Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 30 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMENR/SUMANISags nr.: 1207288Dok. Nr.: 1022793Dato:3. september 2012
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sundhedslovenog lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-senet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentie-ret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.)1. Høring over lovforslagetUdkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæse-net og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) har været sendt i høring iperioden d. 2. juli til 22. august 2012 hos følgende:3F, Anker Fjord Hospice, Arresødal Hospice, Center for Hjerneskade, Center forSundhed og Træning i Middelfart, Center for Sundhed og Træning i Skælskør,Center for Sundhed og Træning i Aarhus, Danmarks Apotekerforening, DanmarksOptikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, DanskKiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Folkesundhed,Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægefor-ening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter,Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, DanskeÆldreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale VidenskabsetiskeKomité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Diakonis-sestiftelsens Hospice, Epilepsihospitalet Filadelfia, Ergoterapeutforeningen, Far-makonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, For-eningen af Radiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, FærøernesLandsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen,Hospice Djursland, Hospice Forum Danmark, Hospice Fyn, Hospice Limfjord Ski-ve, Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, HospiceVendsyssel, Industriforeningen for generiske lægemidler, Institut for Menneskeret-tigheder, Jordemoderforeningen, KamillianerGaardens Hospice, KL, Kræftens Be-kæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Stat-saut. Fodterapeuter, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Organisatio-nen af Lægevidenskabelige Selskaber, Parallelimportørforeningen af lægemidler,Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientombuddet, Pharmadan-mark, Praktiserende Lægers Organisation, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jyl-land, RCT København, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RehabiliteringsCen-ter for Muskelsvind, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden påGrønland, Rigsrevisionen, Sankt Lukas Hospice, Scleroseforeningen, Sclerose-hospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria Hospice Center, SjældneDiagnoser, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Stats-forvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddan-mark, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, Æl-dreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen.Lovforslaget er desuden offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-svar fra:
Side 2
Alzheimerforeningen, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, DanskErhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ældreråd, DanskeBioanalytikere, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regio-ner, Det Etiske Råd, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Forsikring &Pension, Gigtforeningen, Jordemoderforeningen, Kost & Ernæringsforbundet, Læ-geforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforsikrin-gen, Patientombuddet, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen.2. Generelle bemærkningerDer udtrykkes generelt opbakning til den foreslåede ret til hurtig udredning i syge-husvæsenet, herunder af Lægeforeningen, Alzheimerforeningen, Forbrugerrådet,Gigtforeningen, FOA, Forsikring & Pension, Ældremobiliseringen, Dansk Sygeple-jeråd, Dansk Psykolog Forening, Jordemoderforeningen, Danske Ældreråd, Far-makonomforeningen, Danske Bioanalytikere, Det Etiske Råd, Dansk Erhverv ogBPK. Flere høringsparter har dog samtidig fremsat forslag om at justere eller udvi-de den foreslåede ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Samtidig er der afflere høringsparter, bl.a. Lægeforeningen, Jordemoderforeningen, Danske Ældre-råd, Det Etiske Råd, udtrykt opbakning til det differentierede udvidede frie syge-husvalg, mens andre høringsparter (Dansk Erhverv, BPK og Ældremobiliseringen)udtrykker bekymring for de foreslåede ændringer. Det er bl.a. anført, at lovforslageti sin helhed kan medføre øget ulighed i sundhed, bl.a. da forslaget efter DanskErhvervs opfattelse vil medføre, at det samlede patientforløb bliver længere end idag, og at ressourcestærke patienter lettere vil kunne argumentere for behandlinginden for 30 dage.Det Etiske Råd har tilkendegivet, at det er en forpligtelse over for borgerne, atsundhedsvæsenet drives på en måde, der både er fagligt, etisk og økonomisk an-svarlig. Der er ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed, og en vis prioritering afde til rådighed værende ressourcer vil derfor være en nødvendighed. Set i dette lysfinder Rådet det positivt, at der løbende er fokus på, om midlerne i sundhedsvæ-senet anvendes på den bedst mulige måde til gode for borgerne. Rådet er somudgangspunkt positivt over for et forslag om at indføre en model for ret til hurtigudredning og fastsættelse af differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg baseret påkriterier om sygdommens alvorlighed, smerter, funktionshæmning m.m., uansetdette vil medføre, at nogle borgere må vente længere tid på behandling i sygehus-væsenet end i dag.Flere høringsparter, herunder Lægeforeningen, Forbrugerrådet, Danske Handi-caporganisationer, Ældremobiliseringen, Danske Bioanalytikere, har anbefalet, atretten til hurtig udredning og det differentierede, udvidede frie sygehusvalg monito-reres og evalueres.