Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger. (Nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i friplejeboliger).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 03.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Venstre, og det er hr. Martin Geertsen. Værsgo.

Tak for det. I mangel af meget bedre, nemlig fru Louise Schack Elholm, har jeg lovet at læse følgende op:

Regeringen foreslår med dette lovforslag at nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. for almene boliger såvel som for friplejeboliger. Forslaget er en del af regeringens aftale med kommunerne om næste års økonomi.

Den kommunale grundkapital har i årevis været den model, som regeringer har benyttet til at skrue op og ned for antallet af tilsagn til almene boliger. Når man har villet sætte ekstra skub i byggeriet af almene boliger, ja, så har man nedsat den kommunale grundkapital fra 14 til 7 pct. Det har betydet, at antallet af tilsagn har været højt i årene med en kommunal grundkapital på 7 pct., da det i disse år har virket relativt billigere for kommunerne at finansiere nyt byggeri af almene boliger.

I årene med en kommunal grundkapital på 14 pct. har kommunerne afholdt sig fra at give så mange tilsagn til almene boliger. Det er derfor spændende at se, hvordan kommunerne reagerer på en nedsættelse af den kommunale grundkapital til 10 pct. Vil tilsagnene sætte kommunerne i gang og dermed på lidt længere sigt byggeriet af nye almene boliger, da det er billigere end i udgangspunktet, eller vil kommunerne afholde sig fra at give tilsagn i håbet om en yderligere nedsættelse af den kommunale grundkapital? Svaret ligger nok et sted midt imellem. Forslaget vil nok have en positiv effekt på antallet af tilsagn, men ikke i samme grad, som hvis den kommunale grundkapital blev nedsat til 7 pct.

Venstre mener, at det er fornuftigt at sætte den kommunale grundkapital ned, til trods for at vi er skeptiske over for, hvor stor en effekt det vil have. Men der er brug for at få gang i dansk økonomi. Og selv om en meget stor del af regeringens kickstart allerede foregår i den almene sektor, er det et af de håndtag, der kan skrues på. Det rejser dog unægtelig spørgsmålet, om der er risiko for en lille overophedning inden for det relativt lille marked, som arbejder med Danmarks almene boliger. Bl.a. det ønsker Venstre at få belyst klarere.

Venstre er med andre ord positivt stemt over for dette lovforslag. Og da jeg har fået forståelsen af, at De Konservatives ordfører ikke havde mulighed for at være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti sige, at De Konservative også støtter dette lovforslag.

Hvis man virkelig vil se mig på glatis nu, skal man stille tonsvis af korte bemærkninger til det her.

Det er der nok nogle, der gerne vil se, men der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan Johansen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokraterne ønsker en aktiv boligpolitik og en alternativ almen boligsektor. Det er vigtigere end nogensinde før, at vi får skabt vækst rundtom i landet og nye job til danskerne. Især i byggesektoren er der brug for, at vi trækker i arbejdstøjet og sætter gang i beskæftigelsen. Byggebranchen har været hårdt ramt af krisen, og mange steder i landet har været præget af, at kommunerne ikke har haft råd til at igangsætte nybyggeri af almene boliger. Med kommuneaftalen for 2013 har vi taget et skridt i den rigtige retning.

Vi synes, det er en god idé at nedsætte den kommunale grundkapital og kapitalindskuddet i friplejeboliger. Det giver kommunerne friere og mere fleksible rammer for at føre en aktiv boligpolitik til gavn for lejerne og de ældre. Samtidig skaber tiltaget arbejdspladser i byggesektoren.

Vores lovgivning skal give kommunerne de bedste muligheder og redskaber for at skabe et godt lokalt by- og boligmiljø. Det vil Socialdemokraterne gerne være med til at sikre. Med dette forslag giver vi et mere stabilt lovgrundlag for at føre boligpolitik. Frem til 2016 kan man i kommunerne regne med et grundkapitalindskud i nye almene boliger på 10 pct. frem for de tidligere 14 pct.

Det bliver altså billigere for kommunerne at opføre almene boliger, og derfor får de mere luft i budgetterne til at satse på nye byggeprojekter. Det er noget, der kommer de lokale bygmestre til gode, fordi det betyder flere opgaver. Private leverandører af friplejeboliger vil også have færre udgifter til at bygge nye boliger. Det vil bl.a. betyde, at der kan bygges flere bofællesskaber for seniorer og almene boliger til mennesker med handicap.

