Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution:

Fødevarestyrelsen

Kontor/initialer:

Jura m.fl./SURO m.fl.

Sagsnr.:

Dato:

11. september 2012

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om føde-

varer og lov om hold af dyr (Nedlæggelse af Fødevarekontroludvalget og revisionsenheden,

bistand til eksporterhverv og udlægning af administration af frivillig mærkningsordning til en

privat forening m.v.)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fødevarer og lov om hold af dyr (Nedlæggelse afFødevarekontroludvalget og revisionsenheden, bistand til eksporterhverv og udlægning af admini-stration af frivillig mærkningsordning til en privat forening m.v.) har været i høring i perioden fraden 13. juli 2012 til den 17. august 2012.I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar opdelt efter emner.Bemærkningerne til høringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, DanskErhverv, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), De SamvirkendeKøbmænd (DSK), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, DI Fødevarer, DTU Fødeva-reinstituttet, Foreningen Gamle Danske Husdyrracer, Grønlands Selvstyre, HORESTA, Kost- ogErnæringsforbundet, Landbrug og Fødevarer (L&F) og Rigspolitiet og 3F.Endvidere har Datatilsynet afgivet høringssvar til forslaget.Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, Datatilsynet, Det Veterinære Sundhedsråd, GrønlandsSelvstyre, Rigspolitiet og 3F anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget. DTU Fødevareinsti-tuttet har meddelt, at man afstår fra at afgive bemærkninger, da ændringerne er af administrativ ka-rakter.(Desuden er der modtaget høringssvar fra følgende styrelser og ministerier: Beskæftigelsesministe-riet, Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen,Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser, Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående Uddannelser.Heraf har kun EVM/CKR haft bemærkninger.)

Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget

1. Fødevarekontroludvalget og Revisionsenheden – ophævelse af § 55 i Fødevareloven

Bryggeriforeningen har bemærket, at foreningen støtter en modernisering af organiseringen af revi-sionen af fødevarekontrollen. Foreningen mener, der bør etableres et nyt og mere fremadrettet sy-stem, hvor ressourcerne udnyttes mere effektivt, og hvor der bliver større mulighed for løbende atudvikle og forbedre fødevarekontrollen i Danmark. Foreningen kan tilslutte sig, at auditering frem-over foretages af en intern enhed i Fødevarestyrelsen i stedet for af revisionsenheden, forudsat atauditeringen som foreslået afrapporteres til et strategisk udvalg med repræsentanter for interessen-terne på fødevareområdet. Foreningen ser således også positivt på, at Fødevarekontroludvalget er-stattes af et sådant strategisk udvalg, hvor styrelsen og interesseorganisationerne kan drøfte resulta-terne af audit og fastlægge strategier for den fremtidige audit mv. Det er nødvendigt, at udvalgetsarbejde bliver dynamisk og fremadrettet, og udvalget bør mødes flere gange årligt for at sikre en