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler opfattelsen af, at der er behov for atfølge udviklingen på området. Dette følger tillige af økonomiaftalen med regionernefor 2013, hvori det er aftalt, at der etableres en model for monitorering af udred-ningsrettens overholdelse, og at parterne er enige om at evaluere resultaterne afudrednings- og behandlingsretten 1 år efter ikrafttræden med henblik på at vurderebehovet for justeringer.I forhold til psykiatrien er der af flere høringsparter (Danske Handicaporganisatio-ner, Forbrugerrådet, Lægeforeningen, FOA, Forsikring & Pension, Dansk Sygeple-
Side 3
jeråd, Dansk Psykolog Forening, Jordemoderforeningen, Farmakonomforeningen,Det Etiske Råd, BPK) udtrykt undren over eller kritik af, at det psykiatriske områdeikke omfattes af de foreslåede ændringer, ligesom det af nogle er foreslået, at derindsættes hjemmel til at tilsvarende regler træder i kraft på psykiatriområdet på etnærmere fastlagt tidspunkt.I forhold til psykiatrien skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke, atforslagene vedrørende hurtig udredning og differentierede ventetider, som påpegetaf mange høringsparter, i første omgang alene omfatter patienter, som tilbydessomatisk sygehusbehandling eller undersøgelse. I lovforslaget videreføres de eksi-sterende rettigheder i psykiatrien i sundhedsloven kapitel 20a og 20b således iuændret form, og den foreslåede ret til udredning vil ikke omfatte psykiatrien.Det bemærkes samtidig, at regeringen og Danske Regioner i aftalen om regioner-nes økonomi for 2013 er enige om, at det psykiatriske område skal sidestilles meddet somatiske område. Regeringen og Danske Regioner er i det lys enige om, atder afsættes 200 mio. kr. i 2013 til at påbegynde en kapacitetsudbygning i psykia-trien med henblik på at forberede indførelse af en udrednings- og behandlingsret ipsykiatrien.3. Særlige bemærkninger3.1. Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet, jf. den foreslåede § 82 bFlere høringssvar, bl.a. fra Lægeforeningen, Gigtforeningen, FOA og Dansk Er-hverv, har påpeget, at patienter, som udredes hos alment praktiserende læge ellerpraktiserende speciallæge, stilles ringere end patienter, som udredes på hospital,da disse patienter er omfattet af retten til udredning, jf. den foreslåede § 82 b. Deter i den forbindelse bemærket, at geografiske forhold også kan spille en rolle forpatienter, som på grund af netop geografi er henvist lokalt, eksempelvis til en privatpraktiserende speciallæge frem for et sygehus. Lægeforeningen har foreslået, atalle patienter får ret til hurtig udredning, uanset hvor undersøgelserne finder sted.Gigtforeningen har foreslået, at det bør være karakteren af den mistænkte diagno-se, som bør være udslagsgivende for, hvor hurtigt udredningen skal finde sted.Samtidig har flere høringsparter, herunder Danske Regioner, Lægeforeningen,FOA, Dansk Erhverv og BPK, påpeget, at tilbuddet om udredning vil udfordre ka-paciteten i regionerne. Gigtforeningen har anført, at patientgrupper, som erfa-ringsmæssigt kan være svære og langvarige at diagnosticere, ikke bør placeresbagerst i køen til undersøgelse i sygehusenes bestræbelse på at overholde rettentil hurtig udredning for mindre komplicerede patienter. Tilsvarende har Det EtiskeRåd og Jordemoderforeningen opfordret til, at det tydeliggøres, hvordan udredningaf særligt komplicerede eller vanskellige tilfælde sikres. Af FOA er det anført, atsåfremt et sygehus ikke kan udrede en patient inden for 30 dage, bør patientenhjælpes videre til andet steds, således at det ikke er patienten, som skal være op-søgende.Herudover er det af Dansk Erhverv og BPK anført, at den foreslåede ret til hurtigudredning ikke nødvendigvis sikrer patienter hurtig udredning, idet patienterne ikkehar mulighed for at søge at blive udredt på f.eks. private hospitaler, klinikker ogandre sundhedsudbydere, hvis regionerne af f.eks. kapacitetsmæssige årsagerikke kan levere udredning inden for de i lovforslaget fastlagte 30 dage. Dansk Er-hverv og BPK har foreslået, at regionerne forpligtes til at indgå aftale med de priva-
Side 4
te hospitaler, klinikker og andre sundhedsudbydere om varetagelse af udrednings-forløb, såfremt regionerne ikke kan overholde fristen på 30 dage. Efter Dansk Er-hvervs vurdering vil dette sikre en reel rettighed for patienterne, og samtidig vil deprivate sygehuses og andres sundhedsudbyderes kapacitet blive bragt i anvendel-se, hvorefter regionerne kan fokusere egne ressourcer på at varetage udredning afde patientgrupper, hvor regionerne har kompetencen og fagligheden. BPK hardesuden foreslået, at ingen patienter bør modtage en udredningsplan uden enforundersøgelse.Lægeforeningen har foreslået, at det sikres, at patienterne får adgang til udredningi andet offentligt eller privat regi eller i udlandet, hvis tidsgrænserne for retten tilhurtig udredning ikke overholdes.