Forslaget er god socialdemokratisk politik. Det er afgørende for os, at der er gode boliger til alle, uanset hvor i landet man bor, og at vi skaber vækst og arbejdspladser, så vi kan sikre os, at vi kommer sikkert igennem krisen. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget, og jeg skulle sige fra SF, at de også støtter det; de er nemlig ikke til stede.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dette lovforslag omhandler nedsættelse af kommunal grundkapital og kapitalindskud. Lovforslaget har til formål at understøtte kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik.

Dette lovforslag handler om at sætte det kommunale grundkapitalindskud ned fra 14 pct. til 10 pct. af anskaffelsessummen fra den 1. juli 2012 og – som udgangspunkt – til udgangen af 2016. Samtidig forhøjes realkreditbelåningen fra 84 pt. til 88 pct. af anskaffelsessummen. Lovforslaget gør det billigere for private friboligleverandører, ligesom det forventes i et begrænset omfang at understøtte aktiviteter i byggesektoren. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, og dette er i sig selv positivt. Lovforslaget har tilbagevirkende kraft for tilsagn givet i perioden fra den 1. juli 2012 til den 1. december 2012.

Da der er tale om en ændret byrdefordeling mellem stat og kommune til gunst for kommunerne, og da loven ikke har konsekvenser for andre parter, herunder beboerne og kreditinstitutterne, er der ikke problemer forbundet hermed. Dette lovforslag påvirker heller ikke beboerbetalingen.

Høringssvarene har været positive, og der er ikke kommet nogen kritikpunkter, og det tæller også på positivsiden i forhold til at stemme for forslaget. Dansk Byggeri skriver, at lovforslaget understøtter kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik.

Der er indkommet spørgsmål fra Danske Handicaporganisationer om institutionalisering, som de er nervøse for. Det handler dette lovforslag ikke om, men derfor synes jeg stadig væk, vi skal have det med i vores overvejelser, når vi vedtager lovforslag her i Folketingssalen, der vedrører folk med handicap. Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Godt. Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører i talerrækken, og det er fru Linda Kristiansen fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I fravær af fru Liv Holm Andersen har jeg fået lov at holde hendes ordførertale. Med lovforslag L 3 gøres det billigere for kommunerne at sætte gang i nybyggeriet, idet den kommunale grundkapital nedsættes fra 14 til 10 pct. Tiltaget er godt, da det kan give kommunerne et byggeboost.

Derfor har det også været efterspurgt af flere kommuner ligesom lovforslagets anden del, som går ud på at aftale den kommunale andel for en længere periode, så der bliver større stabilitet og sikkerhed. Radikale Venstre er glad for her at kunne efterkomme kommunernes ønsker og støtte boligministerens forslag til fremme af mere nybyggeri i kommunerne.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste taler i ordførerrækken, og det er hr. Lars Dohn for Enhedslisten. Værsgo.

Man skal vist være hurtig i dag for at nå det hele.

Når det drejer sig om støtte til den almene boligsektor, især nybyggeri, er det klart, at det jo er en af Enhedslistens hjertesager, og da det jo også er nævnt i regeringsgrundlaget, at der skal ske en billiggørelse eller en ændring af finansieringen af den almene boligsektor, er det også noget af det, vi ser frem til sammen med denne regering at få lavet fremover. Jeg havde selvfølgelig også gerne set, at det havde været med i lovprogrammet allerede nu, så jo tidligere, jo bedre, havde jeg nær sagt.

Det er også sådan, som den socialdemokratiske ordfører allerede har nævnt, at det her jo er en win-win-situation for det danske samfund, fordi der mangler boliger, der er til at betale. I går kunne man læse i dagspressen, at et værelse på 15 m² i København skulle afregnes med 4.400 kr. om måneden. Det er mere, end SU'en er på, og hvis de herværende medlemmer havde ganget deres kvadratmetertal i deres egne boliger med den udgift, ville der heller ikke blive meget tilbage af vederlaget. Så vi er en situation, hvor der er behov for, at der bygges boliger, der er til at betale, og også behov for en almen boligsektor, der er mere tilgængelig end den, vi har for øjeblikket.

