Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven. (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettelse af nye jordfordelingskommissioner m.v.).

Af fødevareministeren (Mette Gjerskov).

(Fremsættelse 11.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu skal behandle, omhandler ændringer i landbrugs- og jordfordelingsloven. Det foreslås for det første at nedlægge jordbrugskommissionerne. Landbrugslovens regler vil fremover blive administreret af NaturErhvervsstyrelsen. For det andet foreslås det, at analyse af jordbrugserhvervene til sikring af jordbrugsmæssige interesser flyttes fra Statsforvaltningen Nordjylland til Fødevareministeriet. For det tredje foreslås ændring af jordfordelingskommissionernes struktur. Der er i dag syv jordfordelingskommissioner. De bliver slået sammen til to.

Som følge af liberaliseringen af landbrugslovgivningen er det helt naturligt at foretage en rationalisering og effektivisering på området, f.eks. nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og forenklinger vedrørende jordfordelingskommissionerne. Men vi finder det problematisk og er imod at centralisere hele administrationen af landbrugsloven i København, og på et område, som vedrører landdistrikterne, er det netop oplagt at placere nogle aktiviteter og arbejdspladser uden for København. Alle partier, tror jeg, har sagt, at de vil gøre noget for landdistrikterne. Her gør man så lige det stik modsatte. Det er vi kritiske over for. Centraliseringen skaber set med Venstres øjne problemer i form af tab af lokalkendskab og tab af arbejdspladser i landdistrikterne. Sidstnævnte går nærmest direkte imod udviklingen af landdistrikterne.

Vi anmoder ministeren om at redegøre nærmere for konsekvenserne for og påvirkningen af landdistrikterne, herunder beskæftigelsen. Vi ønsker disse forhold afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Herefter vil Venstre klargøre sin stilling til lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

På vegne af den socialdemokratiske gruppe skal jeg meddele, at vi støtter ministerens forslag.

Den første del af lovforslaget om en nedlæggelse af jordbrugskommissionerne er mere eller mindre en konsekvens af den liberalisering af landbrugsloven, der har fundet sted. Det kunne siges at være en opfølgning, der har ladet vente på sig – trimningen af budgetterne har ikke fundet sted samtidig med ændringerne i lovgivningen. Det er vigtigt, at der fortsat er en mulighed for at medvirke til jordfordelingen. Ministeren har valgt at pege på, at denne opgave forankres i en vestlig og en østlig enhed. Desuden sker der en styrkelse af det juridiske element i sagsafgørelserne. Dette kan begrundes med de store interesser, der står på spil i udformningen af fremtidens landbrug.

Lovforslaget er også koblet sammen med udmøntningen af den effektiviseringspulje på 5 pct., som den nuværende regering overtog fra den tidligere. Ministeren har valgt at indhente dette rationale ved at ændre på bemandingen af en række af ministeriets funktioner spredt ud over landet.

Vi har noteret os, at der i ministeriet er overvejelser om at tilgodese muligheder for samspil mellem vidensmiljøer og administrative funktioner til gavn for innovation og nytænkning. Det har vi forventninger til, da det er et af de udviklingspotentialer, som kan give fremgang for det danske samfund.

Vi har noteret os, at indenrigs- og økonomiministeren har spillet ud med et forslag til organisering af statsforvaltningerne, hvor der bliver mulighed for at tilgodese områder i landet, som er hårdt presset af de centraliseringer, vi har oplevet i kølvandet på kommunalreformen. Det tror vi er klogt og fremsynet af en regering, der klart har markeret sit ønske om at udvikle hele Danmark.

Med disse begrundelser kan vi støtte forslaget fra ministeren.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Når man ser forslaget her om nedlæggelse af jordbrugskommissioner og oprettelse af nye jordfordelingskommissioner, må vi sige, at de to foregående ordførere jo glimrende redegjort for, hvad det indeholder.