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, får regionerne en pligt til at udre-de patienterne inden for fristen på 1 måned (30 dage), hvis det er fagligt muligt.Dette gælder for alle patienter henvist til udredning i det offentlige sygehusvæsen,uanset symptomernes karakter. Hvis udredning inden for 1 måned (30 dage) ikkekan realiseres på regionens egne sygehuse, indebærer den foreslåedes § 82 b enpligt for regionerne til at søge andre muligheder, herunder på andre regioners sy-gehuse eller på private sygehuse og klinikker. Private sygehuse m.v. opnår såle-des ikke nogen ret til aftale om at varetage udredningsforløb eller dele heraf, så-fremt regionen ikke er i stand til at tilbyde udredning inden for 1 måned. Derimodkan en region indgå aftaler med private institutioner m.v. – f.eks. efter udbud – omat løse udredningsopgaver for regionen, så regionen kan opfylde sine forpligtelserefter bestemmelsen.I forhold til bemærkningerne vedr. udredningsforløb i speciallægepraksis vil detteblive fulgt løbende, og de erfaringer, som man på sigt kan drage af udredningsret-ten i sygehusvæsenet, jf. den foreslåede § 82 b, kan eventuelt give anledning tilovervejelser i forhold til udredningsforløb i speciallægepraksis.BPK har anbefalet, at det gøres klart i lovteksten, at kun patienter, som ikke kanudredes inden for fristen af lægefaglige, men ikke ressourcemæssige årsager, kanundtages fra udredningsfristen på 30 dage. BPK har desuden anbefalet, at mådenhvorpå regionerne skal udmønte udredningsretten fastlægges ved bekendtgørelse,således at patienter er stillet ens i alle regioner.Forsikring & Pension foreslået, at det eksplicit af § 82 b fremgår, at en fravigelse afretten til hurtig udredning kun kan finde sted, hvis det ikke erfagligtmuligt at udre-de patienten inden for én måned.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at det i den foreslå-ede § 82 b er præciseret, at regionsrådet i bopælsregionen yder udredning ved sitsygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, somregionen har indgået aftale med, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt.Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, skal regionsrådetinden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. I for-hold til regionsrådenes forvaltning af retten til hurtig udredning m.v. bemærkes det,at den foreslåedes bemyndigelseshjemmel i § 82 b, stk. 3, forventes udnyttet til atfastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtel-ser efter stk. 1 og 2.
Side 5
I flere høringssvar, bl.a. fra Danske Regioner og Patientombuddet, er der stillet enrække afklarende spørgsmål om, hvorledes udredningsperioden defineres, eksem-pelvis i forhold til undersøgelser i forbindelse med kirurgisk behandling eller i situa-tioner med ”åbne” henvisninger eller lign. Det er også påpeget af flere, at det gene-relt er vigtigt at sondre mellem, om der er tale om henvisning til diagnostiske un-dersøgelser eller henvisning til udredning i sygehusvæsenet.Det bemærkes, at der generelt må sondres mellem en henvisning til diagnostiskeydelser i medfør af § 82 a, hvor selve udredningen finder sted hos den almentpraktiserende læge eller speciallæge, og de situationer, hvor en patient er henvisttil udredning på sygehuset, jf. § 82 b. På baggrund af de modtagne høringssvar erdet i lovforslaget nærmere præciseret, hvorledes der sondres mellem de to situati-oner. For så vidt angår forundersøgelser er det tilføjet, at hvor en forundersøgelseer en del af udredningsforløbet, medregnes ventetid til denne også som en del afde 30 dage, jf. § 82 b. Hvor en forundersøgelse indgår som led i behandlingsforlø-bet, indgår denne derimod i de 60 eller 30 dages ventetid, jf. § 87. I visse situatio-ner vil en henvisning fra en alment praktiserende læge være så klar, at der ikke erbehov for et udredningsforløb. I de situationer er udredningsretten efter § 82 b ikkerelevant, og patienten vil med det samme være omfattet af den differentierede rettil udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87.Endvidere har Danske Regioner foreslået, at indholdet af den udredningsplan, somskal udarbejdes, såfremt patienten ikke kan udredes inden for 30 dage, præciseresnærmere. Alzheimerforeningen har anført, at betydningen af en ”plan” ikke børvære så bred, at det alene består af information om, at udredning bliver igangsatpå et givent tidspunkt, og foreningen har opfordret til, at ministeren bemyndiges tilat fastsætte tidsmæssige begrænsninger i det forløb. Sidstnævnte er tillige foreslå-et af Gigtforeningen.Den foreslåede § 82 b, stk. 2, fastlægger, at regionsrådet – såfremt det ikke ermuligt at udrede patienten inden for 30 dage– inden for samme periode skal udar-bejde en plan for det videre udredningsforløb, journalisere denne og informerepatienten herom. Begrebet ”plan” skal i denne sammenhæng opfattes i en bredbetydning. I de fleste tilfælde vil det være muligt at give en fyldestgørende plan fordet videre undersøgelsesforløb. I andre tilfælde kan der være så stor usikkerhedom en patients symptomer og sygdom, at det ikke er muligt at lægge en plan læn-gere end én undersøgelse frem, idet det videre forløb vil afhænge af resultatet afden næste undersøgelse. I så fald skal patienten have besked om denne næsteundersøgelse.Alzheimerforeningen har opfordret til, at det sikres, at retten til hurtig udredningikke fører til, at kvaliteten af den udredning, som regionsrådet tilbyder demenspati-enter (både i regionen og ved andre aktører), forringes. Danske Handicaporgani-sationer har udtrykt bekymring for, hvorvidt retten til hurtigt udredning kan føre til etfald i kvaliteten af diagnosticeringen for sygdomme, hvor det kan være nødvendigtmed et længere udredningsforløb.Den foreslåede ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet tilsigtes ikke at påvirkekvaliteten af udredningerne. Som bemærket i afsnit 2 om generelle bemærkningervil den foreslåede ordning blive monitoreret.
