Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 36 om ændring af forskelligelovbestemmelser om sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutionerm.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi.(Mulighed for sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- ogforskningsinstitutioner m.v.)Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 7.august 2012 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevanteinstitutioner og organisationer, jf. FIV alm. del – bilag 259 (folketingsåret 2011-12). Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 4. september 2012 var der indkommet 35høringssvar.I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til udkastet, ogde ændringer der er foretaget på baggrund af høringen.Overordnede bemærkninger til lovforslagetDe foreslåede regler om sammenlægninger og spaltninger er overvejende blevetmodtaget positivt.Generelle bemærkninger til lovforslagetKøbenhavns Universitet, Aarhus UniversitetogDanske Universiteterappellerer til,at der kun udstedes regler, som er nødvendige for en sammenlægning/spaltning, ogat reglerne ikke medfører yderligere administrative omkostninger.Ministerenoplyser, at der udarbejdes én fælles bekendtgørelse om sammenlægningog spaltning for hele det videregående uddannelsesområde. Det er hensigten, atbekendtgørelsen skal medvirke til at sikre de rettigheder, som kreditorer ogaftaleerhververe har hos de sammenlæggende institutioner. Ministeriet vil iforbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen have institutionernes status somselvejende institutioner for øje og dermed undgå unødig regeldannelse.Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School– Handelshøjskolen, IT-Universitetet i København, Ingeniørhøjskolen i København,Dansk Industri, Danske Studerendes Fællesråd, Danske UniversiteterogIngeniørforeningen, IDAfremhæver vigtigheden af, at ministerens godkendelseforudsætter indstilling fra bestyrelserne for de berørte institutioner.

Ministerenoplyser, at sammenlægninger og spaltninger vil ske efter ønske frabestyrelserne for de berørte institutioner.Danske Studerendes Fællesrådforeslår, at det gøres til en forudsætning forministerens godkendelse, at bestyrelsen for de berørte institutioner har hørt oginddraget de studerende og ansatte i overvejelserne, og at deres indstillinger erblevet fulgt.Ministerenoplyser, at universiteternes bestyrelser ifølge universitetsloven haransvaret for at sikre medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere ogstuderende. Det vil derfor være naturligt, at universiteterne i forbindelse medplanlægning af en sammenlægning eller spaltning inddrager medarbejdere ogstuderende.Det er imidlertid bestyrelserne for institutionerne – med repræsentanter for bådemedarbejdere og studerende – der har kompetencen til at træffe beslutningen. Detforekommer derfor ikke hensigtsmæssigt, at medarbejderes og studerendesindstillinger altid skal følges.Ingeniørhøjskolen i Københavnhæfter sig ved og tilslutter sig, at der ikke må skeindskrænkninger i bestående rettigheder i forbindelse med sammenlægning ogspaltning både hvad angår uddannelses- og formueretlige rettigheder.Ministerenoplyser, at der i forbindelse med den konkrete godkendelse afsammenlægning eller spaltning træffes afgørelse om institutionernes udbudsret.Udgangspunktet vil være, at den fortsættende institution eller den nye institutionvil have udbudsret til alle de uddannelser, de sammenlæggende institutionerkunne udbyde. Afgørelse om en institutions udbudsret er en forvaltningsafgørelseog træffes i medfør af gældende regler om godkendelse af uddannelsesudbud.Ingeniørforeningen, IDAanfører, at der ikke kun er tale om en harmonisering afregelsættene, men at der med lovforslaget åbnes mulighed for et nyt og megetanderledes institutionsbillede.Professionshøjskolernes Rektorkollegiumbifalder de øgede muligheder for at indgåi sammenlægninger, men giver samtidig udtryk for en vis bekymring for, atforslagenes element af fleksibilitet kan medføre en uhensigtsmæssig nedbrydningaf de kendte sektorgrænser og uddannelsernes entydige præg.Erhvervsakademiernes Rektorkollegiumforstår lovforslaget sådan, at det ikke harindvirkning på institutionernes vilkår og virksomhed, da der alene er tale om etråderum for ministeren. Reglerne for uddannelsesudbud berøres ikke af forslaget.Danske ErhvervsskolerogErhvervsakademiernes Rektorkollegiumfinder detgenerelt bekymrende, hvis sammenlægningerne bliver ensbetydende med, at deenkelte institutionstyper ikke kan bevare fokus på deres kerneområder.Erhvervsakademiernes Rektorkollegiumpåpeger, at sammenlægninger på kryds ogtværs af uddannelsesområder og niveauer kan medvirke til, at udbudsbilledetgenerelt bliver uigennemsigtigt og de faglige miljøer udhulet.

