1. IndledningForslaget er en udvidelse af tidligere fremsendte forslag om ændring afteleloven og etablering af nøddrift i tilfælde af bredbåndsudbyderes kon-kurs, som var i høring fra den 16. januar til den 8. februar 2013. I lyset afaftalen om Vækstplan DK af 24. april 2013 og udspil om Bedre bredbåndog mobildækning i hele Danmark af 13. marts 2013, samles de lovgiv-ningsmæssige ændringer i én samlet ændring af teleloven. Lovforslagetomhandler følgende:1.

Nøddrift af bredbåndsforbindelser i tilfælde af en bredbåndsud-

byders konkurs eller rekonstruktion:

Der fastsættes regler, hvormed bredbåndskunder hos en bred-båndsudbyder, som tages under konkursbehandling eller rekon-struktion (insolvensbehandling), får opretholdt leverancen af deresbredbåndsforbindelser i op til 30 dage, hvorved et skift til en al-ternativ bredbåndsudbyder muliggøres (§ 13 a-f). Med forslagetfastsættes rammerne for finansiering af nøddrift på op til 40 mio.kr. Finansieringen tilvejebringes enten gennem en brancheaftaleeller gennem en Bredbåndsgarantiordning. Finansiering skal førstske, når en konkurs eller rekonstruktion indtræffer. Det vil væremuligt at opnå en statsgaranti for finansiering af udgifter på op til30 mio. kr., så denne finansiering kan tilvejebringes på favorablevilkår.2.

Kommunal etablering af bredbånd:

Der gives mulighed for, at kommuner, som ejer et elforsynings-selskab, der primært forsyner landdistrikter og mindre byer i etforsyningsområde, hvor dækningen med højhastighedsbredbåndligger væsentligt under landsgennemsnittet, kan etablere bred-båndsinfrastruktur gennem et selvstændigt kommunalt ejet kapi-talselskab (bredbåndsselskab) (§ 60 a og § 60 c).3.

Kommunal og regional udlejning og prislejefastsættelse:

For at fremme mobildækningen særligt i tyndtbefolkede områderskabes klar hjemmel til, at kommuner og regioner kan udleje area-ler og bygninger m.v. til mobiludbydere, og i den forbindelse kanindgå lejeaftaler på vilkår, som afspejler kundegrundlaget i de på-gældende områder (§ 60 b). Det kan fx indebære, at kommuneneller regionsrådet kan fastsætte en lav eller ingen leje.

Udkastet til lovforslag er sendt i høring i perioden 7. maj 2013 til den 21.maj 2013 til i alt 195 organisationer, foreninger m.v., jf. afsnit 5, og ersamtidig offentliggjort på høringsportalen. Ved høringsfristens udløb erder modtaget 10 høringssvar med bemærkninger.Bemærkninger til lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Lovforslaget er justeret således, at der er indsat et nyt stk. 3 til § 60 a.2. Bemærkninger til nøddrift af bredbåndsforbindelserKommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:2.1. Generelle bemærkninger til nøddrift af bredbåndsforbindelser2.2. Nøddriftsperiodens varighed2.3. Forsyningspligt på markedet for bredbånd2.4. Overflødig mulighed for indgåelse af brancheaftaler2.5. Uklarhed om fordelingsnøgle for finansiering2.6. Klageadgang over afgørelse om nøddrift2.7. Konkurrenceretlige aspekter2.1. Generelle bemærkninger til nøddrift af bredbåndsforbindelserHøringssvarene fra slutbrugerne (Landbrug & Fødevarer, Ældre Sagen)er positive over for forslaget om nøddrift af bredbåndsforbindelser i til-fælde af enten konkurs eller rekonstruktion. De henviser til, at en sikkerog stabil bredbåndsforbindelse er af afgørende betydning for borgere,virksomheder og myndigheder i takt med den stigende digitalisering isamfundet.Bredbåndsudbyderne, dvs. tele- og energiselskaberne, (Teleindustrien,IT-Branchen og DI ITEK, Dansk Erhverv, Dansk Energi) er kritiske overfor lovforslaget med henvisning til, at regulering på området vurderesunødvendig, uproportional og udspringer af en enkelt bredbåndsudbyderskonkurs, der ikke er kendetegnende for markedet som helhed. Bred-båndsudbyderne er tilfredse med, at der siden sidste høring er sket en ju-stering af lovforslaget, således at branchen ikke forpligtes til at betale no-get, før det reelle behov måtte opstå ved eventuel konkurs eller rekon-struktion.Teleindustrien, IT-Branchen og DI ITEK finder, at det ikke er åbenbart,hvorfor lovforslaget nu også omfatter etablering af nøddrift ved rekon-struktion. Selskaberne finder, at såfremt en rekonstruktion lykkes, efterder har været nøddrift, så betyder det reelt, at man har bedt telebranchenom at bidrage til finansieringen af redning af en konkurrent.KommentarBredbåndsadgang er i dag en væsentlig forudsætning for drift af virk-somheder på en lang række områder, hvor der ikke blot stilles krav omdigital indberetning til offentlige myndigheder, men hvor virksomheders

