Lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven(Indførelse af fængselsstraf i kartelsager, forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser mv.)§1I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 13.august 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 8, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter »anmeldelsesskema-er«: », og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af enanmeldelse«.2.I§ 9, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »anmeldelsesskema-er«: », og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af enanmeldelse«.3.I§ 11, stk. 6,indsættes efter »stk. 2 eller 5«: », herunderom indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en forespørg-sel eller anmeldelse«.4.I§ 11 aindsættes somstk. 8 og 9:»Stk. 8.Påbud om, at støtte skal bringes til ophør, jf. stk.1, kan udstedes, uanset hvornår beslutningen om at yde denpågældende støtte er truffet.Stk. 9.Støtte, som i medfør af stk. 1 er påbudt tilbagebe-talt, skal indbetales til statskassen.«5.I§ 12 b, stk. 3,indsættes efter »anmeldelsesskemaer: »,og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en fusions-anmeldelse«.6.I§ 12 d, stk. 5,indsættes efter »fusionen«: », jf. dog stk.6«.7.I§ 12 dindsættes somstk. 6:»Stk. 6.Klager en deltagende virksomhed til Konkurren-ceankenævnet over sagsbehandlingen i en fusionssag, hvorider endnu ikke er truffet afgørelse efter § 12 c, stk. 1 eller 3,afbrydes fristerne i stk. 1-4, indtil ankenævnet har truffet af-gørelse i klagesagen.«8.§ 13, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tilligeoffentliggøre redegørelser samt oplysninger om Konkurren-cerådets og styrelsens virksomhed på konkurrenceområdet.«9.I§ 14, stk. 3,indsættes efter »virksomhed«: »på konkur-renceområdet«.10.§ 15 a, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.I sager, hvor der udstedes påbud, eller hvor til-sagn gøres bindende, udsender Konkurrencerådet en medde-lelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse. Fri-sten for parternes afgivelse af udtalelse til en meddelelse ombetænkeligheder er 2 uger. Udstedes der påbud efter § 6, stk.4, § 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 4, § 11 a, stk. 1, og § 11 b,stk. 2, er fristen for parternes afgivelse af udtalelse til enklagepunktsmeddelelse 6 uger. I de i 3. pkt. nævnte sager,hvor der skal foretages yderligere partshøring efter forvalt-ningsloven, er fristen for afgivelse af udtalelse 3 uger, med-mindre sagen allerede har været forelagt for Konkurrencerå-det. 1-4. pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffes afgørelseefter denne lovs kapitel 4.«11.Efter § 15 d indsættes:»§ 15 e.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offent-liggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, og hvor-til der er behov for tredjemands bemærkninger. § 13, stk. 4,finder tilsvarende anvendelse ved offentliggørelsen.«12.I§ 16indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Konkurrencerådet kan udstede påbud, som ernødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse afde påbud, som rådet har udstedt efter stk. 1.«13.§ 18, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsam-le en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der eromfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterføl-

gende at gennemgå kopien. De indsamlede data skal forseg-les eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrol-undersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolun-dersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne ud-peget repræsentant skal overvære, at de indsamlede data gø-res tilgængelige for læsning, og at styrelsen gennemgår detindsamlede materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenhar pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsensafslutning at give en kopi af de oplysninger, som styrelsenmåtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er gen-stand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af deindsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læs-ning. De indsamlede data skal slettes, hvis styrelsen vurde-rer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelseaf konkurrencereglerne. Beslutter Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen at gå videre med sagen, skal de indsamlede dataslettes, når sagen er endeligt afgjort.«14.Efter § 18 a indsættes ikapitel 6:»§ 18 b.I tilfælde, hvor en aftale eller adfærd efter en fo-reløbig vurdering skønnes at være en overtrædelse af § 6,stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ellerartikel 102, og hvor der skønnes at være risiko for alvorligskade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigtindgreb, kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. § 16, dertager sigte på at bringe de skadelige virkninger af aftalen el-ler adfærden til ophør.Stk. 2.Senest 10 hverdage efter, at Konkurrencerådet harudstedt et påbud efter stk. 1, skal rådet indbringe afgørelsenfor Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse afpåbuddet, jf. dog stk. 3. Finder indbringelse ikke sted indenfristen, bortfalder afgørelsen.Stk. 3.Et påbud efter stk. 1 gælder fra Konkurrenceanke-nævnets stadfæstelse, og indtil Konkurrencerådet har truffetafgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af lo-ven, eller Konkurrencerådet har gjort de af virksomhederneafgivne tilsagn bindende, jf. § 16 a, stk. 1. Giver en part in-den udløbet af fristen i stk. 2 afkald på, at Konkurrencerå-dets afgørelse skal indbringes for Konkurrenceankenævnet,gælder påbuddet, fra rådet har modtaget partens afkald.«15.I§ 19indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Konkurrenceankenævnet kan behandle afgørelser,som Konkurrencerådet træffer i medfør af § 18 b, stk. 1.«16.I§ 21, stk. 2,indsættes som4. pkt.:»Formanden eller et medlem kan dog færdigbehandlesager, der ved ophøret af den pågældendes hverv er underbehandling i ankenævnet.«17.I§ 23, stk. 1,indsættes efter »forskyldt«: »efter stk. 3 el-ler«.18.I§ 23, stk. 1, nr. 12,ændres »indhentes, eller« til: »ind-hentes,«.

19.I§ 23, stk. 1,indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:»13) undlader at efterkomme et påbud efter § 18 b, stk. 1,eller«.«Nr. 13 bliver herefter nr. 14.20.§ 23, stk. 3 og 4ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 3.Straffen for den, der i strid med § 6, stk. 1, ellerEUF-traktatens artikel 101, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, indgår enkartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaf-fenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller deskadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelafta-le efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller ved-tagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om1) priser, avancer eller lignende for salget eller videresal-get af varer eller tjenesteydelser,2) begrænsninger af produktion eller salg,3) opdeling af markeder eller kunder eller4) koordinering af bud.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Stk. 5.Ved udmåling af bøder efter denne lov skal dertages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Vedudmåling af bøder i forhold til juridiske personer skal derdesuden tages hensyn til den juridiske persons omsætning.Stk. 6.Forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.«21.I§ 23 a, stk. 1,indsættes efter »bøde«: »eller fængsels-straf«.§2I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17.november 2011, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 431 af16. maj 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 299 b indsættes:»§ 299 c.Med fængsel indtil 6 år straffes den, der undersærligt skærpende omstændigheder indgår en kartelaftaleomfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 3. Som særligtskærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor over-trædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnettil at medføre betydelig skade.«§3Loven træder i kraft den 1. marts 2013.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.Indledning1.1Lovforslagets baggrund og hovedindholdLovforslagets indhold2.1Indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser mv.2.2Tilbagebetaling af konkurrenceforvridende støtte2.3Suspension af fristerne i en påklaget fusionssag2.4Høring2.5Offentliggørelse af oplysninger og dokumenter2.6Præciserende påbud2.7Indsamling af elektroniske data under kontrolundersøgelser2.8Foreløbige påbud2.9Konkurrenceankenævnet2.10 Fængselsstraf for indgåelsen af kartelaftaler2.10.1Gældende ret2.10.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger2.10.3Lovforslagets udformning2.11 Forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder2.11.1Gældende ret2.11.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger2.11.3Lovforslagets udformning2.12 Forhøjelse af bødeniveauet for fysiske personer2.12.1Gældende ret2.12.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger2.12.3Lovforslagets udformning2.13 Tilpasning af reglerne om straflempelse i kartelsager2.13.1Gældende ret2.13.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger2.13.3Lovforslagets udformningØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHøringSamlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. Indledning1.1 Lovforslagets baggrund og hovedindholdFormålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennemen mere effektiv og anvendelig konkurrencelovgivning. Me-re konkurrence betyder lavere priser og et varieret udbud afvarer og tjenester. Med hårdere konkurrence og mindre om-kostninger bliver danske virksomheder stærkere på det glo-bale marked. På den baggrund ønsker regeringen at ændrekonkurrenceloven på en række punkter.En lang række af de foreslåede ændringer af konkurrence-loven følger de anbefalinger om bl.a. sagsprocesser og sank-tioner, som et flertal af medlemmerne af udvalget om kon-kurrencelovgivningen (herefter konkurrencelovsudvalget)afgav i en rapport fra marts 2012.Konkurrencelovsudvalget havde bl.a. til opgave at vurde-re, om sagsprocesserne efter konkurrenceloven kunne tilret-telægges mere effektivt, idet parterne samtidig i højere gradskulle inddrages – særligt ved yderligere høring. Endvidereskulle udvalget vurdere, om indførelse af fængselsstraf villekunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelo-ven i kartelsager. I forbindelse hermed skulle udvalget vur-dere effekten af straflempelsesreglerne i loven. Endeligskulle udvalget vurdere, om en forhøjelse af bødeniveauetfor virksomheders og personers overtrædelser ville kunnegive en stærkere tilskyndelse til at efterleve loven.Et enigt konkurrencelovsudvalg anbefalede bl.a. en udvi-det høring af parterne. Et flertal af konkurrencelovsudval-gets medlemmer anbefalede endvidere indførelse af fæng-selsstraf i kartelsager og i forbindelse hermed tilpasning af

straflempelsesreglerne samt en forhøjelse af bødeniveauetfor virksomheders og personers overtrædelser af loven.For at sikre en effektiv håndhævelse af loven og i overens-stemmelse med anbefalingen fra et flertal af konkurrence-lovsudvalgets medlemmer foreslås der indført hjemmel tilfængselsstraf indtil 1 år og 6 måneder for den, der indgår enkartelaftale. Ved en ændring af straffeloven foreslås det end-videre, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis derforeligger særligt skærpende omstændigheder. Det følger afde gældende regler i retsplejeloven, at en forhøjelse af straf-ferammen med indtil 6 års fængsel samtidig medfører, at po-litiet får beføjelser til at benytte flere og mere effektive ef-terforskningsmidler.Parallelt med forslaget om at indføre fængselsstraf i kar-telsager og i overensstemmelse med anbefalingen fra et fler-tal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås en væ-sentlig forhøjelse af bødeniveauet for fysiske og juridiskepersoners overtrædelser af konkurrenceloven. Dette vil ogsåvære med til at sikre en effektiv efterlevelse af loven.For at gøre de gældende regler i konkurrenceloven omstraflempelse i kartelsager mere effektive foreslås det, at deogså tager højde for straflempelse for den fængselsstraf,som den pågældende ellers kunne være blevet pålagt. Detteer på linje med anbefalingen fra et flertal af konkurrence-lovsudvalgets medlemmer.For at bringe håndhævelsesmulighederne i konkurrencelo-ven på niveau med Europa-Kommissionens og de håndhæ-velsesmuligheder, som størstedelen af konkurrencemyndig-hederne i de øvrige EU-medlemsstater har, foreslås der ind-ført hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede foreløbigepåbud. Et foreløbigt påbud skal efter forslaget kunne udste-des, hvis en aftale eller adfærd efter en foreløbig vurderingskønnes at udgøre en overtrædelse af konkurrenceloven, oghvor der skønnes at være risiko for alvorlig skade på kon-kurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb. Kon-kurrencerådet skal inden 10 hverdage indbringe påbuddetfor Konkurrenceankenævnet for at få det stadfæstet. Detforeløbige påbud får virkning fra Konkurrenceankenævnetsstadfæstelse, eller fra Konkurrencerådet har modtaget enparts afkald på indbringelse for ankenævnet, og skal gælde,indtil rådet har truffet afgørelse om, hvorvidt en virksomhedhar overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende afta-ler eller forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurren-cerådet kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikreen rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt på-bud. Den foreslåede mulighed for at udstede et præciserendepåbud, der angiver, hvorledes et oprindeligt påbud kan op-fyldes ved nye tiltag, vil virke fremmende for konkurrencen,være ressourcebesparende for myndighederne og vilsamtidig indebære, at en virksomhed på en hurtigere mådeend efter den gældende lov vil kunne få klargjort sin retstil-ling.Det foreslås, at ulovlig konkurrenceforvridende støtte,som Konkurrencerådet har påbudt tilbagebetalt, skal tilfaldestatskassen. Sanktionerne for tildeling af ulovlig offentlig

konkurrenceforvridende støtte rammer efter den gældendelov udelukkende støttemodtageren, der kan blive påbudt attilbagebetale den støtte, som den pågældende har modtaget.En ændring af denne retstilstand vil skabe bedre incitamen-ter for en støttegiver (eksempelvis en statslig myndighed, enregion eller en kommune) til at sikre, at der ikke ydes ulov-lig konkurrenceforvridende støtte.Det foreslås, at Konkurrencerådet i sager, hvor der udste-des et påbud, eller hvor tilsagn gøres bindende, på et indle-dende tidspunkt i sagsprocessen sender parterne en såkaldtmeddelelse om betænkeligheder, som de kan komme medbemærkninger til. Det foreslås, at fristen for parternes be-mærkninger hertil er 2 uger. Ved afslutningen af undersø-gelserne i en sag, hvor der efter den gældende lov udstedespåbud, foreslås det, at parterne bliver hørt over en såkaldtklagepunktsmeddelelse, der indeholder en fremstilling afsagen og en foreløbig vurdering af denne. I overensstem-melse med konkurrencelovsudvalgets anbefaling foreslåsdet, at høringsfristen er 6 uger. Hvis betingelserne efter for-valtningslovens regler om partshøring er til stede i disse ind-grebssager, foreslås det, at parterne i overensstemmelse medkonkurrencelovsudvalgets anbefaling bliver hørt over et ud-kast til afgørelse. Formålet med forslaget er at sikre bedreinddragelse af parterne i sagsprocessen.Udover høring af sagens parter indhenter Konkurrencerå-det som led i sin oplysningsforpligtelse kommentarer fratredjemand til f.eks. anmeldelser og tilsagn, som virksomhe-der har afgivet. For at få fyldestgørende svar kan det værenødvendigt, at tredjemand kender til de faktuelle forhold,som parterne har angivet. Det foreslås derfor for det første,at den gældende bemyndigelse til Konkurrencerådet og mi-nisteren til at fastsætte nærmere regler om anmeldelser udvi-des til, at virksomhederne skal indsende ikke-fortrolige ud-gaver af anmeldelser mv. For det andet foreslås det, at derkan ske offentliggørelse af dokumenter, som indgår i sags-behandlingen, og hvortil Konkurrencerådet har behov fortredjemands bemærkninger. For det tredje foreslås det, at detpræciseres i bemærkningerne hertil, at der kan ske offentlig-gørelse af de pågældende dokumenter bl.a. ved en målrettethenvendelse til tredjemand med henblik på at opnå dennesbemærkninger. Det vil være ikke-fortrolige udgaver af do-kumenterne, som offentliggøres.Det foreslås, at fristerne i fusionssager suspenderes, så-fremt der under behandlingen af fusionen indgives klage tilKonkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen af fusio-nen. Dette vil skabe incitamenter til en hurtig gennemførelseaf en klage til Konkurrenceankenævnet, hvilket vil være isåvel virksomhedernes som myndighedernes interesse.For at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedremuligheder for at gennemgå, undersøge og analysere elek-troniske kopier fra en kontrolundersøgelse hos virksomhederforeslås fristen herfor udvidet fra de nuværende 25 til 40hverdage. Derudover foreslås bestemmelsen nyaffattet medhenblik på at gøre den teknologineutral og dermed fremtids-sikre bestemmelsen.

2. Lovforslagets indhold2. 1 Indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelsermv.Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksom-heder om at indsende ikke-fortrolige udgaver af dokumen-ter, herunder anmeldelser og afgivne tilsagn, som rådet kanoffentliggøre, herunder udlevere til tredjemand, når der somled i sagsbehandlingen skal indhentes bemærkninger fratredjemand.Lovforslaget bemyndiger Konkurrencerådet og ministerentil at fastsætte nærmere regler om indsendelse af ikke-fortro-lige udgaver af anmeldelser mv., hvilket skal tage sigte på atlovfæste den gældende praksis. Forslaget skal ses i sammen-hæng med forslaget om, at Konkurrence- og Forbrugersty-relsen kan offentliggøre dokumenter, der indgår i sagsbe-handlingen, og hvortil der er behov for tredjemands be-mærkninger, jf. pkt. 2.5 nedenfor.2.2 Tilbagebetaling af konkurrenceforvridende støtteEfter den gældende lov kan Konkurrencerådet udstede på-bud om tilbagebetaling af ulovlig konkurrenceforvridendestøtte. Påbuddet, der rettes mod støttemodtageren, kan ud-over tilbagebetaling af den modtagne støtte indebære beta-ling af renter og renters rente. Tilbagebetalingen eller efter-betalingen skal ske til støttegiveren. Dette indebærer, at enstøttegiver som f.eks. en statslig myndighed, en region elleren kommune får den ulovlige støtte tilbagebetalt og dermedikke har et særligt incitament til at sikre sig, at der ikke ydesulovlig konkurrenceforvridende støtte. På denne baggrundforeslås det, at støtte, som Konkurrencerådet har påbudt til-bagebetalt, fordi der er tale om ulovlig konkurrenceforvri-dende støtte, skal indbetales til statskassen.For at bringe en uklarhed i den gældende retstilstand tilophør foreslås det endvidere, at det udtrykkeligt præciseres,at Konkurrencerådet også kan udstede påbud om ophør afstøtte, hvorom der før den 1. oktober 2000 er truffet beslut-ning om at yde støtte, som fortsat ydes. Dette sikrer, at be-slutninger om støtte truffet før den 1. oktober 2000 ligestil-les med beslutninger om støtte truffet efter denne dato, så-fremt støtten stadig ydes. Forslaget vedrører kun påbud omophør af ulovlig konkurrenceforvridende støtte, som det førden 1. oktober 2000 blev besluttet at yde, og ikke påbud omtilbagebetaling heraf.2.3 Suspension af fristerne i en påklaget fusionssagDen gældende lov opstiller relativt korte tidsfrister forKonkurrencerådets behandling af anmeldte fusioner. Har rå-det ikke truffet afgørelse inden for de pågældende frister,skal en fusion betragtes som godkendt.Hvis en af de deltagende virksomheder i en fusion underKonkurrencerådets behandling af den anmeldte fusion f.eks.påklager en afgørelse om aktindsigt, vil behandlingen af fu-sionen normalt blive udsat, til Konkurrenceankenævnetskendelse foreligger. Den gældende lov indeholder imidlertidikke mulighed for en suspension af fristerne, mens Konkur-

