L 227 - 2012-13 - Bilag 24: Betænkning afgivet den 21. juni 2013

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings-og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe-ren for sundhed og forebyggelse har stillet ændringsforslagnr. 1, 2, 10 og 11. Dansk Folkepartis og Det KonservativeFolkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-slag nr. 3-6, 8, 9 og 12. Enhedslistens medlemmer af udval-get har stillet ændringsforslag nr. 7.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 28. maj 2013 og var til 1.behandling den 3. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggel-sesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelsesendte den 3. maj 2013 dette udkast til udvalget, jf. SUUalm. del – bilag 279. Den 28. maj 2013 sendte ministeren forsundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et no-tat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Christian Carstensen, Allerød,Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),En gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere fraDansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og DanskAlmenMedicinsk Database (DAMD),De praktiserende læger på Bornholm,Poul Michael Fanøe, Herlev,Forsikring & Pension,Hans Holmsgaard, Thyborøn,Gunver Lillevang, Roskilde,A. M. N.,Monique Nielsen, Næstved,Praktiserende Lægers Organisation (PLO),Henrik Schaumburg, Sønderborg,Pernille Vieht, Ry, ogFrantz Vogel, KøbenhavnMinisteren for sundhed og forebyggelse har over for ud-valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Praktiserende Lægers Organisation (PLO)mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 105 spørgsmål til ministeren forsundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret. Nogle af disse spørgsmål og ministerens svarherpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, RV og SF) indstiller lovforsla-get tilvedtagelsemed de af ministeren for sundhed og fore-byggelse stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Radikale Venstres og SocialistiskFolkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at samarbej-de og sammenhæng i sundhedsvæsenet er en afgørende for-udsætning for, at borgerne oplever god behandling. En afsundhedsvæsenets vigtige aktører er den praktiserende læge,ikke mindst for patienter med kronisk sygdom og ældre, me-

dicinske patienter. Den praktiserende læge er nemlig detcentrale omdrejningspunkt, når det handler om at skabesammenhæng for patienter, hvis behandling og pleje skersom led i forløb på tværs af sundhedsvæsenet.Men den praktiserende læge er også central for alle dan-skeres sundhed. Borgerne kontakter den praktiserende læge,når de har spørgsmål om sundhed og mistanke om sygdom.Den praktiserende læge er borgerens egen læge og typiskogså læge for hele familien. Det er herfra borgerne – når deter nødvendigt – henvises til f.eks. sygehus eller kommunaletilbud. Og det er hos den praktiserende læge, at der, f.eks.efter en indlæggelse, skal være styr på opfølgningen. Derforer det afgørende, at sammenhængen mellem de praktiseren-de læger, sygehusene og den kommunale sundhedsindsatssikres, og at den praktiserende læges rolle i sundhedsvæse-net styrkes.S, RV og SF bemærker desuden, at der med dette lovfor-slags vedtagelse etableres en overordnet lovgivningsramme,som skal sikre, at almen praksis også fremover udvikler sig itakt med det øvrige sundhedsvæsen.S, RV og SF lægger vægt på, at en række patientrettighe-der fremover fremgår af lovgivningen. Loven vil endvideregive kommunerne og borgerne større indflydelse på plan-lægningen af almen praksis, samtidig med at det sikres, atregionerne har den nødvendige kompetence og dermed mu-lighed for at leve op til deres forpligtelse til planlægning ogsikring af tilbud i hele det behandlende sundhedsvæsen. S,RV og SF lægger endvidere vægt på, at dette sker under be-hørig iagttagelse af de praktiserende lægers integritet somselvstændigt erhvervsdrivende og med sikkerhed for deresindflydelse på vilkårene for de ydelser, som lægerne indgåraftale med regionerne om at levere til det offentlige.Det er endvidere væsentligt, at der gives muligheder fornye organisationsformer i almen praksis, bl.a. med det for-mål at sikre lægedækning i alle egne af landet. Læger, derarbejder inden for rammerne af en overenskomst, vil kunneeje op til seks ydernumre, og regionerne vil på nærmerefastsatte vilkår kunne udbyde driften af klinikker til privateaktører eller vil, såfremt dette ikke løser et lægedækning-sproblem, i en 4-årigperiode selv kumme drive almene me-dicinske klinikker.Herudover sikres det, at regionerne får øget viden omvirksomheden på praksisområdet til brug for deres planlæg-ning, kvalitetssikring og kontrol. S, RV og SF skal i den for-bindelse bemærke, at det fortrolige rum imellem læge og pa-tient bevares, idet det fremgår af reglerne, at oplysninger ve-drørende diagnose og datafangst ikke må identificere ellergøre det muligt at identificere patienten.Venstres medlemmer af udvalget tager til efterretning, atdet ikke er lykkedes Regionernes Lønnings- og Takstnævn(RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) at op-nå enighed om en ny samarbejdsaftale i forhandlingerne omen ny overenskomst, og herunder at regeringen efterfølgen-de har valgt at fremsætte et lovforslag, hvormed der foreslåsetableret en overordnet lovgivningsramme.Venstre mener ikke, at det er en opgave for Folketinget atdetailregulere arbejdstilrettelæggelsen i almen praksis. Detafgøres af et lægefagligt skøn og af aftaler mellem relevante

parter. I den forbindelse noterer Venstre sig med tilfredshed,at omfanget af ministerbemyndigelser og muligheder for de-tailstyring er blevet indhegnet.Venstre lægger vægt på, at de praktiserende læger erselvstændige erhvervsdrivende, og understreger almen prak-sis’ yderst centrale rolle i sundhedsvæsenet. Venstre ønskerat styrke almen praksis’ rolle i sundhedsvæsenet.Venstre mener, at alle danskere skal have adgang til enpraktiserende læge tæt på deres bopæl, og bemærker i densammenhæng, at der i dag er problemer med at sikre læge-dækning i bl.a. nogle af landets yderområder.Venstre støtter, at lovforslaget på den ene side giver re-gioner og kommuner bedre muligheder for at sikre befolk-ningen lægedækning i hele landet, uanset hvor i landet manbor, og på den anden side kan bidrage til at sikre en bedresammenhæng i sundhedsvæsenet.I den forbindelse lægger Venstre vægt på, at der åbnes opfor nye organisationsformer i almen praksis, hvor læger, derarbejder inden for rammerne af en overenskomst, vil kunneeje op til seks ydernumre, ligesom regionerne på nærmerefastsatte vilkår vil kunne udbyde driften af klinikker til pri-vate sundhedsleverandører. I den forbindelse bemærkerVenstre, jf. svaret på spørgsmål 59, at regionerne undtagel-sesvis vil få adgang til at kunne etablere et midlertidigt til-bud i form af en regionsdrevet klinik i en periode på op til 4år.Venstre understreger, at regionerne ikke får adgang til atkunne tvangsopkøbe eller tvangsflytte praksisser. Det be-mærkes, at der med lovforslagets vedtagelse skal nedsættespraksisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både al-men praksis, kommuner og regioner bliver repræsenteret.Det bemærkes i øvrigt, at almen praksis og regionen sikresligelig repræsentation i sammensætningen af praksisplanud-valget, og at der skal tilstræbes enighed i udvalget om denendelige udformning af praksisplanen. Venstre konstaterersamtidig, at det i dag er regionerne, der har myndigheds- ogfinansieringsansvaret for praksisområdet.Praksisplanen vil fremover blive et centralt samarbejds-og planlægningsværktøj, og Venstre forventer, at kommu-nernes øgede indflydelse vil bidrage til at skabe bedre sam-menhæng til den kommunale sundhedsindsats. Derudoverbemærkes det, at der i forbindelse med ændringen af sund-hedsloven lægges op til, at den centralt forhandlede overens-komst for almen praksis i højere grad end i dag suppleres afdecentrale aftaler indgået efter forhandlinger mellem regio-nen, kommuner og almen praksis.I lovbehandlingen har det været centralt for Venstre at fåpræciseret, at aftaleretten i relation til praksisplanerne opret-holdes, og herunder at få tydeliggjort, at nye opgaver quaeksempelvis forløbsprogrammer eller sundhedsaftaler, vilskulle følges op af en underliggende aftale mellem parternepå området i forhold til implementering, og herunderspørgsmålet om økonomi. Dette er sikret med ministerenssvar på spørgsmål nr. 10, 21, 66, 74, 77 og 78. I ministerensbesvarelser præciseres det bl.a., at lovforslagets bemærknin-ger vedrørende underliggende aftaler ikke er begrænset tilde opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gæl-de alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.

