L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommunaludvalget 2012-13
L 25 Bilag 1
Offentligt

Enhed

FVJURA,

Forvaltningsjura

Sagsbehandler

DEPCAS

Koordineret med

Sagsnr.

2012-00301

Doknr.

5135

Dato

21-09-2012

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven, lov

om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg

(Særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæter ved valg og

folkeafstemninger og frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i

hjemmet mv.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 22. august 2012 sendt i høring hos:

Advokatrådet,

Akademikernes

Centralorganisation,

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske

Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Regioner, Dansk Revisorforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA

Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,

Forbrugerrådet,

Foreningen

Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Højesteret, Institut for Menneskerettigheder,

KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes

Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen,

Landsorganisationen i Danmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Stats- og

Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Valgnævnet, Vestre Landsret, Østre

Landsret samt Ældremobiliseringen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, BDO Kommunernes Revision A/S,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ældreråd, Danske Regioner, Datatilsynet,

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Kommunale

Tjenestemænd

Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Lønningsnævn, Landsforeningen

Ældresagen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

2. Høringssvarene

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, BDO Kommunernes Revision A/S,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), Kommunernes Lønningsnævn, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Mulighed for vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg mv., jf.

lovforslaget § 1, nr. 1, og afsnit 2.1.3.

Med henvisning til lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen får

mulighed for at yde et særligt vederlag til næstformanden for udvalg nedsat af

kommunalbestyrelsen, har

Danske Regioner

fundet anledning til generelt at

bemærke, at regionerne ønsker at blive omfattet af de samme styrelsesmæssige

frihedsgrader som kommunerne.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Den mulighed for vederlæggelse af næstformænd, som kommunalbestyrelserne får

med den omhandlede bestemmelse i lovforslaget, tager primært sigte på

vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg og økonomiudvalget i

kommunerne.

Styreformen i regionerne er som udgangspunkt et fleksibelt forretningsudvalgsstyre.

Regionerne kan således ud over forretningsudvalget - medmindre de har opnået

dispensation, jf. nedenfor - alene nedsætte særlige udvalg af midlertidig karakter. Ved

særlige udvalg af midlertidig karakter forstås de udvalg, som regionsrådet kan

nedsætte i medfør af regionslovens § 13, stk. 6 (de i lov om kommunernes styrelse §

17, stk. 4, nævnte særlige udvalg).

Der er mulighed for at yde udvalgsvederlag til medlemmer af sådanne særlige udvalg

af midlertidig karakter, når det pågældende udvalg nedsættes for en periode på højest

to år til varetagelse af bestemte opgaver af midlertidig karakter, jf. § 7, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005, som senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 1096 af 25. november 2009 (vederlagsbekendtgørelsen for

regionale hverv). Der er fastsat en pulje på 100 pct. af regionsrådsformandsvederlaget

til fordeling mellem udvalgene, som udgør det maksimale beløb, som regionsrådet kan

beslutte at anvende årligt til vederlæggelse af samtlige medlemmer af samtlige de

omfattede udvalg, jf. § 7, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen for regionale hverv.

Udvalgsvederlag skal fordeles ligeligt mellem de enkelte medlemmer af hvert udvalg,

idet formanden dog kan modtage op til det dobbelte af det vederlag, der ydes et

medlem i samme udvalg, jf. § 7, stk. 5, i vederlagsbekendtgørelsen for regionale

hverv. Der er således ikke hjemmel til at yde udvalgsformandsvederlag til formænd for

særlige udvalg af midlertidig karakter svarende til de vederlag, der kan ydes

formanden

–

og som foreslået næstformanden

–

for stående udvalg i kommunerne.

De begrænsede vederlagsmuligheder, herunder til udvalgsformænd, afspejler, at

udvalgene alene kan nedsættes til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af

forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet eller forretningsudvalget.

Udvalgene kan således ikke

–

som de stående udvalg i en kommune med

udvalgsstyre

–

have ansvar for den umiddelbare forvaltning af et sagsområde eller

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

almindelige administrative funktioner, men alene varetage afgrænsede administrative

funktioner under forudsætning af de fornødne retningslinjer og den fornødne kontrol.

På den baggrund er det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke er

velbegrundet at give generel adgang i lovgivningen til at vederlægge en næstformand

for et særligt udvalg af midlertidig karakter med et særligt vederlag.

