Kommunaludvalget 2012-13
L 4 Bilag 1
Offentligt
1166495_0001.png
Enhed
IT og CPR
Sagsbehandler
GK
Koordineret med
[INI]
Sagsnr.
1207136
Doknr.1033168
Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det
Centrale Personregister og sundhedsloven
Modtagne høringssvar
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget i alt 4 høringssvar.
Datatilsynet samt Forsikring og Pension har meddelt bemærkninger til lovforslaget.
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslag.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Danske Patienter,
Finansrådet, Frederiksberg Kommune, KL og Københavns Kommune.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en gennemgang af de centrale bemærkninger, som er
fremkommet i høringssvarene.
Det bemærkes, at der på baggrund af ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget
er indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget
inden fremsættelsen.
I den forbindelse er der tilføjet et nyt forslag til en præcisering af CPR-lovens regler
om udlevering af oplysninger til brug for udbetaling af ydelser efter en afdød, jf.
forslagets § 1, nr. 14, og § 1, nr. 15, indledningsvist. Herudover er der tilføjet et nyt
forslag om behandlingen af visse sager om udlevering af beskyttede navne og
adresser, jf. forslagets § 1, nr.16.
1. Datatilsynets bemærkninger
1.1. Datatilsynet har i tilsynets høringssvar med henvisning til lovforslagets § 1, nr. 4
og § 2, nr. 1, og med henvisning til lovforslagets bemærkninger om, hvilke
myndigheder der er repræsenteret i ICS-centrene, bemærket, at Datatilsynet går ud
fra, at det er de enkelte repræsenterede myndigheder i ICS-centrene og ikke ICS-
centrene, der er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger om udenlandske
arbejdstagere og deres familie. Tilsynet har i den forbindelse understreget, at de
enkelte medarbejdere i de repræsenterede myndigheder alene må have adgang til
Dato
25. september
2012
 L 4 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1166495_0002.png
oplysninger, som deres ansættelsesmyndighed er dataansvarlig for, og som er
nødvendige for den enkelte medarbejders konkrete opgavevaretagelse.
I anledning af Datatilsynets bemærkninger har Økonomi- og Indenrigsministeriet
anmodet Beskæftigelsesministeriet, som er ressortansvarlig for ICS-centrene, om en
udtalelse. Beskæftigelsesministeriet har over for Økonomi- og Indenrigsministeriet
oplyst, at ICS-centrene ikke er en myndighed, men et kontorfællesskab mellem
myndigheder, og at hver enkelt myndighed i et ICS fortsat er ansvarlig for
databehandling i forhold til behandling af myndighedens oplysninger om udenlandske
arbejdstagere og deres familier. Der er ikke som led i oprettelsen af ICS ændret på
myndighedsopgaverne eller databehandlingen mellem Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering/Workindenmark, statsforvaltningerne og kommunerne. Det er således
fortsat alene den enkelte medarbejder, der har adgang til de oplysninger, som dennes
ansættelsesmyndighed er ansvarlig for, og som er nødvendige for den enkelte
medarbejders konkrete opgavevaretagelse.
Datatilsynets bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
1.2. Datatilsynet har endvidere bemærket, at tilsynet går ud fra, at der med
lovforslagets § 1, nr. 13, hvorved CPR-lovens § 38, stk. 3, ændres således, at visse
forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter fra CPR kan få udleveret
oplysninger om ubeskyttet navn og adresse på en afdød persons eventuelle
ægtefælle eller registrerede partner, ikke tilsigtes en fravigelse af persondataloven.
Tilsynet har videre bemærket, at i tilfælde, hvor der hverken skal ske udbetaling af en
forsikringssum eller orientering om bortfald af pension og om den efterlevendes
rettigheder, bør der ikke være adgang til at få oplysninger om navn og adresse på
afdødes ægtefælle eller registrerede partner, hvilket tilsynet anmoder om, bliver
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal oplyse, at det fremgår af CPR-lovens § 38, stk.
6, at det er en grundlæggende forudsætning for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet
elektronisk kan videregive oplysninger fra CPR til private efter lovens § 38, at
modtageren efter persondataloven er berettiget til at behandle oplysningerne. Dette er
tillige anført i de standardvilkår, som er gældende for videregivelse af oplysninger fra
CPR til de nævnte forsikringsselskaber m.fl. Forslaget om at skabe hjemmel til at
videregive ubeskyttet navn og adresse fra CPR på afdødes eventuelle ægtefælle eller
registrerede partner vil herudover alene omfatte de forsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter, der i forvejen efter persondataloven er berettiget
til at abonnere på civilstandsdata fra CPR efter CPR-lovens § 38, stk. 3, til brug for
administration af en pensionsordning eller udbetaling af en forsikringssum efter en
afdød. Ministeriet har dog imødekommet Datatilsynets anmodning og præciseret
yderligere i lovforslaget, at den foreslåede hjemmel i forslagets § 1, nr. 13, til at
videregive oplysninger om ubeskyttet navn og adresse på afdødes ægtefælle eller
registrerede partner ved den registreredes død forudsætter, at der enten skal ske en
udbetaling til den længstlevende eller ske en orientering af den længstlevende om
konsekvenserne af den registreredes død.