daglige drift ofte er afhængig af adgang til en stabil bredbåndsforbindel-se. Således kan et pludseligt ophør i leverancen af bredbåndstjenestenhave meget uhensigtsmæssige konsekvenser for både virksomheder ogborgere i dagens informationssamfund. Derfor er der behov for at fast-lægge klare rammer for, hvordan en sådan situation vil skulle håndteres,inden situationen måtte opstå, frem for efter den er opstået.På baggrund af bemærkningerne modtaget i forbindelse med første hø-ring er bestemmelserne justeret således, at reglerne også gælder i tilfæl-de af rekonstruktion. I den forbindelse bemærkes, at som udgangspunktkan rekonstruktion indebære, som tilfældet er ved konkurs, at rekonstruk-tør lukker og slukker for slutbrugernes bredbåndsforbindelse fra den enedag til den anden. Derfor er det afgørende, at rekonstruktionstilfælde og-så omfattes af reglerne om nøddrift. I modsat fald ville reglerne om nød-drift kun bidrage til sikring af slutbrugernes bredbåndsforbindelser ikonkurstilfælde, hvorved slutbrugere af bredbåndsudbydere under rekon-struktion kunne miste deres bredbåndsforbindelse. Dette vil ikke sikre enligebehandling af slutbrugere af bredbåndsudbydere under konkurs hen-holdsvis rekonstruktion. Endvidere bemærkes, at etableringen af nøddriftforudsætter, at bredbåndsudbyderens virksomhed eller dele heraf ikkesøges videreført af rekonstruktør eller kurator, jf. lovforslagets § 13 a,stk. 1. Dette indebærer, at en afklaring om salg som udgangspunkt skalforeligge forud for etablering af nøddrift. Nøddrift vil således alene bliveetableret, hvis afhændelse af virksomheden eller dele heraf ikke kan gen-nemføres. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3.2, at envigtig forudsætning er, at udbyderen eller konkursboet hverken stillesbedre eller ringere set i forhold til, hvad der ville gælde uden forpligtel-sen til at etablere nøddrift. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne tillovforslagets § 13 d, stk. 2, at hvis det besluttes at opretholde driften, fxfordi det er i konkursboets interesse at forsøge at bortsælge virksomhe-den, afholdes udgifterne i den forbindelse af konkursboet.Lovforslaget er ligeledes justeret således, at hverken parterne i en bran-cheaftale eller medlemmerne af Bredbåndsgarantiordningen vil skulle af-sætte midler til nøddrift forlods, men alene forpligtes til en umiddelbarfinansiering af nøddrift, hvis behovet for nøddrift opstår.2.2. Nøddriftsperiodens varighedLandbrug & Fødevarer stiller sig kritisk overfor, om 30 dages nød-driftsperiode er tilstrækkelig i forhold til skift til en ny bredbåndsudbyder.Danske Advokater bemærker, at en maksimal periode på 30 dage kan væ-re for kort, hvis én af landets større udbydere tages under rekonstruktion,eller går konkurs.KommentarDen foreslåede nøddriftsperiode på 30 dage afspejler en balance, hvorudgifterne til nøddriften begrænses til det nødvendige samtidig med, atslutbrugerne hos den konkursramte udbyder sikres en rimelig tid til at

skifte udbyder. Endvidere harmonerer perioden med konkurslovens reg-ler.Den samlede finansiering på 40 mio. kr. forventes at kunne håndtere enmåneds nøddrift i alle konkurstilfælde med undtagelse af de to største sel-skabers konkurs, herunder TDC, som dels vurderes meget usandsynlig,dels vil kræve yderligere tiltag.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.2.3. Forsyningspligt på markedet for bredbåndÆldre Sagen opfordrer til, at mulighederne for at indføre forsyningspligteller dag-til-dag skift af udbyder på markedet for bredbånd undersøgesnærmere.KommentarFormålet med lovforslaget er at sikre kunderne rimelig tid til at finde enny bredbåndsudbyder i tilfælde af konkurs eller rekonstruktion, uansethvilket selskab kunderne måtte have. Adgangen til bredbånd er generelt iDanmark så god, at alle husstande og virksomheder i dag kan få en in-ternetforbindelse. Med henblik på at skabe bedre adgang til bredbånds-forbindelser med højere hastigheder har regeringen valgt at stille dæk-ningskrav fx i forbindelse med frekvensauktioner, der pålægger det ellerde vindende selskab(er) visse dækningsforpligtelser. Det er tilfældet medregeringens 800 MHz-auktion fra 2012, hvor der blev stillet krav om 10Mbit/s mobilt bredbånd i 207 postnumre, hvor der i dag er dårlig bred-båndsdækning. I øvrigt bemærkes det, at den markedsdrevne udrulning afbredbånd har sikret Danmark den nuværende position som en førendebredbåndsnation. På den baggrund vurderes det ikke nødvendigt – ellerhensigtsmæssigt – at indføre forsyningspligt.For så vidt angår dag-til-dag skift af bredbåndsudbyder vil dette ikke væ-re relevant i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at skifte til en alternativudbyder. Derfor gives der med lovforslaget mulighed for etablering afnøddrift i op til 30 dage, så kunderne får tid til at finde en alternativ ud-byder, som matcher deres behov.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.2.4. Overflødig mulighed for indgåelse af brancheaftalerTeleindustrien, IT-Branchen og DI ITEK finder det overflødigt, at finan-siering af nøddrift kan ske via brancheaftaler, eftersom lovforslaget ikkelængere indeholder et krav om forlods indbetaling af medlemsbidrag tilBredbåndsgarantiordningen.