FTFbemærker, at det er uklart, om lovforslaget skal ses som en mulighed for atændre uddannelsesinstitutionsstrukturen, eller om der blot ønskes videst muligebeføjelser til uddannelsesministeren. Det erFTF’sopfattelse, at det kan væreproblematisk, at der efter lovforslaget ikke længere skal fremsættes lovforslag vedfremtidige ønsker om sammenlægninger eller spaltninger.Ministerenoplyser, at hensigten med lovforslaget ikke er et ændretinstitutionslandskab. Afsættet for en sammenlægning eller spaltning erbestyrelserne for de berørte institutioners overvejelser om mulighederne for atskabe større sammenhæng og øge de faglige synergier mellem to eller flereforskningsinstitutioner eller videregående uddannelsesinstitutioner. Iudgangspunktet er det institutionerne, der bedst ved, hvad der er fagligthensigtsmæssigt, og det er på baggrund af bestyrelsernes indstillinger, atministeren godkender en sammenlægning.Dansk Magisterforeningopfordrer til, at der sker klargøring og sikring af,hvorledes de på tidspunktet for en fusion eller spaltning ansatte medarbejderesfremtidige ansættelsesretlige forhold vil være.Ministerenoplyser, at udgangspunktet ved sammenlægninger er, at den nyearbejdsgiver umiddelbart indtræder i de rettigheder og pligter, som påhviler dentidligere arbejdsgiver over for medarbejderne, jf. lov om lønmodtageresretsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det gælder både de rettigheder ogpligter, som følger af individuelle ansættelsesaftaler, og de som følger afkollektive overenskomster. For så vidt angår tjenestemænd finder særligebestemmelser om tjenestemænds retsstilling anvendelse.Udvidelse af adgangen til at sammenlægge professionshøjskoler ogerhvervsakademier med erhvervsskolerFTFbemærker, at der er tale om signalforvirring, når der med lovforslaget åbnesop for en udvidet adgang til at sammenlægge en professionshøjskole og enerhvervsskole. Der henvises til det tidligere Undervisningsministeriums ønske omat dæmpe professionshøjskolernes udbud af erhvervsuddannelsesaktiviteter.Danske Erhvervsskoler, Erhvervsakademiernes RektorkollegiumogFTFfinder detmed henvisning til erhvervsakademiernes overgang til classic-konstruktionenoverraskende og uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget sendes signal om, atmuligheden for at sammenlægge erhvervsakademier med erhvervsskoler udvides.Danske Erhvervsskolerbemærker, at såfremt det er den politiske intention atsammenblande ungdoms- og videregående uddannelser, så bør dette udmeldes klartpolitisk.DI og Finanssektorens Arbejdsgiverforeningforudsætter i deres høringssvar, atlovforslaget ikke betyder en tilbagerulning af de netop overståede udspaltningerpå erhvervsakademiområdet.Ministerenoplyser, at bestemmelsen om muligheden for sammenlægning mederhvervsskoler er taget ud af lovforslaget, da bestemmelsen ikke er nødvendig for

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

at skabe generelle og ensartede vilkår for de institutioner, der udbydervideregående uddannelser.Særligt om udbud af deltidsuddannelserErhvervsakademiernes Rektorkollegiumpointerer, at deltidsuddannelserne – påakademi- og diplomniveau – udbydes af erhvervsakademier ogprofessionshøjskoler, og at dette udbud har været et væsentligt argument foroprettelsen af disse institutioner.Det erErhvervsakademiernes Rektorkollegiumsopfattelse, at der med lovforslagetåbnes op for, at universiteterne kan udbyde diplomuddannelser, hvilket historiskikke har været deres opgave.Erhvervsakademiernes Rektorkollegiumer dogopmærksomme på, at det fortsat er akkrediteringsbestemmelserne, der er afgørendefor udbuddet.Ministerenoplyser, at HD-uddannelsen allerede i dag udbydes på universiteterneog i forbindelse med ingeniørhøjskolernes sammenlægning med et universitetfølger ingeniørhøjskolernes udbud af diplomuddannelser også med. I øvrigt styresudbuddet af bl.a. diplomuddannelser