fortsat dialog omkring fødevarekontrollen mellem Fødevarestyrelsen og styrelsens interessenter.Bryggeriforeningen noterer sig, at hensigten med nedsættelsen af det strategiske udvalg, der er be-skrevet nærmere i lovbemærkningerne, er i god overensstemmelse med den evaluering af den nuvæ-rende auditering-/revisionsordning af fødevare- og veterinærkontrollen, der blev gennemført i 2011.Bryggeriforeningen ser frem til, at de hensigtserklæringer, der er beskrevet i lovbemærkningernebliver omsat til praksis, herunder at det strategiske udvalg nedsættes snarest, og at de relevante inte-resseorganisationer, herunder Bryggeriforeningen bliver inddraget i udvalgsarbejdet. Bryggerifor-eningen mener, at Det Rådgivende Fødevareudvalg bør fortsætte sit virke i den nye organisering afrevisionen af fødevarekontrollen. Dette vil sikre, at der kan ske en afrapportering fra det strategiskeudvalg til Det Rådgivende Fødevareudvalg.Coop Danmark støtter nedlæggelsen af revisionsenheden og Fødevarekontroludvalget under forud-sætning af, at der etableres en intern auditeringsordning i Fødevarestyrelsen samt et strategisk bru-gerudvalg, og under forudsætning af, at auditresultaterne præsenteres for og diskuteres med det stra-tegiske udvalg. Udbyttet af en ”gammeldags” revision af den gennemførte kontrol er relativt be-grænset, og Coop ser store muligheder for et generelt løft af kontrollens kvalitet, såfremt auditerin-gen mere får fokus på om kontrollen har været hensigtsmæssigt planlagt, gennemført og fulgt opmed de nødvendige tiltag. Det bør således være en del af audit og dialog med det strategiske bru-gerudvalg, om kontrollen med fordel kunne have været gennemført anderledes. Denne evaluering afden gennemførte kontrol er fortsat nødvendig for bedst muligt at kunne planlægge fremtidige kon-troltiltag, således at disse give mest og bedst målrettet kontrol fremover. Auditering bør ligeledesinkludere vurdering af om kontrollen er tilstrækkelig målrettet og ensartet gennemført. Coop Dan-mark ser frem til at deltage ved udarbejdelsen af kommissorium for det strategiske brugerudvalgsamt til at deltage i udvalgets arbejde.Dansk Erhverv har bemærket, at forslaget lægger op til, at revisionen af fødevarekontrollen ændrerfokus fra bagudrettet revision til en mere fremadrettet auditering ved at nedlægge Fødevarekontrol-udvalget og erstatte det med et nyt strategisk udvalg, som skal drøfte Fødevarestyrelsens kontrolva-retagelse. Det er et ønske, som Dansk Erhverv og andre aktører i fødevarebranchen har arbejdet forgennem længere tid. Dansk Erhverv ser frem til at deltage i arbejdet i det nye strategiske udvalg,herunder i udarbejdelsen af kommissorium. Dansk Erhverv mener fortsat, at en fastholdelse og prio-ritering af Det Rådgivende Fødevareudvalg er vigtig for at sikre inddragelse af de relevante aktøreri fødevarekæden i forbindelse med kommende initiativer, regulering og lovgivning, både i forholdtil nationale og europæiske initiativer.DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug bemærker, at forudsat at der nedsættes det fore-slåede strategiske udvalg og de omtalte dialogfora, og at Fødevarestyrelsens tradition for tæt kon-takt med forskningen bibeholdes, er det centerets opfattelse, at ændringerne både vil kunne medførebesparelser og øge fokus på fremadrettede tiltag. Det bør dog overvejes fortsat at opgøre og følgekontrolindsatsen.De Samvirkende Købmænd (DSK) er enig i at fokus for revisionen bør være fremadrettet. DSK serfrem til at fortsætte det gode samarbejde fra fødevarekontroludvalget i det nye strategiske bruger-udvalg, som DSK forventer oprettet. DSK ser fortsat Det Rådgivende Fødevareudvalg som en po-tentiel mulighed for nyttig dialog mellem ministeriet og erhvervet. DSK opfordrer derfor til at den-ne mulighed bruges mere aktivt, end det har været tilfældet tidligere, og at møderne genoptages sna-rest muligt.Det Dyreetiske Råd kan principielt tilslutte sig ønskerne om at udvikle fødevarekontrollen, så den ertidssvarende, og om at anvende ressourcerne bedst muligt. Rådet kan dog have visse betænkelighe-der ved omstruktureringen fra en bagudrettet kontrol til en fremadrettet auditering. Rådet ser natur-ligvis fordelene i både de beskrevne synergieffekter og den fremadrettede tænkning. Rådets betæn-2

