Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet(Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kva-litet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i udkastform været i høring fra den 3. maj 2013 til den 24. maj2013 hos Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker,Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk In-dustri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor For-ening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-ening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, DanskSelskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening,Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dan-ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, DeOffentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Han-dicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmako-nomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Fodterapeuter, Foreningen afKliniske Diætister, Foreningen af Parallelimportører af Lægemidler, Foreningen afRadiografer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færø-ernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjertefor-eningen, Hospice Forum Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-foreningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse,Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen forBedre Hørelse, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen modspiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Læge-middelindustriforeningen (LIF), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientombuddet, Pharmadan-mark, Praktiserende Lægers Organisation, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisi-onen, RKKP – databasernes fællessekretariat, Scleroseforeningen, Sjældne Diag-noser, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsfor-valtningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddan-mark, Sundhedsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Team Danmark, VaccinationsFo-rum, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum,Ældremobiliseringen, Ældresagen, 3F.Udkastet til lovforslag har desuden været tilgængelig påwww.borger.dkunderHøringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige bemærk-ninger fra følgende parter:

Advokatrådet, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Danmarks Apo-tekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, DanskSelskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM),Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regi-oner, Danske Ældreråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Farmakonomfore-ningen, Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedschefer,Forsikring og Pension, Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Læge-foreningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pharmadanmark,Praktiserende Lægers Organisation, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for SocialtUdsatte, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har desuden modtaget kommentarer fra63 borgere, der er indsendt enkeltvis eller som fælles høringssvar. Langt hoved-parten af disse svar er fra læger.Følgende parter har fremsendt høringssvar uden indholdsmæssige bemærkninger:Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, DanskeDental Laboratorier, Institut for Menneskerettigheder, Megros, Roskilde Universitet,Syddansk Universitet, ÆldreForum og Aarhus Universitet.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses kommentarer til de indkomne hørings-svar, som gennemgås nedenfor, er anført ikursiv.

2. Høringssvarene - generelle bemærkninger

Brancheforeningen for privathospitaler og Klinikkerstøtter det fremlagte lov-forslag, bl.a. fordi foreningen vurderer, at lovforslaget understøtter øget offentligt-privat samarbejde.Danmarks Apotekerforeningtilslutter sig lovforslagets målsætninger. Foreningenbemærker, at det er vanskeligt – da der er tale om en rammelov – at vurdere i hvil-ken grad forslaget faktisk vil bidrage til styrket kvalitet og tilgængelighed til de prak-tiserende læger landet over.Dansk Erhvervstøtter lovforslaget i sin helhed.Dansk Industrier meget positive overfor lovforslagets fokus på imødegåelse afnogle af de udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor.Dansk Psykolog Foreningfinder, at lovforslaget formindsker den lokale/regionaleindflydelse på beslutningsprocessen, og at forhandling mellem de parter, der efter-følgende skal implementere ændringer, tages fra forhandlingsbordet. Foreningenfinder, at det nuværende forhandlingssystem fungerer og sikrer, at beslutningertræffes med direkte adgang til den faglige viden.Dansk Selskab for Almen Mediciner betænkelig ved det fremsendte lovforslagog fremhæver, at lovforslaget ikke omtaler forskning, uddannelse og kvalitet. Sel-skabet opfordrer til, at almenmedicinsk forskning tilgodeses, og at der indføressystematisk efteruddannelse. Selskabet anbefaler, at kvalitetsområdet fortsat ud-vikles, samt at kvalitetsdata ikke må anvendes til kontrol.

Dansk Sygeplejerådanbefaler at der skabes en forhandlingsløsning, der kansikre den nødvendige arbejdsro og opbakning til den fremtidige indsats i almenpraksis.Dansk Tandplejerforeninghar stor tvivl om de bagvedliggende motiver for lov-forslaget og anfører, at foreningen er stærkt foruroliget over, at lovforslaget griberind i, hvad der frem til nu har været aftalestof.Danske Bioanalytikerehilser lovforslaget velkomment og ser en bedre sammen-hæng mellem de praktiserende læger, sygehusene og hjemmesygeplejen som etvigtigt skridt til at sikre lige adgang til behandling, styrkelse af den patientoplevedekvalitet og optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer.Danske Fysioterapeuterudtrykker bekymring for de vilkår, som praktiserendesundhedspersoner skal agere under. Lovforslaget kaster ifølge organisationenmange års samarbejde om og udvikling af det nære sundhedsvæsen over styr.Danske Handicaporganisationerer generelt positivt indstillet over for det øgedefokus på kvalitet i og tilgængelighed til almen praksis. Organisationen er ligeledespositiv over for nedsættelse af et patientinddragelsesudvalg i hver region.Danske Patienterer positiv overfor forslaget og vurderer, at det overordnet set vilmedvirke til at sikre bedre sammenhæng, kvalitet og tilgængelighed i det samledesundhedsvæsen.Danske Regionerer overordnet positiv over for lovforslaget, der vil styrke det re-gionale myndighedsansvar for praksissektoren.Diabetesforeningenhilser det velkomment, at regeringen udviser ledelse og an-svar i forbindelse med konflikten mellem Dansker Regioner og PLO, selvom for-eningen helst så, at forhandlingspartnerne indbyrdes blev enige om en aftale. Lov-forslaget vil efter foreningens opfattelse forbedre forholdene for kronisk syge ogmindske uligheden i sundhed og behandling, og fremhæver i den forbindelse lov-forslagets fokus på det sammenhængende patientforløb og forslaget om at sikreadgang til en praktiserende læge, uanset hvor i landet patienten bor.Farmakonomforeningenhar ikke bemærkninger til lovforslaget, udover at de ikkeser samarbejdet mellem almen praksis og apotekerne belyst.Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedscheferstøtter lovforslaget og finder, at det vil kunne bidrage til øget samordning og sam-arbejde på tværs af sundhedsvæsnet og dermed øge kvaliteten for patienterne,særligt i yderområderne.Jordemoderforeningenser med bekymring på lovforslaget og opfordrer til, atdebatten mellem PLO, Danske Regioner og regeringen genoptages og løses udenen lovændring.