Venstre mener ikke, at de praktiserende læger skal på-lægges et nyt omfattende registreringsarbejde. I den forbin-delse bemærker Venstre, at de data, som de praktiserendelæger fremover skal dele med regionen, er de data, som depraktiserende læger i forvejen er forpligtet til at registrere,jf. svar på spørgsmål nr. 89. Samtidig bemærkes det, jf. mi-nisterens svar på spørgsmål 23 og 61, at en udvidelse afkodningsforpligtelsen forudsætter, at der skal foreligge enindstilling fra det faglige selskab, og at der skal indgås enefterfølgende aftale med lægerne om implementering. Detbemærkes samtidig, jf. svaret på spørgsmål nr. 61, at »par-terne bag den gældende Overenskomst om almen praksis hartilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataind-samling for kodede henvendelser skal danne grundlag for ensenere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen«.Venstre mener, at patienter skal kunne have tillid til, atfølsomme og personlige oplysninger, som patienten delermed f.eks. deres praktiserende læge, bliver behandlet strengtfortroligt og med respekt for den enkelte patient. Det er af-gørende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det for-trolige rum imellem patient og læge. I den forbindelse læg-ger Venstre afgørende vægt på, at de oplysninger, der delesmellem praksis og regionerne, ikke må være på personni-veau, så man kan identificere den enkelte patient.Venstre ønsker at fremme et mere åbent og gennemsig-tigt sundhedsvæsen. Forudsætningen for et reelt frit valg er,at patienterne har adgang til relevant information og dermedet godt grundlag at træffe deres valg på. Et frit valg skal og-så være et informeret valg. På den baggrund lægger Venstrevægt på, at borgerne får øget adgang til relevante data påpraksisniveau, og herunder, at f.eks. de nuværende praksis-deklarationsoplysninger udbygges, og patienttilfredshedsun-dersøgelser gøres offentligt tilgængelige på praksisniveau.Dette understøtter borgernes frie valg, og Venstre ser gerne,at der arbejdes hen imod lignende initiativer i forhold til og-så sygehusvæsenet, som kan skabe øget gennemsigtighedomkring bl.a. kvaliteten i sundhedsvæsenet.Venstre ønsker, at alle patienter frit skal kunne vælgepraktiserende læge uanset geografisk afstand, så man f.eks.har mulighed for at vælge læge tæt på sit arbejde, eller atman kan beholde sin familielæge, selvom man flytter længe-re væk fra lægens praksis. På den baggrund lægger Venstrevægt på, at kilometergrænsen ved valg af læge ophæves,idet lægen dog ikke forpligtes til at komme på hjemmebe-søg, hvis afstanden overstiger den nuværende grænse på 5km i hovedstaden og 15 km i resten af landet.Venstre ønsker at beholde aftalesystemet og mener, atden samlede økonomiske ramme, der skal dække opgaveløs-ningen i almen praksis, fortsat skal fastlægges i forhandlin-gerne om en overenskomst mellem Regionernes Lønnings-og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisati-on (PLO). Venstre imødeser, at parterne forhandler en ny af-tale på plads i løbet af de næsten 15 måneder, hvor overens-komsten i kraft af lovforslaget løber uændret videre.Etmindretali udvalget (DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed de af mindretallet og de af ministerens forsundhed og forebyggelse stillede ændringsforslag. Såfremt

mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretalletstemme imod lovforslaget ved 3. behandling.Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis med-lemmer af udvalget bemærker, at almen praksis og de prak-tiserende læger har en meget vigtig rolle i det danske sund-hedsvæsen. Som speciallæger i almen medicin kan de favnebredt, og de har en helhedsorienteret tilgang til deres patien-ter. Godt 9 ud af 10 henvendelser i almen praksis bliver af-sluttet med behandling i almen praksis. Og en af de helt sto-re styrker ved familielægerne er de langvarige patient-læge-forhold. Det skaber detaljeret kendskab, sammenhæng ogtryghed i behandlingen. Rigtig mange danskere lægger enmeget stor værdi i, at de har deres egen læge, der både ken-der dem og deres familie godt. Netop den tillid er afgørende,særlig i den forebyggende indsats og i behandlingen af pa-tienter med kroniske sygdomme. Dansk Folkeparti og DetKonservative Folkeparti lægger derfor meget stor vægt på atfastholde familielægeinstitutionen og mener på den bag-grund, at det er et problem, at dette lovforslag udvanderstyrkerne i almen praksis og familielægeinstitutionen.F.eks. giver dette lovforslag regionerne mulighed for atudvande familielægeinstitutionen ved konsekvent at kunnesætte driften af overtagne og nye ydernumre i udbud til pri-vate leverandører eller etablere regionsklinik uden først atundersøge, om der er alment praktiserende læger, der gernevil overtage ydernummeret. Som argument for at fremsættedette lovforslag har ministeren ellers gang på gang lagt me-get vægt på, at det er for at sikre lægedækning for alle. I sinpressemeddelelse den 3. maj 2013 skriver ministeren bl.a.,at forslaget skal sikre, at »Alle har adgang til en praktiseren-de læge tæt på deres bopæl. Sådan er det ikke i dag, hvor deter svært at få læger til at praktisere i visse områder langt frabyerne og i socialt belastede områder.« I bemærkningerne tillovforslaget fremgår det desuden, at »Regeringen ønsker, atregionernes mulighed for som ansvarlig myndighed at op-fylde forpligtelsen til at tilbyde alle gruppe 1-sikrede borge-re adgang til almen lægehjælp på effektiv vis og af høj kva-litet skal forbedres.« De nye muligheder for at sende yder-numre i udbud og drift af regionsklinikker (jf. § 227) bliverbegrundet med ønsket om at sikre lægedækning til alle påbaggrund af nogle forventninger om, at der i fremtiden »vilvære problemer i forhold til praksis, der ikke kan sælges el-ler passes af andre praksis.« Men af svarene på spørgsmål27, 28, 39 og 60 fremgår det klart, at de nye bestemmelser i§ 227 kan bringes i anvendelse, når regionen vil det – og ik-ke fordi regionen skal løse et problem med lægedækning itilfælde af lægemangel. Dansk Folkeparti og Det Konserva-tive Folkeparti ønsker, at de nye bestemmelser i § 227 kunkan bringes i anvendelse i tilfælde i lægemangel, og at re-gionen først skal have forsøgt at sælge ydernummeret til enpraktiserende læge, før de nye muligheder for udbud og re-gionsklinikker kan bringes i anvendelse. Ligesom DanskFolkeparti og Det Konservative Folkeparti mener, at derskal være de samme periodekrav til udbudsklinikkerne somtil regionsklinikkerne – dvs. en 4-årig driftsperiode (jf. svarpå spørgsmål 29). Derfor har partierne stillet ændringsfor-slag nr. 6 for at sikre, at der ikke sker en udvanding af fami-lielægeinstitutionen.

