L 227 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om ministeren vil konkretisere sine udtalelser fra Deadline den 3. maj 2013 om, at der kan realiseres produktivitetsgevinster i almen praksis svarende til 2 pct., til ministeren for sundhed og forebyggelse

Spørgsmål nr. 13:”Ministeren oplyste i Deadline den 3. maj 2013, at der kan realiseres produkti-vitetsgevinster i almen praksis svarende til 2 pct. Ministeren bedes konkretise-re sine udtalelser.”Svar:Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 649 alm. del, hvorforjeg vil gengive min besvarelse af denne.”Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at spørgsmålet omkring økonomi og pro-duktivitetsgevinster er et spørgsmål, som er diskuteret og formentlig vil blivediskuteret ved overenskomstdrøftelserne mellem PLO og Regionernes Løn-nings- og Takstnævn. Det er altså ikke et spørgsmål, som lovforslaget omændring af sundhedsloven forholder sig til.Jeg har derfor bedt Danske Regioner om et bidrag til besvarelsen af spørgs-målet. Danske Regioner har oplyst følgende:”Rigsrevisionen skriver i sin ”Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissek-toren” (august 2012)Der er generelt ikke foretaget en justering af honorarsatserne i takt med pro-duktivitetsudviklingen og tilrettelæggelse af en mere rationel drift i praksissek-toren. Dermed adskiller praksissektoren sig fra sygehusene, som gennem enårrække har skullet sikre en produktivitetsfremgang inden for det givne budget.Det er generelt også sådan, at eventuelle produktivitetsgevinster, der opstårsom følge af ny teknolog og faldende enhedsomkostninger, heller ikke med-regnes ved fastsættelse af honorarerne. Alle produktivitetsgevinster er typisktilfaldet yderne.Det er i et vist omfang blevet udbredt at lade medhjælp i praksis udføre og fo-retage forskellige undersøgelser, prøver mv. I honorarsystemet bliver der dogikke skelnet mellem, hvilke faggrupper der udfører ydelsen. Det medfører, at

den økonomiske gevinst, der følger af at lade arbejdskraft til lavere omkost-ninger udføre opgaverne, tilfalder yderne.På den bagrund har Statsrevisorerne følgende bemærkning til Rigsrevisionensberetning.Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres,og derfor er det fx ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissek-toren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug afhjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne.Allerede i november 2008 skrev Praksiskommissionen i sin rapport ”Almenpraksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen”Et fravær af et krav om produktivitetsforbedringer overfor praktiserende lægervil alt andet lige medføre, at almen praksis bliver relativt dyrere i forhold til sy-gehusvæsenet. Dertil kommer, at almen praksis’ ydelser er offentligt finansie-ret. Den nuværende honorarstruktur og fraværet af produktivitetskrav indebæ-rer, at gevinsten fra stigninger i produktiviteten overvæltes i de praktiserendelægers indtjening, mens det offentlige som køber ikke får del i gevinsten. Deter derfor naturligt at stille samme produktivitetskrav til almen praksis.Der er foretaget flere studier som viser at særligt bedre anvendelse af perso-nale i almen praksis kan føre til mere effektiv drift og bedre produktivitet i al-men praksis.I DSI rapporten ”Effektiv organisering af almen praksis” fra (august 2008) re-degøres der for at der i både England og Holland er der mere praksispersona-le og at personalet har flere opgaver end hos danske alement praktiserendelæger.DSI følger siden dette op i rapporten om ”Kapacitet i fremtidens almen praksis(marts 2010), hvor de blandt andet skriver:De lægehuse, der bedst udnytter deres stordriftsfordele, er de, hvor der erfunktionsopdelt personale, uddelegering samt en formel ledelsesstruktur ogorganisation.Samlet set er konklusionen, at der er stordriftsfordele i almen praksis, men atdet kræver ledelse og meget arbejde at realisere fordelene ved et stort læge-hus.Derudover bemærker DSI at flere studier indikerer:at praksispersonale kanfrigive lægelig tid, men kun hvis praksispersonalet løser opgaverne selvstæn-digt og med minimal indblanding fra lægen. Stram styring og koordinering afbrugen af praksispersonale til klinisk arbejde er derfor nøglen til at øge kapaci-teten i almen praksis.Og at:Der helt klart er mulighed for stordriftsfordele, men også at det er megetforskelligt, i hvilket omfang de enkelte praksis realiserer disse.Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin Aar-hus Universitet har i den såkaldte KOS rapport om kontakt- og sygdomsmøn-

steret i almen praksis i 2008 (publiceret november 2010) bemærket, at i 16procent af de undersøgte konsultationer svarede lægerne at konsultationenkunne have været foretaget af en konsultationssygeplejerske. Derudover harde fundet at blodprøvetagning, vaccinationer, livsstilssamtaler og spirometrivaretages helt eller delvist af personale i 88 procent af alle praksis. Det fremgår ligeledes, at de fleste profylaktiske opgaver som f.eks. p‐pillekontrol ogbørneundersøgelse, foretages af personale hos under 20 procent af lægerne.Der er således potentiale for yderligere produktivitetsgevinster i almen praksisDeloitte konkludere dog i deres studie ”Tilrettelæggelse af flerlægepraksisser”(september 2008) at:Det forudsætter samtidig en bevidst tilrettelæggelse afpatientforløb, arbejdsdeling og arbejdsgange i praksis, hvis det for alvor skalvære afsætte for, at de samme lægelige ressourcer skal kunne håndtere etstørre antal borgere.Herudover ser Danske Regioner et betydeligt potentiale i forhold til at realisereproduktivitetsgevinster i de enkelte behandlingsforløb i almen praksis. Det kanf.eks. ske ved i højere grad at behandle flere problemer på samme konsultati-on, bruge email og telefon i stedet for fremmøde hvor det er relevant, og i dethele taget have mere fokus på det samlede ressourceforbrug (både hos lægenog hos patienten) i forhold til hvert enkelt behandlingsforløb.Det er således i høj grad op til lægerne selv om de potentielle produktivitets-gevinster skal indhentes eller ej.”