renceankenævnet behandler klagen. Det vil i givet fald kun-ne indebære, at Konkurrencerådet enten ikke kan nå at træf-fe afgørelse, inden tidsfristerne udløber, og at fusionen der-med skal betragtes som godkendt, eller at Konkurrencerådetmå træffe afgørelse på et grundlag, som efterfølgende kanvise sig at være forkert, når ankenævnets kendelse forelig-ger.På denne baggrund foreslås der indsat en bestemmelse iloven, hvorefter en klage fra en deltagende virksomhed tilKonkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i en fusi-onssag, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om selve fu-sionen, indebærer, at fristerne afbrydes, indtil ankenævnethar truffet afgørelse i klagesagen. Konkurrenceankenævnethastebehandler klagen.2.4 HøringEfter den gældende lov bliver parterne kun hørt én gang,inden Konkurrencerådet træffer afgørelse i en sag. Parternefår tilsendt hele udkastet til afgørelse i høring, og høringsfri-sten er mindst 3 uger.For at tilgodese virksomhedernes ønsker om i højere gradat blive orienteret og hørt i en konkurrencesag er der etable-ret en praksis, hvorefter der forholdsvis tidligt i sagsproces-sen sendes en såkaldt meddelelse om betænkeligheder tilparterne i sagen. Denne praksis foreslås lovfæstet.En meddelelse om betænkeligheder indeholder en over-ordnet juridisk kvalificering af de konkurrencemæssige be-tænkeligheder i sagen, således at parterne kan få en forvent-ning om, hvad rådet vil undersøge vedrørende den pågæl-dende virksomhed. Det foreslås, at parterne i alle indgrebs-sager, dvs. sager, hvor der efter den gældende lov udstedeset påbud, i sager om de foreslåede præciserende og foreløbi-ge påbud, samt i sager om tilsagn, får en frist på 2 uger til atkomme med bemærkninger til meddelelsen om betænkelig-heder.Endvidere er der etableret en praksis, hvorefter der på etsenere tidspunkt i sagsprocessen sendes en såkaldt klage-punktsmeddelelse i partshøring. En klagepunktsmeddelelseindeholder sagens relevante fakta og en foreløbig vurderingaf sagen. Denne praksis foreslås lovfæstet i indgrebssager,dvs. sager, hvor der efter den gældende lov udstedes et på-bud, i sager om de foreslåede præciserende og foreløbigepåbud, samt i sager om tilsagn. I overensstemmelse medkonkurrencelovsudvalgets anbefaling foreslås det, at hø-ringsfristen fastsættes til 6 uger i sager, hvor der efter dengældende lov udstedes påbud. I sager, hvor der udstedes etpræciserende eller foreløbigt påbud, er det afgørende, at dertræffes afgørelse inden for kort tid, og at sagsbehandlingsti-den ikke trækker unødigt ud. Når parterne i disse sager mod-tager en klagepunktsmeddelelse, vil fristen for parternes af-givelse af bemærkninger hertil derfor blive fastlagt ud fraforvaltningslovens almindelige regler. Hvad angår tilsagns-sager, vil parterne ligeledes modtage en klagepunktsmedde-lelse. Da disse sager er kendetegnet ved, at Konkurrencerå-det bl.a. ud fra ressourcespørgsmål er nået til enighed medparterne om, at sagen kan afgøres ved, at parternes tilsagngøres bindende, er der ikke behov for en lang høringsfrist på

en klagepunktsmeddelelse i dette tilfælde. Fristen vil også idette tilfælde blive fastlagt ud fra forvaltningsloven almin-delige regler og ikke lovfæstet til 6 uger.Inden afslutningen af sagen sender Konkurrencerådet etudkast til afgørelse til parterne. Hvis dette udkast til afgørel-se indeholder nye oplysninger, som en part ikke er bekendtmed, hvis disse oplysninger er til ugunst for parten og er afvæsentlig betydning for sagens afgørelse, vil parten efterforslaget og i overensstemmelse med forvaltningsloven bli-ve hørt i sager, hvor der efter den gældende lov udstedes etpåbud og med en høringsfrist, der som udgangspunkt er 3uger. I sager, hvor der udstedes et præciserende påbud, etforeløbigt påbud eller hvor tilsagn gøres bindende, vil enyderligere partshøring også kunne finde sted, hvis betingel-serne efter forvaltningsloven er opfyldt, men høringsfristenkan her være mindre end de 3 uger.Disse ændringer i sagsprocessen finder ikke anvendelse ifusionssager, hvor der skal træffes afgørelse inden for korttid. Parterne vil derfor alene blive hørt efter de almindeligeregler i forvaltningsloven.2.5 Offentliggørelse af oplysninger og dokumenterI forbindelse med sagsoplysningen indhenter Konkurren-cerådet ofte oplysninger fra tredjemand. I praksis sker detteved, at tredjemand får tilsendt en ikke-fortrolig udgave af etdokument, der indgår i sagsbehandlingen.For bl.a. at sikre optimale rammer for Konkurrencerådetsoplysning af en sag, foreslås det, at det lovfæstes, at oplys-ninger og dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, oghvortil rådet har behov for tredjemands bemærkninger, kanoffentliggøres. Offentliggørelsen vil normalt ske ved enmålrettet henvendelse til tredjemand, men kan også ske veden offentliggørelse på styrelsens hjemmeside. Ved offentlig-gørelsen skal de gældende regler om undtagelse af bl.a.drifts- og forretningshemmeligheder iagttages.2.6 Præciserende påbudDet foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurren-cerådet kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikreen rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt på-bud.Den gældende lov indeholder hjemmel til, at Konkurren-cerådet i forbindelse med en indgrebssag, hvor det konstate-res, at et af forbuddene i loven er overtrådt, kan udstede på-bud med henblik på at bringe de skadelige virkninger afkonkurrencebegrænsningerne til ophør. Påbuddene vil ty-pisk dreje sig om, at en virksomhed skal ændre sine aftalereller ophøre med en bestemt adfærd.Med forslaget får Konkurrencerådet mulighed for at tagestilling til, om den måde, hvorpå en virksomhed opfylder el-ler påtænker at opfylde et påbud, vil være i overensstemmel-se med påbuddet. Hvis det ikke er tilfældet, kan rådet efterforslaget udstede et præciserende påbud, der angiver, hvor-ledes det oprindelige påbud skal opfyldes. Forslaget indebæ-rer, at det på en hurtigere måde end efter den gældende lovkan sikres, at loven overholdes.

2.7 Indsamling af elektroniske data underkontrolundersøgelserDen gældende bestemmelse om Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens mulighed for under en kontrolundersøgelse attage en såkaldt spejling, dvs. en identisk elektronisk kopi, afdataindholdet af elektroniske medier i en virksomhed, inde-bærer, at data skal medtages i fysisk forstand f.eks. på endisc. Bestemmelsen tager dermed ikke højde for den tekno-logiske udvikling, der indebærer, at data i stedet kan overfø-res fra f.eks. en virksomheds server til styrelsens server elleri øvrigt fra en virksomheds online facilitet til styrelsens on-line facilitet.For at gøre bestemmelsen teknologineutral og dermedfremtidssikre den, foreslås den nyaffattet. Da det har vistsig, at den gældende bestemmelse ikke levner styrelsen til-strækkelig mulighed for at få undersøgt og analyseret deelektroniske data, foreslås det samtidigt med nyaffattelsen,at fristen for styrelsens undersøgelser af de pågældende dataforlænges fra 25 til 40 hverdage.2.8 Foreløbige påbudDen gældende lov indeholder ikke hjemmel til, at Konkur-rencerådet kan træffe afgørelse om såkaldte foreløbige for-holdsregler eller foreløbige påbud, der går ud på midlertidigtat fjerne en konkurrencebegrænsning og bibeholde den op-rindelige konkurrencesituation, indtil der træffes afgørelseom selve substansen i en sag. Et eksempel på et foreløbigtpåbud kan være et leveringspåbud, som skal gælde, indtilder træffes afgørelse om, at en virksomhed har en domine-rende stilling og har misbrugt denne stilling ved at nægte atlevere til en anden virksomhed.Europa-Kommissionen og langt størstedelen af konkur-rencemyndighederne i EU-landene har hjemmel til at træffebeslutning om foreløbige forholdsregler; foruden Danmarkhar Estland og Irland ikke hjemmel hertil.De undersøgelser, som Konkurrencerådet skal foretage,førend der kan træffes afgørelse i en sag om, at en virksom-hed f.eks. har misbrugt sin dominerende stilling, er omfat-tende, ressourcekrævende og kan indebære en lang sagsbe-handlingstid. Forslagene om en frist på 2 uger, henholdsvis6 uger, for parterne til at kommentere eller svare på en med-delelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse,jf. pkt. 2.4 ovenfor, kan imidlertid medføre, at sagsbehand-lingstiden forlænges yderligere. I tilfælde, hvor Konkurren-cerådet har afdækket, at der umiddelbart kan være et alvor-ligt konkurrenceproblem på et marked, kan den lange sags-behandlingstid f.eks. betyde, at virksomheder må lukke, in-den der bliver truffet en afgørelse om, at en virksomhed harmisbrugt sin dominerende stilling.På denne baggrund foreslås der indført hjemmel til, atKonkurrencerådet kan udstede et foreløbigt påbud i tilfælde,hvor en aftale eller adfærd foreløbigt skønnes at kunne ud-gøre en overtrædelse af forbuddene mod konkurrencebe-grænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling, oghvor der er risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvisder ikke gribes hurtigt ind. Konkurrencerådet skal inden 10

hverdage indbringe det foreløbige påbud for Konkurren-ceankenævnet med henblik på en stadfæstelse heraf. Detforeløbige påbud får først virkning fra Konkurrenceanke-nævnets stadfæstelse. Giver en part inden udløbet af fristenpå de 10 dage afkald på, at Konkurrencerådets påbud skalindbringes for Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet,fra rådet har modtaget partens afkald.2.9 KonkurrenceankenævnetEfter den gældende lov ophører hvervet som formand foreller medlem af Konkurrenceankenævnet med udgangen afden måned, hvori vedkommende fylder 70 år. Det kan inde-bære, at vedkommende ikke kan færdigbehandle sager, derikke er afsluttet inden udgangen af den måned, hvori den på-gældende fylder 70 år, og at sagerne skal behandles på ny afet nyt udpeget medlem. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hver-ken i forhold til de involverede parter eller i forhold til ud-nyttelsen af Konkurrenceankenævnets ressourcer.Det foreslås derfor, at der indføres adgang til, at forman-den eller et medlem af Konkurrenceankenævnet kan færdig-behandle sager, der ved ophøret af den pågældendes hverver under behandling i ankenævnet.2.10 Fængselsstraf for indgåelsen af kartelaftalerEn kartelaftale, dvs. en aftale mellem konkurrerende virk-somheder om at begrænse den konkurrence, som der ellersskulle være mellem dem om priser, markeder, kunder etc.,er en af de groveste overtrædelser af loven og har betydeligeøkonomiske skadevirkninger for forbrugerne og for andrevirksomheder, der ikke deltager i kartellet. De skadeligevirkninger kommer bl.a. til udtryk ved overpriser for de in-volverede varer eller tjenesteydelser, begrænsninger i de ud-budte mængder og begrænsninger for produkt- og procesin-novation (jf. også s. 34 i konkurrencelovsudvalgets rapport).2.10.1 Gældende retEfter den gældende lov straffes den, der indgår en kartel-aftale, med bøde.2.10.2 Konkurrencelovsudvalgets overvejelser oganbefalingerKonkurrencelovsudvalget overvejede, om kartelaktiviteterkunne sammenlignes med andre former for økonomisk kri-minalitet. Der var i udvalget enighed om følgende:”De former for forbrydelser, der anses for at udgøre øko-nomisk kriminalitet, er de lovovertrædelser, der begås af fy-siske personer i virksomhedsregi, og hvor lovovertrædelser-ne er begået med vinding for øje af fysiske personer indenfor i øvrigt lovligt erhverv, og som har betydelige samfunds-mæssige konsekvenser. Karteller har disse karakteristika ogkan derfor siges at udgøre økonomisk kriminalitet.[…]Fælles for den nugældende danske lovgivning vedrørendedisse andre former for økonomisk kriminalitet er, at der vedsiden af muligheden for bøde også er mulighed for fængsels-straf. Strafmaksimum varierer mellem fire, henholdsvis otte

års fængsel alt afhængigt af, hvor alvorlig den konkreteovertrædelse er. Erfaringerne viser, at fængselsstraf i prak-sis benyttes ved overtrædelser af reglerne på de nævnte om-råder.[…]Skadevirkningerne ved karteller kan være mindst ligesåstore som ved disse andre former for økonomisk kriminali-tet. Eftersom der alene kan idømmes bødestraf for kartel-virksomhed, kan det konstateres, at strafferammen i kartel-sager er væsentligt lavere end ved andre former for økono-misk kriminalitet med sammenlignelige skadevirkninger.”(udvalgsrapporten s. 35).Bl.a. på denne baggrund fandt et flertal af konkurrence-lovsudvalgets medlemmer, at det ikke var logisk eller kon-sekvent, at der ikke var fængselsstraf i kartelsager, når andreformer for økonomisk kriminalitet kunne straffes med fæng-selsstraf, og at indførelse af fængselsstraf i kartelsager ud fraen samlet vurdering ville kunne bidrage til en styrket hånd-hævelse af konkurrenceloven.For at bringe sanktionerne for overtrædelser af konkurren-celoven i form af kartelaktiviteter på niveau med sanktioner-ne for andre former for økonomisk kriminalitet og for at af-skrække virksomheder og personer fra at indgå kartelaftaleranbefalede et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlem-mer, at der blev indført hjemmel i konkurrenceloven tilfængselsstraf. Flertallet anbefalede, at der blev indsat enstrafforhøjelsesbestemmelse i konkurrenceloven, hvorefterstraffen for den, der forsætligt indgår en kartelaftale, kan sti-ge til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsenkan karakteriseres som værende af grov beskaffenhed, navn-lig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirk-ninger, den er egnet til at medføre.Endvidere anbefalede halvdelen af konkurrencelovsudval-gets medlemmer en strafforhøjelsesbestemmelse i straffelo-ven, hvorefter straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvisder foreligger særligt skærpende omstændigheder, navnligpå grund af overtrædelsens betydelige omfang eller skade-virkninger.2.10.3 Lovforslagets udformningLovforslaget er udformet med udgangspunkt i anbefalin-gerne fra konkurrencelovsudvalget.2.11 Forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder2.11.1 Gældende retEfter gældende ret udmåles bøder til virksomheder forovertrædelser af loven på baggrund af en vurdering af over-trædelsens grovhed og varighed samt virksomhedens om-sætning.Vurderingen af grovheden foretages ud fra en opdeling afovertrædelserne i mindre alvorlige, alvorlige og meget al-vorlige overtrædelser af loven. For disse tre kategorier er derfastsat et grundbeløb. Grundbeløbet for en mindre alvorligovertrædelse bør være i størrelsesordenen 10.000 til 400.000kr., grundbeløbet for en alvorlig overtrædelse bør være i

størrelsesordenen 400.000 til 15 mio. kr., og grundbeløbetfor en meget alvorlig overtrædelse bør være i størrelsesorde-nen 15 mio. kr. og derover.Ved vurderingen af overtrædelsens varighed sondres dermellem en overtrædelse af kortere varighed (mindre end 1år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed(over 5 år), idet størrelsen af bøden stiger i takt med over-trædelsens varighed. En overtrædelse af kortere varighedmedfører ikke et tillæg til det grundbeløb, der er fastlagt udfra vurderingen af overtrædelsens grovhed. En overtrædelseaf mellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct.af det grundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af over-trædelsens grovhed, og en overtrædelse af lang varighedmedfører et tillæg på 10 pct. for hvert år, en overtrædelsehar fundet sted.Endelig tages der hensyn til virksomhedens omsætning.Efter den gældende lov er det omsætningen fra samtlige devarer og tjenesteydelser, som virksomheden producerer ellerdistribuerer, der skal tages hensyn til, og ikke kun omsæt-ningen fra de varer mv., der indgår i det relevante marked,som overtrædelsen har relation til. Det er kun omsætningenfra den virksomhed, der har begået overtrædelsen, der tagesi betragtning, og ikke en eventuel koncernomsætning.Ved den konkrete bødeudmåling kan der tages hensyn tilskærpende eller formildende omstændigheder i den konkretesag, jf. straffelovens 10. kapitel.Skærpende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis envirksomhed gentager overtrædelser af samme art, læggerhindringer i vejen for myndighedernes undersøgelse, harspillet en førende rolle eller har tilskyndet til overtrædelsen.Endvidere kan det indgå som en skærpende omstændighed,hvis en virksomhed har udsat en anden virksomhed for gen-gældelsesforanstaltninger for at få den til at respektere denulovlige aftale eller praksis.Formildende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvisvirksomheden udelukkende har spillet en passiv rolle i for-bindelse med overtrædelsen eller ikke reelt har fulgt deulovlige aftaler mv. Endvidere kan det efter en konkret vur-dering indgå som en formildende omstændighed, hvis envirksomhed gennem et såkaldt ”compliance programme” hargjort og til stadighed gør en aktiv indsats for at få alle rele-vante medarbejdere til at følge lovgivningen, hvorfor over-trædelsen er sket på trods af ledelsens tilskyndelse til detmodsatte.Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet ge-vinst ved en overtrædelse af loven, vil den kunne konfiske-res efter reglerne i straffelovens 9. kapitel eller indgå vedfastsættelsen af bødens størrelse, jf. straffelovens § 51, stk.3.Ovenstående faktorer er udtryk for et udgangspunkt efterden gældende konkurrencelov for bødeudmålingen, som kanfraviges af domstolene i opad- eller nedadgående retning.

