Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven, lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæter ved valg og folkeafstemninger samt frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i hjemmet m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 10.10.2012).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for det. Det er måske i den mere tekniske afdeling, i hvert fald i en vis udstrækning, men jeg tror, at for dem, det påvirker, er det selvfølgelig også et vigtigt lovforslag, bl.a. om det her med, at man kan fastsætte vederlag inden for økonomirammen til næstformænd ude i kommunerne og herunder, at man også kan have lidt mere fleksible valgforhold, i forbindelse med at en vælger f.eks. kan få lov til at brevstemme i andre dele af landet end i sin egen hjemkommune. Det er godt nok allerede i dag praksis langt de fleste steder, men nu bliver det så lovfæstet med forslaget her.

Så alt i alt synes vi sådan set fra Venstre side, at det er nogle udmærkede præciseringer, der ligger i lovforslaget.

Hvis man skulle komme med et lille pip, kunne man sige, at vi også gerne så, at der blev arbejdet videre med at fremme nogle af de ny, moderne metoder, f.eks. elektronisk afstemning, så længe det vel at mærke kan ske på en forsvarlig og sikker måde; det er selvfølgelig helt afgørende.

Omvendt tror jeg også, at det er vigtigt, hvis vi skal udvikle vores demokrati og bevare vores demokrati, at også nye måder at afgive sin stemme på kan blive i hvert fald overvejet og inddraget i det arbejde, sådan at der ikke er flere og flere, måske typisk i den yngre del af befolkningen, der føler, at det ikke er relevant at gå hen for på en måske lidt gammeldags måde at stå i en boks og sætte et kryds på et stykke papir med en blyant, men at de måske kan afgive deres stemme på en lidt anderledes måde.

Det er selvfølgelig noget, der skal være helt sikkert, så man både sikrer, at det er en personlig stemmeafgivelse, og at det selvfølgelig også rent sikkerhedsmæssigt er forsvarligt.

Det skulle bare være et lille pip i forhold til det fremtidsarbejde, som regeringen i den her sammenhæng måske kunne lægge sig i selen for at få udviklet. Ellers vil jeg sige, at fra Venstres side kan vi godt støtte det forslag, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Og den næste er hr. Simon Kollerup, som er ordfører for Socialdemokraterne.

Vi vil jo i Socialdemokratiet og i regeringspartierne generelt gerne have en modernisering af den offentlige sektor. Vi kunne faktisk godt tænke os at prøve at arbejde lidt mere med begreber som frihed til den enkelte medarbejder, til det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem, mere tillid og mere fokus på, at man kan træffe beslutninger ud fra de lokale forhold, som gør sig gældende i den enkelte kommune eller i den enkelte region.

Det er derfor, vi har samlet en lille buket af en masse gode forslag i det lovforslag, der bliver behandlet i dag. Jeg vil plukke et par af blomsterne ud, som jeg synes skal fremhæves.

Den første er muligheden for, at man nu lokalt kan vederlægge næstformænd i udvalgene. Det er ikke en mulighed, man har i dag i kommunerne, men muligheden giver jo plads til, at man lokalt kan træffe beslutning om at indrette sine udvalg på den måde, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte kommune.

Det er også en mulighed, der vil blive gældende for de regioner, der benytter sig af den mulighed, vi har givet regionerne tidligere, nemlig at søge dispensation til at lave et decideret udvalgsstyre i den enkelte region.

Derudover giver vi mulighed for, at man lokalt også kan træffe beslutning om, hvordan man vil fastsætte diæter til valgbestyrelser og tilforordnede i forbindelse med valg. Det er igen en ting, der har været styret fra Christiansborg, og hvor vi nu gerne vil give friheden til kommunerne og til de lokale politikere til at træffe de beslutninger, som er mest rigtige lokalt.

Men modernisering handler jo ikke kun om medarbejderne og politikerne; det handler selvfølgelig også om borgerne. Derfor er en del af moderniseringen, som vi lancerer med det lovforslag her, også rettet mod borgerne. Det er rettet mod kvalitet og mod sikkerhed, særlig i forbindelse med valghandlingerne.

Vi giver borgerne bedre kvalitet ved brevafstemning, hvor der bliver givet mulighed for, at der kan sættes en senere frist for, hvornår man skal have ansøgt om at få lov at brevstemme i sit eget hjem. Det giver en bedre fleksibilitet, det giver en bedre kvalitet i afstemningen for borgeren.