Side 6
Danske Bioanalytikere har foreslået, at bioanalytikere inddrages som diagnostiskeforløbskoordinatorer for patientens undersøgelser i forbindelse med udredningsret-ten.Det bemærkes, at det vil være en regional pligt at udrede patienterne inden forfristen på 1 måned (30 dage), men at den konkrete tilrettelæggelse af udrednings-forløb på sygehus fastlægges af regionerne som en del af deres samlede driftsan-svar i medfør af sundhedslovens § 74.3.2. Differentieret ret til udvidet frit sygehusbehandling, jf. den foreslåede §87, stk. 1 og 2Det Etiske Råd har tilsluttet sig forslaget om indførelse af en differentieret ret tiludvidet frit sygehusvalg baseret på kriterier om sygdommens alvorlighed, smerter,funktionshæmning m.m. Det er dog Rådets opfattelse, at det udvidede frie syge-husvalg for nogle patienters vedkommende reelt udelukkes ved denne lovændring.Det gælder efter Rådets opfattelse de patienter, der fastholdes i en uafklaret situa-tion som følge af, at udredningen strækker sig ud over de fastsatte grænser – ogfor hvem det derfor ikke vil være aktuelt at give samtykke til behandling. Dette erefter Rådets opfattelse beklageligt, al den stund det antageligt vil dreje sig om depatienter, som har de mest komplicerede lidelser. Danske Handicaporganisationerhar udtrykt bekymring for, at sondringen mellem alvorlig og mindre alvorlig sygdomi nogle tilfælde kan føre til uhensigtsmæssige prioriteringer af nogle patienter, ogforeningen har derfor foreslået, at ordningen evalueres. Gigtforeningen har tilken-degivet opbakning til de tre vejledende kriterier for alvorlig og mindre alvorlig syg-dom, og foreningen har fremhævet, at kriteriet om smerter bør tillægges vægt, dadet har stor betydning for patienters hverdag og tilknytning til arbejdsmarkedet.Dansk Erhverv, BPK og Forsikring & Pension har bemærket, at lovforslaget for-længer den tid, som patienter skal vente på behandling. Dansk Erhverv og BPKhar udtrykt bekymring for forslaget om differentieret udvidet frit sygehusvalg, hvorpatienten som udgangspunkt skal kunne vente i op til 60 dage, før patienten harmulighed for at vælge at søge behandling på et privathospital, privatklinik ellerandre private sundhedsudbydere, der har aftale med Danske Regioner. Det eranført, at der er mange lidelser, der ikke er livstruende, og hvor patienter godt kanvente i op til 60 dage, uden at det forværrer deres sundhedsmæssige tilstand, menhvor lidelserne ofte er meget ubehagelige og smertefulde, og vil holde erhvervsak-tive borgere ude af arbejdsmarkedet med deraf økonomiske konsekvenser til følgei form af tabt arbejdsfortjeneste og i yderste konsekvens at miste jobbet. Dertil skalmedtages de menneskelige konsekvenser i form af smerte, usikkerhed og angst.Forsikring & Pension har bemærket, at organisationen forventer, at brugen afsundhedsforsikringer vil øges, når en del patienter kommer til at opleve, at behand-lingsgarantien øges fra en måned til to måneder, og at der er risici for dobbelt ud-redning, såfremt der ikke sker udveksling af relevante oplysninger mellem under-søgelses- og behandlingsstederne, hvad enten det er i offentligt eller privat regi.Forsikring & Pension har desuden foreslået, at det præciseres, hvilken læge dervurderer hvorvidt patienten er omfattet af § 87, stk. 1 eller 2, dvs. om ret til udvidetfrit sygehusvalg efter 30 eller 60 dage.
