Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner m.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi. (Mulighed for sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 24.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Esben Lunde Larsen som Venstres ordfører.

Vi har i dag L 36 til første behandling. Lovforslaget skaber en generel hjemmel til sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner, og med L 36 harmoniseres regelsættene i de respektive love, så vilkårene for sammenlægning og spaltning på Uddannelsesministeriets område er de samme. Hjemmelen i L 36 kan kun anvendes, når det sker efter anmodning fra bestyrelserne for de berørte institutioner. Baggrunden for lovforslaget er ønsket om at skabe mulighed for, at uddannelsesministeren kan godkende sammenlægninger og spaltninger af institutioner på Uddannelsesministeriets ressortområde.

I Venstre ser vi dette som en klar fordel, idet der med forslaget skabes en større sammenhæng og en øget faglig synergi mellem to eller flere forskningsinstitutioner eller videregående uddannelsesinstitutioner. Desuden rummer lovforslaget enkelte og mere tekniske ændringer af universitetsloven, men med lovforslaget overdrages forskningsinstitutionernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med sammenlægning eller spaltning til den nye eller den fortsættende institution, som dermed bevarer eller overtager rettigheder og forpligtelser fra de institutioner, der sammenlægges. Sammenlægning sker efter ønske fra bestyrelserne for de berørte institutioner, og med de noter, der er i loven, kan Venstre støtte op om dette forslag.

Tak til ordføreren. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Regeringen har fra dag et haft som målsætning at øge sammenhængen og smidigheden i det videregående uddannelsessystem. Derfor har vi samlet alle de videregående uddannelser i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og dette lovforslag kan derfor ses i sammenhæng med, at de videregående uddannelser nu er samlet i ét ministerium.

Med lovforslaget får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser en generel hjemmel til sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- eller forskningsinstitutioner. Denne hjemmel skal dog udelukkende tages i brug efter ønske fra bestyrelserne for de pågældende institutioner. Lovforslaget styrker målsætningen om en øget sammenhæng i det videregående uddannelsessystem ved at harmonisere regelsættene i de respektive love, så der bliver ens vilkår for sammenlægning og spaltning på ministeriets ressortområde. En godkendt sammenlægning forudsætter, at den nye eller den fortsættende institution skal bevare eller overtage de rettigheder og forpligtelser fra de sammenlagte institutioner. Loven understøtter således de berørte institutioners mulighed for at skabe større sammenhæng og øge de faglige synergier mellem forskningsinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner på kryds og tværs. I udgangspunktet er det nemlig institutionerne, der ved bedst, hvad der er fagligt hensigtsmæssigt. Derfor vil det være på baggrund af bestyrelsernes indstilling, at ministeren godkender en sammenlægning, selvfølgelig under hensyn til eventuelle politiske forlig og aftaler, der må være på området.

Regeringens uddannelsespolitiske vision er at få skabt mere sammenhængende rammer for alle videregående uddannelser, og forslaget her gør det altså lettere at implementere innovative og effektive tiltag til gavn for regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Derfor støtter Socialdemokraterne fuldt op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg skal på vegne af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl læse følgende tale op:

Vi er indledningsvis skeptiske. Hensigten med dette lovforslag er overordnet set en harmonisering af reglerne om sammenlægning og spaltning af uddannelses- og forskningsinstitutioner og er i den forstand en logisk følge af samlingen af uddannelserne i ét ministerium. Man kunne bekymre sig om, at lovforslaget skulle bruges til at skabe et nyt uddannelsesbillede, eller at det var en opfordring til at lægge mange flere uddannelsesinstitutioner sammen. F.eks. var der i et første udkast beskrevet mulighed for at lægge erhvervsakademier og erhvervsskoler sammen, hvilket ville være imod den hidtidige politiske linje både hos den nuværende og den tidligere regering. Dette er heldigvis taget ud af forslaget, men det er væsentligt, at der fortsat i forbindelse med eventuelle tilladelser til sammenlægning eller spaltning er meget opmærksomhed på politiske forlig og aftaler.

