Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. (Behandling af sprøjteoplysninger m.v.).

Af fødevareministeren (Mette Gjerskov).

(Fremsættelse 11.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Lovforslaget omhandler sprøjtejournalloven og består af tre dele.

For det første erstatter en ny EU-lovgivning på pesticidområdet Fødevareministeriets regler om registrering af sprøjteoplysninger. For det andet foreslås det, at fødevareministeren bemyndiges til at kunne indhente oplysninger, som er indberettet til andre offentlige myndigheder. Og for det tredje indeholder lovforslaget et krav om registrering af navn på sprøjtefører, og hvilken sprøjte der anvendes.

Den første del af lovforslaget omhandler en ændring fra EU, og vi synes i Venstre, at det er udmærket at få set på, om man kan få foretaget en harmonisering af de her ting på EU-niveau.

Den anden del af forslaget om bemyndigelse til at indhente oplysninger kan være værd at overveje, men vi skal have præciseret omfanget heraf i udvalgsbehandlingen.

Venstre er derimod skeptisk over for den tredje del af forslaget, der omhandler registrering af sprøjtefører og sprøjte. Vi finder, at dette måske kan være et udtryk for overimplementering, altså, registrering af sprøjtefører og sprøjte giver ikke en ændret adfærd i sig selv. Det kunne ligne bureaukrati, og vi skal i hvert fald have sikret os, at det ikke bare er bureaukrati for bureaukratiets skyld og dermed en dansk overimplementering.

Selvfølgelig skal vi have fokus på at sikre vores grundvand og rent vand i hanerne, det kan ingen være i tvivl om, men vi skal have afklaret, i hvor høj udstrækning lovforslaget er en ren EU-implementering, og i hvilket omfang der kan forekomme danske særregler oveni og i givet fald hvilke.

Det skal vi have afklaret i udvalgsbehandlingen, og jeg vil også anmode ministeren om at redegøre nærmere for det. Herefter vil Venstre klargøre vores stilling til lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Der skal ikke være tvivl om, at vi fra socialdemokratisk side støtter det her lovforslag. Det gør vi, fordi det er aldeles vigtigt, at når man bruger sprøjtegifte i vores miljø, skal man gøre det med åbne øjne. Og det, der lægges op til med det her lovforslag, er jo, at vi har styr på, hvad det er, der sprøjtes med, og i hvor store mængder, hvem det er, der forestår sprøjtningen, om de tilstrækkelige kompetencer er til stede hos dem, der er sprøjteførere, og om de har de certifikater, der skal til, for at de kan omgås disse for vores miljø risikable, men også indimellem nødvendige produkter, som skal bruges. Det er vigtigt, at vi har styr på det.

Så er det også vigtigt, at vi yderligere har styr på, hvor meget sprøjtegift der bliver brugt, hvis der kan rejses tvivl om det, ved at der kan indhentes oplysninger hos andre myndigheder på området. Vi synes sådan set, at det er en naturlig tilretning til den linje, som regeringen står for, altså at vi skal have et godt miljø, og at vi skal omgås naturen på nogle fornuftige måder, der gør, at vi både er trygge ved vores drikkevand og ved de øvrige balancer, vi skal sikre der er til stede i naturen.

Så vi støtter varmt forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører.

Dansk Folkeparti kan også støtte det fremsatte forslag. Vi synes, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om de ting, også i forhold til sprøjtefører og sprøjte. Det er utrolig vigtigt, at de, som er sprøjteførere, også har et gyldigt sprøjtebevis. Det er vigtigt, at vi hele tiden i fællesskab sørger for, at de plantebeskyttelsesmidler, der bliver brugt på vores arealer, bliver brugt med en særlig omhu, sådan at vi ikke får et overforbrug af de her plantebeskyttelsesmidler.

