Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) og lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Lempelse af annonceringspligten samt styrket mulighed for kommuners og regioners deltagelse i selskaber).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 10.10.2012).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, som er hr. Torsten Schack Pedersen.

Da Venstres ordfører på lovforslaget ikke kan være til stede, skal jeg på hr. Preben Bang Henriksens vegne fremføre følgende:

Offentlige indkøb over 500.000 kr. skal i dag annonceres, jævnfør tilbudslovens regler. Tilbudslovens regler gælder for indkøb, der ikke er omfattet af EU's udbudsdirektiver. Ifølge lovforslaget skal denne pligt til annoncering ikke længere gælde de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser. Det drejer sig om ældrepleje, sundhed, socialvæsen, undervisning, juridisk bistand, hotel- og restaurationsydelser og kultur uanset ydelsernes størrelse.

Begrundelsen for ændringen er, at der angiveligt har været uforholdsmæssig meget administrativt bøvl med formuleringen af annoncer svarende til EU-udbud, ligesom der har været få aktører og dermed få bydende. Men selv uden annonceringspligt vil den offentlige udbyder da forhåbentlig udarbejde et skriftligt kontraktgrundlag med virksomheden, hvori de elementer, der fremgår af en annonce – beskrivelse, krav til budgiver, frister m.v. – alligevel skal angives. Så jeg tror, at man i vidt omfang kan sætte spørgsmålstegn ved omfanget af den omtalte besparelse. Derudover kan jeg slet ikke se, hvorledes det skulle være ekstra vanskeligt at annoncere efter juridiske ydelser eller hotelovernatning og undervisning. Der er tale om veletablerede markeder med stor konkurrence.

Venstre er imod, fordi en afskaffelse af annonceringspligten vil forringe konkurrencen og væksten i erhvervslivet, og reelt betyder det yderligere omkostninger for det offentlige. Herudover er risikoen for kammerateri og vennetjenester større, når arbejdet tildeles uden offentlig annoncering. Venstres holdning er på den måde i overensstemmelse med næsten alle erhvervsorganisationernes høringssvar, herunder Dansk Byggeri og Dansk Industri.

Der er tale om et tilbageskridt i forhold til de nuværende regler, som sikrer en effektiv konkurrence og gennemsigtighed på markedet. Der er herudover tale om et tilbageskridt i forhold til regeringsgrundlagets målsætning om øget konkurrence. I øvrigt er det et paradoks, at man vil afskaffe annonceringspligten og således selv finde sine samarbejdspartnere og samtidig reducere det offentliges konsulentforbrug. Det hænger ikke sammen.

Lovforslaget indebærer herudover, at der ikke skal være annonceringspligt ved kommunernes arbejde for andre offentlige myndigheder. En række andre opgaver vil herefter ikke blive annonceret. Bestemmelsen strider imod regeringens mål om større offentlig-privat samarbejde, og den skader den private beskæftigelse. Manglende annoncering vil herudover hæmme muligheden for prissammenligninger i forhold til private aktører på markedet. Venstre er derfor også imod denne del af lovforslaget.

På tilsvarende vis er Venstre imod den del af forslaget, der hæver grænsen for udbud ved interkommunalt arbejde fra 500.000 kr. til 1,5 mio. kr. I dag må regioner og kommuner deltage i et selskab, hvis selskabets omsætning udadtil – det vil sige til andre end regioner og kommuner – ikke overstiger 25 pct. Overskrides denne grænse i dag, skal kommunen trække sig ud af selskabet. Grænsen ønskes nu forhøjet til 50 pct. Begrundelsen er ifølge lovforslaget, at der derved skabes bedre muligheder for kommuners og regioners aktive deltagelse i selskaber. Og det er sådan set problemet, at kommuner og regioner skal have bedre mulighed for aktiv deltagelse i selskaber. For kommuner og regioner vil herved blive større kommercielle markedsaktører med deraf følgende konkurrenceforvridning i forhold til private aktører. I Venstre vil vi sikre reel konkurrence og udvikling i den private sektor, så også det element i lovforslaget er Venstre imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger. Vi går til den næste ordfører i ordførerrækken. Det er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.

I Danmark har vi en stærk og velfungerende velfærdsstat, og den skal vi selvfølgelig værne om og passe på. Det kræver, at vi hele tiden sikrer, at det offentlige har de bedst mulige rammebetingelser for at udføre arbejdsopgaverne. Vi skal stræbe efter minimalt bureaukrati i den offentlige sektor og gøre, hvad vi kan, for at arbejdet glider så effektivt som muligt. Hvis vi skal gøre systemet mere smidigt, må man i de enkelte kommunalbestyrelser kunne træffe de bedste beslutninger for sin kommune, og så skal vi selvfølgelig gøre det.

