Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. (Ændringer som følge af ny læreruddannelse).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.).

(Fremsættelse 11.10.2012).

Jeg holder meget af de korte titler, ministrene har på deres lovforslag.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Esben Lunde Larsen som ordfører for Venstre.

Vi har i dag L 33 til første behandling som en følge af en ny læreruddannelse. Lovforslagets hensigt er at fastlægge den overordnede ramme for udmøntning af den politiske aftale om den nye læreruddannelse, som blev indgået den 1. juni 2012. Med lovforslaget ophæves lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Lovforslaget indebærer, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får en bemyndigelse til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov.

I Venstre er vi særdeles tilfredse med den nye læreruddannelse. Formålet er helt klart: Uddannelsen skal være fagligt stærkere og mere attraktiv, den skal matche folkeskolens behov og være gennemsyret af almen dannelse. Målet i forhold til de nyuddannede lærere er lige så klart: Lærerne skal undervise i de fag, de har undervisningskompetence i, så folkeskolens elever møder lærere, der har en faglig fordybelse i de fag, der er på skoleskemaet.

Den nye uddannelse sikrer et fagligt løft, mere professionsforskningsbaseret undervisning, fokus på innovation og entreprenørskab, en regional dækningsforpligtelse, kompetencemålstyring og ikke mindst en styrkelse af faget kristendom/livsoplysning/medborgerskab.

Ved at fremrykke fokus på almen dannelse samtidig med at vi fastholder et stærkt kristendomsfag, giver vi danske lærerstuderende den bedst tænkelige forudsætning for at bibringe elever i folkeskolen en forståelse af det danske samfund, dets historie, kultur og kristendomsarv. Det er afgørende for Venstre, og vi er stærkt tilfredse med, at det har fået så klar en placering i den nye uddannelse, for det sikrer, at lærerne kan forberede eleverne på deres deltagelse i og medansvar for et dansk samfund med fokus på frihed og folkestyre.

Det nye ved uddannelsen er, at fokus nu bliver på, hvad den nyuddannede lærer kan, og ikke på, hvad han eller hun har været igennem. Det fokus underbygges ved, at læreruddannelsen i fremtiden reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser, hvor de konkrete kompetencekrav til de enkelte undervisningsfag udformes på et fagligt grundlag. Det har også været afgørende for Venstre, at kvaliteten i undervisningen blev hævet, og det sker nu, idet professionshøjskolerne via udviklingskontrakterne bliver holdt op på, at de lærerstuderende får mere kvalitet i undervisningen, bl.a. i form af flere timer.

Samtidig har det været afgørende, at der kan indføres stopprøver, så studerende ikke går i det uendelige uden reelt set at gennemføre en uddannelse, men forudsætningen for et løft er også, at der bliver adgangsbegrænsning, ikke alene i forhold til karakterer, men også via optagelsessamtaler. Dette har Venstre medvirket til at sætte fokus på, og vi er særdeles tilfredse med den ændring i optagelsespraksis, som den nye læreruddannelse bliver baseret på.

Endelig har Venstre haft fokus på entreprenørskab og talentforløb som en forudsætning for at kunne videreudvikle det danske samfund i en mere innovativ retning samt understøtte talenter i at udfolde deres talent endnu mere til gavn for hele samfundet.

Alt det og meget mere vil danne grundlag for fremtidens læreruddannelse og dermed også folkeskolen, hvilket Venstre varmt kan anbefale. Det fordrer en tilslutning til L 33, hvilket Venstre kan give.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Nu er det ikke, fordi vi i Enhedslisten går meget op i kristendom, men det er, fordi ordføreren selv nævnte, at man får et stærkt kristendomsfag. Så jeg vil bare gerne spørge ordføreren om, hvordan kristendomsfaget bliver forstærket af, at man nu lægger det ind i et andet fag i stedet for at have det som et selvstændigt fag, som man har i læreruddannelsen i dag. Det er et simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

Kristendomsfaget bliver styrket af, at vi styrker målene for faget og løfter indholdet i faget. Dermed bliver kristendomsfaget styrket, og det er til gavn for at forstå, hvordan det her samfund hænger sammen. Nogle kan jo have den fejlagtige forståelse, at kristendomsfaget er sådan et forkyndende fag, som kan være uh, så farligt for rigtig mange studerende. Men det her giver jo netop den studerende en forståelse for, hvad det er for en tusindårig kulturarv, som bidrager til, at vi agerer, som vi gør i dag.

Fru Rosa Lund.

Jeg har bestemt ikke nogen frygt for kristendommen eller for kristendomsfaget. Jeg mangler bare stadig væk lidt et svar, for det man gør med den nye læreruddannelse, som jeg læser det, og som det også er min opfattelse man læser det ude på skolerne, er, at man nu tager det her gamle fag, KLM, og lægger det ind et andet fag, som nu skal presses ind. Det vil sige, at der er en eksamen i det, men du kan ikke sikre, at der er den tilstrækkelige undervisning i det, fordi man ikke med reformen af læreruddannelsen har sikret et minimumstimetal. Så jeg vil igen bare spørge: Hvordan vil Venstre sikre, at de lærerstuderende får den nødvendige almene dannelse i kristendom, hvilket ordføreren selv fremhæver er vigtigt?

Ordføreren.

Altså, jeg kan for det første gøre Enhedslistens ordfører opmærksom på, at Venstre vil følge det her fag særdeles tæt og også sikre, at den kvalitet, der skal være i faget, er til stede. For det andet er det ikke et spørgsmål om minimumstimetal, i forhold til om man får garanteret en undervisningskvalitet. Det beror i høj grad på, hvad det er for et fagligt indhold, og hvad det er for kompetencemål, der bliver sat for faget. Kompetencemålene bliver sat højt for KLM-faget, og derfor har jeg den allerstørste fortrøstning til, at det fag nok skal blive så indholdsmættet, at de lærerstuderende vil opleve det som et løft i forhold til de fag, der udbydes i dag.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Lærerne er hjertet i vores folkeskole. Det er lærerne, som får folkeskolen til at leve, og det er mødet med fagligt stærke og motiverende lærere, der giver vores børn lyst til at lære. Folkeskolen og dens faglige mål udvikler sig konstant. Det stiller krav til de lærere, der er kernen i vores folkeskoler, og det stiller helt særlige krav til uddannelsen af vores lærere.

Det kræver en dereguleret uddannelse, der fleksibelt kan forny sig. Det kræver en uddannelse, der styrker de lærerstuderendes faglige, pædagogiske og professionsrettede kompetencer, og det kræver en uddannelse, der bygger på den nyeste forsknings- og udviklingsbaserede viden om fag, didaktik og pædagogik.

Med aftalen om en ny læreruddannelse hæver vi barren for fremtidens lærere. Vi sikrer, at færdiguddannede læreres kompetencer til fulde kan stå mål med folkeskolens omskiftelige behov og faglige mål. Den læreruddannelse baner vi vejen for med det lovforslag, vi behandler her i dag. Det lovforslag udstikker den overordnede ramme for, at vi kan udmønte den politiske aftale om en ny læreruddannelse fra den 1. juni 2012 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalen indebærer, at regelstyring af læreruddannelsen foreslås ændret. Med lovforslaget foreslår vi derfor at ophæve lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Fremover vil læreruddannelsen i stedet blive reguleret ved en uddannelsesbekendtgørelse med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på linje med de fleste øvrige professionsbacheloruddannelser, og den politiske aftale vil således blive konkret udmøntet i bekendtgørelsen.

Nogle af de bestemmelser, der i dag er i lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, vil blive videreført i lov om erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Det drejer sig om forpligtelsen til at stille egnede praktikpladser til rådighed, og at udgifter i forbindelse med praktikvirksomhed kan blive godtgjort.

For at sikre folkeskolens behov for lærere med de relevante undervisningskompetencer får ministeren med lovforslaget en bemyndigelse til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere. Den politiske aftale om en ny læreruddannelse betyder et fagligt løft af læreruddannelsen med højere eksamenskrav og optagelsessamtaler.

