Det sidste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af lovforslag nr. L 229:

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion, kommunal etablering af bredbånd m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 28.05.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det lovforslag af erhvervs- og vækstministeren, som vi nu skal behandle, er lidt af en blandet landhandel . Jeg vil prøve at tage det lidt i rækkefølge.

For det første indføres der med forslaget en konkursordning, som sikrer danske bredbåndskunder en bredbåndsforbindelse, hvis deres teleudbyder går konkurs. Det er en følge af Skylines konkurs, hvor der var en række brugere, der lige pludselig stod uden en bredbåndsforbindelse, men hvor man ved en snak i Erhvervs- og Vækstministeriet fik fundet en løsning.

Med mit kendskab til telemarkedet i Danmark, både håber og tror jeg, at det er en lov, der forhåbentlig aldrig kommer i anvendelse. Men for alle tilfældes skyld står vi i Venstre selvfølgelig ikke i vejen for at sikre, at hvis den utænkelige situation opstår, at et selskab går konkurs og der ikke er et konkurrerende selskab, der ønsker at købe konkursboet, så må vi efter de lange forhandlinger, der har været, sige, at der egentlig er fundet en fornuftig løsning.

Hvor regeringen som udgangspunkt lagde op til, at alle bredbåndsudbydere i Danmark på forhånd skulle betale et beløb til statskassen, så indeholder forslaget nu alene, at branchen skal være med til at finansiere en løsning, hvis situationen opstår; men den skal altså ikke på forhånd lægge penge i Erhvervs- og Vækstministeriets kasse.

I Venstre mener vi, at det er vigtigt, at vi ikke pålægger erhvervslivet nye byrder, og vi hilser det velkommen med tilfredshed, at det lykkedes os at sikre, at der ikke skulle indbetales på forhånd, men kun hvis det ulykkelige sker, nemlig at der er et selskab, der går konkurs; ja, så skal der indbetales.

Lovforslaget giver også klare regler for, hvordan og hvorledes kommuner og regioner skal kunne udleje arealer og bygninger til opsætning af sendeudstyr og master, og at det nu kan ske til priser, der afspejler den reelle lejeværdi i området. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at kommuner har klaget over dårlig mobildækning på den ene side, men samtidig opkrævet meget høje lejepriser for master og sendeudstyr på den anden side. Det er selvfølgelig en uholdbar situation, for det giver i mine øjne ingen mening, hvis kommuner og regioner får julelys i øjnene, når en mobiloperatør melder sig på banen, og kommunen så opkræver høje lejepriser.

I stedet burde der være en fælles interesse i, at vilkårene er så attraktive, at vi sikrer en fortsat udbygning af både mobil- og bredbåndsnet i Danmark. Jeg håber, at alle kommuner og regioner fremover vil være attraktive medspillere og ikke en modspiller i kampen for at sikre bedre både mobil- og bredbåndsdækning til danskerne. Med forslaget understøttes den mulighed, og det håber jeg virkelig at kommuner og regioner tager til sig.

Hvis der bliver for høje priser, betyder det, at master lægges ned, mobildækningen forringes, og der kommer ikke den opgradering, ej heller af bredbånd, så det duer ikke. For det er borgerne, der taber på denne øvelse. Så får borgerne dårligere mobildækning og dårligere adgang til bredbånd, og sådan bør det naturligvis ikke være i det 21. århundrede, hvor vi alle burde kæmpe for den samme sag, nemlig at udbygningen af den teknologiske infrastruktur skal kunne foregå til det bedste for os alle, så vi alle kan bruge teknologiens muligheder.