Vi har som Venstre som udgangspunkt egentlig også læst det her sådan positivt, men vi har alligevel også nogle spørgsmål om noget af det, og det er bl.a. også om lokalkendskabet. Det går igennem nogle af høringssvarene, at det er vigtigt, selv om vi nu får lavet det her og får en ensartethed og måske smidigere gennemgang, at vi undgår det, som måske har været en udfordring nogle gange, nemlig at det har været meget forskelligt og afhængigt af, hvor man boede henne i landet, hvordan de her sager blev afgjort. Det er jo positivt.

Men det er vigtigt, at der også bliver en mulighed for nu, når man får centraliseret det her nogle få steder, at indkalde nogen, som har det her lokalkendskab, så sagerne kan blive afgjort på et godt og oplyst grundlag, især i forhold til de helt specielle sager, som vi jo ved der også vil være. Så der har vi i Dansk Folkeparti nogle spørgsmål om, hvordan ministeren vil give mulighed for, at man kan indhente sådan nogle oplysninger i de sager, hvor det muligt.

En anden ting, som vi også synes er interessant, er – nu vi har gang i alt det her – vedrørende fortrinsstillingen. Det er jo noget, som særlig de små brug har glæde af, og vi har også kunnet se, at man i nogle af høringssvarene lægger op til, når vi nu aligevel har åbnet for posen, om man kunne kigge på at flytte på arealstørrelserne i forhold til de landmænd, som ønsker at gøre brug af deres fortrinsstilling. Så det vil vi også spørge ministeren om, altså om ministeren vil være lydhør og se på det nu, når vi er i gang med lovgivningen her.

Så derfor er vi som udgangspunkt positive over for forslaget, men der er dog nogle punkter, hvor vi ønsker at få nærmere beskrevet, hvordan man skal klare nogle særlige situationer. Så det skal være vores udgangspunkt, og vi glæder os selvfølgelig til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Vi skal i dag behandle L 34 om lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven, og der er allerede redegjort for detaljerne i lovforslaget. Jeg vil derfor begrænse mig til at gentage, hvad jeg har sagt før fra denne talerstol, nemlig at riget fattes penge, vi må vende hver øre og dermed også overveje meget nøje, om vi får det ud af vores indsatser, som vi bør.

Landbrugsloven, som vi diskuterer i dag, blev liberaliseret kraftigt i 2010, og det, jordbrugskommissionerne varetager i dag, er for en stor dels vedkommende rutinemæssige skrivebordsafgørelser. Disse regler kan lige så godt administreres ét sted. Landbrugslovens kerneopgave varetages i forvejen i NaturErhvervsstyrelsen i København, og vi finder det derfor fornuftigt, at man samler opgaverne her. Der kan ved denne ændring realiseres en besparelse, ligesom det vurderes, at opgaven fortsat kan varetages kvalitetsmæssig forsvarligt.

Det Radikale Venstre kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Det bliver svært at tilføje meget nyt, og måske skal man bare indskrænke sig til at sige, at man støtter lovforslaget. Der er en række elementer, som er helt naturlige konsekvenser af det, vi har foretaget os før. Vi skal fortsat have noget fokus på jordfordeling, og vi skal udmønte den effektiviseringspulje, som også den tidligere regering ønskede at gennemføre. Og det gør vi alt sammen med det her lovforslag. Så jeg ser frem til, at det får en let gang gennem Tinget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Det er vel logisk nok, at både Venstres og Dansk Folkepartis ordførere var relativt positive over for det her lovforslag, for det er jo en naturlig konsekvens af de ændringer af landbrugsloven, som det flertal, som eksisterede før sidste valg, gennemførte. Det er ændringer, som Enhedslisten var imod, og det er ændringer, som vi tror vil blive revideret, når vi skal til at diskutere, hvordan vi skal organisere landbruget fremadrettet med udgangspunkt i den kommission, der er nedsat for at beskæftige sig med det spørgsmål.

Men det ændrer jo ikke noget ved, at når man har gennemført en række forenklinger af lovgivningen og derfor får brug for et mindre antal medarbejdere, fordi der er færre opgaver, så skal man selvfølgelig lave en tilpasning af den del af loven, som vedrører det. Så derfor er Enhedslisten positiv over for det her lovforslag.