KommentarLovforslagets § 13 b og 13 c giver mulighed for, at finansiering af nød-drift kan ske enten gennem brancheaftaler eller etablering af en Bred-båndsgarantiordning. I ingen af tilfældene vil der skulle sættes midler aftil nøddrift på forhånd, men først når en bredbåndsudbyder tages underinsolvensbehandling. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der sikresen fleksibilitet i valg af finansiering. Således vil udbydere omfattet af reg-lerne kunne vælge at indgå brancheaftaler som et alternativ til ellerstvunget medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen. På teleområdet erder tradition for at anvende brancheaftaler som supplement til eller er-statning for lovgivning. Herved opnås fleksibilitet for branchen til at fin-de løsninger, der passer bedst til virksomhedernes behov.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.2.5. Uklarhed om fordelingsnøgle for finansieringHi3G er bekymret for den fordelingsnøgle, der lægges op til i lovforsla-get, og finder, at det ikke er tydeligt, om denne nøgle skal ligge klar i enaftale forlods, eller om det sker i forhandling, når en eventuel nøddriftindtræffer.KommentarFordelingsnøglen er udformet, så den fastsættes ud fra en objektiv kon-statering af bredbåndsudbyderens andel af kunder på markedet, uansetom udbyderen er medlem af en Bredbåndsgarantiordning eller indgår enbrancheaftale, jf. lovforslagets § 13 c, stk. 5 sammenholdt med § 13 b,stk. 2, nr. 1. Dette vurderes at være i overensstemmelse med ligebehand-lingsprincippet, da alle udbydere bidrager forholdsmæssigt svarende tilderes samlede andel af slutbrugere på markedet til finansiering af nød-drift.I relation til brancheaftaler vil det være op til branchen selv at fastsættefordelingen mellem selskaberne i en brancheaftale, så længe den samledeandel af brancheaftalens bidrag sammenholdt med andelen finansieret afBredbåndsgarantiordningen er i overensstemmelse med fordelingsnøglenfastsat i reglerne. Eksempelvis vil det være muligt for et eller to selskaberat betale brancheaftalens samlede andel af finansiering af en nøddrift,hvis de ønsker det.Fordelingsnøglen baseres på slutbrugere, men da dette tal vil variere fraår til år, vil det faktiske beløb, der skal betales, først kunne opgøres detpågældende år, hvor der indtræffer en konkurs eller rekonstruktion. Tal-lene, som fordelingsnøglen baserer sig på, vil fremgå af bredbåndstati-stikken for det pågældende år.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.6. Klageadgang over afgørelse om nøddriftLandbrug & Fødevarer anfører, at organisationen som udgangspunkt erkritisk over for regler, der afskærer klageadgangen over afgørelser. Land-brug & Fødevarer støtter dog, at klageadgangen afskæres i den type afgø-relser, som reglerne vedrører, eftersom formålet med nøddriftsordningenellers vil gå tabt.KommentarAdgangen til at få prøvet en administrativ myndigheds afgørelse ved enhøjere instans er en vigtig retssikkerhedsmæssig garanti.I lyset af det forhold, at det tidsmæssige aspekt i forbindelse med afgørel-se og etablering af nøddrift er af væsentlig betydning, og at Erhvervssty-relsens afgørelse om nøddrift vil blive truffet ud fra overvejende tekniskekriterier, vurderes det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at klageadgangenafskæres.Det vil derfor i forbindelse med udmøntningen af reglerne i bekendtgø-relse være væsentligt, at reglerne er klare og entydige. Dette vil bl.a. bli-ve sikret gennem den høring, som vil finde sted om udkast til bekendtgø-relsen.Dette forhold vil indgå som hovedelement i den dialog med relevante in-teressenter og den efterfølgende høring, der gennemføres ved udmøntnin-gen af reglerne.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.

2.7. Konkurrenceretlige aspekterKonkurrence og Forbrugerstyrelsen understreger vigtigheden af, at finan-sieringen af nøddriften administreres således, at bidragsyderne ikke kanudlede oplysninger om hinandens kundeantal og markedsandele, og fore-slår, at dette eksempelvis kan sikres ved, at en uvildig aktør administrererindbetalingerne.KommentarDen finansiering af nøddrift, som en eller flere brancheaftaler skal tilve-jebringe og/eller det bidrag, som det enkelte medlem af en Bredbåndsga-rantiordning skal betale i tilfælde af en konkurs eller rekonstruktion, vilafhænge af det samlede antal bredbåndskunder sammenholdt med antal-let af bredbåndskunder hos den enkelte bredbåndsudbyder.Såfremt behovet for finansiering opstår som følge af en bredbåndsudby-ders konkurs eller rekonstruktion vil Erhvervsstyrelsen på baggrund afstyrelsens bredbåndskortlægning beregne det beløb, som den enkeltebredbåndsudbyder skal betale på baggrund af den oven for nævnte forde-lingsnøgle. Beløbet vil blive offentliggjort af Erhvervsstyrelsen, mens op-

lysningerne om, hvad den enkelte bredbåndsudbyder konkret skal betale ialt, ikke vil blive offentliggjort således, at man ikke kan udlede oplysnin-ger om markedsandele.Erhvervsstyrelsen vil opkræve bidrag af medlemmerne af Bredbåndsga-rantiordningen i tilfælde af konkurs eller rekonstruktion, hvis en sådanetableres. Alternativt vil finansiering ske via brancheaftalerne.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.3. Bemærkninger til kommunal etablering af bredbåndKommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i føl-gendeopdeling:3.1. Generelle bemærkninger til kommunal etablering af bredbånd3.2. Etablering af et kommunalt bredbåndsselskab3.3. Reglerne om modregning3.4. Finansieringen af det kommunale bredbåndsselskab3.5. Statsligt udbud af midler i Vækstplan DK3.6. Uploadhastigheder3.1. Generelle bemærkninger til kommunal etablering af bredbåndÆldre Sagen og Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der i lov-forslaget er fokus på at få en bedre internetdækning i landdistrikter ogmindre byer, hvor dækningen med højhastighedsbredbånd ligger undergennemsnittet.Bornholms Regionskommune er særdeles tilfreds med, at der er politiskvilje til at tage fat på problematikken med den ringe adgang til højhastig-hedsbredbånd på Bornholm i forhold til resten af landet. Bornholms Re-gionskommune vurderer, at der med lovforslaget åbnes en mulighed for,at kommunen kan deltage i det statslige udbud om midler fra VækstplanDK til bedre bredbånd på Bornholm.Dansk Energi og Hi3G støtter, at ændringen i afgrænsede tilfælde giverkommuner, der ejer et elforsyningsselskab, mulighed for at udrulle højha-stighedsforbindelser.Teleindustrien, IT-Branchen og DI ITEK og Dansk Erhvervs grundhold-ning er, at den markedsbaserede udrulning af teleinfrastruktur fortsat børvære det bærende princip i Danmark. Derfor finder de det ikke hensigts-mæssigt, at der skabes hjemmel til, at kommuner kan etablere og udbydeteleinfrastruktur. Selvom bestemmelsen kun kan anvendes i et begrænsetomfang, ændrer det ikke på grundholdningen, og derfor bør § 60 udgå.KL mener, at etablering af landsdækkende højhastighedsnetværk ikke eren opgave, der skal finansieres af kommunerne.KL støtter dog Bornholms

