L 38 - 2012-13 - Bilag 6: Talepapir fra åbent samråd den 12/12-12 vedr. rapport for evaluering af permanente stiftsråd, herunder, fra minister for ligestilling og kirke

Talepapir til svar på samrådsspørgsmål A, (L 38)den 12. december 2012Samrådsspørgsmål A”Ministeren bedes i et samråd redegøre for de nærmere omstændighedervedr. rapport for evaluering af permanente stiftsråd, herunder hvorfor deenkelte menighedsråd ikke har været spurgt om deres vurdering af stiftsrå-dene. Desuden bedes ministeren redegøre for, hvorfor de enkelte menig-hedsråd ikke er hørt om forslag til lov (L 38) om ændring af lov nr. 506 af12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi.”

Svar:Rapport for evaluering af stiftsrådJeg kan indledningsvist oplyse, at det i loven om etablering afpermanente stiftsråd blev fastlagt, at ministeren skulle frem-sætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2012-2013.Med fremsættelsen af L 38(om ændring af revisionsklausulen)foreslås det, at revisionen af lovgivningen om permanentestiftsråd gennemføres senest i folketingsåret 2014-15 frem fori folketingsåret 2012-13.Forslaget om ændring revisionsklausulen fremsættessomnævnt i bemærkningerne til lovforslaget, fordi samtlige politi-ske partier i september i år er blevet enige om nedsættelsen af’Udvalget om en mere sammenhængende og moderne sty-ringsstruktur for folkekirken’.

Som bekendt fremgår det af kommissoriet for udvalget, at detskal komme med forslag til en mere sammenhængende ogmoderne styringsstruktur for folkekirken med en klar an-svarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold.Udvalget skal i den forbindelse blandt andet se på stiftsråde-nes opgaver og rolle. Og det vil derfor være naturligt at laderevisionen af lovgivningen om permanente stiftsråd indgå iudvalgsarbejdet.Om dataindsamlingen i forbindelse med udarbejdelsen af’Rapport for evaluering af permanente stiftsråd’ kan jeg nær-mere fortælle, at der er indsamlet data dels ved personlige in-terviews og dels ved spøgeskemaundersøgelser.Der er i alt foretaget 20 interviews i landets 10 stifter, heraf etpersonligt interview med hver af landets biskopper og etgruppeinterview med hvert stiftsråd.Gruppeinterviewene med stiftsrådene er foretaget med 5 re-præsentanter fra hvert stiftsrådene, som er udvalgt af stifts-rådet. Kredsen af interviewpersoner fra det enkelte stiftsrådhar omfattet stiftsrådets formand, 2 læge medlemmer frahvert stiftsråd og 2 gejstlige medlemmer fra stiftsrådet, det vilsige en præst og en provst.[Jeg kan for god ordens skyld også oplyse, at det i to stiftsråd-kun har været muligt at samle 4 stiftsrådsmedlemmer, men

der har i begge tilfælde alligevel været repræsentanter for bå-de gejstlige og læge medlemmer af stiftsrådet.]Herudover er der som led i evalueringen udsendt et elektro-nisk spørgeskema til 2 distriktsforeningsmedlemmer i hvertstift. De pågældende er tilfældigt udvalgt af stiftet.Af de i alt 20 distriktsforeningsmedlemmer har 19 udfyldtspørgeskemaet.Endelig har samtlige stiftskontorchefer modtaget et elektro-nisk spørgeskema ogudfyldt et skema med faktuelle oplysnin-ger om stiftsrådene.Baggrunden for, at evalueringen er tilrettelagt på den måde,er, at det har været hensigten, at stiftsrådene skulle belysesbådeindefraogudefra.Indefra via interviews med biskopper og repræsentanter forstiftsrådene og udefra via spørgeskemaer til distriktsfor-eningsmedlemmer og stiftskontorchefer.Interviewene med biskopperne og repræsentanter for stifts-rådene har taget udgangspunkt i den samme interviewguide,hvor fokus har været at belyse stiftsrådet indefra.