Selv om denne lov medfører muligheden for, at der kan tillades gennemførelse af sammenlægninger eller spaltninger af videregående uddannelsesinstitutioner, når det er besluttet på anden måde, og selv om det også kun er en hjemmel, som kan tages i anvendelse, når det sker efter anmodning fra bestyrelserne for de berørte institutioner, så synes vi i Dansk Folkeparti, at det er et vidtgående forslag.

Det skal også bemærkes her, at der er et nyt akkrediteringssystem på vej, som skal understøtte kvaliteten af uddannelsesinstitutionerne og også forholde sig til kvaliteten af de enkelte uddannelser. Arbejdet med kvalitet kan naturligvis give anledning for uddannelsesinstitutioner til ønsker om sammenlægninger eller spaltninger, som kunne styrke kvaliteten.

Der er i lovforslaget en paragraf, som siger, at ministeren kan fastsætte regler for obligatorisk benyttelse af et bestemt digitalt system til kommunikation mellem universitet og studerende. Det er meget tilforladeligt at sige dette, det lyder praktisk, at alle bruger samme system, men der er også mange dårlige erfaringer med store digitale systemer. De enkelte universiteter har i dag deres egne systemer til kommunikation mellem universitetet og de studerende. Det ville være fint, hvis universiteterne i enighed gik ind i et arbejde for fælles systemer, men det er meget vigtigt, at det ikke bliver systemer for systemernes skyld, men systemer, der er etableret på baggrund af konkrete behov. Om der er et behov, som de nuværende systemer ikke kan klare, er vi ikke overbeviste om. Så derfor er vi for nuværende ikke overbevist om, at vi skal stemme ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Sofie Carsten Nielsen som radikal ordfører.

Grunden til, at vi står her med L 36 med det meget mundrette navn »sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner«, er jo en anmodning om sammenlægninger fra henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet, Ingeniørhøjskolen i København samt Københavns Universitet og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Og vi stod her senest i foråret til godkendelsen af sammenlægningen af Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus; det krævede en særlig lov.

Nu behandler vi en lov, der giver en generel hjemmel til sammenlægninger og spaltninger af uddannelsesinstitutioner på uddannelsesministerens ressort, såfremt selvfølgelig de berørte institutioner ønsker det og det kan godkendes af ministeren.

Det synes vi i Radikale Venstre er rigtig fornuftigt, så vi ikke skal lave særlove, når to institutioner helt af egen drift ønsker at skabe yderligere synergi ved at lægge kræfterne sammen. Det synes vi giver god mening.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Formålet med lovforslaget er for det første at skabe en generel hjemmel til sammenlægning og spaltning af universiteter og uddannelses- og forskningsinstitutioner. For det andet er formålet at harmonisere regelsættene i de respektive love, så vilkårene for sammenlægning og spaltning på ministeriets ressortområde bliver ens.

Med dette lovforslag skaber vi ensartede regler på et meget kompliceret område. Det er selvfølgelig vigtigt at sørge for, at uddannelseslandskabet i Danmark er fornuftigt, og vi har tillid til, at ministeren og uddannelsesinstitutionerne deler den interesse. Vi lægger ikke mindst vægt på, at ministeren skal vurdere, om sammenlægningen eller spaltningen lever op til de seks relevante kriterier om bl.a. samarbejde, økonomi, politiske målsætninger og faglighed, og at ministeren herunder skal sikre, at institutionen styrker den faglige udvikling og udbyder uddannelser med hensyn til arbejdsmarkedets behov.

SF er positive over for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag giver jo som sagt ministeren bemyndigelse til at godkende sammenlægninger og spaltninger af videregående uddannelsesinstitutioner, og det mener vi i Enhedslisten er en meget vidtgående bemyndigelse. Når man sammenlægger eller spalter uddannelsesinstitutioner på tværs af landskabet i Danmark, har det store konsekvenser for de enkelte institutioner og uddannelser, for de studerende og de undervisere og forskere, som er ude på de enkelte institutioner. Det er ikke beslutninger, man skal tage let på. Det er ikke administrative beslutninger, det er politiske beslutninger, som bør tage afsæt i grundlæggende uddannelsespolitiske overvejelser. Og derfor finder Enhedslisten det besynderligt, at sådan nogle beslutninger nu med det her lovforslag udelukkende skal tages i institutionernes bestyrelser og af ministeren.