Lovforslaget udmønter derudover vækstaftalens forslag om at give to gange 30 mio. kr. til bredbåndsudrulning på Bornholm. Jeg må jo sige, at fra Venstres side er vi jo altid bekymret, hvis der er steder, hvor der er risiko for, at statslige penge, borgernes penge risikerer at skubbe private investeringer af bordet. Omvendt så medvirker vi meget gerne til, at der findes en løsning, så vi også på Bornholm sikrer en ordentlig dækning af bredbånd. Derfor er vi i Venstre tilfredse med, at den afsatte pulje skal fordeles gennem et udbud, som sikrer, at de statslige penge giver mest mulig bredbånd for pengene.

I Venstre vil vi ikke påstå, at vi er bedre til at forudse den teknologiske udvikling end det frie marked, og derfor er det også for Venstre afgørende, at udbuddet afvikles på en teknologineutral måde, så det er antallet af bornholmere, der får bedre adgang til bredbånd, og hastigheden, der tilbydes, der er afgørende, og ikke hvilken teknologi eller hvilket selskab, der er tale om.

Der har været meget debat om regeringens model for bedre bredbåndsmuligheder på Bornholm. I Venstre forventer vi naturligvis, at når der nu er afsat 60 mio. kr. til at fremme bredbånd, vil regeringen sikre, at den valgte model reelt kan bruges og fremmer bredbåndsudbygningen. Lovforslaget giver mulighed for, at Østkraft, der er et kommunalt ejet elselskab, kan byde på opgaven, men dog på en sådan måde, at hverken kommunalfuldmagt eller hensynet til elkunder sættes over styr.

Fra Venstres side mener vi, at det foreliggende lovforslag trods elementer af overregulering indeholder en lang række tiltag, som forhåbentlig vil sikre bedre vilkår for udbygning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur i Danmark. Der er en lang række elementer, som vi kan nikke genkendende til som forslag, vi selv har fremsat tidligere, og derfor støtter vi forslaget.

Der er en kort bemærkning. Hr. Frank Aaen.

Der var et enkelt element i lovforslaget, som Venstres ordfører ikke omtalte, nemlig at kommunerne har lov til at oprette aktieselskaber, der kan udbyde bredbåndsforbindelser. Det er jo den rene socialisme. Er det, fordi Venstre ikke har opdaget det, eller fordi man er lidt flov over, at man på den måde er med til at lave noget, som man normalt vil kalde socialisme? Eller hvorfor nævnte man ikke lige den del af lovforslaget?

Ordføreren.

Det nævnte jeg såmænd også. Jeg nævnte jo helt specifikt det, der er tilfældet, nemlig at Østkraft får en mulighed for at byde på opgaven. Det er rigtigt, at den model, det sker efter, er, at Østkraft så skal oprette et kapitalselskab for at holde økonomien adskilt, og det synes jeg er en fornuftig måde at gøre det på, så der ikke er risiko for, at der sker en sammenblanding af forskellige pengekasser. Jeg tror også, at det er de svar, der tidligere er givet fra regeringens side, både fra erhvervsministeren og også fra klima- og energiministeren, med hensyn til hvad det er for nogle principper, der gælder. Så det er ikke gået ubemærket hen, vil jeg sige til hr. Frank Aaen.

Hr. Frank Aaen.

Nej, men der står altså ikke Østkraft i lovforslaget. Det er en generel mulighed, og for at der ikke skal være nogen tvivl, så hilser vi det velkommen. Det er en af de rigtig gode ting i det her lovforslag, nemlig at kommuner i almindelighed må have lov til at oprette selskaber og udbyde bredbåndsløsninger i områder, hvor man har dårlige forbindelser. Så det er sådan set bare en ros, men det undrer mig bare alligevel, at Venstre er gået med til et forslag af den fornuftige karakter.

Ordføreren.

Nu kan man jo roligt sige, at der er tale om et lovforslag, der indeholder mange elementer, og det her udspringer jo af de vækstforhandlinger, der har været. Og der har det her så været den løsning, der har kunnet skabe fodslag.

Det udgangspunkt, der jo ellers er, og som er det, vi ser udrulle sig rundtomkring i landet, er jo, at det er elselskaber, som er privatiseret, som går ind på fibermarkedet, og det tror jeg egentlig som udgangspunkt også er en rigtig, rigtig god idé. Jeg husker en sag fra for en del år siden, hvor elselskabet – jeg mener, det var i Viborg kommune – ønskede at komme med i MidtVest Bredbånd. Det kunne de ikke, og historien viste jo desværre, at MidtVest Bredbånd ikke kunne klare sig på markedet og gik konkurs. Så derfor er der nogle beskyttelser, i forhold til hvad kommuner kan engagere sig i. Det tror jeg nu er et ganske fornuftigt princip, som vi støtter os til.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Bramsen.

Tak for det. Digital infrastruktur er blevet en nødvendighed på lige fod med el, vand og varme. For danske familier og virksomheder er internettet meget mere end underholdning. Det er kommunikation med det offentlige og hinanden, det er indkøb, det er bank, det er fakturering, og det er dialog med kunder. Skoleintra, borger.dk, virk.dk og NemID er helt centrale redskaber i nutidens samfund, men ens for dem alle er, at de kun fungerer, når der er megabit til og fra computeren eller tabletten.

Ordentlig internetforbindelse til alle er og bliver en socialdemokratisk hjertesag. Vi har altid kæmpet for at bevæge vores samfund, og i de her år spiller digitaliseringen en central rolle for udviklingen af såvel vores velfærdssamfund som vores virksomheder.

Sidste år oplevede tusindvis af danske borgere og virksomheder den uvished, det er, når ens internet ikke er der mere; når ens internetudbyder truer med at gå ned. Det førte til frustration og til frygt for både borgere og virksomheder. Det skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for ikke sker igen, og det er jo derfor, at vi står her i dag.

Vi drøfter et lovforslag, der skal sikre, at borgere og virksomheder ikke lades i stikken, når en internetudbyder går konkurs. Vi sikrer samtidig langt bedre vilkår for de internetudbydere, der skal sikre, at de alt for mange danskere, der i dag ikke har en ordentlig internetdækning, får ordentlige vilkår.

Med forslaget gives bemyndigelse til i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om 30 dages nøddrift af bredbåndsforbindelser i tilfælde af internetudbyderens konkurs. Samtidig gives der mulighed for, at de kommuner, der ejer et elforsyningsselskab, som forsyner landdistrikter og mindre byer i et forsyningsområde, hvor bredbåndshastighederne ligger væsentligt under landsgennemsnittet, kan etablere bredbåndsinfrastruktur gennem selvstændige kommunalt ejede kapitalselskaber. Ikke mindst skaber vi med lovforslaget klare rammer for kommuners og regioners udlejning af bygninger og arealer til mobilmaster og antenner, så det ikke længere kan bruges som en undskyldning for ikke at sikre ordentlig internetdækning til danskerne.

Vi Socialdemokrater vil ikke bare se til, mens danske familier og virksomheder afskæres fra digitaliseringen. Digitaliseringen er kommet for at blive, og derfor skal vi sikre ordentlig internetdækning. Derfor holder vi også skarpt øje med udviklingen på området, og vi Socialdemokrater tager gerne de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at betale den dansk digitale infrastruktur, hvor markedet ikke kan klare det.

Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater kan støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Som flere før mig har sagt, er det her jo et af nøgleomdrejningspunkterne i forhold til at bevare og forsvare beskæftigelsen – også i vores landdistrikter.

Det lyder måske lidt morsomt for nogle, men vi befinder os jo i en virkelighed, hvor informationsteknologien bruges inden for alle brancher i Danmark. Derfor kan vi se, at der jo er rigtig mange steder i Danmark – dér, hvor det går lidt langsommere med hensyn til at udrulle bredbånd og andre informationsteknologier – hvor det er sådan, at det faktisk er et problem for de lokale erhvervsdrivende. Eksempelvis er landmænd mange steder i dag afhængige af malkerobotter i deres bedrifter, og der er det jo klart, at hvis man ikke har adgang til bredbånd, er det et stort problem. Vi ser det også på mange efterskoler, som jo bruger it i deres undervisning og har smartboards osv., og hvor man er med på den her bølge af informationsteknologi, som ruller ind over Danmark og hele verden. Det betyder, at det altså giver store problemer, når bredbåndet ikke virker, og når der er områder i Danmark, hvor bredbåndsforbindelsen har meget svingende kvalitet.

Vi så også – som Venstres ordfører var inde på i sit indlæg – i forbindelse med Skylines konkurs i Nordjylland, at det er forbundet med store problemer, når en udbyder lige pludselig ikke er der mere. Derfor har det her lovforslag fra erhvervsministeren jo også en pointe i forhold til at sikre, at man i konkurstilfælde og tilfælde, hvor virksomheder skal under rekonstruktion, har mulighed for at lade forbindelserne køre videre i en periode, og at branchen i øvrigt selv skal være med til at løse den del af opgaven. Det er noget af det, Dansk Folkeparti også godt kan se fornuften i, og det støtter vi sådan set.

Så er der det her med, at vi jo på torsdag her i Folketinget har et samråd med erhvervsministeren i Erhvervsudvalget netop om den del, at man jo på Bornholm har den udfordring, at kommunen ikke må bruge midlerne fra Østkraft, eller rettere sagt: Det må de godt, men det vil blive modregnet i deres bloktilskud. Der glæder vi os selvfølgelig til at høre, hvad ministeren vil sige i en redegørelse for det. For vi mener selvfølgelig, at det altså er meget vigtigt netop med hensyn til de danske øer, at det sikres, at den investering bliver til noget konkret, og at de dermed også kan se frem til en forbedret internetadgang. Det gælder specielt på de øer, hvor der stadig væk er relativt meget industri og virksomhedsdrift, og det er der heldigvis på Bornholm

Ministeren har jo netop i maj måned udgivet Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2013, og der har jeg da noteret mig omme på side 20, at man jo også går ind og kigger på, hvordan det egentlig er gået med udviklingen af it-infrastrukturen i vores landdistrikter. Der går det heldigvis den rigtige vej, hvis man måler på, hvor mange procent af landdistrikterne og i det hele taget hele befolkningen som er i stand til eksempelvis at downloade med en hastighed af minimum 100 Mb/s. Der har der i hvert fald været en stigning fra 2011 til 2012 fra 38 pct. til 65 pct, og det er jo positivt og noget, der taler for, at der vil være flere og flere, der får en bredbåndsforbindelse, som virker, og som de kan bruge.

Men det, der selvfølgelig er den helt store udfordring, er at få alle vores landdistrikter med, og at vi sikrer, at når folk eksempelvis foretager mobilopkald fra vores landdistrikter, skal de også gerne kunne få fat i alarmcentralen, hvilket nogle steder har været et problem. Vi har jo set målinger fra forskellige egne i Danmark, der viser, at der er nogle steder, bl.a. på Djursland, hvor det er så som så med kvaliteten i adgangen til mobiltelefoni.

Men det er alt sammen noget, der arbejdes med, og vi anerkender jo også, at der jo ligger et udbud på området, og at der er nogle virksomheder, der har vundet udbuddene. Og der er det vigtigt, at man i forbindelse med nye og kommende udbud selvfølgelig stiller nogle større krav til udbyderne om også at tilgodese landdistrikterne. For der, hvor der er færre kunder end de fleste andre steder, er der, hvor det er sværest at få de erhvervsdrivende til at investere rigtig mange penge, for det giver jo alt andet lige en væsentlig længere tilbagebetalingstid på den investering, man har foretaget.

Men alt i alt synes Dansk Folkeparti, at det er her beslutningsforslag er positivt og til gavn for vores landdistrikter, og det er også med til at sørge for en forsyningssikkerhed, hvis der er udbydere, der går konkurs.

Så er der det, som også hr. Frank Aaen var inde på, med elforsyningsselskaber, nemlig at man vil give mulighed for, at der kan etableres kommunalt ejede kapitalselskaber. Og det er jo sådan lidt et kuriosum, for hvad betyder det at ligge væsentligt under landsgennemsnittet? Det kan jo betyde mange ting, og der glæder jeg mig selvfølgelig til også at høre ministerens ord om, hvornår noget er væsentligt, og hvornår noget er uvæsentligt.

Men vi kan støtte lovforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg for De Radikale.

I Danmark anno 2013 er internet og mobildækning helt og aldeles afgørende for borgerne. Som vi alle ved, foregår mere og mere på nettet, og mange har ikke fastnettelefon i dag, men har i stedet udelukkende en mobiltelefon.

Et bredt flertal i Folketinget har siden slut-1990'erne valgt en markedsbaseret udrulning af mobil- og bredbåndsnet. Hvert år investerer forskellige selskaber milliarder af kroner i bredbånd og mobilmaster og udrulning af kabler. Det betyder, at Danmark har en meget god dækning, hvis vi sammenligner med andre lande i verden. Dog er der nogle områder, som har dårlig dækning, og det er især i landdistrikterne, og det er et problem for kunderne, når selskaber går konkurs, fordi de, når konkursen indtræffer, mister deres internetadgang. Den lovændring, vi diskuterer i dag, skal løse nogle af de problemer.

Sidste år gik selskabet Skyline konkurs. Det betød, at mange borgere og virksomheder pludselig ikke havde internet mere. Derfor laver vi nu for det første en garantiordning, som vi også kender det fra rejseområdet, hvor kunderne er dækket ind ved konkurs. Når et selskab fremover går konkurs, vil der blive etableret nøddrift i 30 dage, som betales af de andre selskaber. I løbet af de 30 dage kan kunden finde alternative løsninger, andre selskaber kan overtage konkursboet, eller kunderne kan købe bredbånd fra et andet selskab. Branchen har været kritisk over for nødvendigheden af det her lovforslag. Derfor har det været vigtigt for regeringen at lave det her så lidt byrdefuldt som muligt for branchen. Derfor er lovforslaget lavet på den måde, at branchen først skal have penge op af lommen, når en udbyder er gået konkurs eller er under rekonstruktion.

For det andet skal den her lov sætte rammen for, hvordan vi udnytter de 60 mio. kr., som et bredt flertal i Folketinget har afsat til at udrulle bredbånd på Bornholm. Erhvervs- og Vækstministeriets bredbåndskortlægning viser, at Bornholm har meget dårlig dækning i forhold til resten af landet. Loven her giver Bornholms Kommunes elselskab mulighed for at byde ind på den ekstra udrulning til 60 mio. kr., når staten i løbet af sommeren sender opgaven i udbud. Radikale Venstre er glade for, at vi med vækstplanen fandt penge til at rulle internet ud på Bornholm, som simpelthen har alt, alt for dårlig dækning, som det er i dag.

Sidste del af lovforslaget er at give kommunerne mulighed for at trække investeringer til kommunens tyndt befolkede områder. Selskaberne investerer som sagt milliarder af kroner i mobilnet og muligheder for mobilt bredbånd, men ofte går investeringerne forbi landdistrikterne, fordi der er færre kunder og dermed færre penge at tjene. Derfor giver lovforslaget kommuner og regioner mulighed for at udleje offentlige arealer billigere, så det bliver mindre dyrt at opsætte en mast eller en antenne. Radikale Venstre mener at kommunerne kan bruge denne mulighed til at sikre dækning i deres landdistrikter. Det vil selvfølgelig kun ske, hvis kommunerne gør brug af den her mulighed. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at opfordre alle kommuner til at lave en strategi på det her område.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Boye fra SF.

Tak for ordet. Lovforslaget har jo det formål at skabe nogle bedre betingelser for borgere de steder i landet, hvor der er en dårlig mobilforbindelse og internetforbindelse, og på den baggrund kan vi i SF støtte forslaget.

Adgangen til internettet er en del af den moderne infrastruktur. I dag kræver det at være borger og virksomhed daglig adgang til højhastighedsbredbånd. I Danmark har vi valgt at lave en markedsdrevet udvikling af bredbånd, og det har været med til at sikre Danmark en førende position som bredbåndsnation.

Men der er huller i den markedsdrevne infrastruktur. For det første er der jo det hul, at der er relativt store regionale og lokale forskelle i infrastrukturen, og at der fortsat er områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller bredbåndshastighed, som de måtte ønske. For det andet er der huller i forbindelse med udbydere, der går konkurs. Det så vi jo sidste år, bl.a. med Skylines konkurs, hvor omkring 40.000 brugere blev påvirket, og det er bl.a. det spørgsmål, som vi behandler her i dag, altså spørgsmålet om nøddrift.

Lovforslaget skaber rammer for, at der kan etableres nøddrift i tilfælde af konkurs i op til 30 dage. Og det synes vi er en god idé, for som reglerne er i dag, kan der lukkes for forbindelsen, hvis en udbyder går konkurs. At stå uden netforbindelse kan være fatalt for små erhvervsdrivende, for landmænd, der er afhængige af internettet for at kunne få mælken til mejeriet, for borgere, der skal på netbank, have svar fra lægen på en test eller andet.

Derudover giver lovforslaget kommuner i områder, hvor højhastighedsbredbånd ligger under gennemsnittet, mulighed for at etablere et selvstændigt bredbåndsselskab, og det vil konkret betyde, at det kan ske på Bornholm og på Læsø. Det synes vi i SF ligeledes er positivt, fordi det netop er områder, hvor bredbåndshastigheden ligger under landsniveauet.

Så vi kan på den baggrund støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Jamen som andre ordførere har været inde på, er det her et fornuftigt forslag, der hjælper folk, der kan risikere at miste deres bredbåndsforbindelse. Det støtter vi fuldt ud, og som jeg var inde på i en kort bemærkning til Venstres ordfører, støtter vi selvfølgelig også muligheden for, at kommuner kan oprette selskaber, der løser den opgave.

Jeg synes imidlertid, at der i forslaget, hvad angår det sidste, er to lidt besynderlige begrænsninger. Den ene er, at det kun gælder kommuner, som ejer et elforsyningsselskab. Jeg er helt enig i, at man skal kunne samarbejde med andre; det er i hvert fald lidt grænseoverskridende, hvis en kommune lige pludselig skal til at oprette et stort selskab, der er i stand til at grave ledninger ned, og hvad ved jeg. Men man kunne jo godt forestille sig, at en kommune, der ikke ejer sit eget elforsyningsselskab, ville være i stand til at samarbejde med et andet elforsyningsselskab og på den måde dække løsningen af opgaven.

Jeg synes jo, at det, der er det vigtige, er at sørge for, at de yderområder, der har ingen eller en meget dårlig forbindelse, får en god og sikker forbindelse, og at kommunerne får mulighed for at hjælpe med det. Det er jo det, der ligger i lovforslaget, men jeg forstår ikke begrænsningen.

Jeg forstår heller ikke begrænsningen i, at sådanne kommunale selskaber ikke må indgå i koncerner. Altså, som vi lige hørte før fra Venstres ordfører, kan det jo lige præcis være det, at man ikke er i stand til at samarbejde med andre, der gør, at man kommer ud i problemer. Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at det at samarbejde med andre kunne være et problem, men det kan jo lige så vel give store problemer, at man ikke kan samarbejde ordentligt med andre. Derfor synes jeg også, at den begrænsning bør fjernes, og jeg vil i udvalgsarbejdet arbejde for, at de to problemer, jeg her har nævnt, bliver løst på en fornuftig måde. Men vi støtter altså forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock.

Tak for det. En stor del af det fremsatte lovforslag er jo en del af vækstplanen, som Liberal Alliance støtter, og det står vi selvfølgelig inde for. Forslagenes dele er blevet gennemgået op til flere gange her fra talerstolen, så det skal jeg undlade. Jeg vil dog påpege en ting, og det er, at den del af forslaget, som vedrører nøddrift, er vi skeptiske over for. Store dele af branchen, Dansk Erhverv, teleindustrien, it-branchen og Dansk Industri fremfører en række gode argumenter for, at det er et overflødigt forslag, og påpeger, at det er en opgave, som branchen kan løse selv.

Vi synes jo, at der, hvor markedet selv kan finde løsninger på problemerne, skal markedet gøre det. Vi ved jo godt, at baggrunden for den her del af forslaget formentlig har været Skylines konkurs. Der er ikke noget, der tyder på, at sådan noget sker umiddelbart igen, men det viser sig jo i den slags situationer, at markedet faktisk er villig til meget hurtigt at træde til. Af den grund vil vi meget gerne anmode om, at forslaget bliver opdelt, så vi har mulighed for naturligvis at stå inde for det forlig, vi har indgået, men også at protestere i forhold til den del af forslaget, som vedrører nøddriften.

Jeg siger tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Brian Mikkelsen fra De Konservative.

Det er et godt forslag, erhvervs- og vækstministeren har fremsat her. Forudsætningen for vækst i det danske samfund er en øget brug af digitalisering, at det bliver implementeret hurtigere, og at man har den størst mulige penetration ud til flest mulige danskere. De tre hovedelementer i forslaget her vil være til gavn for borgerne.

Der er den ene del, som sikrer en ordentlig behandling af brugerne, af borgerne, i tilfælde af konkurs; Skylineeksemplet er jo også blevet nævnt fra andre ordføreres side. Det viser, at markedet jo selv også kunne være med til at løse det, men i det tilfælde, hvor markedet ikke vil løse det, er det vigtigt, at der er en konstruktion, en struktur, som træder til, hvis det ikke bliver løst. Det kan vi støtte.

Vi synes også, det er vigtigt, at der er klare regler for kommuners salg og udlejning, i forhold til mastelovgivning, i forhold til fysisk infrastruktur. Alle vil gerne have en bedre dækning, og det er til gavn for det danske samfund – jo bedre dækning jo mere vækst får vi i hele Danmark – men det er også vigtigt, at kommunerne ikke bruger det som en malkeko i forhold til at få nogle ekstra indtægter ind fra en privat industri, som står med ryggen mod muren, og som ikke har andre muligheder, f.eks. for at vælge strukturen for masten på lige netop det sted i den kommune. Så den del af forslaget kan vi også støtte.

Så er der Bornholmerdelen. Ja, i den bedste af alle verdener, det vil jeg ikke lægge skjul på, var vi ikke enige i, at der skulle afsættes 2 x 30 mio. kr. til et bestemt område i Danmark, for hvorfor f.eks. lige Bornholm? Der er også mange andre områder i Danmark, som har brug for det. Men i det her tilfælde er det en speciel situation, Bornholm er en ø, hvor it-penetrationen og bredbåndsudviklingen ikke er rullet helt ud i forhold til andre dele af Danmark, og derfor synes vi, det er fornuftigt. Vi er også med i vækstaftalen, som sikrer det. Vi har også lavet en aftale med regeringen om, at man i forligskredsen aftaler den endelige udmøntning i forhold til udbuddet. Men vi er enige i, at det bliver sat i gang nu, og så vil man i forligspartierne sætte sig ned og se på, at man sikrer, at det er teknologineutralt, og at det ikke kun er et selskab, som får lov til at byde på de 60 mio. kr. til gavn for bornholmerne.

Så alt i alt kan Det Konservative Folkeparti støtte alle elementer i forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren og giver ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Adgang til internettet er i dag afgørende for langt de fleste virksomheder i deres daglige arbejde, og forbrugerne stiller stadig større krav til at kunne komme på nettet, uanset hvor de er. Der skal købes dagligvarer over nettet, børnene skal tjekke lektier gennem skoleintra, og patienten skal kunne bestille tid ved lægen. Danmark har internationalt set en veludviklet digital infrastruktur. Mobildækningen med 3G er på linje med de bedste lande i Europa. Godt 83 pct. af alle danske husstande og virksomheder har i dag adgang til bredbåndsforbindelser med downloadhastigheder på mindst 30 Mb. Ca. 79 pct. har adgang til uploadhastigheder på mindst 10 Mb. Der er imidlertid regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og der er fortsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, som de ønsker. Det er derfor en væsentlig opgave at muliggøre, at alle områder i Danmark har adgang til god mobil- og bredbåndsdækning, så alle kan høste gevinsterne ved den digitale udvikling. Med lovforslaget gør vi tre ting for at skabe bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark.

For det første fastsætter vi klare rammer for nøddrift af bredbåndsforbindelser i op til 30 dage i tilfælde af en udbyders konkurs. Som reglerne er i dag, kan kurator, hvis en udbyder af bredbånd går konkurs, uden videre lukke og slukke for forbindelsen, hvis det er i udbyderens eller boets interesse. Skylines konkurs sidste år viste, at kunder hos en konkursramt bredbåndsudbyder kan risikere ikke at få videreført deres forbindelse af en anden udbyder. At stå uden udbyder kan være ødelæggende for f.eks. en landbrugsvirksomhed med internetstyret malkesystem eller en ganske almindelig familie, der er afhængig af nettet til både sociale formål og kontakt med arbejdspladsen.

Med forslaget fastsætter vi derfor klare spilleregler for kurator ved konkurstilfælde og giver mulighed for 30 dages nøddrift, så borgere og virksomheder får tid til at finde en alternativ udbyder. På linje med andre områder forpligtes telebranchen til at sikre finansiering ved solidariske ordninger, når branchen rammes af konkurs. Forslaget er dog skruet fleksibelt sammen, så branchen ikke skal have penge op af lommen, før en udbyder eventuelt er gået konkurs.

For det andet giver vi kommuner, som ejer et elforsyningsselskab, mulighed for at etablere et selvstændigt bredbåndsselskab. Lovforslaget retter sig mod områder med højhastighedsbredbånd, som ligger væsentligt under landsgennemsnittet og primært forsyner landdistrikter og mindre byer. Forslaget giver bl.a. Bornholms Regionskommune mulighed for at spille en aktiv rolle i forhold til at udrulle bredbånd. Alt for ofte oplever både danske og udenlandske turister, at de f.eks. ikke kan booke billetter eller hotel, når de rejser rundt i vores sommerland som f.eks. på Bornholm.

For det tredje skaber vi klare rammer for kommuner og regioners udlejning af bygninger og arealer til mobilmaster og antenner. Det gør vi for at gøre det mere attraktivt for teleselskaberne at udbygge mobilnettet. Forslaget giver mulighed for at indgå lejeaftaler på markedsvilkår. Det betyder også, at der kan fastsættes en meget lav pris i områder med meget få kunder. Det er til fordel for både forbrugere og for virksomheder i de tyndt befolkede områder, hvor det ellers ikke kan betale sig for teleselskaberne at investere.

Så samlet set medvirker forslaget til at skabe bedre betingelser for udrulning af bredbånd i de områder af landet, hvor dækningen er dårligst, ligesom borgere og virksomheder ikke behøver at være nervøse for at miste deres bredbåndsforbindelse fra den ene dag til den anden.

Med de ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af lovforslaget i udvalget.

Jeg siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Da der ikke er nogen, der gør indsigelser, er det vedtaget.