1.3. Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 3.3.1., at der foreslås skabt hjemmel til, at Økonomi- og
Indenrigsministeriet elektronisk fra CPR kan videregive ubeskyttede navne- og
adresseoplysninger fra CPR i de tilfælde, hvor selskaberne m.fl. i forvejen er berettiget
til at abonnere på civilstand på afdøde på grund af en pensionsordning. Datatilsynet
går i den forbindelse ud fra, at oplysninger om civilstand på afdøde alene vil blive
videregivet til de(t) selskab(er), hvor afdøde havde en pensionsordning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget ikke ændres på
gældende ret vedrørende udlevering af oplysninger om en registreret persons
civilstand efter CPR-lovens § 38, stk. 3, hvorefter der kan udleveres civilstands-
2
 L 4 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1166495_0003.png
oplysninger, dog bortset fra oplysning om separation, til brug for administrationen af
en pensionsordning eller en forsikring, hvor der vil blive tale om en udbetaling i
forbindelse med dødsfald.
2. Bemærkninger fra Forsikring og Pension
Forsikring og Pension har bemærket, at brancheorganisationen grundlæggende er
meget tilfreds med de foreslåede lovændringer, da de vil bidrage til, at livsforsikrings-
selskaber og pensionskasser hurtigere kan foretage udbetalinger til afdødes
eventuelle ægtefælle eller samlever. Organisationen henviser til, at det - udover
forbedringen for ægtefæller og samlevere - vil reducere de administrative opgaver hos
bl.a. skifteretter, kommuner og pensionsselskaber.
2.1. Forsikring og Pension har herudover bemærket, at de automatiske oplysninger
om navn og adresse på afdødes eventuelle ægtefælle eller registrerede partner bør
suppleres med oplysning om, hvorvidt parterne var separeret på dødsfaldstidspunktet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det ved vedtagelsen af CPR-
loven i 2000 blev bestemt, at der ikke kan udleveres oplysninger om separation efter
CPR-lovens § 38, stk. 3, til brug for administrationen af pensionsordninger m.v.
Separation er en slags prøveperiode eller betænkningsperiode, og separation
betragtes som en oplysning af rent privat karakter efter persondatalovens § 8.
Ved et dødsfald ophører en separation, og ved registrering i CPR af død af en
frasepareret person bortfalder registreringen af separation derfor automatisk i CPR, og
den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner vil i CPR fremstå som
værende enke/enkemand.
Registrering af separation i CPR betragtes herudover som en såkaldt usikker
oplysning. Baggrunden herfor er, at der først fra 2004 og fremefter er registreret
separationsoplysninger i CPR. Såfremt et par er separeret før 2004, er dette således
ikke registreret i CPR. Herudover kan en separation være bortfaldet, uden at parterne
har meddelt det til kommunen, således at det kan ændres i CPR. En separation kan
f.eks. bortfalde ved, at parterne flytter sammen igen eller ved en mundtlig aftale
mellem parterne herom, også uden at de er flyttet sammen igen.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående, at spørgsmålet om, hvorvidt den
registrerede på dødsfaldstidspunktet var separeret fra sin ægtefælle eller registrerede
partner, fortsat bør afklares under skifterettens behandling af boet, hvor det kan
undersøges, dels om der har været registreret en separation i CPR op til
dødsfaldstidspunktet, dels om parret før 2004 er blevet separeret og endelig, om der
trods en eventuel registrering i CPR af separation op til dødsfaldstidspunktet er
forhold, der medfører, at det kan lægges til grund, at separationen er bortfaldet.
Ministeriet finder således ikke grundlag for at tilvejebringe hjemmel til, at der efter
CPR-lovens § 38, stk. 3, elektronisk kan massevideregives oplysninger om separation
til brug for administration af pensionsordninger mv. ved den registreredes død.
2.2. Forsikring og Pension har herudover anbefalet, at også beskyttede navne og
adresser på afdødes eventuelle ægtefælle eller registrerede partner kan videregives
elektronisk ved den registreredes død. Det anføres, at Forsikring og Pension ikke kan
se baggrunden for, at der ikke kan videregives beskyttede navne og adresser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal oplyse, at navn og adresse ikke kan udleveres
til private fra CPR, hvis den registrerede person har registreret beskyttelse af navn og
adresse i CPR, jf. lovens § 28, medmindre der er særlig hjemmel i loven dertil.
3
 L 4 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1166495_0004.png
I lovens kapitel 10 er reglerne for Økonomi- og Indenrigsministeriets massevidere-
givelse af oplysninger fra CPR til private fastsat.