keligheder går imidlertid på, om der i forbindelse med en sådan omorganisering overordnet set er ri-siko for, at fokus på kontrollen eller kvaliteten af kontrollen reduceres, eller at vigtige informationerom, hvordan kontrollen fungerer eller kan gøres bedre, bliver sværere tilgængelige. Rådet opfordrerderfor til, at det sikres, at der med den nye konstruktion ikke skabes ringere kontrol eller ringereindsigt i kontrollen, end tilfældet er i dag.DI Fødevarer er tilfredse med de foreslåede ændringer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger.DI Fødevarer har noteret sig, at der lægges op til etablering af et strategisk udvalg, hvor hensigtener, at de perspektiverende, strategiske overvejelser, anbefalinger og visioner omkring Fødevaresty-relsens opgaveløsning i fremtiden skal drøftes mellem Fødevarestyrelsen og interessenterne. DI Fø-devarer henviser til, at man tidligere har fremført, at der, som nu foreslået, er behov for et merefremadrettet samspil mellem Fødevarestyrelsen og brugerne på det overordnede strategiske plan. DIFødevarer har tillige noteret sig, at Det Rådgivende Fødevareudvalg vil blive opretholdt, hvilket DIFødevarer kan tilslutte sig. DI Fødevarer mener dog, at udvalget bør have en mere skarp profil meden mere reel rådgivende funktion end hvad tilfældet er i dag.HORESTA har bemærket, at Revisionsenheden siden sin etablering i forbindelse med den statsligeorganisering af fødevarekontrollen har påtaget sig en relevant og vigtig revision af myndigheden.HORESTA er enig i, at udviklingen indenfor fødevarekontrollen og krav om besparelser i admini-strationen nu gør det relevant at etablere en audit/revision internt i Fødevarestyrelsen forankret iFødevarestyrelsens direktion, som kan påse, at Fødevarestyrelsens kontrolvaretagelse sker indenforde fastlagte rammer. HORESTA hilser velkommen, at den interne auditenhed vil have fokus påfremadrettet fødevarekontrol, og der tilknyttes et strategisk brugerudvalg bestående af relevante in-teressenter på området. HORESTA ser frem til drøftelserne med Fødevareministeriet om brugerud-valgets kommissorium som repræsentant for udespisebranchen. Det er vigtigt, at styrelsens direkti-on, erhvervet og forbrugere kan drøfte udfordringer og muligheder i kontrollen med et mere frem-adrettet og strategisk sigte med henblik på at få " bedst kontrol for pengene". HORESTA finder detmeget vigtigt, at ministeren fastholder Det Rådgivende Fødevareudvalg som et formaliseret forum,hvor ideer og initiativer på fødevareområdet kan drøftes. HORESTA opfordrer til, at Det Rådgiven-de Fødevareudvalg inddrages tidligt i forhold til kommende nationale og europæiske initiativer påfødevareområdet og resultater fra interne audits afrapporteres og drøftes i udvalget.Kost & Ernæringsforbundet anerkender det beskrevne behov for fremadrettede og fleksible audite-ringer af Fødevarestyrelsens kontrolarbejde. Et ændret fokus i forhold til auditering vil, som tidl.drøftet i Det Rådgivende Fødevareudvalg, kunne bidrage kvalitativt til en mere dynamisk og frem-adskuende proces om fremtidens kontrolvaretagelse og relevante udfordringer til gavn for alle inte-ressenterne på fødevare-, foderstof- og veterinærområdet. Oprettelsen af et nyt strategisk brugerud-valg synes logisk og nødvendigt, idet der dermed sikres et forum som grundigt kan diskuterer resul-taterne af audits m.m. og afrapportere til videre drøftelse i Det Rådgivende Fødevareudvalg.L&F bemærker, at man som bekendt har arbejdet for, at den nuværende auditering af fødevare- ogveterinærkontrollen ændres. Det har således været afgørende for erhvervet, at man får en merefremadrettet og strategisk løbende drøftelse om styrelsens kontrolvaretagelse. L&F er på den bag-grund tilfredse med, at bestemmelserne om fødevarekontroludvalg mv. udgår af loven, ligesom detat lovforslaget fremgår, at der forventes etableret et strategisk brugerudvalg, hvor drøftelser om sty-relsens kontrolvaretagelse herefter skal foregå. L&F ser frem til drøftelser med ministeriet omkommissoriet for det nye strategiske brugerudvalg.Der er i høringskredsen bred støtte til omlægningen til intern audit og til at erstatte fødevarekon-troludvalget med et strategisk interessentudvalg. Fødevareministeriet kan i den forbindelse anføre,at det er hensigten at inddrage medlemmerne af det strategiske interessentudvalg i udarbejdelsen afkommissoriet for udvalget. Enkelte organisationer påpeger, at der fortsat vil være behov for en3

2. Indsættelse af takst for delvis brugerfinansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med spe-

ciale i efterforskning og regnskabskontrol direkte i loven

Dansk Erhverv, DI Fødevarer, DSK, HORESTA og L&F bemærker, at man har forstået, at der ikkeer tale om en øget brugerfinansiering, men udelukkende en indsættelse i loven af hensigtsmæssigeårsager i tråd med øvrige gebyrer. Desuden har L&F telefonisk påpeget, at det ikke - således somdet synes at fremgå af lovbemærkningerne i udkastet - er alle slagterier, men kun de små slagterier(slagtehuse), som ikke opkræves et årligt beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens rejseholds ak-tiviteter.Det Dyreetiske Råd har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer. Rådet har imidlertid ianden forbindelse afgivet høringssvar, hvori Rådet peger på problemstillingen med fravær afbrugerbetaling i forbindelse med kontrol af zoologiske anlæg og dyrehandler (høringssvar af 26.marts 2012 til høring over udkast til ny bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer oglevende dyr m.v.). Rådet foreslår, at der i forbindelse med de indeværende ændringer aflov om hold af dyr med henblik på at give ministeren mulighed for at fastsætte regler om betalingfor visse ydelser også gives mulighed for at fastsætte regler for kontrol med zoologiske anlæg ogdyrehandler.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at det er korrekt, at der er tale om en ændring af teknisk art,og at ændringen ikke medfører øget brugerbetaling. Hvad angår zoologiske anlæg og dyrehandlereer der i de gældende bestemmelser i lov om hold af dyr, § 53, hjemmel til at fastsætte betaling forden kontrol, der udøves efter loven i de nævnte virksomhedstyper. Lovforslagets bemærkninger ertilrettet i overensstemmelse med det af L&F anførte om opkrævning til finansiering af Fødevaresty-relsens rejseholds aktiviteter hos små slagterier.