Det vil fremover kræve en større arbejdsindsats af de studerende for at blive lærere, og det er nødvendigt, for at vi kan løfte kvaliteten i folkeskolen. Et af de væsentlige nye elementer i læreruddannelsen bliver de store fag pædagogik og lærerfaglighed, som kommer til at fylde et helt år på uddannelsen. Faget skal skærpe lærernes kompetencer inden for pædagogik, elevkendskab, og undervisningsfærdigheder som f.eks. undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse.

Socialdemokraterne har lagt særlig vægt på, at brugen af it i undervisningen fremover bliver en integreret del af lærernes uddannelse. Brug af it i undervisningen kan være med til at engagere eleverne på en ny måde og bliver et helt uomgængeligt element i folkeskolens undervisning i fremtiden. Samtidig skal alle lærerstuderende fremover have kendskab til specialpædagogik og dansk som andetsprog, for når vi skal løfte den store opgave med bedre inklusion i folkeskolen, skal lærerne være bedre rustet til at tackle elever med særlige behov i klasseværelset frem for at sende dem i specialklasser.

Endelig skal alle lærerstuderende fremover have undervisningskompetence i tre fag, tidligere linjefag, heraf enten dansk eller matematik, for i dag kommer alt for mange lærerstuderende ud fra uddannelsen med kun to linjefag. Det sætter vi ind over for med den nye uddannelse.

Socialdemokraterne glæder sig over aftalen om en ny læreruddannelse, og aftalen sikrer, at der stilles større krav til, hvad fremtidens lærere skal kunne, og at de lærerstuderende bliver bedre rustet til at møde folkeskolens virkelighed. Skal vores børn være den dygtigste generation i danmarkshistorien, er uddannelsen af vores lærere et vigtigt og helt centralt sted at starte, og dette lovforslag er startskuddet for det vigtige arbejde med at forny og styrke læreruddannelsen.

Vi ser frem til samarbejdet med alle relevante parter. Socialdemokraterne støtter hermed lovforslaget.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne dvæle ved det, som Socialdemokraternes ordfører var inde på, altså at de lærerstuderende skal være bedre rustet til at møde den virkelighed, de kommer ud i. Det er jeg sådan set meget enig i. Jeg vil bare gerne spørge Socialdemokraterne, hvorfor de så støtter, at man nu forringer praktikken med 6 ECTS-point.

Ordføreren.

I den her sammenhæng skal man se på, at vi faktisk mener, at der kommer til at være en bedre praktik, og vi kommer også til at skulle se, at arbejdsmarkedsparatheden hos de lærerstuderende vil stige. Det er jo sådan, at det er en meget væsentlig del af aftalen, at man har lige præcis de her praktikperioder, og samlet set styrker de læreruddannelsen.

Fru Rosa Lund.

Jeg har meget svært ved at se, hvordan det er en styrkelse af praktikken, at man forringer den i ECTS-point, og at man også nu siger, at der skal ligge tre praktikperioder på de 4 år, en læreruddannelse varer. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at praktikken er afgørende for de lærerstuderende, for det er her, de møder den virkelighed, de kommer ud i. Jeg vil derfor bare gerne have et svar på, hvordan det er, man i den her nye læreruddannelse styrker praktikken, for det er altså meget svært at se i aftaleteksten.

Ordføreren.

Vi har set på læreruddannelsen som en helhed, og vi har jo bl.a. med aftalen, som den nu også konkret udmøntes i selve lovforslaget, fortættet uddannelsen, sådan at de elementer, der nu indgår i den nye læreruddannelse, samlet set kommer til at løfte fagligheden og kommer til at styrke de lærerstuderende, så de bliver i stand til at kunne møde folkeskolens virkelighed. Dermed har alle elementer været i spil. Og når vi nu ser på det samlede resultat, fremgår det, at man både vil kunne opfylde ønsket om at skulle øge de studerendes arbejdsmarkedsparathed i forhold til at skulle møde den virkelighed, som venter på den anden side af deres dimittendbevis, og de vil samtidig have den faglighed med i bagagen, som gør, at de er i stand til også at kunne løfte kvaliteten, når de møder de elever i fremtidens folkeskole.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg skal læse en tale op på vegne af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, der desværre ikke kunne være i salen i dag:

Dette lovforslag fastlægger rammen for den videre udmøntning af den politiske aftale om en ny læreruddannelse, som for nylig er indgået, en aftale om en reform af læreruddannelsen, som blev indgået mellem Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og regeringen. Selve læreruddannelsen bliver fremover reguleret via en bekendtgørelse på samme vis som med andre professionsbacheloruddannelser. Det betyder, at den politiske aftale ville blive konkret udmøntet i bekendtgørelsen, og det er vi godt tilfredse med, vi er tilfredse med aftalen om denne reform.

Bl.a. indeholder den skrappere krav i forhold til at kunne blive optaget på uddannelsen, og aftalen betyder også, at der bliver stillet større faglige krav til de lærerstuderende. Der er tale om en klar styrkelse af læreruddannelsen, der kommer kommende lærere og ikke mindst vores børn til gode. Når alt kommer til alt, handler det at gå i skole om at tilegne sig færdigheder, så man kan klare sig godt i livet. Nu bliver lærerne så at sige klædt bedre på til at klæde vores børn på, og det kan man kun glæde sig over.

For Dansk Folkeparti er det et væsentligt element i aftalen, at almendannelsen styrkes. Det vil sige, at kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab kommer i fokus og får sin egen selvstændige eksamen. Det betyder også, at lærerne bliver i stand til at klæde børnene på, når det gælder de værdier og den viden, som er nødvendig for at kunne blive en del af det danske samfund. Kort sagt er reformen af læreruddannelsen en sejr for vores børn, for det store kompetenceløft, som lærerne får, betyder en bedre skolegang for det enkelte barn, der får meget mere med sig i rygsækken, når han eller hun forlader folkeskolen.

Derudover har Dansk Folkeparti sikret, at der kommer mere god musik i skolerne. Der skal være mindre falsk blokfløjte og mere kvalificeret undervisning, så børnene rent faktisk får noget ud af musikundervisningen, og derfor bliver samarbejdet mellem professionshøjskolerne og musikkonservatoriet styrket gennem et forpligtende samarbejde, så de studerende gennem deres studium og de nuværende lærere gennem efteruddannelse får et højere musikfagligt niveau.

Vi er dog også meget opmærksom på, at bekendtgørelsen som nævnt får en temmelig vigtig rolle at spille, og forligspartierne bliver jo løbende inddraget igennem arbejdet, så det håber jeg selvfølgelig ministeren vil bekræfte i sin tale. Der har jo været nogle bekymrede røster fremme om, at de beskrivelser, som der arbejdes på netop nu, og som f.eks. sikrer KLM den plads, som aftalen sigter på, måske ikke helt har været, som de skulle. Vi har selvfølgelig tillid til, at når ministeren oplyser, at aftalen bliver overholdt, så er det også det, der gælder, men derfor ser vi nu alligevel frem til at få det dokumenteret i beskrivelserne.

Et element i aftalen er en overordnet forpligtelse til professionshøjskolerne samlet om at sikre den nødvendige forsyning af lærere i forhold til behovet for alle undervisningsfag i folkeskolen. Og hvis skolerne ikke selv kan klare den opgave, giver dette lovforslag en bemyndigelse til ministeren om at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men vil naturligvis følge arbejdet med bekendtgørelsen meget nøje.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Sofie Carsten Nielsen som radikal ordfører.

Tak for det. Den 1. juni blev der indgået et bredt forlig om en ny læreruddannelse mellem regeringspartierne og V, K og O. Målet med forliget var at skabe en ny, fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almendannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte folkeskolen i fremtiden. Og nu førstebehandler vi det lovforslag, der skal gøre det muligt at etablere en ny læreruddannelse.