2.11.2 Konkurrencelovsudvalgets overvejelser oganbefalingerKonkurrencelovsudvalget vurderede i sin rapport det gæl-dende bødeniveau for virksomheder og udtalte i denne for-bindelse:”Konkurrencebegrænsende aftaler og anden ulovlig kon-kurrencebegrænsende adfærd har ofte væsentlige samfunds-mæssige skadevirkninger – både for forbrugerne og andrevirksomheder. Skadevirkningerne afspejler, at virksomhederkan have store fordele af at indgå ulovlige konkurrencebe-grænsende aftaler eller foretage anden ulovlig adfærd.Bøderne for virksomheders og fysiske personers overtræ-delser af konkurrenceloven bør stå i et rimeligt forhold tilovertrædelsen. Bøderne bør samtidig have en størrelse, såde for det første – så vidt muligt – afskrækker virksomhederfra overhovedet at begive sig ud i at overtræde konkurrence-lovgivningen og for det andet griber ind over for den, derrent faktisk har overtrådt loven på en måde, så overtrædel-sen ikke kan betale sig.Bøder til virksomheder for overtrædelse af konkurrence-lovenUd fra en økonomisk betragtning vil et højt bødeniveaugive virksomhederne en stærkere tilskyndelse til at efterlevekonkurrenceloven. Hvis virksomhederne vurderer, at der eren vis opdagelsesrisiko, vil et højt bødeniveau såledesmindske den forventede gevinst ved at overtræde loven. Ethøjt bødeniveau må forventes at have en afsmittende effektpå incitamentet til at søge om straflempelse og hermed styr-ke straflempelsesreglerne og dermed opdagelsesrisikoen.Udvalget konstaterer, at de faktisk udmålte bøder for al-vorlige overtrædelser er relativt lave sammenholdt med devejledende retningslinjer for bødeudmålingen som angivet i2002-loven – både opgjort i kroner og øre og set i forhold tilvirksomhedernes omsætning. Domstolenes nuværende bø-deudmåling synes endvidere at indebære en tendens til, atsmå virksomheder straffes forholdsmæssigt hårdere end sto-re virksomheder.Der er endnu ikke faldet dom i en sag, som af domstoleneer blevet karakteriseret som meget alvorlig, og det er derforikke muligt at vurdere bødeniveauet i sådanne sager. Efterde gældende retningslinjer er udgangspunktet for bødeud-målingen et grundbeløb på minimum 15 mio. kr. Bøder istørrelsesordenen 15 mio. kr. vil være meget lave sammen-lignet med Europa-Kommissionens bøder og lave i forholdtil sammenlignelige europæiske lande, selvom de vil værehøje sammenlignet med dansk retspraksis i øvrigt.Det er vanskeligt at sammenligne det danske bødeniveaumed bødeniveauet i andre lande, idet bødeudmålingen berorpå de faktiske omstændigheder i konkrete sager, herunderovertrædelsernes grovhed og varighed. Bødernes størrelseberor typisk også på de involverede virksomheders omsæt-ning på de berørte markeder, men der foreligger ikke oplys-ninger herom for de udvalgte OECD-lande, som udvalgethar anvendt som sammenligningsgrundlag.Selv om en sådan sammenligning er vanskelig, kan detdog konstateres, at de hidtil udmålte bøder i Danmark er la-

ve sammenlignet med Europa-Kommissionens bødeniveau.Ved et forsigtigt forsøg på en sammenligning med bødeni-veauet i andre lande vurderer udvalget også, at en bøde be-regnet efter de gældende bødeudmålingsretningslinjer i ensag vedrørende en meget alvorlig overtrædelse af den dan-ske konkurrencelovgivning formentlig vil være noget lavereend bødeniveauet i bl.a. Sverige, Finland, og Tyskland, hvorder er idømt bøder på henholdsvis 22 mio. EUR, 68 mio.EUR og 83 mio. EUR. De pågældende sager vedrørte kar-teller”. (Rapporten s. 30-31).Et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer anbe-falede, at de gældende principper for udmåling af bøder tilvirksomheder for overtrædelse af loven skulle fastholdes, ogat der skulle foretages en væsentlig forhøjelse af bødeni-veauet, idet det ville kunne styrke virksomhedernes tilskyn-delse til at efterleve konkurrenceloven.2.11.3 Lovforslagets udformningI overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal af kon-kurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås det, at de gæl-dende principper for udmåling af bøder til virksomheder forovertrædelse af loven fastholdes. Det indebærer, at bøder tilvirksomheder fortsat skal udmåles under hensyntagen tilovertrædelsens grovhed, varighed samt virksomhedens om-sætning.Ved den konkrete udmåling skal der som hidtil ved vurde-ringen af en overtrædelsesgrovhedtages udgangspunkt i etgrundbeløb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseressom en mindre alvorlig, en alvorlig eller en meget alvorligovertrædelse.I overensstemmelse med anbefalingen fra flertallet af kon-kurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås de hidtidigegrundbeløb, som er blevet anvendt ved fastsættelsen afgrovheden for en overtrædelse, forhøjet væsentligt.Som udgangspunkt for den konkrete strafudmåling fore-slås det, at grundbeløbet for en mindre alvorlig overtrædelseaf konkurrenceloven bør ligge i størrelsesordenen op til 4mio. kr. Grundbeløbet for en alvorlig overtrædelse af kon-kurrenceloven bør ligge i størrelsesordenen fra 4 til 20 mio.kr., og grundbeløbet for en meget alvorlig overtrædelse børligge i størrelsesordenen fra 20 mio. kr. og opefter. Som no-get nyt – og i overensstemmelse med anbefalingen fra etflertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer – foreslåsdet, at der fremover ved den konkrete bødeudmåling i størreomfang skal tages hensyn til en virksomheds omsætning, så-ledes at bøden for alvorlige og meget alvorlige overtrædel-ser indebærer en væsentlig omkostning for virksomhedenrelativt til dens omsætning. Hensigten er, at bøder for densamme type overtrædelse skal virke økonomisk ensartedefor små og store virksomheder.Ved den konkrete bødeudmåling skal der fortsat også tag-es hensyn tilvarighedenaf en overtrædelse. De gældenderetningslinjer, hvorefter der sondres mellem en overtrædelseaf kortere varighed (mindre end 1 år), af mellemlang varig-hed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), foreslås videre-ført. De gældende retningslinjer, hvorefter grundbeløbet for

grovheden af en overtrædelse stiger som følge af tillæg forvarigheden af overtrædelsen, foreslås ligeledes videreført, jf.pkt. 2.11.1. ovenfor.Ved fastlæggelsen af en virksomhedsomsætningforud-sættes det, at der som noget nyt tages udgangspunkt i de reg-ler, der gælder for beregningen af omsætningen i den gæl-dende § 7, stk. 1, og den gældende § 12, stk. 1 – jf. bekendt-gørelse nr. 808 af 14. august 2009. I konsekvens heraf er detkoncernomsætningen, der skal tages hensyn til, og ikke kun– som tidligere – omsætningen i den virksomhed, der harbegået overtrædelsen. Som efter de gældende bemærkningerer det som udgangspunkt virksomhedens omsætning frasamtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden pro-ducerer eller distribuerer, der skal tages hensyn til.Europa-Kommissionen opererer med et bødeloft, idet enbøde maksimalt kan udgøre 10 pct. af virksomhedens kon-cernomsætning. Der er i Danmark ikke tradition for i lovgiv-ningen at fastsætte maksimum for bøders størrelse. For atsikre ensartethed mellem de danske regler og EU-reglernebør en virksomhed som udgangspunkt dog ikke pålægges enbøde, der overstiger 10 pct. af virksomhedens samlede årligekoncernomsætning, set som et gennemsnit over de senestef.eks. 3 år forud for domstidspunktet.Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet ge-vinst ved en overtrædelse af loven, skal det som efter dengældende lov være muligt at konfiskere denne efter reglernei straffelovens 9. kapitel eller at lade den indgå ved fastsæt-telsen af bødens størrelse, jf. straffelovens § 51, stk. 3.Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-sættelse i straffelovens kapitel 10.2.12 Forhøjelse af bødeniveauet for fysiske personer2.12.1 Gældende retDen gældende lov indeholder ingen bestemmelser ellerretningslinjer for udmålingen af bøder til fysiske personer.Efter hidtidig praksis har domstolene i sager vedrørende al-vorlige overtrædelser ikke udmålt en bøde til en person, derhar oversteget 25.000 kr. (jf. f.eks. højesteretsdommen op-trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, s. 2980 H).2.12.2 Konkurrencelovsudvalgets overvejelser oganbefalingerEt flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer fandt,at de forhold, som kunne begrunde en forhøjelse af bødeni-veauet for virksomheder, også kunne gøres gældende i for-hold til en forhøjelse af bødeniveauet for fysiske personersovertrædelser af konkurrenceloven, idet de ville kunne givefysiske personer en stærkere tilskyndelse til at efterleve lo-ven. Et flertal i udvalget anbefalede, at bøderne til fysiskepersoner skulle udmåles på en måde, der afspejlede overtræ-

delsens grovhed og varighed, idet bøden samtidig skulle væ-re konkret følelig for den pågældende, som typisk ville væreen højtstående, ledende medarbejder.2.12.3 Lovforslagets udformningI overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal af kon-kurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås det, at bøder tilfysiske personer udmåles under hensyntagen til overtrædel-sens grovhed og varighed.For så vidt angår vurderingen af grovheden af en fysiskpersons overtrædelse af konkurrenceloven foreslås det, atder ved den konkrete bødeudmåling tages udgangspunkt i etgrundbeløb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseressom en mindre alvorlig, en alvorlig eller en meget alvorligovertrædelse. Bøden til en fysisk person, der har begået enmindre alvorlig overtrædelse, bør være på mindst 50.000 kr.Bøden for en alvorlig overtrædelse bør være på mindst100.000 kr., mens bøden for en meget alvorlig overtrædelsebør være på mindst 200.000 kr. De angivne grundbeløb er ioverensstemmelse med anbefalingen fra et flertal af konkur-rencelovsudvalgets medlemmer.Konkurrencelovsudvalget har ikke afgivet specifikke an-befalinger om den betydning, som en overtrædelses varig-hed bør have på den konkrete bødeudmåling til en fysiskperson. Ud fra et ønske om at skabe balance mellem bø-deudmålingsprincipperne for fysiske og juridiske personersovertrædelser af loven foreslås det, at der ved vurderingen afvarigheden af en overtrædelse, som en fysisk person har be-gået, anvendes samme metode som for virksomheder.Det indebærer, at der sondres mellem en overtrædelse afkortere varighed (mindre end 1 år), af mellemlang varighed(1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), hvor størrelsen afbøden stiger i takt med varighedens længde. En overtrædel-se af kortere varighed medfører ikke et tillæg til det grund-beløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsensgrovhed. En overtrædelse af mellemlang varighed medføreret tillæg på op til 50 pct. af det grundbeløb, der fastsættesfor overtrædelsens grovhed, og en overtrædelse af lang va-righed medfører et tillæg på 10 pct. for hvert år, en overtræ-delse har fundet sted og af det grundbeløb, der fastlæggesfor overtrædelsens grovhed.Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-sættelse i straffelovens kapitel 10.2.13 Tilpasning af reglerne om straflempelse i kartelsager2.13.1 Gældende retEfter den gældende lov kan en virksomhed eller en fysiskperson, der har indgået en kartelaftale, efter ansøgning tilmyndighederne opnå straflempelse – enten i form af tiltale-

frafald eller nedsættelse af den bøde, som den pågældendeellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i et kartel.Tiltalefrafald kan kun meddeles til den første karteldelta-ger, der henvender sig til myndighederne. De efterfølgendeansøgere kan opnå strafnedsættelse på 50, 30 eller op til 20pct. af bødestraffen.Betingelserne for at opnå tiltalefrafald er– at ansøgeren skal være den første, som henvender sig tilmyndighederne om kartellet,– at ansøgeren skal give oplysninger om kartellet, sommyndighederne ikke tidligere har været i besiddelse af,– at oplysningerne skal give myndighederne anledning tila) at foretage en kontrolundersøgelse, en ransagning el-ler indgive en politianmeldelse, eller b) at konstatere enovertrædelse af konkurrenceloven i form af et kartel,idet der allerede har været foretaget en kontrolundersø-gelse eller ransagning,– at ansøgeren skal samarbejde med myndighederne underhele sagens behandling,– at ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet tilophør på ansøgningstidspunktet, og– at ansøgeren ikke må have tvunget andre til at deltage ikartellet.Betingelserne for at opnå bødenedsættelse er– at de oplysninger, som ansøgeren giver om kartellet, skalindebære en betydelig merværdi for myndighederne iforhold til de oplysninger, som myndighederne alleredeer i besiddelse af,– at ansøgeren skal samarbejde med myndighederne underhele sagens behandling,– at ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet tilophør på det tidspunkt, hvor der søges om strafnedsæt-telse, og– at ansøgeren ikke må have tvunget andre til at deltage ikartellet.Størstedelen af de andre EU-lande har tilsvarende mulig-heder for straflempelse.2.13.2 Konkurrencelovsudvalgets overvejelser oganbefalingerDet var konkurrencelovsudvalgets opfattelse, at hvis straf-lempelsesreglerne i praksis skal fungere, kræver det, at kon-sekvenserne af ikke at søge om straflempelse har en reel af-skrækkende effekt.Et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer anbe-falede, at de gældende regler i konkurrenceloven om straf-lempelse blev ændret, så de også omfattede fængselsstraf.Videre anbefalede dette flertal, at straflempelse for fæng-selsstraf automatisk kun skal omfatte den første ansøger, deropfylder betingelserne herfor i konkurrenceloven, idet straf-lempelse for senere ansøgere (nr. 2, 3, 4 etc.) skal afgøresved domstolene efter de almindelige regler i straffeloven omnedsættelse af straffen.

2.13.3 Lovforslagets udformningLovforslaget er udformet i overensstemmelse med anbefa-lingerne ovenfor fra et flertal af konkurrencelovsudvalgetsmedlemmer.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeForslaget om, at ulovlig konkurrenceforvridende støtte, ydetaf eksempelvis statslige myndigheder, en region eller enkommune, som påbydes tilbagebetalt, skal indbetales tilstatskassen, har umiddelbart økonomiske konsekvenser.Men da statslige myndigheder, regionerne og kommunerneallerede har disponeret over de pågældende midler og der-med ikke har kunnet forvente at få dem tilbage, har detteforslag reelt ikke økonomiske konksekvenser.Forslaget om fængselsstraf i kartelsager og et generelt for-højet bødeniveau skønnes kun i begrænset omfang at haveøkonomiske konsekvenser for det offentlige.Fængselsstraf forventes således kun at blive anvendt i et be-grænset antal sager. Endvidere indebærer lovforslaget, at derfremover bliver hjemmel til at anvende bedre efterforsk-ningsredskaber, hvilket må formodes at gøre efterforsknin-gen hurtigere og mere effektiv. Den mere effektive efter-forskning indebærer samtidig en forøget opdagelsesrisiko,hvilket sammenholdt med den forhøjede strafferamme for-ventes at føre til en stigning i anvendelsen af straflempelses-reglerne i konkurrenceloven. Dette vil yderligere bidrage tilen forenklet og mere effektiv opklaring af sagerne.På den baggrund vurderes de økonomiske konsekvenser fordet offentlige som følge af forslaget om fængselsstraf i kar-telsager og et generelt forhøjet bødeniveau samlet set at væ-re meget begrænsede. Eventuelle merudgifter afholdes indenfor Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende økonomi-ske rammer.De øvrige dele af lovforslaget vedrørende ændring af kon-kurrenceloven skønnes ikke at have økonomiske eller admi-nistrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetForslaget om indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af an-meldelser mv., indebærer ikke nye administrative byrder forerhvervslivet, idet der tale om en lovfæstelse af praksis.Forslaget om indførelse af fængselsstraf i kartelsager, til-pasning af straflempelsesreglerne i konkurrenceloven og et

generelt forhøjet bødeniveau forbedrer mulighederne for atstrafsanktionere virksomheder, som overtræder konkurren-celoven, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for devirksomheder, der overtræder loven.Lovforslaget skønnes herudover ikke at have økonomiskeeller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Center forKvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på envurdering af, om forslaget indeholder væsentlige administra-tive konsekvenser (over 10.000 timer). CKR har vurderet, atforslaget ikke medfører administrative konsekvenser.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser forborgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.8. HøringLovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i hø-ring hos Advokatsamfundet, Affald Danmark, Amagerfor-brænding I/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltin-dustrien, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Børs-mæglerforeningen, CO-Industri, COOP Danmark, Dan-marks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, DanmarksFiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederi-forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, DanskFjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Landbrugs-rådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, DanskTransport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitek-tvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske DagbladesForening, Danske Malermestre, Danske Regioner, DanskeRevisorer, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dom-merforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen afRådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring &Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tje-nestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Ingeniørfor-eningen, KL, Kooperationen, Københavns Kommune, Land-brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Leder-ne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offent-ligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen, Realkre-ditrådet, Rigsrevisionen og TEKNIQ.

nes kun i begrænset omfang at haveøkonomiske konsekvenser for det of-fentlige.Fængselsstraf forventes således kun atblive anvendt i et begrænset antal sager.Endvidere indebærer forslaget, at derfremover bliver hjemmel til at anvendebedre efterforskningsredskaber, hvilketmå formodes at gøre efterforskningenhurtigere og mere effektiv.Den mere effektive efterforskning inde-bærer samtidig en forøget opdagelsesri-siko, hvilket sammenholdt med den for-højede strafferamme forventes at føre tilen stigning i anvendelsen af straflem-pelsesreglerne i konkurrenceloven. Det-te vil yderligere bidrage til en forenkletog mere effektiv opklaring af sagerne.På den baggrund vurderes de økonomi-ske konsekvenser for det offentlige somfølge af forslaget om fængselsstraf ikartelsager og et generelt forhøjet bøde-niveau samlet set at være meget be-grænsede. Eventuelle merudgifter afhol-des inden for Erhvervs- og Vækstmini-steriets eksisterende økonomiske ram-mer.Forslaget om indførelse af fængselsstrafi kartelsager, tilpasning af straflempel-sesreglerne i konkurrenceloven og etgenerelt forhøjet bødeniveau forbedrermulighederne for at strafsanktionerevirksomheder, som overtræder konkur-renceloven, hvilket kan have økonomi-ske konsekvenser for de virksomheder,der overtræder loven.Ingen.