Den foreslåede ændring af tilbudsloven er en rigtig god idé. Som bekendt består lovforslaget af to dele. Først vil lovforslaget lempe annonceringspligten. Det betyder færre administrative byrder for ordregiver, fordi vi med forslaget friholder kontrakter om de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser fra tilbudslovens regler om annonceringspligt. Det betyder ikke, at kommunerne ikke må konkurrenceudsætte, men at de ikke skal . Helt konkret kan det dreje sig om sundhedsydelser og sociale ydelser, juridiske tjenesteydelser, hotel- og restaurationsvirksomhed m.m. Ved at vi lemper annonceringspligten hos kommuner og regioner, vil det lette arbejdsgangen i det offentlige markant. Her er det vigtigt for mig at understrege, at der med lovforslaget altså ikke er lagt op til, at kommuner og regioner holder op med at konkurrenceudsætte disse ydelser, men derimod at de skal kigge på, hvornår det er hensigtsmæssigt at annoncere.

Undersøgelser har vist, at der er penge at spare, når kommuner og regioner ikke tvinges til at foretage offentlig annoncering af kontrakter af denne type. Teori og praksis er nemlig to forskellige ting. Praksis har vist, at der nogle gange er meget få leverandører på bestemte områder, og derfor er konkurrencen så lav, at priserne bliver for høje. Det betyder, at transaktionsomkostningerne ved annonceringen i sidste ende overstiger den besparelse, man opnår ved indhentning af tilbud. Det er dumt både for kommuner og tilbudsgivere. Lempelsen gælder selvfølgelig ikke for opgaver, hvor der er en klar grænseoverskridende interesse. Her gælder det EU-retlige krav om gennemsigtighed og annonceringspligt stadig.

Den anden del af lovforslaget styrker kommunernes muligheder for mellemoffentlige samarbejder. Det giver kommunerne en friere adgang til at udføre opgaver hos en anden offentlig myndighed og til at få udført opgaver af en anden kommune. Tilbage i 2006 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 548 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Det gav regioner og kommuner mulighed for at deltage i selskaber. Med det aktuelle lovforslag øges grænsen for den andel af omsætningen, der må stamme fra salg til andre end kommuner og regioner, fra 25 pct. til 50 pct. Grænsen skal stadig væk måles som et gennemsnit over 3 regnskabsår. På den måde forbedres kommunernes og regionernes muligheder for at deltage i selskaber. Med lovforslaget bliver det lettere for offentlige myndigheder at danne offentligt-private selskaber på områder, hvor det giver mening, fordi det offentlige har en særlig viden. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er meningen med lovforslaget, at kommuner og regioner skal bevæge sig ind på områder, hvor der i forvejen eksisterer et velfungerende privat marked.

Alt i alt kan det siges, at lovforslaget bidrager til at lette de administrative byrder i den offentlige sektor markant, og dermed vil det resultere i en mere effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer, da antallet af kontrakter, der skal annonceres, vil falde. På den måde får ordregiver altså mulighed for at tilrettelægge sine opgaver på den mest hensigtsmæssige måde. Derudover giver lovforslaget kommunerne og regionerne bedre muligheder for at danne mellemoffentlige samarbejder. I sin helhed handler lovforslaget altså om at skabe de bedst mulige rammebetingelser for de offentlige institutioner at agere inden for, og så er lovforslaget samtidig i overensstemmelse med regeringens ambition om at lette og forenkle Erhvervs- og Vækstministeriets område.

Modstandere af dette lovforslag er tilsyneladende tilhængere af kassetænkning og modstandere af at give frihed og vise tillid til de beslutningstagere, der sidder med opgaverne i praksis. Socialdemokraterne er modstandere af kassetænkning og fortalere for mere frihed til kommunerne. Derfor er vi naturligvis varme fortalere for forslaget.

Jeg skal huske afslutningsvis at meddele fra Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen, at Enhedslisten også kan støtte forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Hans Kristian Skibby.

Det virker egentlig på en måde lidt komisk, at hr. Benny Engelbrecht skal meddele, hvad Enhedslisten synes om det her lovforslag. Det er jo noget, der faktisk har groet i Enhedslistens baghave, kan man sige. Det er noget, der betyder, at der bliver mindre privat og mere offentligt.

Der er nogle, der politisk går ind for, at det skal være sådan, men vi er også nogle, der er stærkt bekymrede for, om det er den måde, som det danske samfund skal udvikle sig på. Vi er faktisk nogle, der synes, at det er et problem, at de private virksomheder bliver mere og mere pressede. Og det bliver de også med det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget.

Jeg noterede mig, at ordføreren under debatten om et andet lovforslag for en halv times tide siden sagde, at det var glædeligt, at der kun var et enkelt høringssvar, og at det høringssvar i øvrigt var positivt.