Spørgsmålene til distriktsforeningsmedlemmerne har der-imod taget udgangspunkt i belysning af stiftsrådene set udefra– og det vil sige fra ikke-stiftsrådsmedlemmer, men alligevelfra folkekirkeligt interesserede, som er medlemmer af menig-hedsrådLandsforeningen af Menighedsråd er blevet orienteret omevalueringen og inddragelsen af repræsentanter fra distrikts-foreningerne, inden undersøgelsen blev sat i gang.Jeg kan i den forbindelse også tilføje, at det ifølge oplysningerfra Landsforeningen af Menighedsråd, er sådan, at landsfor-eningen består af omkring 50 distriktsforeninger og menig-hedsrådsforeninger, som er foreningens lokale omdrejnings-punkt.Distriktsforeningerne er sammenslutninger af menigheds-råd inden for et større eller mindre geografisk område, og til-sammen giver de mulighed for, at alle sogne repræsenteres iforeningen.

Jeg vil også nævne, at evaluering har taget afsæt i den gælden-de ordning for permanente stiftsråd i folkekirken.Det vil sige at det blandt andet har været hensigten atunder-søgehvordan stiftsråd, biskopper og repræsentanter fra me-nighedsrådene oplever, at rammerne i den nuværende ord-ning fungerer.I forhold til struktureringen af evalueringen er det besluttet atkoncentrere evalueringen om de samme hovedemner somden tidligere evalueringaf forsøgene med stiftsråd i betænk-ning 1495 fra 2008.Der ersåledes trukket linjer til betænkning 1495, hvor det harhaft et formål.Lad mig også i den sammenhæng understrege, at kredsen afinterviewpersoner er nogenlunde identisk i de to evaluerin-ger. Både i 2008 og nu er der således gennemført interviewmed biskopperne og repræsentanter for stiftsrådenes læge oggejstlige medlemmer.1Inddragelsen af repræsentanter framenighedsrådene skete således også i 2008 gennem inter-views med repræsentanter fra de lokale distriktsforeningerfor menighedsråd. De interviewede var ligesom nu ikke med-lemmer af stiftsrådene. Hensigten med inddragelse af di-I 2008 interviewede man også stiftamtmændene. Det hang sammen med, at stiftsøv-righederne skulle afgive opgaver til stiftsrådene. Det har ikke været relevant her i2012.1

striktsforeningsmedlemmerne var i 2008 blandt andet at få enfornemmelse af, hvor meget kommunikation, der var mellemstiftsrådene og sognene.Herudover blev der ved evalueringen af stiftsrådsforsøg i2008 ogsåindhentet bidrag fra Grundtvigsk Forum, Præste-foreningen, domprovsterne og kirkefunktionærernes organi-sationer og andre – herunder Landsforeningen af Menigheds-råd.Som nævnt tidligere kommer resultatet af evaluering til atindgå i arbejdet i ’Udvalget om en mere sammenhængende ogmoderne styringsstruktur for folkekirken’.Både Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningener repræsenteret i udvalget, ligesom der i kommissoriet erlagt op til en bred folkekirkelig og folkelig debat om udvalgetsforeløbige overvejelser. Og det er også min forventning at detendelige resultat af udvalgets overvejelser vil blive udsendt isærskilt høring hos bl.a. menighedsrådene og de nævnte or-ganisationer.De pågældende organisationer vil derfor have flere mulighe-der for at komme med bemærkninger til eventuelle forslag omstiftsrådene.