For det første er det bekymrende, fordi bestyrelserne på de videregående uddannelser ikke er repræsentative for de mennesker, der bevæger sig ude i den virkelige uddannelsesverden. De er ikke repræsentative for de undervisere og forskere og for de studerende, som har fingrene nede i materien til daglig, og som virkelig ved, hvad der gavner og skader de enkelte institutioner. Nej, bestyrelserne består af et flertal af eksterne repræsentanter, som kommer fra alle mulige andre steder end lige præcis den institution, som de beskæftiger sig med i bestyrelsen. Alle dem, som virkelig ved, hvad der foregår til daglig på institutionerne, er konsekvent i mindretal.

Der må man jo sige, at bestyrelserne ikke kan ses som et demokratisk forankret organ på de enkelte institutioner og derfor efter vores mening ikke er noget kvalitetsstempel for, at de beslutninger, der bliver taget, skulle være i institutionernes interesse. Samtidig har bestyrelserne jo et primært fokus på drift og økonomi, og beslutninger om spaltninger og sammenlægninger bør altså hverken tages med udgangspunkt i drift eller i økonomi. De bør tages med udgangspunkt i pædagogik, uddannelseskvalitet og forskningspotentiale.

For det andet udelukker man Folketinget fra at tage del i de store uddannelsespolitiske beslutninger. Med en kompetencebemyndigelse til ministeren vil det også besværliggøre indsigten fra alle organisationerne og interessenterne på det uddannelsespolitiske område, når vi tager hele processen ud af Folketinget. Man vil samtidig afskære Folketinget fra at trække i håndbremsen, og det mener vi i Enhedslisten er problematisk, set i lyset af hvor store konsekvenser sammenlægninger og spaltninger har for vores samlede uddannelsessystem og for det samlede landskab, som der er i uddannelsesverdenen.

Vi mener ikke, at det at lette overgange, afbureaukratisere og gøre det nemmere at skifte fra uddannelse til uddannelse – jeg tror, den socialdemokratiske ordfører kaldte det smidighed – står i modsætning til en åbenhed og en demokratisk proces. Så vi mener, at de her beslutninger er alt for store til at kunne overlades til bestyrelser og ministeren alene. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Vi vil samtidig stille spørgsmål til ministeren om at overveje, hvordan man kan sikre, at Folketinget i form af f.eks. Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan involveres, hver gang der igangsættes sådan en proces, så vi i hvert fald, selv om jeg kan høre, at flertallet vil tage kompetencen fra Folketinget, kan blive involveret og sikre os, at vi kan følge med i, hvad der foregår.

Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

I modsætning til Enhedslisten er vi i Liberal Alliance helt sikre på, at man er meget bedre til at træffe beslutninger ude i institutionernes bestyrelser, end man er herinde i Folketinget.

Men når det er sagt, er vi sådan set enige i det, der er formålet med L 36, nemlig at gøre processen med at spalte og sammenlægge uddannelser mere enkel og tilgængelig. Det er en god idé, fordi man dermed giver institutionerne mulighed for bedst muligt og smidigst muligt at tilpasse sig både de samfundsmæssige behov, de organisatoriske behov og de studerendes behov, og derfor er vi generelt positivt stemt over for lovforslagets intentioner.

Et lille problem, som bliver påpeget i høringssvarene fra bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet, er, at ministeren ifølge forslaget kan stille krav om obligatorisk anvendelse af bestemte digitale systemer. Muligheden for krav om digital kommunikation, som den nuværende universitetslov giver, kan være fornuftig nok, men at kræve nogle bestemte digitale systemer, når kommunikation er defineret så bredt, som det her er tilfældet, kan, tror vi, skabe alvorlige gener for uddannelsesinstitutionerne. Drfor vil vi fra Liberal Alliances side opfordre til, at man forsøger at imødegå nogle af de her bekymringer i lovgivningsarbejdet. Men overordnet set er vi positive og kan stemme for.