Der er en ting, som jeg dog vil sige her. Vi har mange gange oplevet problemer, når staten skal lave noget it. Her lægges op til, at de skal indføre et navn, en sprøjte og andre ting, hvilket umiddelbart kan se ud til at være småting, de skal gøre, når de alligevel er i gang, men jeg håber meget, at man nu får lavet det her på en fornuftig måde, så man ikke får lavet et eller andet fuldstændig bureaukratisk skema. Hvis landmanden får sat krydset i den forkerte boks og der derefter kommer kontrol, så falder hammeren jo meget hårdt for en landmand, hvis ikke han har passet sine ting. Så jeg vil bare opfordre til, at man, når man nu skal ind og revidere de her sprøjteskemaer, som skal udfyldes elektronisk, gør det på en fornuftig og god måde, så vi ikke skal igennem alle de her ting igen, som der har været i forhold til de her sprøjtejournaler.

Det kan jo undre, at næsten hver gang staten skal ind og kigge på, hvordan vi kan digitalisere og lave de her ting, så lyder det så nemt på papiret, men når det kommer ud i virkeligheden, fungerer det tit og ofte meget, meget tungt for brugerne. Så det er bare en opfordring til ministeren. Jeg kigger egentlig på ministeren og siger: Husk nu at få lavet det, så det bliver brugervenligt for de landmænd, som skal ind og registrere de her nye ting.

Så det var vores kommentarer.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg vil sige, at vi kan tilslutte os forrige talers bemærkninger om, at ting gerne skal være fornuftige og hensigtsmæssige. Men det, vi skal i dag, er jo at behandle lovforslag om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Baggrunden er, som det allerede er sagt, at EU har vedtaget ny lovgivning på pesticidområdet, og det kræver en række tekniske ændringer i dansk lovgivning.

Samtidig ønsker regeringen med lovændringen at sikre mulighed for, at myndighederne kan komme i besiddelse af oplysninger, der kan give en mere effektiv og målrettet kontrol med brug af pesticider.

Brugen af pesticider har en række velkendte negative konsekvenser for miljøet. Det er også velkendt, at landbruget står for langt den overvejende del af forbruget. Det var mere end 90 pct. i 2010 for at være præcis. Dermed er forbruget stadig en hel del over forudsætningerne i pesticidhandlingsplanen. Radikale Venstre mener, at det er af afgørende betydning, at vi har så præcise oplysninger som overhovedet muligt om såvel omfanget som brugen af pesticider i Danmark. Det er grundlaget for en målrettet indsats hen imod nedbringelse af brugen.

Forslaget indeholder også krav om at registrere navnet på sprøjteføreren samt hvilken sprøjte der er anvendt. Det omfatter endvidere mulighed for, at fødevareministeren kan indhente oplysninger indberettet til andre myndigheder. Det er primært oplysninger fra toldsystemet og momssystemet, man har tanke på, særligt med henblik på oplysninger om, hvorvidt der har været grænseoverskridende handel med pesticider. Som bekendt er det ikke noget helt ukendt fænomen, og det kan være nyttigt at anvende de oplysninger i forhold til vurdering af, hvem der skal udtages til kontrol.

Radikale Venstre mener, at de nye muligheder ikke bare kan være nyttige, de kan måske endda være afgørende for at få et fyldestgørende overblik over brugen af pesticider i landbruget, herunder øget sikkerhed for, at kun de sprøjter, der er godkendt ved syn, anvendes, og at de, der bruger sprøjterne, har den påkrævede uddannelse. Det Radikale Venstre kan derfor støtte forslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

SF kan støtte forslaget. Jeg synes, at man må sige, at det jo er dejligt, at det også er en EU-implementering, for der er jo ingen tvivl om, at vi har haft brug for at sørge for at have en sikker og klar lovgivning, som gør, at de, der arbejder med pesticider, virkelig udviser både rettidig omhu og særlig omhyggelighed. Det andet, som vi jo godt ved der er behov for, er bedre kontrol.

Derfor er der ingen tvivl hos os om, at vi skal gennemføre det her. Man kan vel, som hr. Orla Hav fremførte, sige, at det jo er et forslag, som det er svært at forstå at nogen kan være uenig i, for det svarer nemlig på de der helt simple hv-spørgsmål: Hvad bruges der? Hvor meget bruges der? Hvem gør det og med hvilke midler? Det er jo sådanne spørgsmål, hvorom det kan siges, at alle mener, at de bør være besvaret, når man omgås materiale, som der er en risiko forbundet med for både natur og mennesker.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Dette lovforslag ser vi i Enhedslisten i sammenhæng med, at der i øvrigt fra regeringens side tages en række initiativer for at sikre os mod at få pesticider i grundvandet. Det er vigtige initiativer, hvoraf en række måske er større end det her, men det ændrer jo ikke noget ved, at det her lovinitiativ også er nødvendigt og velkomment.