Her er der så en hel række af kritiske høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Håndværksrådet og alle mulige andre af dem, der typisk taler på private virksomheder og selvstændige erhvervsdrivendes vegne. Giver det ikke en vis grund til bekymring hos Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hvis hr. Hans Kristian Skibby havde siddet tættere på døren, end jeg gjorde, da hr. Frank Aaen lidt tidligere under behandlingen af denne sag ganske kortvarigt trådte ind i salen, så havde det været hr. Hans Kristian Skibby og ikke undertegnede, som havde fået lov til at stå her på talerstolen og meddele, at Enhedslisten kan støtte lovforslaget. Jeg tror, det indebærer en vis grad af tilfældighed, men jeg skal gerne lade gå videre til hr. Frank Aaen, at man også i fremtiden ønsker at blive tilgodeset i den retning fra Dansk Folkepartis side. Det skal jeg naturligvis sørge for at sige til ham.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at der har været en debat og dialog omkring det her lovforslag, men jeg synes også, at vi på en række områder har lyttet til de kommentarer, der er kommet ind. Jeg er også selv ret sikker på, at når det her kommer ud at virke i praksis – sådan vil det jo være, altså, vi skal se, hvordan det virker – så vil det faktisk give en lettelse i sidste ende – også for de virksomheder, som er leverandører.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jo, men altså med hensyn til det der med at lytte, så er det jo altid fint, at ordføreren siger, at Socialdemokraterne er parate til at lytte. Men det, jeg interesserer mig for, er, om Socialdemokraterne er rede til at handle. Det er jo lidt noget andet.

Altså, der er kommet en lang række kritiske høringssvar, hvor der udtrykkes bekymring for, at det her lovforslag forringer konkurrencen og giver færre vækstmuligheder for de danske virksomheder. Det giver mindre gennemsigtighed og mindre åbenhed omkring offentlige udbud. Det er uklart, hvornår en opgave overhovedet skal konkurrenceudsættes, og så er der det, at det faktisk ender med reelt at fordyre mange af de offentlige indkøb.

Det er nogle af de kritikpunkter, der er kommet, og det er da nogle meget væsentlige, grundlæggende kritikpunkter, som kommer fra så at sige hele den danske detailbranche. Rigtig mange private virksomheder har udtrykt den her bekymring, og så siger ordføreren: Jamen vi lytter. Det er fint, at man lytter – men hvordan handler man? Det er det, vi er interesseret i, og der synes jeg måske at ordføreren skulle prøve at reflektere lidt over, hvad man konkret vil gøre med de her mange kritiske høringssvar. Siden man gerne vil lytte, vil man så også gerne handle? Tak.

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min ordførertale, så er det jo altså sådan, at det meget ofte giver god mening at se på den konkrete opgave, inden man sender den i udbud, og inden man laver annoncering. Og det er lige præcis det, som er hele pointen, altså at vi sådan set har tillid til, at de enkelte kommuner er i stand til at foretage en udmærket vurdering af det. Der kan jeg så sige, at det åbenbart står i modsætning til hr. Hans Kristian Skibbys opfattelse, men lad nu det ligge.

Som det er allerede i dag, har kommunerne jo ikke pligt til at overlade opgaver til private, men kan vælge at udføre opgaven selv, og i de tilfælde, hvor den enkelte kommune vurderer, at det giver mening, kan den også lade en privat varetage opgaven. Sådan vil det også være i fremtiden.

Diskussionsspørgsmålet her er alene, om der skal være forpligtelser til at sende det ud i annoncering, hvilket er dyrt. Annonceringen kan også være dyr for de virksomheder, der byder ind. Altså, der er eksempler på, at annonceringen af opgaver af den her karakter faktisk også er med til at fordyre det for de virksomheder, der byder, og det skal man selvfølgelig tage med i betragtning.

Jeg er ret sikker på, at man i sidste ende vil se, at det her faktisk er en ganske god måde at tilgå området på.

Tak til ordføreren. Den næste fra ordførerlisten er Hans Kristian Skibby, der er ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Vi har tre relativt hurtigt overståede lovforslag her i Folketinget i dag, og de hører under den nye erhvervsminister – som jeg så kan set er nede at rådføre sig med sine embedsmænd. Det synes jeg også kan være vigtigt, i hvert fald i den her sag. For jeg var jo lidt hurtigt med at give lidt ros til regeringen – det var så til den tidligere minister, men jeg vil gerne lade den gå videre til også den nye, vi skal ikke være fedtede i dag – men rosen gælder bare desværre ikke det her lovforslag, for det lovforslag er altså for meget af det gode.

Jeg synes, at det er grundlæggende problematisk, at vi kan se, at der kommer så mange og så massive høringssvar fra så at sige alle de danske organisationer, som er brancheorganisationer og talerør osv. fra de danske frie erhverv, de danske brancher. Det er jo altså sådan, at vi i Danmark har problemer med at fastholde vores privatansatte, og at vi får flere offentligt ansatte. Det sidste har så været op og ned, kan man sige, men generelt er det vanskeligt at fastholde de private job i Danmark. Derfor er vi i Dansk Folkeparti meget bekymrede over det her forslag, for vi mener sådan set, at der er grund til bekymring. Vi tror på de bekymringer, som der bliver orienteret om i de høringssvar, vi har fået fra en lang række forskellige organisationer, nemlig fra Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Advokatsamfundet, Håndværksrådet osv. Der er rigtig mange. Hele vores transportsektor er også med i et af de her høringssvar. Der er grundlæggende grund til bekymring set i forhold til, at det her lovforslag reelt mindsker konkurrencen. Og når konkurrencen bliver formindsket, er der også risiko for, at væksten går fløjten i de private virksomheder. Det er ikke det, vi har brug for i dag. Vi har faktisk brug for, at vi stimulerer væksten, og at vi øger antallet af ting, der bliver sat i udbud til de private virksomheder for at skaffe private job i Danmark.