Det er jo sket før, at lærerne har fået revideret deres uddannelse med en ny lov eller en revision af en gammel lov. Det er faktisk sket en hel del gange, og det er ikke meningen, at det mønster skal fortsætte. Derfor deregulerer vi også med denne aftale for første gang læreruddannelsen, så den bliver en uddannelse på linje med de fleste øvrige professionsbacheloruddannelser, reguleret gennem en uddannelsesbekendtgørelse. Vi skal ikke have en ny læreruddannelseslov hvert andet år, det er ikke rimeligt.

Med den her lovændring viser et bredt flertal i Folketinget professionshøjskolerne den tillid, der skal til, for at de kan løfte opgaven med at højne kvaliteten på læreruddannelsen, mindske frafaldet og sikre, at vi har flere kvalificerede lærere med faglige kompetencer i flere fag fremover. For der er ikke og bør ikke være nogen modsætning mellem det at bevare og udvikle de almendannende elementer i vores uddannelsessystem, sådan set fra folkeskole til videregående uddannelse, og så det at satse på kompetenceudvikling, der gør vores børn og unge i stand til at være længere i uddannelsessystemet og efterfølgende gør dem parate til arbejdsmarkedet. Uddannelse er både et middel og et mål i sig selv, og det håber og tror jeg at den nye læreruddannelse med tiden vil være med til at bevise.

Så jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange partier bag forslaget. Det skylder vi både lærerne, skolerne og ikke mindst børnene.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne vende tilbage til det her med den almene dannelse og i og for sig også kristendommen, for jeg mener sådan set, at spørgsmålet om religion i det hele taget også bør være en del af lærerfagligheden. Jeg vil bare gerne spørge De Radikales ordfører: Hvordan har man styrket den almene dannelse, når man har fjernet et selvstændigt fag, KLM, til 17 ECTS-point og lagt det ind i et andet fag?

Jeg er klar over, at der er nogle kompetencemål, men det er vel ikke en styrkelse af faget i sig selv. Jeg vil meget gerne have en forklaring på, hvordan den almene dannelse er stærkere i den nye læreruddannelse end i den læreruddannelse, vi har i dag.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at Venstres ordfører svarede rigtig, rigtig godt på det spørgsmål, som fru Rosa Lund stillede. Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører her. Det drejer sig altså om, at vi har højnet kvaliteten. De nye uddannelser her arbejder jo ikke med ECTS-angivelser for de enkelte fag, men med overordnede ECTS-rammer. Og det er op til professionshøjskolerne – det er også den tillid, vi viser – at afgøre, hvordan man ved hjælp af netop fagmoduler vil sikre, at de studerende har forudsætningerne for at imødekomme netop de her kompetencemål, som er rigtig afgørende, og som er dem, Venstres ordfører også var inde på.

Ambitionsniveauet skal højnes, og det kommer vi til at kunne måle i forhold til de kompetencemål, vi sætter, og selvfølgelig ved at følge, hvordan det går, og ikke afhængigt af nogle centralt fastsat ECTS-point.

Fru Rosa Lund.

Tak. Jeg er fuldt indforstået med, at man har lavet en ECTS-ramme for professionshøjskolerne og for læreruddannelsen, men det med at styrke den almene dannelse undrer mig bare stadig væk lidt. For når man laver en ECTS-ramme og putter rigtig mange ting ind i den, som man jo har gjort med det her nye fag, pædagogik og lærerfaglighed og almendannelse, så er der jo noget, der må falde fra. Altså, der kan jo ikke være plads til det hele. Så derfor har jeg stadig væk meget svært ved at se, hvordan man styrker den almene dannelse. Men måske kan ordføreren svare på, hvad det så er, der ikke skal være der for de studerende, som næsten ikke har nogen undervisningstimer. Det vil jeg gerne have et svar på.

Ordføreren.

Jeg håber meget, at professionshøjskolerne får styrket undervisningen, og at der vil være undervisningstimer – det er noget af det, jeg ved ministeren vil følge meget tæt. For det er klart, at der skal være timer, for at man kan modtage undervisning.

Den almene dannelse har sin egen eksamen, og den vil vi følge meget grundigt, og det vil være i kompetencemålene, at professionshøjskolerne skal leve op til netop de høje kvalitetskrav, som vi stiller med den her nye uddannelse.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Tak. Det er meget spændende, det er min første ordførertale på det her område. Det er også med en vis bæven, at jeg må læse op, for jeg kan måske forvente nogle spørgsmål fra Enhedslisten eller andre, som jeg så må forholde mig til, når de kommer.

Mange af os kan jo huske en eller, hvis vi har været heldige, flere rigtig gode lærere fra vores skoletid – lærere, der gjorde en forskel, gjorde undervisningen spændende eller sikrede børnene god trivsel. Det er jo lærerne, som er alfa og omega i vores skolesystem med hensyn til netop at sikre, at børn får lyst til at lære mere og lære for livet, og at de kan se tilbage på deres skoletid som en god tid.

Det her lovforslag har jo til formål at styrke læreruddannelsen. Forslaget er en udløber af forliget om folkeskolen, som vi i SF er glade for. Det brede forlig fra juni sikrer en ny, fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der skal løfte morgendagens folkeskole. I dag falder alt for mange lærerstuderende fra i løbet af studiet. De nye tiltag skal kunne tiltrække og fastholde endnu flere fagligt dygtige studerende med talent for og lyst til at undervise.

Med lovforslaget ændres regelstyringen af læreruddannelsen, så den fremover vil blive reguleret ved en uddannelsesbekendtgørelse med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på linje med de fleste andre professionsbacheloruddannelser.

Hovedformålet er afbureaukratisering og falder i tråd med princippet fra forliget. Derudover giver lovforslaget bemyndigelse til ministeren til at pålægge professionshøjskolerne at udvikle og implementere konkrete initiativer, der sikrer den nødvendige forsyning af lærere med relevante undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov.

SF ser positivt på lovforslaget. Det er vigtigt, at læreruddannelsen har et højt fagligt niveau, så de færdiguddannedes kompetencer kan modsvare folkeskolens behov. Jeg ser frem til arbejdet i udvalget.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Til fru Lisbeth Bech Poulsen vil jeg bare sige: Velkommen til. Jeg ved godt, hun er ny i det, men jeg vil stille et spørgsmål alligevel. Man lægger jo med forslaget til ny læreruddannelse op til, netop med den her ECTS-ramme, at der kan være forskel på, hvordan læreruddannelsen ser ud på Skive Seminarium eller læreruddannelsen i Skive, som det jo hedder nu, og på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. Det vil altså sige, at den nationale standard forsvinder.

Så vil jeg bare spørge SF's ordfører: Mener SF ikke, at man skal have de samme muligheder, uanset om man er lærerstuderende i Skive eller lærerstuderende ude på Blaagaard/KDAS?

Ordføreren.

Altså, når man giver noget mere frihed, og når man afbureaukratiserer og deregulerer, er det jo altid med den risiko, at der sker forskelsbehandling. Det er altid den risiko, man må tage med. Vi har gerne villet give mere frihed lokalt til at indrette sig, og så er der den risiko for, at der kan være en lille smule forskel.

Men der er jo de her kompetencemål, som definerer det samme for alle studerende, og vi sætter nu fokus på, hvad lærerne skal kunne, når de kommer ud, og ikke så meget på, hvad de skal igennem. Det kan der være en smule forskel på, men det, de skal kunne, når de kommer ud, skal være det samme.

Jeg forstår godt ordførerens bekymring. Vi skal selvfølgelig følge det her. Men det er altid, når man afbureaukratiserer og deregulerer og giver mere frihed lokalt, at der kan være forskel.

Fru Rosa Lund.

Jeg har fuld forståelse for ønsket om at afbureaukratisere; det tror jeg at de er rigtig glade for ude på professionshøjskolerne. Min bekymring her går på de studerende, altså det, at man som studerende jo også har nogle rettigheder. Det mener vi i hvert fald i Enhedslisten at man bør have.