Side 7
Danske Regioner har anbefalet, at der fastsættes så klare og objektive kriteriersom muligt for, hvad der kan betegnes som alvorlig og mindre alvorlig sygdom, oghar i den forbindelse bemærket, at en konkret liste over sygdomme/tilstande, der isammenhængen må opfattes som alvorlige kunne understøtte en ensartet praksisog bidrage til at vejlede lægerne. Danske Ældreråd har bemærket, at det ikke skalvære den enkelte læge, der er ansvarlig for sondringen mellem alvorlige og ikke-alvorlige sygdomme.Forslaget om differentieret udvidet frit sygehusvalg er en udmøntning af regerings-grundlaget ”Et Danmark, der står sammen”. Det fremgår heraf, at regeringen vilopretholde ret til udvidet frit sygehusvalg efter 1 måned for de mest alvorlige syg-domme, men at det efter regeringens opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, at der ersamme ventetidsgaranti for alle planlagte behandlinger. Med den foreslåede nyeaffattelse af § 87 fastlægges det derfor, at fristen for det udvidede frie sygehusvalger 60 dages ventetid i det offentlige sygehusvæsen, når patienten er henvist tilbehandling af mindre alvorlig sygdom, og 30 dages ventetid, når patienten er hen-vist til behandling af alvorlig sygdom. En beslutning om, hvornår en patient får ret tiludvidet frit sygehusvalg efter 1 måned vil afhænge af en konkret lægefaglig vurde-ring baseret på de i lovforslaget nævnte kriterier og nærmere fastsatte regler i be-kendtgørelsesform. Det bemærkes, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at udar-bejde sygdomsliste eller lign., både da det vil være særdeles vanskeligt at udarbej-de og vedligeholde en retvisende liste, ligesom en sådan liste kan opfattes somstigmatiserende for visse sygdomsgrupper.Det bemærkes, at en beslutning om, hvorvidt der er tale om mindre alvorlig elleralvorlig sygdom, jf. § 87, foretages af den sygehusafdeling, som modtager denfærdigudredte patient med henblik på behandling.3.3. Ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, jf. denforeslåede § 87, stk. 3I forhold til lovforslagets videreførelse af bestemmelsen om, at en person, som harfået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge atblive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen, jf. den fore-slåede § 87, stk. 3, har Danske Regioner foreslået, at reglen ændres således, atbopælsregionen i de tilfælde patienter, som er tilbudt en behandling på et sygehusuden for bopælsregionen, kan tilbyde ny tid til operation, som ligger inden for defastsatte frister.Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er der tale om en viderefø-relse af gældende ret. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre påden i § 87, stk. 3, fastsatte rettighed om, at en patient ved aflysning af en kirurgiskbehandling, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus.Endvidere har Danske Regioner anmodet om, at det præciseres, hvad ”kirurgiskbehandling” omfatter.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at der ved kirurgisk behand-ling forstås operation og tilsvarende behandlingsmæssige indgreb, f. eks. anlæg-gelse af stents, jf. vejledning nr. 48 af 29. juni 2009.
Side 8
Patientombuddet har opfordret til, at det indarbejdes i sundhedslovens § 90, atregionsrådet er forpligtet til at informere patienten om retten udvidet frit sygehus-valg, når en operationsdato ændres, jf. § 87, stk. 3.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler Patientombuddets opfattelse, oglovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.3. 4. Oplysningspligt i medfør af sundhedslovens § 90Danske Regioner har spurgt til, om patienten skal have information, jf. sundhedslo-vens § 90, både ved henvisning til udredning og behandling. Forbrugerrådet ogForsikring & Pension har anført, at ret til hurtig udredning og den differentierede rettil udvidet frit sygehusvalg kan være vanskeligt for patienterne at gennemskue, ogder er derfor opfordret til, at patienterne får hjælp til at gennemskue de komplicere-de regler. Forbrugerrådet har desuden foreslået, at den eksisterende viden fraklagesager om ventetid kan inspirere til klarere lovgivning.Danske Handicaporganisationer har anført, at det differentierede udvidede, friesygehusvalg forudsætter, at patienten aktivt tager stilling til forskellige valgmulig-heder og rettigheder. Det kan være en udfordring for personer med handicap, her-under personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Danske Handi-caporganisationer har foreslået, at det fremhæves, at sundhedsvæsenet i højeregrad skal sikre en løbende information og inddragelse af alle patienter – også per-soner der pga. et handicap har behov for støttet kommunikation.På baggrund af de modtagne høringssvar er det i lovforslaget bemærket, at re-gionsrådet i dag senest 8 