Det er klart, at når man gennemfører, hvad der godt nok i relativt lille omfang kan karakteriseres som en centralisering af arbejdsopgaver – der flyttes også i det her tilfælde i relativt begrænset omfang arbejdspladser fra provinsen til København – skal man selvfølgelig være meget opmærksom på, om de begrundelser, der bruges for at flytte de arbejdspladser, holder hele vejen igennem og altså gør det til en nødvendighed at flytte arbejdspladserne. Og der vil jeg sige, at det er noget, vi vil bore en lille smule i under udvalgsarbejdet, også fordi det jo ellers kunne komme til at lyde, som om det ville gå fuldstændig glat uden spørgsmål og den slags – og det er jo aldrig godt, hvis man skal have en grundig og seriøs lovbehandling. Vi vil bore i det, både med hensyn til hvilke opgaver der findes i forhold til landbrugsloven, og med hensyn til om de gevinster, man opnår ved at flytte løsningen af alle de her opgaver til København, er til at få øje på. Det siger ministeren de er, så det er jeg sikker på at ministeren også kan fremlægge yderligere dokumentation for. Man plejer jo at kunne regne med, hvad ministeren siger.

Det andet, som vi også vil interessere os en lille smule for, er spørgsmålet om de der jordmålinger, som jo bl.a. i dag er baseret på, at man i Nordjylland har et tæt samarbejde med landinspektøruddannelsen, der jo ligger i Nordjylland. Det kan selvfølgelig godt undre nogen, at der er en uddannelse, der ligger i Nordjylland og kun dér. Men sådan er det på det område. Og jeg vil gerne sige, at det synes jeg sådan set er meget fornuftigt. Det tror jeg alle i grunden er glade for. Men der er altså et samarbejde, og når man så i andre sammenhænge snakker om, at man gerne vil have samarbejde mellem det arbejde, der foregår i den offentlige sektor, og videnudvikling osv., så kunne man godt stille sig selv det spørgsmål, om det nu også er helt gennemtænkt, at man er nået frem til den konklusion. Men bare for at løfte sløret lidt for det vil jeg sige, at jeg alligevel har meget svært ved at forestille mig, at Enhedslisten ikke i lighed med Folketingets andre partier vil kunne stemme for det her lovforslag, når det kommer til tredje behandling.

Der er en kort bemærkning fra fru Lene Espersen.

Jeg vil gerne sige tak til hr. Per Clausen for i hvert fald at sætte fingeren på et af de ømme punkter, der er i lovforslaget, nemlig spørgsmålet om, hvis man skal centralisere, hvor man centraliserer klogest. Derfor skal mit første spørgsmål til hr. Per Clausen også være: Hvad er det så for elementer, der i sidste ende vil være afgørende for, hvor Enhedslisten mener at opgaven bedst placeres? Vil det være en strikt økonomisk betragtning om, hvor man gør det billigst, eller vil det være en beslutning, der primært er båret af, hvor kompetencerne er højest – eller begge dele? Det synes jeg i hvert fald kunne være meget væsentligt for det videre arbejde i udvalget.

Ordføreren.

Når man som jeg ved, hvor vanskeligt det er at flytte arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, synes jeg jo i en vis udstrækning, at det skal være lige så vanskeligt at flytte dem den anden vej. Det vil sige, at der altså skal være rigtig gode argumenter for, at man skal gøre det, og så skal det selvfølgelig også ses i en sammenhæng med, hvilken politik regeringen og for den sags skyld Fødevareministeriet i øvrigt fører i forhold til, hvordan man placerer arbejdspladser. For man kan jo ikke have en opfattelse af, at nogle arbejdspladser i provinsen altid skal blive der, men det er vigtigt at se på, om det generelle indtryk, man får, når man kigger på regeringens politik, er, at arbejdspladserne går den ene vej, eller om man faktisk sørger for også indimellem at bruge de anledninger, der nu er til det, til at flytte arbejdspladser til provinsen.