Så jeg vil bare, hvad angår de her kompetencemål, som ordføreren selv fremhæver som noget, der er rigtig vigtigt, spørge ordføreren: Vil SF så sikre eller i hvert fald arbejde for, at de studerendes organisationer og de faglige organisationer på folkeskoleområdet er med til at definere kompetencemålene?

Ordføreren.

Det har jeg faktisk svært ved at svare på, det beklager jeg meget. Jeg er ikke godt nok inde i reformen af uddannelsen til at kunne svare på, om det bliver relevant. Det er jeg ked af at jeg ikke kan give et svar på, og jeg vil meget gerne vende tilbage til det spørgsmål.

Men som hovedbærende princip synes jeg jo altid, at de organisationer, der bliver berørt af ændret lovgivning, skal inddrages så vidt muligt. Det er desværre det eneste, jeg kan sige lige nu.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det er blevet gennemgået meget godt, hvad lovforslaget egentlig handler om, så det vil jeg ikke dvæle så meget ved.

Jeg vil dog lige hive fat i en ting, som jeg ikke synes nogen af de andre ordførere har været inde på, nemlig at konsekvensen af denne lov ikke bare er, at vi fjerner den læreruddannelse, der er i dag, men at konsekvensen af denne lov også er, at vi fjerner en national standard. Vi fjerner en national standard i læreruddannelsen, for der lægges op til, at institutionerne selv kan fastlægge fagenes konkrete størrelse og samtidig tone og profilere uddannelsen i den retning, som professionshøjskolerne ønsker. Nu er det ikke, fordi vi i Enhedslisten er tilhængere af detailstyring af uddannelserne og slet ikke læreruddannelsen, som har været udsat for en massiv politisk styring og har været et sted, hvor man tog politiske slagsmål. Det er sådan set ikke det, vi er tilhængere af i Enhedslisten, men jo lige præcis, fordi læreruddannelsen har været et redskab til, at forskellige partier kunne markere sig, havde jeg håbet, at man denne gang ikke ville tage hensyn til politiske partier, men ville tage hensyn til de lærerstuderende, altså de unge mennesker, som er fremtidens folkeskolelærere. Jeg synes jo, at det var dem, man skulle have taget hensyn til og sikret en national standard, så de lærerstuderende netop i Skive, på Blaagaard, på Zahles, i Hjørring osv. havde de samme rettigheder og de samme muligheder.

Jeg har stillet en del spørgsmål i debatten i dag, så nu kommer der lige et par få rosende ord her med på vejen. Først og fremmest vil jeg sige, at det er på tide, at der indføres en norm om, at de studerende uddannes i flere end to linjefag og i det her tilfælde inden for tre kompetenceområder. Det vil skabe bedre betingelser for de nyuddannede lærere. Samtidig er det rigtig positivt, at alle lærerstuderende nu får specialpædagogik og dansk som andetsprog i faget pædagogik og lærerfaglighed. Det ruster fremtidens lærere til de udfordringer, som folkeskolen står over for i dag, og især til den folkeskoledagsorden om inklusion, som regeringen har indført. Jeg synes dog, at kæden hopper en lille smule af, når man samtidig fjerner de her to meget vigtige fag som linjefag, for vi vil bestemt også i fremtiden have behov for folkeskolelærere ude i folkeskolerne, der er specialiseret i dansk som andetsprog og i specialpædagogik. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor man har valgt det fra.

Så er der praktikken. Københavns Kommune efteruddanner jo nyuddannede lærere, fordi de får et praksischok. Jeg har så meget svært ved at forstå, hvorfor man i en ny læreruddannelse forringer praktikken: Man gør det sværere for de lærerstuderende at ruste sig til den virkelighed, de møder, man nedsætter praktikken med 6 ECTS-point, og man siger også, at de nu skal have tre praktikker fordelt over 4 år i stedet for en praktik om året. Det synes jeg er en forringelse af praktikken, og jeg vil meget gerne bede om en forklaring på, hvorfor man har valgt at gøre det sådan. Vi har jo netop brug for, at de lærerstuderende kommer ud og møder den virkelighed, som de senere skal være en ret stor og vigtig del af, vi har brug for, at de bliver bedre til konflikthåndtering, og vi har brug for, at de bliver bedre til forældresamarbejde. Alle de her ting, som vi kræver af folkeskolen i dag, har vi også et ansvar for at ruste lærerne til, og det gør vi altså ved at give dem den bedst mulige uddannelse med en stærk praksiskobling.

Så er der den almene dannelse, som jeg har været lidt inde på i mine spørgsmål, og det fortjener selvfølgelig også et par ord med på vejen. Jeg er klar over, at kompetencemålene sættes højt, og jeg er klar over, at almen dannelse vil have sin egen eksamen, men det, at man har høje kompetencemål, og det, at man har sin egen eksamen, er altså ikke det samme som en styrkelse af faget. Vi går fra et fag, der har været selvstændigt. KLM hed i gamle dage skolen i samfundet, men blev forringet til at hedde KLM, og det bliver nu endnu en gang forringet, fordi det er lagt i et andet fag og bliver presset, og kompetencemålene og den her eksamen vil også blive presset. Man bliver jo ikke dygtigere som studerende, man bliver jo ikke mere alment dannet som studerende, bare fordi man går til en eksamen. Man bliver jo mere alment dannet som studerende, hvis man får den gode undervisning og den gode dialog med sine medstuderende og ikke mindst med de elever, man er i kontakt med, når man er i praktik. Så jeg har stadig væk meget, meget svært ved at forstå, hvordan man kan mene, at det her er en styrkelse af den almene dannelse i læreruddannelsen.

Til sidst vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at de her ændringer har skabt stor uigennemsigtighed for de studerende, som jo nu skal til at søge ind – det skal de til sommer – på en ny læreruddannelse. På det tidspunkt vil det være meget svært for de studerende at vide, om de, hvis de vil være den ene type lærer, skal tage til Skive eller til Zahles; hvor skal de flytte hen? Det vil det, fordi man har forringet den nationale standard. Det er meget uklart på mange af uddannelserne og for mange af institutionerne, hvordan det her skal gribes an efter sommerferien, og jeg håber i den grad, at der vil blive rettet op på det.

Til allerallersidst vil jeg sige – jeg når det lige – at nu, hvor man var i gang med at ændre læreruddannelsen, burde der være blevet tilvejebragt et fokus i uddannelsen, der rustede de kommende lærere inden for området køn og seksualitet. Det havde været en tiltrængt modernisering af en til tider gammel institution, som folkeskolen kan være, og et videnløft, som ville kunne skabe større forståelse og anerkendelse af forskellige køn, forskellige seksualiteter og forskellige familieformer hos eleverne. Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor det ikke er en del af forliget, nu hvor man var i gang. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Læreruddannelsen er en af de mest mishandlede uddannelser i Danmark overhovedet. Den har haft sin egen lov, og igennem de sidste 10 år har der været gennemført så mange ændringer, at det svarer til en ændring cirka hver tredje måned. Det er simpelt hen ikke godt nok, og af samme grund er vi i Liberal Alliance rigtig kede af, at regeringspartierne, V, K og O valgte ikke at invitere os med til forhandlingerne. Vi ville gerne have løftet ambitionsniveauet, vi ville gerne have løftet barren.