Til nr. 2 (konkurrencelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.)Lige som for anmeldelser om fritagelser efter § 8, stk. 2,(jf. lovforslagets § 1, nr. 1) er der praksis for, at Konkurren-cerådet anmoder virksomheder om at indsende en ikke-for-trolig udgave af en anmeldelse om en såkaldt ikke-indgrebs-erklæring efter den gældende § 9, stk. 1, som kan offentlig-gøres, herunder udleveres til tredjemand, når der som led isagsbehandlingen skal indhentes bemærkninger fra tredje-mand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndi-gelse til Konkurrencerådet om fastsættelse af nærmere reg-ler om anmeldelse angives det udtrykkeligt, at der også kanfastsættes regler om indsendelse af en ikke-fortrolig udgaveaf en anmeldelse om en ikke-indgrebserklæring.Til nr. 3 (konkurrencelovens § 11, stk. 6)Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksom-heder om at indsende ikke-fortrolige udgaver af dokumen-ter, herunder anmeldelser, som kan offentliggøres, herunderudleveres til tredjemand, når der som led i sagsbehandlingenskal indhentes bemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndi-gelse til Konkurrencerådet om fastsættelse af nærmere reg-ler om anmeldelse angives det udtrykkeligt, at der også kanfastsættes regler om indsendelse af en ikke-fortrolig udgaveaf en forespørgsel eller anmeldelse efter § 11, stk. 2 eller 5.Til nr. 4 (konkurrencelovens § 11 a, stk. 8 og 9)Konkurrencerådet kan efter den gældende § 11 a, stk. 1,udstede påbud om ophør eller tilbagebetaling af støtte, der erydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemteformer for erhvervsvirksomhed. Det forudsætter dog, at støt-ten er konkurrenceforvridende og ikke er lovlig i henhold tiloffentlig regulering.Hjemlen til dette indgreb over for offentlig konkurrence-forvridende støtte blev indført ved ændringen af konkurren-celoven i 2000 (jf. FT 1999-00, tillæg C, s. 998). I forbindel-se hermed blev der vedtaget følgende overgangsbestemmel-se (jf. FT 1999-00, tillæg C, s. 1002):”Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2000.Stk. 2. Påbud om tilbagebetaling af støtte efter § 11 a, stk.1, som indsat ved denne lov kan ikke udstedes for støtte, derer ydet inden lovens ikrafttræden. Påbud om tilbagebetalingaf støtte, der er ydet efter den 1. oktober 2000, kan ikke ud-stedes, når støtten er anmeldt til Konkurrencerådet indenden 1. januar 2001 med henblik på en erklæring efter § 11a, stk. 6, som indsat ved denne lov. ”Efter bestemmelsens ordlyd lægges der således vægt påydelsestidspunktet, idet der ikke kan udstedes påbud om til-bagebetaling af støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden.Ordlyden synes ikke at være til hinder for et påbud om op-hør af støtte ydet før lovens ikrafttræden.I bemærkningerne til overgangsbestemmelsen er følgendeimidlertid anført (jf. FT 1999-00, tillæg B, s. 1300):

”Bestemmelsen i stk. 2 er en overgangsbestemmelse, derer rettet mod konkurrenceforvridende støtte, jf. ændringsfor-slag nr. 8, (§ 11 a) som dels er ydet før lovens ikrafttræden,dels er ydet i løbet af de tre første måneder efter, at loven ertrådt i kraft.En beslutning truffet før lovens ikrafttræden om at ydekonkurrenceforvridende støtte vil, uanset om støtten udbeta-les efter lovens ikrafttræden eller ej, ikke kunne være gen-stand for et påbud om ophør eller tilbagebetaling […]. ”Bemærkningerne lægger således vægt på beslutningstids-punktet, og ifølge bemærkningerne kan der hverken udste-des påbud om ophør eller tilbagebetaling, hvis det før lovensikrafttræden er besluttet at yde konkurrenceforvridende støt-te.For at afklare denne usikkerhed om, hvornår der kan ud-stedes et påbud, foreslås der med § 11 a,stk. 8,indført hjem-mel til, at Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at ydetstøtte skal bringes til ophør, jf. den gældende § 11 a, stk. 1,uanset hvornår der måtte være truffet en beslutning om atyde konkurrenceforvridende støtte. Bestemmelsen indebæ-rer således, at der også vil kunne udstedes påbud om ophøraf støtte, hvorom der er truffet beslutning før den 1. oktober2000, og som fortsat ydes. Dette sikrer, at beslutninger omstøtte truffet før den 1. oktober 2000 ligestilles med beslut-ninger om støtte truffet efter denne dato, såfremt støttenfortsat ydes. Den foreslåede bestemmelse vil kunne have be-tydning for f.eks. langvarige lejekontrakter, der er indgåetfør den 1. oktober 2000, og hvor Konkurrencerådet kan kon-statere, at lejen ikke er fastsat til markedslejen.Forslaget vedrører kun påbud om ophør af ulovlig konkur-renceforvridende støtte, som det før den 1. oktober 2000blev besluttet at yde, og ikke påbud om tilbagebetaling her-af.Et påbud efter den gældende § 11 a, stk. 1, jf. stk. 2, omtilbagebetaling af ulovlig konkurrenceforvridende støtte ret-tes mod støttemodtageren. Tilbagebetalingen med tillæg afrenter og eventuelt renters rente (jf. den gældende § 11 a,stk. 5, 2.-5. pkt.) skal ske til den, der har ydet den ulovligeog konkurrenceforvridende støtte. Et påbud om tilbagebeta-ling af modtaget støtte belaster således kun støttemodtage-ren, hvorimod støttegiveren økonomisk stilles, som om deraldrig var ydet ulovlig støtte.På denne baggrund foreslås det med § 11 a,stk. 9,at kon-kurrenceforvridende støtte, som i medfør af § 11 a, stk. 1, erpåbudt tilbagebetalt, fordi der er tale om ulovlig støtte, jf. §11 a, stk. 2, skal indbetales til statskassen. Det drejer sigdels om selve støttebeløbet, jf. § 11 a, stk. 1, dels en forrent-ning heraf, jf. § 11 a, stk. 5, 2.-5. pkt.Som efter den gældende lov kan et påbud om tilbagebeta-ling af ulovlig konkurrenceforvridende støtte rettes mod pri-vatejet erhvervsvirksomhed, selvejende institutioner samthelt eller delvist offentligt ejede virksomheder, der drives iselskabsform, jf. § 11 a, stk. 4. Der kan endvidere henvisestil den gældende bekendtgørelse nr. 949 af 18. oktober 2000om tilbagebetaling af støtte, der er ydet til nærmere bestemteoffentligt ejede virksomheder.

Med forslaget fjernes den dobbeltrolle, som særligt en re-gion eller en kommune ellers under den gældende lov harværet i ved på den ene side at have været part i f.eks. en le-jekontrakt og modtaget betaling i henhold hertil og på denanden side efterfølgende at stå som modtager, hhv. opkræ-ver af tilbagebetaling eller efterbetaling af ulovlig konkur-renceforvridende støtte.Med efterbetaling menes f.eks., at en region eller en kom-mune igennem en årrække har opkrævet en leje for engrund, der lå under markedslejen. I dette tilfælde skal derved et påbud fra Konkurrencerådet til støttemodtageren skeen efterbetaling af differencen mellem den for lavt aftalte le-je og markedslejen.Tilbagebetalingen af støttebeløbet med tilhørende renterskal ske til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til indsæt-telse på en særskilt konto i Erhvervs- og Vækstministeriet.Finder betaling ikke sted, overdrager styrelsen fordringen tilrestanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivel-se efter inddrivelsesloven (jf. lov nr. 1333 af 19. december2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige).Til nr. 5 (konkurrencelovens § 12 b, stk. 3)Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksom-heder om at indsende ikke-fortrolige udgaver af dokumen-ter, herunder fusionsanmeldelser, som kan offentliggøres,herunder udleveres til tredjemand, når der som led i sagsbe-handlingen skal indhentes bemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndi-gelse til erhvervs- og vækstministeren om fastsættelse afnærmere regler om anmeldelse af fusioner angives det ud-trykkeligt, at der også kan fastsættes regler om indsendelseaf en ikke-fortrolig udgave af en fusionsanmeldelse.Efter den gældende bekendtgørelse om anmeldelse af fusi-oner skal en almindelig anmeldelse af en fusion indeholdede oplysninger og dokumenter, der er angivet i et skema tilbekendtgørelsen, for at kunne anses for en fuldstændig an-meldelse, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 976 af 13. au-gust 2010 om anmeldelse af fusioner. De ledsagende doku-menter er f.eks. det seneste reviderede årsregnskab og års-rapport for hver af fusionsparterne. Ved ministerens udnyt-telse af den foreslåede bemyndigelse vil det blive angivet, aten ikke-fortrolig udgave af fusionsanmeldelsen skal med-sendes anmeldelsen for, at denne kan betragtes som en fuld-stændig anmeldelse.Til nr. 6 (konkurrencelovens § 12 d, stk. 5)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets§ 1, nr. 7.Til nr. 7 (konkurrencelovens § 12 d, stk. 6)Den gældende § 12 d, stk. 1-4, opstiller relativt korte tids-frister for Konkurrencerådets behandling af anmeldte fusio-ner. Hvis rådet ikke har truffet afgørelse inden for de pågæl-dende frister, indebærer det, at fusionen skal betragtes somgodkendt, jf. den gældende § 12 d, stk. 5.

Hvis en af de deltagende virksomheder i en fusion underKonkurrencerådets behandling af den anmeldte fusion f.eks.påklager en afgørelse om aktindsigt, vil behandlingen af fu-sionen normalt blive udsat, til Konkurrenceankenævnetskendelse foreligger. Den gældende lov indeholder imidlertidikke mulighed for en suspension af fristerne i § 12 d, stk.1-4, mens Konkurrenceankenævnet behandler klagen. Detvil i givet fald kunne indebære, at fusionen i medfør af dengældende § 12 d, stk. 5, skal betragtes som godkendt, mensklagesagen for ankenævnet verserer og uden, at Konkurren-cerådet har haft lejlighed til at færdiggøre behandlingen affusionen.På denne baggrund og for at skabe incitamenter hos virk-somheder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til atmedvirke til en hurtig behandling i Konkurrenceankenævnetforeslås det, at en klage fra en deltagende virksomhed tilKonkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i en endnuikke afgjort fusionssag indebærer, at fristerne i stk. 1-4 af-brydes, indtil ankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.Det er efter den foreslåede bestemmelse et krav, at klagenskal vedrøre sagsbehandlingen i en fusionssag, hvori derendnu ikke er truffet afgørelse. Med ”afgørelse” menes enmateriel afgørelse i sagen om den anmeldte fusion, dvs. af-gørelse af, om fusionen kan godkendes eller skal forbydes,jf. § 12 c, stk. 1 og 3.Med klager over ”sagsbehandlingen” menes en deltagendevirksomheds klage over tilsidesættelse af almindelige for-valtningsretlige regler og principper samt andre formalitets-indsigelser, som Konkurrenceankenævnet har kompetencetil at behandle. Det kan f.eks. dreje sig om en klage fra endeltagende virksomhed over, at Konkurrencerådet som led ien markedsundersøgelse eller lign. vil udlevere oplysningertil tredjemand, som den deltagende virksomhed anser for atvære fortrolige.Det er kun klager fra de deltagende virksomheder i en fu-sion og ikke tredjemands klage, der efter forslaget kan be-virke, at fristerne afbrydes.Da det er afgørende for deltagerne i en fusion, at der træf-fes afgørelse så hurtigt som muligt, forudsættes det, at Kon-kurrenceankenævnet hastebehandler klagen.Til nr. 8 (konkurrencelovens § 13, stk. 3)Efter den gældende § 13, stk. 3, kan Konkurrencerådet of-fentliggøre oplysninger om Konkurrencerådets virksomhedog generelle redegørelser. Ifølge bemærkningerne til be-stemmelsen kan Konkurrencerådet”i lighed med andremyndigheder […] offentliggøre, hvad rådet beskæftiger sigmed, eller mere generelt oplysende redegørelser, eksempel-vis de redegørelser om fusioner, som Konkurrencerådet ef-ter den gældende lov har udsendt. ”(jf. FT 1996-97, tillægA, s. 3671).Bemærkningernes henvisning til Konkurrencerådets rede-gørelser om fusioner skal ses i lyset af, at loven på daværen-de tidspunkt ikke indeholdt regler om fusionskontrol. Dervar alene pligt for virksomhederne til efter indgåelsen af enfusion af en vis størrelse at give den daværende Konkurren-

cestyrelse meddelelse herom. På baggrund af de indkomneoplysninger udsendte Konkurrencerådet en årlig fusionsre-degørelse. Med indførelsen af fusionskontrol i konkurrence-loven i 2000 ophørte de årlige fusionsredegørelser og i ste-det offentliggøres fusionsanmeldelser og Konkurrencerådetsafgørelser i de enkelte fusionssager. I praksis har det væretKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har stået for of-fentliggørelsen på styrelsens hjemmeside.Med den nye affattelse af bestemmelsen videreføres det,at der kan ske offentliggørelse af redegørelser – hvad entendet er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eller Konkur-rencerådets redegørelser – idet det dog præciseres, at det erKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der står for offentlig-gørelsen. Der er ligeledes tale om en videreførelse af dengældende bestemmelse om offentliggørelse af oplysningerom Konkurrencerådets virksomhed. I naturlig forlængelseheraf foreslås det, at der også kan ske offentliggørelse af op-lysninger om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virk-somhed på konkurrenceområdet.Til nr. 9 (konkurrencelovens § 14, stk. 3)Med forslaget præciseres det, at hjemlen for erhvervs- ogvækstministeren til at fastsætte nærmere regler for Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed kun vedrører sty-relsens virksomhed på konkurrenceområdet – og ikke påforbrugerområdet.Til nr. 10 (konkurrencelovens § 15 a, stk. 2)Efter den gældende § 15 a, stk. 2, foretages der kun én hø-ring af parterne med en høringsfrist på mindst 3 uger. Fri-sten gælder dog ikke, hvis sagen allerede har været forelagtfor Konkurrencerådet, eller hvis afgørelsen vedrører en an-meldt fusion, der behandles efter lovens kapitel 4.Som et led i sagsprocessen er der etableret en praksis,hvorefter der sendes en såkaldt meddelelse om betænkelig-heder til parterne. Typisk udsendes meddelelsen efter, at detpå baggrund af en række undersøgelser er besluttet at fort-sætte behandlingen af sagen. En meddelelse om betænkelig-heder indeholder en overordnet juridisk kvalificering af dekonkurrencemæssige betænkeligheder i sagen, således atparterne kan få en forventning om, hvad der vil blive under-søgt vedrørende den pågældende virksomhed. Meddelelsenshovedformål er at involvere parterne tidligt i sagsforløbet.Meddelelsen giver parterne mulighed for at be- eller afkræf-te foreløbige hypoteser med henblik på at fjerne uklarhedereller fejlopfattelser om f.eks. sagens faktum, ligesom den gi-ver mulighed for en konstruktiv dialog om, hvilke undersø-gelser der bør laves.Med 1. pkt. foreslås denne praksis lovfæstet således, at deri sager, hvor der udstedes påbud, herunder i sager om præci-serende påbud og foreløbige påbud (jf. lovforslagets § 1, nr.12 og nr. 14), og i sager, hvor tilsagn gøres bindende, jf. dengældende § 16 a, stk. 1, sendes en meddelelse om betænk-eligheder til parterne. Fristen for parternes bemærkningerhertil foreslås efter 2. pkt. at være på 2 uger.

