L 227 - 2012-13 - Bilag 17: Samtlige svar på lovforslaget (1-94)

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7.juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 51 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 51:”Hvorledes vil ministeren sikre, at borgere der har fravalgt en læge i deresnærområde, kan få lægebesøg når borgeren bliver gammel og får brug for atlægen kan komme på hjemmebesøg?”Svar:Jeg kan oplyse, at det fremgår af de gældende regler i bekendtgørelse om be-handling hos læge i praksissektoren, at gruppe 1-sikrede personer kan skiftelæge ved henvendelse til bopælskommunen med virkning senest 14 dage ef-ter, bopælskommunen har modtaget skriftlig anmodning herom, og at lovfors-laget ikke ændrer herved.Det indebærer bl.a., at en ældre borger, der måske tidligere, mens vedkom-mende var erhvervsaktiv, har valgt en læge tæt på arbejdspladsen, vil havemulighed for, efter at vedkommende er stoppet på arbejdsmarkedet, at vælgeen læge tæt på bopælen.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 52 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 52:”Hvad er begrundelsen for at ministeren foreslår de paritetiske udvalg afskaf-fet?”Svar:De praktiserende læger er også efter regeringens forslag til ændring af sund-hedsloven i meget høj grad inddraget i regioners og kommuners planlægningaf sundhedsområdet.Efter lovforslaget skal der i hver region nedsættes et praksisplanudvalg, derskal forestå udarbejdelsen af den regionale praksisplan. Udvalget består af re-præsentanter fra henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelserne samtde praktiserende læger. Det fremgår, at der skal tilstræbes enighed i udvalgetom den endelige udformning af praksisplanen. Er det ikke muligt at opnå enig-hed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformningRegionsrådet, der jo bærer myndigheds- og finansieringsansvaret for praksis-området.De praktiserende læger sikres indflydelse på praksisplanen, der udarbejdes engang i hver valgperiode, ved deres pladser i udvalget. Inden praksisplanudval-get udarbejder en praksisplan skal der ske en høring af alle lægepraksis i re-gionen. Og med henblik på at sikre sammenhæng til sundhedsaftalerne, densamlede regionale sundhedsplan og det øvrige koordinerende arbejde, skalpraksisplanen forelægges sundhedskoordinationsudvalget, hvor de praktise-rende læger er repræsenteret.Det forudsættes endvidere, at der også fremover i hver kommune er et kom-munalt-lægeligt udvalg, bestående af kommunale repræsentanter og de prak-tiserende læger i kommunen. De kommunalt-lægelige udvalg udarbejder ud-kast til lokale aftaler, som fremover sendes til praksisplanudvalget med henblikpå indarbejdelse i praksisplanen.Herudover kan også nævnes, at der på landsplan er mere end 300 praktise-rende læger, der med nogle timers ugentlig ansættelse i kommune eller på sy-gehusafdelinger bidrager til samarbejde ogsammenhæng om patienternes for-