Der mangler også arbejde i byggesektoren, og det er også sådan, at der er masser af fornuft i at udskifte den gamle energislugende boligmasse, vi har. Det er sådan, at jeg forleden dag læste en bog fra 1970, hvori man lagde perspektiverne for boligsektoren frem, og hvori man sagde, at boliger ikke skal benyttes mere end 60 år, så skal de rives ned igen og fornys. Og så må man sige, at vi altså så har store opgaver, hvis vi vil leve op til de forudsætninger og de visioner, man havde dengang. Derfor er nedsættelsen af bidraget rigtig vigtigt.

Det er også vigtigt at få ændret balancen mellem ejer- og lejeboliger i et samfund. Det er jo sådan, at de samfund, der har mange lejeboliger, er gået mere stabilt igennem den kapitalistiske krise, så alene for at fremtidssikre det danske samfund – og det er jo også en af regeringens målsætninger, nemlig at stabilisere økonomien – er det også rigtig vigtigt.

Man vil så også gå ind og sikre friplejeboliger. Jamen nu må vi se, når der her til foråret kommer en evaluering af friplejeboligloven. På forhånd tror jeg godt at jeg kan sige for Enhedslisten, at det ikke lige er vores kop te, men lad os se, hvad den evaluering siger. I den evaluering, der kommer af friplejeboliglovgivningen, må vi så give vores bidrag til, hvor meget der skal ændres.

Med de ord vil jeg gerne sige, at vi vil kunne støtte forslaget, muligvis med en opdeling ved afstemningen i almen sektor og friplejeboligsektor. Men det vender vi tilbage til under udvalgsarbejdet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Næste ordfører i talerrækken er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her på vegne af vores boligordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Det, jeg vil sige, er, at regeringen med det her lovforslag vil nedsætte den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. for almene boliger for at sikre aktivitet i byggebranchen og for at imødekomme et angiveligt behov for opførelse af almene boliger. At vi i Liberal Alliance ikke er positive over for forslaget, skyldes forskellige ting.

Forslaget lægger jo op til at bruge offentlige midler på opførelse af nye almene boliger. Men skulle vi ikke lige holde fast i, hvad almene boliger er? Det er statsstøttede boliger, hvor der ydes statsstøtte til visse boligformer. Imidlertid skeles der ikke til beboernes ressourcer, og man kan altså komme i den situation, at der ydes statsstøtte til ressourcestærke personer. Det synes vi ganske enkelt er besynderligt. Det betyder jo f.eks., at et velhavende ægtepar kan sælge deres villa og flytte ind i en ny bolig med statsstøtte.

Så kan man jo sige, at man med lovforslaget vil skabe vækst i byggebranchen. Det er rigtigt nok, for der vil naturligvis komme noget aktivitet i byggebranchen, og det vil være godt. Men helt generelt er vi af den overbevisning, at pengene ganske enkelt kan bruges bedre ved at sikre, at staten holder sig ude af den her type projekter.

Så vil jeg sige lidt om selve indholdet i lovforslaget. Når staten skal stille en lånegaranti, skyldes det jo, at der er en reel risiko forbundet med investeringen. Det virker besynderligt, at en regering, som jo i mange år har råbt op om den finansielle sektors uansvarlige adfærd, så, når det kommer til at bevilge risikable lån fra statens egen side, tilsyneladende lader andre regler gælde. I det lys virker det underligt, at man vælger at øge lånegrænsen i realkreditloven fra 84 pct. til 88 pct. Når almindelige mennesker kun må låne op til 80 pct., skyldes det jo, at man vil beskytte realkreditinstitutterne mod store tab.

Yderligere virker det besynderligt, at den type realkreditlån, man har valgt, er den mest risikable lånetype, nemlig flekslånet. Hvis tilfældet er, at renten stiger til eksempelvis 5 pct., hvilket jo ikke er utænkeligt – vi er nogle her, der kan huske langt højere renteniveauer – så skal staten af med ret mange penge, da lejerne jo kun skal betale de 2,8 pct. af lånets størrelse. Det kan faktisk blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne.

Vil man sikre, at der kommer øget aktivitet i byggebranchen, er svaret jo egentlig ret simpelt: sæt skatten ned og fjern nogle afgifter, der besværliggør arbejdet og aktiviteten i branchen. Og hvis man samtidig afbureaukratiserer området, skal aktiviteten nok komme, og vi vil få bygget de boliger, der efterspørges, også uden direkte eller indirekte støtte fra det offentlige.