Vi noterer os selvfølgelig, at Danmark ikke alene med det her lovforslag implementerer de eksisterende EU-regler, men at man også i forhold til kontrollen med, at der ikke sker fejl og ulovligheder på det her område, indfører nogle særlige nationale regler. Det er måske, fordi hr. Erling Bonnesen er så uvant med, at man kan indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger, som ikke er dikteret af EU, for at gå videre, at han talte om overimplementering. Nej, må jeg sige til hr. Erling Bonnesen, det her er rettidig omhu, hvor man indfører nogle nødvendige, ekstra regler i Danmark for at sikre grundvandet. Det er også, fordi vi i Danmark har en særlig interesse i, at grundvandet bliver sikret.

Jeg synes sådan set, at der både i bemærkningerne til lovforslaget og i ministeriets kommentarer til de høringssvar, der er indkommet, argumenteres fornuftigt for, at det er nødvendigt at indføre nogle ganske enkelte udvidelser af regelsættet for kontrol i forhold til det, der gælder i EU-direktivet. Det hilser vi i Enhedslisten velkommen. Så det her lovforslag, kan jeg sige, vil i hvert fald ikke støde på nogen forsinkende spørgsmål fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

L 35 indebærer, at der skal gennemføres en række tekniske justeringer af sprøjtejournalloven. Baggrunden for ændringerne er ny EU-lovgivning på pesticidområdet. Den del af det er vi åbne over for, det siger sig selv.

Derudover betyder lovforslaget, at myndighederne skal sættes i besiddelse af oplysninger, der angiveligt er nødvendige for at føre en mere målrettet og effektiv kontrol med landbrugets forbrug af pesticider.

Den del af det er vi til gengæld skeptiske over for. Vi tolker det som en overimplementering af EU-lovgivningen og ser, at landbruget dermed bliver pålagt yderligere administrative byrder og omkostninger, uden at vi har en sikkerhed for, at det på nogen måde kommer til at få den effekt, som angiveligt er intentionen med lovforslaget.

Så vi er som udgangspunkt kritiske.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Lad mig starte med at understrege, at Det Konservative Folkeparti ser det som en helt grundlæggende opgave at sikre det danske grundvand, ikke mindst mod nedsivning af pesticider. Vi er derfor også enige i de ændringer af lovgivningen, der i dag lægges op til, og som er en konsekvens af, at der er kommet nye EU-krav på området. Så vidt, så godt, det er ganske udmærket.

Desværre – og det fremgår jo ret tydeligt af høringssvarene – ser det ud, som om ministeren vælger at gå videre end det, EU kræver.

Jeg vil gerne sige det krystalklart: Det danske erhvervsliv, og det gælder også landbruget, kan ikke tåle en eneste ekstra byrde. Vores erhvervsliv er i forvejen presset på konkurrenceevnen, og jeg mener simpelt hen ikke, at tiden er til at komme med en eneste ny administrativ bøvlet tilgang, som på sigt koster arbejdspladser.

Derfor kan vi ikke støtte, at ministeren nu foreslår, at man ud over EU-kravene ydermere kræver nye registreringer om navn på sprøjtefører, og hvilken sprøjte der er brugt. Jeg vil sige, at hvilken sprøjte man har brugt, og hvem der har sprøjtet, er fuldstændig irrelevant i forhold til at sikre grundvandet. Det er mængden, man sprøjter med, der er interessant.

Med andre ord er der et engelsk udtryk, der lyder: Nice to have, not need to have. Nu må vi ikke tale engelsk her i Folketingssalen, men oversat betyder det, at det da altid er noget dejlig information, man kan have og sidde og lege med, men det er egentlig ikke noget, der er nødvendigt for det, der er lovforslagets formål, nemlig at beskytte grundvandet. Som sagt er byrderne tunge nok i forvejen.

