Notat
Modtager(e):
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Kopi:
Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 37 om ændring af lov om
offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde
med fonde. (Mulighed for universiteterne til at formidle visse boliger og
studielån i forbindelse med internationale uddannelsessamarbejder)
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 6.
juli 2012 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring, jf. FIV alm. del
–
bilag
254 (folketingsåret 2011-12). Ministeriet har den 23. august 2012 sendt en
tilføjelse til lovforslaget i høring, jf. FIV alm. del
–
bilag 266 (folketingsåret
2011-12). Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 29. august 2012 var der indkommet 13
høringssvar.
I dette notat er der givet et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til
lovforslaget.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Danske Universiteter
bemærker med tilfredshed, at der bliver en tydeligere
hjemmel for universiteterne til at kunne formidle amerikanske studielån.
Københavns Universitet
og
IT-Universitetet
tilslutter sig lovændringen.
8. oktober 2012
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
www.fivu.dk
1680 5408
Ref.-nr.
Side
12/000299-30
1/4
Øvrige bemærkninger til lovforslaget
Danmarks Tekniske Universitet
anfører, at det er positivt overfor hjemlerne vedr.
formidling af boliger og betaling af tomgangsleje/leje for studerende og ansatte
ved SDC.
Danmarks Tekniske Universitet
finder, at især hjemlerne vedr. ansatte
også bør udbredes til andre områder og at det bør være op til universiteterne at
vurdere i hvilke situationer, universiteterne skal afholde sådanne udgifter.
Ministeren
oplyser, at universiteterne allerede i dag har mange samarbejder med
udenlandske universiteter. For at give universiteterne de bedste muligheder for at
tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere til de danske
universiteter på den økonomisk mest forsvarlige måde, er det også vigtigt at skabe
attraktive vilkår for bl.a. ophold i udlandet.