Endvidere er der etableret en praksis, hvorefter der parts-høres over en såkaldt klagepunktsmeddelelse, som afgives,når undersøgelserne i sagen er afsluttet, og der på den bag-grund er foretaget en samlet, foreløbig vurdering af sagen.Meddelelsens indhold består i en sagsfremstilling med angi-velse af sagens relevante fakta samt en foreløbig vurderingaf sagen i form af afgrænsning af de relevante markeder ogidentifikation af sagens konkurrenceproblem(er). Hvis der ertale om en sag, som efter Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sens direktørs vurdering skal oversendes til Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på straffe-retlig efterforskning, når Konkurrencerådet – og eventueltKonkurrenceankenævnet – har truffet afgørelse, angives det-te som udgangspunkt også i klagepunktsmeddelelsen. Med3. pkt. foreslås denne praksis lovfæstet, således at Konkur-rencerådet har pligt til at udsende en klagepunktsmeddelel-se. I sager, hvor der udstedes påbud efter § 6, stk. 4, § 10 a,stk. 1 og 6, § 11, stk. 4, § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk. 2, fore-slås det, at parterne har en frist på 6 uger til at svare på kla-gepunktsmeddelelsen.Efter lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 16, stk. 2) og § 1, nr. 14(§ 18 b) foreslås der indført mulighed for, at Konkurrencerå-det kan udstede et præciserende påbud, hhv. et foreløbigtpåbud. I disse sager vil der også blive udsendt en klage-punktsmeddelelse i partshøring, således at parterne også herinddrages i sagsprocessen. Da et præciserende påbud ikkekræver, at der skal indhentes nye oplysninger til f.eks. af-grænsningen af det relevante marked, og da anvendelsen afet foreløbigt påbud forudsætter, at der er tale om et hastetil-fælde, vil høringsfristen blive fastsat ud fra forvaltningslo-vens almindelige regler. 6 ugers fristen vil således ikke gæl-de i disse tilfælde. Det samme vil også være tilfældet forsager, der ender med, at parternes tilsagn efter den gældende§ 16 a, stk. 1, gøres bindende.Med 4. pkt. foreslås det endvidere, at hvis der efter for-valtningsloven er pligt til at foretage yderligere partshøring isager, hvor der udstedes påbud efter § 6, stk. 4, § 10 a, stk. 1og 6, § 11, stk. 4, § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk. 2, skal hø-ringsfristen være 3 uger. Hvis sagen allerede har været fore-lagt for Konkurrencerådet, kan fristen dog være mindre endde 3 uger. I sager, hvor der udstedes et præciserende påbud,et foreløbigt påbud eller hvor tilsagn gøres bindende, vil enyderligere partshøring også kunne finde sted, hvis betingel-serne efter forvaltningsloven er opfyldt, men høringsfristenkan her være mindre end de 3 uger.Der vil efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, være pligt tilat foretage fornyet partshøring, hvis udkastet til afgørelse in-deholder nye oplysninger om sagens faktiske omstændighe-der, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, somer til ugunst for den pågældende, og som den pågældendeikke kan antages at være bekendt med.Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der i visse situatio-ner ikke pligt til at foretage partshøring. Dette gælder ek-sempelvis, hvis partens interesser i, at sagens afgørelse ud-sættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offent-lige eller private interesser, der taler imod en sådan udsæt-telse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3. Undtagelses-

vis og efter en konkret vurdering vil der således efter for-valtningsloven kunne undlades at foretage partshøring, ellerder vil kunne fastsættes en kortere frist for partshøringen.Med 5. pkt. foreslås det, at 1.-4. pkt. ikke skal gælde forsager, hvor der skal træffes afgørelse efter lovens kapitel 4,dvs. fusionssager. Baggrunden herfor er, at behandlingen afanmeldte fusioner er undergivet stramme tidsfrister. Detfremgår dog allerede af styrelsens gældende vejledning omfusionskontrol, at styrelsen afgiver en meddelelse om be-tænkeligheder i tilfælde, hvor der er behov for en dybtgåen-de behandling. Hertil kommer, at der i øvrigt foregår en tætdialog mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og dedeltagende virksomheder under styrelsens behandling af enanmeldt fusion. De deltagende virksomheder vil blive hørtover et udkast til afgørelse, men høringsfristen vil være rela-tivt kort.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i en vejledningom sagsprocesserne nærmere redegøre for de praktiske for-hold omkring en meddelelse om betænkeligheder og en kla-gepunktsmeddelelse.Til nr. 11 (konkurrencelovens § 15 e)Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der indeholderhjemmel for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at of-fentliggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, oghvortil Konkurrencerådet har behov for tredjemands be-mærkninger.Med ”offentliggøre” menes som udgangspunkt en målret-tet henvendelse til tredjemand med henblik på at opnå den-nes bemærkninger til dokumenter, der indgår i sagsbehand-lingen. Offentliggørelse vil dog også kunne finde sted veden generel offentliggørelse på Konkurrence- og Forbruger-styrelsens hjemmeside.Dokumenter, som indgår i sagsbehandlingen, og hvortilKonkurrencerådet har behov for tredjemands bemærkninger,kan f.eks. være en såkaldt meddelelse om betænkeligheder,en såkaldt klagepunktsmeddelelse, tilsagn, som virksomhe-der tilbyder at afgive eller en anmeldelse, herunder en fusi-onsanmeldelse. Med lovforslagets § 1, nr. 1-3 og nr. 5 fore-slås det, at den gældende bemyndigelse til Konkurrencerådetog ministeren til at udstede nærmere regler om indsendelseaf anmeldelser udvides til at omfatte fastsættelse af reglerom indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser.En meddelelse om betænkeligheder er et dokument, sompå et forholdsvis tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen sendestil parterne. I meddelelsen orienteres parterne skriftligt om,hvilke konkurrenceproblemer konkurrencemyndighederneser ved den aftale eller adfærd, som sagen vedrører, jf. be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.En klagepunktsmeddelelse er et dokument, som ved af-slutningen af undersøgelserne udsendes i høring til parterne,og som indeholder en sagsfremstilling med angivelse af sa-gens fakta samt en foreløbig vurdering af sagen i form af af-grænsning af de relevante markeder og identifikation af sa-gens konkurrenceproblem(er), jf. bemærkningerne til lovfor-slagets § 1, nr. 10.

I forbindelse med sagsoplysningen kan Konkurrencerådetikke altid kun forlade sig på parternes oplysninger, men kanogså have behov for at indhente oplysninger fra tredjemand.Af samme grund foreslås det, at bestemmelsen også inde-holder hjemmel til, at Konkurrencerådet som led i sagsop-lysningen kan anmode om at få en ikke-fortrolig udgave afparternes svar på de pågældende dokumenter med henblikpå at indhente tredjemands bemærkninger hertil.I praksis har Konkurrencerådet indhentet tredjemandskommentarer til særligt tilsagn, som virksomheder har til-budt at afgive. Virksomheder kan for det første afgive til-sagn i forbindelse med en sag, hvor Konkurrencerådet harudtrykt betænkeligheder i relation til forbuddet mod konkur-rencebegrænsende aftaler eller forbuddet mod misbrug afdominerende stilling, jf. den gældende § 16 a, stk. 1. For detandet kan virksomheder afgive tilsagn med henblik på at op-nå Konkurrencerådets godkendelse af en anmeldt fusion, jf.den gældende § 12 e, stk. 1. Disse tilsagn vil efter den fore-slåede bestemmelse kunne offentliggøres eller udleveres tiltredjemand med henblik på at opnå bemærkninger hertil.Konkurrencerådet har i praksis også sendt en ikke-fortro-lig udgave af en fusionsanmeldelse til tredjemand med hen-blik på at opnå dennes bemærkninger til fusionen.Det er ikke-fortrolige udgaver af dokumenterne, der of-fentliggøres eller udleveres, jf. henvisningen i 2. pkt. til dengældende § 13, stk. 4. Der offentliggøres eller udleveres så-ledes ikke andet eller mere end de oplysninger, som senerefremtræder i den endelige udgave af en afgørelse, som of-fentliggøres på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjem-meside.Til nr. 12 (konkurrencelovens § 16, stk. 2)Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurren-cerådet kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikreen rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt på-bud.Med forslaget vil det være muligt for Konkurrencerådet atudstede påbud, der angiver hvorledes et allerede udstedt på-bud kan opfyldes rettidigt eller på en korrekt måde ved nyetiltag fra virksomhedens side uden, at rådet skal indlede enny sag om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af for-buddene i § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel101, stk. 1, og artikel 102. Bestemmelsen er tiltænkt målret-tet de tilfælde, hvor en virksomheds aftaler eller adfærd ikkefuldt ud rettes ind i overensstemmelse med det oprindeligepåbud.Et præciserende påbud vil kun have virkning over forvirksomheden (påbudsmodtageren) for fremtiden.Et præciserende påbud vil kunne påklages til Konkurren-ceankenævnet, jf. den gældende § 19, stk. 1. Den, der for-sætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et præ-ciserende påbud udstedt efter § 16, stk. 2, vil kunne straffesmed bøde, jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 13 (konkurrencelovens § 18, stk. 4)Efter den gældende bestemmelse kan Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen under en kontrolundersøgelse tage ”iden-tiske elektroniske kopier (spejlinger) af dataindholdet afelektroniske medier” og medtage det kopierede materialemed henblik på efterfølgende at gennemgå dette. Dette ma-teriale skal forsegles, når styrelsen forlader virksomhedenseller sammenslutningens lokaliteter. Styrelsen skal senest 25hverdage efter kontrolundersøgelsen give en kopi af de op-lysninger, som styrelsen måtte have taget fra spejlingen tilden, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Fristen på de25 hverdage kan i særlige tilfælde forlænges, jf. den gælden-de § 18, stk. 7. Ifølge bemærkningerne til den bestemmelsekan de særlige forhold, som kan begrunde en forlængelse affristen, f.eks. være tekniske forhold, som gør det vanskeligtat færdiggøre gennemgangen af de elektroniske kopier indenfor fristen, eller mængden af indsamlede data (jf. FT2006-07, tillæg A, s. 4984).Den teknologiske udvikling har overhalet bestemmelsenpå en række punkter. Det er eller vil inden for overskueligfremtid for det første være muligt at foretage andre formerfor indsamling af dataindholdet af elektroniske medier endved spejlinger. For det andet vil det være muligt at overføredata fra f.eks. en virksomheds server eller online facilitet(”sky”) til at gemme data til Konkurrence- og Forbrugersty-relsens server eller online facilitet uden mellemkomst af no-get fysisk elektronisk medie. Den gældende bestemmelseforudsætter imidlertid, at der overføres data til et fysisk me-die som f.eks. en disc, som derefter medtages til nærmeregennemgang. For det tredje vil det være muligt at sikre ind-samlede data på anden måde end ved en traditionel forseg-ling.Da den gældende bestemmelse således ikke er teknologi-neutral, foreslås den nyaffattet for dermed at fremtidssikreden.Samtidig med den nye affattelse foreslås fristen på de 25hverdage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersø-gelser forlænget til 40 hverdage. Den teknologiske udviklinghar medført, at virksomheder i stigende grad opbevarer ogbehandler data elektronisk, hvilket har den konsekvens, atdatamængden hos kontrolundersøgte virksomheder er sta-digt stigende. De seneste års erfaringer med gennemgang oganalyse af elektroniske kopier har vist, at der kan være taleom meget store mængder data, som det kan være vanskeligtfor styrelsen at foretage en tilbundsgående gennemgang oganalyse af. En forlængelse af fristen på 25 hverdage vil end-videre kunne bevirke, at sagsbehandlingen efter en kontrol-undersøgelse samlet set vil kunne blive mere fokuseret, idetstyrelsen vil kunne foretage mere omfattende og dybdegåen-de søgninger i de elektroniske kopier og dermed i højeregrad undgå at ekstrahere materiale, der senere viser sig ikkeat være relevant. Desuden vil det mindske risikoen for, atstyrelsen senere i sagsbehandlingen skal stille krav om yder-ligere materiale fra en virksomhed.Med1. pkt.foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugersty-relsen kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroni-ske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med

henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. Med den nyeaffattelse af bestemmelsen reguleres det ikke, hvorledes sty-relsen rent teknologisk indsamler dataindholdet. I konse-kvens heraf anvendes der overalt i den foreslåede bestem-melse udtrykket ”de indsamlede data” i stedet for ”det spej-lede materiale”. Den nye formulering af bestemmelsen æn-drer ikke på, at det, som efter den gældende bestemmelse, eret krav, at der er tale om dataindhold i elektroniske medier,som er omfattet af kontrolundersøgelsen.Med2. pkt.foreslås det, at de indsamlede data skal forseg-les eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrol-undersøgelsen afsluttes. Det nye i forhold til den gældendebestemmelse er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kanvælge at sikre de indsamlede data på en anden måde end vedforsegling. Det afgørende er, at de indsamlede data sikresmod læsning, indtil de åbnes for læsning, jf. 3. pkt. Dennesikring skal ske, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Såvelvirksomheder som styrelsen har en interesse i at sikre data-indholdet for dermed at kunne konstatere eventuelle brud afsikringen.Med3. pkt.foreslås det, at den, der er genstand for kon-trolundersøgelsen eller en repræsentant for denne, kan stillekrav om at overvære, at de indsamlede og sikrede data gørestilgængelige for læsning. Denne samme personkreds kanendvidere og som efter den gældende bestemmelse stillekrav om at overvære styrelsens gennemgang af det indsam-lede materiale. Med udtrykket ”overvære” stilles der ikkesom efter den gældende bestemmelse krav om, at de pågæl-dende skal være fysisk til stede. Der gives således også mu-lighed for, at de pågældende virtuelt kan overvære åbningeneller gennemgangen af de indsamlede data.Med4. pkt.foreslås fristen for Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsens gennemgang og undersøgelse af de indsamlededata forlænget fra 25 hverdage til 40 hverdage, idet styrelseninden fristens udløb skal give en kopi af de oplysninger,som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, tilden, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Det præcise-res endvidere, at fristen regnes fra afslutningen af kontrolun-dersøgelsen.Det foreslåede5. pkt.svarer til den gældende bestemmel-se, idet der dog tages højde for, at sikring af de indsamlededata kan ske på anden måde end ved forsegling. Det afgø-rende er, at de sikres mod læsning, når gennemgangen af deindsamlede data er gennemført.Som efter den gældende bestemmelse har den, der er gen-stand for en kontrolundersøgelse, efter det foreslåede6. pkt.krav på, at indsamlede data slettes, hvis de efter Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsens vurdering ikke indeholder bevi-ser for en overtrædelse af konkurrencereglerne.Denne sletning skal ske senest ved udløbet af fristen på deforeslåede 40 hverdage. Finder Konkurrence- og Forbruger-styrelsen omvendt, at der er grundlag for at gå videre medsagen, herunder at oversende sagen til f.eks. politiet, skal detindsamlede materiale opbevares forseglet eller på anden må-de sikret mod læsning, indtil sagen er endeligt afsluttet. Det-te sker af hensyn til bevissikringen i sagen. F.eks. kan der

tænkes at forekomme tilfælde, hvor det af en part i en sagvil blive betvivlet, om en given oplysning stammer fra detindsamlede materiale. I sådanne tilfælde vil forseglingen el-ler sikringen mod læsning kunne brydes, og det vil væremuligt at efterprøve indsigelsen (jf. FT 2006-07, tillæg A, s.4984).Det indsamlede materiale opbevares af den myndighed,der behandler sagen, og først når sagen er endeligt afsluttet,vil materialet ifølge det foreslåede7. pkt.blive slettet.Til nr. 14 (konkurrencelovens § 18 b)Efter den gældende lov kan Konkurrencerådet ikke træffeafgørelse om såkaldte foreløbige forholdsregler eller fore-løbige påbud, der går ud på midlertidigt at fjerne en konkur-rencebegrænsning og bibeholde den oprindelige konkurren-cesituation, indtil der træffes afgørelse om selve substanseni en sag. Et eksempel på et foreløbigt påbud kan være et le-veringspåbud, som skal gælde, indtil der træffes afgørelseom, hvorvidt en virksomhed har en dominerende stilling oghar misbrugt denne stilling ved at nægte at levere til en an-den virksomhed.Europa-Kommissionen og langt størstedelen af konkur-rencemyndighederne i EU-landene har hjemmel til at træffebeslutning om foreløbige forholdsregler. Det er kun Dan-mark, Estland og Irland, der ikke har hjemmel hertil.De undersøgelser, som Konkurrencerådet skal foretage,førend der kan træffes afgørelse i en sag om, at en virksom-hed f.eks. har misbrugt sin dominerende stilling, er omfat-tende, ressourcekrævende og kan indebære en lang sagsbe-handlingstid.På denne baggrund foreslås der indført hjemmel til, atKonkurrencerådet kan udstede et foreløbigt påbud i tilfælde,hvor en aftale eller adfærd foreløbigt skønnes at kunne ud-gøre en overtrædelse af forbuddene i § 6, stk. 1, § 11, stk. 1,EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, og hvorder skønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurren-cen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb.Efterstk. 1skal to betingelser være opfyldt, for at Konkur-rencerådet kan træffe afgørelse om et foreløbigt påbud. Fordet første skal der være tale om et tilfælde, hvor der skønnesat være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis derikke gribes hurtigt ind. For det andet skal der være tale omen aftale eller adfærd, som på det foreliggende grundlagskønnes at udgøre en overtrædelse af forbuddene mod kon-kurrencebegrænsende aftaler eller forbuddene mod misbrugaf dominerende stilling. Bestemmelsen er inspireret af Euro-pa-Kommissionens hjemmel i artikel 8, stk. 1, i Rådets for-ordning nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrenceregler-ne i traktatens artikel 81 og 82 (EF-Tidende 2003, nr. L 1, s.1).Sigtet med et foreløbigt påbud er etablering af status quo,dvs. konkurrencen på et marked skal genetableres. Sigtet erderimod ikke at skabe ny konkurrence eller nye markeder.Genetablering af status quo kan også komme på tale, selvomder kun kortvarigt har været konkurrence på et marked.