Det andet, som vi med en vis interesse vil bore i under udvalgsbehandlingen, er lovforslagets anden del om registersamkøring. Vi kan se, at Datatilsynet har nogle meget kritiske bemærkninger i høringssvaret, herunder om de materielle krav rent faktisk er til stede jævnfør persondataloven til at lave den samkøring.

Vi vil selvfølgelig dyrke, om en øget overvågning af borgerne er nødvendig for at nå ministerens mål, men det er muligt, at vi kan få nogle tilfredsstillende svar på det, så den del af det vil ende med at være noget, vi også giver vores tilslutning til.

Som det ser ud lige nu, er vi som sagt kritiske over for lovforslaget. Vi støtter EU-implementeringen, men har meget svært ved at støtte den anden del, og derfor så vi selvfølgelig helst, at lovforslaget blev delt op. Men der er måske også håb om, at vi under udvalgsbehandlingen kan finde hinanden på en sådan måde, at det her ikke skaber yderligere byrder for erhvervet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge fru Lene Espersen, om jeg skulle tage det alvorligt, da fru Lene Espersen sagde, at der ikke skal være nogen regler om at beskytte grundvandet, som kan belaste erhvervslivet i Danmark, og som ikke følger direkte af EU-ret. Det er det første spørgsmål.

Det andet er, om fru Lene Espersen ikke er enig med mig i, at det rent faktisk godt kan være relevant at vide, hvad det er for en sprøjte, der er blevet brugt til at sprøjte med, for ved at undersøge den sprøjte kunne man jo finde ud af, om den sprøjter korrekt. Hvis man ikke er sikker på, at det er den rigtige sprøjte, kan man jo få et helt misvisende resultat.

Ordføreren.

Til hr. Per Clausen vil jeg sige til det første spørgsmål: Der kan sagtens være områder, hvor Danmark ønsker at gå videre. Vurderingen fra Det Konservative Folkepartis side er bare, at den situation, som dansk erhvervsliv står i, og den situation, som dansk landbrug står i, er en situation, hvor vi i forvejen er meget, meget voldsomt konkurrenceudsat, og hvor vi er meget, meget langt efter de lande, vi konkurrerer med.

Så der er endnu ikke plads til at give erhvervslivet nye byrder, der bare kommer til at koste arbejdspladser. Det vil sige, at hvis vi vil stille krav af hensyn til miljøet – og det vil jeg bestemt ikke udelukke at man kan gøre på nogle områder – må de ledsages af kompensation på anden måde, så erhvervslivet bliver neutralstillet, men samtidig sådan, at miljøet bliver tilgodeset.

Til det andet om, hvilken sprøjte man bruger, vil jeg sige, at så må man jo se på reglerne om registrering og kontrol af de sprøjter, der bliver brugt. Jeg anerkender bare ikke, at det i sig selv er nødvendigt at lave en detaljeret registerindkøring over, hvilke sprøjter man bruger, altså at det er det vigtigste, hvis man skal beskytte grundvandet. Og derfor er vi altså skeptiske over for det her.

Nogle vil sige, at det er at gå for meget op i petitesser. Jeg tror bare, at vi er nået dertil, hvor de ikke kan tåle en dråbe mere.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Jeg har en kort bemærkning til ordføreren. Jeg vil bare spørge, om ordføreren er enig i, at det er meget, meget vigtigt at have et sprøjtebevis, hvis man er sprøjtefører. Jeg tror, at alle, der har været ude at køre i landdistrikterne, hvor landmændene også er, må erkende, at der bliver importeret rigtig meget arbejdskraft, også til arbejde i landbruget. Det kan jo godt være, at der måske er nogle, der mangler et påkrævet sprøjtekursus. Derfor er det vel meget relevant at få sat sådan et lille kryds, så det kan kontrolleres, at dem, som kører der, hvor vores grundvand er lige under, har det kursus, som vi forlanger at de skal have, når de kører med de her plantebeskyttelsesmidler.

