Tak for det, formand.
Lovforslag L 40 indeholder nogle forskellige elementer om at pålægge ejere af skibe, at de skal tegne en forsikring, således at hvis deres skib går hen og bliver til et skibsvrag, er der en forsikring, der dækker, at de kan få det fjernet.
Det er jo sådan set meget fornuftigt, for det, der typisk sker i de situationer, er jo ikke så meget, at ejeren ikke vil betale, men at ejeren kan være gået konkurs med sit firma, og så er der ikke nogen til at betale.
Så det er hensigtsmæssigt, at vi her laver en forsikringsordning.
Vi er også meget begejstrede for, at der bliver samme passagerrettigheder til søs som på landjorden og på jernbaneskinnerne.
Vi er specielt optagede af, at regeringen har husket at få de handicappede med.
Det er utrolig vigtigt, at vi område for område sørger for, at handicappedes rettigheder bliver varetaget; så den del har vi heller ingen problemer med.
Vi har så lidt problemer i forhold til det med registreringsafgifterne.
På linje med Venstre er det noget af det, vi vil spørge dybere ind til, for det er rigtigt, at man på den ene side letter nogle afgifter, men så laver man på den anden side nogle nye.
Vi er sådan set enige i målet, nemlig at man vil sørge for, at der ikke står skibe registreret i registret, hvis ikke det er nødvendigt.
Og det kan sådan en afgift jo godt være med til, altså at man lige tænker sig om og sørger for at få slettet de skibe i skibsregisteret, som ikke længere er sejldygtige og bruges.
Så målet er vi sådan set enige i, men måden at gøre det på vil vi gerne diskutere og spørge ind til.
For vi kan forstå, at man jo lemper nogle afgifter for fritidsfartøjer, men så til gengæld lægger nogle afgifter på erhvervsfartøjer, og det er vi jo ikke de store tilhængere af.
Så på linje med Venstre er det noget, vi i hvert fald vil problematisere.
Så er der det omkring søulykkerne.
Jeg har i mine korte bemærkninger tidligere i debatten spurgt lidt ind til, om ikke den ramme, der bliver lagt op til, er for smal.
Hvis man som skibsfører forsømmer sin forpligtelse til at hjælpe passagerer ved en søulykke, kan man få en bøde eller op til 4 måneders fængsel for det.
Det kan godt være, at det i de meget små tilfælde kan være en rimelig sanktion, men søulykker kan have meget, meget forskellig størrelse og omfang.
Jeg må sige, at specielt når man kigger i færdselsloven og ser, hvad det koster der at stikke af fra et færdselsuheld, man er impliceret i, så er det altså temmelig dyrt.
Jeg håber, at ministeren kan uddybe det lidt mere – det kan jo være mig, der tager fejl.
Ellers vil vi fra konservativ side prøve at fremsætte forslag om, at vi i hvert fald får strafferammen udvidet, så man ikke bare som skibsfører kan stikke af fra skibet og lade det gå ned med mand og mus, uden at det får alvorlige konsekvenser.
Men den anden del af det – det er slet ikke med i lovforslaget her, og det havde jeg sådan set håbet på det var, men det er det ikke – er noget, som vi gerne vil tilføje debatten og lovforslaget.
For en ting er, at man som skibsfører har et ansvar for sine egne besætningsmedlemmer og passagerer, men hvad med det skib, der sejler ind i et andet skib, og hvor det er det andet skibs besætning, der falder i vandet?
Der har man formelt set en pligt allerede i dag.
Men vi har kunnet se med den ulykke, der skete i Kattegat, hvor en svensk coaster sejlede et dansk fiskerfartøj ned og to mand døde, at det sådan set ikke er – det kan jeg forstå på anklagemyndigheden – fordi reglerne ikke er til, at man kan rejse en tiltale og en sigtelse for uagtsomt manddrab, når en skibsfører ikke gør det, han skal gøre for at redde menneskeliv, men fordi retspraksis er sådan indrettet, at det ikke kan føre til, at vedkommende bliver dømt.
I den konkrete sag, hvor der altså var to døde fiskere som resultat af, at coasterens besætning og kaptajn eller skibsfører ikke var i stand til at gøre det, som de skulle gøre, fordi de simpelt hen var ikke trænet til det, blev sanktionen 10.000 kr.
i bøde.
Det står jo slet ikke mål med, at man ikke gør det, man kan.
Der burde vi jo i højere grad – og det er så det, vi vil forfølge – prøve at se på de spilleregler, vi har i færdselsloven, for der bør egentlig gælde de samme regler til søs som på landjorden, når sådan noget sker.
Det, som specielt er afgørende vigtigt, kan jeg forstå, er, at det egentlig ikke så meget er reglerne, det er galt med, men retspraksis.
For man siger, at det fiskefartøj, der sejler stille og roligt og sørger for at tage nogle fisk om bord og sådan noget, også har en pligt til at have en udsigtspost, hvor man holder øje med, om man er ved at blive sejlet ned.
Men kunne man forestille sig, at vi på færdselslovens område pålægger fodgængere, der går over for grønt lys, at de har en pligt til at undgå at blive kørt ned af den bil, der kører over for rødt lys?
Hvis ikke fodgængeren har været særlig opmærksom på at undgå at blive kørt ned, så vil man ikke rejse en tiltale for uagtsomt manddrab.
Selvfølgelig kunne man ikke forestille sig det.
Der må det bare være sådan – og det mener jeg er logisk – at den samme retspraksis må gælde på havet som på landjorden, altså at det i hvert fald er over for den, der forårsager ulykken, man rejser tiltale.
Så kan der være nogle formildende omstændigheder, men der må vi overlade til domstolene at afgøre, hvad straffen så skal være.
Fra konservativ side håber vi, at ministeren vil være med til at se på, om ikke vi på en eller anden måde kan sørge for, at retspraksis bliver ændret, således at uagtsomt manddrab altså er noget, man bliver sigtet og tiltalt for, uanset om den, man sejler ned, ikke selv var opmærksom på, at vedkommende kunne blive sejlet ned.
Det mener vi sådan set ikke er rimeligt.
Men samlet set er vi relativt positive over for forslaget.
Der er noget, vi skal have set på, men lad os se, om vi ikke kan nå frem til at stemme for hele forslaget, når vi når dertil.