Fru Lene Espersen, ikke mere? Så siger vi tak til ordføreren. Fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance er den næste.

Tak for det. Med L 34 bliver det foreslået, at jordbrugskommissionerne nedlægges, og at landbrugslovens regler fremover skal administreres af NaturErhvervsstyrelsen. Forslaget indebærer også, at Fødevareministeriet fremover varetager opgaven i relation til udarbejdelse af jordbrugsanalyser. De foreslåede ændringer skal ses som en følge af handlingsplanen om en effektiv administration i staten. Som konsekvens af nedlæggelsen af jordbrugskommissionerne ændres også sammensætningen af jordfordelingskommissionerne, så der oprettes en jordfordelingskommission for hver landsdel.

Derudover indeholder lovforslaget en række forslag til mindre ændringer. Vi har læst høringssvarene meget omhyggeligt, og det er klart, at det er meget svært at være imod, at vi skal lave en så effektiv administration som overhovedet muligt, men på baggrund af de høringssvar, der er indkommet, vil vi i Liberal Alliance gerne afvente de kommende forhandlinger, før vi tager stilling. Vi er ikke sikre på, at centralisering altid er lig med effektivisering, ligesom vi heller ikke er sikre på, at centralisering altid bør foregå fra vest mod øst. Så vi venter med vores stillingtagen, til forhandlingerne har været gennemført.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

I lovforslaget foreslås det jo at nedlægge jordbrugskommissionerne og overføre administrationen af landbrugsloven til NaturErhvervsstyrelsen. Jeg vil gerne indledningsvis sige – for nu har der været mange referencer til den liberalisering af landbrugsloven, der skete for snart mange år siden – at de ændringer, der dengang skete, mener vi har været til gavn for landbruget og til gavn for Danmark. Men jeg synes også, det er vigtigt her at få sagt, at langt de fleste af de effektiviseringer, der kom af at lave den liberalisering, altså for længst er høstet. Det er i hvert fald ikke det, man skal bruge som løftestang til nu at argumentere for, at nu er der pludselig rigtig meget at hente. En meget stor del af effektiviseringerne er hentet.

Vi er enige i den del af lovforslaget, der nedlægger jordbrugskommissionerne, men jeg må sige, at vi er meget skeptiske over for resten. Vi mener f.eks., at lovforslaget vil medføre, at viden og kompetence fjernes, uden at der er nogen nævneværdig økonomisk gevinst, men måske et tab. Det siger sig selv, at når man skal træffe beslutninger om arealer, prissætning, kontrol af bopælspligt og vurdering af bygninger, så er det lokale kendskab afgørende. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil en centralisering betyde videntab og er derfor uacceptabel efter vores opfattelse. Beslutninger og vurderinger skal ske tæt på borgerne, ikke mindst på de borgernære områder, og der er vel ikke noget sted i landet, hvor der er mindre landbrug end i København. Så hvorfor i alverden centralisere der?

Det er værd at notere sig nogle meget kritiske bemærkninger, der har været i høringssvarene. Jeg har noteret mig, at Kommunernes Landsforening har fremhævet, at man er bekymret over, hvor meget arbejde kommunerne nu reelt kommer til at stå med, fordi staten skal spare penge, og det er selvfølgelig noget, vi vil uddybe under udvalgsbehandlingen. På papiret er der indtil videre intet i denne sag, der har anskueliggjort, at der spares penge på denne øvelse, tværtimod, og jeg har allerede stillet en række spørgsmål til ministeren om lovforslaget.

Derudover synes jeg også, at jeg bliver nødt til at fremhæve her, at der har været tale om en fuldstændig uhyrlig nyskabelse i høringsprocessen, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet undervejs har forsøgt at true sig til nye høringssvar fra statsforvaltningerne. I det svar, vi har fået fra økonomi- og indenrigsministeren, har argumentet været, at det ikke var relevant at dække økonomien i forslaget. Undskyld mig, er baggrunden for dette forslag ikke ren og skær økonomi?