Jeg skal bare spørge: Er ordføreren ikke enig i, at det er vigtigt, at man har de kurser, som vi faktisk har forlangt at de skal have?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at selvfølgelig er det vigtigt. Der er nogle regler, og de skal naturligvis overholdes.

Det, som diskussionen her handler om, er bare, hvordan balancen mellem kontrol og tillid skal være. Hvor langt skal vi gå for at kontrollere og kontrollere og lægge nye administrative krav ind? Min holdning er den, at vore erhvervsliv, herunder landbruget, ikke kan tåle mere. Man kan ikke åbne en eneste avis eller en eneste rapport, der ikke siger, at en Danmarks største problemer, hvis vi skal bevare velfærden i fremtiden, er, hvordan vi bevarer konkurrenceevnen.

Det, der jo er farligt i den måde, som Dansk Folkepartis ordfører argumenterer på, er, at det altid er nemt at komme med små eksempler på, at man bare lige skal gøre det her, det her og det her. Men de mange små dråber ender altså med at være noget, der koster i sidste ende.

Derfor vil jeg sige, at hvis man har gode ideer til ting, man meget gerne vil vide, så er det fint, og så kan man diskutere det. Men så skal det altså ledsages af andre former for kompensation, der gør, at erhvervslivet samlet set ikke får nye administrative byrder.

Da VK-regeringen sad i 10 år, var det en kamp at reducere de administrative byrder med netto 25 pct. Det lykkedes for os. Problemet er lidt, at jeg oplever, at den nuværende regering lige så stille og roligt begynder at gå den anden vej igen og hele tiden lægger noget nyt ovenpå. Det koster arbejdspladser.

Hr. René Christensen.

Nu skal det ikke lyde, som om Dansk Folkeparti synes, at vi bare skal lægge byrder på erhvervslivet, men vi har det altså bare sådan, at vi ikke mener, at man skal begynde at konkurrere på laveste fællesnævner. Det skal man ikke. Vi forventer faktisk, at de, som arbejder i Danmark, skal leve op til de regler, det skal vi kunne forvente de gør, og de skal også have de kurser, der skal til.

Som jeg også gjorde opmærksom på, da jeg var på talerstolen, er det meget, meget vigtigt, at sprøjtejournalen bliver nem og tilgængelig, så vi ikke får lavet et meget bureaukratisk system.

Vi må sige, at vi fra Dansk Folkepartis side godt kan være bekymrede for, at der er nogle, som måske springer over, hvor gærdet er lavest. Og det kan man altså ikke gøre på det her område, hvor der er snak om sikring af vores grundvand.

Det er ikke et parameter, som jeg mener vil svække landbrugets konkurrenceevne.

Ordføreren.

Jeg har megen respekt for, at Dansk Folkeparti har den holdning, at man ikke synes, at det er et problem at lægge flere administrative byrder på erhvervslivet på det her område. Jeg mener bare ikke, at hr. René Christensens argumentation holder, for vi stiller krav i dag om at man skal have tilstrækkelig uddannelse.

Spørgsmålet er, om vi har tillid til, at de fleste rent faktisk overholder reglerne, så det ikke er nødvendigt at kræve yderligere registrering, der giver administrativt bøvl.

Jeg har altså ikke set så tyngende beviser, at jeg tror, at det her er nødvendigt. Hvis det så viser sig at være nødvendigt, vil vores holdning være, at så skal man finde ledsagende kompensation, så erhvervet samlet set ikke får nye administrative byrder.

Det er simpelt hen ikke det, Danmark har brug for. Vi har brug for at skabe nye arbejdspladser, ikke fjerne nogen.

Tak til den konservative ordfører. Så er det fødevareministeren.

Først vil jeg selvfølgelig sige tak til ordførerne for de bemærkninger, der er givet til regeringens lovforslag. Det er dejligt at se, at der er ganske stor opbakning til lovforslaget.

Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i, at grundlæggende handler det her lovforslag om, at vi skal beskytte det danske grundvand og dermed vores rene drikkevand; det skal være giftfrit.