hverdage efter, at et rådets sygehuse har modtaget hen-visning af en patient, skal oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse ellerbehandling, jf. § 90, stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010 omret til sygehusbehandling. De foreslåede ændringer af sundhedslovens § 90, stk. 1,nr. 2, er dels en konsekvens af, at retten til udvidet frit sygehusvalg til diagnostiskeundersøgelser overflyttes fra § 79 til § 82 a, og dels en ændring, således at regio-nernes oplysningspligt udvides til også at omfatte den foreslåede ret til udredning i§ 82 b. Regionsrådet skal således senest 8 hverdage efter, at rådets sygehuse harmodtaget henvisning af en patient, oplyse patienten om dato og sted for påbegyn-delse af udredningsforløbet, ligesom patienten senest 8 dage efter at være henvist(også inden for samme afdeling) fra udredning til behandling skal informeres omdato og sted for behandling m.v.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil informere om både retten til hurtigudredning i sygehusvæsenet, jf. § 82 b, og differentieret udvidet frit sygehusvalg, jf.§ 87.Patientombuddet har opfordret til, at det i sundhedslovens § 90 præciseres, atregionsrådet er forpligtet til at informere patienten om retten til udvidet frit sygehus-valg, når en kirurgisk behandling aflyses.På baggrund af Patientombuddets bemærkninger er der i lovforslaget medtaget enpræcisering af § 90, stk. 1, nr. 2.3.5. Befordring
Side 9
Danske Regioner har anført, at der er behov for at præcisere, hvorvidt de patienter,hvor det ikke er muligt at udrede inden for 30 dage, har ret til befordringsgodtgørel-se, såfremt patienten benytter det frie valg til at vælge videre udredning og eventu-el behandling uden for regionen.Danske Handicaporganisation har udtrykt kritik af de nugældende regler, hvor bor-geren selve betaler transport til og fra det private sygehus, og foreningen har fore-slået, at der indføres en kompensationsordning for personer med handicap, dadisse udgifter til transport er større grundet transport af personlig assistent og lign.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at en patient som ud-gangspunkt selv skal arrangere og betale for befordring til undersøgelse og be-handling i sundhedsvæsenet, men at der i visse situationer er mulighed for at fåbefordring eller befordringsgodtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1496 af 16. decem-ber 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Detfremgår af lovforslagets bemærkninger, at retten til hurtig udredning også vil væreomfattet af de samme regler i sundhedsloven om befordring til sygehusbehandling,som er gældende i dag, jf. § 171 i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010. Be-kendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven vilblive justeret i overensstemmelse hermed. Som udgangspunkt vil personer, somhar benyttet det frie sygehusvalg i forbindelse med udredning eller det differentie-rede udvidede frie sygehusvalg, således alene have ret til befordringsgodtgørelsesvarende til, hvad personen ville have været berettiget til, hvis behandlingen havdefundet sted på det sygehus, regionsrådet ville have visiteret personen til. I forholdtil transport af personlig assistent bemærkes det i øvrigt, at der i de tilfælde, hvorpersonen selv er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse, er mulighedfor at få befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen har været nød-vendig på grund af personens alder eller fysiske eller psykiske helbredstilstand, jf.bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordrings-godtgørelse efter sundhedsloven.3. 6. Venteinfo.dkDanske Regioner har opfordret til, at systemet bag venteinfo.dk optimeres, såledesat valide retningsgivende ventetidsoplysninger er tilgængelige for patienter ogsundhedspersonale.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan hertil bemærke, at det fremgår afkommissoriet for udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsnet, at udvalgetskal vurdere potentialet for en bedre anvendelse af kapaciteten på sygehusene.Der skal bl.a. udarbejdes en analyse af kapacitetsudnyttelsen på tværs af sygehu-se og regioner, samt modeller for understøttelse heraf. Som led heri indgår bl.a.beskrivelser og vurderinger af i hvilket omfang, at venteinfo indgår i denne under-støttelse.3.7. Hjemmel til at fastsætte regler om krav til dokumentation m.v. fra de pri-vatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftaler, jf. § 87, stk. 5, nr. 3.Forsikring & Pension har spurgt til, hvorvidt § 87, stk. 5, 3. pkt. kan medføre yderli-gere dokumentationskrav end i dag.Den foreslåede § 87, stk. 5, nr. 3, er en videreførelse af gældende ret, jf. den nu-gældende § 87, stk. 6, hvorfor der ikke tilsigtes ændringer.