KommentarLovforslagets § 60 a, er rettet mod områder, hvor markedet ikke har ud-rullet højhastighedsbredbånd, og hvor der er kommunale elselskaber, derforsyner landdistrikter og mindre byer. Adgangen til kommunal udrulningaf højhastighedsbredbånd kan give bedre muligheder for etablering afhøjhastighedsbredbånd i de områder, hvor private aktører ikke har gen-nemført en udrulning af højhastighedsbredbånd.En etablering af højhastighedsbredbånd i disse områder kan have enrække positive effekter, blandt andet for erhvervslivets vækstperspektiverog brugen af offentlige digitale løsninger i de pågældende områder.Lovforslaget vil give mulighed for, at Bornholms Regionskommune kandeltage i det kommende statslige udbud gennem bredbåndsselskabet,hvilket kan fremme konkurrencen i udbudsprocessen.Lovforslaget giver ikke kommuner generel mulighed for at etablere etselvstændigt, kommunalt ejet bredbåndsselskab. Hjemmelen forventes pånuværende tidspunkt alene at kunne finde anvendelse på Bornholm ogLæsø.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.3.2. Etablering af et kommunalt bredbåndsselskabFor så vidt angår muligheden for kommunal etablering af bredbånd, erHi3G positiv over for lovændringen og mener, at det er vigtigt, at der fordisse (kommunale) net kommer samme adgangsbetingelser og forpligtel-ser for udbydere med stærk markedsposition som i de nuværende faste ogmobile net, der er reguleret af markedsafgørelser.Bornholms Regionskommune vurderer, at der med lovforslaget åbnes enmulighed for, at kommunen kan deltage i det statslige udbud om midlerfra Vækstplan DK til bedre bredbånd på Bornholm.Kommentar:Et eventuelt kommunalt bredbåndsselskab vil være omfattet af den sammekonkurrenceregulering som de øvrige kommercielle selskaber på marke-det, herunder også reguleringen af udbydere med stærk markedsposition,jf. telelovens §§ 37-47. Dette medfører, at det kommunale selskab vilkunne pålægges en række forpligtelser, hvis Erhvervsstyrelsen i en mar-kedsafgørelse konstaterer, at det kommunale selskab har en stærk mar-kedsposition på det relevante marked.

De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.3.3. Reglerne om modregningØstkraft A/S støtter, at lovforslaget åbner for at give bornholmerne en re-el mulighed for at få adgang til højhastighedsbredbånd, men mener ikke,at lovhjemlen kan udnyttes på grund af reglerne om modregning. ØstkraftA/S anbefaler, at kommunens fiberinfrastruktur etableres i et selvstændigtkommercielt selskab under Østkraft-koncernen. Det skal være muligt atoverflytte nuværende etablerede fiberaktiver, finansiere nye fiberanlægsamt at sikre den fremtidige likviditet - med økonomi fra Østkraft A/S,uden der sker modregning i Bornholms Regionskommunens bloktilskud.Kommentar:Elforsyningsloven giver ikke kommuner hjemmel til at engagere sig ibredbånd/fibernet, som ikke anses for at være en del af elforsyningen, el-ler har nær tilknytning til elforsyningsvirksomhed.Regeringen ønsker ikke at lempe reglerne, da det vil give mulighed for, atmidler fra el og varmeforsyningsaktiviteter kan kanaliseres over i andenaktivitet, herunder udrulning af bredbånd, uden om reglerne om modreg-ning. Hensynet er at beskytte elkunderne, hvorfor de kommunale elforsy-ningsselskaber i udgangspunktet ikke skal kunne deltage i ikke-elrelaterede aktiviteter.Regeringen ønsker ikke med lovforslaget at lempe reglerne om modreg-ning på dette område. En lempelse vil kunne danne præcedens og lukkeop for, at midler fra elforsyningsaktiviteter kan kanaliseres over i andenaktivitet.Det vil være muligt for det kommunale selskab på almindelige kommerci-elle vilkår at leje sig ind på de fiberanlæg, som Østkraft A/S har etablerettil elformål, hvis der er overskydende kapacitet.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.3.4. Finansieringen af det kommunale bredbåndselskabØstkraft A/S peger på, at det kommunale bredbåndsselskab bør kunne op-tage lån i KommuneKredit.Bornholms Regionskommune forudsætter, at det kommunale bredbånds-selskab kan optage lån i almindelige pengeinstitutter, uden at det påvirkerkommunens låneramme, og uden at låntagningen udløser krav om depo-nering for kommunen.Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker, at det kræver udtrykkeliglovhjemmel, såfremt en kommune skal have mulighed for at stille enkommunal lånegaranti til et selskab, der driver virksomhed på kommerci-