3. Delegation af administration af mærkningsordning

Coop Danmark kan godt støtte, at der etableres mulighed for at uddelegere administration af Nøgle-hulsmærkning for spisesteder. Det er imidlertid altafgørende, at ordningens troværdighed fasthol-des, og at fremtidig tilpasning og udvikling fortsat varetages fuldstændig på lige fod med tilpasnin-gen og udviklingen af nøglehulsordningen for færdigpakkede fødevarer og opskrifter. Nøglehulletssucces afhænger i meget høj grad af netop troværdighed og løbende udvikling. Hvis administratio-nen uddelegeres, vil det derfor være nødvendigt, at der løbende udveksles erfaringer og ideer mel-lem Fødevarestyrelsen og den private forening samt relevante dialogfora. Af forslagets bemærknin-ger fremgår det, at afvigelser fra kriterier ikke påvirker spisestedernes smiley, dette forekommer ik-ke logisk, og Coop skal derfor opfordre til at dette genovervejes. For færdigpakkede fødevarer ogopskrifter, vil afvigelser typisk føre til smiley-sanktioner for mærkning/vildledning, og dette bør be-stemt også være tilfældet, såfremt nøglehullet misbruges i markedsføringen af spisesteder. Et ”hak”i troværdigheden for nøglehullet hos spisesteder vil også gå ud over mærkets troværdighed på fær-digpakkede fødevarer samt opskrifter, og det er derfor fuldt ud relevant med smiley-sanktioneringerfor spisestederne.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at mærkets troværdighed også fortsat vil have høj prioritet.Kravene for anvendelse af mærket på spisesteder vil fortsat være reguleret i bekendtgørelse om an-vendelse af Nøglehulsmærket, på samme måde er kriterierne for indhold af salt, sukker, fedt ogkostfiber reguleret af bekendtgørelsen. Den private forening vil ikke i forbindelse med delegationenblive bemyndiget til at foretage ændringer i kravene og i kriterierne. Ændring af bekendtgørelsen4

vil udelukkende finde sted, når fødevareministeriet finder det nødvendigt. Det skal i denne forbin-delse bemærkes, at alle væsentlige ændringer i anvendelsen af Nøglehullet skal ske i samarbejdemed de norske og svenske myndigheder, idet mærket er et fælles nordisk samarbejde. Fødevaremi-nisteriet vil derfor også fremadrettet være involveret i håndteringen af mærkningsordningen, og etsamarbejde mellem den private forening og Fødevareministeriet vil være nødvendigt.For så vidt angår ordningens indflydelse på spisestedets kontrolrapport skal det bemærkes, at igrove tilfælde, hvor mærket misbruges, og det vurderes at mærkets troværdighed kan tage skade,kan det have indflydelse på spisestedets kontrolrapport. I sådanne tilfælde vil den private foreninghave pligt til at indberette forholdet til den lokale fødevareafdeling, der kan sanktionere overfordette. Øvrige overtrædelser har ikke indflydelse på rapporten, idet dette ikke vurderes at være nød-vendigt, da foreningen til enhver tid har mulighed for at tilbagekalde en certificering, således atspisestedet ikke fortsat kan benytte mærket.Dansk Erhverv bemærker til den omstændighed, at forslaget lægger op til at lade administrationenaf Nøglehullet på Spisesteder overgå til en privat forening, at en uddelegering af sekretariatet kanmedføre bortfald af koordineringen med andre initiativer. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at derfremadrettet sikres koordinering af arbejdet med Nøglehullet på Spisesteder med andre initiativer,således at der høstes mulige synergieffekter. Endvidere er det vigtigt, at en etablering af ordningen iprivat regi er baseret på en troværdig finansiel model, så det sikres, at ordningen kan blive udbredt,anerkendt og genkendt af forbrugerne.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at Fødevareministeriet fortsat vil være involveret i håndte-ringen af ordningen, og såfremt Fødevareministeriet vurderer det hensigtsmæssigt at samle mar-kedsføringskampagner eller andet, vil dette blive koordineret, således at eventuelle synergieffekterudnyttes.For så vidt angår den finansielle ramme for ordningen er det en afgørende forudsætning i forbin-delse med udlægning af ordningen "Nøglehullet på spisesteder", at den økonomiske ramme kan bæ-re ordningen. Ordningen har siden den trådte i kraft i februar 2012 været administreret af Fødeva-reministeriet.Baggrunden for at ordningen i en opstartsfase er administreret af Fødevareministeriet, har netopværet at sikre, at ordningen kan bære samt at understøtte ordningens succes, inden der træffes en-delig beslutning om, at administrationen af ordningen uddelegeres til en privat forening.De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer til, at der sikres effektiv koordinering med den øvrigebrug af nøglehul. Endvidere henviser DSK til brev af 3. april vedr. DSKs ønske om at kunne brugenøglehul på uindpakkede fødevarer, der sælges over disk.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at Fødevareministeriet fortsat vil være involveret i håndte-ringen af ordningen Nøglehullet på spisesteder, således at der sikres sammenhæng i anvendelsen afmærket på færdigpakkede fødevarer og på spisesteder. Muligheden for at anvende mærket på ikke-færdigpakkede fødevarer er begrænset til brug på spisesteder. Denne brug forudsætter at persona-let besidder en række kompetencer til udbud samt formidling af mærket. Denne brug kan derfor ikkeudvides til ikke-færdigpakkede fødevarer generelt.DI Fødevarer mener, at det er en god idé med en bemyndigelse til at kunne privatisere forskelligemærkningsordninger. Troværdigheden af mærkerne må imidlertid ikke sættes over styr, og DI Fø-devarer må fastholde en frivillig tilslutning til en given ordning. I bemærkningerne fremgår det, atdet i første omgang er hensigten at anvende bemyndigelsen til at oprette en privat forening formærkningsordningen ”Nøglehullet på spisesteder”. I Dansk Industri er det DI Service, der har del-taget i dette arbejde. DI Service har ingen bemærkninger til forslaget.