Med lov nr. 586 af 18. juni 2012 er der med virkning fra 1. juli 2012 indført en

dispensationsadgang til regionernes nedsættelse af stående udvalg. Efter

regionslovens § 36, stk. 2, kan et regionsråd således med økonomi- og

indenrigsministerens godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en

anden styreform, herunder beslutning om almindeligt udvalgsstyre, der svarer til det,

som gælder for kommuner efter den kommunale styrelseslov.

Med muligheden for, at regionerne meddeles godkendelse til en styreform med

stående udvalg, vil regionsrådet med hjemmel i regionslovens § 36, stk. 1, og med

økonomi- og indenrigsministerens godkendelse tillige kunne fastsætte bestemmelser

om vederlag i styrelsesvedtægten til medlemmer af stående udvalg og

forretningsudvalg i regionerne, der tager afsæt i de bestemmelser, der gælder i

kommunerne for udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlag, herunder den

foreslåede vederlæggelse af næstformænd for stående udvalg og økonomiudvalg,

dvs. bestemmelser der afviger fra vederlagsreglerne i regionslovens § 11 og

bestemmelser udstedt af økonomi- og indenrigsministeren i medfør heraf.

Bestemmelser i styrelsesvedtægten om vederlag til regionsrådets medlemmer af

stående udvalg skal fastsættes inden for de gældende økonomiske rammer for

vederlæggelse af udvalgsmedlemmer i regionen.

Der vil også i øvrigt være mulighed for at ansøge om dispensation fra regionslovens

bestemmelser om bl.a. vederlag, jf. regionslovens § 36, stk. 1, hvis der konkret findes

at være anledning hertil. Et afsnit herom er indsat i lovforslagets almindelige

bemærkninger, se afsnit 2.1.3.3.

2.2. Indkaldelse af stedfortræder ved korterevarende lovligt forfald, jf.

lovforslaget § 1, nr. 2, og afsnit 2.5.1.

Statsforvaltningerne

har anført, at det ikke fremgår af udkastet, hvorfor den

foreslåede adgang til at lade et andet medlem indtræde i udvalget under et medlems

kortvarige forfald gøres betinget af, at der er truffet bestemmelse efter § 15, stk. 2, 2.

pkt., i lov om kommunernes styrelse om stedfortræderindkaldelse i

kommunalbestyrelsen ved forfald af kortere forventet varighed end en måned. Hvis

baggrunden er et ønske om fuld parallelitet mellem indkaldelse af stedfortrædere i

kommunalbestyrelsen og udvalg, har statsforvaltningerne videre bemærket, at

borgmesterens indkaldelse af stedfortræder efter lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., er

obligatorisk, medens adgangen for den udpegende valgruppe til at indsætte en

stedfortræder i et udvalg foreslås at være fakultativ.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, fremgår bl.a. følgende:

”Bestemmelsen forudsætter for så vidt angår kommunalbestyrelsesmedlemmer

–

ligesom den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, i lov om kommunernes

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

styrelse

–

betingelserne

kommunalbestyrelsen er opfyldt.

for

stedfortræderens

indkaldelse

Bestemmelsen forudsætter, at kravet til den forventede varighed af forfaldet

ikke kan være længere for kommunalbestyrelsen end for udvalget, da der ellers

vil kunne indkaldes stedfortræder i udvalg i situationer, hvor der ikke kan

indkaldes stedfortræder i kommunalbestyrelsen. Uanset denne forudsætning vil

bestemmelsen dog give mulighed for stedfortræderindkaldelse ved forfald alene

i et enkelt udvalgsmøde.”

Det fremgår således af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at

baggrunden for kravet om, at den foreslåede adgang til at lade en stedfortræder

indtræde i udvalget under et medlems kortvarige forfald gøres betinget af, at der er

truffet bestemmelse efter lovens § 15, stk. 2, 2. pkt., er, at der ikke bør kunne

indkaldes stedfortræder i et udvalg i tilfælde, hvor der ikke er adgang til at indkalde en

stedfortræder til kommunalbestyrelsen. Derfor forudsætter bestemmelsen også, at

kravet til den forventede varighed af forfaldet ikke kan være længere for

kommunalbestyrelsen end for udvalget. Der bør således eksempelvis ikke være

adgang til at indkalde stedfortræderen for et udvalgsmedlem til udvalgets behandling

af en sag i et tilfælde, hvor vedkommende kommunalbestyrelsesmedlems fravær

–

med samme begrundelse

–

ikke giver adgang til stedfortræderindkaldelse ved

kommunalbestyrelsens efterfølgende behandling af sagen.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er ikke et ønske om parallelitet mellem

indkaldelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og i udvalg for så vidt angår

spørgsmålet om, hvorvidt stedfortræderindkaldelse er obligatorisk eller fakultativ. Det

er således ikke hensigten med bestemmelsen at ændre på det forhold, at det er

vedkommende valggruppe, der beslutter om stedfortræderindkaldelse i udvalg skal

ske, når loven eller kommunens styrelsesvedtægt åbner mulighed for det. For at

klargøre dette er 1. punktum i 2. afsnit i pkt. 2.5.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger ændret, som følger (ny tekst er understreget):

”En bestemmelse med det foreslåede indhold vil være parallel med den pr. 1. januar

2010 ændrede § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der vedrører

indkaldelse af stedfortræder i kommunalbestyrelsen, dog således at det som hidtil vil

være vedkommende valggruppe, der beslutter, om stedfortræder skal indkaldes i

udvalg.”

2.3. Indkaldelse af stedfortræder ved inhabilitet, jf. lovforslaget § 1, nr. 3, og

afsnit 2.5.2.

Statsforvaltningerne

har

foreslået at tilføje ”i givet fald” efter ordene ”…, at et andet

medlem” i bestemmelsen for at tydeliggøre, at det andet medlems indtræden

forudsætter, at udvalgsmedlemmet faktisk bliver erklæret inhabilt.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Den foreslåede bestemmelse og i fornødent omfang dens specielle bemærkninger er

ændret i overensstemmelse med statsforvaltningernes ønske.

2.4. Henvisningen til den kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR) i § 3, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 1

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Statsforvaltningerne

har bemærket, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3,

nr. 1 og følgende, hvorved anvendelsen af udtrykket folkeregister ændres til en

henvisning til den kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), synes at indebære, at vælgere, der midlertidigt opholder sig

uden for riget (diplomater, udsendte m.v.), og som ikke er bopælsregistrerede, ikke

kan være stillere.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det følger af folketingsvalgloven § 12, stk. 1 og 5, henholdsvis Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1 og 5, at et nyt parti, der ønsker at opstille til

folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal indsamle et nærmere antal

underskrifter fra personer, der ved erklæringens afgivelse (dateringstidspunktet)

opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

Heri ligger, at også de vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, men som

anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 2, jf. for Europa-

Parlamentsvalg tillige Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, har ret til at

afgive og underskrive en vælgererklæring.

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at vælgererklæringer skal attesteres i den

kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Eftersom vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, men som anses for at

have fast bopæl i riget, ikke er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),

ville disse vælgere med den foreslåede formulering som en utilsigtet konsekvens blive

afskåret fra at kunne afgive en vælgererklæring.

Lovforslaget ændres derfor således, at henvisningen til den kommune, hvor vælgeren

er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) de pågældende steder

erstattes af en henvisning til den kommune, hvor vælgeren ved erklæringens afgivelse

opfylder betingelserne for at blive optaget på valglisten.

For så vidt angår ovennævnte persongruppes adgang til at være stillere for en

kandidat uden for partierne, der opstiller til et folketingsvalg, gælder

folketingsvalglovens § 32, stk. 1, hvorefter en stiller skal være en af

”opstillingskredsens vælgere”, uændret.

2.5. Kommunalbestyrelsernes mulighed for at fastsætte en senere frist for

indgivelse af anmodning om at brevstemme i eget hjem i § 3, nr. 17, og § 5, nr.

13, samt reglerne om, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i

landet i § 3, nr. 16, og § 5, nr. 12, jf. lovforslagets 2.1.2. og 2.2.1. mv.

Ældre Sagen

finder det positivt, at kommunalbestyrelsen får frihed til at fastsætte en

senere frist for, hvornår vælgere, der pga. sygdom eller manglende førlighed ikke kan

møde frem på afstemningsstedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme

i eget hjem, samt at reglerne om brevstemmeafgivning bliver mere fleksible.

