Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 227 Bilag 6
Offentligt
Åbent brev fra Udkantsdanmark til Sundhedsminister Astrid Krag.
Kære Astrid Krag. En hilsen til dig fra alle praktiserende læger på Bornholm - etudkantsområde, og dermed et af de områder som du, Astrid Krag, med dit nye lovforslaghævder at ville kvalitetssikre og beskytte mod fremtidig lægemangel. Vi er dybt bekymredeover den seneste tids udmeldinger fra Regioner og regering.Vi forudser, at dit lovforslag vil ende med at få den stik modsatte effekt: Kvalitetsforringelseog acceleration af lægemanglen i yderområder.Du har efterspurgt en dialog, så her vi vil forsøge at forklare baggrunden:I vores arbejde er mødet med patienten det essentielle. En vigtig ressource hos os er dentid, vi har med patienten. På hospitalet behandler man en patient i en seng – i almenpraksis ser man et menneske i en situation. Vi mener, at lovforslaget radikalt vil ændrevores møde med patienterne til et spørgsmål om at få fundet en diagnose og en forenkletbehandling. Men i vores hverdag møder vi det unikke menneske, og her kommerøkonomens og departementets kassetænkning til kort.Lovforslaget fjerner al selvstændighed fra almen praksis. Vi vil stå tilbage med al ansvaret;det juridiske, det økonomiske og det behandlingsmæssige, men vi vil være udenindflydelse på den reelle drift af vores klinikker. Vi føler os dybt ramt af den tone af mistillidog respektløshed, som har mødt os fra Regionerne det sidste halve års tid. Arbejdsglædenblegner, ildsjælene brænder ud. Lovforslaget efterlader os som pseudoselvstændige i enramme, hvor vi er uden indflydelse på indhold eller form. Forløbet her har med altydelighed vist, at embedsfolkene og politikere ikke kender til forholdene i almen praksis.Vi er 30 praktiserende læger på Bornholm, en klippeø i Østersøen med ca. 41.500indbyggere. Vi har alle valgt praksislivet på øen til; seneste praksishandel fandt sted for 1måned siden. Aldersmæssigt ligner vi resten af landet, med spredning fra 40 til 67 år. Ottekollegaer er 60+ år. Vi er organiserede i kompagniskabs- eller samarbejdspraksis, kun tosolopraksis er uden tilknytning til lægehus. Vi har alle en arbejdsuge på væsentligt mereend 37 timer i dagarbejdstiden, vi har tvungen lægevagtforpligtelse, vi efteruddanner osløbende.Den faglige identitet og praksisfællesskabet har altid været meget stærkt på Bornholm.Med stort engagement deltager vi i samarbejdsrelationer med både kommune og hospital,hvor vi oplever stor lydhørhed og god samarbejdsånd.Vi har alle gennem de senere år ansat hjælpepersonale for at kunne varetage det stadigtstigende behov for opfølgning og kontrol af patienter med kroniske lidelser. Det er vi rigtigglade for, og vi har dygtige sygeplejersker og andre faggrupper ansat. Men de er ikkeuddannet til at stille diagnoser og tage stilling til medicinændringer og behandling, og de
kan aldrig have ansvaret for behandlingen. Det kan kun lægerne. Vi kan derfor ikke løseproblemet med lægemangel og flere opgaver i almen praksis alene ved at ansætte fleresygeplejersker.Alle praktiserende læger på Bornholm har i årevis benyttet sig af elektronisk patientjournal,være tilkoblet datafangst (et kvalitetssikringssystem), bruger elektronisk kommunikationmed kommune og hospital, har adgang til tids- og medicinbestilling på nettet samtmulighed for e-mail-konsultation. Vi er alle klar til Fælles Medicin Kort, når hospitalerne erdet. Bornholm er faktisk tiltænkt at være pilotområde for afprøvning af FMK i RegionHovedstaden til sommer.Vi har med andre ord allerede indført alle de tiltag, som Regionerne foreslår som middel tileffektivisering. Hvis vi skal ”effektivisere” mere, kan vi kun låne tiden et sted fra: Den tid visom læger har til den enkelte patient.Vi går ind for kvalitetsudvikling, hvis det giver mening på individniveau. I vores fag handlerdet om livskvalitet for det enkelte menneske. Og livskvalitet for den enkelte er ikke altid deanbefalede mål i en faglig vejledning.På Bornholm er der mange socialt belastede borgere. Vi ved, at vores sundhedsprofil erringe på stort set alle punkter. Vi ønsker ikke en kvalitetsvurdering, hvor ingen vil have depatienter tilknyttet, som trækker ned i statistikkerne. Det vil føre til en favorisering af develfungerende patienter på bekostning af de patienter, der virkelig har behovet, og somhar brug for mere af vores tid og ressourcer for at kunne ændre deres livsforløb.Det er lykkedes os ved fælles hjælp at kunne fastholde tre 66+-årige kolleger i arbejde.Håbet var, at de tre pensionsmodne kolleger ville holde ud til kommende kolleger kommertil. Sundhedsministerens lovforslag kan ændre forudsætningerne for dette håb og starte enlavine af praksislukninger. Flere af vore ældre kolleger her på øen taler nu om at gå påpension tidligere end planlagt, udelukkende pga. frustration og afmagt over Regionernesog regeringens fremfærd.
Vi frygter, at Sundhedsministeren med dette lovforslag igangsætter udfasningen af denpraktiserende læge – vi håber, der endnu er tid til omtanke.
Rønne d. 7. maj 2013. Praktiserende læge:Anette Møller, RønneBente Brunke, ÅkirkebyBirgitte Tolstrup, NexøChristina Hundrup, Rønne
Felicia Geertinger, KlemenskerFinn Hauschildt, RønneFinn-Arne Munk, NexøHans Birkedal, ÅkirkebyHerwig Jensen, RønneIben Høi, RønneInger Christensen, NexøJenny Dam, KlemenskerJens Friis-Larsen, RønneKaren Ellehauge, ØstermarieKathri B. Marcussen, RønneKlaus Boss, SvanekeLars Hansen, AllingeLisbeth Brigsted, RønneLisbeth Boss, SvanekeMarie Møller, HasleMette Myhre, AllingeMia Saxtrup, RønneMogens Mogensen, ÅkirkebyNiels Jacob Nielsen, RønneNiels Saxtrup, RønneOlav Berntsen, NexøOle Ratzer, ÅkirkebyPer Møller, HasleRikke Hjorth Westh, AllingeSusanne la Cour, Crh. ØTorben Strømann-Møller, Rønne