af den nuværende akkreditering. Det erplanlagt, at der også i den nye akkrediteringslov indgår redskaber til at styreinstitutionernes uddannelsesudbud herunder udbud af deltidsuddannelser.Forskellige bestemmelserKøbenhavns Universitetanfører, at det strider mod princippet om universiteternesselveje, at ministeriet får hjemmel til at pålægge universiteterne at anvende etbestemt digitalt system og sikker identifikation. Universiteterne bør selv kunnetræffe afgørelse herom og selv vælge leverandører.Københavns Universitetstøtter digitalisering, men beslutning herom bør ikke tages af ministeriet alene.Derfor bør der indsættes, at ministerens beslutning forudsætter høring af ogenighed med universiteterne.Ministerenoplyser, at den foreslåede bestemmelse skaber hjemmel til, atministeriet kan bemyndige universiteterne til at kunne fastsætte regler om, atstuderende og ansøgere kun kan kommunikere med universitetet ved brug af etbestemt digitalt system, som universitetet har etableret og stiller til rådighed.Udmøntning af bemyndigelsen vil ske i bekendtgørelsesform, hvilket indebæreren høring af universiteterne. Ministeriet udstedte i 2010 en bekendtgørelse, derbemyndiger universiteterne til at fastsætte regler om obligatorisk digitalkommunikation – efter universitetets egen beslutning. Med den foreslåedebestemmelse kan universiteternes eksisterende muligheder for digitalisering afkommunikation med studerende og ansøgere til uddannelser blive udbygget ogpræciseret.Copenhagen Business School – Handelshøjskolenforeslår, at lovens § 7revideres, så den tager højde for ressortomlægningen i forbindelse medregeringsskiftet.Ministerenoplyser, at bestemmelsen tilrettes.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Bestemmelsen om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier også skalkunne sammenlægges med erhvervsskoler, selvom den væsentligste aktivitetfor den erhvervsrettede institution ikke er videregående uddannelse, er tagetud af lovforslaget. Det er tydeliggjort, at sammenlægninger skal ske medvideregåendeuddannelsesinstitutioner.Bemærkningerne til lovforslaget er revideret, så det fremgår, at der ikke måske indskrænkninger i formueretlige rettigheder, og at der konkret tagesstilling til udbudsretten i forbindelse med ministerens godkendelse.Det er tydeliggjort, at bestemmelsen i universitetslovens § 31, stk. 1, om, atministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsættesærlige regler i forbindelse med samarbejder (lovforslagets § 1, nr. 5), harværet gældende med forskellige formuleringer siden 1992.Universitetslovens § 7 er tilrettet, så det nu fremgår, at alle videregåendeuddannelser ligger under Ministeriet for Forsknings, Innovation ogVideregående Uddannelsers ressort.I lov om kunstneriske uddannelser er det præciseret, at hvis en statsinstitutionbliver sammenlagt med en selvejende institution, er det ikke nødvendigvis denselvejende institution, som er den fortsættende, men alene styreformen»statsfinansieret selveje«.I lovforslaget er formuleringerne »aktiviteter og gæld», »aktiver og passiver«,»aktiviteter, aktiver og gæld« og »aktiviteter med tilhørende aktiver ogpassiver« blevet ensrettet i samtlige love til "rettigheder og forpligtelser". Forså vidt angår de formueretlige rettigheder, er der ikke forskel på dennuværende og fremtidige retstilstand, men det fastlægges, at udbudsretten ikkeindgår i disse rettigheder, men er baseret på et selvstændigt retsgrundlag(reglerne om akkreditering og udbudsgodkendelse).I lovforslaget er indsat bestemmelser om tjenestemænds retsstilling vedsammenlægning og spaltning af institutioner. Da disse bestemmelser vedrøreransattes retsstilling, er det fremsatte lovforslag derfor sendt i supplerendehøring hos relevante organisationer m.v. med frist den 6. november 2012.Indkomne høringssvar vil efterfølgende blive sendt til udvalget.