Side 10
3.8. Klage- og erstatningsområdetDanske Regioner har bemærket, at Patientombuddet er takstfinansieret, og et sti-gende antal klager som følge af, at der fastsættes nye patientrettigheder, også vilhave økonomiske konsekvenser for regionerne. Danske Regioner har lagt til grund,at dette vil indgå i evalueringen af lovkomplekset om Patientombuddet i 2014.Patientforsikringen har bemærket, at en lovregel om en udredningsgaranti for allesygdomme på 30 dage vil medføre, at mange vil søge erstatning under henvisningtil, at garantien ikke er overholdt. Patientforsikringen anslår med forbehold, at derkan blive tale om 250 ekstra sager om året.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at det i lovforslagets al-mindelige bemærkninger vil fremgå, at vurderingen af, om der i en sag pålæggesansvar efter patientforsikringsordningen som følge af manglende overholdelse afde foreslåede regler om ret til hurtig udredning eller udvidet frit sygehusvalg vilkunne føre til ansvar i forbindelse med ventetid, som er kortere end de fastsattefrister. Omvendt vil et erstatningsansvar kunne afvises, selv om en patient harventet længere på at blive udredt end foreskrevet i reglerne, eksempelvis hvis hen-synet til patientens helbredstilstand har tilsagt noget andet.En overtrædelse af den foreslåede ret til udredning inden for 30 dage medførersåledes ikke uden videre erstatning efter de gældende erstatningsregler.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal endvidere bemærke, at det er for-ventningen, at merudgifter ved ret til hurtig udredning vil blive modsvaret af min-dreudgifter i form af færre klager og erstatningssager som følge af bedre tilrettelag-te udredningsforløb, og at forslaget derfor samlet set er udgiftsneutralt for Patient-ombuddet og Patientforsikringen.Patientombuddet har i høringssvaret foreslået en række præciseringer af mulighe-derne for at klage i forbindelse med retten til hurtig udredning, jf. § 82 b, og detdifferentierede udvidede frie sygehusvalg, jf. § 87. Bl.a. er det foreslået, at det an-gives, at Patientombuddet også kan tage stilling til det lægelige skøn, jf. klage- ogerstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har på baggrund af bemærkningerne fraPatientombuddet præciseret lovforslagets bemærkninger om klagemuligheder iforhold til rettigheder i medfør af den foreslåede § 82 b og § 87.3.9. ØkonomiLægeforeningen har i høringssvaret bemærket, at vurderingen af lovforslagetsøkonomiske konsekvenser efter foreningens opfattelse er meget optimistiske, dahurtig udredning kræver permanent, forøget kapacitet. Samtidig har foreningenpåpeget, at det er vigtigt at sikre, at der ikke sker en ressourceflytning fra andreområder som f.eks. psykiatrien, kvalitetsudvikling, sundheds-IT eller uddannelsefor at imødekomme retten til hurtig udredning.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det af økonomiaftalen medregionerne for 2013 fremgår, at de ressourcer, der frigives som følge af, at de en-kelte sygehuse opnår større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen af pati-
Side 11
enterne (som følge af den differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg) anvendestil yderligere at styrke sundhedsindsatsen, herunder til en styrket diagnostisk ind-sats i forbindelse med indførelsen af en ret til hurtig udredning.BPK har anført, at lovforslaget forlænger den tid, som patienter skal vente på be-handling. I den forbindelse har BPK henvist til indledningsvise beregninger gen-nemført af Dansk Erhverv på data fra Danmarks Statistik, som ud fra det oplysteindikerer, at alene en forlængelse af ventetiden med en måned på de femten hyp-pigste operationer gennemført på beskæftigede, vil medføre et tabt arbejdsudbudpå årsbasis på 1.000 årsværk eller hvad der svarer til et velstandstab på ca. 600mio. (udregnet på basis af gennemsnitlig værditilvækst pr. privatbeskæftiget). Med-tages øvrige operationer og ikke mindst behandlinger af ikke operativ karakter viltabet efter BPKs vurdering være betydeligt større. På den baggrund er det efterBPKs opfattelse misvisende ikke at medregne de økonomiske konsekvenser vedr.det tabte arbejdsudbud i forbindelse med vurderingen af lovforslagets økonomiskekonsekvenser.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at velstandseffektenaf et udvidet frit sygehusvalg med henholdsvis 30 og 60 dages ventetid bør ses isammenhæng med retten til hurtig udredning inden for 30 dage. Et hurtigere ud-redningsforløb må her – ud fra de samme overvejelser som BPK og Dansk Erhvervanfører – føre til en velstandsgevinst, idet patienternes samlede behandlingsforløbforkortes i forhold til gældende praksis. En ventetid på udredning og en ventetid påbehandling må således i mange tilfælde forventes at have den samme effekt påarbejdsudbuddet. Ministeriet finder således ikke, at det entydigt kan konkluderes,at ventetiden på behandling stiger, f.eks. ved lidelser, hvor der hidtil har megetlangtrukne udredningsforløb.Ved sammenligning af velstandseffekter ved to dele af lovforslaget bemærkes det iøvrigt, at retten til hurtig udredning som udgangspunkt omfatter alle patienter, somer henvist til sygehus mhp. udredning, mens retten til udvidet frit sygehusvalg ale-ne omfatter de patienter, som oplever mere end hhv. 30 eller 60 dages ventetid idet offentlige.3.10. Præcisering af § 86 om frit sygehusvalgI forhold til lovforslagets præcisering af, at et sygehus kan afvise at modtage per-soner fra egen eller andre regioner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssigeårsager, har Lægeforeningen påpeget, at det er vigtigt at sikre, at patienter kunafvises i tilfælde af reelle kapacitetsmæssige årsager. Lægeforeningen har desu-den foreslået, at udviklingen på området monitoreres.