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er des-uden bekymret for, at ministeren kun vil sikre »en vis ensar-tethed i borgernes adgang til og kvaliteten i almen medi-cinsk lægehjælp, uanset leverandør« i de nye udbudsklinik-ker og regionsklinikker. Dertil stiller ministeren ikke desamme uddannelseskrav til lægerne hos de private aktører,som der i dag stilles til de alment praktiserende læger. Somdet fremgår af lovforslaget, kan en privat aktør drive en kli-nik med flere læger, hvor der kun er krav om, at en af disseskal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse. Afsvarene på spørgsmål 26 og 53 fremgår det meget klart, atministeren ikke vil stille de samme uddannelseskrav til læ-gerne, der bemander en almen praksis efter udbud eller enregionsklinik, som de krav, der i dag og fremover stilles tilen almen praksis ejet og drevet af en alment praktiserendespeciallæge i almen medicin. Det finder Dansk Folkepartiog Det Konservative Folkeparti er et stort problem, da styr-ken ved almen praksis netop er, at ens læge – familielægen –har en speciallægeuddannelse i almen medicin. På den bag-grund har de to partier stillet ændringsforslag for at sikresamme høje kvalitet også i de nye organisationsformer – ud-budsklinikker og regionsklinikker, jf. ændringsforslag nr. 8.De nye muligheder for at afhænde ydernumre, uden derer tale om lægemangel, samt de færre kvalitetskrav – herun-der uddannelsesniveau hos lægerne i udbuds- og regionskli-nikker – finder Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-keparti er et opgør med familielægeinstitutionen, som vikender den i dag. Styrken ved det langvarige patient-læge-forhold bliver udvandet, ligesom der vil ske en udvanding afkvaliteten, da der i de nye organisationsformer kun er taleom en »vis ensartethed« i forhold til de krav, der i dag stillestil alment praktiserende læger, der ejer og driver deres al-mene praksis. Især det sidste er bekymrende, da speciallæ-ger i almen medicin jo netop er specialister i at kunne henvi-se korrekt videre og er oplært i at tage sig af alt fra psykia-triske lidelser til at kunne opspore kræftsygdomme.Når det gælder de nye praksisudvalg, vil Dansk Folkepar-ti og Det Konservative Folkeparti gerne kvittere for, at mini-steren erkender, at det var forkert fuldstændigt at udelukkelægerne i det lovforslag, som blev sendt i høring. Med detændrede forslag vil ministeren give lægerne pladser i udval-gene, og der skal tilstræbes en enighed i udvalget om denendelige udformning af praksisplanen i de enkelte regioner.Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder, ataftaler, der er resultatet af forhandlinger og enighed, har enhøj værdi, da alle parter har medejerskab og dermed medan-svar for at virkeliggøre aftalen. Derfor ser vi gerne princip-pet om ligeværdighed i de nye praksisudvalg, dog med und-tagelse af sikringen af almene praksisklinikker i alle dele aflandet, dvs. placering og sikring af lægedækning alle steder.I svarene på spørgsmål 36, 54 og 56 fremhæver ministerenbl.a., at den konkrete udmøntning af praksisplanerne forud-sætter, at der indgås underliggende aftaler med de praktise-rende læger. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti finder, at dette kunne fremgå tydeligere af lovforslaget,ligesom styrken ved ligeværdigt samarbejde bør sikres, dadet vil bane vejen for et stærkere samarbejde mellem hospi-

tal, kommune og praktiserende læge til glæde for patienter-ne – især dem med kroniske lidelser.I øvrigt hæfter vi os ved, at professor i offentlig markeds-aktivitet Karsten Naundrup Olesen og lektor og ph.d. i sund-hedsret Kent Kristensen, begge fra Syddansk Universitet,der har gennemgået lovforslaget, betegner lovforslaget somsærdeles vidtgående i forhold til den indflydelse, som regio-ner og kommuner vil få over de praktiserende læger i ek-sempelvis sundhedsaftalerne.Faktisk mener de, at lovforslaget afgørende bryder medden retspraksis, man i Danmark har omkring aftaler.»Det er uhyre sjældent, at to aftaleparter kan aftale noget,som en tredjepart er tvunget til at udføre. Lovforslaget bety-der reelt, at dele af de ledelsesmæssige beføjelser, kommu-ner og regioner har over ansat personale, i princippet ogsåkommer til at gælde for de praktiserende læger,« siger Kar-sten Naundrup Olesen.Han peger på, at lovforslaget er særligt vidtgående, fordiden enkelte læge ikke vil kunne sige nej til opgaver i eksem-pelvis sundhedsaftalerne.Ifølge PLO tilgår der næste år ca 30.000 patienter, somskal behandles i eget hjem frem for i hospitalsregi. Da afta-len betyder, at praksislægen oftere skal komme på hjemme-besøg og at det er patienter, der er mere svækket end nor-malt, bør disse besøg udløse økonomikompensation, så læ-gerne har de ressourcer, der skal til for at ansætte det perso-nale, som kan sikre den nødvendige kapacitet.I og med at hospitalet sparer penge ved at 30.000 patien-ter ikke er indlagt, må der selvfølgelig sørges for, at ressour-cerne følger patienterne. På den baggrund har de to partierstillet ændringsforslag nr. 4, 5, 9 og 12.Lovforslaget giver også ministeren en række bemyndi-gelser, når det gælder dataregistreringer, ligesom ministerenmed lovgivning vil sikre regionernes adgang til data. Så-fremt der skal ske en udvidelse af kodningsforpligtelsen,fremgår det af svaret på spørgsmål 23, at der skal være enindstilling fra det faglige selskab, ligesom der skal indgås enefterfølgende aftale med lægerne om implementeringen.Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er tilfred-se med denne præcisering i svaret, Det er vigtigt, at registre-ringer giver mening for dem, der skal stå for registreringer-ne, og at der ikke bare kan ske en udvidelse af kodningsfor-pligtigelsen. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-parti ønsker dog også, at den fremtidige kvalitet af dataregi-streringerne bevares. Her er det vigtigt at hæfte sig ved deudenlandske erfaringer af dataregistreringer, som kan brugestil kontrol af den enkelte læge. Det viser sig nemlig, at vær-dien af data forringes, hvis data skal bruges til at jagte denenkelte læge. På den baggrund er ministerens svar påspørgsmål 55 bekymrende, hvilket også er baggrunden for,at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har stil-let ændringsforslag nr. 3.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed det af mindretallet stillede ændringsfor-slag og de af ministeren for sundhed og forebyggelse stille-de ændringsforslag. Såfremt det af mindretallet stillede æn-dringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme imodlovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at al-men praksis udgør en nøglefunktion i det danske sundheds-væsen. Speciallæger i almen medicin har ofte indgåendekendskab til deres patienter og har en helhedsorienteret til-gang til borgerens sundheds- og sygdomsproblemer. Denpraktiserende læge er samtidig afgørende for at skabe sam-menhæng i behandlingen og koordinere mellem sundheds-væsenets øvrige aktører i kommune og region. EL bemærkersamtidig, at EL bakker op om lovens formål om at sikrebedre lægedækning i egne af landet, som i dag manglerpraktiserende læger, og at sikre bedre opgavefordeling ogmere sammenhæng mellem almen praksis, kommuner og re-gioner. EL er endvidere tilfreds med, at de praktiserende læ-ger er repræsenteret i praksisplanudvalget, idet det giverbedre mulighed for at koordinere og samtænke vores sund-hedsvæsen.EL er imod, at regionerne fremover tvinges til at udbydedriften af almen praksis til private aktører, såfremt det ikkeer muligt at afsætte et ydernummer til en speciallæge i al-men medicin. Private hospitaler og andre private selskaberskal ikke være en del af det primære sundhedsvæsen, hvorindtjening og kommercialisering bør fylde mindre og ikkemere. EL har derfor stillet ændringsforslag med henblik påat sikre, at regionerne ikke tvinges til at gennemføre udbud,men kan vælge at drive klinik selv.EL bemærker samtidig, at data, som genereres i almenpraksis ikke i fremtiden bør bruges til bedømmelse eller ho-norering af den enkelte læge. Data bør alene bruges til atforbedre kvalitet og forbedre opgavefordeling og planlæg-ning.Ettredje mindretali udvalget (LA) vil redegøre for sinstilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vilstemme for de af ministeren for sundhed og forebyggelsestillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Afministeren for sundhed og forebyggelse,tiltrådt afudval-get:1)I indledningen ændres »og senest ændret ved lov nr.361 af 9. april 2013« til: »og § 5 i lov nr. 622 af 12. juni2013 og senest ved § 1 i lov nr. 653 af 12. juni 2013«.[Lovteknik]2)I den undernr. 4foreslåede ændring ændres»§ 59, stk.3«til: »§59, stk. 5«,og »Stk.3«til »Stk.5«.