På samme måde forventes det også, at landets menighedsrådvil have mulighed for at komme med bemærkninger til even-tuelle konkrete forslag om stiftsrådene ud over de bemærk-ninger som distriktsforeningsmedlemmerne allerede erkommet med i forbindelse med evalueringen eller som Lands-foreningen af Menighedsråd fremkommer med under ud-valgsarbejdet.Og lad mig så afslutningsvis til denne del af besvarelsen afsamrådsspørgsmålet nævne, at en ikke helt ubetydelig del afde valgte menighedsrepræsentanter, der er blevet interviewetsom medlemmer af stiftsrådene, enten er nuværende eller tid-ligere medlemmer af menighedsråd. Der har derfor med in-terviewene af disse repræsentanter været mulighed for at fåbelyst stiftsrådene set med et menighedsrådsmedlems briller.Jeg mener derfor, at der igennem den foretagne evaluering,det aktuelle udvalgsarbejde og den efterfølgende høringspro-ces vil være rig mulighed for at de enkelte menighedsråd kankomme til orde.Høring af menighedsråd i forbindelse med L 38 – (æn-dring af revisionsklausul)L 38 har som jeg nævnte tidligere til formål at ændre revisi-onsklausulen, således at der skal fremsættes forslag om revi-sion af lovgivningen om de permanente stiftsråd senest i fol-ketingsåret 2014-15 frem for i folketingsåret 2012-13.

Som jeg har henvist til i min besvarelse af spm. 1-3 på L 38 harlovforslaget en ren teknisk karakter, da der alene er tale om etforslag til en udskydelse af revisionsbestemmelsen.Der ændres således ikke på, at loven skal revideres. Og jeg kanforsikre spørgeren om, at et lovforslag, der indeholder kon-krete forslag om ændring af stiftsrådsordningen, naturligvisvil blive sendt til høring hos bl.a. menighedsrådene.Lovforslagets rent tekniske karakter har betydet, at det alenehar været sendt i høring hos biskopperne, stiftsøvrighederne,stiftsrådene, Landsforeningen af Menighedsråd, DanmarksProvsteforening og Den danske Præsteforening.Jeg vil i den forbindelse bemærke, at menighedsrådene er re-præsenteret i høringskredsen dels gennem Landsforeningenaf Menighedsråd dels gennem stiftsrådene.Endelig skal jeg henvise til, at Styringsudvalget ifølge detskommissorium skal fremlægge udvalgets foreløbige resultateri foråret 2013 med henblik på en efterfølgende bred folkekir-kelig og folkelig debat om de foreløbige resultater, hvilket na-turligvis også indebærer en inddragelse af samtlige menig-hedsråd.

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger [afsnit 1og 3] er Udvalget om en mere sammenhængende og modernestyringsstruktur for folkekirken blevet nedsat i september2012. Udvalget skal som bekendt komme med forslag til enmere sammenhængende og moderne styringsstruktur for fol-kekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske ogindholdsmæssige forhold. Udvalget skal i den forbindelseblandt andet se på stiftsrådenes opgaver og rolle.Det fremgår blandt andet af udvalgets kommissorium, at ud-valget har til opgave,”at overveje og komme med eventuelle forslag vedrørendestiftsrådets opgaver og rolle.”Det har på den baggrund været naturligt at lade revisionen afden nugældende lovgivning om stiftsråd afvente resultatet afudvalgsarbejdet.Jeg skal i den forbindelse igen henvise til, at Styringsudvalgetifølge det kommissorium, som samtlige partier er blevet enigeom, skal fremlægge udvalgets foreløbige resultater i foråret2013 med henblik på en efterfølgende bred folkekirkelig ogfolkelig debat om de foreløbige resultater.Dette vil naturligvis også indebære en inddragelse af samtligemenighedsråd.

Generelt kan jeg i øvrigt oplyse, at der altid foretages en kon-kret vurdering af, hvilke myndigheder m.v., der er relevantehøringsparter, når et udkast til lovforslag sendes i høring.Høringen i forhold til L 38 skal derfor på ingen måde tagessom et udtryk for, at menighedsrådene generelt ikke er hø-ringsparter, men derimod som et udtryk for, at L 38 har enrent teknisk karakter, og at menighedsrådene i øvrigt har væ-ret repræsenteret gennem de øvrigt hørte myndigheder.I den forbindelse vil jeg bemærke, at detogså har ligget mig påsinde, at de enkelte menighedsråde ikke skulle belastes veddirekte at skulle tage stilling til et lovforslag, som alene vedrø-rer teknik.