L 32 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-12 fra fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. oktober 2012stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 32 – forslag til lov om ændring af lov om læ-gemidler, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og lov om regionernesfinansiering (Forhindring af forfalskede lægemidler i den lovlige forsyningskæ-de m.v.)):Spørgsmål nr. 1:”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. oktober 2012 fra Læge-middelindustriforeningen, (Lif), jf. L 32 - bilag 2.”Svar:Det fremgår af Lægemiddelindustriforeningens (Lif) henvendelse, at forenin-gen finder, at strafferammen i lægemiddelloven bør forhøjes fra fængsel indtil”1 år og 6 måneder” til ”2 år” med henblik på klart at signalere, at forfalskningaf lægemidler og videreformidling har en alvor, som er på niveau med groveovertrædelser af narkotikalovgivningen.Jeg kan hertil oplyse, at den nuværende strafferamme på bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder blev indført i 2008. Indtil da kunne der højst udmålesen straf på bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Forslaget, som blev vedtaget i2008, blev stillet under henvisning til, at grove krænkelser af immaterielle ret-tigheder ligeledes har en strafferamme på 1 år og 6 måneders fængsel.Jeg synes, det er vigtigt at have in mente, at der også findes en særlig straffe-bestemmelse i straffeloven, hvorefter salg eller udbredelse af sundhedsfarli-ge/skadelige lægemidler i grove tilfælde kan straffes med bøde eller fængselindtil 6 år.Jeg har derfor ikke aktuelle planer om at foreslå at udvide den nuværendestrafferamme.Det fremgår endvidere af Lif’s henvendelse, at foreningen undrer sig overSundhedsstyrelsens praksis med først at indstille en person til bødeandengang, den pågældende overtræder regler om privates indførsel af lægemidler.Lif mener, at der bør kunne gives en bøde allerede i førstegangstilfælde oghenviser til, at dette er praksis i forhold til indførsel af cigaretter, spiritus ellerandre varer. Lif har i den forbindelse henvist til, at Sundhedsstyrelsen ikke en-gang fraviger sin praksis (dvs. 1. gang: indskærpelse af regler (”advarsel”) – 2.gang indstilling til bøde), når der er tale om indførsler af lægemidler med hen-blik på videresalg (fx indførsel af 2400 slankepiller).Jeg kan hertil oplyse, at det er Sundhedsstyrelsens sædvanlige praksis, at deri sager om privates indførsel af lægemidler til eget forbrug i førstegangstilfælde

gives en ”advarsel” (indskærpelse af reglerne). Det skyldes, at de pågældendeprivatpersoner i mange tilfælde ikke er bevidste om, at de overtræder lovgiv-ningen ved at indføre lægemidler fra udlandet. Anden gang den pågældendeprivatperson overtræder reglerne, indstilles personen til en bøde.Lifs eksempel med indførsel af fx 2400 slankepiller vil i øvrigt ikke blive betrag-tet som en privat indførselssag, da det vil have formodningen imod sig, at derer tale om en indførseltil eget forbrug.En sådan sag vil derimod blive betrag-tet som en sag om ulovlig forhandling, hvor det ikke på forhånd kan udelukkes,at der allerede første gang bliver tale om at politianmelde den pågældendemed indstilling om bøde.Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet senest i foråret 2013 vil udstede regler,der giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at udstede administrative bøder ogforetage administrativ konfiskation i sager om privates ulovlige indførsel af læ-gemidler. Det betyder, at det ikke fremover vil være nødvendigt at involverepoliti og anklagemyndigheden i afgørelsen af sådanne sager, idet det dog vilvære en forudsætning, at den berørte privatperson ønsker at få sin sag afgjortudenretligt (dvs. administrativt). Hvis ikke, vil sagen overgå til politi og ankla-gemyndighed.Lovgrundlaget for udstedelse af sådanne regler blev etableret i hhv. 2006 (mu-lighed for at fastsætte regler om administrative bøder) og 2011 (mulighed forat fastsætte regler om administrativ konfiskation).Lif har endelig anført, at definitioner af bl.a. ”forfalsket lægemiddel” efter for-eningens opfattelse bør fremgå direkte af lægemiddelloven. Lif har tidligeresom alternativ mulighed peget på muligheden for at samle alle definitioner, derer relevante for lægemiddelloven, ét sted.Lægemiddelloven indeholder mange forskellige aspekter af lægemiddelområ-det – lige fra lægemiddelforsøg til fremstilling, markedsføring, forhandling ogbivirkningsovervågning. Loven indeholder – af lovtekniske grunde – kun et be-grænset antal definitioner, nemlig definitioner af ”lægemiddel” og de råvarer,som et lægemiddel består af, dvs. ”mellemprodukt”, ”aktivt stof” og ”hjælpe-stof”.Definitioner på andre centrale begreber er – efter en længe fulgt praksis – istedet anført i de relevante bekendtgørelser.Jeg har forståelse for, at det kan være udfordrende at skulle skabe sig et sam-let overblik over de definitioner, der er relevante for lægemiddelområdet. Jeghar derfor bedt mine embedsmænd undersøge mulighederne for at udarbejdeen vejledende liste med de mest centrale begreber på området.