L 227 - 2012-13 - Bilag 9: Henvendelse af 22/5-13 fra gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere fra Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)

Vi er en gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere, der har været med til at udvikle DanskAlmenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og den nationale kvalitetsdatabase, DanskAlmenMedicinsk Database (DAMD).Vores gruppe ønsker ikke at tage stilling til den konkrete konflikt mellem overenskomstens parter,Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Denne henvendelse omhandlerudelukkende udvikling af den faglige kvalitet i den primære sundhedstjeneste.Der er dokumentation for, at det at indsamle og ”se” på data giver bedre kvalitet:http://www.dak-e.dk/files/190/international_journal_of_family_medicine_2012.pdfDAMD giver de praktiserende læger mulighed for at se på deres egen behandlingskvalitet.Data i DAMD indsamles via programmet Sentinel Datafangst, som er installeret hos godt 95 % afde alment praktiserende læger i Danmark. Formålet med dataindsamlingen er kvalitetsudvikling iegen praksis via overblik over patientpopulationen præsenteret i diverse kvalitetsrapporter.Datafangst opsamler kopier af strukturerede data fra lægesystemet og overfører disse til DAMD,hvorfra kvalitetsrapporterne genereres.DAK-E’s bestyrelse er Kvalitets- og Informatikfonden (KIF), hvori overenskomstens parter, DanskRegioner og PLO er ligeligt repræsenteret. De to parters samarbejde har været en rigtig god støttefor både udviklingen og implementeringen af Datafangst og DAMD. Dette system er pga. sindetaljeringsgrad og mængden af indsamlede data efter vor viden unik – og det er en database, man iudlandet i høj grad misunder os.Udviklingen af Datafangst og DAMD er derfor et godt eksempel på, at samarbejde mellemoverenskomstens parter har båret frugt – her i form af et værktøj, der kan løfte kvaliteten i almenpraksis.En væsentlig forudsætning for implementeringen af Datafangst både i almen praksis og ispeciallægepraksis er en aftale i KIF om, at man ikke kan offentliggøre data på en sådan måde, atden enkelte patient eller den enkelte læge kan identificeres.Som gruppe er vi stærkt bekymrede for, at regeringen og regionernes ønske om at kunneidentificere den enkelte læges kvalitet via DAMD data vil være direkte ødelæggende for detfremtidige kvalitets- og forskningsarbejde. Desuden er det sandsynligt, at det vil føre til øgetulighed i adgangen til læge for sårbare patienter.

I hospitalssektoren kan man kun vurdere kvaliteten for en samlet hospitalsafdeling og ikke for denenkelte læge på afdelingen. Vælger man via DAMD data at se på ”den præsterede kvalitet” for denenkelte praktiserende læge, vil det medføre en række meget negative konsekvenser:1) Taberne vil blive de mest sårbare og udsatte patienter i det danske sundhedsvæsenpga. mindre lighed i sundhed: Hvis lægen kan straffes for dårlige data, vil det blivemeget lidt attraktivt at have de patienter tilknyttet praksis, der har dårlig evne tilsamarbejde. Det vil derfor fremover blive lidet attraktivt at nedsætte sig i socialtbelastede områder. Det er overvejende sandsynligt, at den løsning, der er skitsereti Sundhedsloven med kontrol og straf for dårlige data, således vil få denuhensigtsmæssige effekt, at de socialt udsatte patienter bliver mindre ønskede ipraksis.2) Kvaliteten af de indsamlede data vil falde: Såvel straf for dårlige data somoffentliggørelse på læge-/klinikniveau vil medføre stor risiko for, at læger fristestil at ”pynte på tallene” i journalsystemet (Reference 1). Udenlandske erfaringerbekræfter, at datakvaliteten falder, så man ikke længere kan stole på data hverkentil kvalitetsudvikling eller til forskning.3) Mister patienten tilliden til sin læge? Patientens tillidsforhold til lægen bygger påfortrolighed, og det vil derfor være yderst uheldigt, hvis patienten oplever, athans/hendes fortrolige data– ikke mindst diagnosedata –findes hos andremyndigheder, uden at patienten har haft viden om, at data er blevet videresendt iikke anonymiseret form.Med til billedet hører også, at stik modsat, hvad der er omtalt i OECD-rapporten, har patienter medkroniske sygdomme siden 2010 via DAMD og sundhed.dk haft adgang til at se egne data medstatus for behandlingen af den kroniske sygdom. Det er med til at understøtte, at patient og lægesammen løbende kan sætte sig mål for behandlingen af sygdommene. Denne patientinddragelse iforhold til at se på data tegner godt for behandlingsresultaterne af de fremtidige kroniske sygdommei almen praksis.Data fra DAMD offentliggøres allerede nu, så man kan følge kvaliteten på kommunalt, regionalt ognationalt niveau. Enhedsstørrelsen er således på det kommunale niveau ca. 10-25 læger, hvilketsvarer til en typisk specialafdeling på et hospital. En lægegruppe af denne størrelse vil lettere interntkunne have den dynamik, der skal til, for at arbejde konstruktivt med kvalitetsudvikling – hvilketkunne ske i samarbejde med kommunen (Kommunale Lægelav). Data fra primærsektoren kan nusammen med hospitalsdata vise den samlede behandling af f.eks. de kroniske patienter, hvilket ikketidligere har været muligt.Der er gennem flere år leveret data fra DAMD til kvalitets- og forskningsprojekter, hvor man kansamkøre data på både patient- og lægeniveau efter gældende regler fra Datatilsynet samt DAMDKvalitets- og Forskningsudvalget, hvor overenskomstens parter er repræsenteret. Offentliggørelse afdata, så man kan identificere enten den enkelte patient eller den enkelte læge, er ikke tilladt. Aktuelter der mere end 55 gennemførte/igangværende forsknings- og kvalitetsprojekter med baggrund iDAMD data.Vi har fuld forståelse for, at man må have et system, der kan fange de læger op, der misbruger etaftalesystem, der bygger på tillid. - Ingen, allermindst de praktiserende læger, kan være tjent med, atder findes ”brodne kar”. I den nuværende aftale er der en § 92 aftale, der har til hensigt at findedem, der misbruger aftalesystemet. Systemet skal muligvis udbygges, men man skal endelig ikkeblande et kontrolsystem med et kvalitetsudviklingssystem, for så får man ingen af delene.2

At gå efter de 5 % læger, der performer dårligst, vil med stor sandsynlighed få alle læger til atbeskytte sig mod repressalier, og så flytter man ikke megen kvalitet. Hvis man i stedet i bred tillidog samarbejde med regioner og kommuner hjælper lægerne med at udvikle kvaliteten, flytter manhele fordelingskurven og ikke kun de 5 % (Reference 2).Vi vil fra gruppen gerne påpege, at det vil være ødelæggende for både kvalitetsudvikling ogforskning, hvis man offentliggør den enkelte læges kvalitetsdata – og det vil især gå ud over desocialt dårligst stillede patienter. Vi har derimod intet problem med at offentliggøre aggregerededata og lave kvalitetsrapporter fra fire eller flere praksis, som det oprindeligt er aftalt af KIF´sbestyrelse.