Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
L 33 Bilag 1
Offentligt
1165619_0001.png
Notat
Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ophævelse af
læreruddannelsesloven og ændring af LEP-loven mv.
Udkast til lovforslag om ophævelse af læreruddannelsesloven og ændring af lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. har været
i høring fra den 28. august 2012 på høringsportalen og hos følgende interessenter:
Akademikernes Centralorganisation, BUPL, Børnerådet, Censorformandskabet
for Læreruddannelsen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Skolelederforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Magisterforening, Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det
Centrale Handicapråd, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lærernes Centralorganisation,
Lærerstuderendes Landskreds, Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser, Skole og Forældre og Socialpædagogernes
Landsforbund.
Høringen er afsluttet den 18. september 2012.
Der er indkommet høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation,
Censorformandskabet for Læreruddannelsen, Danmarks Lærerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening,
Danske Universiteter, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og
Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
Overordnet set er der tilfredshed med forslaget. Dereguleringen af uddannelsen
hilses velkommen. Der er dog bekymring for, om den frihed, institutionerne får til
at tilrettelægge uddannelsen, vil medføre barrierer for de studerendes studieskift og
forskelle i de færdiguddannedes kompetencer. Der peges endvidere på, at
udformningen af bekendtgørelsen bør ske i dialog med folkeskolens parter.
Censorformandskabet for Læreruddannelsen, Dansk Arbejdsgiverforening
og
Danske Universiteter
har ingen bemærkninger til udkastet.
Danmarks Lærerforening
er bekymret for, dels om uddannelserne
institutionerne imellem bliver så forskellige, at det bliver vanskeligt for de
studerende at skifte uddannelsessted, dels om der bliver stor forskel på, hvor man
er uddannet og dermed stor forskel på, hvilke kompetencer man kommer ud med
som lærer. Derfor foreslås det, at Ms bemyndigelse også anvendes til at sikre en vis
grad af fælles indhold i fagene ud over, hvad der ligger i kompetencemålene.
3. oktober 2012
Styrelsen for Videregående
Uddannelser og
Uddannelsesstøtte
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.vus.dk
3404 2012
Sagsbehandler
Kirsten Lippert
Telefon
E-post
72317866
[email protected]
Dok. 12/102072-03
Side
1/3
 L 33 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
1165619_0002.png
Bemyndigelsen bør endvidere kunne anvendes til sikring af en regional forsyning
generelt, ikke kun i forhold til undervisningsfagene.
Ministeren oplyser:
Uddannelsens fællesidentitet på tværs af udbudssteder er
knyttet til den fælles ECTS-ramme for uddannelsen samt de kompetencemål, som
angiver, hvad de studerende skal kunne ved afslutningen af uddannelsens
forskellige elementer. Kompetencemål er en veletableret styringsform, som netop
har til formål at tillade flere veje til samme mål. Derudover understøtter den
modulbaserede tilgang ligeledes sammenhængen på tværs af institutionerne, da det
vil blive nemmere at opnå merit for allerede gennemførte dele af uddannelsen.
Monitoreringen af professionshøjskolernes opfyldelse af forsyningspligten vil
også omfatte andre forhold end undervisningsfagene, f. eks. timeløse fag.
Dansk Industri
er bekymret over, at det kun er dansk og matematik,
professionshøjskolerne er forpligtet til at sikre forsyningen af.
DI er desuden kritisk over for, at der ikke i reformen indgår forsøg med
universitetsuddannede folkeskolelærere.
DI finder det afgørende, at læreruddannelsen har fokus på inklusion.
Ministeren oplyser:
Professionshøjskolernes forsyningsforpligtelse vedrører ikke
kun dansk og matematik, men hele folkeskolens fagrække.
Aftalen omtaler, at moduliseringen af uddannelsen vil give
professionshøjskolerne øgede muligheder for samarbejde med universiteter om
afvikling af dele af uddannelsen. Denne mulighed vil indgå i den kommende
bekendtgørelse.
Aftaleparterne er enige om, at inklusion herunder specialpædagogik, skal være et
obligatorisk element for alle lærerstuderende i den nye læreruddannelse.
Specialpædagogik indgår således i lærernes grundfaglighed.
Dansk Magisterforening og Akademikernes Centralorganisation
finder, at
det ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne i aftalen om højere krav og
mere faglighed, at der ikke tilføres yderligere midler til uddannelsen i betragtning
af, at praktikken nedsættes og teorien tilsvarende øges.
Ministeren oplyser:
De højere faglige krav følger af skærpede mål for de
studerendes kunnen defineret ved uddannelsens kompetencemål.
Taxameterbesparelsen som følge af kortere praktik forbliver i uddannelsen til
delvis dækning af forøgelsen af de teoretiske perioder.
Endvidere har regeringen med finanslovsforslaget 2013 afsat 1 mia. kr. over tre
år til styrket udvikling og evidensbasering på professionsfagene.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
pointerer, at
dereguleringen ikke må betyde store forskelle i de færdiguddannedes
slutkompetencer eller medføre barrierer for de studerendes skift af
uddannelsessted.
FTF understreger vigtigheden af, at udmøntningen af aftalen i bekendtgørelsen
og studieordning sker i tæt dialog med folkeskolens parter for at skabe et bredt
ejerskab til uddannelsen.
Ministeren oplyser:
Kompetencemålene definerer for alle lærerstuderende, hvilke
færdigheder de studerendes skal besidde, og hvilke der er nødvendige for at
opfylde uddannelsens krav.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser og
Uddannelsesstøtte
Side
2/3
 L 33 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
1165619_0003.png
Udmøntningen af aftalen i en bekendtgørelse vil ske inden for aftalens rammer,
og hvor kompetencemålene for uddannelsens elementer vil blive indeholdt. I
arbejdsgrupperne for udarbejdelse af kompetencemålene er der folkeskolelærere,
undervisere på læreruddannelsen, forskere og censorer for læreruddannelsen.
Udkastet til bekendtgørelse vil på sædvanlig vis komme i offentlig høring.
Studieordningen vil som for andre professionsbacheloruddannelser blive opdelt i
en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsspecifik del.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium
anbefaler, at besparelsen på
praktikken anvendes til de øgede udgifter til uddannelsens teori.
Ministeren oplyser:
Det fremgår af lovudkastet, at lovforslaget ikke har
økonomiske konsekvenser, så besparelsen på praktikken forbliver i uddannelsen.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser og
Uddannelsesstøtte
Side
3/3