løb. Som praksiskonsulent på det kommunale ældreområde eller på en medi-cinsk afdeling, spiller disse læger en vigtig rolle som bindeled i indsatsen forde ældre, medicinske patienter.Og endelig forventes samarbejdsudvalget, som er en del af den eksisterendeOverenskomst om almen praksis, bestående af region, kommuner og repræ-sentanter for almen praksis, fastholdt som en del af en ny overenskomst.Samarbejdsudvalgene vil således fortsat være forum for drøftelser og dialogvedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samar-bejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er re-guleret i overenskomsten og ikke i lovgivningen. Dette indebærer f.eks. også,at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger,skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten fore-skriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten.Det fremgår også af lovforslaget, at der skal nedsættes et udvalg, der bl.a.skalse på, hvorvidt den nuværende samarbejdsorganisation, hvor samarbejdsud-valgene har afgørelseskompetencen i forhold til lægers overholdelse af over-enskomsten, bedst muligt understøtter ønsket om effektiv ressourceanvendel-se og -styring.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 53 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 53:”I følge lovforslaget skal blot en af lægerne i en klinik, der er drevet af en privataktør, eller en regionsklinik have en almenmedicinsk speciallægeanerkendel-se. Ministeren forklarede under førstebehandlingen, at der derved er sikret pa-rallelitet i forhold til de nuværende almene praksisklinikker, hvor klinikpersona-let også arbejder på delegation af en læge med almenmedicinsk speciallæge-anerkendelse. Bortset fra uddannelseslæger (som ikke kan besætte en læge-kapacitet) har alle læger i almen praksis imidlertid i dag en almenmedicinskspeciallægeuddannelse, hvilket er et krav i overenskomsten for såvel ejeresom fastansatte læger. Fastholder ministeren, at blot en af lægerne i en klinikmed flere læger, som er drevet af en privat aktør, eller en regionsklinik medflere læger, skal have en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse? Eller vilministeren ændre lovforslaget, så der sikres reel parallelitet og dermed sammekvalitet?”Svar:Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål10, 17 og 26 (L 227), og kan på den baggrund oplyse, at jeg ikke har til hensigtat fremsætte ændringsforslag vedrørende bemandingen i klinikkerne.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 54 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 54:”Under førstebehandlingen fremhævede ministeren, at hun tror på, at regioner,kommuner og læger ”vil kunne nå til enighed i langt de fleste tilfælde, men deter klart, at i sidste ende er det regionerne, der har myndighedsansvaret for atsikre alle danskere en læge og i øvrigt at finansiere det. Derfor fastholder vialtså, at kan man i sidste ende ikke blive enige, er det regionerne, der har detendelige ansvar og dermed også den endelige myndighedsbestemmelse.”Henviser ministeren her udelukkede til regionernes ansvar for at sikre læge-dækning til alle danskere, eller dækker ministerens bemærkninger flere ting,herunder også hvilke opgaver de praktiserende læger skal udføre?”Svar:Henvisningen til det endelige myndighedsansvar henviser til arbejdet i prak-sisplanudvalgene som etableres med lovforslagets vedtagelse, og som skaludarbejde praksisplanerne for almen praksis.Praksisplanudvalget bliver et centralt samarbejds- og planlægningsudvalg,hvor region, kommune og almen praksis skal samarbejde om udarbejdelsen afpraksisplanen, der skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage,snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fy-sisk placering af ydernumre. Udvalget bliver sammensat, så der er ligelig re-præsentation mellem region og de praktiserende læger, som hver får 3 sæderi udvalget. Kommunerne i regionen bliver repræsenteret med 5 medlemmer.Det fremgår tydeligt af bestemmelsen i § 204, stk. 2, at der skal tilstræbesenighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen, og jeg harstor tiltro til, at alle parter vil gå ind i dette arbejde i den ånd, og at der i langtde fleste tilfælde vil være enighed om, hvordan den almen medicinske læge-betjening lokalt skal tilrettelægges.Da det imidlertid er regionen, der i sundhedsloven er tillagt myndighedsansva-ret og finansierer sektoren, fremgår det af bestemmelsen, at den endelige be-slutning vedrørende udformningen af praksisplanen tilfalder regionsrådet, hvisdet ikke er muligt at opnå enighed i praksisplanudvalget.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 55 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 55:”I lovforslaget peges på behovet for bedre sundhedsplanlægning som begrun-delse for at give regionerne adgang til kvalitetsdata om patientbehandlingen ialmen praksis (bemærkninger til § 195, stk. 2 og 3, side 21). Aktuelt leveresdata på regions- og kommuneniveau til alle regioner for: Rygning med rygesta-tus, BMI, prævalens af diabetes, medianværdi af diabetesregulering, median-værdi af LDL kolesterol samt medianværdi af blodtryk. Hvorfor mener ministe-ren, at en adgang til data, der identificerer den enkelte praktiserende læge, gi-ver regionerne bedre mulighed for sundhedsplanlægning end de data, der le-veres i dag?”Svar:Den foreslåede bestemmelse i § 195, stk. 2, pålægger de alment praktiseren-de læger at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug forplanlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer.Når det efter min opfattelse er nødvendigt med lovgivning at sikre regionernesadgang til data, der kan henføres til den enkelte læge eller praksis, er det forbl.a. at sikre, at regionerne som myndighedsansvarlige for sammenhæng i pa-tientforløb, økonomi og kvalitet – af hensyn til patienterne - gennem støtte ogvejledning kan være med til at løfte kvaliteten i de praksis, der afviger kvali-tetsmæssigt fra gennemsnittet.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. 2013 stillet føl-gende spørgsmål nr. 56 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslovenog lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring aframmerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunderstyrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvali-tet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 56:”Hvis alment praktiserende læger får nye opgaver beskrevet af enten praksis-planudvalg, i sundhedsaftaler, i lovgivningen eller andre steder, har lægerneså i alle situationer mulighed for at indgå aftaler om, hvordan opgaven skal ud-føres samt økonomi? Hvad sker der i tilfælde af at der ikke kan indgås en afta-le?”Svar:Lovforslaget etablerer den overordnede reguleringsmæssige ramme for frem-tidens almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætterforsat, at der indgås en aftale imellem det offentlige og de privatpraktiserendelæger, som udfylder denne ramme.Jeg har en klar forventning om, at parterne, nu hvor der er skabt klarhed omde overordnede rammer, vil kunne nå frem til en hensigtsmæssig forhandletløsning, til gavn for patienterne.Hvis det imidlertid mod forventning ikke lykkes, og vi havner i en situation, hvorder opstår en overenskomstløs periode, vil den til enhver tid siddende sund-hedsminister kunne anvende hjemlen i sundhedslovens § 229 til at fastsættenærmere regler om vilkårene for borgernes ydelser hos de praktiserende læ-ger.Med venlig hilsen