[Lovteknik]Af etmindretal(DF og KF):3)I det undernr. 6foreslåede§ 195, stk. 2,indsættes efter»patienten«: »eller lægen«.[Ingen pligt til at give oplysninger, der identificerer lægen]4)I det undernr. 7foreslåede§ 204, stk. 2,affattes3.og4. pkt.,således:»Der skal være enighed i udvalget om praksisplanen i al-le forhold bortset fra placering af lægepraksis. Er det ikkemuligt at opnå enighed om placering af lægepraksis, tilfal-der den endelige beslutningskompetence vedrørende place-ring af praksis regionsrådet.«[Beslutningskompetence i praksisplanudvalget]5)Efter det i nr. 7 foreslåede§ 204, stk. 2,indsættes somnye stykker:»Stk. 01.Inden regionsrådet træffer beslutning efter stk. 2,4. pkt., om placering af lægepraksis, skal det sikre sig, atplaceringen ikke underminerer driftsgrundlaget for en eksi-sterende nabopraksis.Stk. 02.Regionsrådene nedsætter i forening et uvildigtnævn, der kan efterprøve beslutninger truffet af et regions-råd efter stk. 2, 4. pkt., og beslutninger truffet af et regions-råd i henhold til en praksisplan. Nævnets formand skal væreen dommer, der er udpeget af præsidenten for Sø- og Han-delsretten.«[Beslutningskompetence og efterprøvelse af regionsrådetsbeslutninger]6)Det undernr. 12foreslåede§ 227, stk. 3,affattes såle-des:»Stk. 3.Hvis det ikke har været muligt at afsætte et yder-nummer til en læge, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1.pkt., jf. stk. 2, kan regionen i tilfælde af lægemangel udbydedrift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinskeydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. §60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget yder-nummeret. Regionsrådet kan desuden under iagttagelse af dei 1. pkt. anføre betingelser udbyde drift af praksis vedrøren-de nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet, samt somled i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumrefra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af dissepraksis. Udbud af drift af praksis kan ske i en periode på optil 4 år.«[Præcisering af adgangen til at anvende visse organiserings-former og tidsbegrænsning af den periode, en almen medi-cinsk klinik kan drives på baggrund af udbud]Af etmindretal(EL):7)Det undernr. 12foreslåede§ 227, stk. 5,affattes såle-des:»Stk. 5.Regionsrådet kan vælge selv at etablere en prak-sis i en periode op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fort-sætte driften efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre

dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til enlæge efter stk. 2.«[Regionsrådet kan drive praksis uden forudgående udbud afydernumer]Af etmindretal(DF og KF):8)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:»01.Efter § 227 indsættes:»§ 227 a.Regionsrådet skal ved udbud af drift af praksisefter § 227, stk. 3, og ved etablering af praksis efter § 227,stk. 5 eller 6, sikre, at lægebemandingen her sker med læger,der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig somspeciallæge i almen medicin, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Der vil i de i stk. 1 nævnte stillinger kunne ansæt-tes læger, der er i uddannelsesforløb, og i særlige tilfældelæger, der ikke har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at beteg-ne sig som speciallæge i almen medicin, i et kortvarigt vika-riat.««[Krav om almenmedicinsk speciallægeuddannelse]9)Den undernr. 13foreslåede affattelse af§ 229affattessåledes:»§ 229.Foreligger der ingen overenskomst vedrørendevilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter ministerenfor sundhed og forebyggelse nærmere regler om vilkårenefor regionernes og kommunernes tilskud, herunder reglerom ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling afhonorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelsernepå de enkelte ydelser, og om kørselsgodtgørelse til læger,der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministe-ren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske rammefor ydelserne, dog ikke regler om, at eventuelle overens-komstaftalte pris- og lønreguleringer annulleres, samt reglerom eventuel modregning i fremtidige honorarer ved over-skridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætteregler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelserknyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende lige-som ministeren kan fastsætte regler om henvisning til be-handling.«[Justering af bemyndigelsen til at fastsætte vilkår i en perio-de, hvor der ikke foreligger en overenskomst]Afministeren for sundhed og forebyggelse,tiltrådt afudval-get:Til § 210)Efter nr. 3 indsættes som nye numre:»01.I§ 30, stk. 6,ændres »nr. 1-3« til: »nr. 3 og 4«.02.I§ 31, stk. 6,ændres »nr. 1 og 2« til: »nr. 3«.«[Lovtekniske konsekvenser af lovforslagets § 2, nr. 3]

Til § 311)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2, stk. 1,ændres »1. juli 2013« til: »1. september2013«.«[Ændret ikrafftrædelsesdato for forsikringspligt for privatesygehuse, specialklinikker og speciallægepraksisser]Af etmindretal(DF og KF):Til bilag 112)Efter »106 mio. kr. pr. 1. april 2011 og yderligere 108mio. kr. fra 1. april 2012 (beløbet er opgjort i 1. april 2011-niveau).« indsættes:– 108 mio. kr. pr. 1. september 2013 (beløbet er opgjort i1. april 2011-niveau).«[Forhøjelse af økonomirammen]BemærkningerTil nr. 1 og 2Der er tale om lovtekniske ændringer.Til nr. 3Det foreslås at fastsætte, at forpligtelse efter § 195, stk. 2,for alment praktiserende læger til at give oplysninger om de-res virksomhed til regionsrådene ikke skal omfatte oplysnin-ger, der identificerer eller gør det muligt at identificere denenkelte læge. Hermed vil der hverken skulle gives oplysnin-ger, der identificerer eller gør det muligt at identificere pa-tienten eller den alment praktiserende læge.Til nr. 4 og 5Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at derskal være enighed i det praksisplanudvalg, som i medfør af§ 204, stk. 2, foreslås oprettet i hver region, om udformnin-gen af de praksisplaner, som udvalget ifølge den foreslåedebestemmelse i § 206 a, stk. 1, skal udarbejde i hver valgperi-ode.Kravet om enighed gælder dog ikke i spørgsmål om denfysiske placering af en praksis. Det foreslås således, at regi-onsrådet træffer den endelige beslutning, hvis det ikke ermuligt at nå til enighed herom i udvalget.Endelig foreslås det at etablere et uvildigt nævn, der skalefterprøve regionsrådenes beslutninger om placering af enpraksis, i sager, hvor det ikke har været muligt at nå til enig-hed herom i udvalget. Nævnet, der vil skulle oprettes af re-gionsrådene i forening og skal have en dommer udpeget afpræsidenten for Sø- og Handelsretten som formand, vil iføl-ge forslaget også kunne efterprøve beslutninger truffet af re-gionsrådene i medfør af allerede vedtagne praksisplaner.Til nr. 6Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indebærer, atalment praktiserende læger, der ønsker at virke efter over-enskomst, jf. lovens § 227, stk. 1, får fortrinsret til overdrag-ne, nye eller opkøbte ydernumre. Det præciseres desuden, at