Så Liberal Alliance er ikke positivt stemt over for dette forslag.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Hr. Lars Dohn fra Enhedslisten, værsgo.

Nu ved jeg jo ikke, om det var boligerordføreren, hr. Joachim B. Olsens ord, eller om det var ord fra det ærede medlem, der er på talerstolen.

Det er jo en kendt sag, at Liberal Alliance har den holdning, at boligen er en vare ligesom alt andet, og kan man ikke opnå den vare, jamen så må man undvære den.

Der blev nævnt, at det var lidt uacceptabelt, at man skulle understøtte, at nogle, hvis de egentlig havde penge nok, kunne komme til at få noget understøttelse gennem den her subsidiering.

Er det ikke sådan, at Liberal Alliance også opfatter rentefradrag og skattestop for ejerboliger som en form for subsidiering? De tal, jeg har set, viser i hvert fald større subsidiering til ejerboligsektoren end til den almene boligsektor.

Ordføreren.

Med den skattepolitik, der er ført i det her land, og med det skattetryk, der er, er det jo præcis sådan, at der er blevet indført forskellige former for lettelser i forhold til folks tilværelse. Og hvis man tilrettelægger skattepolitikken og vi er på et niveau – f.eks. det niveau, Liberal Alliance foreslår, altså en skat på 40 pct. – så vil der være en række af de her tiltag, også vedrørende forrentningen på boliger, der vil være ganske overflødige helt af sig selv.

Så kunne vi finde sammen om det, vil jeg sige til hr. Dohn, vil det give en god fremtid for dansk boligpolitik.

Hr. Lars Dohn har ikke indskrevet sig for en anden kort bemærkning, men den vil hermed være givet. Værsgo.

Tak for det. Er det ikke sådan, at hvis nu en person med høj indtægt vælger at bo i den almene sektor, har man ikke noget fradrag, og så bliver man faktisk ret så hårdt beskattet?

Hvori ligger egentlig fordelen, hvis man nu skulle komme til at bo i den almene sektor og alligevel have en normal eller høj indtægt?

Ordføreren.

Nu ved hr. Dohn jo udmærket godt, at med det renteniveau, der er lige nu, spiller rentefradraget faktisk en meget, meget begrænset rolle. Derfor vil forskellen jo blive meget lille. Jeg går ud fra, at hr. Dohn er fuldstændig bekendt med det. Nu aner jeg ikke, om hr. Dohn bor i privatbolig eller til leje, men det er jo sådan i virkelighedens verden, at det ikke spiller nogen særlig rolle i øjeblikket. Så der vil overgangen være til at overse.

Virkeligheden i det her lovforslag, som vi taler om i dag, er, at der altså er statsstøttede midler for at skaffe boliger, som også kan anvendes af dem, der ikke har behov for det, og det er vi simpelt hen imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til næste taler i ordførerrækken. Det er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

På vegne af fru Benedikte Kiær, som ikke kan være til stede, fordi hun sidder i forhandlinger et andet sted, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti tilkendegive følgende:

Lovforslaget her er et resultat af aftalen om kommunernes økonomi for 2013. Med forslaget nedsættes den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2016, og dermed vil kommunerne få mindre udgifter, mens staten skal bære en større del af udgifterne.

Samtidig er det forventningen, at forslaget vil betyde, at et øget byggeri af almene boliger, svarende til ca. 700 boliger om året, vil medføre flere ordrer til byggeriet og således en større efterspørgsel og forhåbentlig flere arbejdspladser og fastholdelse af de arbejdspladser, der allerede er. Det er selvfølgelig positivt. Men opførelsen af de almene boliger vil også betyde, at forslaget samlet set vil medføre offentlige merudgifter, og der mangler vi at se en finansieringsplan for, hvordan man vil gøre det.

Det skal vi selvfølgelig have afklaret i det udvalgsarbejde, der ligger foran os. Når det er afklaret, og når vi har accepteret det, vil Det Konservative Folkeparti støtte forslaget, men indtil da må dette stå hen i det uvisse.

Tak til ordføreren. Hermed er vi nået til ministeren for by, boliger og landdistrikter. Værsgo.