Hvad angår den første betingelse om risiko for alvorligskade på konkurrencen, hvis der ikke hurtigt gribes ind, in-debærer det, at der skal være tale om et hastetilfælde. Medden foreslåede ordlyd ”skønnes at være risiko for” stilles derikke krav om, at Konkurrencerådet skal bevise skaden; deter tilstrækkeligt, at Konkurrencerådet kan sandsynliggøre, ataftalen eller adfærden er egnet til at kunne medføre alvorligskade.Det er konkurrencen på et marked, som kan være i risikofor at lide alvorlig skade. Risiko for alvorlig skade på kon-kurrencen på et marked kan f.eks. foreligge, hvis en virk-somhed, der skønnes at være dominerende, nægter at levereet vigtigt input til en tidligere kunde. Der kan også være risi-ko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis en virksomhed,der skønnes at være dominerende, f.eks. har en betydelig ri-siko for at eliminere en konkurrent på et marked ved urime-ligt lave priser, loyalitetsskabende rabatter eller eksklusivekøbsaftaler. Et tredje tilfælde kan være, hvis en virksomhedforsøger at opretholde en fast videresalgspris ved at straffekøbere, som ikke overholder den fastsatte pris – eller om-vendt belønner de købere, der overholder den fastsatte prisfor videresalget. Der kan også være alvorlig risiko for skadepå konkurrencen, hvis en virksomhed, der skønnes at væredominerende, forsøger at hindre små konkurrenter eller nyevirksomheder i at agere på markedet. Risiko for alvorligskade på konkurrencen kan også opstå, hvis en virksomhedforetager et misbrug af tilsvarende karakter, som Konkur-rencerådet allerede har påbudt, at virksomheden skal ophøremed.Begrebet ”konkurrence” skal forstås bredt og kan ogsåomfatte f.eks. en virksomheds adfærd målrettet en enkeltkonkurrent med henblik på at svække den pågældende kon-kurrents muligheder for at agere på et marked og med denvirkning, at der er risiko for alvorlig skade på konkurrencen.Den anden betingelse for, at Konkurrencerådet i givet faldkan udstede et foreløbigt påbud, er, at en aftale eller adfærdefter en foreløbig vurdering skønnes at være en overtrædelseaf § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1,eller artikel 102. Da der er tale om et foreløbigt indgreb, tje-ner det ikke noget formål at opstille krav om, at Konkurren-cerådet skal bevise, at der foreligger en fuldbyrdet overtræ-delse, eller at der foreligger samhandelspåvirkning. Det erheller ikke et krav, at Konkurrencerådet har foretaget enfuldstændig markedsundersøgelse og kortlagt en virksom-heds stilling. Det er i relation til forbuddet mod konkurren-cebegrænsende aftaler tilstrækkeligt for, at et foreløbigt på-bud kan udstedes, at Konkurrencerådet kan sandsynliggøre,at der foreligger en aftale, samordnet praksis eller vedtagel-se, der er konkurrencebegrænsende, og at den foreløbigtskønnes at kunne udgøre en overtrædelse af forbuddet. Hvadangår forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling, erdet tilstrækkeligt, at det relevante marked og virksomhedensstilling herpå er sandsynliggjort, og at adfærden foreløbigtskønnes at kunne udgøre en overtrædelse af forbuddet. Hvordet kan komme på tale at anvende forbuddet i EUF-trakta-tens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, er det endvidere til-strækkeligt, at Konkurrencerådet har sandsynliggjort, at af-

talen eller adfærden kan påvirke samhandelen mellem EU-medlemsstaterne.Som anført i lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningernehertil, skal der ikke sendes en meddelelse om betænkelighe-der eller en klagepunktsmeddelelse til en virksomhed, forin-den et påbud efter den foreslåede bestemmelse kan udstedes.Det skyldes, at der er behov for med et foreløbigt påbud atkunne gribe hurtigt ind. Et påbud efter den foreslåede be-stemmelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, ogvirksomhederne skal derfor høres, forinden Konkurrencerå-det træffer afgørelse. En virksomhed vil blive partshørt overet udkast til afgørelse, men høringsfristen kan være relativtkort. Da anvendelsesområdet for bestemmelsen er hastetil-fælde, skal Konkurrencerådet endvidere ikke undersøge ogafklare enhver indsigelse, som en virksomhed måtte fremfø-re. I modsat fald ville hele formålet med bestemmelsen bliveforspildt. Hvis en virksomhed mener, at der er en objektivbegrundelse for den pågældende adfærd, har virksomhedenbevisbyrden herfor, og Konkurrencerådet skal alene redegø-re for, hvorfor den objektive begrundelse efter rådets opfat-telse ikke er bevist af den pågældende virksomhed.Lige som efter EU-konkurrencereglerne på dette områdehar en klager ikke et retskrav på, at Konkurrencerådet udste-der et foreløbigt påbud. Det er op til Konkurrencerådet atvurdere, om der efter den foreslåede bestemmelse er hjem-mel til, at der i et konkret tilfælde udstedes et foreløbigt på-bud.Det konkrete indhold af et foreløbigt påbud beror på, hvil-ken mulig overtrædelse af loven der kan være tale om, og envurdering af, hvilket virkemiddel der umiddelbart set fore-kommer at være det bedst egnede til at genskabe status quo.§ 16 i den gældende lov indeholder en ikke-udtømmendeopregning af eksempler på påbud. Det kan være påbud omændringer i aftaler, herunder påbud om at afstå fra at regule-re bud mv. inden en tilbudsgivning, ophævelse af urimeligeeller diskriminatoriske priser, leveringspåbud, påbud om atafstå fra at opsige aftaler eller påbud om tildeling af midler-tidig adgang til en væsentlig facilitet, som tidligere har væ-ret benyttet.Medstk. 2foreslås det, at Konkurrencerådet skal indbrin-ge afgørelsen for Konkurrenceankenævnet med henblik påstadfæstelse af rådets påbud. Konkurrencerådet skal indbrin-ge afgørelsen senest 10 hverdage efter, at rådet har truffetden pågældende afgørelse. Finder indbringelsen ikke stedinden for fristen, bortfalder Konkurrencerådets afgørelse.I konsekvens af, det er Konkurrencerådet, der efter denforeslåede § 18 b, stk. 3, skal indbringe et påbud for Kon-kurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse, foreslåsder ikke indført klageadgang for parterne eller for tredje-mand. De pågældende kan i stedet indtræde i sagen og frem-føre deres argumenter under ankenævnets behandling af detindbragte påbud. Den gældende bekendtgørelse om Konkur-renceankenævnet vil blive ændret i overensstemmelse her-med.Konkurrenceankenævnets efterprøvelse af Konkurrencerå-dets afgørelse er en legalitetsprøvelse, dvs. en efterprøvelse

af, om der var hjemmel for rådet til at udstede det foreløbigepåbud. Denne efterprøvelse skal dog ske i lyset af, at Kon-kurrencerådet kun har skullet sandsynliggøre, at der kunnevære risiko for alvorlig skade på konkurrencen, og at denpågældende aftale eller adfærd efter en foreløbig vurderingskønnedes at kunne udgøre en overtrædelse.Medstk. 3foreslås det, at Konkurrencerådets afgørelsegælder, fra Konkurrenceankenævnet har stadfæstet afgørel-sen, og indtil rådet har truffet afgørelse i hovedsagen, dvs.truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelseaf forbuddet med konkurrencebegrænsende aftaler eller for-buddet mod misbrug af dominerende stilling, jf. § 6, stk. 1, §11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel102. Hvis virksomhederne afgiver tilsagn, skal det foreløbi-ge påbud efter den foreslåede bestemmelse heller ikke gæl-de, men dog forudsat, at tilsagnene imødekommer Konkur-rencerådets betænkeligheder, og at rådet har gjort tilsagnenebindende, jf. den gældende § 16 a, stk. 1.Hvis en part inden fristen på de 10 hverdage, jf. stk. 2, gi-ver afkald på, at påbuddet skal indbringes for Konkurren-ceankenævnet, gælder påbuddet, fra Konkurrencerådet harmodtaget partens afkald, og indtil rådet har truffet afgørelsei hovedsagen.Da et påbud efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, er et fore-løbigt indgreb, der foretages på baggrund af sandsynliggø-relsen af en overtrædelse, stilles der ikke krav om, at detindgreb, som der i givet fald træffes afgørelse om i hovedsa-gen, skal være identisk med det foreløbige påbud.Til nr. 15 (konkurrencelovens § 19, stk. 6)Den gældende § 19, stk. 1, angiver med anførelsen af deafgørelser, der kan påklages, Konkurrenceankenævnetskompetence. Da Konkurrencerådet efter lovforslagets § 1,nr. 14, skal indbringe et påbud for Konkurrenceankenævnetfor, at dette får virkning, foreslås det i konsekvens heraf, atKonkurrenceankenævnet tillægges udtrykkelig kompetencetil også at behandle sådanne afgørelser.Til nr. 16 (konkurrencelovens § 21, stk. 2)Konkurrenceankenævnets materielle afgørelser træffes afformanden og de fire andre medlemmer af ankenævnet. Dengældende § 22, stk. 2, 3. pkt., hvorefter et medlems hvervophører med udgangen af den måned, hvori vedkommendefylder 70 år, indebærer, at sager, der ikke er færdigbehandle-de ved ophøret af den pågældendes hverv, skal behandles påny, når et nyt medlem er udpeget. Dette er ikke hensigts-mæssigt, hverken i forhold til Konkurrenceankenævnetssagsbehandling eller i forhold til udnyttelsen af ankenævnetsressourcer.Det foreslåede nye pkt. i § 21, stk. 2, giver derfor adgangtil, at formanden for eller et medlem af Konkurrenceanke-nævnet kan færdigbehandle sager, der ved ophøret af denpågældendes hverv er under behandling i ankenævnet.Adgangen for formanden eller et medlem til at fortsættesit hverv gælder i forhold til sager, der ikke er færdigbe-handlede. En sag anses for færdigbehandlet, når Konkurren-

ceankenævnet har afsagt kendelse vedrørende den materielledel af sagen. Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse,hvor ophøret af den pågældendes hverv sker efter dennelovs ikrafttræden.Til nr. 17 (konkurrencelovens § 23, stk. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets§ 1, nr. 20.Til nr. 18 (konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 12)Den foreslåede ændring er en konsekvens af et nyt nr. 13 i§ 23, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.Til nr. 19 (konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 13)I lighed med Europa-Kommissionens muligheder for atstraffe undladelser af at efterkomme foreløbige forholdsreg-ler (jf. artikel 23, stk. 2, i Rådsforordning nr. 1/2003) og forat styrke en effektiv håndhævelse af forbuddene mod kon-kurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerendestilling foreslås der indført bødestraf til den, der forsætligteller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud ud-stedt efter § 18 b, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 14). Strafbar-heden forudsætter, enten at Konkurrencerådets påbud er ble-vet stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, eller at en parthar givet afkald på indbringelse af rådets påbud for anke-nævnet, jf. den foreslåede § 18 b, stk. 3.Da et påbud efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, kun udste-des, fordi der skønnes at være alvorlig risiko for skade påkonkurrencen, vil en forsætlig eller groft uagtsom undladel-se af at efterkomme påbuddet som udgangspunkt blive be-tragtet som en alvorlig overtrædelse af loven. Forslaget ve-drører kun undladelse af at efterkomme påbud, der er ud-stedt efter lovens ikrafttræden.Til nr. 20 (konkurrencelovens § 23, stk. 3, 4, 5 og 6)Med § 23, stk. 3, foreslås det, at straffen for den, der istrid med forbuddet i lovens § 6, stk. 1, eller EUF-traktatensartikel 101, stk. 1, (jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 13) ind-går en kartelaftale, kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 må-neder. Fængselsstraf kan kun komme på tale, hvis overtræ-delsen er forsætlig og af grov beskaffenhed, hvilket navnligkan skyldes omfanget af overtrædelsen eller de skadevirk-ninger, som overtrædelsen er egnet til at medføre.For at realisere gerningsindholdet i den foreslåede bestem-melse skal der være indgået en aftale om et kartel.Aftalebegrebet skal i overensstemmelse med EU-konkur-renceretten fortolkes bredt (jf. FT 1996-97, tillæg A, s.3657, h. sp. ). Det konkurrenceretlige aftalebegreb omfatterbåde mundtlige og skriftlige aftaler, udtrykkelige og stiltien-de aftaler. Der stilles ikke krav om udtrykkelige sanktions-muligheder eller foranstaltninger til håndhævelsen af enkonkurrencebegrænsning i en aftale. Det afgørende er, atmindst to parter har givet udtryk for en fælles eller samstem-mende vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde(jf. FT 2004-05, 1. samling, tillæg A, s. 1637, v. sp. ).

Under det konkurrenceretlige aftalebegreb falder også sa-mordnet praksis og vedtagelser, jf. 2. pkt. i den foreslåedebestemmelse. Efter EU-konkurrenceretten er samordnetpraksis”en form for koordinering mellem virksomheder,hvor disse ikke går så langt som til at afslutte en egentlig af-tale, men dog bevidst erstatter den risiko, der er forbundetmed normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbej-de”(jf. præmis 26 i EF-Domstolens dom i sag C-8/08, T-Mobile Netherlands). Grænserne mellem, hvornår der fore-ligger en aftale, henholdsvis en samordnet praksis, er eftersåvel EU-konkurrenceretten som dansk praksis flydende ogberor primært på, om der kan bevises en egentlig aftale, ellerom beviserne mere peger i retning af den viljesmæssige til-pasning, som bl.a. er kendetegnende for en samordnet prak-sis.Med begrebet ”vedtagelse” menes en vedtagelse inden foren sammenslutning af virksomheder, jf. § 6, stk. 3. Begrebetkan omfatte vedtægter, beslutninger og henstillinger.Det centrale i et kartel er, jf. 2. pkt., for det første, at det eren aftale mv., der indgås mellem virksomheder i samme om-sætningsled, dvs. konkurrenter. Konkurrencebegrænsendeaftaler mellem virksomheder, der befinder sig i forskelligeomsætningsled, er ikke omfattet af bestemmelsen. Det kanf.eks. være en aftale mellem en leverandør og en forhandlerom de priser, som forhandleren skal anvende ved videresal-get af varerne eller tjenesteydelserne.For det andet skal aftalen mv. vedrøre priser i bred for-stand, begrænsninger af produktion eller salg, markeds- ellerkundedeling eller tilbudskoordinering. De overtrædelser,som er nævnt i 2. pkt., nr. 1-4, svarer indholdsmæssigt tilden gældende § 7, stk. 2, som fastsætter, hvilke konkurren-cebegrænsende aftaler mv., der ikke er omfattet af bagatel-reglen i § 7, stk. 1. Årsagen til, at disse konkurrencebegræn-sende aftaler mv. ikke er omfattet af bagatelreglen, er, at derer tale om”så alvorlige konkurrencebegrænsninger, at for-buddet (i § 6, stk. 1) finder anvendelse – uanset deltagernesomsætning eller markedsandele”(FT 2009-10, A, L 109som fremsat, s. 12).De konkurrencebegrænsninger, som er oplistet i 2. pkt.,nr. 1-4, udgør også efter EU-konkurrenceretten så alvorligekonkurrencebegrænsninger, at forbuddet i artikel 101, stk. 1,finder anvendelse uanset virksomhedernes markedsandele.De anførte konkurrencebegrænsninger er alle udtryk for væ-sentlige forretningsdispositioner, som den enkelte virksom-hed bør træffe uafhængigt, dvs. uden at involvere sine kon-kurrenter heri. Gør den ikke det, overtræder virksomhedenforbuddet i § 6, stk. 1, eller tillige artikel 101, stk. 1, i EUF-traktaten, jf. § 24, stk. 1. Efter den gældende lov kan en så-dan overtrædelse indebære, at virksomheden pålægges enbøde. Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse er så-ledes ikke nyt; det nye er, at sanktionen i givet fald kan stigetil fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen ersket forsætligt, og hvis overtrædelsen er af grov beskaffen-hed.Særligt på baggrund af de kartelaftaler, som Europa-Kom-missionen i tidens løb har grebet ind over for, kan det kon-stateres, at en kartelaftale typisk omfatter en flerhed af de

konkurrencebegrænsninger, der er anført i 2. pkt., og at del-tagerne herudover ofte har udvekslet oplysninger om f.eks.producerede og solgte mængder med specifikationer af pris-er og kunder samt oplysninger om fremtidige tiltag for såvidt angår produktion, priser og salg.Med § 23, stk. 3,nr. 1,foreslås det, at straffen kan stige tilfængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder isamme omsætningsled indgår aftaler om ”priser, avancer el-ler lignende for salget eller videresalget af varer eller tjene-ster”. Bestemmelsen omfatter aftaler om enhver foranstalt-ning, som virksomheder i samme omsætningsled direkte el-ler indirekte fastlægger for den endelige pris på en vare elleren tjenesteydelse, som de ellers burde konkurrere om. Detkan f.eks. være aftaler om ens købs- eller salgspriser, aftalerom målpriser, aftaler om minimumspriser eller aftaler omfælles prisforhøjelser. Det kan også være aftaler mellemvirksomheder i samme omsætningsled om f.eks., hvilkenpris deres respektive forhandlere skal eller bør (”vejledendevideresalgspris”) anvende ved videresalget af varerne ellertjenesteydelserne. Aftaler mellem virksomheder i sammeomsætningsled om ens avancer, herunder om deres respekti-ve forhandleres avancer, er også omfattet af den foreslåedebestemmelse. En variant af en aftale om fastlæggelse af del-tagernes avancer er aftaler, der forbyder deltagerne at yderabatter, aftaler om ensartede, herunder maksimale, rabatter,eller aftaler, der forbyder afvigelser fra offentliggjorte rabat-ter.Mednr. 2foreslås det, at straffen kan stige til fængsel ind-til 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder i samme led indgåraftaler om ”begrænsninger af produktion eller salg”. Be-stemmelsen omfatter enhver foranstaltning, som virksomhe-der i samme omsætningsled aftaler med henblik på at be-grænse den produktion eller det salg, som de ellers burdekonkurrere om.Prisen på et produkt er afhængig af udbud og efterspørg-sel. Det kan derfor påvirke priserne, hvis to eller flere virk-somheder i samme omsætningsled indgår aftale om at be-grænse udbuddet af en given vare eller tjenesteydelse – detvære sig ved en begrænsning af de producerede eller desolgte mængder. Som anført i bemærkningerne til den gæl-dende § 7, stk. 2, har deltagerne i en prisaftale desuden ofte”aftalt begrænsninger på deres produktion eller salg fordermed at understøtte prisaftalen. Der kan også forekommetilfælde, hvor virksomheder alene aftaler begrænsninger påderes produktion eller salg velvidende den indflydelse, somdette kan have for prisen på produkterne. ”(jf. FT 2009-10,A, L 109 som fremsat, s. 12). Der kan henvises til dom af 6.september 2011 fra Retten i Kolding i sag 1-4944/2010,hvor retten fandt, at en brancheforening for kartoffelavlere istrid med forbuddet i § 6, stk. 3, jf. stk. 1, havde opfordrettil, at medlemmerne indgik kontrakter med kartoffelpakkeri-er om mindstepriser samtidig med, at de begrænsende ud-buddet af kartofler for at sikre mindstepriserne.Det er endvidere anført i bemærkningerne til den gælden-de § 7, stk. 2:”I en produktionsbegrænsningsaftale kan dervære aftalt kvoter, som den enkelte aftaledeltager må produ-cere i en given periode. Sådanne kvoter kan f.eks. være rela-