elle vilkår. Økonomi- og Indenrigsministeriet opfordrer til, at der entenskabes klar hjemmel til at stille en kommunal lånegaranti eller et klartforbud mod det.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der etableres en ordning således,at kommunerne kan optage de nødvendige lån til at finansiere bredbånds-udrulningen i kommunerne.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 60 a, at det kommunale bredbåndsselskabvil skulle drives på almindelige kommercielle vilkår i konkurrence medandre udbydere. Det kommunale selskab har mulighed for at låne midlerpå almindelige kommercielle vilkår, uden at det påvirker kommunens lå-neramme, fordi der er tale om en aktivitet, som skal udøves på kommerci-elle vilkår, i et selskab med begrænset hæftelse. KommuneKredit kan somfølge af EU-regulering ikke yde lån på konkurrenceudsatte, kommercielleområder.For så vidt angår kommunal lånegaranti, er der behov for en udtrykkeliglovhjemmel, såfremt en kommune skal have mulighed for at stille enkommunal lånegaranti til et selskab, der driver virksomhed på kommerci-elle vilkår. Der er derfor indsat en ny bestemmelse i lovforslaget, jf. § 60a, stk. 3, der giver mulighed for en evt. kommunal garanti for selskabetslånoptagelse. En evt. kommunal garanti vil heller ikke skulle henregnestil en kommunes låntagning. En adgang til kommunal garanti for selska-bets lånoptagelse vil give bedre adgang til lånemuligheder for selskabetpå kommercielle vilkår.Etableringen af en generel låneordning for kommuner til bredbånd er ik-ke omfattet af nærværende lovforslag. Dette skyldes bl.a., at lovforslagetikke giver kommuner generel mulighed for at etablere et selvstændigt,kommunalt ejet bredbåndsselskab. Hjemmelen forventes således på nu-værende tidspunkt alene at kunne finde anvendelse på Bornholm ogLæsø.3.5. Statsligt udbud af midler i Vækstplan DKDansk Energi ønsker i forhold til det kommende udbud, at der læggesvægt på, at der alene ydes støtte til infrastrukturer, som dokumenteret kanlevere down- og uploadhastigheder, der i dag er i overensstemmelse medregeringens bredbåndsmål for 2020. Videre ønsker Dansk Energi, at kon-kurrencesituationen på Bornholm indgår som et væsentligt parameter, ogat det bliver en del af udbudskriterierne at styrke den infrastrukturbasere-de konkurrence.Bornholms Regionskommune er bekymret for, at der er risiko for, at denstøttemodtager, der bliver valgt på grundlag af den konkurrencebetingedeudvælgelsesprocedure, kan blive en virksomhed, der i forvejen har endominerende stilling, hvilket fører til, at der kun er en udbyder som i den

nuværende situation. Det er vigtigt, at der i det statslige udbud sikres, atder sker genbrug af eksisterende bredbåndsinfrastruktur, så parallellebredbåndsnet undgås. Endelig anbefales det, at kravet til den nye infra-struktur bliver NGA1net med minimum 100 Mbit/s download og 30Mbit/s upload fra starten. Det må sikres, at statsstøtten anvendes til detteformål – og ikke til marginale investeringer, som opgradering af eksiste-rende net.Teleindustrien, IT- Branchen og DI ITEK peger på, at de midler, som sta-ten har besluttet at tildele Bornholm, bør fordeles i form af et statsligt ud-bud, hvor markedsaktørerne kan deltage. Det vil ikke bedre konkurrence-situationen på markedet for udbyderne, hvis Bornholms Regionskommu-ne i kraft af den foreslåede bestemmelse får adgang til at afgive et tilbud.Hi3G er enig i, at de 30 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 skal udmøntes i etstatsligt udbud. Udmøntningen bør være udformet, således at der givessamtlige udbydere af bredbånd lige adgang til at deltage i udbuddet. Detbør være en forudsætning, at der kan etableres en radiokædeforbindelsefra Bornholm til fastlandet for de udbydere, som ikke allerede har anlagtsøkabel til Bornholm.KL er tilfreds med beslutningen om, at staten bevilger 60 mio. kr. tilBornholms Regionskommune for at fremme dækningen af højhastigheds-bredbånd, men mener, at Bornholms problemer deles af en lang rækkekommuner. KL ser frem til, at staten fremadrettet vil bidrage til at løsebredbåndsudfordringerne i andre områder, hvor der ikke er en acceptabelforretningsmodel for private leverandører.Kommentar:Udmøntningen af midlerne afsat til bedre bredbånd på Bornholm iVækstplan DK i form af det kommende udbud indgår ikke i denne høring,men Erhvervs- og Vækstministeriet har noteret sig bemærkningerne. Ud-møntningen af de afsatte midler i Vækstplan DK vil ske via et statsligtudbud, hvor alle nuværende og kommende udbydere har mulighed for atbyde. De nærmere vilkår og kriterier for udbuddet vil blive aftalt med af-talepartierne bag aftalen om Vækstplan DK. Der vil blive udstedt en be-kendtgørelse om udmøntningen af midlerne, som vil komme i offentlig hø-ring. Ligeledes vil udbudsmaterialet blive sendt i høring.Bredbåndskortlægningen for 2012 viser, at Bornholm er særligt udfordretved, at adgangen til højhastighedsbredbånd ligger væsentligt underlandsgennemsnittet. Under halvt så mange har adgang til 30 Mbit/sdownload som landsgennemsnittet. Bornholm er endvidere det område iDanmark, hvor der er flest, der ikke har adgang til bredbånd med højehastigheder. Der findes andre områder i landet, som har en dækning påniveau med eller dårligere end Bornholm, men der er tale om mindre om-