Nyskabende er også måden at indhente besparelser på. Ved at opgøre statsforvaltningernes forbrug på opgaven på en måde, som regeringen selv har oplyst ikke kan realiseres, kan man flytte besparelserne rundt som i en anden stoleleg. Efter at statsforvaltningerne har udmøntet deres del af effektiv administration, kan de nu få lov at udmønte den samme besparelse en gang til. Og når man så opgør beløbet til at være højere, end udgiften rent faktisk lader til at være, så er det jo nærmest absurd. Man sparer altså ingenting ved at finde på udgiftsniveauer.

Vi erkender, vil jeg gerne sige klart, at man sparer udgiften til kommissionerne ved at nedlægge dem, men det gør man jo, og det sagde hr. Per Clausen også, uanset om opgaven flyttes til København eller til Aalborg. Som vi læser det opgjorte, mener Fødevareministeriet at kunne løse opgaven, når kommissionenerne er nedlagt og opgaven er centraliseret, med to årsværk færre. Ud over at vi har svært ved at se, at en reduktion på to årsværk kan medføre en besparelse i den størrelsesorden, som Fødevareministeriet peger på, så er vi også ret sikre på, at statsforvaltningerne under de samme betingelser kan lave en tilsvarende reduktion. Og i modsætning til NaturErhvervsstyrelsen har statsforvaltningerne rent faktisk bevist, at de er i stand til at effektivisere på området, uden at det på nogen måde er gået ud over kvaliteten.

Jeg må sige, at jeg har været meget overrasket over hele argumentationsrækken i det her forslag, og det var faktisk først i sidste uge, hvor jeg hørte økonomi- og indenrigsministeren for alvor gå til angreb på statsforvaltningerne, at det begyndte at gå op for mig, at det her måske er et led i en lidt større plan, der handler om at få frataget statsforvaltningerne flest mulige opgaver.

Vi kan ikke støtte lovforslaget, som det foreligger lige nu, og vi vil selvfølgelig forfølge mange af de svar, der allerede er afgivet i sagen, og som vi ikke mener viser et korrekt billede. De reelle facts skal på bordet, og så håber jeg faktisk på udvalgsbehandlingen. Jeg er opmuntret af, hvad Enhedslisten har sagt, nemlig at der er en mulighed for, at den her sag måske bliver set på med nye øjne under udvalgsbehandlingen, så vi får truffet en klog beslutning, hvor kompetence og viden er i centrum.

Tak til De Konservatives ordfører. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det fødevareministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Baggrunden for lovforslaget er jo Fødevareministeriets handlingsplan for en effektiv administration i staten, og den er ensbetydende med, at der skal ske en reduktion af ministeriets bevillinger på 5 pct. Vi skal vende hver en krone, det er det, det drejer sig om. Der har været meget bred politisk enighed om behovet for en mere fokuseret statslig opgavevaretagelse i en tid med store udfordringer for finanserne.

I forhold til jordbrugskommissionerne har det været relevant at se på, om det er hensigtsmæssigt at opretholde en administration, hvor landbrugsloven administreres af syv jordbrugskommissioner, som sekretariatsbetjenes af de fem statsforvaltninger i henholdsvis Aalborg, Ringkøbing, Aabenraa, Nykøbing Falster og København. Siden 1990 er loven gradvis blevet liberaliseret og forenklet, altså landbrugsloven, og i 2010 skete der en væsentlig liberalisering og forenkling, hvor mange af de hidtidige regler forsvandt og der således ikke længere var det samme behov for kendskab til lokale forhold. Det kan derfor være helt naturligt at se på, om reglerne kan administreres mere effektivt, mere enkelt og mere ensartet ved at nedlægge jordbrugskommissionerne og samle administrationen af loven i NaturErhvervsstyrelsen.

Konklusionen er, at der ved en forenkling og samling af landbrugslovens administration i NaturErhvervsstyrelsen vil kunne opnås både en besparelse og en bedre administration.