Jeg vil gerne kort fortælle om, hvad vi gerne ville have gjort. Vi havde et håb om, at man, når man nu samlede professionsuddannelser og universitetsuddannelser under det samme ministerium, så også kunne begynde at samtænke de to søjler. Der er alvorligt brug for et løft af vores læreruddannelse, men der er også alvorligt brug for et løft af de universitetsuddannelser, som uddanner de mennesker, der skal ud at undervise på ungdomsuddannelserne. Der, hvor vi med den stolte danske uddannelsestradition, vi har, kunne have løftet ved at tænke de her ting samlet, var ved at bruge den praksisforankring, professionsorientering og samtænkning af fag, didaktik og pædagogik, som vi kender fra læreruddannelsen. Vi kunne have bragt det bedste af det ind på universiteterne, og ved at gøre læreruddannelsen universitetsbaseret – altså, ikke gøre den til en universitetsuddannelse, men knytte den til universiteterne – kunne vi samtidig bringe en del af den fagfaglighed, som er på universiteterne, ud på læreruddannelsen. Når jeg siger, at det ikke var vores ambition at gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse, er det netop, fordi vi har brug for at uddanne lærere overalt i landet. Men vi har ikke løst problemet omkring fagfagligheden på læreruddannelsen med det forslag, der ligger her.

Vi mener stadig væk, at linjefagene i dette forslag er for små. Vi har ikke fået løst problemet. Vi er kommet et lille skridt i den rigtige retning, men linjefagene er stadig væk for små.

Vi mener også, at det er et stort, stort problem, at man er så naiv, at man tror, at vi styrker almendannelsen ved at have lavet et i øvrigt på mange måder udmærket nyt fag omkring pædagogik og lærerfaglighed og integrere det gamle KLM i det. Men at tro, at almendannelse er noget, som man kan placere et særligt sted og eksaminere folk i, og så er de alment dannede, er da en naivitet, som råber til himlen. Vi mener heller ikke, at de nye krav til optagelse løser nogen som helst problemer. Vi får ikke bedre kvalificerede lærerstuderende ved at have indført de her nye krav. Hvis man virkelig skulle have gjort noget, skulle man have stillet et konsekvent krav om optagelsessamtaler, så vi var sikre på, at vi fik de unge mennesker ind. Det, der er afgørende for, om vi får dygtige lærere, er ikke det karaktergennemsnit, de går ud fra ungdomsuddannelsen med; det er hele deres indstilling til, hvad det vil sige at komme til at arbejde som lærer.

Men der er også nogle gode ting i det, vi ser. For det første synes vi, at det er fint, at der sker en vis deregulering af uddannelsen, og at den ikke længere får sin egen lov, men bliver lagt ud i en uddannelsesbekendtgørelse. Det er absolut et skridt i den rigtige retning. Vi ser det også som en stor styrkelse, at man nu på det enkelte udbydersted kan lave sin egen profil. Det har der været stærkt behov for, og der er brug for lærere med mange forskellige toninger i det komplicerede samfund, vi lever i i dag, så det er absolut også en rigtig god ting.

Der er så nogle ting, som vi synes vi må nøjes med at trække på smilebåndet af. Altså, at tro, at det skulle gøre vores børn bedre rustede i forhold til at kunne åbne den verden, som handler om musik, fordi der bliver en tilknytning til musikkonservatorierne – af alle – mener jeg simpelt hen er udtryk for, at man ikke aner et klap om, hvad der foregår på vores musikkonservatorier. Men lad os nu se, hvad der sker.

Samlet set ser vi det her som et skridt i den rigtige retning, men vi synes, at ambitionsniveauet er for lavt, og jeg vil gerne herfra forudsige, at vi i løbet af 10 år får en universitetsbaseret læreruddannelse. Vi bliver nødt til at styrke denne fagfaglighed, ikke af hensyn til de politiske partier, ikke af hensyn til de lærerstuderende, men af hensyn til Danmarks fremtid, og jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, at man ikke tog det fulde skridt nu og fik det gjort rigtigt.

Som sagt er der samlet set skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

I dag behandler vi den nye lov om læreruddannelsen, og fra Konservatives side takker vi for et godt forhandlingsforløb og et resultat, som vi er godt tilfredse med. For vores børn er Danmarks fremtid, og de skal have verdens bedste folkeskole og de dygtigste lærere. Højere faglighed og fokus på dannelse skal kendetegne læreruddannelsen, hvor lærerjobbet er et af de vigtigste job overhovedet herhjemme.

Reformen sikrer, at læreruddannelsen bliver fagligt stærkere og mere attraktiv. Fremover skal adgangsbegrænsning på læreruddannelsen kombineret med optagelsessamtaler sikre, at fremtidens lærere bliver de bedst kvalificerede. For frafaldet på læreruddannelsen er med sine knap 40 pct. alt for stort, og med denne adgangsbegrænsning sikrer vi, at ikke færre søger ind, men at mere velkvalificerede søger ind. For man bliver mere velkvalificeret, når man til en samtale skal begrunde sin ansøgning positivt.

Vi skal motivere de dygtigste til at undervise i folkeskolen. Målet med reformen er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetencer i, så eleverne i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop det fag, der er på skoleskemaet. Undervisningen skal være i top, og derfor skal lærerne også selv være uddannet i de fag, så de på sikker og inspirerende vis kan formidle viden videre til eleverne. Samtidig betyder den nye aftale, at dannelse vil gennemsyre uddannelsen, nøjagtig som Konservative har kæmpet for. Morgendagens lærere bliver bedre til at undervise eleverne i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dermed til at ruste dem til at deltage og tage et medansvar for et samfund med frihed og folkestyre.

Vi er glade for, at det ikke lykkedes regeringen at slagte dette fag, som det først blev foreslået. For folkeskolen handler naturligvis om at uddanne vores børn bedst muligt, men det handler i høj grad også om dannelse. Nu løfter vi lærerens kompetence til både at danne og uddanne eleverne. Og jeg er meget glad for, at alle lærere fortsat får undervisning og kompetencer i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Det er utrolig vigtigt, at vi har fundamentet i vores skole, som er en bevidstgørelse af hele den livsanskuelse, som Danmark bygger på, og det, som vi har tilfælles. I en tid, hvor vores værdier er under pres, bliver undervisning i faget KLM, som det jo blev forkortet til, desto vigtigere. Og med stor tilfredshed har vi noteret, at både Danmarks Lærerforening og de lærerstuderende, som oven i købet er til stede oppe på tilhørerrækkerne, har været enige heri.

Nu mangler vi så selve udformningen af kompetencemål, og også her vil Konservative stå vagt om dannelsesfaget i læreruddannelsen. Også lærernes grundfaglighed i klasserumsledelse, relationskompetencer og kompetencer i forhold til inklusion styrkes med reformen, og det er meget positivt. Men vi havde også gerne set, at læreruddannelsen var blevet 5-årig, og det ønske deler vi med Danmarks Lærerforening. Desværre må vi bare erkende, at der ikke var flertal for dette i forligskredsen. Men jeg håber på, at det er en idé, der blot skal modnes, og at de øvrige partier om nogle år vil være parate til at tage forslaget med ind på forhandlingsbordet.

Konservative kan naturligvis støtte dette lovforslag, og vi følger udviklingen tæt, så vi sikrer, at intentionerne bag aftalen også føres ud i livet.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Tak for talen til fru Mai Henriksen, som jo lægger meget vægt på den almene dannelse, og det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg bed også mærke i, at fru Mai Henriksen sagde, at man har fået den almene dannelse med, altså faget KLM, selv om regeringen først havde lagt op til, at det ikke skulle være med. Jeg vil bare gerne spørge fru Mai Henriksen, om hun mener, at den nye læreruddannelsesreform giver mere almendannelse end den læreruddannelsesreform, der er i dag, hvor altså KLM er et selvstændigt fag med 17 ECTS-point og ikke et fag, som bliver trængt imellem alle mulige andre kompetencemål.

Ordføreren.

Tak, og også tak til fru Rosa Lund for en rigtig god tale heroppefra. Det, der er helt afgørende for Konservative og grunden til, at vi egentlig endte med at komme overens med det her, selv om der ikke er nogen tvivl om, at vi gerne havde set et fag selvstændigt fortsætte, er, at vi kunne se, at der bliver en større fortætning – det vil sige, at man altså skal undervises i mere – og at vi samtidig kunne se, at der bliver ved med at være en selvstændig eksamen i faget. Det er for os udtryk for, at man ikke bare fastholder KLM, men at man faktisk styrker KLM. For fortætningen betyder jo netop, at man kommer til at lære mere, man får altså en større kompetence som lærer, og det bliver man så eksamineret i efterfølgende, og det synes jeg er en klar styrkelse af læreruddannelsen.