Fru Pernille Skipper har en kort bemærkning.

Tak. Nu fik fru Mette Bock det lidt til at lyde, som om Enhedslisten ønskede en centralisering af beslutningsprocesserne i forhold til uddannelsesinstitutionerne, og der må jeg jo så tage til genmæle og sige, at det bestemt ikke er det, vi ønsker.

Men jeg vil spørge fru Mette Bock, om hun ikke kan give mig ret i, at de bestyrelsessammensætninger, der er på de videregående uddannelser, betyder, at et eksternt flertal, som ikke kommer på institutionerne til daglig, har den overskyggende kompetence, og at dem, som virkelig ved, hvad der foregår nede på gulvet – underviserne, de studerende – konsekvent er i mindretal. Er det et udtryk for, at bestyrelserne så ved præcis, hvad der foregår, og at de altså er repræsentative for, hvad der er godt på institutionerne?

Ordføreren.

For det første er jeg jo glad for at høre, at man ikke generelt går ind for en centralisering; det glæder mig rigtig meget.

For det andet vil jeg sige: Enhedslisten må da selv som lille parti vide, at selv om man ikke har flertallet, kan man faktisk godt få indflydelse, hvis man er dygtig til at forhandle. Jeg er selv erfaringsramt og har siddet i bestyrelser på både professionshøjskole- og universitetsniveau som ekstern, og for det første vil jeg sige, at min erfaring er, at de eksternt udpegede gør en kæmpeindsats for at sætte sig ind i, hvad det drejer sig om, og som regel har de en eller anden form for bagage med, der også gør dem kompetente.

Dernæst vil jeg sige, at det bidrag, både studerende og lærerrepræsentanter kommer med, i allerhøjeste grad er noget, der bliver lyttet til, og at der netop er en mulighed for at fremføre de synspunkter, som de berørte parter i dagligdagen derude kan have, inden der bliver truffet store beslutninger ude på institutionerne. Og det synes jeg faktisk er en rigtig, rigtig god idé. Så det er jo ikke sådan, at man udelukker interessenter eller berørte parter. De er der, og de har medindflydelse. Og kan de argumentere og forhandle om deres ting, får de selvfølgelig tingene igennem.

Fru Pernille Skipper.

Jamen jeg synes, fru Mette Bock siger det lidt selv, nemlig at der er tale om en mulighed, man kan have; hvis man er dygtig nok, er der indflydelse at hente.

Jeg kan forstå, at fru Mette Bock har siddet som ekstern repræsentant. Jeg har som studerende brugt rigtig mange år ude på universiteterne, hvor jeg har forsøgt at gøre de studerendes holdninger gældende, og jeg kan afsløre, at det ikke altid er så nemt, om end man kan støde ind i storsindede eksterne repræsentanter af den slags, som fru Mette Bock åbenbart selv har været.

Kan vi ikke godt blive enige om, at reel indflydelse jo handler om magt? Kan vi ikke godt blive enige om, at det hele ikke bør afhænge af storsindede eksterne repræsentanter, men af dem, der virkelig ved noget om tingene? De studerende, underviserne og forskerne er dem, vi skal have på banen, hvis vi skal have et organ, som faktisk er repræsentativt for, hvad der foregår på institutionerne til daglig. Er det så ikke paradoksalt, at det, som fru Mette Bock kalder det store demokrati, består af mennesker, som slet ikke kommer på institutionerne til daglig?

Ordføreren.

Altså, det gør mig selvfølgelig meget ondt, at fru Pernille Skipper ikke har kunnet komme igennem med sine argumenter. Det har jeg så som ekstern repræsentant kunnet; jeg ved ikke, hvad det kan skyldes, men sådan er det.