Mange af høringssvarene fremfører også, at det her lovforslag, hvis det bliver gennemført, vil medføre mindre gennemsigtighed og mindre åbenhed omkring hele processen i den kommunale og regionale forvaltning med hensyn til, hvornår man skal, og hvornår man ikke skal, eller hvornår man kan, eller hvornår man ikke kan konkurrenceudsætte en given opgave. Samtidig siger man også, at det her reelt vil fordyre de offentlige indkøb, fordi der måske vil være færre, der byder, og når der er færre, der byder, er der også nogle, der vil sige, at så er der sådan set ingen grund til at spidse pennen alt for meget i nedadgående retning.

Der er alt i alt en række risici, som jeg ikke synes regeringen har erkendt, og jeg synes heller ikke, at man kommenterer det godt nok i de kommentarer, vi har fået til de høringssvar, som er fremlagt her til behandlingen i Folketinget.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget på det foreliggende grundlag, og vi håber selvfølgelig, at erhvervsministeren vil anerkende, at de her høringssvar skal tages dybt, dybt alvorligt. Det gør man ikke bare ved at sige, at man vil lytte. Det gør man ved at handle. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, der er ordfører for Radikale Venstre.

Med det her lovforslag ønsker vi ikke at få færre udbud i den offentlige sektor, men vi ønsker at få smartere og mere gennemtænkte udbud i den offentlige sektor. I dag er det sådan, at hver eneste lille opgave i kommuner og regioner skal sendes i udbud. Det koster en masse penge for kommuner og regioner at administrere, og nogle gange får man heller ikke nok ud af det, fordi opgaven er for lille, til at det giver noget ude på markedet.

Generelt er det jo sådan, at udbud af en offentlig service eller opgave sikrer den laveste pris for staten, for kommunen eller for regionen og dermed for skatteyderne. Det sikrer mere konkurrence på markedet, og derved kommer der innovation og udvikling i virksomhederne. Men det er ikke sådan, at det er en god idé at sende alt i udbud, for hvis opgaven er lille og man ikke får nok ud af det ved at få det i udbud, så behøver man ikke gøre det, mener vi.

Med det her lovforslag tager vi pligten til at sende de her små såkaldte bilag II B-tjenesteydelser i udbud fra kommuner og regioner. Vi vil gerne have, at de ikke skal sende dem i udbud, men i stedet for koncentrere deres kræfter på at lave store, innovative og smarte udbud.

Lovforslaget giver også kommunerne øget mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Det giver stordriftsfordele.

En tredjedel af lovforslaget handler om den såkaldte omsætningsgrænse i de selskaber, hvor der sidder kommuner eller regioner. Den grænse øges fra 25 til 50 pct., og dermed øges grænsen for, hvor stor en andel af omsætningen der må komme fra salg til andre end kommuner og regioner. Kommunernes og regionernes mulighed for at deltage i offentligt-private selskaber styrkes på den måde, og det er også et ønske fra Radikale Venstres side.

Samlet set kan vi støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg beklager meget, men det er åbenbart kun mig, der interesserer sig for at stille spørgsmål til ordføreren i den her sag. Jeg synes altså, at det er grundlæggende problematisk, at vi har det her lovforslag, som ser ud til at kunne finde flertal her i Folketinget. Det Radikale Venstre er det parti, som vi andre fæster vores lid til, når det ikke skal gå alt for meget i den røde retning i den nuværende regering. Den ros skal hr. Andreas Steenberg naturligvis have. Faktisk er det også nogle gange lykkedes. Jeg har indtryk af, at De Radikale nogle gange får sat nogle gode aftryk, måske til mindre glæde hos SF osv., men det må man selv om.

Jeg vil gerne spørge om det her med EU-udbud, for nu nævner ordføreren jo det her med, at man er træt af, at kommunerne er forpligtet til at lave udbud i det hele taget. Men hvordan forholder De Radikale sig så til, at der jo bl.a. fra Dansk Folkepartis side har været rejst ønske om, at netop når EU's udbudsregler skulle revideres, ville man kunne hæve grænsen for, hvornår man skulle tvinges til at lave et EU-udbud, til eksempelvis 15 mio. kr.? Grunden til, at jeg spørger, er jo, at det netop er i forbindelse med EU-udbuddene, at regionerne og kommunerne gennem mange år har beklaget sig over, at de så er nødt til at lave noget meget, meget mere vidtgående udbudsmateriale og mere vidtgående beskrivelser end det, de gør ved de her små udbud, som det her lovforslag handler om.

Så der vil jeg egentlig gerne høre, om ikke ordføreren i det mindste anerkender, at problematikken om dårlige udbud og alt for meget bureaukrati er langt mere væsentlig i forbindelse med EU-udbud end det her.

Man skal overholde taletiderne her i salen.

Så er det ordføreren.