Fru Rosa Lund.

Jeg har nu stadig svært ved at forstå De Konservatives og fru Mai Henriksens tilfredshed med, at man forringer KLM-faget i forhold til den gamle læreruddannelse.

Men jeg vil gerne spørge om en anden ting. Fru Mai Henriksen var inde på, at karakterer vil mindske frafaldet på læreruddannelsen. Jeg forstår godt, at det kan mindske frafaldet, at vi udelukker nogle fra at starte på læreruddannelsen, men tror Det Konservative Folkeparti og fru Mai Henriksen virkelig, at karakterer fra en ungdomsuddannelse er afgørende for, om man bliver en dygtig og engageret folkeskolelærer?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen stor nyhed – det er i hvert fald ikke første gang, det sker – at Enhedslisten ikke har forstået, hvad De Konservative siger i den her sal. Det er jo sket et par gange før.

For os var det rigtig vigtigt at spille ind med optagelsessamtalerne. Det var noget af det første, som vi lagde på bordet til forhandlingerne. Og vi kan jo se, at de på en række andre uddannelser har karaktergennemsnit for, om man kan søge ind eller ej. Bliver man en god læge af at have et godt snit? Det er der i hvert fald mange der mener.

Det, jeg hæfter mig ved, er sådan set, at vi netop ikke udelukker nogen. Altså, de elever, som ikke har et helt så højt snit, som der skal til, og som ikke engang er så forfærdelig højt, kan jo rent faktisk gå til den her optagelsessamtale, og det er jo det, jeg synes er så positivt. Det er ikke sådan, at vi fastsætter et snit og siger, at så får man ikke lov til at søge ind længere. Nej, man kommer bare til en samtale, hvor man positivt kan begrunde sin motivation for at søge ind.

Havde fru Rosa Lund spurgt mig, om jeg havde haft lyst til at udvide det til at være hele ansøgerkredsen, ville svaret have været ja, for jeg tror egentlig positivt på, at optagelsessamtaler er med til at motivere den studerende og med til, at den studerende får mulighed for at reflektere over, om det er et studium, som vedkommende skal være en del af. Vi kan jo se, at det virker rigtig godt på lægeuddannelsen i Odense, hvor man har optagelsessamtaler, og her kan vi se at der er et langt, langt lavere frafald end ellers. Og derfor sagde jeg også til sidst i min tale, at vi vil følge det her meget tæt, for det er jo klart, at hvis ikke vi får mere kvalificerede ansøgere, og hvis frafaldet bliver ved med at være så tordnende højt, som det er nu, må vi se på, hvad der så skal gøres, for noget skal der gøres. Vi kan ikke leve med et frafald på 38 pct. på læreruddannelsen.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Tak, hr. formand, og tak for en god debat i dag. Som afrunding vil jeg gerne benytte lejligheden til at opsummere, hvad formålet med den nye læreruddannelse er.

Lærerne er den vigtigste enkeltfaktor for skoleelevernes udbytte af skoledagen. Overordnet set er der brug for en læreruddannelse, der mere fleksibelt end i dag sikrer behovet for uddannede og kompetente lærere i folkeskolen. Det bliver jo ikke mindre aktuelt af, at regeringen har et forslag til reform af folkeskolen på trapperne, som vil stille nye krav til lærerne. Vi skal sikre, at sammensætningen af lærernes undervisningskompetencer matcher folkeskolens fagrække, men vi skal også sikre de tværgående, lærerfaglige kompetencer, som der stilles et stadig stigende krav til i en mere inkluderende folkeskole. Her kan jeg nævne undervisning af tosprogede og specialpædagogik, men også almen dannelse som et fundament, alle lærere skal være i besiddelse af.

Der er behov for et generelt løft af det faglige niveau i læreruddannelsen. Fremover skal det simpelt hen være sværere at blive lærer. Det løft vil ske ved indførelsen af kompetencemål, som vil sikre, at uddannelsen peger fremad mod lærerprofessionen i højere grad, end tilfældet er i dag. Kompetencemålene vil skærpe det faglige niveau i de enkelte fag, og derfor er det også vigtigt at understrege, at det vil kræve en øget arbejdsindsats i fremtiden at blive lærer.

Vi indfører et generelt adgangskrav på 7 for den adgangsgivende eksamen med optagelsessamtale for resten af ansøgerne. Det skyldes bl.a., at der har været og er et meget højt frafald på læreruddannelsen, og dokumentation på området viser, at studerende med et karaktergennemsnit på 7 alt andet lige har højere fastholdelsesgrad end studerende med et lavere karaktergennemsnit. Erfaringen fra bl.a. sundhedsuddannelserne på Syddansk Universitet har vist, at en optagelsessamtale er et vigtigt instrument i forhold til at afdække de studerendes studieegnethed og motivation for at levere den nødvendige arbejdsindsats. Der er flere eksempler på, at ansøgere, der har været igennem en optagelsessamtale, er mindre tilbøjelige til at falde fra.

Derfor er det også min klare forventning, at vi, allerede når vi begynder optaget til den nye læreruddannelse i 2013, vil se en reduktion i det alt for høje frafald, der er på læreruddannelsen i dag.

Det er nødvendigt, at vi med den nye læreruddannelse vil give professionshøjskolerne den tillid og den frihed, der skal til for at indfri de forøgede krav til det faglige niveau, reduktion af frafald og de andre målsætninger, vi har opstillet. Vi skal derfor give professionshøjskolerne albuerum til at udføre det kæmpe arbejde, institutionerne har foran sig frem mod det første optag i august 2013, et arbejde, som bl.a. omfatter udarbejdelsen af de konkrete fagmoduler, der skal danne grundlag for, at de studerende kan opfylde kravene i de nye kompetencemål.

Men med den øgede tillid følger også en øget monitorering af professionshøjskolernes evne til at indfri målsætningerne og samtidig også en sikring af, at den regionale dækningsforpligtelse, som er afgørende for, at vi får de lærerkræfter, vi har brug for i folkeskolen, vil blive skærpet med det lovforslag, vi fremlægger her, og tilsvarende monitoreringen.

Lad mig så vende mig særligt til kommentarerne fra de to partier, som ikke er en del af forliget. Enhedslistens ordfører hæftede sig en del ved fraværet af en national standard, og der synes jeg måske, at det var relevant at kigge lidt rundt i uddannelseslandskabet, fordi det, der jo er tilfældet her, er, at vi sådan set normaliserer reguleringen af læreruddannelsen.

Som flere har været inde på, har det været en politisk kampplads med sin egen meget tætte regulering i sin egen lovgivning, og nu vælger vi fremover at styre læreruddannelsen på den måde, vi styrer stort set alle andre uddannelser i kongeriget på. Derfor synes jeg også, at det er en forvanskning at fremstille det, som om man ikke har de samme rettigheder eller de samme muligheder som lærerstuderende landet over. Det er jo heller ikke sådan i dag, og det tror jeg at mange vil kunne bekræfte, at det er den samme oplevelse at være lærerstuderende fra sted til sted, og vi kan da også se, at søgningen er forskellig til de forskellige institutioner, fordi der jo selvfølgelig er et institutionelt præg. Det, der sikrer standarden, er jo de fælles kompetencemål, og det, vi går over til, er at sige, at det afgørende altså er, hvad man kan, når man er færdig med sin læreruddannelse, og ikke, præcis hvilke skridt man har taget på vejen derhen.

Så er jeg glad for det fokus, der har været på normen om de tre linjefag, fordi det er afgørende, hvis vi skal sikre den bærende ambition bag læreruddannelsesforliget om at bidrage til, at vi i langt højere grad ser, at undervisningen i folkeskolen varetages af lærere, der rent faktisk har undervisningskompetence i det fag, der er på skemaet.