I relation til ministeriets præcisering af den generelle vejledning omkring afholdelse af

valg, opfordrer

Ældre Sagen

ministeriet til ikke alene at anføre, at kommunerne i

forbindelse med et valg bør offentliggøre borgerservicecentrenes åbningstider på

kommunernes hjemmesider, men at kommunerne også

–

f.eks. ved opslag i

dagspressen eller på offentlige steder

–

bør orientere herom. Baggrunden er, at der

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

fortsat er en stor del af særligt den ældre del af befolkningen, der ikke har mulighed

for at gøre brug af kommunernes hjemmesider.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

På baggrund af Ældre Sagens høringssvar vil ministeriet i sin generelle vejledning til

kommunerne om afholdelse af valg supplerende anføre, at kommunerne i forbindelse

med offentliggørelsen af borgerservicecentrenes åbningstider på deres hjemmesider

kan overveje andre muligheder for offentliggørelse, herunder i lokale dagblade.

Lovforslagets afsnit 3.1.2. tilrettes i overensstemmelse hermed.

2.6. Kommunalbestyrelsernes mulighed for at fastsætte en senere frist for

indgivelse af anmodning om at brevstemme i eget hjem i § 3, nr. 17, og § 5, nr.

13, samt reglerne om, at vælgeren ved brevstemmeafgivning kan forlange den

fornødne hjælp fra den, som brevstemmen afgives til i § 3, nr. 21 og § 5 nr. 18, jf.

lovforslagets 2.1.2. og 2.3.3.

Institut for Menneskerettigheder

fremhæver, at det følger af FN’s

Handicapkonventions artikel 29, at Danmark skal sikre, at alle personer med handicap

har mulighed for at stemme. Det betyder bl.a., at stemmeprocedurer,

afstemningsfaciliteter og valgmateriale skal være passende, tilgængelige samt lette at

forstå og anvende.

Instituttet støtter derfor den del af lovforslaget, som giver kommunalbestyrelsen

mulighed for at fastsætte en senere frist for, hvornår vælgere, der på grund af sygdom

eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, senest skal have

ansøgt kommunalbestyrelsen om at stemme i eget hjem. Instituttet støtter også den

del af lovforslaget, som præciserer, at vælgeren ved brevstemmeafgivning kan

forlange den fornødne hjælp fra den, som brevstemmen afgives til.

Instituttet anbefaler dog samtidig

–

med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder

–

at det systematisk undersøges, hvad der kan gøres for at

fremme tilgængeligheden yderligere. Instituttet anfører i den forbindelse, at der bør

laves mere tilgængelige stemmesedler med billeder.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter FN´s Handicapkonventions artikel 29, a), litra i), skal deltagerstaterne bl.a. sikre,

at personer med handicap effektivt og fuldt ud på lige fod med andre kan deltage i det

politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed

for at afgive deres stemme, bl.a. ved at sikre, at stemmeprocedurer,

afstemningsfaciliteter og valgmateriale skal være passende, tilgængelige samt lette at

forstå og anvende.

Reglerne om hjælp til stemmeafgivning i folketingsvalglovens § 49, kommunal- og

regionalvalglovens

Europa-Parlamentsvalglovens

25,

jf.

folketingsvalglovens § 49, giver i overensstemmelse med handicapkonventionens

artikel 29 personer med handicap ret til at forlange den hjælp, der er nødvendig til

stemmeafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne

fremgangsmåde. Den handicappede vælger kan forlange, at hjælpen til

stemmeafgivningen

–

ud over af en valgstyrer eller tilforordnet - ydes af en person, der

er udpeget af vælgeren selv.

L 25 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Ministeriet er herudover løbende, herunder i dialog med forskellige

handicaporganisationer,

opmærksomt

på

mulighederne

for

fremme

tilgængeligheden til valg yderligere, jf. f.eks. de dele af lovforslaget, som Instituttet

finder det positivt, at ministeriet har medtaget i lovforslaget.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders forslag om mere tilgængelige

stemmesedler med billeder, er der nogle forhold, som principielt taler imod en sådan

ordning.

Der er således i Danmark en grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre

omstændigheder ved valghandlingens afvikling. Det betyder bl.a., at det skal sikres, at

vælgerne kan stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig

påvirkning umiddelbart inden. Denne grundsætning foreslås kodificeret med

lovforslaget, jf. forslaget til affattelse af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., og § 61, stk.

8, samt kommunal- og regionalvalglovens § 56, 3. pkt., og § 67, stk. 8. Det er

ministeriets opfattelse, at billeder på stemmesedlerne vanskeligt vil kunne forenes

med hensynet til, at stemmesedlerne skal fremstå neutrale og objektive.

Ministeriet har derfor ikke planer om en ændring af lovgivningen som ønsket af Institut

for Menneskerettigheder.