Reglen er, som Hans Kristian Skibby også er inde på, at opgaver over en vis størrelse i kroner og øre skal sendes i udbud, og det er en EU-regel. Det, vi diskuterer i dag, er så de opgaver, som ikke er store nok til at skulle i udbud, og om vi vil tvinge kommunerne til at sende dem i udbud alligevel.

Da vi havde EU-formandskabet, ved jeg at den tidligere erhvervs- og vækstminister netop havde på dagsordenen i forhandlingerne i EU at lempe de administrative byrder og de krav, der er, når der skal laves udbud i EU. Så vidt jeg husker, men jeg kan ikke huske det i detaljer, så fik vi også lempet de byrder, der lå der. Det er selvfølgelig et stort spil mellem mange lande, men det var jo den danske regerings position at se, om man kunne lave det, som hr. Hans Kristian Skibby spørger til, om.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men grunden til, at jeg synes, at det hænger lidt sammen, er selvfølgelig, at der er en meget større administrativ byrde ved at lave materiale til et lovpligtigt EU-udbud, end der er ved at lave et relativt uskyldigt udbud om, hvem der f.eks. skal lave kommunens revisionskontrol. Der er stor forskel, skulle jeg hilse at sige.

Men jeg vil gerne reflektere lidt over det her med de her mange høringssvar. Gør det ikke indtryk? Altså, nu hørte jeg så, at Socialdemokraterne gerne vil lytte til dem. Så vil jeg gerne høre, om De Radikale måske vil lidt mere end bare at lytte, for der er altså kommet en massiv kritik. Alle de private organisationer, dem, der driver vores private virksomheder i Danmark, har stor bekymring over det her lovforslag, fordi det giver mindre gennemsigtighed og dyrere varer og det ender med, at det kommer til at koste i den sidste ende. Derfor synes jeg måske, at ordføreren skulle prøve at reflektere lidt over, om man vil mere end at lytte. Er man også indstillet på at tilgodese nogle af de kritikpunkter, der er kommet fra de mange brancheorganisationer?

Ordføreren.

Sådan som jeg forstår høringssvarene, er erhvervsorganisationerne meget bange for, at kommuner, regioner og stat ikke vil sende opgaver i udbud. Det har de selvfølgelig en interesse i, og jeg sagde også i min indledende tale, at vi gerne vil have mere i udbud, og at vi gerne vil have, at kommuner og regioner bruger udbud til at skabe konkurrence på markedet, få lavere pris og skabe innovation. Det er bare ikke ensbetydende med, at det i alle henseender er en god idé at skabe bureaukrati omkring udbud, og det er jo det, man har gjort med sådan en lov her. Men nu afskaffer vi forhåbentlig den del af loven, der siger, at man skal sende det i udbud. Kommuner og regioner bruger en masse tid, penge og arbejdskraft på at sende hver eneste lille opgave i udbud, og det gør, at de ikke kan bruge tiden på at prioritere de store udbud, som virkelig kan batte noget. Det er det, vi gerne vil. Det er ikke, fordi vi vil have færre udbud – tværtimod.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karl H. Bornhøft som ordfører for SF.

Tak. Det er jo på en dag som denne, at man kan ende med at blive i godt humør. Det er nemlig positivt, at vi her står med et forslag, som er dagens andet initiativ til at mindske de administrative byrder. Det er da en god dag.

Som jeg har sagt tidligere i dag, er det, som vi i SF er optaget af, at skabe gode rammevilkår, fordi det er vejen til et sundt og stærkt erhvervsliv, og sjovt nok bør de samme betingelser gælde for det offentlige. Det her forslag letter faktisk administrationen for begge grupper, og i de tilfælde, hvor de er involverede i mindre udbudssager, vil det blive en lettelse for alle.

I udgangspunktet er SF tilhænger af annonceringspligten, men i bestemte tilfælde, som dette lovforslag forsøger at ramme, giver det altså mening at gøre det frivilligt. Det er vigtigt også at have tillid til, at andre kan træffe gode, snusfornuftige afgørelser. Det, der sker her, er jo, at man kan komme til at sætte fokus på de udbudssager, som virkelig betyder noget, dem, der kan flytte noget. Og der skal ikke herske tvivl om, at udbuddet skal benyttes – vel at mærke, når det giver mening.

Derfor vil jeg afslutningsvis sige, at SF kan bakke op om forslaget og også om forslagets anden del. Vi ser faktisk utrolig positivt på det. Og med fare for at komme til at støde Dansk Folkepartis ordfører vil jeg altså gøre opmærksom på, at det, at en minister og andre siger, at de vil lytte, faktisk er første betingelse for, at man overhovedet kan handle. Det er måske ikke så ringe endda.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det er da rigtigt, at den første ting, man skal gøre, er at lytte – man skal lytte, før man kan handle. Men det er jo også derfor, vi har den her førstebehandling. Det er jo egentlig for, at vi skal få nogle tilkendegivelser fra de partier, som har til agt at stemme det her lovforslag igennem. Og der har jeg altså indtil nu ikke kunnet høre nogen, der på nogen som helst måde tilnærmelsesvis går ind og forsvarer nogle af de her mange høringssvar, der er kommet, fra en lang række af danske brancheorganisationer og organisationer i det hele taget. Det er sådan set bare den dialog, jeg mangler. Det da er fint nok, at man anerkender, at man har læst deres ting, og at man har lyttet til dem, men det, vi mangler, er at høre, hvordan man så vil forholde sig til det lovgivningsmæssigt her i Folketinget. Der synes jeg måske, at SF's ordfører kunne prøve at fortælle, hvordan man i SF forholder sig konkret til de her mange kritiske høringssvar, der er kommet.