Så tager vi den praksis, som måske nok er gældende, og skriver den ind i loven, nemlig at enhver borger, uanset hvor i landet man måtte befinde sig, har mulighed for at afgive brevstemme uden et krav om, at man skal dokumentere, at man har været forhindret i at stemme. Så man får mulighed for at kunne stemme i enhver kommune. Det er altså ikke sådan, at man kan stemme i enhver kommune, men man kan afgive sin stemme i enhver kommune.

Til sidst vil jeg sige, at vi selvfølgelig også med lovforslaget sikrer, som det fremgår, en øget grad af sikkerhed omkring valghandlingen. Efter det seneste folketingsvalg så vi beretninger om steder, hvor valghandlingen havde været usikker, hvor der havde været udfordringer med valgkort, der var blevet indgivet én gang, og hvor borgeren, når vedkommende så meldte sig for at stemme, ikke kunne få lov at stemme.

Den sikkerhed bringer vi nu tilbage i valghandlingen ved at stille kravet om, at man skal identificere sig med sin fødselsdato i forbindelse med stemmehandlingen.

Så alt i alt er det her forslag en buket af mange mindre blomster. Buketten handler om en modernisering af den offentlige sektor. Det handler om frihed, tillid, øget kvalitet og øget sikkerhed til gavn for både lokale politikere, lokale medarbejdere og borgerne i Danmark. Og derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og vi går straks til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Marinus.

Tak for det. Også fra Dansk Folkepartis side skal der lyde rosende ord om det her lovforslag. Der er fire punkter, jeg vil nævne.

Det ene er jo den mulighed, der er for, at næstformænd også kan blive honoreret inden for de eksisterende økonomiske rammer. Vi synes, at man med fordel kan give kommunerne den mulighed. Dog synes vi, man bør kigge på, om det også er muligt at lave en omfordeling imellem første og anden viceborgmester.

Det er jo sådan, at anden viceborgmester i dag ikke har mulighed for at få vederlag, til trods for at man jo nogle gange har et stykke arbejde at gøre, når både borgmester og første viceborgmester er fraværende. Det kunne vi måske se på her i udvalgsbehandlingen inden anden og tredje behandling.

En anden rigtig god ting er det her med, at man kan brevstemme overalt i landet fremover, altså komme ind i enhver kommune, uanset om man bor der eller ej, og sige, at man ønsker at brevstemme der. Det giver borgerne en stor fleksibilitet, og jeg håber selvfølgelig også, at det kan være med til at øge stemmeprocenten.

For det tredje skal formanden for Valgnævnet fremover enten være landsretsdommer eller højesteretsdommer, og det synes vi også er en stor fordel.

Det sidste, jeg vil nævne, er, at der er nogle regler om indkaldelse af stedfortrædere i kortere perioder i det her forslag, som vi også er rigtig positive over for.

Så alt i alt kan Dansk Folkeparti altså støtte lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Liv Holm Andersen for Det Radikale Venstre, og hun løber.

Ja, jeg iler, jeg iler.

Med det her lovforslag giver vi kommunerne en større frihed til selv at planlægge deres lokaldemokrati. Kommunerne får en større frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde. Således får kommunerne nu frihed til at beslutte fordelingen af vederlag til udvalgsmedlemmerne, da de får mulighed for at give et særskilt vederlag til næstformanden af de stående udvalg.

Kommunerne får også mulighed for at fastsætte en højere eller lavere diætsats for medlemmer af valgbestyrelsen, valgstyrer og valgtilforordnede og vælgere, som hjælper ved valg og folkeafstemninger, end med de regler, der så at sige gælder i dag. Kommunerne får også i den samme ombæring selvfølgelig frihed til at vælge alternativt ikke at have diæter.

Sidst, men ikke mindst, får kommunerne mulighed for at beslutte, at det at brevstemme i sit hjem skal kunne ske efter en senere frist end den, der gælder nu, og man giver borgeren lov til faktisk at stemme i en anden kommune end sin bopælskommune.

Det kan måske for nogle virke, som om der her er tale om småting, men i hvert fald er det da småting, som jeg ikke mener at nogen kan være imod, nemlig at staten ikke længere skal overregulere.

I Det Radikale Venstre ser vi lovforslaget som en del af en samlet tanke om at modernisere vores lokaldemokrati og den mulighed, som borgerne har for at få den bedste service i forbindelse med deres deltagelse i lokaldemokratiet. På den baggrund kan Det Radikale Venstre støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Og vi springer straks til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der er sagt meget om indholdet i den her buket af forskellige lovændringer, som vi behandler i dag. Det er rigtigt, at det nok ikke kommer til at skabe kæmpe overskrifter i det ganske land, men som den tidligere ordfører, ordføreren for Radikale Venstre, sagde, er det en ny tilgang fra den nye regering. Vi går jo hele tiden de forskellige love igennem for at se, om vi kan gøre det bedre, nemmere, billigere og mere fleksibelt og give kommunerne og borgerne mere frihed, og det her forslag er jo så en del af det. Jeg vil nævne nogle få ting.

Med lovforslaget bliver der mulighed for at give et særligt vederlag til næstformænd i udvalgene nedsat af kommunalbestyrelser. Det har været et ønske fra kommunerne, som vi nu imødekommer. Dermed får de mulighed for at tilpasse sig den enkelte kommunes struktur, organisationsform og opgavefordeling. Det må de altså selv beslutte lokalt.

Derudover indførte vi jo pr. 1. juli i år en dispensationsadgang, der giver regionerne mulighed for at nedsætte stående udvalg. Det var et stort ønske fra regionernes side, og det betyder, at regionsråd med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse kan fastsætte bestemmelser om vederlag som i kommunerne, herunder vederlag til næstformænd. Så er der blevet nævnt det her med diæterne, det kommer der også fleksibilitet ind omkring.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at en ansøgning om at brevstemme i hjemmet inden for de gældende frister skal kunne indgives med en senere frist end den nuværende. Det handler om princippet om fleksibilitet.

I overensstemmelse med almindelig praksis foreslår vi, at enhver frit kan brevstemme i enhver kommune her i landet, og som Socialdemokraternes ordfører sagde, naturligvis kun i én kommune ad gangen.

Med lovforslaget øger vi valghandlingens kvalitet og sikkerhed, ved at man skal udspørges om sin fødselsdato; det giver en øget sikkerhed.

Herudover foreslår vi at lovfæste grundsætningen om valghandlingens neutralitet – det skulle jeg lige have oversat tidligere på dagen, da vi havde et godt og oplysende møde – sagt på almindeligt dansk: Vi skriver ind i loven, at der ikke må være forstyrrelser, når borgerne skal stemme. Ud over valgagitation kan der f.eks. være forstyrrende mediedækning og andet.

Vi foreslår også en modernisering af sprogbrugen i valgloven. Det var også noget, vi blev oplyst om i dag. Når vi i flæng bruger folkeregisteret som begreb, kan det give noget tvivl om, om det er det fysiske sted, hvor folkeregisteret ligger, eller om det er selve betegnelsen for det sted, hvor dataene er opsamlet osv. Så fra nu bruger vi den mere præcise betegnelse CPR eller den konkrete myndighed, der udøver en beføjelse efter loven.

Alt i alt kan man sige, at den her buket af mindre, men vigtige lovændringer falder i god tråd med den modernisering, fleksibilitet og de øgede frihedsgrader til kommunerne, som vi ønsker.

Til den mere generelle diskussion om at sætte kommunerne fri, vil jeg sige, at forslaget netop falder ind i forbindelse med diskussionen om, at de steder, hvor det giver mening, og de steder, hvor lovgivning ikke er nødvendig, fjerner vi den.

Så det er en rigtig fin buket, og i SF er vi naturligvis meget positive både over for lovforslaget i sin helhed og over for delelementerne, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til SF's ordfører. Og så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Jeg skal starte med at rose regeringens arbejde med det her. Jeg vil bare nævne en enkelt ting i forbindelse med ordvalget, nemlig at man bruger »kan«-bestemmelser i stedet for »skal«-bestemmelser. Det er udtryk for respekt for det kommunale selvstyre, og det er vi rigtig glade for. Det skal jo ikke være sådan, at kommunerne og regionerne bliver styret i detaljen herinde fra dette hus.

Jeg nævner det, fordi det altså er sjældent, det sker. Der har jo været en tendens til, at man fremfor at vise tillid har kørt en detailstyring over for de enkelte kommunalbestyrelser.

I den her sammenhæng betyder det jo, at f.eks. næstformændene i de stående udvalg, som i mange tilfælde løfter en stor opgave, vil der være mulighed for at betale et vederlag for det, mens man i de kommuner, hvor næstformanden måske mere er næstformand af navn end af gavn, kan vælge at beholde den praksis, som eksisterer i dag.

Det gælder også for fastsættelsen af størrelsen af diæter i forbindelse med valghandlinger. Og der er også forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan sætte en senere frist for, hvornår borgere, der ønsker at brevstemme derhjemme, skal ansøge kommunen om det. Det giver større mulighed for den enkelte kommune til at planlægge valghandlingen.

På samme måde som det gælder initiativerne på valgområdet, bakker vi også op om og synes, det er sund fornuft, at man fremover skal kunne brevstemme i andre kommuner end ens egen. Den tid, hvor åen eller noget andet begrænsede ens faren rundt i landet, er jo ovre, og da danskerne arbejder og opholder sig andre steder end i deres hjemkommune, er der rigtig god fornuft i, at man kan afgive sin stemme der, hvor man opholder sig.

Vi synes også, det er fornuftigt, at vælgerne skal identificere sig med deres navn i forbindelse med valghandlingen.

Så alt i alt er det et lovforslag, som giver mere valgfrihed til kommunerne og til den enkelte borger, og derfor støtter Enhedslisten forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Troels Christensen – nej, hr. Villum Christensen. Hr. Villum Christensen, ikke at forveksle med hr. Troels Christensen.

Jeg er jo ikke Venstremand.

I fravær af vores kommunalordfører kan jeg oplyse, at Liberal Alliance altid bifalder initiativer over for kommunerne, som handler om forenkling og større frihed.

I det hele taget tror vi på, at vi generelt gør kommunerne en stor tjeneste, hvis vi blander os så lidt som muligt. Kommunerne er i dag så store, at de sagtens kan finde ud af at organisere sig selv og organisere sig hensigtsmæssigt, også når det handler om de her forhold om vederlag til politiske udvalg m.v.

Vi mener, at byrådene skal have mest mulig frihed til at udfylde den økonomiske ramme, som er fastsat på området, og det er jo vigtigt at sige her, at vi bliver inden for den samme økonomi. Det er netop den retning, vi ser at lovforslaget går i: større frihed, mere enkelhed.

Det samme ser vi omkring smidiggørelse af valghandlingen og de procedurer for indkaldelse af stedfortrædere og andre ting, vi kan læse i lovforslaget.

Det går altså klart i den retning, som vi bifalder, og derfor kan vi sagtens støtte det her forslag.

Tak til hr. Villum Christensen. Og så giver jeg ordet til hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det Konservative Folkeparti kan også støtte lovforslaget. Vi synes, det er rigtig godt, at der nu bliver mulighed for at fordele honorarerne mere rimeligt i de enkelte byråd.

Jeg synes også, at vi kunne sætte en dagsorden om efterfølgende at se, om vi nu også lønner vores byrådsmedlemmer rigtigt. Det ved jeg at ministeren egentlig også mener. Så må vi se, om vi kan samle et flertal for det.

Vi har fået større kommuner, og det er blevet mere kompliceret. Man har brug for at bruge mere tid for at sætte sig ordentligt ind i tingene, og det synes jeg også vi skal lønne de folk ordentligt for.

Men en anden dagsorden er, at vi også synes, at det er glimrende, at man udvider mulighederne for at kunne brevstemme overalt i landet. Det synes vi er rigtig godt. Så på alle måder synes vi egentlig, at indholdet af det her lovforslag fint matcher den konservative linje, så vi bakker op om det.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for både den meget konstruktive og gode modtagelse, som lovforslaget har fået. Jeg synes, det er meget præcist noteret, at det netop er en buket af lovforslag, som giver flere frihedsgrader til kommunerne.

Der er jo åbenlys forskel på de 98 kommuner, og der er ikke noget, der tilsiger, at man ikke kan tilrettelægge valget fuldstændig sikkert og konkret, også inden for de frihedsgrader, som her bliver givet. Og lige præcis den balance er vigtig for regeringen. Vi giver en lang række frihedsgrader, men samtidig står vi sammen om det, der vel er kernen i vores demokrati, nemlig at man kan stemme i ro og fred og hemmelighed, og at vi er sikre på, hvem der stemmer.

Derfor giver de to ting om, at man bliver spurgt om sin fødselsdato, så der bliver sikkerhed om identiteten hos den, der stemmer, og at der ikke er forstyrrende elementer, når man så faktisk skal ind og sætte sit kryds og måske har brug for et øjebliks eftertanke om, hvor krydset skal sættes, en meget god balance, synes jeg. For i takt med, at vi giver større frihedsgrader, er der stadig væk helt grundlæggende ting, som skal være på plads, herunder selvfølgelig det, der er afgørende for stemmehemmeligheden og roen omkring det at stemme.

Jeg har meget stor tillid til, at det her kan håndteres og udfoldes lokalt, sådan at vi får en højere kvalitet, også i tilrettelæggelsen af valget, og at borgerne vil bruge de muligheder, der er, for at brevstemme forskellige steder, og at det også giver en anden mulighed for faktisk at tilrettelægge kommunalvalget, som vi bl.a. har set Københavns Kommune eksperimentere med.

Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål i udvalgsbehandlingen og ser frem til den.

Tak til økonomi- og indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.