råder, der berører langt færre husstande og virksomheder. Der er derforikke planer om tilsvarende initiativer andre steder i landet.Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringens øvrige ind-sats for at skabe bedre adgang til bredbånd og mobildækning i heleDanmark, herunder de nye muligheder kommunerne har fået for at un-derstøtte udbygningen med regeringsudspillet om Bedre bredbånd ogmobildækning i hele Danmark fra marts 2013.Angående radiokædeforbindelser, som kan forbinde infrastrukturen påBornholm med infrastrukturen på fastlandet uden brug af søkabler, er detop til udbyderne at ansøge Erhvervsstyrelsen herom. Der vil være fre-kvensmæssige muligheder for at etablere en sådan forbindelse mellemBornholm og Sverige. Det vil dog kræve koordination med de svenskemyndigheder og adgang til antennepositioner. Der vurderes ikke at værehindringer for atHi3Gkan etablere en radiokædeforbindelse til Sverige,og spørgsmålet vurderes ikke at være en hindring i forhold til deltagelse idet statslige udbud.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.3.6. UploadhastighederDansk Energi finder det nødvendigt, at der fokuseres på både download-og upload-hastigheder i det videre arbejde med udmøntningen af revisio-nen af teleloven, og at dette aspekt tillige afspejles i bemærkningerne tilloven.Kommentar:Regeringen har fokus på både download- og uploadhastigheder. Med ud-spillet om Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark2har rege-ringen fastsat et mål om, at alle husstande og virksomheder skal have ad-gang til en bredbåndsforbindelse med hastigheder på mindst 30 Mbit/supload senest i 2020. Målsætningen supplerer den hidtidige bredbånds-målsætning om 100 Mbit/s download til alle husstande og virksomheder i2020. Der vil i det kommende statslige udbud være fokus på bådeuploadshastigheder og downloadshastigheder.Det præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 60 a, at afgrænsnin-gen af området tager afsæt i, at der kan leveres ydelser på et teknologi-neutralt. På den baggrund præciseres det endvidere, at et forsyningsom-råde på nuværende tidspunkt anses for at have endækning med højhastig-hedsbredbånd, derligger væsentligt under landsgennemsnittet, når dæk-ningen på 30 Mbit/s download er 30 procent under landsgennemsnittet,ligesom det er vurderingen, at adgang til uploadhastigheder på minimum5 Mbit/s vil være tilsvarende væsentligt under landsgennemsnittet.

I forbindelse med det kommende statslige udbud forventes de i øvrigt, atder vil blive stillet krav til uploadshastighederne.4. Bemærkninger til kommunal og regional udlejning og prislejefast-sættelseKommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:4.1. Generelle bemærkninger til kommunal og regional udlejning og pris-lejefastsættelse4.2. Etablering af statsligt klagenævn og tilsyn4.3. Fastsættelse af markedsleje4.4. Konkurrenceretlige aspekter4.1. Generelle bemærkninger til kommunal og regional udlejning ogprislejefastsættelseLandbrug & Fødevarer ser meget positivt på mulighederne i § 60 b ogfinder, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at kommunerne fårmulighed for at blive en aktør i udrulningen af bredbånd. Hi3G er positivoverfor muligheden for kommunal og regional udlejning og prislejefast-sættelse og håber dette vil fremme etablering af flere mobilmaster ityndtbefolkede områder. Teleindustrien/IT-Branchen/DI-ITEK og DanskErhverv er ligeledes positive overfor forslaget. KL er overvejende kritiskoverfor forslaget, og mener, forslaget vil have væsentlige økonomiskekonsekvenser for kommunerne jf. pkt. 4.3.4.2. Etablering af statsligt klagenævnTeleindustrien/IT-Branchen/DI-ITEK påpeger, at det i dag trods den teo-retiske mulighed for voldgift i praksis er meget svært at anvende denne tilat efterprøve lejepriserne på master og antennepositioner. Branchen op-fordrer derfor til, at der etableres et statsligt klagenævn, som giver mulig-hed for at efterprøve lejepriser svarende til, hvad man kan efter erhvervs-lejeloven.Hi3G finder, at løbende kontrol fra Erhvervsstyrelsens side er afgørendefor, om prisleje på kommunale og regionale grunde vil falde med den nyelovgivning.KommentarRegeringen anbefaler i udspillet om Bedre bredbånd og mobildækning tilhele Danmark, at mobilbranchen justerer sine standardkontrakter, så le-jeperioden bliver længere med henblik på at give branchen større sikker-hed mod urimelig leje fx ved at indføre betingelser, der modsvarer er-hvervslejelovens regler om urimelig lejefastsættelse og lejeregulering.I forhold til etableringen af et klagenævn finder regeringen, at det er etgodt princip, at en branche tager ansvaret for behandling af egne klager,så det offentlige ikke involveres i konflikter, som parterne selv kan lø-se. Regeringen anbefaler derfor, at branchen opretter et privat klage-

nævn til behandling af tvister på området. På en række andre områder erder gode erfaringer med klagenævn, der oprettes i brancheregi, bl.a.Domæneklagenævnet og Teleankenævnet.I forhold til løbende kontrol med lejeniveauet bemærkes, at det er frivil-ligt, om kommuner vil anvende muligheden for at fastsætte lav eller ingenleje overfor mobilselskaberne. Endvidere bemærkes, at det fremgår af re-geringens udspil om Bedre bredbånd og mobildækning, at Erhvervs- ogVækstministeriet vil udarbejde en vejledning om lejevilkår med henblikpå at fremme klarhed på området. Dermed vil udviklingen inden for leje-niveau m.v. blive fulgt.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.4.3 Fastsættelse af markedslejeDansk Erhverv ser gerne, at man i lovens bemærkninger understreger, atkommunens samlede interesse i bredbåndsfremmende initiativer ud fra enhelhedsbetragtning kan være med til at fastsætte en lejepris på 0 kr.Teleindustrien (TI), IT-Branchen og DI-ITEK foreslår, at det tilføjes ibemærkninger til fastsættelse af den markedsbaserede leje, at kommunerog regioner i forbindelse med fastsættelsen af lejen bør kunne tage hen-syn til de økonomiske fordele for enheden og dens borgere af udbygnin-gen af radiokommunikationsnettet, hvilket vil kunne medføre en lavereprissætning end en isoleret betragtning af kundegrundlaget kan føre til.Teleindustrien (TI), IT-Branchen og DI-ITEK finder, at bestemmelsenogså skal kunne anvendes i genforhandlingssituationer.Endvidere bemærker Teleindustrien (TI), IT-Branchen og DI-ITEK, atder med lovændringen tages initiativ til på teleområdet at implementerede samme principper, der gælder for fastsættelse af lejepriser og opsigelseaf lejekontrakter, der kendes fra erhvervslejelovens § 13 og § 61-62.Samtidig opfordres der til, at der etableres mulighed for at efterprøve le-jepriser svarende til, hvad man kan efter erhvervslejeloven.KL bemærker, at muligheden for at fastsætte lejen under markedsværdivil betyde, at kommunerne i en række situationer vil føle sig pressede tilgratis at etablere de master, som mobilselskaberne ikke har kommercieltbelæg for at opsætte, samt at stille kommunal jord til rådighed til opstil-ling af master. KL henviser til, at der er eksempler på, at master er tagetned af mobilselskaberne, hvis ikke aftalevilkårene var gunstige nok eftermobilselskabernes opfattelse, og at kommunerne nu med forslaget blivertvunget til at ophæve eksisterende lejeaftaler og indgå mere gunstige afta-ler for mobilselskaberne. Endvidere henviser KL til, at de kommercielleselskaber fremadrettet vil fokusere på at sætte teleinfrastruktur op påkommunale grunde og anlæg, hvor man kan få gratis adgang, frem for på