For det første kan vi opnå stordriftsfordele i sagsbehandlingen. Det sker ved at samle administrationen ét sted, så vi derved får etableret en mere rationel sagsbehandling. Efter liberaliseringen er behovet for besigtigelser endvidere aftaget, og de besigtigelser, der fortsat er behov for at foretage, kan med fordel koordineres med styrelsens øvrige kontrolaktiviteter. Det vil altså sige, at det lokale kendskab, der her fra talerstolen er blevet efterlyst, rent faktisk varetages af styrelsens regionale medarbejdere, det vil sige, at det ikke nødvendigvis er folk fra København, der rejser ud. Vi har jo i Fødevareministeriet en lang række medarbejdere rundtomkring i landet.

For det andet vil vi kunne opnå en mere målrettet og enkel sagsbehandling, når sagerne ikke længere skal forelægges jordbrugskommissionerne. Det skulle også gerne give en mere ensartet og effektiv administration for hele landet.

For det tredje er der synergier i forhold til NaturErhvervsstyrelsens øvrige opgaver. Styrelsen vil kunne etablere et samlet fagligt miljø, der under et varetager alle de opgaver, der hidtil har ligget i NaturErhvervsstyrelsen, hos jordbrugskommissionerne og hos statsforvaltningen. På den måde vil vi fremadrettet kunne sikre den faglige bæredygtighed og kvalitet på et område, hvis volumen har været stærkt faldende.

Som jeg nævnte ved samrådet den 29. marts 2012 i Udvalget for Landdistrikter og Øer, er jeg naturligvis opmærksom på, at der er nogle, der mener, at hele opgaven med at administrere landbrugsloven bør ligge i provinsen. Men der er faktisk gode argumenter og mange argumenter for placeringen i NaturErhvervsstyrelsen i København. Det er jo sådan, at NaturErhvervsstyrelsen allerede i dag varetager alle styringsopgaver vedrørende landbrugsloven, dvs. regeludstedelse, landbrugsplanlægning, politisk betjening og faglig rådgivning.

Der er også en række opgaver, hvor der samarbejdes med Naturstyrelsen, som jo også ligger i København. Så der vil faktisk kunne etableres et teknisk-fagligt miljø, der under et varetager alle de opgaver, der hidtil har været varetaget af NaturErhvervsstyrelsen, jordfordelingskommisionerne og statsforvaltningen.

Endelig har NaturErhvervsstyrelsens regionale kontrolafdelinger koordinationsmæssigt ophævet NaturErhvervsstyrelsens centralenhed i København. De regionale kontrolafdelinger vil fremover kunne varetage de praktiske tilsynsopgaver. Jeg må bare konstatere, at de samme økonomiske og faglige synergier ikke vil kunne ske ved en placering i Tønder, men når det er sagt, vil jeg altså også gerne have lov at sige, at Fødevareministeriet faktisk lagde vægt på, at de personaletilpasninger, vi har været nødt til at foretage, har været regionalt afbalanceret. Det er sådan, at vi alene i 2012 har måttet sige farvel til 167 stillinger – 167 stillinger. Heraf er de 159 i Københavnsområdet, og det vil sige, at man i høj grad har prøvet at tilgodese, at der også skal være medarbejdere ude i hele landet.

Med den ændring af landbrugsloven, vi står med nu, vil der for jordbrugsanalysernes vedkommende ske en overførsel af opgaven med at drive det it-system, der leverer datagrundlaget. Kommunernes ansvar ændres ikke. Men når statsforvaltningerne ikke længere skal være sekretariat for jordbrugskommissionerne, er det naturligt, at placeringen af opgaven med at administrere data til jordbrugsanalyserne også tages op til overvejelse.

Jeg synes, at det er vigtigt, at det faglige grundlag er på plads, og jeg er derfor ved at undersøge, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere arbejdet med at drive internetportalen. Opgaven vil selvfølgelig blive placeret dér, hvor vi kan få det bedste faglige resultat til den bedste pris.