Der bliver så fra Enhedslistens side udtrykt ærgrelse over, at vi nu har valgt at gøre specialpædagogik og dansk som andetsprog til noget, som alle lærere skal have som en del af deres grundfaglighed frem for som et linjefag, som det hed i den tidligere terminologi. Det skyldes altså to ting. For det første er det ønsket om, at alle har forudsætninger for i en inkluderende folkeskole at udøve specialpædagogik og også dansk som andetsprog, og for det andet er det en erkendelse af, at der også er behov for, at det her indtænkes i efteruddannelsen, hvor der er rigtig god grund til, at nogle af de her kompetencer og specialistkompetencer opnås gennem efteruddannelse; derfor kombinationen af grundfaglighed og fokus i efteruddannelse.

Så har der også tilsvarende været et fokus fra Enhedslistens side på spørgsmålet om praktik. Der vil jeg bare nævne tre forhold, som jeg synes understreger at vi løfter praktikken. For det første det generelle, at vi altså også her skærper kravene gennem kompetencemål, som for hver enkelt praktikperiode vil betyde, at udbyttet forventes at blive øget. For det andet indfører vi jo en karakter, så praktikken sidestilles med de andre fag på læreruddannelsen, og for det tredje kigger vi altså på kvaliteten af praktikken, bl.a. ved at insistere på, at vi skal have uddannet praktikvejledere, sådan at vi kan sikre, at der er den fornødne sammenhæng mellem det, der foregår, når man er på læreruddannelsesstedet, og når man er ude på praktikskolen.

Endelig synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at praksisnærhed jo ikke er isoleret til praktikken. Vi ønsker meget mere folkeskole i selve læreruddannelsen, altså det, at der er et tættere samspil mellem den professionsforskning, der i stigende grad skal drives på læreruddannelsesstederne eller professionshøjskolerne, og at vi får en meget tættere kobling, sådan at det ikke er sådan, at praksis er noget, man tager sig af, når man er i praktik, og teori er noget, man klarer på læreruddannelsesstedet. Der skal vi have meget mere praksisnærhed også i den daglige undervisning på læreruddannelsesstederne.

Så har der været spørgsmål om almen dannelse, og der synes jeg sådan set, at der er svaret rigtig fint på det fra flere ordføreres side. KLM har sin egen eksamen, men det er en del af den samlede grundfaglighed, og jeg hører sådan set, at der er bred enighed om, at det bør almen dannelse opfattes som, nemlig en del af lærernes grundfaglighed. Det er det, der er afspejlet i aftalen og kommer til at blive afspejlet i bekendtgørelsen: at almen dannelse er en del af lærernes grundfaglighed. Der vil fortsat være et eget kompetencemål og en egen eksamen, og også her vil barren blive løftet, og dermed er der også en styrkelse af det element.

Så blev der også lige kort nævnt de timeløse fag, og der vil jeg bare understrege, at også her udvikles der kompetencemål, og de vil indgå i monitoreringen af, om vi sikrer tilstrækkelig forsyning, også inden for de timeløse fag, herunder seksualundervisning.

Til Liberal Alliance vil jeg starte med at takke for, hvad jeg forstod som et tilsagn om at stemme for lovforslaget. Det synes jeg er meget positivt. Så er der den bærende diskussion, om man kan styrke fagfagligheden uden at rykke læreruddannelsen ind på universiteterne – eller i hvert fald bringe den nærmere. Jeg mener faktisk, at vi løser den her udfordring. Hvis man læser aftalen, kan man jo se, at det er åbenlyst, hvad jeg også har været inde på et par gange her, at vi ønsker at skærpe kravene, altså, vi ønsker at øge det faglige udbytte både i lærernes grundfaglighed og også, når det handler om undervisningskompetence i specifikke fag, ved at stille højere krav i de her kompetencemålsbeskrivelser.

Det andet, som jo også gennemsyrer aftalen, er netop et ønske om et tættere samarbejde med bl.a. universiteterne eller musikkonservatorierne, som ordføreren selv var inde på, for at få det tætte samspil. Med den måde, som Uddannelsesministeriet er blevet indrettet på, de udligningskontrakter, vi laver, og den læreraftale, som meget klart signalerer et ønske om det samarbejde, mener jeg faktisk, at vi, i kombination med at vi nu moduliserer og ikke kører efter en stram dagsorden fastsat i en lov, men i stedet for har moduler, som man jo passende kan udbyde i fællesskab, faktisk skaber et helt andet grundlag for netop at få den samtænkning, som Liberal Alliances ordfører var inde på.

Med hensyn til optagesystemet, som Liberal Alliances ordfører også satte spørgsmålstegn ved om ville føre noget bedre med sig, vil jeg sige, at det har jeg en klar forventning om. Vi kan ikke blive ved med at køre med et frafald, der nærmer sig fire ud af ti studerende, og jeg føler mig overbevist om, at optagelsessamtalen vil være et godt redskab, og der kan man spørge: hvorfor ikke lave optagelsessamtaler for alle? Det er der ikke noget, der forhindrer nogen professionshøjskoler i, hvis de måtte ønske at gøre det, men det, vi har sagt, er i hvert fald som minimum for dem, der har mindre end 7 med fra deres ungdomsuddannelse.

Så er jeg glad for det klare blik, der var for dereguleringen her, som jo også betyder som et sidste signal, at der bliver langt bedre mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, uanset om man er en del af lærerstanden, eller om man tilhører de studerende, fordi når vi laver de her kompetencemål, vil de jo så komme til udtryk i den bekendtgørelse, som der også er blevet henvist til et par gange, og den vil i sagens natur komme i høring, hvor alle vil kunne gøre deres interesser gældende, både studerende, Danmarks Lærerforening og andre, der måtte have synspunkter.

Så afslutningsvis vil jeg gerne takke forligspartierne for et godt og konstruktivt samarbejde frem mod aftalen om læreruddannelsen og det lovforslag, vi behandler i dag, men samarbejdet slutter jo slet ikke der, som hr. Alex Ahrendtsen også var inde på. Det fortsætter nu, hvor vi skal implementere uddannelsen, og det trækker spor langt ud i fremtiden, fordi vi jo også har stillet os selv en række målsætninger, som vi skal vende tilbage til, bl.a. som følge af den øgede monitorering og de udviklingskontrakter, som vi er i gang med at forhandle med professionshøjskolerne.

Jeg ser frem til en forhåbentlig frugtbar lovbehandlingsproces, hvor vi kan få lejlighed til at konkretisere flere af intentionerne bag læreruddannelsen og svare på de spørgsmål, der måtte være. Tak for ordet.

Der er to for korte bemærkninger, først fru Rosa Lund.

Tak. Der er jo mange ting, man kan gribe fat i, og jeg kunne ønske mig, at vi kunne være hernede i salen og diskutere den her læreruddannelse resten af dagen, for det er jo grundlæggende, når det handler om uddannelse af folkeskolelærere – det tror jeg vi alle sammen er enige om.

Men jeg vil bare spørge om noget af det, som ligger mig mest på sinde, og det er det her med praktikken, for jeg er rigtig glad for, at ministeren siger, at man vil lave en stærkere praksiskobling på uddannelsen, også i undervisningen. Men hvad så med den tid, man er i praktik? Er det ikke vigtigt, at de lærerstuderende er i små praktikteam, altså mindre end dem, de er i i dag, så de rent faktisk får noget erfaring selv med at undervise elever i folkeskolen, så de får tid til at lære, hvad det egentlig vil sige at undervise, hvad det vil sige at lave klasserumsledelse, og hvad det vil sige at inkludere alle de visioner, som vi har for folkeskolen? Får vi ikke udlevet dem bedst, hvis de lærerstuderende prøver det i praksis?