Ældremobiliseringen har oplyst, at foreningen har forståelse for, at regionerne skalsørge for bedst mulig kapacitetsudnyttelse, men at der i dele af landet vil værestore afstande inden for regionen, og at ældres behov for tryghed i et nærmiljø, dekender, taler for, at man i videst muligt omfang behandler dem på hospitaler inærmiljøet.Det Etiske Råd har påpeget, at patienter kan have nogle særlige grunde til at væl-ge et bestemt sygehus i lokalområdet, og hvis patienten som en mulig konsekvensheraf vælger at acceptere en forlænget ventetid, bør patientens ønske imødekom-mes. Det vil efter Rådets opfattelse antageligt især dreje sig om ældre patienter,
Side 12
som føler sig trygge ved et bestemt sygehus, og for hvem det er vigtigt, at familienbefinder sig lige i nærheden. Rådet mener, at det er vigtigt at tage sådanne hen-syn, særligt over for ældre og skrøbelige borgere.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at begrænsningen iden foreslåede § 86, stk. 2, alene er aktuel, hvor der konkret er kapacitetsmæssigeudfordringer, og hvor en pligt til ubetinget optag af patienter vil stride imod hensy-net til de øvrige patienter på afdelingen, ligesom det må lægges til grund, at kapa-citetspresset vil medføre en vis ventetid for den pågældende patient. Begrænsnin-gen er kun afgrænset til konkrete afdelinger, og kun i det tidsrum, hvor der konkreter udfordringer. Det vil således være muligt, såfremt det er fagligt forsvarligt, attage hensyn til patienter, som måtte ønske at vente.4. Øvrigt4.1. Ret til rehabiliteringDansk Sygeplejeråd opfordrer til, at patienters rettigheder efter behandling er af-sluttet styrkes, eksempelvis ved en ret til rehabilitering. Alternativ foreslår DanskSygeplejeråd, at der udarbejdes forpligtende, kliniske retningslinjer, som kan an-vendes i kommunerne og regioner for rehabilitering af bestemte patientgrupper.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at når patientenudskrives fra sygehus er al videre rehabilitering et kommunalt myndigheds- ogfinansieringsansvar, hvorimod udredning og behandling, som dette lovforslag ved-rører, er en sygehusopgave. Det skal bemærkes, at regeringen har fokus på detsammenhængende patientforløb – til og fra sygehus. Således er der iværksat enrække initiativer, som skal styrke kommunikation og sammenhæng mellem syge-huse, kommuner og almen praksis om den opfølgende indsats i det nære sund-hedsvæsen. Bl.a. arbejdet med Danske Regioner og KL om potentiale for forbedretkommunal forebyggelse, handlingsplanen for den ældre medicinske patient, for-løbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (Kræftplan III),og midler fra finansloven 2012-2015 til nationale kliniske retningslinjer, der beskri-ver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper. Her-udover har regeringen i det pågående arbejde med evaluering af kommunalrefor-men fokus på uhensigtsmæssige snitflader på sundhedsområdet, herunder også iforhold til effektiv rehabilitering i kommunerne.4.2. Ret til medicingennemgangFarmakonomforeningen har foreslået, at retten til hurtig udredning i sygehusvæse-net suppleres med en ret til medicingennemgang af eksempelvis en læge, farma-konom eller farmaceut for alle patienter, som modtager 5 eller flere præparater.Det er Farmakonomforeningens opfattelse, at en sådan ret – og evt. pligt – vil kun-ne spare regionerne for udgifter til genindlæggelser, fejlslagne behandlinger ogunødige sygesikringstilskud. Dertil kommer udgifter til hjemmehjælp m.v. til isærældre patienter, som efter foreningens opfattelse på grund af forkert medicinfor-brug, har en forringet funktionsevne.Det er lægernes opgave – inden for rammerne af reglerne om lægers omhu ogsamvittighedsfuldhed – at sørge for, at deres patienter er korrekt medicineret. Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse støtter den indsats, som er igangsat af Dan-ske Regioner med henblik på at reducere antallet af patienter, der er får mangelægemidler samtidig (polyfarmaci). Farmaceuter og farmakonomer spiller en vigtig
Side 13
rolle i forhold til at rådgive borgerne, når lægemidler udleveres på apoteket. Mini-steriet finder imidlertid, at det er vigtigt at opretholde en entydig ansvarsfordeling,således at medicingennemgang foretages af lægerne.4. HøringAlzheimerforeningen har fundet det beklageligt, at forslaget ikke er fremsendt di-rekte til foreningen og anmodet om få tilsendt relevante materiale fremadrettet.Tilsvarende er bemærket af Kost & Ernæringsforbundet. BPK har endvidere be-mærket, at foreningen ikke i første omgang modtog høringsmaterialet direkte fraMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal beklage, at lovforslaget ikke er frem-sendt direkte til Alzheimerforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og BPK. For såvidt angår BPK bemærkes det for god ordens skyld, at lovforslaget blev sendt ihøring til Dansk Erhverv. Hertil kommer, at lovforslaget i høringsperioden har værettilgængeligt på Høringsportalen.