I Danmark har vi faktisk tradition for skrappe regler for brugen af sprøjtegifte, og det er der gode grunde til. Vi vil gerne have lov til at drikke vores grundvand ufiltreret, urenset, uden at vi skal være bekymrede for rester af sprøjtegifte og andre ubehageligheder. Det er der ikke mange lande der kan sige at de gør, men det gør vi i Danmark.

Derfor er vi nødt til at sætte en effektiv stopper for de mennesker, der snyder med brugen af sprøjtegifte og skader både deres kollegers omdømme, det danske miljø og danskernes sundhed.

Det her lovforslag bidrager til at styrke kontrollen med sprøjtegifte, så vi kan forebygge brugen af ulovlige sprøjtegifte. Vi skal sikre os oplysninger om brugen af gift. På den måde får vi et bedre grundlag for kontrol og for regulering.

Erfaringerne har vist, at samarbejdet på tværs af myndigheder og registre kan være yderst effektivt i kampen mod kriminalitet. Jeg tror faktisk, at det var noget, man begyndte med i USA allerede i Al Capone-tiden: kan man ikke stoppe dem på den ene måde, må man stoppe dem på den anden måde. Og vi er faktisk ikke blege for at tage så mange midler i brug som muligt, for vi vil have, at reglerne overholdes.

Det her område med sprøjtegifte går på tværs af flere myndigheder, og derfor er det oplagt at tage så effektivt et instrument i brug som samkøring af oplysninger til brug for at skærpe kontrollen. Det sker ved, at kontrollen kan hente oplysninger hos SKAT om alle typer handel over grænsen, og så kan man altså sammenligne de oplysninger med de oplysninger, der kommer fra landmændene om deres sprøjtegiftforbrug. De oplysninger kan bruges til at lede kontrollen på sporet af landbrug, som ikke har rent mel i posen, når det drejer sig om sprøjtegift.

Jeg tror også, at mange har set de udsendelser, der har været i fjernsynet, og som jo ikke kun er en skændsel og en skandale, det er også superærgerligt for de landmænd, som rent faktisk overholder reglerne, at der er nogle ukammeratlige kolleger, som udsætter hele landbruget for at få et forringet omdømme.

Samtidig er vi optaget af her, at man via lovforslaget skal målrette kontrollen med sprøjtegift, så kontrollørernes tid bruges mest optimalt.

Hvis jeg nu skal henvende mig lidt direkte til nogle af ordførerne, vil jeg sige, at flere har nævnt, at der er tale om en overimplementering. Nej! Noget af det er implementering af EU-regler, men nu har det jo aldrig været sådan, at grænserne i EU's miljøregler nødvendigvis skulle være vores maksimumsgrænser. Det plejede normalt, i gamle dage, at være minimumsgrænser.

Når det gælder drikkevand, må vi bare konstatere, at der er masser af vores kolleger i EU, som ikke er lige så optaget af grundvandet, som vi er i Danmark. Derfor vil spørgsmålet om drikkevand sjældent være noget, hvor beskyttelsesniveauet i EU er så højt, at det er et, vi kan leve med.

Så vil jeg også gerne sige til det med, at det skulle være nogle helt forfærdelige administrative byrder, vi pålægger landmændene: Så slap nu af. Altså, jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange landmænd der kunne have nået lige at lave den her registrering, bare mens – hvad hedder det? – fru Lene Espersen var på talerstolen her. Hun brugte altså længere tid på at svare på spørgsmålene, end det tager for en landmand lige at notere: Den her sprøjte er brugt, og det er den her sprøjtefører, som har brugt den.

Det er ikke engang noget med, at det skal registreres centralt i registre og alt muligt andet, de skal bare have det registreret derhjemme, så man ved kontrollen, når man kommer ud, kan se, at de har brugt en sprøjte, som rent faktisk virker, og at den er blevet benyttet af en person, som rent faktisk ved, hvad han laver. Det tror jeg vi alle sammen kan være rigtig, rigtig trygge ved.

Derfor ser jeg også frem til udvalgsbehandlingen. Og jeg glæder mig til, at vi får afklaret nogle af de spørgsmål, der kan være. Jeg håber så, at der sker det, som jeg finder meget naturligt, nemlig at hele Folketinget kan støtte det her lovforslag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.