KLstøtter lovforslaget og finder, at det på afgørende vis vil medvirke til at løse enrække af problemstillingerne i det nære sundhedsvæsen. KL finder, at lovforslagetbør vedtages i stort set uændret form.Kræftens Bekæmpelse mener,at omstændighederne for lovforslagets fremsæt-telse er de resultatløse forhandlinger mellem Danske Regioner og PLO, og anfø-rer, at ingen af parterne har taget det nødvendige hensyn til patienternes interes-ser. Foreningen tilslutter sig regeringens ønske om at sikre en bedre sammen-hæng mellem de praktiserende læger, sygehusene og den kommunale sundheds-indsats, og at den praktiserende læges rolle i sundhedsvæsenet styrkes.Lægeforeningenmener, at lovforslaget truer sammenhængen i sundhedsvæsnetog forkaster et velfungerende system uden at have et samlet svar på almen prak-sis fremtid. Lægeforeningen finder ikke, at sundhedsvæsnet kan undvære lægeligrådgivning og deltagelse i afgørende beslutningsprocesser og finder ikke, at kvali-tetsudvikling skal ske gennem lovgivning. Lægeforeningen anfører desuden, atregionerne skal have pligt til at vurdere og justere den samlede kapacitetsplanlæg-ning.Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaberkommenterer som paraply-organisation for de lægevidenskabelige selskaber alene på de rent lægefagligeaspekter, men har vedlagt høringssvar fra Dansk Selskab for Intern Medicin, der erbekymret, bl.a. fordi, det efter selskabets vurdering kan medvirke til yderligere læ-gedækningsproblemer og dermed øget belastning på akutte og medicinske afde-linger.Pharmadanmarkbifalder, at loven adresserer udfordringen med at skabe bedresammenhæng i patientforløbene for de patienter, hvis forløb går på tværs af sekto-rer.Praktiserende Lægers Organisation(PLO) finder samlet set lovforslaget uaccep-tabelt og kan ikke anbefale dets medlemmer at praktisere under disse vilkår, hvor-for de foreslår at lovforslaget trækkes tilbage. PLO foreslår, at den eksisterendeoverenskomst forlænges ved lov i en 1-årig periode. PLO anerkender ikke de eks-terne rapporter (Rigsrevisionens, Udvalget om evaluering af kommunalreformen,OECD), som lovforslaget henviser til som en del af begrundelsen for lovforslaget.Rådet for Socialt Udsatteopfordrer til, at der i lovforslaget tages skridt til at for-bedre rammerne således, at også socialt udsatte mennesker kan få gavn af etmere sammenhængende, koordineret og integreret patientforløb og nævner i denforbindelse, at mange socialt udsatte mennesker ikke har en alment praktiserendelæge, eller ikke er velkomne i lægens konsultation.

Ældre Sagenanerkender, at der er behov for i højere grad at sikre adgang til læ-gehjælp i almen praksis, og er positiv overfor lovforslagets ambition om, at almenpraksis i højere grad end i dag integreres i et sammenhængende sundhedsvæsen.Samlet set støtter et flertal lovforslaget og dets formål om at styrke og sikre almenpraksis i fremtidens sundhedsvæsen. Kritikere er særligt at finde blandt de fagligeorganisationer og her især blandt de, der repræsenterer sundhedspersoner, derkan praktisere efter overenskomst med det offentlige.

3. Høringssvarene - specielle bemærkninger

3.1. Patientrettigheder i forbindelse med almen medicinske ydelser – herunderøget lovreguleringDansk Selskab for Almen Mediciner bekymrede for ophævelse af kilometer-grænsen i forhold til lægedækning og social ulighed i sundhed.Danske Handicaporganisationerpåpeger, at mange klinikker ikke er tilgængeligefor personer med handicap og støtter op om de øgede krav til tilgængeligheden.Patienterne mangler retvisende information om tilgængeligheden til de enkelteklinikker og anbefaler, at klinikkerne bliver registreret af en ekstern samarbejds-partner, så man opnår en ensartet definition af tilgængelighed. DH foreslår, at”personer med særlige behov pga. et handicap” specifikt nævnes i forbindelse medregler om borgernes ret til ydelser, fx hjemmebesøg.Danske Regioneropfordrer til, at det tydeliggøres, hvad de mange bemyndigel-sesbestemmelser skal bruges til. DR forventer, som myndigheds- og budgetan-svarlige for området at blive inddraget i bemyndigelsernes udmøntning.KLfinder det positivt, at lovforslaget fremhæver sygebesøg som en obligatoriskopgave og at 15 kilometergrænsen fjernes.PLOfinder, at listen over opgaver, ministeren kan fastsætte regler om, i princippeter ubegrænset, og at der dermed er givet adgang til detailregulering og fratagelseaf lægernes mulighed for selv at tilrettelægge deres lægefaglige vurderinger. Or-ganisationen mener at det bliver ministerens regler og ikke det lægefaglige hensyn,der vil definere opgavevaretagelsen i almen praksis.Rådet for Social Udsattepåpeger, at mange socialt udsatte mennesker ikke haren alment praktiserende læge, og hvis de har en læge, er en del af dem ikke vel-komne til at komme i konsultationen. Rådet finder, at det er en mangel i lovforsla-get, at rammerne for at forbedre socialt udsattes sundhed ikke adresseres.Ældre Sagenbemærker, at kilometergrænsen på 15 km. for at en læge må afviseen patient, fjernes. Denne ændring må efter foreningens opfattelse ikke resultere ien legitimering af, at den gennemsnitlige afstand fra borgernes hjem til egen lægebliver større i de områder, hvor det er svært at tiltrække læger. Ældresagen finderdet fornuftigt at fjerne de praktiserende lægers mulighed for at afvise opgaver iforhold til i højere grad at kunne sikre fx hjemmebesøg eller medicingennemgangtil patienter, der fagligt set vurderes at have behov herfor.Det vil blive præciseret i bemærkningerne til hver enkelt bemyndigelsesbestem-melse, hvorledes og til hvilket formål, den tænkes udmøntet. Herunder vil det blivepræciseret, hvordan almen praksis kan få nye opgaver, og at det fortsat er denenkelte læge, der tilrettelægger opgavevaretagelsen og driften i sin praksis.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at 15 kilometergrænsen er bevaret idetden valgte læge ikke skal aflægge sygebesøg til patienter, der bor længere end 15kilometer fra lægen, og at ministeren ikke via bekendtgørelse kan ændre dette.Regeringens ønske om at sikre sygebesøg til patienter med behov herfor vil i detfremsatte lovforslag blive afspejlet i en bestemmelse, hvormed regionsrådet forplig-tes til at yde vederlagsfrie lægebesøg i hjemmet.3.2. Planlægning og samarbejdeDanmarks Apotkerforeningfinder det afgørende, at der ifm. udarbejdelsen afsundhedsaftaler og praksisplaner tages stilling til snitflader, opgavefordelinger ogsamarbejdsrelationer med de øvrige sundhedsaktører i det nære sundhedsvæsen,herunder apoteker.Dansk Industrimener, at det er afgørende, at også de private aktører, der åbnesop for i lovforslaget, får sæde i de udvalg, der er med til at rådgive Praksisplanud-valget.Dansk Psykolog Foreningmener, at en afskaffelse af det paritetiske samarbejdevil være et tilbageskridt. Der er risiko for at regionerne ikke modtager de fornødneaktuelle oplysninger, der bør ligger til grund for at udarbejde en fremtidssikret prak-sisplan.Dansk Selskab for Almen Medicinopfordrer til, at selskabet og PraktiserendeLægers Organisation får plads i Praksisplanudvalget. Og at selskabet får plads iFagligt Rådgivningsudvalg.Dansk Sygeplejerådser positivt på forslaget om at etablere et praksisplanudvalg,men finder det samtidig hensigtsmæssigt, at almen praksis også er repræsenteret iudvalget. Rådet støtter desuden etableringen af et patientinddragelsesudvalg.Danske Patienterfinder, at forslaget om at nedsætte et praksisplanudvalg rummermulighed for at sikre bedre planlægning af det samlede sundhedsvæsen, men atudvalget bør suppleres med en repræsentant fra de praktiserende læger. Forenin-gen er desuden positiv over for forslaget om et etablere et patientinddragelsesud-valg.Danske Ældreråd mener,at kommunale ældreråd bør være repræsenterede ipatientinddragelsesudvalget.Danske Fysioterapeuterfinder, at lovforslaget indebærer en markant og unødigsvækkelse af samarbejdsmodellen, ligesom fordelene ved det ligeværdige forholdtilsidesættes fuldstændigt. Danske Fysioterapeuter finder ikke, at det tydeligt frem-går, hvilken beslutningskompetence der nu flyttes til ensidigt at være en myndig-hedsopgave. Foreningen finder, at det er forkert, at yderne på praksisområdet ikkeskal deltage i arbejdet med praksisplanlægningen.Danske Handicaporganisationeropfordrer til, at alle relevante bruger- og pati-entorganisationer bliver en del af det kommende Praksisplanudvalg. Organisatio-nerne er meget positive over for forslaget om nedsættelse af patientinddragelses-udvalg i hver region og ser frem til at deltage i arbejdet.

Danske Regionerfinder, at den nærmere indretning af udvalgsstrukturen ogsammensætningen kan overvejes, men at den endelige beslutningsret for regio-nerne skal fastholdes under henvisning til det regionale myndighedsansvar.Diabetesforeningener enig i forslaget om at nedsætte et patientinddragelsesud-valg.Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedscheferfinder, at forslaget til aftalestruktur mellem praksissektor, regioner og kommuner vilforbedre mulighederne for at implementere sundhedsaftaler, og finder det positivt,at der i lovforslaget lægges vægt på en styrkelse af sammenhængen mellem al-men praksis og kommunerne.KLfinder, at de nye bestemmelser om praksisplanudvalg er en meget positiv ny-skabelse. Det er positivt, at kommunerne bliver repræsenteret i udvalgene, og atde fremtidige praksisplaner ud over at fastlægge kapacitet og den fysiske placeringaf klinikkerne også går tættere på de opgaver, de praktiserende læger skal løse.KL finder det endvidere positivt, at lovforslaget sigter på at løse de udfordringer,der er i forhold til tilgængelighed, medicinhåndtering, sygebesøg og besøg til pati-enter, der opholder sig på kommunale tilbud.KL anbefaler, at lægerne kan deltage i planlægningen på samme måde som påfysioterapiområdet, hvor kommuner og regioner i fællesskab udarbejder en prak-sisplan, som herefter diskuteres med fysioterapeuterne. KL støtter, at en større delaf overenskomsten skal udmøntes lokalt gennem aftaler, der kan medvirke til atskabe mere sammenhæng i sundhedsindsatsen.Kræftens Bekæmpelsefinder det naturligt med en større kommunal indflydelsepå planlægningen af almen praksis og at det på tilsvarende måde bør sikres, atregioner og almen praksis får forpligtende indflydelse på den kommunale planlæg-ning på sundhedsområdet, så der sikres sammenhæng. Foreningen understregersamtidig vigtigheden af, at perspektivet på sundhedsvæsenets effektivitet og funk-tion ikke alene bliver baseret på sygehusenes erfaringer.Kræftens Bekæmpelse finder, at det foreslåede praksisplanudvalg er for snævertsammensat og derfor ikke afspejler den nødvendige faglighed eller indsigt i denkontakt, som almen praksis har med borgerne. Foreningen anbefaler derfor, atpraksisplanudvalget suppleres med faglig repræsentation fra almen medicin.Kræftens Bekæmpelse foreslår, at det foreslåede faglige rådgivningsudvalg bliveret udvalg, der sammensættes af især sundhedsfaglige personer fra almen praksis,fra relevante sygehusspecialer og fra kommunerne med henblik på at rådgive omtiltag, der vil fremme et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen. For-eningen er samtidig af den opfattelse, at det bør være en særlig opgave for udval-get at komme med forslag til, hvordan sygehusene kan understøtte almen praksisog herunder bidrage til effektive patientforløb.Kræftens Bekæmpelse er tilfreds med regeringens prioritering af patient- og pårø-rende inddragelsen gennem nedsættelsen af patientinddragelsesudvalget i regio-nerne.Lægeforeningenfinder det beklageligt, hvis der ikke findes en forhandlingsløsningpå konflikten mellem regioner og almen praksis, da det aftalebaserede samarbejdemellem praksissektoren og de offentlige aktører har fungeret godt for en rækkeselvstændige sundhedsprofessionelle i en årrække. Lægeforeningen finder det

uforståeligt, at det reelt kun er den ene part, der fortolker, hvordan samarbejdetskal foregå.Lægeforeningen efterlyser en samlet vision for almen praksis og savner svar på,hvordan samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren skal fore-gå.Lægeforeningen mener, at det er vigtigt at kapacitetsplanlægningen, herunderuddannelseskapaciteten i sundhedsvæsnet inddrager alle sektorer.PLOanfører, at almen praksis fratages al reel indflydelse, når planlægningen afalmen praksis tages ud af det paritetiske system og overføres til praksisplanudval-get, hvor almen praksis ikke er repræsenteret. PLO peger endvidere på, at regio-nernes pligt til efter lovforslaget at kontrollere og sanktionere, hvis yderne ikkelevere aftalte opgaver til aftalte pris forkaster det hidtidige paritetiske samarbejds-system, hvorved lægerene fratages en ankemulighed, og de vil, hvis de er uenige iregionens afgørelse, være nødsaget til at indbringe sagerne for domstolene. PLOpeger på, at i og med regionen ikke længere har pligt til at inddrage repræsentan-ter for almen praksis i behandlingen af sager om afvigende ydelsesmønster, er derrisiko for fejl i sagsbehandlingen og forkerte afgørelser, og dermed er retssikkerhe-den for den enkelte læge forringet.Tandlægeforeningenefterlyser en præcisering i lovforslaget af, hvorvidt beskæ-ringen af det nuværende samarbejdsudvalgs kompetence for de praktiserendetandlæger vil medføre bortfald af overenskomstparternes ret til at fortolke parternesoverenskomst.Ældre Sagenmener, at lægerne bør være repræsenteret i det foreslåede praksis-planudvalg, men at regionerne – som foreslået – skal have den endelige beslut-ningskompetence. Dog skal regionerne ifølge foreningen ikke egenhændigt kunnevedtage restriktioner i forhold til lægers aktiviteter, hvis lægen ikke lever op til fagli-ge retningslinjer m.v.Ældresagen er positiv over for forslaget om at etablere et patientinddragelsesud-valg, men foreslår af udvalgets titel ændres til: ”Patient- og brugerinddragelsesud-valget”. Desuden efterlyser foreningen at intentionerne om brugerinddragelse påindividniveau, som omtalt i regeringens sundhedspolitiske udspil, overføres til lov-forslaget. Det foreslås på den baggrund, at der stilles krav om individuelle forløbs-planer til patienter, der har brug for en koordineret indsats mellem region, kommu-ne og almen praksis.I det lovforslag, der fremsættes, får de praktiserende læger 3 pladser i praksis-planudvalget. Det fastholdes, at der tilstræbes enighed, men såfremt det helt und-tagelsesvist ikke kan opnås, har regionen det endelige ord. Det faglige rådgiv-ningsudvalg tages derfor ud af lovforslaget, men samtidig forudsættes det i be-mærkningerne, at regionen på samme måde, som man har gjort for at kvalificerearbejdet i sundhedskoordinationsudvalgene, etablerer en organisation, hvor prak-sisplanudvalget kan få rådgivning fra fagpersoner repræsenterende almen praksis(Dansk Selskab for Almen Medicin og PLO), relevante sygehusspecialer og kom-munerne.Af de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår, at regeringen vil igangsæt-te et arbejde hvor de relevante myndigheder, eksterne parter og faglige miljøer

arbejder videre med modeller, der sikrer, at almen praksis også fremover udviklersig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. I det lovforslag, der fremsættes, præci-seres det, at de praktiserende læger – både PLO og DSAM - deltager i dette arbej-de om visioner for almen praksis, og det tilføjes, at arbejdet bl.a. skal se på hvor-vidt den nuværende samarbejdsorganisation, hvor samarbejdsudvalgenes afgørel-seskompetence ift. lægers overholdelse af overenskomsten bevares, bedst muligtunderstøtter ønsket om effektiv ressourceanvendelse og –styring.3.3. Nye organisationsformer i almen praksisAdvokatrådetfinder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslaget ikkeindeholder en mere udførlig regulering af, i hvilke situationer og på hvilke vilkårregionerne kan opkøbe eksisterende praksis. Rådet efterlyser i den forbindelsevejledning i lovforslagets bemærkninger om omstændighederne og vilkårene forregionernes opkøb af eksisterende praksis, herunder om regionernes opkøb forud-sætter frivillighed – og i så fald om opkøbet sker til handelsværdi eller på andrevilkår – eller om der kan blive tale om et tvungent salg (ekspropriation).Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikkerfremhæver det som afgø-rende, at konkurrence mellem offentlige og private sker på lige vilkår, og at detfremgår af loven, ligesom det skal fremgå – if. foreningen – at regionernes afgivel-se af bud sidestilles med kontrolbud og dermed er omfattet af de normale regler,der er fastsat på området. Endelig finder foreningen det vigtigt, at regionerne og deprivate aktører kan indgå længerevarende – eksempelvis mere end 4 år - samar-bejder.Danmarks Apotekerforeningfinder det afgørende, at der er begrænsninger iejerforholdene, da lægeklinikker, ejet af private aktører, ikke giver samme sikker-hed for, at lægens rådgivning er uvildig og uafhængig af private interesser. For-eningen finder det endvidere afgørende, at patienterne sikres kontinuitet og sam-menhæng i behandlingen, hvilket efter foreningens mening betyder, at der børvære sikkerhed for én fast praktiserende læge, som er omdrejningspunktet og ho-vedansvarlig for patientens samlede behandling i sundhedsvæsenet.Dansk Erhvervmener, at lovgivningen skal åbne op for tilførsel af yderligere privatkapital i almen praksis fx gennem partnerskaber /selskabsdannelser mellem prakti-serende læger og andre private virksomheder og også åbne op for, at private virk-somheder kan drive almen praksis og købe ydernumre uden, at almen praktise-rende læger er en del af ejerkredsen og der med kapitalindskyder i virksomheden.Private virksomheder skal ligesom lægerne kunne eje op til 6 ydernumre.Dansk Industristøtter, at andre private aktører end speciallæger i almen medicinkan byde ind på opgaven med drift af almen praksis. Større private aktører vil kun-ne tilføre sektoren den nødvendige kapitalindsprøjtning, der giver mulighed forinvestering i moderne laboratorie- og behandlingsudstyr, ansættelse af mere hjæl-pepersonale og fysiske rammer, der muliggør samarbejde med andre sundheds-personer.Dansk Industri anfører, at det er en afgørende forudsætning for, at private aktørerkan forbedre lægedækningen i yderområderne, at et selskab kan erhverve et ellerflere ydernumre i selskabskonstruktion, og at den nuværende begrænsning i over-enskomsten for privat ejerskab af almene lægeselskaber ændres. Dansk Industrianfører endvidere, at der skal opstilles enslydende kriterier for udbud i de fem regi-oner, således at der ikke er forskellige vilkår for at byde på opgaverne i de enkelteregioner. Faste kriterier skaber fair konkurrence

Dansk Selskab for Almen Medicinmener, at der skal være et lægebetjent sund-hedstilbud tæt på borgeren. Selskabet anfører, at antallet af speciallæger om femår begynder at stige. Selskabet anbefaler derfor, at alle nye organisationsformergøres tidsbegrænsede, så nyuddannede speciallæger i almen medicin også frem-over vil få mulighed for at overtage en klinik.Dansk Sygeplejerådfinder det uhensigtsmæssigt, at regionerne kun kan etablereen regional praksis, hvis der har været afholdt et udbud, hvor ingen private hardeltaget eller fået opgaven. Dermed påtvinges det offentlige at vælge en privatløsning, hvor der med fordel kunne tages afsæt i allerede eksisterende kompeten-cer og ressourcer i sundhedsvæsenet.Danske Patienterer positiv over for forslaget om at praktiserende læger skal kun-ne eje og drive på til 6 lægepraksis, og at regionerne skal kunne indgå aftaler medprivate leverandører om drift af praksis eller selv etablere klinikker. Foreningenfinder dog ikke, at der er noget fagligt eller driftsøkonomisk argument for at pålæg-ge regionerne at udbyde ydernumre til private aktører, før det eventuelt selv etable-rer regionale klinikker. Herudover finder Danske Patienter, at private aktører, derdriver en praksis, skal ansætte speciallæger med almenmedicinsk speciallægeud-dannelse, ligesom det bør sikres, at virksomheder eller fonde, der er ejet af fx me-dicinalvirksomheder, ikke kan eje praksis.Danske Regionerønsker, at de lovgivningsmæssige rammer giver regionernemulighed for at løse akutte lægedækningsproblemer ved fx lægens død. De øn-sker, at regionsdrevne klinikker kan etableres uden tidsbegrænsning. De ønskerendvidere, at regionerne får forkøbsret til lægeklinikker, der udbydes med henblikpå genbesættelse, så de kan anvendes til at realisere sundhedsplanlægningen.

KLfinder, at de nye muligheder for andre organisationsformer med udbud og nyeejerkonstruktioner samlet set vil styrke kommunernes og regionernes mulighed forat tilvejebringe en god lægedækning. KL finder, at det er afgørende, når lovforsla-get anviser, hvilken rækkefølge der er i forhold til, hvornår nye organisationsformerkan bringes i anvendelse.Kræftens Bekæmpelsefinder ikke, at der er noget fagligt eller driftsøkonomiskargument for, at regionerne først skal udbyde ydernumre til private aktører før regi-onen selv, kommunen eller regionen og kommunen i fællesskab etablerer regiona-le klinikker. Det eneste hensyn som regionerne ifølge foreningen bør være forplig-tede på, er at sikre et velfungerende sundhedsvæsen tæt på borgerne. Endeligfinder foreningen, at det bør præciseres i lovgivningen, at offentlige og private ak-tører skal ansætte læger med almenmedicinsk speciallægeuddannelse, ligesomdet ifølge foreningen bør sikres, at den virksomhedsansvarlige læge bør være spe-ciallæge i almen medicin.Organisationen af Lægevidenskabelige selskaberfinder det meget væsentlig atvære opmærksom på, at landets borgere skal sikres et behandlingstilbud af ensar-tet høj kvalitet, uanset i hvilken organisationsform, dette behandlingstilbud findersted. Der bør if. selskabet være særlig opmærksomhed på, at borgere i landsdele,hvor nye organisationsformer måske er mere sandsynlige end andre steder, ikkeoplever et fald i kvaliteten eller en faglig praksis, der adskiller sig væsentlig fraandre steder i landet. Organisationen gør endelig opmærksom på, at antallet afspeciallæger i almen medicin forventes at stige indenfor en 5-årig periode og anbe-faler, at man tager højde for dette når man planlægger i de områder af landet, derhar problemer med lægedækning.PLOfinder at konstruktionen, hvor en læge kan eje mere end 6 ydernumre inde-bærer en risiko for, at man giver køb på stabilitet og kontinuitet og svækker kvalite-

ten i patientbehandlingen. PLO efterlyser en afklaring af, hvor mange lægekapaci-teter de op til 6 ydernumre kan dække over.PLO mener, at lovforslaget med de nye muligheder for, at andre end praktiserendelæger kan drive almen praksis-klinikker afgørende bryder med den kendte struktur,og at det vil gå ud over den hidtidige stabilitet og kontinuitet. F.eks. viser erfaringenmed regionsdrevne klinikker en hyppig udskiftning i bemandingen og dermedmanglende kontinuitet i patientbehandlingen. PLO efterlyser krav om, at læger deransættes hos private aktører, skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannel-se.Ældre Sagenstøtter forslaget om at regionerne gives bedre muligheder for i størreomfang at sikre tilstedeværelsen af praktiserende læger overalt i landet, men finderdet vigtigt, at sikre, at klinikkerne er bemandet af speciallæger i almen medicin.I bemærkningerne vedr. nye organisationsformer præciseres det, at regionerneikke kan ”tvangsopkøbe” (ekspropriation), ikke har forkøbsret og ikke kan tvangs-flytte praksis. Og at private aktører ikke kan eje et ydernummer. Omfanget af læ-gekapaciteter hos en læge, der ejer mere end et ydernummer vil endvidere blivepræciseret i bemærkningerne. Og endelig vil det blive præciseret, at alle leveran-dører skal levere ydelser af kvalitet, herunder have en ansvarlig læge med specialei almen medicin.Der vil i det fremsatte lovforslag blive en hjemmel for regionerne til - når en prakti-serende læge med kort varsel overdrager sit ydernummer til regionen, eller hvislægen dør, og der ikke er kapacitet hos andre læger til at passe patienterne - atsikre patienterne adgang til almen medicinske ydelser i en kortere periode, indtil enny læge har etableret sig eller praksisdriften efter udbud er genetableret.3.4. Registrering og adgang til data fra praksisDanmarks Apotekerforening finderdet naturligt, at der til brug for planlægnings-og styringsmæssige formål i regionen kan stilles krav til lægerne om indberetningaf kvantitative oplysninger om patientkontakter m.v. I forbindelse med fastlæggel-sen af de konkrete krav til indberetningen finder foreningen det dog afgørende, atværdien og anvendelsen af indberetning af konkrete oplysninger nøje afvejes iforhold til det tidsforbrug, som lægerne skal anvende til indberetningen, så detsikres, at der kun skal foretages indberetning af oplysninger som i høj grad bidra-ger til at styrke grundlaget for regionernes planlægnings- og styringsopgave i rela-tion til almen praksis samt styrkelse af kvaliteten og sammenhængen i behandlin-genDansk Erhvervstøtter lovforslagets ambition om at sikre kvalitet og datafangst ifra almen praksis og finder, at det kan bidrage til større viden om de samlede pati-entforløb og dermed sikre indsigt i, hvordan samfundet opnår mest mulig sundhedfor pengene.Dansk Psykolog Foreninganfører, at det allerede fremgår af praksisoverens-komsten om psykologhjælp, at regionen kan sikre sig viden til brug for planlæg-ning, kvalitetssikring og kontrol samt de informationer, som regionen skal bruge forat kunne udarbejde en praksisplan. Foreningen finder derfor ikke behov for at lov-give på dette område.Dansk Selskab for Almen Praksisanfører, at patientens tillid til læge-patientforholdet skal sikres. Data på patientniveau må ikke offentliggøres, og kvali-tetsdata må ikke benyttes til kontrol.

Danske Bioanalytikerepeger på, at det er vigtigt, at der formuleres ensartedekvalitetskrav til patientdata på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner.Danske Patientervurderer, at en større indsigt i almen praksis vil gavne kvalitets-arbejdet og være med til at sikre et bedre grundlag for kvalitetsudvikling af et sam-let sundhedsvæsen. Dog understreges det, at de flere registreringsopgaver og defremtidige krav til effektiviseringer skal ske under hensyntagen til, at kerneydelsen ialmen praksis er kommunikation med patienten.Danske Fysioterapeuterkonstaterer, at praktiserende sundhedspersoner pålæg-ges pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for myndighedens varetagel-se af opgaver med planlægning, kvalitetssikring, kontrol af udbetalte tilskud. For-eningen forudsætter, at fysioterapeuterne vil blive kompenseret for eventuelle ad-ministrative omkostninger i forbindelse med afgivelse af oplysninger.Danske Regionerlægger vægt på, at forslaget indebærer større gennemsigtighedi almen praksis aktiviteter og sikrer et datagrundlag til brug for planlægning og kva-litetsudvikling. Data fra praksisdelen mangler i øjeblikket og udgør et ”efterslæb” iforhold til sundhedsmyndighedernes dokumentation af det samlede patienttilbud.Danske Regioner anfører, at registrering af henvendelsesårsag og indberetning tilkvalitetsdatabasen via datafangst vil forbedre tilrettelæggelsen af sammenhæn-gende og effektive patientforløb. Regionerne har mange års erfaring med at hånd-tere personfølsomme oplysninger og med kryptering af data i forbindelse med ana-lyse af patientforløb på cpr-nummer niveau.Det Etiske Rådanfører, at den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at fast-sætte nærmere regler om kodning og datafangst, herunder om pligten til at stilledata til rådighed for regionerne, rejser nogle spørgsmål om, hvor langt man bør gåmed styring, kontrol og effektivisering, når man giver adgang til patientdata i detfortrolighedsrum, hvor borgerne kan komme med deres bekymringer af helbreds-mæssig karakter.Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedscheferserpositivt på forslaget om data fra almen praksis deles med regionerne, men findersamtidig, at der bør gives mulighed for at dele data direkte mellem de praktiseren-de læger og den enkelte kommune med henblik på at understøtte samarbejdet ogøget kvalitet i de tværgående borgerforløb.Kræftens Bekæmpelsemener at der er et stort behov for, at alle dele af kræftpa-tientens forløb kan monitoreres også den del, som foregår i almen praksis. For-eningen finder dog, at det i loven bør understreges, at der ikke med loven ændrespå adgangen til personhenførbare data.Lægeforeningenfinder ikke, at bestemmelserne om udveksling af data til brug forplanlægning, kvalitetssikring og kontrol vil medvirke til at udvikle sundhedsvæsnet iden ønskede retning.PLOmener. at lovforslaget pålægger lægerne at kode alle henvendelser, såvelfysiske og elektroniske og uanset henvendelsesårsag, og i lyset af, at der er 37mio. henvendelser i almen praksis årligt vil tiden hertil gå fra selve patientkontak-ten. Organisationen finder det dybt problematisk for patienternes krav på fortrolig-hed, såfremt tanken er, at regionen skal have adgang til patientjournaler og andrepersonfølsomme data.Rådet for Digital Sikkerhedopfordrer til, at det indføjes i bemærkningerne til lov-forslaget, at regionsrådene alene kan kræve patientoplysninger indberettet, når deter nødvendigt og proportionalt i forhold til at forbedre effekten af sundhedsydelser.

Rådet opfordrer desuden til, at der udarbejdes klare retningslinjer for krav til denkryptering, der anvendes, hvem i regionernes organisation, der kan få adgang tildata, og hvem der kan autorisere, at oplysningerne dekrypteres. Endelig opfordrerrådet til, at patienters personlige sundhedsoplysninger kun overføres fra de almentpraktiserende læger til regionerne i et omfang og på en måde, der sikrer, at oplys-ningerne ikke kan henføres til den enkelte borger.Tandlægeforeningensætter spørgsmålstegn ved behovet for at praktiserendetandlæger stiller oplysninger om deres virksomhed, herunder om aktivitet, omkost-ninger og ressourceanvendelse, til rådighed for regionerne med henblik på kontrolaf udbetalte honorarer, henset til at tandlægerne driver virksomhed med et mini-malt patienttilskud.Ældre Sagener positiv over for forslaget om at sikre øget gennemsigtighed i ogsynlighed af kvaliteten i almen praksis via en øget adgang til kvalitetsdata, menlægger samtidig vægt på, at data behandles i overensstemmelse med persondata-lovens regler og alene for at sikre kvalitetsudvikling i praksis, region eller kommu-ne.I det lovforslag, der fremsættes, præciseres det i bemærkningerne, at der er taleom de registreringer og kodninger, almen praksis allerede foretager, og at evt.udvidelser skal aftales med de praktiserende læger. I den sammenhæng nævnes,at der i forbindelse med det arbejde – nævnt i de indledende bemærkninger – re-geringen vil igangsætte om modeller til sikring af almen praksis’ udvikling i takt meddet øvrige sundhedsvæsen vil blive set på mulighederne for yderligere sikring afviden og indsigt i almen praksis. Den almenmedicinske faglighed vil blive repræ-senteret i dette arbejde.For så vidt angår deling af data mellem almen praksis og regionen, vil det blivepræciseret, at regionerne som myndigheds- og finansieringsansvarlige og somansvarlige for at skabe sammenhæng i indsatsen for patienterne vil få adgang tilrelevante data, og at denne adgang vil følge de sædvanlige persondataregler, her-under om anonymisering og dekryptering, på samme måde som det i dag er tilfæl-det med regionernes adgang til sygehusdata.Med disse præciseringer imødegås dels bekymringen om, at registreringer tager tidfra patientbehandlingen, dels bekymringen om, at datadeling vil ødelægge tillids-forholdet mellem lægen og patienten.Derudover vil det i bemærkningerne blive omtalt, at man fremadrettet i overens-stemmelse med regeringens sundhedspolitiske udspil og som led i en ny digitalise-ringsstrategi for sundhedsvæsenet gennem lovgivning bl.a. vil sikre deling af opda-terede patientoplysninger mellem alle relevante parter – herunder de praktiserendelæger - med henblik på effektive, sammenhængende patientforløb.Endelig fremgår det af de indledende bemærkninger, at regeringen vil igangsætteet arbejde hvor de relevante myndigheder, eksterne parter og faglige miljøer arbej-der videre med modeller, der sikrer, at almen praksis også fremover udvikler sig itakt med det øvrige sundhedsvæsen. I det lovforslag, der fremsættes, præciseresdet, at de praktiserende læger – både PLO og DSAM - deltager i dette arbejde omvisioner for almen praksis, og det tilføjes, at arbejdet bl.a. skal se på, hvorledesregistrering, data-adgang og –deling, it-kommunikation mv. bedst understøtterudviklingen i almen praksis og sammenhængen til det øvrige sundhedsvæsen.

3.5. Kvalitet og sammenhængende forløbDansk Psykolog Foreningser ikke behov for at lovgive i forhold til ønsket om atkvalitetssikre de honorarbetalte ydelser, da det allerede er dækket af overenskom-sten.Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin (DSMM)er bekymret for regioner-nes mulighed for afgørende indflydelse på den enkelte læges valg af delvissubspecialisering, når de skal vurdere lægens efteruddannelsesoplysninger. Sel-skabet finder det således bekymrende, hvis regionerne får ret til at kræve et æn-dret efteruddannelsesmønster og dermed kan forhindre, at enkelte læger vælger atdygtiggøre sig på særlige interesseområder. Det foreslås på den baggrund, at re-gionerne afskæres herfra.Danske Handicaporganisationerer enig i vurderingen af behovet for styrketsammenhæng mellem almen praksis og kommunerne. Organisationerne mener, atforløbsprogrammer og kliniske retningslinjer vil forbedre kvaliteten i sundhedsvæs-net.Danske Patienterfinder det meget positivt at de praktiserende læger med lovfors-laget forpligtes til at følge nationale kliniske retningslinjer og pakkeforløb.Kræftens Bekæmpelseanfører, at man finder det betydningsfuldt, at det sikres, atalle patienter behandles i hele forløbet i overensstemmelse med den bedste evi-dens, herunder de faglige retningslinjer. Foreningen peger i den forbindelse på, atdet ikke er hensigtsmæssigt, hvis de praktiserende læger skal arbejde med kom-munespecifikke sundhedsaftaler, bl.a. fordi praktiserende læger har patienter iforskellige kommuner.Lægeforeningenfinder det overflødigt i lovforslaget at fastsætte, at lægerne skaludøve deres virksomhed i overensstemmelse med opdateret viden og nationalefaglige retningslinjer, pakkeforløb mv., da lægerne allerede har disse faglige for-pligtelser i medfør af Sundhedsstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser. Læge-foreningen mener, at man i stedet i langt højere grad bør udvikle CPD ”continuedprofessional development”PLOmener, at lovforslaget giver kommuner og regioner ubegrænset adgang til atpålægge almen praksis nye opgaver i sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, ogat lægerne er forpligtede efter lovforslaget til at udføre disse opgaver. Samtidigtager loven, if. PLO ikke højde for, at der er helt nødvendigt, at almen praksis ind-drages i planlægningen af patientforløb, herunder sundhedsaftaler og forløbspro-grammer.Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaberopfordrer til,at forskning i primær sektor ikke underprioriteres, idet det bl.a. også vil falde i me-get dårlig tråd med forslaget om at forpligte lægerne til at udøve virksomhed ioverensstemmelse med opdateret viden mv.Pharmadanmarker af den opfattelse, at de medicineringsproblemer, der opstårved sektorovergange bedst kan adresseres, hvis man i højere grad inddrager delægemiddelkyndige i sektorovergange. Foreningen bemærker endvidere, at apote-kernes rolle i løsning af sundhedsopgaver i forbindelse med sektorovergange børekspliciteres.

Efter lovforslaget skal det nye praksisplanudvalg planlægge tilrettelæggelsen afalmen praksis i sammenhæng med det øvrige regionale og kommunale sundheds-væsen. Det skal dels stå for den fysiske planlægning – lægedækning – dels denmere indholdsmæssige i relation til fx sundhedsaftaler om udskrivningsforløb forældre medicinske patienter. I det lovforslag, der fremsættes, får de praktiserendelæger 3 pladser i praksisplanudvalget. Det forudsættes i bemærkningerne, at regi-onen på samme måde, som man har gjort for at kvalificere arbejdet i sundhedsko-ordinationsudvalgene, etablerer en organisation, hvor praksisplanudvalget kan fårådgivning fra fagpersoner repræsenterende almen praksis (DSAM og PLO), rele-vante sygehusspecialer og kommunerne. Det præciseres i bemærkningerne, at -hvis en opgave af praksisplanudvalget beskrives som en opgave for de praktise-rende læger - vil det efterfølgende kræve implementering i en aftale med lægerneherunder om evt. ressourcer til opgaven.Det vil i bemærkningerne blive nævnt, at regeringen i forbindelse med lovens ikraft-træden vil igangsætte – i regi af Sundhedsstyrelsen og med deltagelse af relevanteparter – udarbejdelsen af en vejledning om praksisplanudvalget og praksisplanen.Det beskrives herunder, at dette arbejde kan bl.a. ses som led i den rådgivnings-forpligtelse som Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af hhv.sundhedsplaner og specialeplaner, og som nu også omfatter praksisplaner.