Men igen vil jeg sige, at magt jo netop ikke bare handler om at have et flertal; det handler om at gøre sig gældende i en demokratisk proces, hvor meningerne brydes, og hvor det handler om at kunne fremføre de gode argumenter. Og derfor er magt i allerhøjeste grad noget, som handler om, at interessenter mødes, og ikke om bare at have et flertal, som man kan tromle tingene igennem med.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Tak, formand. Der tales ofte om, at Folketinget lovgiver for meget, og her er der kritikere, som ofte peger på antallet af love. Lad os bare tage folkeskoleloven. Den er ændret 28 gange siden 2001. Sådan lød en overskrift for 2 år siden. Og ja, det er rigtig nok. Men der er jo ikke tale om grundlæggende, dybtgående ændringer, hver eneste gang en ny lov vedtages. Det er vigtigt at holde sig for øje. Derfor er det også positivt at behandle L 36 i dag. Traditionelt har det jo været sådan, at hver eneste gang to uddannelsesinstitutioner enten er blevet sammenlagt eller opsplittet, så har det krævet en lovændring, og det betyder en ny lov, hver gang en fusion har fundet sted.

Min første tale fra Folketingets talerstol var for et år siden, og den angik L 23, som drejede sig om sammenlægningen af Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Det er måske ikke nødvendigvis en af de mere sprudlende ideologiske debatter, der når kogepunktet, men en meget fin debat med en række nye ordførere, der holdt taler for første gang. Med dette lovforslag vil et lovforslag som det, der var genstand for min første tale sidste år, L 23, altså ikke blive fremsat i fremtiden. For dette lovforslag giver hjemmel til, at ministeren kan godkende sammenlægninger og spaltninger, og det betyder færre lovforslag som L 23.

Betyder det så, at oppositionspartier glædeligt afgiver beslutningskompetence? Nej, det håber jeg søreme ikke, og jeg tror heller ikke, at det kommer til at ske. For der er jo en række forskellige betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal de pågældende institutioner selv ønske en sammenlægning. Man vil således ikke opleve en uddannelsesinstitution blive tvunget til en sammenlægning med en anden uddannelsesinstitution med denne lov, fordi en radikal minister har fået en fiks idé. Og heldigvis for det, for fikse ideer er der jo nok af til daglig. For det andet står det grundigt skrevet i lovforslagets bemærkninger, at ministeren vil være opmærksom på politiske forlig, på politiske aftaler på området, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt, for det betyder jo, at de politiske partier må inddrages, hvor det måtte være relevant.

Derfor kan Konservative støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Indledningsvis vil jeg gerne takke for en god debat om lovforslaget. Og interessen viser jo tydeligt, hvor afgørende de videregående uddannelsesinstitutioner er for de ambitioner, vi har om at øge andelen af danske unge, som får en videregående uddannelse, og for det danske samfund generelt.

Den konkrete anledning til fremsættelsen af lovforslaget er en anmodning om sammenlægninger fra henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København samt Københavns Universitet og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Begge sammenlægninger forventes at ske pr. 1. januar 2013.

Formålet med lovforslaget er at skabe en generel hjemmel til, at uddannelsesministeren efter anmodning fra de institutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning, kan godkende sammenlægning og/eller spaltning af alle institutioner inden for ressortområdet.

Jeg vil gerne her understrege, at det ikke er et signal om en ny fusionsbølge. Jeg synes, at der har været rigeligt fokus på mursten og matrikler i mange år og har derfor valgt at sætte et andet fokus, nemlig på indholdet og på undervisningens kvalitet. Men der skal være mulighed for, at institutioner, som finder ud af, at det er mere hensigtsmæssigt at slå sig sammen, får det godkendt – naturligvis i respekt for de politiske aftaler, som området her jo er tæt belagt med, og som jo udgør en væsentlig demokratisk kontrol.

Dermed er det også et svar til Enhedslistens ordfører om, at der jo ikke er nogen, der kan forhindre noget. Altså, en minister kan jo ikke udelukke Folketinget fra at deltage i en debat, og derfor kan Folketinget tage det op, og man kan jo heller ikke som regering komme ret langt med at sidde et flertal i Folketinget overhørigt. Og derfor vil jeg bare sige, at der ikke er tale om at udelukke Folketinget fra noget, men tale om at bede Folketinget om en bemyndigelse. Det er set og sket mange gange tidligere.