adgangen til at etablere praksis efter udbud eller etableremidlertidige regionsdrevne praksis alene vil være mulig i til-fælde af lægemangel. Ved lægemangel forstås i den forbin-delse, at patienterne i det berørte område ikke kan tilmeldesen almen lægepraksis, der drives på sædvanlige overens-komstmæssige vilkår. Der kan f.eks. være tale om, at praksisi patientens lokalområde har lukket for tilgang af nye patien-ter, eller at det ikke har været muligt at besætte et ydernum-mer, der er blevet ledigt. Endvidere foreslås det, at udbud afdrift af praksis kan ske i en periode på op til 4 år. Et regions-råd kan med andre ord også vælge, at udbudsperioden skalhave en kortere udstrækning end den i bestemmelsen fastsat-te 4-årsgrænse.Til nr. 7Ændringsforslaget indebærer, at det er muligt for regio-nen at vælge at drive klinik, uden at regionen behøver at ud-byde driften af ydernumre, før denne mulighed tages i brug.Til nr. 8Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for regi-onsrådene til ved udbud af drift af praksis efter den foreslåe-de bestemmelse i § 227, stk. 3, og ved etablering af midlerti-dige praksis, som regionerne selv driver efter § 227, stk. 5eller 6, at sikre, at lægebemandingen i de omhandlede prak-sis udelukkende sker med læger, der har speciallægeuddan-nelse i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette be-manding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette, og påmidlertidige klinikker, som regionerne selv driver, ved atansætte læger med speciale i almen medicin.Der vil dog i henhold til den foreslåede bestemmelsesstk. 2 kunne ansættes læger i uddannelsesstillinger og i gan-ske særlige tilfælde læger, der ikke har Sundhedsstyrelsenstilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin,i et kortvarigt vikariat.Det skal samtidig bemærkes, at den foreslåede § 227 a ik-ke berører adgangen til at ansætte andre sundhedspersonerend læger i de pågældende praksis.Til nr. 9Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer, atministeren for sundhed og forebyggelse i en situation, hvorder ikke foreligger en overenskomst om vilkårene for ydel-ser efter § 227, stk. 1, ikke kan fastsættes, regler om, at ho-norarerne for de enkelte ydelser kan nedsættes i tilfælde afvæsentligt øget aktivitet i en overenskomstløs periode, derikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundheds-ydelser.Det fremgår endvidere eksplicit af den foreslåede affat-telse af bestemmelsen, at ministeren ikke kan fastsætte reg-ler om, at eventuelle overenskomstaftalte pris- og lønregule-ringer annulleres.Til nr. 10Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer somfølge af, at der i § 30, stk. 5, efter nr. 1 indsættes et nyt nr. 2.Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

Til nr. 11Med vedtagelsen af lov om ændring af lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Private syge-huse, klinikker og speciallægepraksissers medfinansiering afpatientskadeerstatningsordningen, vederlag og befordrings-godtgørelse til Forbrugerrådets og Danske Patienters repræ-sentanter i tandlægenævnene m.v.) den 6. december 2012blev det besluttet, at private sygehuse, klinikker og special-lægepraksisser ikke længere skal have visse patientskadeer-statninger på deres område finansieret af det offentlige, menselv skal finansiere de skader, som sker.Der er tale om de undersøgelser, behandlinger el.lign.,som er betalt af borgeren selv eller af en sundhedsforsikring,men også de undersøgelser, behandlinger el.lign., som fore-tages efter sundhedslovens §§ 87 (det udvidede frie syge-husvalg), 87 a-d (udvidet ret til undersøgelse og behandlingfor psykisk syge børn og unge) og 87 e-h (udvidet ret til be-handling af psykisk syge voksne), som vedrører det udvide-de frie sygehusvalg.Desuden forpligtes de private sygehuse, klinikker og spe-ciallægepraksisser til ved ændringen at dække erstatningerefter lovens § 30, stk. 1, af en forsikring.At de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksis-ser gives et økonomisk medansvar for patientskadeerstat-ningsordningen, vil være med til fortsat at sikre patienternesundhedsydelser af høj kvalitet.Med dette ændringsforslag ændres alene på datoen for,hvornår forsikringspligten for de private sygehuse, klinikkerog speciallægepraksisser træder i kraft. Der ændres ikke på,at de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisserskal forsikre sig mod patientskaderne nævnt ovenfor.En udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen vil ikke påvirkepatientens muligheder for erstatning.Der er tale om en ny form for lovpligtig forsikring, somintroducerer et nyt marked for forsikringsudbydere.I tiden efter lovforslagets vedtagelse i december 2012 errelevant data om de private aktørers skadeshistorik og risi-koprofiler blevet opdyrket og bearbejdet, så det kunne dannegrundlag for forsikringsselskabernes stillingtagen til, hvor-vidt de ønskede at udbyde forsikringer på området, og i gi-vet fald være grundlag for fastsættelsen af de konkrete for-sikringspræmier.Der er bl.a. i tæt samarbejde med de relevante parterforetaget en gennemgribende opdatering af bekendtgørelsenom forsikringspligtens gennemførelse (bekendtgørelse nr.403 af 17. april 2013), som afløser den oprindelige fra 1992.Bekendtgørelsens formål er at fastsætte en ensartet rammefor at udbyde og tegne forsikringer til de forsikringspligtigeefter loven. Desuden er det formålet at sikre, at enhver er-statningsberettigende skade efter loven er dækket af en for-sikring. Der er således søgt en balance mellem på den eneside at gøre det muligt at udbyde forsikringer på området ogpå den anden side at gøre det muligt at betale for tilbuddet.Det er selvsagt afgørende, at der skabes de bedst muligerammer for, at patientskadeerstatningerne bliver forsikrings-bart for alle parter.

Der skal desuden skabes rammer for, at der kan opstå enkonkurrencesituation, hvor der er flere forsikringsudbyderepå dette i forsikringssammenhæng forholdsvis lille marked.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er bekendt med,at foreløbigt to danske forsikringsselskaber har valgt at ud-byde forsikringer på området.Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker harefter fremsættelsen af lovforslaget skrevet til Ministeriet forSundhed og Forebyggelse og gjort opmærksom på, at bran-cheforeningen har modtaget tilbud om forsikring til deresmedlemskreds fra begge forsikringsselskaber. Dog vil for-sikringspræmierne efter det oplyste blive 2-3 gange højereend de faktiske skadesudbetalinger for brancheforeningensmedlemmer. Derudover afspejles risikoen ved de enkelte be-handlingstyper, der udføres på det enkelte behandlingssted,ikke i alle tilfælde i forsikringspræmierne.Af hensyn til behovet for at kunne skabe et mere præcistgrundlag og de rette forudsætninger for forsikringstibuddeneog præmierne, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at tids-punktet for forsikringspligten udskydes. Dermed gives derogså mere tid til at indgå i en grundig dialog med de interes-serede forsikringsselskaber med henblik på at få korrigereteventuelle skævheder, som måtte være i de konkrete frem-sendte forsikringstilbud.