3.6. Fastsættelse af regler om vilkårene for ydelser i en overenskomstløs periodeDansk Psykolog Foreningfinder, at det er vigtigt, at en indgriben i parternesmanglende forhandlingsfremgang sker, så parterne fortsat gives mulighed for atgenoptage forhandlingen. Foreningen mener, at ministeren derfor alene i forcemajeure situationer bør kunne udnytte hjemlen til at fastsætte regler i en overens-komstfri periode. Foreningen finder desuden, at bemyndigelsen til at kunne ned-sætte honorarerne i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke kan forklares medøget behov for sundhedsydelser, bør tages ud af lovforslaget.Danske Fysioterapeuterser gerne, at det i lovforslaget præciseres, at den afministeren fastsatte økonomiske ramme, hvis den videreføres i en overenskomstfriperiode, fortsat som minimum skal reguleres i henhold til de elementer, som indgåri økonomiprotokollatet i overenskomsten inden den overenskomstløse periode.Foreningen mener ikke, at en ophævelse af reguleringsordningen i en overens-komstløs periode vil være i overensstemmelse med Højesteretsdom i sag253/2007.KLfinder det hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget ændres på muligheden forat agere i tilfælde af konflikt på praksisområderne. KL vurderer, at de nye mulighe-der i lovforslaget vil minimere risikoen for fremtidige konflikter og medføre at evt.fremtidige konflikter vil blive af kortere varighed.PLOpåpeger, at ministeren i en overenskomstløs periode får udvidede beføjelserog kan fastsætte, at det alene er de praktiserende sundhedspersoner, der kommertil at bære de økonomiske konsekvenser af en konflikt. If. PLO forskydes den hidti-dige balance mellem aftaleparterne dermed, og den frie aftaleret er i realitetenfjernet.Høringssvarene har ikke på dette område givet anledning til ændringer af lovfors-laget.3.7. Videreførelse af vilkår for alment medicinske ydelser i en overgangsperiode

Danske Regionerpåpeger, at den økonomiske ramme, der fastsættes i lovforsla-get er for høj og skal nedjusteres.Farmakonomforeningenbemærker, at det er tvingende nødvendigt at der tageshensyn til apotekernes mulighed for at kontrollere recepter og komme i kontaktmed de alment praktiserende læger om konkrete receptspørgsmål under en even-tuel konflikt mellem PLO og Danske Regioner.PLOpåpeger, at ikrafttrædelsesbestemmelserne giver ministeren mulighed for før1. september 2014 at ophæve forlængelsen af overenskomsten og pålægge læ-gerne nye opgaver, hvortil der – i og med at økonomiprotokollatet er genindført pr.1. september 2013 – ikke følger ressourcer.Tandlægeforeningenfinder umiddelbart at forslaget om, at ministeren i en over-enskomstløs periode, for at sikre, at borgerne ikke bliver udsat for en større egen-betaling, end tilfældet ville være efter overenskomst, ikke harmonerer med gæl-dende konkurrence- og udbudsretlige regler. Foreningen sætter desuden spørgs-målstegn ved, om forslaget er i overensstemmelse med grundlovens §§ 73 og 74samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om ekspropriati-on.Høringssvarene har ikke på dette område givet anledning til ændringer af lovfors-laget.3.8. Erstatningspligt for patientskaderDanske Handicaporganisationerer positivt indstillet over for forslaget om at deprivate sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser får et økonomiske medansvarfor patientskadeerstatningsordningen.Forsikring & Pensionstøtter forslaget om, at speciallæger med speciale i almenmedicin, der ikke yder vederlagsfri behandling efter sundhedsloven eller reglerfastsat i medfør heraf, på linje med private sygehuse, klinikker og speciallæge-praksisser skal tegne forsikring til dækning af egne patientskader.Herudover har Forsikring & Pension anført, at man er usikker på, om formuleringen”som ikke yder vederlagsfri behandling…” skal forstås helt bogstaveligt, nemlig atspeciallæger med speciale i almen medicin kun er omfattet af erstatnings- og for-sikringspligten, hvis de overhovedet ikke yder vederlagsfri behandling, jf. sund-hedslovens § 60, stk. 1, efter sundhedsloven eller regler fastsat i medfør heraf.Endelig har Forsikring & Pension anført, at det ikke er realistisk, at forsikringssel-skaberne kan have et forsikringsprodukt klar til de læger, som omfattes af lovfors-laget, den 1. juli 2013. Desuden er det anført, at det – for at forsikringsselskabernekan tage stilling til, om de vil udbyde forsikringerne – er nødvendigt at få opdateretbekendtgørelsen nr. 403 af 17. april 2013 om forsikringspligtens gennemførelse. Iden forbindelse påpeger Forsikring & Pension særligt på, at speciallæger omfattetaf lovforslaget bør tilføjes som en ny og tredje kategori af forsikringspligtige i be-kendtgørelsen.Ikrafttrædelsen af lovforslagets § 2 for så vidt angår forsikringsforpligtelsen udsky-des til 1. september 2013, hvor første del af lovforslaget træder i kraft.

Ministeriet vil snarest påbegynde arbejdet med en opdatering af bekendtgørelsenom forsikringspligtens gennemførelse, herunder indgå i en dialog med Forsikring &Pension herom.Herudover præciseres det i lovforslaget, at det er speciallægepraksisser med spe-ciale i almen medicin, som ikke virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens §227, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, som har pligt til at yde erstatning og forsikre sig for ska-der efter behandling, undersøgelse el. lign., som er betalt direkte uden om det of-fentlige sundhedsvæsen.

4. Kommentarer fra borgere

De kommentarer til høringen, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse harmodtaget fra borgere, hovedsageligt læger herunder to lokalafdelinger af PLO,vedrører følgende hovedtemaer i lovforslaget:Sammensætningen af praksisplanudvalg og den foreslåede adgang for regio-nerne til at træffe beslutning om den endelige udformning af praksisplanen i til-fælde, hvor det ikke er muligt at opnå enighed blandt udvalgets medlemmer.De foreslåede bemyndigelser til ministeren til udstedelse af regler om borge-rens ret til almenmedicinske ydelser og valg af læge.Forslaget om at pålægge lægerne at indsende oplysninger om deres virksom-hed til regionerne med henblik på planlægning, kvalitetssikring og kontrol.Forslaget om at private aktører under visse omstændigheder skal kunne driveklinikker.Adgangen for regionsrådene til at opkøbe ydernumre som led i praksisplan-lægningen.