Ordføreren.

Jeg kan svare ved at sige, at de høringssvar, der er kommet, faktisk er blevet overvejet én gang. De bliver formodentlig også – fordi det ligger i både SF's natur og hos andre, der arbejder med noget så vigtigt som det her – overvejet i det videre forløb, alt efter hvordan diskussionen udvikler sig.

Så står jeg jo i den der lidt specielle situation, at jeg ved, at jeg kun er her de næste 3 uger, og derfor er der altså en eller anden naturlig grænse for, hvor meget jeg kan finde på at love her i dag på partiets vegne. Men det, jeg kan love, er, at de intentioner, som ligger i forslaget, vil vi støtte. Og vi er både villige til at lytte og handle, men de to ting hænger altså sammen i den rækkefølge.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Man kan jo så glæde sig over, at man også har en SF'er på erhvervsministerposten, for så har vi jo to, vi kan stille spørgsmålet til, hvis ellers ministeren går op efterfølgende.

Det glæder mig da at høre, at ordføreren også siger, at man både har lyttet og overvejet – så kom vi så langt. Nu har man både lyttet til det og overvejet. Så vil jeg gerne spørge: Hvad har man overvejet?

Ordføreren.

Jeg har det ligesom Dansk Folkepartis ordfører, jeg bliver også så begejstret, når der er mere end én SF'er – det skal jeg ikke lægge skjul på. Så den del af det forstår jeg så ganske udmærket.

Den anden del af det er jo mere polemisk, altså spørgsmålet om at gå i detaljer om, hvad de enkelte udsagn i høringssvaret så har betydet for ens overvejelser. Og der er jeg altså nok nødt til at tilstå, at den del af det er jeg ikke i stand til at bidrage med i dag. Men jeg vil afslutningsvis sige, at Dansk Folkepartis ordfører jo er så heldig, at der er SF'ere fremover.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, der er ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Jeg har igen æren af at fremføre Liberal Alliances ordførertale i hr. Ole Birk Olesens fravær.

I Liberal Alliance mener vi, at kommunerne skal sikres maksimal handlefrihed. Kommunalreformen medførte, at kommunerne i dag har en størrelse, hvor de i højere grad end tidligere er i stand til at løse de fleste opgaver. Derfor har vi som Folketing en simpel pligt, nemlig at lade kommunerne gøre deres under de friest mulige betingelser. Lovforslag L 28 er i udgangspunktet et lille skridt på vejen dertil.

Kommunernes annonceringspligt ved udbud af en række tjenesteydelser ophæves, og kommunerne gives friere hænder til at vurdere, hvilke opgaver der mest hensigtsmæssigt udføres af andre kommuner. Så langt, så godt. Men i Liberal Alliance er vi dog bekymret for, om forslaget vil forringe konkurrencen og gennemsigtigheden på markedet og dermed fordyre de offentlige indkøb. Vi er heller ikke tilstrækkelig overbevist om, at bilag II B-ydelser nødvendigvis er mindre egnede til konkurrenceudsættelse end andre ydelser.

Endelig deler vi den opfattelse i høringssvarene, at der kan findes andre måder at fjerne kommunernes administrative byrder på end ved at begrænse de private aktørers adgang til offentlige opgaver.

Så for at opsummere: Lovforslaget indeholder elementer, vi kan støtte, nemlig med hensyn til at give kommunerne mere frihed, og samtidig er vi skeptiske over for, om forslaget i for høj grad vil svække den frie konkurrence. Derfor benytter vi os af retten til at afvente det forestående udvalgsarbejde, før vi kan tage endelig stilling til L 28.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører i ordførerrækken i dag er fru Helle Sjelle, der er ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det kan jo ikke komme som nogen stor overraskelse, at i Det Konservative Folkeparti er vi imod det her forslag. Vi arbejder for et stærkt erhvervsliv, en mindre offentlig sektor og et lavere skattetryk, og det aktuelle forslag svækker efter vores opfattelse erhvervslivet, udvider det offentliges opgaver og er spild af gode skattekroner. Vi synes f.eks., at det er betænkeligt at ophæve annonceringspligten, fordi den er med til at skabe gennemsigtighed og styrke konkurrencen. Altså medfører lovforslaget en begrænsning af konkurrencen og mindre gennemsigtighed på markedet efter vores mening. Konkurrencen om at løse offentlige opgaver bedst og billigst bliver fjernet, og det kan så være med til at fordyre det offentliges indkøb og belaste en allerede presset offentlig økonomi og skade skatteborgerne, som ikke får optimalt udbytte af deres skattekroner.