privat ejendom. Afslutningsvis understreges, at der med forslagets vedta-gelse, forventes DUT-notat fremsendt.KommentarLovforslagets § 60 b er udformet med henblik på at give en generelhjemmel til udlejning og i den forbindelse at indgå lejeaftaler på vilkår,som afspejler kundegrundlaget i de pågældende områder. Lovforslagetgiver dermed kommuner og regioner adgang til at indgå lejeaftaler påmarkedsvilkår. Forslaget regulerer ikke, hvilke principper, der skal læg-ges til grund ved vurderingen af, hvad der er markedsvilkår. Dette beror ihøj grad på den konkrete situation. En kommune eller region er såledesikke på forhånd afskåret fra, at kommunens samlede interesse i bred-båndsfremmende initiativer vil kunne indgå i en sådan konkret vurdering.Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog være underlagt statsstøttereg-lerne samt de almindelige krav om saglighed og ikke-diskrimination i for-valtningen.Hvorvidt bestemmelsen kan anvendes ved genforhandling af aftaler, be-ror på aftalens indhold. Bestemmelsen kan anvendes, såfremt aftalen ud-løber, eller andre vilkår fastsætter en mulighed for genforhandling. Lov-forslaget regulerer ikke allerede indgåede aftaler om udlejning af area-ler, bygninger m.v. jf. bemærkningerne til § 60 b.I relation til at udforme regler, der svarer til erhvervslejeloven – dvs. aten lejeaftales parter kan forlange lejen reguleret til niveauet for den gæl-dende markedsleje – anbefaler regeringen, at mobilbranchen justerer si-ne standardkontrakter, så lejeperioden bliver længere, og at branchenopretter et privat klagenævn til behandling af tvister på områ-det. Ændringer i standardkontrakterne kan give branchen en større sik-kerhed mod urimelig leje fx ved at indføre betingelser, der modsvarer er-hvervslejelovens regler om rimelig lejefastsættelse og lejeregulering. Nyestandardkontrakter kan implementeres inden udgangen af 2013.Det er ikke intentionen med lovforslagets § 60 b, at fx master kan bliveopsat på kommunale og regionale arealer til en lav leje i områder, der erkommercielt attraktive for mobilselskaberne at operere i. Kommunernekan heller ikke med hjemmel i § 60 b stille jord til rådighed gratis i om-råder, der er kommercielt attraktive for mobilselskaberne at operere i.Anvendelsen af bestemmelsen, herunder fastsættelse af en leje til 0 kr.,forudsætter, at kundegrundlaget er meget begrænset, og at området der-med ikke er kommercielt attraktivt for selskaberne.Med hensyn til niveauet for lejebetaling fremgår det af bemærkningernetil § 60 b, at forslaget ikke regulerer, hvad der skal lægges til grund vedvurderingen af, hvad der er markedsvilkår. I nogle områder vil en lav el-ler evt. ingen leje afspejle markedsvilkårene, fordi der kun er et begræn-set kundegrundlag for at udbygge infrastrukturen. Dette beror dog på enkonkret vurdering, og bestemmelsen indebærer ingen forpligtelse forkommunen til at fastsætte lejen på et bestemt lavt eller højt niveau. Det er