teret til deltagernes markedsandele. Aftalen kan være ud-bygget med et system, hvorefter de af deltagerne, som over-skrider deres tildelte kvoter, skal udrede en form for kom-pensation til deltagere, som i konsekvens heraf ikke kan ud-nytte deres kvoter. I så fald kan et resultat af aftalen værehøjere priser. Det skyldes, at den virksomhed, der produce-rer mere end den aftalte kvote, nødvendigvis må sælge tilhøjere priser for dermed at være i stand til at kunne udredekompensationen herfor til de andre aftaledeltagere.En aftale om begrænsning af produktionen kan også fore-ligge, hvis aftaledeltagerne f.eks. skal give deres samtykketil, at en af deltagerne ønsker at udvide sin produktion ellerat bygge en ny fabrik. Hvis virksomheder som følge af over-kapacitet og faldende efterspørgsel inden for en brancheindgår aftale om (midlertidige) produktionsstandsninger forat opretholde fortsat høje priser, kan der også foreligge enulovlig produktionsbegrænsningsaftale, jf. EF-Domstolensdom af 20. november 2008 i sag C-209/07 ”Beef IndustryDevelopment. ””(FT 2009-10, A, L 109 som fremsat, s.12).Aftaler om begrænsninger af salget kan have samme virk-ninger som en produktionsbegrænsningsaftale – om end i etsenere omsætningsled – idet de indebærer, at aftagerne i etbestemt område ikke kan købe de ønskede mængder af depågældende varer eller tjenesteydelser. Denne kunstige be-grænsning af udbuddet vil indebære forhøjede priser på defå mængder, som kan købes. Lige som for produktionsbe-grænsningsaftaler kan der være aftalt kvoter for de mæng-der, som deltagerne må sælge, samt en kompensationsord-ning herfor. En aftale om begrænsning af salget kan også fo-religge, hvis virksomheder i samme omsætningsled skal gi-ve deres samtykke til, at en af deltagerne udvider sine salgs-mængder eller sit salgsområde.Mednr. 3foreslås det, at straffen kan stige til fængsel ind-til 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder i samme led indgåraftaler om ”opdeling af markeder eller kunder”. Bestemmel-sen omfatter enhver foranstaltning, som virksomheder isamme omsætningsled aftaler om begrænsning af de marke-der eller kunder, som de ellers burde konkurrere om. Somanført i bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2, nr. 3,er sådanne”aftaler, der udgør alvorlige konkurrencebe-grænsninger, … ofte en del af en overordnet aftale eller kar-tel om ens høje priser og salgsbegrænsninger. Der kan dogogså være indgået separate aftaler om markeds- og kunde-deling med henblik på at sikre et generelt højt prisniveaumellem aftaledeltagerne. ”(FT 2009-10, A, L 109 somfremsat, s. 13). Markeds- og kundedelingsaftaler begrænserkundernes valgmuligheder med deraf følgende højere prisereller lavere produktion.En markedsdelingsaftale kan være en aftale, der opdelerproduktmarkedet, men kan også indebære deling af det geo-grafiske marked. En kundedelingsaftale kan omfatte forde-ling af individuelle kunder eller tildeling af kundegrupper(f.eks. offentlige institutioner, detailhandlere og endeligeforbrugere). Som anført i bemærkningerne til den gældende§ 7, stk. 2, nr. 3, afskærer markedsdelingsaftaler den enkelteaftaledeltager i”at erhverve flere kunder og dermed forøge

sin markedsandel på de andre aftaledeltageres (konkurren-ters) bekostning. En kundedelingsaftale kan også indebæreet forbud for deltagerne mod at levere til hinandens kundertrods kundernes egen opfordring til at levere. Derved inde-bærer aftalen færre valgmuligheder for kunderne og kanmedføre højere priser. ”(FT 2009-10, A, L 109 som frem-sat, s. 13).Mednr. 4foreslås det, at straffen kan stige til fængsel ind-til 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder i samme led indgåraftaler om ”koordinering af bud”. Bestemmelsen omfatterenhver foranstaltning, som virksomheder i samme omsæt-ningsled aftaler om begrænsning af den konkurrence, der el-lers burde være mellem dem ved tilbudsgivningen i forbin-delse med et udbud eller en licitation.Bestemmelsen er en forkortet udgave af bestemmelsen iden gældende § 7, stk. 2, nr. 4. Indholdet af den bestemmel-se er, at forbuddet i § 6, stk. 1, finder anvendelse, uanset af-taledeltagernes omsætning eller markedsandel, på aftaler om”forudgående regulering af bud, fastsættelse af betingelserfor åbning af bud, udskydelse af bud, forudgående anmel-delse af bud eller anden form for samarbejde inden tilbuds-givningen. ”I bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2, nr. 4, er detanført:”Den foreslåede nr. 4 indebærer et ubetinget forbud modtilbudskoordinering, dvs. ethvert samarbejde mellem til-budsgiverne inden tilbudsgivningen, og som har til formåleller til følge, at konkurrencen mellem de bydende sættes udaf kraft. Tilbudskoordinering kan anses som en speciel formfor kundedeling. ”Dette forbud mod såkaldt tilbudskoordinering blev indførtved en ændring af loven i 2000. Sigtet med bestemmelsenvar at udstrække den tidligere licitationslovs forbud mod til-budskarteller inden for bygge- og anlægsområdet til genereltat gælde for ethvert tilbudskartel uanset branche (jf. FT1999-00, tillæg A, s. 6811, v. sp. ). Det er anført i bemærk-ningerne til bestemmelsen:”En samordning af tilbud vil ofte føre til en nedsættelse afdet højeste bud for at undgå, at en ordregiver får forelagtstærkt afvigende tilbudssummer. En sådan eliminering afstørre prisafvigelser tjener til at beskytte visse tilbudsgivere,der kunne opfattes som værende »for dyre«, mod risikoenfor på forhånd at blive udelukket fra at få tildelt senere kon-trakter ved eksempelvis underhåndsaftaler. Har en af til-budsgiverne omvendt fået tillagt forrang, kan de øvrige del-tageres endelige tilbudssummer forhøjes, så prisforskellenmellem de bud, der afgives til ordregiveren, vil virke tilgunst for de tilbudsgivere, der har fået tillagt forrang. I beg-ge tilfælde indvirker systemet på ordregivers valgfrihed ogforrykker grundlaget for dennes valg. De samordnede ogeventuelt forudsatte tilbudssummer giver ordregiver et fejl-agtigt indtryk af prisniveauet og vildledende oplysninger omden faktiske situation på markedet og på udbudssituationen,hvor det fejlagtige indtryk kan få betydning for fremtidige li-citationer eller udbud af underhåndsentrepriser.

En sådan forbudt samordning mellem tilbudsgiverne kanogså omfatte andre markedsvilkår end priser og priselemen-ter, f.eks. den leveringsfrist, der angives i tilbudet. ”(FT1999-00, tillæg A, s. 6811, v. sp. )EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, indeholder ikke et ud-trykkeligt forbud mod tilbudskoordinering. Europa-Kom-missionen har imidlertid adskillige gange med henvisning tilforbuddet i artikel 101, stk. 1, grebet ind over for virksom-heder, der havde udvekslet oplysninger med betydning forkonkurrencen forud for tilbudsgivningen, herunder samord-net priser og andre vilkår for tilbud, eller fordelt udbuddeneimellem sig gennem forudgående udpegelse af den tilbuds-giver, der skulle have kontrakten (jf. bl.a. Kommissionensbeslutning af 5. februar 1992, Bygge- og anlægsbranchen iNederlandene, EF-Tidende 1992, nr. L 92, s. 1, som opret-holdt ved Domstolens dom i sag C-137/95 P, og Kommis-sionens beslutning af 11. marts 2008, Internationale flytte-tjenester, EU-Tidende 2009, nr. C 188, s. 16, som opretholdtved Rettens domme i de forenede sager T-204/08 ogT-212/08).Strafsubjektet efter den forslåede bestemmelse er den, derindgår en kartelaftale med virksomheder i samme omsæt-ningsled, dvs. med konkurrenter. Strafsubjektet vil imidler-tid også kunne være den, der opfordrer til eller på anden må-de medvirker til, at virksomheder i samme omsætningsledindgår en kartelaftale, f.eks. formanden eller direktøren foren sammenslutning af virksomheder, herunder en branche-forening, jf. de almindelige regler i straffeloven om medvir-ken.Udgangspunktet efter Rigsadvokatens meddelelse nr.5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomheds-ansvar er, at anklagemyndigheden rejser tiltale mod virk-somheden, hvis lovovertrædelsen er motiveret af økonomi-ske grunde, hvis den udviste uagtsomhed fra en ansat ikke ergraverende, eller hvis forholdet er begået af virksomhedensunderordnede personale (jf. pkt. 2.1. i meddelelsen). Detfremgår imidlertid af Rigsadvokatens meddelelse, at virk-somhedsansvaret også kan kombineres med en personlig til-tale mod en fysisk person, hvis ledelsen af selskabet eller enoverordnet ansat, herunder direktøren, har handlet forsætligteller udvist grov uagtsomhed. Er der tale om en underordnetansat, rejses der kun under særlige omstændigheder tiltalemod denne (jf. pkt. 2.2.1. i Rigsadvokatens meddelelse).Udover at overtrædelsen af den foreslåede bestemmelseskal være sket forsætligt, er det et krav, at overtrædelsenskal være af grov beskaffenhed.Navnlig overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger,som den er egnet til at medføre, kan indebære, at overtræ-delsen må anses for at være af grov beskaffenhed.Med overtrædelsens ”omfang” sigtes såvel til overtrædel-sens markedsmæssige udbredelse som overtrædelsens varig-hed. Efter bestemmelsens ordlyd er det ikke et krav, at derrent faktisk er indtrådt skadevirkninger; det er tilstrækkeligt,at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den kunne med-føre skadevirkninger, jf. ”er egnet til”.

Er overtrædelsen ikke begået med forsæt, eller er overtræ-delsen ikke af grov beskaffenhed, er betingelserne for, atstraffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, ikkeopfyldt. Hvis domstolene finder, at en overtrædelse er min-dre strafværdig, f.eks. fordi kartellet er af ubetydeligt om-fang, eller de mulige skadevirkninger er beskedne, kan detteefter en konkret vurdering medføre, at domstolene idømmeren bøde for overtrædelsen.Hvis en kartelaftale eller omstændighederne omkring dener af en sådan karakter, at myndighederne finder, at der ertilstrækkeligt grundlag for, at der i forbindelse med en straf-fesag nedlægges påstand om fængselsstraf, forudsættes det,at sagen behandles i domstolssystemet uden forudgåendebehandling i Konkurrencerådet.Den foreslåede bestemmelse i § 23,stk. 4,svarer til dengældende § 23, stk. 3, 1. pkt. Den hidtidige mulighed for atstraffe juridiske personer, staten, regioner, kommuner elleret kommunalt fællesskab foreslås således bevaret.Med § 23,stk. 5,foreslås bødeudmålingsprincipperne ef-ter loven fastlagt.Med1. pkt.foreslås det præciseret, at bøder til såvel fysi-ske som juridiske personer skal udmåles under hensyntagentil overtrædelsens grovhed og varighed. For virksomhederskal der desuden tages hensyn til virksomhedens omsætning,jf. 2. pkt.Ved den konkrete udmåling skal der ved vurderingen afen overtrædelses grovhed tages udgangspunkt i et grundbe-løb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseres som enmindre alvorlig, en alvorlig eller en meget alvorlig overtræ-delse.Den rubricering, som domstolene efter gældende praksishar foretaget af grovheden af virksomheders overtrædelser,bør fremover også gælde for rubriceringen af grovheden affysiske personers overtrædelser.Domstolene har i adskillige tilfælde karakteriseret det somen alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leve-randør og en forhandler har indgået aftale eller har haft ensamordnet praksis (en såkaldt vertikal aftale) om, hvilkepriser forhandleren skulle opkræve ved videresalget af varereller tjenesteydelser (jf. f.eks. utrykt dom af 17. januar 2012fra Østre Landsret i sag 16. afd. nr. S-1656-11:”Landsrettenfinder, at der er tale om en alvorlig overtrædelse […], idetformålet var at begrænse konkurrencen i relation til for-handlernes videresalgspriser”).En opfordring fra en brancheforening til medlemmerne,der har til formål eller til følge at begrænse priskonkurren-cen mellem disse er efter hidtidig praksis blevet karakterise-ret som en alvorlig overtrædelse (jf. højesteretsdommen op-trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, s. 2980 H); en bran-cheforenings udsendelse til medlemmerne af en omkost-ningsprognose er tilsvarende blevet anset for en alvorligovertrædelse (utrykt dom af 15. december 2011 fra Køben-havns byret i sag SS-2-9016/2011).Efter EU-praksis anses karteller for meget alvorlige over-trædelser af EUF-traktatens artikel 101, stk. 1 (jf. Europa-Kommissionens tidligere meddelelse om retningslinjer for

beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forord-ning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF- traktaten, EF-Ti-dende nr. C 9, s. 3, samt f.eks. Europa-Kommissionens be-slutning af 24. januar 2007, ”GIS-anlæg”, EU-Tidende2008, nr. C 5, s. 7).Et misbrug af en dominerende stilling kan afhængigt afsagens nærmere omstændigheder være en meget alvorlig el-ler en alvorlig overtrædelse af loven, idet misbrug kan be-grænse og sætte konkurrencen helt ud af kraft med storeskader på markedet til følge. Som eksempel på en meget al-vorlig overtrædelse kan nævnes en situation, hvor en domi-nerende virksomhed hindrer en konkurrent i at agere på etmarked. Endvidere vil det kunne være en meget alvorligovertrædelse af loven, hvis misbruget f.eks. er udtryk for enstrategi hos den dominerende virksomhed eller er kommet istand efter beslutning fra ledende personer i virksomheden.Tilsvarende gælder, hvis Konkurrencerådet tidligere hartruffet afgørelse om, at en virksomhed med en dominerendestilling har overtrådt forbuddet mod misbrug af domineren-de stilling ved tilsvarende misbrug. Det er ikke et krav for,at et misbrug af en dominerende stilling kan karakteriseressom en meget alvorlig overtrædelse, at der allerede har væ-ret rejst en straffesag mod virksomheden. En virksomhedmed en dominerende stilling har efter EU-praksis og danskpraksis en særlig forpligtelse til ikke ved sin adfærd at skadeen effektiv og ufordrejet konkurrence.De hidtidige grundbeløb, som er blevet anvendt ved fast-sættelsen af grovheden for en virksomheds overtrædelse,foreslås væsentligt forhøjet.Grundbeløbet til en virksomhed for en mindre alvorligovertrædelse bør være op til 4 mio. kr., grundbeløbet for enalvorlig overtrædelse bør være fra 4 mio. kr. til 20 mio. kr.,mens grundbeløbet for en meget alvorlig overtrædelse børvære fra 20 mio. kr. og opefter.Som noget nyt foreslås der grundbeløb for en fysisk per-sons overtrædelse af loven. Grundbeløbet til en person, derhar begået en mindre alvorlig overtrædelse, bør være påmindst 50.000 kr. Grundbeløbet for en alvorlig overtrædelsebør være på mindst 100.000 kr., mens grundbeløbet for enmeget alvorlig overtrædelse bør være på mindst 200.000 kr.Den betydning, som denne forhøjelse af grundbeløbenefor en overtrædelses grovhed vil have for de fremtidige bø-destørrelser, kan illustreres ved at sammenholde dem medhidtidig praksis:Østre Landsret idømte den 17. januar 2012 en virksomheden bøde på 400.000 kr. for i strid med konkurrencelovens §6, stk. 1, jf. stk. 3, at have indgået vertikale aftaler eller etab-leret samordnet praksis med dens forhandlere om bindendemindstepriser ved videresalg (jf. utrykt dom i sag 16. afd. nr.S-1656-11). Overtrædelsen var sket ved udsendelse af etbrev i september 2004, som blev fulgt op af et brev i juni2005, og blev karakteriseret som alvorlig. Bøden for alenegrovheden af overtrædelsen vil med de nye grundbeløbunder tilsvarende omstændigheder eksempelvis indebære enbøde på 4 mio. kr.

I dommen optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, s.2986/1H idømte Højesteret en brancheforening en bøde på500.000 kr. for i strid med lovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i pe-rioden september-oktober 2005 at have opfordret forenin-gens medlemmer til at opkræve et særligt oliepristillæg. Hø-jesteret fandt, at der var tale om en alvorlig overtrædelse.Med de nye grundbeløb vil bøden under tilsvarende om-stændigheder bedømt alene på baggrund af overtrædelsensgrovhed eksempelvis være på 5 mio. kr.To virksomheder blev ved utrykt dom i sag 15. afd. nr.S-2637-11 afsagt den 4. april 2012 af Østre Landsret hverisær idømt en bøde på 500.000 kr. for overtrædelse af lovens§ 6, stk. 1. Der var tale om et enkelt tilfælde, hvor der varindgået en horisontal aftale mellem konkurrenter om såkaldttilbudskoordinering. Anklagemyndigheden havde karakteri-seret overtrædelse som meget alvorlig, men landsretten stad-fæstede byrettens dom, hvorefter overtrædelsen kun kunnebetragtes som alvorlig. Med de nye grundbeløb vil bødenunder tilsvarende omstændigheder bedømt alene på bag-grund af overtrædelsens grovhed eksempelvis indebære enbøde på 5 mio. kr. til hver af de involverede.I el-kartellet blev de største af sagerne efter gennemførelseaf nogle prøvesager afgjort med bødeforelæg på ca. 3 mio.kr. Der var tale om meget alvorlige overtrædelser. Sagerneblev bedømt efter retningslinjerne i bemærkningerne til dendagældende konkurrencelov (konkurrenceloven fra 2000 –FT 1999/00, tillæg B, s. 1297). Bøden vil med de nye grund-beløb og alene bedømt på baggrund af overtrædelsens grov-hed eksempelvis være i størrelsesordenen 25-35 mio. kr.Én virksomhed blev ved utrykt dom afsagt den 10. februar2006 af Retten i Århus i sag SS 8.1420/2005 idømt en bødepå 5 mio. kr. for i strid med lovens § 11, stk. 1, i oktober2003 at have misbrugt sin dominerende stilling. Retten ka-rakteriserede overtrædelsen som alvorlig. Under tilsvarendeomstændigheder vil bøden bedømt på baggrund af overtræ-delsens grovhed eksempelvis indebære en bøde i størrelses-ordenen 15-20 mio. kr.Den konkrete bødeudmåling for virksomheders og perso-ners overtrædelser skal også tage hensyn til varigheden af enovertrædelse. For såvel virksomheder som personer skal dersondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (mindreend 1 år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varig-hed (over 5 år), hvor størrelsen af bøden stiger i takt medovertrædelsens varighed. En overtrædelse af kortere varig-hed medfører ikke et tillæg til det grundbeløb, der er fastlagtud fra vurderingen af overtrædelsens grovhed. En overtræ-delse af mellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50pct. af det grundbeløb, der fastsættes for overtrædelsensgrovhed, og en overtrædelse af lang varighed medfører ettillæg på 10 pct. for hvert år en overtrædelse har fundet stedog af det grundbeløb, der fastlægges for overtrædelsen over-trædelsens grovhed (jf. FT 1999-00, tillæg A, s. 6835, h. sp.,og FT 2001-02, 2. samling, tillæg A, s. 4453, v. sp. ).Med § 23, stk. 5,2. pkt.,skal der i forbindelse med udmå-ling af bøder til virksomheder som hidtil desuden tages hen-syn til virksomhedens omsætning. Som noget nyt foreslåsdet dog, at der fremover ved den konkrete bødeudmåling i