Vi mener, at det offentliges ydelser skal være præget af den bedst mulige kvalitet til færrest mulige penge. Det er af hensyn til den, der modtager en offentlig ydelse og af hensyn til skatteyderne, og det sker altså bedst efter en sund konkurrence. Derfor vil der også ske en øget konkurrenceudsættelse, udbud og privatisering, og det her forslag går efter vores mening opfattelse i den modsatte retning.

Vi er meget optaget af, at det offentlige ikke må stå i vejen for det private initiativ. Det private initiativ skal derimod fremmes, og erhvervslivet skal have friheden til at udvikle sig og skabe vækst.

Alt i alt har vi altså meget svært ved at se, hvad det er, der rimeliggør det her aktuelle forslag. Argumenterne, der er fremført for forslaget, holder efter vores opfattelse ikke. Til gengæld er det vores opfattelse, at det her forslag vil skade dansk erhvervsliv, og vi mener, at det bør gøre indtryk, når der i høringssvarene er kritiske udtalelser som f.eks. følgende fra bl.a. Dansk Erhverv, som siger, at de mildest talt ikke er begejstret for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministerens tur.

Tak til ordførerne for deres bemærkninger til indlæggene. Udbudsreglerne er vigtige for at fremme konkurrencen om offentlige opgaver, så de løses bedst og billigst muligt. Det er i alles interesse, ikke mindst i skatteydernes. Omvendt skal vi ikke være blinde for, at udbud kan være tunge og omkostningsfulde for både den offentlige udbyder og for de private tilbudsgivere. Derfor skal reglerne tilpasses den virkelighed, som de anvendes i. Lovforslaget er en del af den aftale om kommunernes økonomi for 2013, som vi indgik tidligere i år.

Med lovforslaget foreslår vi følgende tre ændringer: For det første ophæves annonceringspligten for de særlige bilag II B-tjenesteydelser. For det andet gives der kommunerne friere adgang til, at de kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. For det tredje gives der kommuner og regioner bedre muligheder for at deltage i selskaber.

Med ændringen af annonceringspligten lægger vi op til at fjerne kravet om, at mindre opgaver skal udbydes. Den enkelte kommune eller region vil i stedet selv kunne vælge, om den vil udbyde opgaver som disse. Hensigten er, at vi skal fokusere på at fremme de offentlige udbud på de områder, hvor de største gevinster kan høstes, det vil sige på de områder, hvor der er det største konkurrencemæssige potentiale. Deri ligger naturligvis også, at vi ikke skal stille unødige krav og bruge unødige ressourcer på at foretage udbud på de områder, hvor der er et begrænset potentiale i forhold til det at konkurrenceudsætte opgaver. Særlig inden for f.eks. social- og sundhedsområdet vil det ofte være sådan, at kommunernes opgaver inden for dagtilbud, døgninstitutioner, boliger for ældre med handicap ikke vil være egnet til at sende i udbud. Hvad angår disse opgaver, er det nemlig mange gange ikke muligt at etablere en reel konkurrence, da de er målrettet den enkelte borgers specifikke behov. Derfor vil der oftest kun være ét socialt tilbud, som vil være i stand til at løfte opgaven lokalt. Samtidig kan det være en udfordring at beskytte borgerens patientjournal eller andre følsomme oplysninger i forbindelse med annonceringen af et udbud. Ved at lade det være op til kommunerne selv at vurdere, om en opgave skal udbydes eller ej, giver vi mulighed for, at fornuften kan råde i hvert enkelt tilfælde. Forslaget vil dermed medvirke til, at de offentlige ordregiveres administrative byrder bliver mindre.

Lovforslagets anden del har til hensigt at give kommunerne en friere adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, herunder andre kommuner. Det er medvirkende til, at ressourcerne kan anvendes mere effektivt i kommunerne.

Lovforslagets tredje del handler om omsætningsgrænsen i de selskaber, hvor der sidder kommuner eller regioner. Her øges grænsen fra 25 til 50 pct. Hermed bliver de 50 pct. grænsen for, hvor stor en andel af omsætningen der må stamme fra salg til andre end kommuner og regioner. Kommuners og regioners muligheder for at deltage i de offentlig-private selskaber bliver på den måde styrket.

Sammen med anden del af lovforslaget om at give kommunerne friere adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder øger forslaget mulighederne for, at de offentlige myndigheder kan samarbejde.

Det er vigtigt at nævne, at der med de foreslåede ændringer ikke ændres på det overordnede formål med lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Det offentlige skal fortsat ikke bevæge sig ud på områder, hvor der allerede er et velfungerende privat marked.

Alt i alt er det min klare overbevisning, at vi med lovforslaget vil være med til at sikre både fleksibilitet og en effektiv anvendelse af vores offentlige ressourcer.

Der er en kort bemærkning til ministeren, og den er fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Nu er vi jo alle sammen godt klar over, at det her er de allerførste lovforslag, som den nye erhvervsminister får æren af og opgaven med at få igennem Folketinget.