Først vil jeg sige tak for den brede opbakning til det her forslag. Når vi laver så markante ændringer i støtte og tilsagn til vores almene boliger, synes jeg, at det er vigtigt, at der er bred opbakning til det.

Hr. Martin Geertsen rejste på vegne af fru Louise Schack Elholm og V og K et spørgsmål om, om der muligvis kunne være overophedning i det her. Jeg har lige kigget på tallene, og jeg kan se, at der med hensyn til igangværende alment byggeri var 11.311 boliger i 2011, og vi regner med, at der i 2012 vil være 10.030 boliger. Og jeg vil godt sige, at det skal ses i forhold til, at vi har en byggebranche, som virkelig er nødlidende i øjeblikket. Jeg tror ikke, der er den store risiko for overophedning her.

Fru Karina Adsbøl rejste spørgsmålet om handicappede og adgang, og jeg vil sige, at nye boliger bliver bygget efter de sidste nye forskrifter. I forhold til handicapadgang vil jeg sige, at det jo også er tænkt ind i det, men jeg modtager gerne et skriftligt spørgsmål, så følger vi op på den del af sagen.

Hr. Lars Dohn gav opbakning til nedsættelse af grundtilskuddet og grundkapitalen og bad om at få en opdeling. Det ligger ikke i tegningen til det, men jeg kan sige, at der kommer en evaluering af friplejeboligerne senere på året. I forhold til den del af det synes jeg, vi skal tage den dér.

Så har jeg bare en enkelt bemærkning til hr. Leif Mikkelsen. Jeg tror – og det er helt fair – at han ikke bryder sig om almene boliger, men man skal bare huske på, at der bor over 1 mio. mennesker i den sektor. Rigtig mange af dem, ikke alle, men rigtig mange, ville ikke have råd til en fornuftig bolig på ordentlige vilkår, hvis ikke der var den almene sektor.

Der findes 7.500 almene boligafdelinger i det her land, og jeg vil godt sige, at mange af dem er utrolig velfungerende. Man skal huske på, at det er ganske få, der er på den såkaldte ghettoliste. De fungerer hver eneste dag og skaber hjem og bolig for os mennesker, som ikke har råd til at købe os en ejerbolig. Og der vil jeg gerne sige, at havde vi ikke den almene sektor i Danmark, er jeg helt overbevist om, at så måtte vi opfinde den. Den dækker over 20 pct. af vores boliger i Danmark, og jeg vil godt sige, at folk virkelig valfarter til Danmark for at se, hvordan vi har opbygget en almen sektor med selvbestemmelse og demokrati, og hvor man faktisk ejer den afdeling, man bor i. Så jeg synes, at det var en underlig argumentation, men det er jo Liberal Alliances frie holdninger, der her gives udtryk for. Men det er bestemt ikke noget, jeg er enig i.

Så vil jeg sige, at forslaget er en del af kommuneaftalen, og jeg tager den brede tilslutning, der er – minus Liberal Alliance – som et udtryk for, at der også er bred enighed om den overordnede strategi bag forslaget, nemlig det at understøtte den kommunale boligpolitik. Og det gør vi ved at gøre det billigere for kommunerne at sætte gang i nybyggeriet og dermed også gang i beskæftigelse og vækst. Jeg ved, at bl.a. Aalborg Kommune har sat rigtig, rigtig meget byggeri i gang, efter at det her er kommet, og jeg har op til finanslovaftalen været opsøgt af flere borgmestre, som gerne så det kommunale grundtilskud sat ned.

I stedet for den her stop and go-politik, vi har haft, og som flere ordførere redegjorde for, med 7 pct. og 14 pct., og det, at man hamstrer undervejs, således at man er sikker på at få nok tilsagn, er det nu lagt fast, at det i 4 år er 10 pct., og det er jeg rigtig glad for at Folketinget bakker op om.

Det vil sige, at man på en eller anden måde har delt i porten her, sådan at man sikrer, at det nu bliver billigere at opføre ikke alene ældreboliger og ungdomsboliger, men også almindelige almene boliger. Det giver planlægningssikkerhed og en mere stabil byggerytme.

Jeg ser frem til et hurtigt udvalgsarbejde, så der kan skabes fuldstændig sikkerhed om vilkårene for de almene boliger. Tak for opbakningen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.