større omfang end hidtil skal tages hensyn til en virksom-heds omsætning, således at bøden for alvorlige og meget al-vorlige overtrædelser indebærer en væsentlig omkostningfor virksomheden relativt til densomsætning.Hensigtenmed forslaget er, at bøder for den samme type overtrædelseskal virke økonomisk ensartede for små og store virksomhe-der.Ved fastlæggelsen af en virksomheds omsætning skal dersom noget nyt tages udgangspunkt i de regler, der gælder forberegningen af omsætningen i den gældende § 7, stk. 1, ogden gældende § 12, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 808 af 14.august 2009. I konsekvens heraf er det koncernomsætnin-gen, der skal tages hensyn til, og ikke kun omsætningen iden virksomhed, der har begået overtrædelsen. Det er endvi-dere, og som efter de gældende retningslinjer, som udgangs-punkt virksomhedens omsætning fra samtlige de varer ogtjenesteydelser, som virksomheden producerer eller distri-buerer, der skal tages hensyn til.Europa-Kommissionen opererer med et bødeloft, idet enbøde maksimalt kan udgøre 10 pct. af virksomhedens kon-cernomsætning. Der er i Danmark ikke tradition for i lovgiv-ningen at fastsætte maksimum for bøders størrelse. For atsikre ensartethed mellem de danske regler og EU-reglernebør en virksomhed som udgangspunkt dog ikke pålægges enbøde, der overstiger 10 pct. af virksomhedens samlede årlige(koncern)omsætning, set som et gennemsnit over de senestef.eks. 3 år forud for domstidspunktet eller vedtagelsen af etbødeforelæg.Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstoleneskonkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-sættelse i straffelovens kapitel 10.Skærpende omstændighederkan f.eks. foreligge, hvis envirksomhed eller en person gentager overtrædelser afsamme art, lægger hindringer i vejen for myndighedernesundersøgelse, har spillet en førende rolle eller har tilskyndettil overtrædelsen. Endvidere kan det indgå som en skærpen-de omstændighed, hvis en virksomhed eller en person harudsat en anden virksomhed eller person for gengældelses-foranstaltninger for at få den pågældende til at respektereden ulovlige aftale eller praksis.Formildende omstændighederkan f.eks. foreligge, hvis envirksomhed eller en person udelukkende har spillet enpassiv rolle i forbindelse med overtrædelsen eller ikke reelthar fulgt de ulovlige aftaler mv. Endvidere kan det efter enkonkret vurdering indgå som en formildende omstændighed,hvis en virksomhed eller en person gennem et såkaldt ”com-pliance programme” har gjort og til stadighed gør en aktivindsats for at få alle relevante medarbejdere til at følge lov-givningen, hvorfor overtrædelsen er sket på trods af ledel-sens tilskyndelse til det modsatte.Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet ge-vinst ved en overtrædelse af loven, skal det som efter den

gældende lov være muligt at konfiskere denne efter reglernei straffelovens 9. kapitel eller at lade den indgå ved fastsæt-telsen af bødens størrelse, jf. straffelovens § 51, stk. 3.Med § 23,stk. 6,foreslås forældelsesfristen for bødestraf– som efter den gældende lov – fastsat til 5 år. Forældelses-fristen for fængselsstraf følger de almindelige regler i straf-feloven om forældelse.Som hidtil gælder forældelsesfristen kun for konkurrence-begrænsende handlinger som f.eks. misbrug af dominerendestilling. Hvad derimod angår en overtrædelse af forbuddet i§ 6, stk. 1, er der tale om en såkaldt tilstandsforbrydelse,hvor det kendetegnende er opretholdelsen af en ulovlig til-stand. I dette tilfælde forældes et strafansvar ikke, så længeden ulovlige tilstand – den konkurrencebegrænsende aftale –opretholdes.Til nr. 21 (konkurrencelovens § 23 a, stk. 1)Forslaget tager sigte på at udvide den hidtil gældende mu-lighed efter § 23 a, stk. 1, for at ansøge om straflempelse iform af tiltalefrafald for den bøde, som ellers ville være ble-vet pålagt den, der handler i strid med forbuddet i § 6 ellerEUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at indgå en kartelafta-le. Med forslaget vil det således også være muligt at søgeom tiltalefrafald for den fængselsstraf, som med lovforsla-gets § 1, nr. 20, og § 2, nr. 1, foreslås indført. Formålet er atskabe incitamenter til for det første, at virksomheder og fysi-ske personer afstår fra overhovedet at indgå en kartelaftale.For det andet er formålet at øge incitamentet for karteldelta-gere til at bringe overtrædelser til ophør og således givemyndighederne bedre mulighed for at kunne gribe effektivtind over for karteller.§ 23 a, stk. 2, angiver betingelserne for tiltalefrafald, mensproceduren for tiltalefrafald er angivet i § 23 a, stk. 6, 7, 8og stk. 9, 1. pkt. Disse bestemmelser berøres ikke af forsla-get.Straflempelse vil med forslaget i relation til fængselsstrafalene omfatte den første ansøger, der opfylder betingelsernefor at få straflempelse i form af et tiltalefrafald. Senere ansø-gere (nr. 2, 3, 4 etc.) vil i relation til spørgsmålet om fæng-selsstraf ikke kunne opnå tiltalefrafald, og det vil vedspørgsmålet om nedsættelse af en fængselsstraf således væreop til domstolene at afgøre, hvorvidt en medvirken til opkla-ring af sagen skal bevirke en nedsættelse af straffen efterstraffelovens almindelige regler. Hjemlen for en eventuelstrafnedsættelse vil i disse tilfælde være straffelovens § 82,nr. 9 eller 10, hvorefter domstolene ved strafudmålingen kanlade det indgå som en formildende omstændighed, at ger-ningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuld-stændig tilståelse eller har givet oplysninger, som er afgø-rende for opklaringen af strafbare handlinger begået af an-dre.For at understøtte myndighedernes muligheder for at op-klare overtrædelser af konkurrencelovgivningen, forudsæt-tes det, at anklagemyndigheden og domstolene fuldt ud ud-nytter straffelovens almindelige bestemmelser om strafned-sættelse, når det kan komme på tale at anvende fængselsstraf

i en konkret sag. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt,hvis anklagemyndigheden i forbindelse med forelæggelsenaf en sag for domstolene oplyser om ansøgerens rækkefølgei køen af ansøgninger med samtidig understregning af, atdette forhold bør indgå med betydelig vægt ved strafudmå-lingen. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis dom-stolene i sådanne tilfælde ved strafudmålingen skeler til gra-dueringen af rabatmuligheder i de eksisterende straflempel-sesregler i konkurrencelovens § 23 a.Såfremt en ansøgning om straflempelse ikke opfylder be-tingelserne for tiltalefrafald, betragtes ansøgningen efter degældende regler automatisk som en ansøgning om strafned-sættelse, jf. § 23 a, stk. 3. Denne bestemmelse ændres ikkemed forslaget.På tidspunktet for indgivelse af en ansøgning om straflem-pelse vil den pågældende normalt ikke vide, hvorvidt der erandre ansøgere, herunder hvilken plads den pågældende hari prioritetsrækkefølgen, eller hvorvidt en eventuel senerestraf vil være bøde eller fængsel. En mulig straflempelse vilsåledes både kunne ske i form af et tiltalefrafald til den førs-te ansøger, jf. § 23 a, stk. 1, i form af en nedsættelse af denbøde, den pågældende ellers ville være blevet pålagt for sindeltagelse i kartellet, jf. § 23 a, stk. 4, eller i form af en ned-sættelse af en fængselsstraf udmålt af domstolene efter straf-felovens almindelige regler. Hvorvidt en nedsættelse afstraffen til andre end den første ansøger sker med hjemmel ikonkurrencelovens § 23 a eller straffelovens almindeligeregler herom, afhænger af, hvorvidt anklagemyndighedensstrafpåstand lyder på en bøde- eller fængselsstraf.I relation til et foreløbigt tilsagn, jf. den gældende § 23 a,stk. 7, nr. 2, bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen og anklagemyndigheden normalt ikke på dette tidligetidspunkt i sagens efterforskning vil vide, om sagen bliverafsluttet med en bøde- eller fængselsstraf. En ansøger omstraflempelse vil derfor på dette tidspunkt alene kunne få atvide, hvilken plads den pågældende har i prioritetsrækkeføl-gen. Hvis sagen afsluttes med bøde, vil den pågældende der-med vide, hvilken straflempelse den pågældende kan for-vente at få. Hvis sagen derimod afsluttes med en fængsels-straf, vil den pågældende vide, at spørgsmålet om strafned-sættelse afgøres af domstolene.Til § 2Til nr. 1 (straffelovens § 299 c)Den foreslåede bestemmelse er en overbygning på denforeslåede § 23, stk. 3, i konkurrenceloven, hvorefter straf-fen for den, der i strid med § 6, stk. 1, i loven – eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, (jf. den gældende § 23, stk. 1,nr. 13) – indgår en kartelaftale, kan stige til fængsel i indtil 1år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grovbeskaffenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfangeller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. For be-grebet kartelaftale og de betingelser, der skal være opfyldtfor, at straffen efter § 23, stk. 3, kan stige til fængsel indtil 1år og 6 måneder, henvises til bemærkningerne til lovforsla-gets § 1, nr. 20.

Forslaget indebærer ikke en udvidelse af de strafbare for-hold efter konkurrencelovens § 23, stk. 3, men indeholderhjemmel til, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvisder foreligger særligt skærpende omstændigheder.Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være til-fælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang ellertilfælde, hvor overtrædelsen har været egnet til at medførebetydelig skade.Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betyde-ligt omfang, kan det bl.a. indgå, hvor mange virksomhederder har deltaget i kartelaftalen, hvor mange tilbud deltagernehar koordineret, og hvor længe kartelaftalen har varet.Det kan også indgå som et element blandt flere, om over-trædelsen har været egnet til at medføre betydelig skade forforbrugere og andre virksomheder, der ikke har deltaget ikartelaftalen.Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt,hvor strafferammen i konkurrencelovens § 23, stk. 3, ikkefindes tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den foreslåe-de bestemmelse i straffelovens § 299 c anvendes i tilfælde,hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reak-tion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffelovenfrem for konkurrenceloven. Dette gælder, selv om den kon-kret forskyldte straf fastsættes til væsentligt mindre endfængsel i 1 år og 6 måneder.De øgede efterforskningsskridt, som bestemmelsen giverpolitiet mulighed for at anvende, kan kun bringes i anven-

delse, hvis retsplejelovens betingelser for det enkelte efter-forskningsmiddel er opfyldt.Det er en betingelse for at ifalde straf efter den foreslåedebestemmelse, at lovovertrædelsen er begået forsætligt.Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse er fængselindtil 6 år, og forældelsesfristen følger de almindelige regleri straffeloven om forældelse.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2013.Ulovlige konkurrencebegrænsende aftaler eller adfærd,der er indgået eller har fundet sted før lovens ikrafttræden,og som også er ophørt før lovens ikrafttræden, skal bedøm-mes efter den tidligere lov. Er der derimod tale om en ulov-lig konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd, der er ind-gået eller har fundet sted før den 1. marts 2013, og som fort-sat efterleves eller finder sted efter denne dato, vil der væretale om en såkaldt fortsat forbrydelse. Generelt vil en fortsatforbrydelse ikke skulle bedømmes efter den tidligere lovgiv-ning, selvom en del af den strafbare handling har fundetsted, mens den tidligere lovgivning var i kraft. I stedet vilden nye lovgivning finde anvendelse på det samlede for-hold.Til § 4Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesom-råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne ogGrønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget§1I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 13.august 2010, foretages følgende ændringer:§ 8....Stk. 2.Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fritageen aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden foren sammenslutning af virksomheder eller en samordnetpraksis mellem virksomheder fra forbuddet i § 6, stk. 1,hvis rådet skønner, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Anmeldelse af den pågældende aftale m.v. med anmod-ning om fritagelse efter stk. 1 kan indgives til Konkurren-cestyrelsen. Rådet fastsætter nærmere regler om anmel-delse, herunder regler om brug af særlige anmeldelses-skemaer.§ 9.Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en virk-somhed eller sammenslutning af virksomheder erklære, aten aftale, vedtagelse eller samordnet praksis ikke efter deforhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, falderind under forbuddet i § 6, stk. 1, og at der derfor ikke ergrundlag for at udstede påbud i medfør af § 6, stk. 4. Rå-det fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunderregler om brug af særlige anmeldelsesskemaer.§ 11....Stk. 1-5 ...Stk. 6.Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere reglerom det materiale, som skal foreligge til brug for en afgø-relse efter stk. 2 eller 5.§ 11 a....Stk. 1-7...1.I§ 8, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter »anmeldelsesskemaer«:», og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en an-meldelse«.

§ 13...Stk. 1-2...Stk. 3.Konkurrencerådet kan offentliggøre oplysningerom Konkurrencerådets virksomhed og generelle redegø-relser.§ 14....Stk. 1-2...Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætterKonkurrencerådets forretningsorden og de nærmere reg-ler for rådets og Konkurrencestyrelsens virksomhed, her-under regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller dis-ses suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådetsformand før en periodes ophør.§ 15 a.Stk. 2.I sager, hvor der skal foretages partshøring efterforvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring heleudkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse af udtalelseskal udgøre mindst 3 uger, medmindre sagen allerede harværet forelagt for Konkurrencerådet eller afgørelsen ve-drører denne lovs kapitel 4.

10.§ 15 a, stk. 2,affattes således:»Stk.2.I sager, hvor der udstedes påbud, eller hvor tilsagngøres bindende, udsender Konkurrencerådet en meddelelseom betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse. Fristenfor parternes afgivelse af udtalelse til en meddelelse om be-tænkeligheder er 2 uger. Udstedes der påbud efter § 6, stk. 4,§ 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 4, § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk.2, er fristen for parternes afgivelse af udtalelse til en klage-punktsmeddelelse 6 uger. I de i 3. pkt. nævnte sager, hvorder skal foretages yderligere partshøring efter forvaltningslo-ven, er fristen for afgivelse af udtalelse 3 uger, medmindresagen allerede har været forelagt for Konkurrencerådet. 1-4.pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffes afgørelse efter den-ne lovs kapitel 4.«11.Efter § 15 d indsættes:»§15 e.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offent-liggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, og hvor-til der er behov for tredjemands bemærkninger. § 13, stk. 4,finder tilsvarende anvendelse ved offentliggørelsen.«12.I§ 16indsættes somstk. 2:»Stk.2.Konkurrencerådet kan udstede påbud, som er nød-vendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af depåbud, som rådet har udstedt efter stk. 1.«13.§ 18, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamleen kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er om-fattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgendeat gennemgå dette. De indsamlede data skal forsegles ellerpå anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgel-sen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen,kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsen-tant skal overvære, når de indsamlede data gøres tilgængeli-

denne udpeget repræsentant skal være til stede, når for-seglingen brydes, og ved styrelsens gennemgang af detspejlede materiale. Konkurrencestyrelsen har pligt til se-nest 25 hverdage efter kontrolundersøgelsen at give etsæt kopier af de oplysninger, som styrelsen måtte havetaget fra det spejlede materiale, til den, der er genstandfor kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af det spej-lede materiale er gennemført, skal det spejlede materialeopbevares i forseglet stand. Det spejlede materiale skalslettes, hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indehol-der beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne.Beslutter styrelsen at gå videre med sagen, skal det spej-lede materiale slettes, når sagen er endeligt afgjort.

ge for læsning, og når styrelsen gennemgår det indsamledemateriale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt tilsenest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning atgive en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have ta-get fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kon-trolundersøgelsen. Når gennemgangen af de indsamlede dataer gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsam-lede data skal slettes, hvis styrelsen vurderer, at materialetikke indeholder beviser for en overtrædelse af konkurrence-reglerne. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gåvidere med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagener endeligt afgjort.«

14.Efter § 18 a indsættes ikapitel 6:»§18 b.I tilfælde, hvor en aftale eller adfærd efter en fore-løbig vurdering skønnes at være en overtrædelse af § 6, stk.1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel102, og hvor der skønnes at være risiko for alvorlig skade påkonkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb, kanKonkurrencerådet udstede påbud, jf. § 16, der tager sigte påat bringe de skadelige virkninger af aftalen eller adfærden tilophør.Stk. 2.Senest 10 hverdage efter, at Konkurrencerådet harudstedt et påbud efter stk. 1, skal rådet indbringe afgørelsenfor Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse afpåbuddet, jf. dog stk. 3. Finder indbringelse ikke sted indenfristen, bortfalder afgørelsen.Stk. 3.Et påbud efter stk. 1 gælder fra Konkurrenceanke-nævnets stadfæstelse, og indtil Konkurrencerådet har truffetafgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af lo-ven, eller Konkurrencerådet har gjort de af virksomhederneafgivne tilsagn bindende, jf. § 16 a, stk. 1. Giver en part in-den udløbet af fristen i stk. 2 afkald på, at Konkurrencerådetsafgørelse skal indbringes for Konkurrenceankenævnet, gæl-der påbuddet, fra rådet har modtaget partens afkald.«

20.§ 23, stk. 3 og 4ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.3.Straffen for den, der i strid med § 6, stk. 1, ellerEUF-traktatens artikel 101, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, indgår enkartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaf-fenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller deskadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelaftaleefter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedta-gelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om1) priser, avancer og lignende for salget eller videresalget afvarer eller tjenesteydelser,2) begrænsninger af produktion eller salg,3) opdeling af markeder eller kunder eller4) koordinering af bud.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Stk. 5.Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tag-es hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Ved ud-måling af bøder i forhold til juridiske personer skal der desu-den tages hensyn til den juridiske persons omsætning.Stk. 6.Forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.«