L 227 - 2012-13 - Bilag 17: Samtlige svar på lovforslaget (1-94)

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr.90 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))Spørgsmål nr. 90:”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at allelæger i en klinik med flere læger, som er drevet af en privat aktør, eller i en re-gionsklinik med flere læger, skal opfylde de samme uddannelsesmæssigekrav, som stilles til læger, der arbejder i henhold til overenskomst om almenpraksis, dvs. at de skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse?”Svar:Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag:”Ændringsforslagtil forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227)(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren,herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ens-artet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)Ændringsforslag

Af […], tiltrådt af […]Til § 1x)Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:01.Efter § 227 indsættes:”§227 a.Regionsrådet skal ved udbud af drift af praksis efter § 227, stk. 3, ogved etablering af praksis efter § 227, stk. 5 eller 6 sikre, at lægebemandingenher sker med læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sigsom speciallæge i almen medicin.[Krav om almenmedicinsk speciallægeuddannelse]BemærkningerDen foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for regionsrådene til ved ud-bud at drift af praksis efter den foreslåede bestemmelse i § 227, stk. 3, og ved

etablering af midlertidige praksis, som regionerne selv driver efter § 227, stk. 5eller 6, at sikre, at lægebemandingen de omhandlede praksis udelukkendesker med læger, der har speciallægeuddannelse i almen medicin. Regionsrå-det kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette,og på midlertidige klinikker, som regionerne selv driver, ved at ansætte lægermed speciale i almen medicin.Efter forslaget vil der således ikke kunne ansættes andre læger i de omhand-lede praksis end læger med speciallægeuddannelse i almen medicin, herun-der læger uden speciallægeuddannelse eller læger med en anden type speci-allægeuddannelse.Bestemmelsen berører ikke adgangen til at ansætte andre sundhedspersonerend læger i de pågældende praksis, herunder sygeplejersker, bioanalytikerem.v. ”

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 91 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))Spørgsmål nr. 91:”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at det aflovteksten fremgår, at kvalitetsdata om patientbehandlingen i almen praksis ik-ke må bruges til at identificere eller gøre det muligt at identificere den enkeltelæge eller lægepraksis.”Svar:Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag:”Ændringsforslagtil forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227)(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren,herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ens-artet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)Ændringsforslag

Af […], tiltrådt af […]Til § 1x)I det undernr. 6foreslåede§ 195, stk. 2,indsættes efter ”patienten”: ”ellerlægen”.[Ingen pligt til at give oplysninger der identificerer lægen]BemærkningerDet foreslås at fastsætte, at forpligtelse efter § 195, stk. 2, for alment praktise-rende læger til at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene ikkeskal omfatte oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificereden enkelte læge. Hermed vil der hverken skulle gives oplysninger, der identi-ficerer eller gør det muligt at identificere patienten eller den alment praktise-rende læge.”

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de i bestemmelsen om-handlede data allerede i dag offentliggøres via Dansk Almenmedicinsk Data-base (DAMD) i en form, der gør det muligt at følge kvaliteten på kommunalt,regionalt og nationalt niveau, jf. L 227 bilag 9.Det er på den baggrund min vurdering, at det ændringsforslag, jeg er anmodetom teknisk bistand til at udarbejde, vil fastholde den nuværende retstilstand,såfremt det vedtages.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 92 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))Spørgsmål nr. 92:’’Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at derskal a) være enighed om praksisplanen i alle forhold, bortset fra placering aflægepraksis, b) forbud mod at regionsrådet kan beslutte en placering af en nylægepraksis, som på urimelig måde kan underminere driftsgrundlaget for eneksisterende nabopraksis. C) Etablering af et uvildigt nævn, til at afgøre sagerom, hvorvidt en praksisplan, eller regionens beslutninger i henhold til praksis-planen, er i strid med forbuddet mod at påføre de enkelte almen praksis-klinikker privatøkonomisk tab. Nævnets formand skal være en dommer, der erudpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten. ”Svar:Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag:”Ændringsforslagtil forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227)(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren,herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ens-artet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)Ændringsforslag

Af […], tiltrådt af […]Til § 1x)I det undernr. 7foreslåede§ 204, stk. 2,udgår3. og 4. pkt.,og i stedet ind-sættes:”Der skal være enighed i udvalget om praksisplanen i alle forhold bortset fraplacering af lægepraksis. Er det ikke muligt at opnå enighed om placering aflægepraksis, tilfalder den endelige beslutningskompetence vedrørende place-ring af praksis regionsrådet.”[Beslutningskompetence i praksisplanudvalget]

x)Efter det inr. 7foreslåede§ 204, stk. 2,indsættes som nye stykker:”Stk. 01.Inden regionsrådet træffer beslutning efter stk. 2, 4. pkt., om place-ring af lægepraksis skal det sikre sig, at placeringen ikke underminerer drifts-grundlaget for en eksisterende nabopraksis.Stk. 02.Regionsrådene nedsætter i forening et uvildigt nævn, der kan efter-prøve beslutninger truffet af et regionsråd efter stk. 2, 4. pkt. og beslutningertruffet af et regionsråd i henhold til en praksisplan. Nævnets formand skal væ-re en dommer, der er udpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten.”[Beslutningskompetence og efterprøvelse af regionsrådets beslutninger]BemærkningerMed den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der skal være enighed idet praksisplanudvalg, som i medfør af § 204, stk. 2, foreslås oprettet i hverregion, om udformningen af de praksisplaner, som udvalget ifølge den foreslå-ede bestemmelse i § 206 a, stk. 1, skal udarbejde i hver valgperiode.Kravet om enighed gælder dog ikke i spørgsmål om den fysiske placering afen praksis. Det foreslås således, at regionsrådet træffer den endelige beslut-ning, hvis det ikke er muligt at nå til enighed herom i udvalget.Endelig foreslås det at etablere et uvildigt nævn, der skal efterprøve regions-rådenes beslutninger om placering af en praksis, i sager hvor det ikke har væ-ret muligt at nå til enighed herom i udvalget. Nævnet, der vil skulle oprettes atregionsrådene i forening, og skal have en dommer udpeget af præsidenten forSø- og Handelsretten som formand, vil ifølge forslaget også kunne efterprøvebeslutninger truffet af regionsrådene i medfør af allerede vedtagne praksispla-ner.”

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 93 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))Spørgsmål nr. 93:”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der betyder at en regionkun kan benytte udbud af drift af almen lægepraksis eller etablering af en regi-onsklinik i tilfælde af lægemangel, dvs. hvis patienterne ikke kan tilmeldes al-mene lægepraksis, der drives på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår.”Svar:Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag:”Ændringsforslagtil forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lovom klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227)(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren,herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ens-artet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)

BemærkningerDet præciseres, at adgangen til at etablere praksis efter udbud eller etableremidlertidige regionsdrevne praksis alene vil være mulig i tilfælde af lægeman-gel. Ved lægemangel forstås i den forbindelse, at patienterne i det berørte om-råde ikke kan tilmeldes en almen lægepraksis, der drives på sædvanlige over-enskomstmæssige vilkår. Der kan fx være tale om, at praksis i patientens lo-