Fødevareministeriet skal hertil anføre, at delegationsbestemmelsen alene er gældende for frivilligemærkningsordninger, hvorfor obligatoriske mærkningsordninger ikke er omfattet. Det skal under-streges at troværdigheden af mærkerne altid vil have høj prioritet.Foreningen Gamle Danske Husdyrracer giver udtryk for, at man er alvorligt bange for, at en mærk-ningsordning, der karakteriseres ved at være "af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika",kan misbruges i forbindelse med promovering af kød og mælk med "særlige karakteristika" i for-bindelse med produkter fra gamle husdyrracer. Baggrunden er, at der til stadighed har været et stortproblem i arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer, og at der er delte meninger om, hvordandette skal foregå. Foreningen står for at ville redde det mest autentiske avlsmateriale og holde dyre-ne in-situ. Dette er i overensstemmelse med internationale ønsker for området. En anden gruppe øn-sker mere eller mindre blot de gamle husdyrracer af navn og tolererer indkrydsning af fremmede ra-cer med anlæg for højere ydelse, så de "gamle racer" bliver mere rentable. Det vil sige, at de avlere,som gør en idealistisk indsats for at udføre bevaringsarbejdet så fagligt rigtigt som muligt, kan få enmeget uheldig konkurrence, når de skal sælge deres specialprodukter, hvis organisationer/foreninger som står for lidet seriøst bevaringsarbejde, får mulighed for at disponere over en så-dan mærkningsordning. Foreningen er absolut tilhænger af en mærkningsordning for gamle danskehusdyrracer, men anmoder om, at det bliver staten, der kommer til at stå for denne og at staten er sigsit ansvar bevidst, så et sådant mærke kun tildeles avlere, som vil bevare de gamle husdyrracers ge-netiske integritet gennem renavl og in-situ hold. Sidstnævnte vil sige, at dyrene holdes så tæt sommuligt på det miljø, de er rundet af. Da der er tale om gamle racer, svarer det til en extensiv økolo-gisk driftsform. At der er tale om reelle problemstillinger fremgår bl.a. af, at der er kræfter indenfor"bevaringsarbejdet" som forsøger at promovere kød fra "jysk kvæg" på f.eks. herregården NørreVosborg, selvom dette er fra en rekonstrueret stamme med betydelige andele hollandsk kvæg. Enstamme, som den internationale evaluering under Forskningsstyrelsen, IEC rapporten, maj 2002,har anmodet omudgårfra bevaringsarbejdet for det jyske kvæg. Endvidere har der fra kredse underforsøgscenter Foulum været fremsat forslag om, at mælk fra gamle racer kunne iblandes mælk framoderne racer med op til 90 % og stadig få betegnelsen "mælk fra gamle racer". En smart måde atfå økonomi i et "bevaringsarbejde" på, men som samtidig vil udkonkurrere de idealistisk arbejdendeavleres lødige produkter. Et sådant tiltag er vildledende for forbrugerne, der tilmed får et produkt,som ikke adskiller sig væsentligt fra industriracernes mainstream produkter. Strategien med at gørede gamle husdyrracer mere økonomisk selvbærende ved, gennem en mærkningsordning, at fremmesalg af specialprodukter fra dem udgår fra det netop afgåede genressourceudvalg. Tanken var, atstaten på den måde skulle slippe for fortsat at yde de udryddelsestruede racer dyretilskud (iøvrigt ettilskud som langsomt er udhulet fra 3000,- pr. ko i 1990 til ca. 1500,- i dag). Den merkantile strate-gi, som foreningen håber Fødevareministeren skrinlægger i forbindelse med udpegning af et nyt be-varingsudvalg, bygger på, at alle avlere af gamle husdyrracer, uanset om de stammer fra et økolo-gisk brug eller holdes under moderne industrielle former - betonspaltestalde og industrifoder - kantildeles et særligt kvalitetsmærke. En sådan "kvalitetsmærkningsordning" vil, udover den nævntekonkurrenceforvridning overfor avlere, som bevarer de gamle racer i deres rette naturlige miljø, væ-re at føre forbrugerne bag lyset. Gamle husdyrracers kvaliteter kommer nemlig først rigtig til ud-tryk, når de fodres og holdes i et naturligt økologisk miljø. Vi henstiller derfor til Fødevareministe-ren, at man tænker sig meget grundigt om i forbindelse med forslaget om at uddelegere mærknings-ordninger til en privat forening, og tager højde for de ovenfor nævnte problemstillinger.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at muligheden for uddelegering af administrationen af enmærkningsordning til en privat forening i hvert enkelt tilfælde vil ske efter nøje overvejelse og un-der inddragelse af interessenter på området. Som det fremgår af lovforslaget, er det indtil viderekun hensigten at anvende muligheden i forbindelse med den beskrevne mærkningsordning "Nøgle-hullet på spisesteder".