en forudsætning, at lejen bliver fastsat på baggrund af markedslejen. Imodsat fald ville bestemmelsen være i strid med statsstøttereglerne.I relation til spørgsmålet om nedtagning af master, fremgår det af be-mærkningerne til § 60 b, at forslaget ikke regulerer, hvorvidt og i hvilketomfang eksisterende kontrakter om udlejning vil kunne kræves genfor-handlet. Det vil afhænge af aftalevilkår i den konkrete aftale. Kan der i etkonkret tilfælde kræves genforhandling, medfører forslaget ikke, at afta-levilkår, herunder en aftalt lejepris nødvendigvis skal ændres, da lovfors-laget ikke tilsigter at regulere allerede indgåede aftaler.Som det fremgår af lovforslagets vurdering af de økonomiske konsekven-ser for det offentlige, er det vurderingen, at lovforslaget ikke indebærerøkonomiske konsekvenser for kommunerne. En eventuel lav leje eller in-gen leje overhovedet skal ske på markedsvilkår, jf. statsstøttereglerne.Endvidere gives kommuner og regioner en mulighed, men ikke en forplig-telse til at indgå lejeaftaler.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.4.4. Konkurrenceretlige aspekterKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at såfremt kommuner-ne eller regionerne beslutter at fastsætte lejen af arealer, bygninger m.v.til 0 kr. eller under den reelle markedsværdi, kan det have en konkurren-ceforvridende effekt, enten i form af en art offentlig støtte til de mobilsel-skaber, der får en favorabel leje, eller som konkurrencebegrænsendeoverfor de private aktører, der måtte befinde sig på samme marked forudlejning af arealer m.v., da disse aktører må klare sig på rent kommerci-elle vilkår i modsætning til kommunerne og regionerne.KommentarDet fremgår af lovforslagets § 60 b, at de lejeaftaler, som kommuner ogregioner kan indgå, er på markedsvilkår. Selvom kommuner og regio-ner efter en konkret vurdering kan fastsætte en lav eller ingen leje i nogleområder, vil lejevilkårene, herunder lejeprisen, dog altid være underlagtde almindelige krav om saglighed, lighed, ikke-diskrimination og konkur-rencefordrejning m.v. Således vil der fx ikke kunne indgås aftaler om laveller ingen leje i områder, hvor der er alternative udlejere af konstruktio-ner, der kan anvendes til udbygning af mobilnettet. Det er en forudsæt-ning at lejen bliver fastsat på baggrund af markedsniveauet, i modsat faldville bestemmelsen være i strid med statsstøttereglerne.De indkomne bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer aflovforslaget.5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.92-gruppen, ACN, Advice Digital ApS, Advokatnævnet, Advokatrådet,Advokatsamfundet, AF-Vejen, Akademikernes Centralorganisation, An-

delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Andelsbolighavernes LO,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Altibox, ASE, Banedanmark,Barablu, Beredskabsstyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Bodata,Bolignet A/S, Bolignetforeningen, Bolignetårhus, Bornholms Fibernet,Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S, Canal Digital Dan-mark A/S, Cirque Bredbånd A/S, Colt Technology Services A/S,Comflex, Companymobile (Unotel), ComX Networks A/S, Connecta,Connect-me, CPH-Metronet, CSC Denmark A/S, Danmarks Eksportråd,Danmarks Radio, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Byggeri,Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværk-sætterforening, Dansk Kabel TV A/S, Dansk Landbrugsrådgivning - Vi-denscentret for Landbrug, Dansk Metal, Dansk Net, Danske Advokater,Danske eWIRE A/S, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,DanskNet Bredbånd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmændsforenin-ger, Det Centrale Handicapråd, Dansk InternetForum (DIFO), Dansk IT,Digitaliseringsstyrelsen, Digital Rights, Diginet Øresund, DK-HostmasterA/S, Domstolsstyrelsen, Ejendomsmæglerforeningen, Ejendomsmægler-nes Landsorganisation, Energi Fyn, EnergiMidt, Energistyrelsen, Energi-tilsynet, Equant Danmark A/S, Everlove, Facilicom A/S, FasCom A/S,FDE, Fiber2you, Fiberby, Finans og Leasing, Finansrådet, Firstcom A/S,Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fyns Optiske Net A/S,FaaborgVestAF, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Advo-kater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske InternetMedier(FDIM), Foreningen for Distance- og Internethandel - FDIH, FSR – dan-ske revisorer, Forsikring & Pension, Forsvaret Efterretningstjeneste, Full-rate, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Gal-ten Elværk, GE Erhverv A/S, GEV A/S, Global Connect A/S, GlobalCrossing, GlobalTel, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden påGrønland, GVD, HEF, Hi3G Denmark ApS, HORESTA, HovedstadensForsyning (HOFOR), HMN Naturgas, Håndværkerrådet, IBM Danmark,I P Group A/S, ICE.NET/Net1, Info-Connect A/S, IPVISION A/S, IT-Branchen, ITEK, IT-Lauget Parknet, IT-politisk Forening, ITR Data A/S,Jay.net A/S, KjærgaardAS, KlarupAF, Kommunernes Landsforening,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kuratorforeningen, Landbrug ogFødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landdistrikternes Fællesråd,Lebera Mobile Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale ErhvervsRåd, LIC, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lycamobile, Lønmodta-gernes Garantifond, Microsoft Danmark A/S, Marielyst Fibernet ApS,Mira Internet, Mundio, NALmedienet, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S,Nianet A/S, NM Net ApS, NordbyAF, Nordea, Nordic Connect, NorditA/S, NRGi, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Parcelhusejernes Landsfor-ening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PMR-brugergruppen, Politiets Ef-terretningstjeneste, Redspot ApS, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forBæredygtig Erhvervsudvikling, Rådet for større IT-sikkerhed, Sammen-slutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Sagitta ApS, SE, SEAS-NVE,Siminn, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Skagennet,SprintLink Danmark ApS, Stofa A/S (Hans Bremholm Jahn), SydfynsIntranet A/S, Søværnets Operative Kommando (SOK), TDC A/S, Tele-

ankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark(TI), Telenor, Telia Danmark, Tellio, Telogic, TetraStar A/S, Tre-ForBredbånd, TV2, UNI-C, Universal Telecom, Unwire, Updata DanmarkA/S, Verdo Tele A/S, Verizon business Danmark, Vest Net A/S, Viptel,Vækstfonden, Waoo!, YouSee A/S, ZenSystem, Ældresagen, ØstjyskEnergi og Østjysk Energi Erhverv A/S.Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkningertil lovforslaget som sendt i høring den 7. maj:Bornholms RegionskommuneDansk EnergiDansk ErhvervDanske AdvokaterDI-ITEK (fælles svar)Hi3GKLKonkurrence- og ForbrugerstyrelsenIT-Branchen (fælles svar)Landbrug & FødevarerTeleindustrien (fælles svar)Ældre SagenØkonomi- og IndenrigsministerietØstkraft A/S