Derfor foreslås det at udskyde datoen for de private syge-huse, klinikker og speciallægepraksisʼ medfinansiering afpatientskadeerstatninger fra den 1. juli 2013 til den 1. sep-tember 2013. Det skaber mere tid til at sikre det nødvendigegrundlag for, at forsikringsselskaberne kan udbyde forsik-ringerne under de rette forudsætninger.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er opmærksompå, at nogle private aktører – særlig speciallægepraksis – al-lerede har tegnet forsikring, som træder i kraft den 1. juli2013. Ifølge Forsikring og Pension vil der blive fundet enløsning herpå.Af lovprocessuelle årsager er det ikke muligt at lade ud-skydelsen træde i kraft den 1. juli 2013, men først den 15.juli 2013, jf. lovforslagets § 4, stk. 3. Dog har den virkningfra 1. juli 2013.Til nr. 12Med ændringen af bilagets tekst fastsættes, at der den 1.september 2013 lægges 108 mio. kr. til den overordnedeøkonomiramme. Beløbet vil efter lovforslaget skulle løn- ogprisreguleres fra den 1. april 2013.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen (S)fmd.Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV)Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V)nfmd.Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V)Gitte Lillelund Bech (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF)Mette Hjermind Dencker (DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 227Bilagsnr. Titel1Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget2Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyg-gelse3Henvendelse af 2/5-13 fra Poul Michael Fanøe, Herlev4Henvendelse af 5/5-13 fra Hans Holmsgaard, Thyborøn5Henvendelse af 12/5-13 fra Pernille Vieht, Ry6Henvendelse af 14/5-13 fra de praktiserende læger på Bornholm7Henvendelse af 15/5-13 fra Monique Nielsen, Næstved8Henvendelse af 14/5-13 fra Henrik Schaumburg, Sønderborg9Henvendelse af 22/5-13 fra gruppe af tidligere chefer og nøglemedar-bejdere fra Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) ogDansk AlmenMedicinsk Database (DAMD)10Henvendelse af 23/5-13 fra Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM)11Henvendelse af 30/5-13 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO)12Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget13Henvendelse af 5/6-13 fra Gunver Lillevang, Roskilde14Henvendelse af 5/6-13 fra Frantz Vogel, København15Henvendelse af 12/6-13 fra A. M. N.16Ændringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelse17Samtlige svar på lovforslaget (1-94)18Ændringsforslag fra misteren for sundhed og forebyggelse19Henvendelse af 18/6-13 fra Forsikring & Pension20Henvendelse af 19/6-13 fra Christian Carstensen, Allerød21Henvendelse af 20/6-13 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO)22Svar nr. 95-102 og 104 på lovforslaget23Udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 227Spm.nr.12TitelSpm., om ministeren kan oplyse prisen på OECD-rapporten, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 2/5-13 fra Poul Michael Fa-nøe, Herlev, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 5/5-13 fra Hans Holmsgaard,Thyborøn, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 12/5-13 fra Pernille Vieht, Ry,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 14/5-13 fra en gruppe prakti-serende læger på Bornholm, til ministeren for sundhed og forebyggel-se, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-13 fra Monique Nielsen,Næstved, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 14/5-13 fra Henrik Schaum-burg, Sønderborg, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-nisterens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 22/5-13 fra gruppe af tidligerechefer og nøglemedarbejdere fra DAK-E og DAMD, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 23/5-13 fra DSAM, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 30/5-13 fra Praktiserende Læ-gers Organisation (PLO), til ministeren for sundhed og forebyggelse,og ministerens svar herpåSpm om kommentar til henvendelse af 5/6-13 fra Gunver Lillevang,Roskilde, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil give konkrete eksempler på, hvor de praktise-rende lægers indflydelse på praksisudviklingsplanen har givet negati-ve virkninger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil konkretisere sine udtalelser fra Deadline den3. maj 2013 om, at der kan realiseres produktivitetsgevinster i almenpraksis svarende til 2 pct., til ministeren for sundhed og forebyggelse,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der følger nye penge med,hvis der pålægges almen praksis nye opgaver i perioden frem til den 1.september 2014, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren mener, at de praktiserende læger skal tilføresflere ressourcer, såfremt nye kliniske retningslinjer, forløbsprogram-mer og opgaveudlægninger fra sygehusene skaber merarbejde i almenpraksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan give konkrete eksempler på, at PLO har blo-keret for løsninger på lægedækningsproblemer, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kontinuiteten og kvaliteten ialmen praksis kan opretholdes, når private aktører fremover kan drivepraksisklinikker, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan give eksempler på private aktører, som kanbyde på praksisdrift af ubesatte ydernumre (jf. § 227), til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at afgivelse af ydernumre ikkeudløser betaling for lægebesøg, til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, og ministerens svar herpå

Spm., om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet skyldes almenpraksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm., om man skal forstå lovforslaget således, at den aftaleret, som depraktiserende læger tillægges i lovforslaget, svarer til den aftaleret,som de praktiserende læger har i relation til § 2 i overenskomst om al-men praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren forestiller sig at der fremover skal giveslægerne den nødvendige beskyttelse mod praksisplaner, der påførerdem driftsøkonomisk tab, til ministeren for sundhed og forebyggelse,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren med bemyndigelsen selv kan udvide omfanget afforpligtelsen til kodning, eller om udvidede kodningsforpligtelser kunkan ske efter aftale mellem overenskomstens parter (bemærkningerneside 20, 2. spalte), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kvalitetsdata ikke bliverbrugt til kontrolformål med den risiko, at værdien af kvalitetsdata for-ringes, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke konsekvenser det vil kunne få for praksislægerne ilokalområderne, hvis de ressourcestærke borgere vælger læge nær vedarbejdspladsen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm. om årsagen til, at der ikke stilles de samme uddannelsesmæssigekrav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker elleri et af regionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud,som i de almene praksisklinikker, der drives efter overenskomst omalmen praksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke betingelser der skal være til stede, for at en regionefter lovforslagets § 227, stk. 3, kan benytte sig af muligheden for ud-bud til private aktører, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm., om det vil kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig afmuligheden i § 227, stk. 3, uden der foreligger lægemangel, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens udtalelse om, at private aktører kun vil kunne fåtildelt ret til at drive almen praksis i en afgrænset periode, til ministe-ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår ministeren forventer at iværksætte det i § 204, stk.2, omtalte praksisplanudvalg, til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget indebærer, at opgaveflytninger fra sygehusenetil almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1.september 2014 skal løses af de praktiserende læger, uden at der føl-

ger nye ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale, til ministe-ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget skal forstås således, at §§ 93 og 94 i den nugæl-dende overenskomst om almen praksis opretholdes, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil konkretisere, hvilke forhold som fremover vilvære omfattet af regionens beslutningskompetence og hvilke områder,hvor samarbejdsudvalget således ikke længere vil have beslutnings-kompetence, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm., om et regionsråd kan etablere en midlertidig praksis i henholdtil § 227, stk. 6, uden bemanding af speciallæge i almen medicin, ellergælder der de samme forhold som ved udbud, til ministeren for sund-hed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan og hvem der udpeger de tre læger til praksisplanud-valget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm., om det er praksisplanen, der vil være den ramme, som sikrerkommunerne indflydelse på decentrale aftaler, til ministeren for sund-hed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil beskrive de hidtidige erfaringer med privateaktører i almen praksis og private aktørers drift af almen praksis iDanmark, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at private aktører leverer densamme kvalitet som alment praktiserende læger, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan en fakultativ adgang stemmer overens med andrebemærkninger om, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigttilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regi-onsrådet har kasseret bud fra privat aktør, til ministeren for sundhedog forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om det kun er ledigblevne ydernumre, der fortsat kan tildelesvederlagsfrit, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm., om det er ministerens opfattelse, at en yderligere adgang til hel-bredsoplysninger for administratorer, er nødvendig for at skabe bedrepatientforløb, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren kan fremlægge konkrete eksempler på, at PLOskulle have sagt nej til at løse problemer med lægedækning, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til, at PLO i en skrivelse til RLTN afden 4. december 2012 har meddelt, at PLO var indstillet på at imøde-komme RLTN’s ønske om flere data vedrørende almen praksis, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren har kendskab til konkrete kontrolsager vedrøren-de praktiserende læger, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i

samarbejdsudvalgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket ilangdrag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorfor notatet »Samlet opsummering vedrørende de nyereguleringsmæssige rammer for almen praksis«, anvender betegnelsen»lægernes vetoret« om den nuværende paritetiske styreform i almenpraksis? Kan man ikke lige såvel tale om »regionernes vetoret«, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om notatet »Samlet opsummering vedrørende de nye regule-ringsmæssige rammer for almen praksis« hvor det fremgår, at »detskal undersøges, om der ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn kan fast-sættes regler, der regulerer/sætter loft over egenbetalingen«. Vil mini-steren oplyse om resultatet af denne undersøgelse, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil uddybe sine synspunkter, herunder fremlæg-ge uddybende redegørelse for konkurrencelovgivningens mulighederfor at fjerne PLOʼs forhandlingsret, til ministeren for sundhed og fore-byggelse, og ministerens svar herpåSpm. om regionernes mulighed for at opdage og gribe ind over for til-fælde, hvor der sker misbrug af det afregningssystem, som bruges idag, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm om kommentar til henvendelse af 5/6-13 fra Frantz Vogel, Kø-benhavn, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentarer til kritikpunkterne i hvidbogen, herunder, atPLO var enig med regionen i de 13 kontrolsager, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at borgere, der har fravalgt en læge i deres nærområ-de, kan få lægebesøg, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om begrundelsen for, at ministeren foreslår de paritetiske udvalgafskaffet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så der sikres reel paralle-litet og dermed samme kvalitet m.v., til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministerens bemærkninger dækker flere ting, herunder også,hvilke opgaver de praktiserende læger skal udføre, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren mener, at en adgang til data, der identifi-cerer den enkelte praktiserende læge, giver regionerne bedre mulighedfor sundhedsplanlægning end de data, der leveres i dag, til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om læger har mulighed for at indgå aftaler om, hvordan opgaverskal udføres, samt økonomi, til ministeren for sundhed og forebyggel-se, og ministerens svar herpå

Spm., om der med lovforslaget ændres ved, hvilken uddannelse en læ-ge, som arbejder i eller driver en almen praksis, skal have, til ministe-ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om det er muligt i dag for regionerne at udbyde drift af almenpraksis og i så fald under hvilke rammer, til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om det bliver obligatorisk for regioner, som ikke kan sikre læ-gedækning med privat praktiserende læger, at udbyde driften, før re-gionen kan vælge selv at etablere en klinik, til ministeren for sundhedog forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om privatpraktiserende læger ikke nødvendigvis har fortrinsrettil nye ydrenumre samt ydrenumre, som regionerne har opkøbt, ellerbegrænser lovforslaget muligheden for udbud til de tilfælde, hvor detikke er muligt at afsætte driften til en alment praktiserende læger, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at alment praktiserende læger ikkepålægges registreringer og kodning af data, som ikke allerede i dagforetages i den almindelige praksis, til ministeren for sundhed og fore-byggelse, og ministerens svar herpåSpm., om regionerne vil have mulighed for at benytte kvalitetsdata tilkontrolformål og evt. honorering af den enkelte læge, til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren har konkrete planer for refusion af det beløb,som borgerne skal betale for at gå til deres hidtidige praktiserende læ-ger, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren påtænker at lave specielle ordninger for de bor-gere, der ikke måtte have økonomisk råderum til at betale en evt. dif-ference mellem, hvad det offentlige måtte dække, og det beløb, derskal betales hos lægen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan uddannelse af nye speciallæger i almen medicinsikres, såfremt et meget stort antal læger vælger at aflevere deres yder-numre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre nærmere for begrebet »underliggende aftale«,herunder præcis angivelse af det potentielt materielle indhold og om-fang af aftalen, samt hvem denne »underliggende aftale« tænkes ind-gået imellem, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om at redegøre for, om opgaver i sundhedsaftaler indgået mel-lem regioner og kommuner forud for implementering skal forhandlesmed PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder om organisa-tionen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske eller andreårsager kan sige nej til at løse de definerede opgaver, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for de registrerings- og konkurrencemæssigekonsekvenser, såfremt de praktiserende læger indleverer deres yder-

numre og derfor i princippet fungerer på lige fod med privathospitaler-ne, herunder om de praktiserende læger f.eks. med PLO som »tovhol-der« må indgå aftaler om fælles fastsættelse af priser for ydelser, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt de praktiserende læger vil skulle registrere og data-kode mere i en situation, hvor de i betydeligt omfang har indleveretderes ydernumre, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm. om at redegøre for de nærmere konsekvenser for henholdsvispatienter og de praktiserende læger, såfremt de praktiserende læger istort omfang indleverer deres ydernumre, til ministeren for sundhedog forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt de praktiserende læger i dag er forpligtet til at regi-strere og datakode mere end de private hospitaler, der har aftaler meddet offentlige, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om at redegøre for, om de definerede rammer i praksisplaner af-talt mellem regioner og kommuner forud for implementering skal for-handles med PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder omorganisationen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske el-ler andre årsager kan sige nej til at arbejde inden for de definerederammer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at praksisplanudvalget ikke kantvinge de praktiserende læger til specifikke opgaver som f.eks. opføl-gende hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning fra sygehus, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at såfremt en opgave via sund-hedsaftaler indebærer en opgave for de praktiserende læger, at det såvil kræve implementering i en aftale med lægerne, herunder i forholdtil spørgsmålet om eventuelle økonomiske ressourcer til opgaven, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om det kan bekræftes, at de eneste private aktører, der kan eje etydernummer, er de praktiserende læger selv, og dermed, at øvrige pri-vate aktører ikke kan eje et ydernummer, til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, inden for hvilke områder privathospitalerne i dag er pålagt»merbyrder«, sammenlignet med de praktiserende læger som privateerhvervsdrivende, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm., om de praktiserende læger har aftaleret i relation til de opgave-flytninger, der løbende sker i forhold til almen praksis, og herunder,om der kan ske en omfattende opgaveudflytning til almen praksis, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad betegnelsen »f.eks.« i afsnit 3.4.2 i bemærkningernedækker over, og herunder om »f.eks.« også omfatter sundhedsaftaler-ne, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpå

Spm. om, hvorvidt de praktiserende læger har aftaleret i relation til deopgaver, der i sundhedsaftalerne beskrives som en opgave for de prak-tiserende læger, herunder i forhold til spørgsmålet om eventuelle øko-nomiske ressourcer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm., om der findes eksempler inden for sundhedsområdet, hvor myn-digheds- og finansieringsansvar ikke følges ad, nu hvor PLO tilsynela-dende er utilfredse med, at regionerne har det endelige myndighedsan-svar, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorvidt regionerne med lovforslaget har hjemmel til ende-ligt at beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimelig må-de kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange danskere der på landsplan i dag benytter sig af,at vælge en læge uden for 15/5 km. grænsen, til ministeren for sund-hed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren deler bekymringer fra de praktiserende læger om,at borgerne i stor stil vil vælge en læge nær arbejdspladsen, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der forstås ved »god almen medicinsk praksis«, somregionsrådet skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i over-ensstemmelse med, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvornår en region skal benytte salg af ydernummer, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, som PLO oplyser, at f.eks. opgaveflytningerfra sygehusvæsenet til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perio-den frem til den 1. september 2014 skal løses af de praktiserende læ-ger, uden at der følger ressourcer med, til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om hvad samarbejdsudvalgenes fremtidige rolle bliver, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm., om en lægepraksis skal bemandes af en speciallæge i almen me-dicin, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm., om de data, som de praktiserende læger fremover skal dele medregionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forplig-tiget til at registrere, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om uddannelsesmæssigekrav, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om kvalitetsdata om pa-tientbehandlingen i almen praksis, til ministeren for sundhed og fore-byggelse, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om praksisplanen, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om udbud af drift af al-men lægepraksis, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-sterens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 12/6-13 fra A. M. N., til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag omkring overenskom-stens reguleringsprocent fra den 1. april 2013 og fremover, til ministe-ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag omkring den økonomi-ske ramme for perioden 1. september 2013 til 1. september 2014, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der ejer de data, som generes i almen praksis, og omde data, som regionen ifølge loven skal have adgang til, kan sælges tilkommercielle formål, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, om Region Sjællands offentlig-privat part-nerskabsaftale, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm om kommentar til henvendelse af 18/6-13 fra Forsikring & Pen-sion, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om at sikre, at der også i klinikker, der drives af en privat aktøreller i en regionsklinik, skal kunne ansættes læger i uddannelsesforløb,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at pe-riodeafgrænsningen for driften af almen praksis for private aktørerm.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm., om det fremsendte ændringsforslag indebærer, at regionen førstskal afprøve, om der er en eksisterende praktiserende læge, der viltage et ledigt ydernummer, før regionen sender det i udbud, jf. § 227,stk. 3, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpørgsmålet er taget tilbageSpm. om at reducere honorarerne og/eller annullere pris- og lønregule-ring, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 19/6-13 fra Christian Carsten-sen, Allerød, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 20/6-13 fra Praktiserende Læ-gers Organisation (PLO), til ministeren for sundhed og forebyggelse,og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål og ministeren for sundhed og forebyggelses svar herpå.Spørgsmålene og svarerne herpå er optrykt efter ønske fra DF og KFSpørgsmål nr. 21:I lovforslaget fremgår det, at de praktiserende læger har aftaleret i relation til opgaver, som er defineret ipraksisplanen. Men det fremgår ikke klart, om de praktiserende læger også har aftaleret i relation til alleopgaver, der følger af sundhedsaftalerne. Skal man forstå lovforslaget således, at den aftaleret, som depraktiserende læger tillægges i lovforslaget, svarer til den aftaleret, som de praktiserende læger har i rela-tion til § 2 i overenskomst om almen praksis?Svar:Den foreslåede bestemmelse i § 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, harfølgende ordlyd:»Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er for-pligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imel-lem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammerm.v.«I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.:»De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserendelægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. § 227, stk. 1, skulle følgesop af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse.«Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op meden underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, sombeskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.Den nugældende overenskomsts § 2 har hidtil bl.a. været anvendt til at indgå lokale aftaler om ydelser,som de praktiserende læger f.eks. i overensstemmelse med en sundhedsaftale skulle levere. Om denne be-stemmelse videreføres i samme form i den kommende overenskomst, er det op til parterne at aftale.Spørgsmål nr. 23:I følge lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for de praktiserende lægers kod-ning af henvendelser. Det anføres i bemærkningerne, at det på sigt vil kunne blive aktuelt at udvide for-pligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre typer diagnoser end de nuværendeforpligtelser. Kan ministeren med bemyndigelsen selv udvide omfanget af forpligtelsen til kodning, ellerkan udvidede kodningsforpligtelser kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter (bemærkningerneside 20, 2. spalte)?Svar:Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen om kodning og datafangst:»[…. ] Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse til ministeren blive stillet krav om, at der foreta-ges kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser,knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelseri lovgivningen – svarende til det i overenskomsten aftalte. Der vil desuden blive stillet krav om, at lægenanvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser.«

»Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hæfter sig ved, at parterne bag overenskomsten om almenpraksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataindsamling for kodede henvendelserskal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen.Det vil således på sigt – og efter indstilling fra det faglige selskab – kunne blive aktuelt at udvide for-pligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskom-sten aftalte. For læger, der virker efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, vil der skulle indgås en efterfølgen-de aftale om implementering.«En udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsæt-ter således 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgendeaftale med lægerne om implementering.Spørgsmål nr. 26:Såfremt en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det efter lovforslaget nok, atén af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad er årsagen til, at der ikke stilles desamme uddannelsesmæssige krav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker eller i et afregionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud, som i de almene praksisklinikker, der drivesefter overenskomst om almen praksis?Svar:Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets §227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til § 227, stk. 5, fremgår det af be-mærkningerne, at:»Regionsrådet skal sikre – både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud –at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at dersikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre denrette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådetselv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin.«Det forudsættes således også, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionenselv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sam-menlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. § 227,stk. 1.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de en-kelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter.Spørgsmål nr. 27:Hvilke betingelser skal der være til stede for, at en region efter lovforslagets § 227, stk. 3, kan benyttesig af muligheden for udbud til private aktører?Svar:En region kan i henhold til bestemmelserne i § 227, stk. 3, foretage udbud i følgende situationer:1) Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet af lægen har fået overdraget yder-nummeret.2) Regionen kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har op-rettet.3) Endelige kan regionen som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, derhar ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Spørgsmål nr. 28:Vil det kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig af muligheden i § 227, stk. 3, uden der fore-ligger lægemangel?Svar:Efter de gældende regler i sundhedsloven er den altovervejende hovedregel, at regionernes myndigheds-ansvar for at stille vederlagsfri lægehjælp i almen praksis til rådighed for borgerne i regionen, løftes viaaftalen med »organisationer af sundhedspersoner«, jf. § 227, stk. 1 (i praksis PLO). Der vil ikke med lov-forslaget blive ændret ved dette. Muligheden i henhold til § 227, stk. 3, er ikke begrænset til en lægeman-gelssituation, men vil i disse tilfælde kunne medvirke til at sikre lægedækningen til alle borgere i en regi-on.Spørgsmål nr. 29:Ministeren har udtalt, at private aktører kun vil kunne få tildelt ret til at drive almen praksis i en afgræn-set periode. Er der tale om samme periode som for en regionsklinik, dvs. 4 år, eller er der tale om enanden tidsperiode?Svar:Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådeti denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten, ogsom på denne måde får ret til videresalg. Udstrækningen af den periode, hvor en privat leverandør, viaudbud, kan forestå driften af praksis, er ikke nærmere afgrænset i lovforslaget.Spørgsmål nr. 36:I henhold til nuværende overenskomst kan kommunerne indgå decentrale aftaler med de praktiserendelæger. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at praksisplanen vil være den ramme, som sikrerkommunerne indflydelse på decentrale aftaler. Ligger der heri nogen realitetsændring i forhold til nuvæ-rende aftalemulighed mellem kommunerne og almen praksis?Svar:Jeg kan bekræfte, at der i henhold til den gældende Overenskomst om almen praksis bl.a. skal nedsættessåkaldte kommunalt-lægelige udvalg i hver kommune bestående af lokale praktiserende læger og repræ-sentanter for kommunen, som bl.a. kan udarbejde udkast til lokale aftaler, som efter overenskomstens reg-ler kan sende aftaleudkast til det regionale samarbejdsudvalg med henblik på at få aftale formaliseret somen såkaldt § 2-aftale.Med lovforslagets vedtagelse bliver der et lovfastsat krav om, at der i alle regioner skal nedsættes prak-sisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både almen praksis, kommuner og regionen bliver repræ-senteret.Praksisplanen vedrørende almen praksis, som skal udarbejdes af praksisplanudvalget, bliver et centralt –og efter min vurdering- mere gennemgribende og sammenhængende samarbejds- og planlægningsværktøjimellem region, kommune og almen praksis, end det, der findes i den gældende overenskomst.Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sund-hedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører såle-des både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regio-nen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for ældre me-dicinske patienter.For så vidt angår den fysiske planlægning, skal der beskrives en plan for sikring af den nødvendige læ-gedækning i alle egne af regionen, herunder for så vidt angår kapacitet og tilgængelighed.

Planen skal endvidere bl.a. forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelse i almenpraksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Det kommunalt-lægelige udvalgkan – såfremt det videreføres i den aftale, parterne forventes at indgå inden 1. september 2014 - fortsatudarbejde udkast til lokale aftaler og sende dem til praksisplanudvalget.Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sik-re sammenhæng til den kommunale indsats for f.eks. kronisk syge og ældre medicinske patienter, og detvil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunaleog regionale sundhedstilbud, f.eks. ved placering i sundhedshuse.Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftalemed de praktiserende læger. I den forbindelse skal bemærkes, at dette må antages at forudsætte, at dencentralt forhandlede landsoverenskomst om almen praksis i højere grad end i dag suppleres af decentraleaftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen/kommuner og almen praksis. Dette forudsætter, at enstørre andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt.