L 227 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet skyldes almen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 20 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 20:”Ministeren har i flere sammenhænge begrundet lovforslaget med ønsket om,at der skal skabes bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. I Deadline den 3.maj udtalte ministeren, at sygehusene giver de praktiserende læger rettidigeinformationer, når patienterne udskrives, men at den dårlige sammenhængskyldes de praktiserende læger. Men den nye Landspatienttilfredshedsunder-søgelse viser, at mere end hver 10. patient oplever, at sygehuset ikke har ori-enteret egen læge tilstrækkeligt i forbindelse med udskrivningen. Hvordanstemmer dette overens med ministerens udtalelser om, at manglende sam-menhæng i sundhedsvæsenet skyldes almen praksis?”Svar:Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 647 alm. del, hvorforjeg vil gengive min besvarelse heraf.”Jeg vil gerne starte med at bemærke, at jeg ikke har sagt, at sygehusene altidgiver rettidig information. Og jeg har heller aldrig sagt, at manglende sammen-hæng i sundhedsvæsenet er almen praksis’ skyld eller at almen praksis forår-sager manglende sammenhæng. Tværtimod, så fungerer almen praksis iDanmark - som jegharsagt flere gange - i store træk rigtigt godt. Det er ogsåen af årsagerne til, at jeg og regeringen ikke ønsker at ændre grundlæggendepå almen praksis i Danmark. Faktisk ønsker vi at styrke almen praksis’ rolle isundhedsvæsenet – og at sikre, at de praktiserende læger, som tovholder forderes patienter, kan bidrage til en endnu bedre sammenhæng i behandlingenaf patienterne.Derfor indeholder vores forslag til ændring af sundhedsloven også en rækkeelementer, som samlet kan styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet – ogsom understreger almen praksis’ centrale rolle i sundhedsvæsenet.F.eks. kommer det nu til at fremgå af sundhedsloven, at lægerne skal kendeog følge – når det fagligt begrundet i forhold til den enkelte patient - retnings-linjer og sundhedsaftaler mv. Retningslinjer, aftaler og pakker er med til at sik-re sammenhæng for patientens forløb. Og med til at sikre, at de sundhedsper-

soner, som er involveret i en patients behandlingsforløb, kommunikerer medhinanden.Sundhedsaftaler og forløbsprogrammer aftales i dag i de regionale sundheds-koordinationsudvalg. Her er regionen, kommunerne og lægerne repræsente-ret.I hver kommune er der i dag nedsat et kommunalt-lægeligt udvalg, der be-handler emner, der skal styrke samarbejdet mellem kommunen og de praktise-rende læger.Og med det fremsatte lovforslag nedsættes i hver region et udvalg, som skaludarbejde en praksisplan, der bl.a. beskriver almen praksis’ opgaver i et sam-menhængende sundhedsvæsen. Her deltager udover regionen og kommunenogså lægerne.Sammenhæng og kommunikation mellem sygehus, læge og kommune er så-ledes et hovedformål med vores lovforslag. Og med lovforslaget inddrager viogså patienter og pårørende i planlægningen af sundhedsområdet gennemoprettelse af et patientinddragelsesudvalg i hver region. Formålet med disseudvalg er at sikre fokus på de udfordringer og muligheder, som patienterne ogde pårørende oplever. Og det omfatter jo også – som tilfredshedsundersøgel-serne viser - sammenhæng i behandlingen. Det er derfor et element i lovfors-laget, som jeg er rigtig glad for vi har fået ind – først og fremmest for patienter-nes skyld men også for det sammenhængende sundhedsvæsens skyld.”