Lovforslaget giver også anledning til at ensrette lovene på området for sammenlægning og spaltning af institutioner på området for videregående uddannelser. De har været meget forskelligt reguleret hidtil. Men jeg har, som også Dansk Folkepartis stedfortrædende ordfører påpegede det, tilpasset loven, så det fremgår helt klart og tydeligt, at vi taler om videregående uddannelsesinstitutioner. Det er dermed også for at undgå den misforståelse, der var ved at blive skabt af, at der kunne være en bagvedliggende intention om at ville rulle nogle af de spaltninger tilbage, som er foregået mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervsakademier.

Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, som er sendt til udvalget, har jeg valgt at sende dele af lovforslaget ud i en supplerende høring. Det drejer sig om lovforslagets bestemmelser om tjenestemænds retsstilling i forbindelse med sammenlægning og spaltning. Det er bestemmelser, som blev indsat i lovforslaget efter den oprindelige høring, og da de vedrører ansattes retsstilling, er det fremsatte lovforslag derfor sendt ud i en supplerende høring hos relevante organisationer m.v. med frist den 6. november 2012. Og de supplerende høringssvar vil derfor efterfølgende blive sendt til udvalget, så de kan indgå i udvalgsarbejdet.

Jeg må hellere starte med at sige, at Enhedslistens ordfører rejser spørgsmålet om medindflydelse. Der kan man sige, at det her forslag jo ikke ændrer på retsstillingen i forhold til medindflydelse. Det er stadig væk de vilkår, og der er jo en stående udvikling på området og en diskussion om, hvordan det foregår bedst muligt. Men jeg vil bare sige, at forslaget her jo ikke ændrer på de vilkår, der gør sig gældende, og de rettigheder, der er.

Så var der også flere, der var inde på spørgsmålet om den del af lovforslaget, der handler om nye regler om digital kommunikation. Der vil jeg også bare benytte lejligheden til at præcisere, at det, som regeringen søger, og som den til enhver tid siddende uddannelsesminister kan få bemyndigelse til, altså er at kunne give universiteterne eller andre ret til at fastsætte en bestemt form for digital kommunikation med deres studerende og deres ansøgere. Det er altså ikke et spørgsmål om at tage noget fra dem, men snarere om at give dem en mulighed for at lave en effektiv forvaltning. Og det er det, der sigtes til med de bestemmelser. At der derudover pågår almindelig diskussion om, hvordan man kan sikre en ensartethed og mindre bureaukrati ved måske at vælge nogle fælles administrative processer, er en anden diskussion. Lovforslaget her handler om at give nogle muligheder for, at man lokalt kan fastsætte, at man kommunikerer igennem bestemte systemer, og dermed lette den lokale administration.

Jeg ser frem til udvalgsarbejdet og svarer gerne på uddybende spørgsmål af enhver karakter og vil afslutningsvis takke forligspartierne bag professionshøjskoleloven, som har medvirket til, at vi kunne sende det her lovforslag i høring og efterfølgende fremsætte det her i Folketinget, og også takke for det tilsagn, jeg opfattede fra Liberal Alliance, om at støtte lovforslaget. Tak for debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Bock.

Jeg vil gerne høre, hvordan ministeren vil reagere, den dag en professionshøjskole ønsker at fusionere med et universitet.

Ministeren.

Det vil jeg tage stilling til på det tidspunkt, situationen måtte opstå, og så vil jeg drøfte med de respektive forligskredse på området, hvordan vi skal forholde os til det.

Fru Mette Bock.

Så vil jeg gerne vide, hvordan ministeren vil reagere, hvis et universitet ønsker at udspalte en række professionsuddannelser til en professionshøjskole.

Ministeren.

Svaret vil blive det samme, at det, der lægges op til her, er, at det ikke vil kræve lovgivning at imødekomme det, men det vil jo stadig væk kræve en politisk drøftelse med forligspartierne i de respektive forlig og en vurdering af, hvad det er, der er bevæggrundene for det ønske.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Tak til ministeren. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.