HORESTA støtter principielt, at ministeren bemyndiges til at delegere administrationen af frivilligemærkningsordninger eller certificeringsordninger til en privat forening. Det fremgår af høringen, atforslaget til ændring til loven er initieret af etableringen af den nye mærknings/certificeringsordning"Nøglehullet på spisesteder". HORESTA har deltaget i udviklingen og etableringen af denne mærk-ningsordning og HORESTA kvitterer for Fødevarestyrelsens arbejde med udviklingen og imple-menteringen af dette relevante initiativ for sundere mad i udspisebranchen. HORESTA er enig i, aten privat forening kan knytte ordningen tættere til brugerne, men den er ikke nødvendigvis en for-udsætning for en god tilknytning. Tilsvarende mener HORESTA heller ikke, at formålet med atetablere en privat forening er at legitimere skellet mellem vederlagsfri benyttelse af Nøglehullet påfærdigpakkede fødevarer og den brugerbetalte ordning Nøglehullet på Spisesteder. HORESTA harerfaring med at drive andre mærkningsordninger for branchen eksempelvis miljømærket GreenKey, som tilsvarende er en privat, ideel forening. HORESTA ved fra arbejdet med bl.a. Green Key,at en bæredygtig drift og dermed fremtid for en mærkningsordning med eksternt sekretariat forud-sætter offentlige midler til udvikling og drift af ordningen i en periode. Det vil være et stort ressour-cespild at iværksætte en mærkningsordning på et spinkelt økonomisk fundament. Det svenskeNycklehål på Restaurang, som blev etableret som ideel forening 2009, er netop blevet nedlagt igen,fordi mærket ikke kunne drives som ideel forening uden midler fra det offentlige. Nycklehål påRestaurang vil i efteråret 2012 blive organiseret i Livsmedelverket med henblik på, at Livsmedel-verket viderefører mærket. De svenske erfaringer på området understøtter støtte nogle år endnu,indtil der er opnået en kritisk masse af medlemsvirksomheder, som kan bidrage til en rentabel driftaf mærkningsordningen.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at Fødevareministeriet vil være repræsenteret i foreningensbestyrelse, og dermed fortsat være involveret i håndteringen af ordningen. På denne måde vil detfortsat være muligt at koordinere aktiviteter og andet med Fødevareministeriets øvrige tiltag, nårdette vurderes hensigtsmæssigt.Formålet med delegationen er ikke at legitimere skellet mellem den vederlagsfrie benyttelse på fær-digpakkede fødevarer og den brugerbetalte ordning på spisesteder. Det vurderes dog at delegatio-nen kan være med til at klargøre dette skel, ligesom det kan bidrage til at klargøre forskellen i kon-trollen hermed.For så vidt angår nødvendigheden af offentlige midler, bemærkes det, at administrationen af ord-ningen i en opstartsfase er varetaget at Fødevareministeriet netop på denne baggrund. Den svenskeordning adskiller sig fra den danske, bl.a. derved at ordningen ikke er lovreguleret. Fødevaremini-steriet vil naturligvis tage de svenske erfaringer i betragtning, når den danske forening oprettes.Kost- & Ernæringsforbundet fremhæver Nøglehulsordningen som et tidssvarende Folkesundheds-initiativ. Forbundet ser positivt på Fødevareministeriets sundhedsfremmende indsatser, og har medtilfredshed deltaget aktivt i det bredt involverede partnerskab omkring den faglige udvikling ogetableringen af Nøglehul certificeringsordningen. Forbundet er forstående overfor ideen med at Fø-devarestyrelsen gerne vil uddelegere administrationen af certificeringsordningen, men finder forsla-get mangelfuldt på nogle punkter, i forhold til helt umiddelbart at kunne godkende det, som det er.Kost & Ernæringsforbundet ser nogle dilemmaer i forslaget, og mener at forslagets endelige lovud-formning og tilhørende bekendtgørelse vil have konsekvenser for, hvorledes Fødevareministerietstrukturelt og fremadrettet vælger at deltage og administrere tilsyn med certificerings- og mærk-ningsordninger. Lovforslaget præsenterer forslag til et driftsfællesskab i form af en foreningskon-struktion omkring driften af mærkningsordningen. Det er i den forbindelse uklart, hvilken hjemmelFødevarestyrelsen vil have i forhold til at sikre tæt opfølgning på faciliteringen af ordningen ogdens drift. Forbundet påpeger det hensigtsmæssige i, at Fødevarestyrelsen er garant for de statskon-trollerede certificeringsordningers neutralitet. Det er altafgørende at sikre udbredelse af certifice-ringsordningen og dens succes. Der må derfor hverken i den daglige drift, eller når kriteriernekommer under pres, kunne herske tvivl om ordningens validitet og troværdighed. Derfor vil Kost &Ernæringsforbundet gerne påpege det hensigtsmæssige i, at Fødevarestyrelsen reelt bliver garant for7