Det handler om det her med, at man nu kun skal i praktik tre gange på 4 år. Det ser jeg stadig væk som en forringelse.

Ministeren.

Altså, jeg føler mig jo i sagens natur overbevist om, at med den måde, vi får indrettet det på her, hvor vi altså skærper kravene, indfører en karakter, som også signalerer, at praktikken er ligeværdig med de andre elementer i uddannelsen, og så med det tættere samarbejde mellem praktikskolerne og uddannelsesstederne får vi en praktik af en højere kvalitet.

Men jeg synes også, man kan læse ud af aftalen, at det jo heller ikke behøver stoppe der. Der er mange steder, hvor man har et rigtig godt og tæt samarbejde mellem læreruddannelsesstederne og de lokale folkeskoler, og det er jo noget, der kan opdyrkes i stadig stigende grad for at supplere det, som ligger i praktikken.

Jeg kan høre på fru Rosa Lund, at Enhedslisten ikke er helt overbevist om, at det her fører til en bedre praktik, men det er vi så i forligskredsen.

Fru Rosa Lund.

Ja, det må man jo gå ud fra. Og til det vil jeg da også sige, at jeg er rigtig glad for tilsagnet om, at der nu skal uddannes praktikvejledere, så der kommer en god vejledning i praktikken. Jeg tror ikke, jeg bliver enig med forligskredsen om, at praktikken er blevet styrket, så derfor vil jeg gerne spørge om noget lidt andet.

Det handler om den almene dannelse og måske i særdeleshed om demokrati, for jeg var faktisk af den opfattelse, at regeringen og i særdeleshed ministerens eget parti, Det Radikale Venstre, synes, at den demokratiske dannelse er afgørende. Den vil man styrke ved at hæve kompetencemålene, men hvordan vil man så sikre, at de lærerstuderende rent faktisk får noget undervisning, så de kan leve op til kompetencemålene?

Jeg taler her om, at en gennemsnitlig lærerstuderende i snit har 13 timer om ugen. Hvis KLM er blevet presset ind i et andet fag og der kommer en fagsnæverhed i forhold til kompetencemålene og der så samtidig er så lidt undervisning, hvordan vil man så sikre, at fremtidens folkeskolelærere er klar til at uddanne eleverne i demokratisk dannelse?

Ministeren.

Jamen jeg ved ikke, om jeg helt kan anerkende billedet af sådan en fagsnæverhed. Det, vi taler om, er jo en fortætning, hvor vi øger kravene, og det er rigtigt, som jeg sagde i min tale, at det selvfølgelig også betyder, at der vil blive stillet større krav til de lærerstuderende. Jeg synes nu også, man kan læse ud af aftalen, at vi er meget opmærksomme på, at det selvfølgelig også kræver, at der er en tilstrækkelig mængde undervisning, uden at vi ad den vej vil gå ind og fastsætte minimumstimetal. Det er jo også noget af det, jeg diskuterer med professionshøjskolerne i forbindelse med deres udviklingskontrakter.

Man i forhold til den almene dannelse må man jo sige, at jeg synes, vi har fundet en god balance her, fordi vi har sagt, at der er noget, der handler om noget af det, som alle lærere skal kunne, nemlig lærernes grundfaglighed. Der er en række pædagogiske elementer, didaktiske elementer, og så er der de her almendannende elementer. Der har vi så sagt: Jamen så lad os lave to kompetencemål og dermed også to forskellige typer af eksamener. Og der er det jo selvfølgelig uddannelsesstedernes ansvar at sørge for, at de studerende gennem den undervisning, de modtager, og den indsats, de i øvrigt gør, er i stand til at møde de krav.

Men det er jo altså sådan, vi regulerer uddannelse de fleste steder. Det er jo ved at sige: Hvad skal man kunne, for at man kan komme forbi den hurdle, det er at bestå den eksamen? Det er så det, vi også har gjort her, og derfor mener jeg, at det er en styrkelse, fordi vi stiller øgede krav til, hvad man skal have ud af undervisningen.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil godt lige endnu en gang understrege, at vi ikke er fortalere for, at læreruddannelsen skal placeres på universiteterne. Når jeg taler om en universitetsbaseret læreruddannelse, taler jeg om en tættere tilknytning. Vi har jo bl.a. set rigtig gode forløb – nu er det så endt i en fusion – mellem ingeniøruddannelsen i Aarhus og Aarhus Universitet, hvor man faktisk havde dobbeltansættelser, altså hvor lærerne også byttede plads. Jeg vil spørge ministeren, om ministeren vil medgive, at det, at man nu har åbnet for, at man som lærerstuderende kan tage moduler på et universitet, ikke løser det problem, at vi på en række af vores læreruddannelser har meget, meget små faglige miljøer, hvor der sidder en enkelt underviser i en række af f.eks. de små sprogfag og fysik osv. Der sidder der en enkelt person og underviser, og det er et meget tyndt fagligt miljø. Vil ministeren medgive det?

Ministeren.

Jamen jeg synes, man skal kigge på den aftaletekst, vi har lavet. Og jeg kan så citere fra side 6:

»Aftalepartierne forventer, at professionshøjskolerne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner gør brug af de nye muligheder for øget samspil omkring uddannelsen af fremtidens folkeskolelærere. Mål for samarbejde skal desuden indgå i udviklingskontrakterne for professionshøjskolerne, som det allerede er tilfældet for universiteterne. Professionshøjskoler og universiteter kan blandt andet samarbejde om fag, der er trængte af en forholdsvis lille studentertilgang, fx fransk og tysk.«

Det er bare for at sige, at det jo er en problemstilling, vi er fuldstændig opmærksomme på, og det er et signal, vi klart sender. Vi sender det i aftalen, og vi skaber mulighed for det med den deregulering, vi laver, og vi søger at fremme det gennem de andre instrumenter, vi har, f.eks. udviklingskontrakterne. Derfor mener jeg, at vi er på sporet af den problemstilling.

Fru Mette Bock.

Hvorfor tager man ikke skridtet fuldt ud og åbner for f.eks. dobbeltansættelser, altså åbner for, at det ikke bare er et spørgsmål om noget andet? Alle, der har en lille smule indsigt i de kontrakter, samarbejdsaftaler osv., der er lavet mellem professionsuddannelserne og universiteterne igennem de senere år, vil vide, at det i hvert fald er en vej med rigtig mange sten, som man skal køre over. Der er selvfølgelig gode eksempler, men der er også rigtig mange eksempler på, at det ikke rigtig bliver til noget.

Hvorfor har man ikke i stedet for at lukke døre åbnet de døre, hvilket for alvor kunne gøre, at man kunne få styrket de fagfaglige miljøer, da vi jo alle er enige om, at der er brug for et fagligt løft på vores læreruddannelser?

Ministeren.

Jeg har ganske enkelt svært ved at anerkende, at der skulle være tale om, at vi lukker døre. Det, jeg lige har læst op fra aftalen, signalerer jo tværtimod, at vi åbner døre. Den regulering, vi laver, skaber mulighed for det, bl.a. fordi vi moduliserer, altså giver mulighed for, at man kan lave moduler, som man deles om. Det gør vi jo bl.a. i en konsekvens af de forsøg, der har været. Vi kan se, at det også er den drift, der har været i uddannelsessektoren. Der har været ønsker om at lave såkaldte science teacher, hvor man samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter om at forbedre uddannelsen af unge, som har lyst til at blive undervisere inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder og på matematikområdet. Jeg ved også, at der er en stor interesse fra professionshøjskolers og universiteters side, bl.a. i Nordjylland, for at se, om man kan få et forstærket samarbejde. Det er jo det signal, vi sender ud, og støder vi på barrierer undervejs, må vi selvfølgelig kigge på dem. Men jeg mener ikke, at man med rimelighed kan sige, at vi lukker nogen døre. Tværtimod synes jeg, at vi har skabt langt bedre vilkår for det samarbejde.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, siger jeg tak til ministeren, og forhandlingen er så sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.