Når det så kommer til ændring af jordfordelingsloven, indeholder det her forslag jo en nødvendig konsekvens af, at vi nedlægger jordbrugskommissionerne. Som det ser ud i dag, er jordbrugskommissionerne nemlig en del af jordfordelingskommissionerne. Vi foreslår i stedet, at der oprettes to nye jordfordelingskommissioner, en vest og en øst for Lillebælt.

Deres sammensætning er inspireret af principperne for sammensætning af ekspropriationskommissionerne, hvor hver jordfordelingskommission skal bestå af 12 medlemmer, 1 formand og 2 viceformænd, som er dommere, 3 vurderingskyndige medlemmer, 3 medlemmer, der repræsenterer landbrugserhvervet, samt 3 medlemmer, der repræsenterer kommunerne. Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes så en kommission bestående af 4 medlemmer, 1 fra hver af de 4 grupper. Med den foreslåede opbygning sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede til de nye jordfordelingskommissioner.

Det samlede lovforslag indebærer, at der vil kunne opnås en mere målrettet, ensartet og enkel sagsbehandling. Dermed kan vi samtidig sikre kvaliteten i opgaveløsningen og gennemføre effektiviseringer til gavn for landbrugserhvervet og statens finanser.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for redegørelsen. Vi er som nævnt tidligere i debatten enige i, at det er fint nok at få kigget på rationaliseringerne, men med hensyn til placeringen af opgaverne har vi jo også givet udtryk for bekymring for, at man samler det hele i København. Men er ministeren ikke enig i, at man godt kan opnå begge dele, altså både at få samlet og koncentreret opgaverne, og så i forbindelse med placeringen f.eks. lægge nogle af aktiviteterne et sted uden for København? I erhvervslivet er der jo også store firmaer, der kan finde ud af f.eks. at have et hovedkontor i København og så have store afdelinger placeret andre steder i landet. Kunne sådan noget ikke også praktiseres på dette område?

Ministeren.

Det gør vi jo rent faktisk også. Altså, der ligger jo i det her lovforslag en lang række forskellige elementer. Vi taler om, at der både bliver oprettet en jordfordelingskommission i øst og en i vest.

Med hensyn til centralisering taler vi så om, at man lægger opgaverne med sagsbehandling i NaturErhvervsstyrelsen. Men vi skal jo også have foretaget nogle analyser, så vi kan finde det fagligt bedste sted at lægge opgaverne. Så der bliver jo med det her lovforslag lagt masser af opgaver rundtomkring i hele landet.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er sådan set en principiel bekræftelse af, at det godt kan lade sig gøre. Det giver så også håb om, at vi måske ved udvalgsbehandlingen og hvad der måtte komme af forhandlinger i løbet af processen også kan fået et lidt fornyet fokus på måske at placere nogle flere af arbejdspladserne i provinsen.

På den måde kan vi sikre, at der ikke bliver helt så stor en koncentration af opgaverne, som betyder, at der foregår en flytning udefra og ind til København, men at vi kan få det til at gå lidt den anden vej.

Er det i ministerens optik også stadig væk en mulighed?

Ministeren.

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, ordføreren taler om. Det, jeg prøver at forklare, er, at der er nedlagt 167 stillinger i Fødevareministeriet, og heraf er 159 nedlagt i Københavnsområdet. Så der er da ikke tale om, at Fødevareministeriet generelt flytter stillinger ude fra landet og ind til København. Det er så bare sådan, at der helt konkret med hensyn til de her få medarbejdere ville kunne opnås en bedre synergi i NaturErhvervsstyrelsen, men det er jo ikke ensbetydende med, at alt flytter til København. Vi opretter f.eks. jordfordelingskommissioner både i øst og vest. Der skal foretages nogle analyser, hvor vi finder ud af, hvor de fagligt set bedst kan placeres.

Jeg er altså stærkt optaget af, at alting her i verden ikke kommer til at ligge i København, og jeg er heldigvis minister i et ministerium, som har en lang række aktiviteter ude i landet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.