Det følger heraf, at det alene er kreditoplysningsbureauer, der har fået meddelt
tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed af Datatilsynet, der efter lovens § 38, stk. 4,
kan få oplyst beskyttede navne og adresser elektronisk fra CPR fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
I lovens kapitel 12 er reglerne for kommunernes videregivelse af enkeltoplysninger til
private fastsat.
Der er i lovens § 42, stk. 3, hjemmel til, at en kommune kan udlevere beskyttet navn
og adresse på en slægtning til en afdød, hvis et pensionsselskab m.m. overfor
kommunen kan dokumentere, at oplysningen er nødvendig for at udbetale en sum til
vedkommende. Efter bestemmelsen er det påkrævet, at kommunen i den enkelte sag
sikrer, at der skal ske udbetaling til den person, hvis beskyttede navn og adresse
ønskes udleveret.
I alle andre tilfælde, hvor en privat ønsker udlevering af beskyttet navn og adresse fra
CPR, skal der rettes henvendelse til en kommune, som forinden udlevering heraf
konkret skal tage stilling til, at der er dokumenteret en retlig interesse i at få udleveret
de beskyttede navne- og adresseoplysninger.
Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre gældende ret, hvorefter det alene er
kreditoplysningsbureauer, der er godkendt af Datatilsynet, der via en såkaldt
massevideregivelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet kan få udleveret beskyttet
navn og adresse fra CPR, idet ministeriet finder, at udlevering af oplysning om
beskyttet navn og adresse fra CPR i alle andre tilfælde bør bero på en konkret
stillingtagen fra kommunen.
2.3. Forsikring og Pension har herudover bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt,
at der automatisk ved dødsfald udleveres oplysninger om samlever, som defineret i
forslagets § 1, nr. 14, på samme måde som med afdødes eventuelle ægtefælle eller
registrerede partner.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal oplyse, at der fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet elektronisk til private alene videregives data, der i CPR er knyttet
direkte til den registrerede person. Efter CPR-lovens § 38, stk. 3, leveres således
civilstandsoplysninger, der er knyttet til afdøde i CPR via ægtefællens eller den
registrerede partners personnummer.
Ministeriet har vurderet, at det er i overensstemmelse med persondataloven at
udlevere oplysninger om ubeskyttet navn og adresse på afdødes eventuelle ægtefælle
eller registrerede partner til brug for behandlingen af en sag om udbetaling af pension
eller en forsikringssum efter afdøde, også selv om der alene skal ske en orientering af
den længstlevende, under hensyn til, at der mellem afdøde og længstlevende typisk
bestod et formuefællesskab og under hensyn til, at længstlevende er part i
skiftesagsbehandlingen.
En eventuel samlever er imidlertid ikke knyttet sammen med afdøde i CPR og er
herudover ikke med sikkerhed en del af skiftet efter afdøde.
Ministeriet har med den foreslåede § 1, nr. 14, delvist imødekommet ønsket fra
Forsikring og Pension om så tidligt som muligt at kunne fremfinde en eventuel
samlever, der skal have udbetalt en forsikringssum i stedet for at afvente skifterettens
møde.
4
 L 4 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1166495_0005.png
Ministeriet finder ikke grundlag for at levere data om en eventuel samlever som en
massevideregivelse efter lovens § 38 under hensyn til, at der er en risiko for, at der
udleveres data, som selskaberne mm. ikke er berettigede til at behandle efter
persondataloven.
Det findes således hensigtsmæssigt, at forsikringsselskabet overfor en kommune
konkret skal kunne dokumentere, at oplysningen om en eventuel samlever er
nødvendig til brug for en udbetaling til denne. Med den forslåede ændring af CPR-
lovens § 42, stk. 3, kan selskabet således vælge at rette henvendelse til en kommune
herom eller som nu afvente skifterettens oplysning af sagen.
2.4. Forsikring og Pension har herudover bemærket, at den foreslåede gebyrstigning
for udlevering af oplysninger fra CPR fra en kommune synes ret markant, samt at de
gerne så, at gebyret blev afskaffet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal henvise til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.5., for så vidt angår baggrunden for forslaget om at forhøje
beløbet.
Det kan herudover oplyses, at betalingen skal dække udgifterne til kommunens
sagsbehandling, uanset om sagsbehandlingen resulterer i en udlevering af en
oplysning fra CPR eller ej, og at kommunerne ikke er forpligtede til at opkræve et
beløb for sagsbehandlingen af en henvendelse om udlevering af oplysninger fra CPR.
Det kan endvidere oplyses, at kommunernes mulighed for at opkræve et gebyr alene
skal dække de reelle gennemsnitsomkostninger. Endelig skal det bemærkes, at de
fastsatte beløb udgør de beløb, en kommune maksimalt kan opkræve.
Ministeriet finder ikke grundlag for at fratage kommunerne muligheden for at opkræve
et gebyr som følge af behandlingen af en anmodning om udlevering af oplysninger fra
CPR, ligesom ministeriet ikke finder grundlag for at undlade at fastsætte en
reguleringsordning.
5