Men det er jo sådan, at når man arver noget, har man også lov til at lade være med at vedgå arv og gæld. Og der kunne det være spændende at høre, om det her var en af de ting, som den nye erhvervsminister kunne finde på at sige nej tak til. Vi andre kunne glæde os over det, hvis det var tilfældet, og så vil jeg love, at jeg nok skal rose ministeren endnu mere.

Men jeg vil gerne helt grundlæggende høre erhvervsministeren om det her med de mange høringssvar, som er kritiske over for det her lovforslag.

Ministeren fortæller det jo, som om det er en stor, positiv historie. Så er det bare lidt underligt, at der kommer en masse grædekoner fra alle brancher i Danmark – Dansk Industri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og alle mulige andre – som siger: Jamen det her duer slet ikke. Det her skader konkurrencen, det skader de private markeder, og det er med til at fordyre de offentlige indkøb osv.

Det er simpelt hen så meget i hver sin grøft, at det er svært at finde ud af, hvad det egentlig er, vi skal tro.

Jeg har så forstået på Socialdemokraternes ordfører, at de gerne vil lytte, og jeg hørte også fra SF's ordfører, at man også havde overvejet nogle ting.

Så er det, det bliver spændende, for nu vil jeg gerne høre, hvad det er, man har overvejet fra ministerens side. Tak.

Værsgo til erhvervs- og vækstministeren.

Altså først og fremmest vil jeg sige, at jeg aldrig opfatter dem, som reagerer på en høringsrunde, som grædekoner. Jeg tror simpelt hen, at folk tager det dybt alvorligt, når vi udsender materiale. De reagerer på det, og det skal de også, og jeg læser det materiale med stor anerkendelse.

Det, man skal tænke på i forbindelse med det her lovforslag, er jo, at det alene angår bilag II B-tjenesteydelser. Det er forholdsvis specialiserede ydelser.

Så skal man også bemærke, at kommuner har en rigtig stor interesse i at få de mest konkurrencedygtige tilbud. Så det, der står i det her lovforslag, er, at kommunerne ikke skal lave de her annonceringer, altså ikke udarbejde annoncering – der er ikke annonceringspligt – men de kan annoncere. Og hvis en kommune ønsker – hvad skal vi sige – at konkurrenceprøve et tilbud, så har den jo lov til at gøre det.

Men noget af det, som ikke har været bemærket så meget – synes jeg – er, at man som kommune faktisk har et stort ansvar for at beskytte sine borgere, bl.a. omkring patientoplysninger osv. Det er det, som det her forslag også er, fordi ellers kan man komme meget tæt på den enkelte borger.

Tak til ministeren. Og så er der endnu en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Det vil jeg da gerne kvittere for, men jeg synes bare ikke, at det ændrer så meget ved det, der for os andre står bøjet i neon, og det er altså, at de her mange høringssvar er negativt indstillet over for det her lovforslag fra regeringen.

Man påpeger, at lovforslaget forringer konkurrencen og dermed vanskeliggør væksten i den private sektor i Danmark. Man påpeger, at det giver mindre gennemsigtighed og mindre åbenhed. Man påpeger, at det giver uklarhed over, hvornår en opgave reelt skal eller kan konkurrenceudsættes, og man påpeger også, at det reelt vil kunne fordyre de offentlige indkøb.

Det er nogle relativt store og – synes jeg – vigtige ting, og det er også noget, der koster penge. Stort set hele listen er noget, der koster penge. Det er også derfor, at jeg sådan set bare vil anbefale regeringen – og jo især den nye minister – at man måske bare den her gang gør lidt mere end at lytte, og også handler og får nogle af de her ting ud af den her lovgivning, så den i det mindste bliver lidt mere tålelig for de frie erhverv i Danmark.

Værsgo til erhvervs- og vækstministeren.

Jamen vi har jo som regering rigtig meget ansvar, både i forhold til dem, som gerne vil byde på opgaver som den her, og også i forhold til dem, som skal have udført opgaven.

Selve lovforslaget er jo en del af aftalen om kommunernes økonomi, og det er stadig væk min faste overbevisning, at kommunerne i forbindelse med de her annonceringspligter ofte vil opleve, at det er væsentlig mere omkostningstungt, og på den måde også belaster skatteyderne – altså hvis man skal sende noget i offentligt udbud og have hele materialet klar, også omkring den her annoncering – end hvis man benytter, hvad skal vi sige, den, som kan løse opgaven, og som man allerede har et kendskab til i forvejen.

Så stor lydhørhed fra mig over for den kritik og de spørgsmål. Det er relevant, at man reagerer på det fra Dansk Erhverv. Det synes jeg også de skal gøre; det er jo det, de er der for.

Men det ændrer sådan set ikke min indstilling til det her, og den er, at der skal lettes på de byrder, som kommunerne og skatteyderne har på de her områder, og derfor fastholder jeg, at annonceringspligten bliver, som det foreslås i det her lovforslag.

Men det er jo lagt op til debat, og det er det, vi gør nu.

Tak til erhvervs- og vækstministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.