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 57 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 57:”Ministeren bedes redegøre for om der med lovforslaget ændres ved hvilkenuddannelse en læge, som arbejder i eller driver en almen praksis skal have.Stilles der samme krav til uddannelse af læger til privatpraktiserende lægekli-nikker som til klinikker, som drives af andre private aktører eller af regioner-ne?”Svar:Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål10, 17 og 26 (L 227).

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 58 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 58:”Hvordan afviger lovforslaget vedrørende udbud fra gældende ret – er det mu-ligt i dag for regionerne at udbyde drift af almen praksis og i så fald under hvil-ke rammer?”Svar:Med lovforslaget etableres som noget nyt mulighed for, at regionen kan udby-de drift af en praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til grup-pe 1-sikrede personer, og hvor regionsrådet har fået overdraget praksis’ yder-nummer. Regionsrådet kan desuden efter lovforslaget udbyde drift af praksisvedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kanendvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fralæger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.Efter den gældende ordning er den altovervejende hovedregel, at regionerneopfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens§ 60, jf. § 57,om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger viade overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takst-nævn og Praktiserende Lægers Organisation om vilkårene for ydelser i prak-sissektoren.Med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) blevder etableret hjemmel til (i § 57, stk. 2), at regionerne, hvis det ikke er muligt atopfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i almenpraksis, jf. § 60, selv kan etablere og drive klinikker. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, idet hjemlen for regionerne til selv at etablere og driveklinikker alene kan anvendes, hvis det ikke er muligt ved anvendelsen af øvri-ge bestemmelser i overenskomsten, på en for regionen tilfredsstillende herun-der økonomisk tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hosf.eks. de praktiserende læger til at sikre lægedækning til alle patienter.Der findes ikke herudover i sundhedsloven hjemmel for regionerne til at etab-lere og drive klinikker.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 59 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 59:”Betyder lovforslaget, at det bliver obligatorisk for regioner, som ikke kan sikrelægedækning med privat praktiserende læger, at udbyde driften, før regionenkan vælge selv at etablere en klinik?”Svar:Ja, det bliver obligatorisk for regionerne at udbyde drift af almen praksis, førend regionen selv kan vælge at etablere en midlertidig regionsklinik, jf. ogsålovforslagets § 227, stk. 5, hvoraf følgende fremgår:”Stk. 5.Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis, foretaget ihenhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt., kan regionsrådetselv etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften afpraksis efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge yder-nummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.”

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 60 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 60:”I lovforslaget anføres, at regionerne kan udbyde driften af ydernumre, som ik-ke kan afsættes, samt nye ydernumre og ydernumre, som regionerne har op-købt. Betyder det at privat praktiserende læger ikke nødvendigvis har fortrins-ret til nye ydrenumre samt ydrenumre, som regionerne har opkøbt, eller be-grænser lovforslaget muligheden for udbud til de tilfælde, hvor det ikke er mu-ligt at afsætte driften til en alment praktiserende læger?”Svar:En praktiserende læge, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil med lov-forslaget – som i dag – kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker atpraktisere inden for overenskomsten. Den enkelte læge, der ønsker at sælgesin praksis, kan således også fremover helt frit vælge, om vedkommende øn-sker at sælge sit ydernummer til en anden læge, der ønsker at overtage dette.Men lægen kan også – som i dag - vælge at overdrage ydernummeret til regi-onen.De ydernumre, som regionen råder over (overdragne, nye eller opkøbte), kanregionen vælgeentenat afsætte til læger, der ønsker at praktisere på bag-grund af ydernummeret inden for overenskomsten, jf. § 227, stk. 2,ellersendei udbud, jf. § 227, stk. 3. Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften afpraksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet kan sælge et ydernum-mer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 51

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 52

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 53

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 54

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 55

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 56

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 57

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 58

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 59

Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13

L 227 endeligt svar på spørgsmål 60

Offentligt