certificeringsordningens neutralitet. Kost- & Ernæringsforbundet ser frem til fortsat konstruktivt atkunne bidrage til færdigudviklingen certificeringsordningen. Forbundet mener ikke, at det bredesamarbejde omkring udviklingen af ordningen nødvendigvis forudsætter et lige så bredt driftsfæl-lesskab, og forbundet opfordrer til en åben og involverende dialog omkring Fødevareministerietfremtidige administration af certificeringsordninger.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at Fødevareministeriet fortsat vil have kompetencen til atfastsætte regelsættet for ordningen. På denne baggrund vil Fødevareministeriet til enhver tid ståinde for regelgrundlaget. Foreningen vil ikke have kompetence til at revidere kriterierne for anven-delse af Nøglehulsmærket, dette kan alene finde sted i samarbejde med de nordiske myndigheder ogmed en ændring af den gældende bekendtgørelse.Selve delegationen vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Fødevareministeriet vil således ikke udde-legere en bredere kompetence, end det vurderes hensigtsmæssigt. Det fremgår yderligere af lovfors-laget, at ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Fødevareministeriet vil således havemulighed for at fastsætte, hvorledes driften skal gribes an. Ligeledes vil ministeren have mulighedfor at gribe ind i driften, såfremt denne ikke varetages hensigtsmæssigt. Mærkets troværdighed harfortsat høj prioritet, og Fødevareministeriet vil derfor gribe ind, såfremt denne på noget tidspunktkompromitteres. Delegationsbekendtgørelsen vil blive sendt i høring inden ikrafttræden.Det skal yderligere understreges, at foreningens afgørelser kan påklages til FødevareministerietsKlagecenter på samme måde som afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen.L&F bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten at Sekretariatet for Nøglehullet påspisesteder nedlægges, og at administrationen af ordningen henlægges til en privat forening. Detskal i den forbindelse understreges, at der skal sikres den fornødne finansielle ramme til, at forenin-gen kan varetage såvel drift som udvikling af ordningen. Det bør derfor overvejes, om der i op-startsfasen bør gives offentlige midler til foreningen, og L&F opfordrer styrelsen til at se nærmerepå forholdet. Det vil således være ærgerligt, om man iværksætter initiativet for senere evt. at konsta-tere, at det økonomiske fundament var for småt.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at det er en afgørende forudsætning i forbindelse med ud-lægning af ordningen "Nøglehullet på spisesteder", at den økonomiske ramme kan bære ordningen.Ordningen har siden den trådte i kraft i februar 2012 været administreret af Fødevareministeriet.Baggrunden for at ordningen i en opstartsfase er administreret af fødevareministeriet, har netopværet at sikre, at ordningen kan bære samt at understøtte ordningens succes, inden der træffes en-delig beslutning om, at administrationen af ordningen uddelegeres til en privat forening.

4. Betaling for bistand vedrørende eksport af fødevarer, levende dyr mv.

Bryggeriforeningen støtter forslaget om, at virksomheder kan lade sig repræsentere af brancheorga-nisationer i forbindelse med anmodning om bistand fra Fødevarestyrelsen vedrørende eksport af fø-devarer. Bryggeriforeningen er imod forslaget om at indføre brugerfinansiering af bistand fra Føde-varestyrelsen til eksport af fødevarer. Foreningen mener, det er vigtigt, at Fødevarestyrelsen med-virker til at skabe de bedste muligheder for at fremme dansk eksport af fødevarer, og mener at ud-gifterne til dette fortsat bør finansieres af styrelsens basisbevilling frem for gennem brugerbetaling.Dansk fødevareeksport bør i samfundets interesse fremmes og støttes. Nye betalingsordninger foreksportbistand vil hæmme virksomhedernes eksportmuligheder og give færre ekspansions-muligheder for virksomhederne og dermed også færre arbejdspladser. Krav om eksportcertifikatermv. er ofte pålagt af myndighederne, og udgifterne hertil bør fortsat finansieres af myndighederne.DI Fødevarer er imod, at der indføres betaling for Fødevarestyrelsens bistand til virksomheder ogbrancheorganisationer i forbindelse med eksport af fødevarer samt levende dyr mv.

Det er DI Fødevarers opfattelse, at finansieringen af Fødevarestyrelsens eksportaktiviteter bør væreen offentlig opgave. Indførelse af brugerbetaling på eksportområdet vil være med til at forringe dedanske virksomheders konkurrenceevne, og er ikke i tråd med regeringens ønsker om at fremmeden danske eksport. DI Fødevarer foreslår derfor, at man finder og afsætter tilstrækkelige midler tildækning af Fødevarestyrelsens eksportaktiviteter via en anden prioritering i Styrelsen og altså be-sparelser på øvrige dele af budgettet.L&F er imod, at der foreslås indført betaling for Styrelsens bistand til virksomheder og brancheor-ganisationer i forbindelse med eksport af fødevarer samt levende dyr mv. Opgaven skal efter L&Fsopfattelse varetages af det offentlige for offentlige midler. Såvel fødevareloven som lov om hold afdyr har som formål bl.a. at styrke dansk eksport, hvilket fremgår direkte af lovteksten. Det erikkeen styrkelse af dansk eksport af fødevarer og levende dyr at indføre øget brugerbetaling for bistand iforbindelse med eksport. Tværtimod vil indførelse af brugerbetaling være med til at forringe dedanske virksomheders konkurrenceevne, og strider mod alle regeringens tidligere udmeldinger omat fremme vækst og beskæftigelse i det danske samfund. L&F foreslår derfor, at man i stedet finderog afsætter tilstrækkelige midler til dækning af styrelsens eksportaktiviteter på finansloven.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at det indgår i Fødevareministeriets handlingsplan vedrø-rende effektiv administration i staten, at ministeriets nuværende bevillingsfinansierede omkostnin-ger til udarbejdelse af eksportcertifikater mv. fremover skal finansieres ved brugerbetaling. Der ertale om aktiviteter, der specifikt er målrettet mod at gavne virksomheder med eksport til tredjelan-de, og det er derfor i overensstemmelse med praksis på andre lignende områder, at de berørte virk-somheder finansierer denne aktivitet. Det er ikke ministeriets opfattelse, at indførelsen af brugerbe-taling på dette område vil reducere virksomhedernes muligheder for at eksportere deres varer elleropdyrke nye eksportmarkeder.Der er foretaget nogle tekniske og sproglige tilretninger i lovforslagets forslag til nye bestemmelserom eksportbistand og i bemærkningerne til disse.