L 227 - 2012-13 - Bilag 17: Samtlige svar på lovforslaget (1-94)

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 41 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 41:”Ministeren argumenterer med behovet for sammenhængende patientforløb,når ministeren ønsker at give regionerne adgang til individuelle patientdata fraalmen praksis. Er ministeren opmærksom på det forhold, at almen praksis si-den begyndelsen af 2013 har leveret informationer om ydelser, diagnoser,prøvesvar og medicinordinationer på individniveau til sundhedsvæsenets fæl-les sundhedsfaglige e-journal? Er det ministerens opfattelse, at en yderligereadgang til sådanne helbredsoplysninger for administratorer, er nødvendig forat skabe bedre patientforløb?”Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 48 (L 227), og i øvrigt oplyse,at lovforslaget ikke regulerer udvekslingen af data mellem sundhedspersoner ibehandlingsøjemed, men alene data til regionsrådene til brug for planlægning,kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysnin-ger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten, jf. lovforsla-gets § 195, stk. 2.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 42 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 42:”I notatet ”Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige ram-mer for almen praksis” (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 2, at denparitetiske styring af almen praksis har ”…vist sig at udgøre en hindring for, atregionen kan løfte sin myndighedsforpligtelse til at sikre almen lægehjælp tilalle.” Kan ministeren fremlægge konkrete eksempler på, at PLO skulle havesagt nej til at løse problemer med lægedækning?”Svar:Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af SUU 12 (L227).

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 43 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 43:”I notatet ”Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige ram-mer for almen praksis” (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 8-9:”RLTN har ønsket at få indsigt i disse data, bl.a. med henblik på kvalitetsudvik-ling m.v., men lægerne har ikke ønsket at give det offentlige denne adgang, ogpga. det paritetiske system har det ikke været muligt at gennemføre dette øn-ske.” Hvad er ministerens kommentar til, at PLO i en skrivelse til RLTN af den4. december 2012 har meddelt, at PLO var indstillet på at imødekommeRLTN’s ønske om flere data vedrørende almen praksis?”Svar:Jeg har forstået, at PLO´s bemærkninger vedrørende data i det brev af 4. de-cember 2013, der refereres til i spørgsmålet, var ret ukonkrete, og kan underalle omstændigheder konstatere, at det ikke er lykkedes parterne at indgå ensamlet aftale, herunder om dataspørgsmålet, hvorfor regeringen har fundet detnødvendigt at inkludere dette spørgsmålet i lovgivningen vedrørende rammer-ne for fremtidens almen praksis.Med venlig hilsen

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 44 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 44:”I notatet ”Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige ram-mer for almen praksis” (notat fra 18. marts 2013) fremgår det i afsnit 10, at detparitetisk sammensatte samarbejdssystem er skyld i, at processen med at be-handle kontrolsager er tidskrævende. I PLO’s Hvidbog om Rigsrevisionens be-retning om praksissektoren fremgår det, at alle 13 omtalte kontrolsager modalmen praktiserende er behandlet i enighed mellem regionen og PLO-Regionalt. Har ministeren kendskab til konkrete kontrolsager vedrørende prak-tiserende læger, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i samarbejdsud-valgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag?”Svar:Jeg har bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Dan-ske Regioner har oplyst følgende:”Samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget har efter Overenskomstom almen praksis en stribe opfølgnings- og sanktionsmuligheder, og de an-vendes regelmæssigt – eksempelvis højestegrænser, krav om tilbagebetalingog ikendelse af bod. Alle redskaber forudsætter enighed i samarbejdsudvalgetefter forudgående forhandling med PLO.Der går ofte flere år fra en praktiserende læge første gang overskrider ud-svingsbåndene i kontrolstatistikken, til vedkommende modtager en egentligsanktion. Dette gælder også, selvom praksis har haft endog meget store over-skridelser.Generelt anvendes sanktionsmulighederne kun i tilfælde af helt oplagt og vel-dokumenteret misligholdelse af overenskomsten, hvor der er tale om klar over-trædelse af et præcist krav til de praktiserende læger.Region Midtjylland har bidraget med et konkret eksempel på, at det paritetiskesystem ofte begrænser muligheden for at iværksætte sanktioner overfor læ-gerne.Regionen har eksempler på læger, der er udtrukket til nærmere undersøgelseflere år i træk uden at der kan opnås enighed om en konsekvens. Læge X ereksempelvis udtrukket 3 gange siden 2009 og XX Lægehus er udtrukket 4gange siden 2007.

Ved mødet i samarbejdsudvalget i juni 2012 var Region Midtjylland og PLO-Midtjylland uenige om to sager. YY Lægehus, hvor der kunne registreres enførstegangsoverskridelse på 43,1 % på de dagstidsrelaterede ydelser, hvilketvar det højeste for regionen, og det førnævnte XX Lægehus, hvor regionenindstillede til højestegrænse, mens PLO-Midtjylland indstillede til skærpet hen-stilling. Samarbejdsudvalget vedtog at tildele begge praksis en skærpet hen-stilling. De pågældende lægehuse blev dermed ikke underlagt en hø-jestegrænse, der kunne lægge loft over afregningen pr. patient. Efterfølgendefremgår det af den nye årsopgørelse for 2012, at både YY Lægehus og XXLægehus har videreført det høje udgiftsniveau trods henstillingen, idet beggeogså i 2012 har overskredet grænsen på 25 % for de dagstidsrelaterede ydel-ser.Regionerne har også oplevet eksempler på, at der har været uenighed mellemregion og læger om hvilke ydelser, der skulle indgå i kontrolstatistikken, oghvilken dokumentation lægen kunne forpligtes til at fremlægge, f.eks. indikati-on for samtaleterapi i tilfælde, hvor lægens ydelsesafregning for denne ydelseer markant højere end gennemsnittet i sammenlignelige praksis. Manglendeadgang til dokumentation for afregnede ydelser kan ligeledes føre til, at sags-behandlingen trækker i langdrag, fordi der ikke kan drages en konsekvens afdet afvigende ydelsesforbrug.”Med venlig hilsen

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 45 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 45:”Vil ministeren oplyse, hvorfor notatet ’Samlet opsummering vedrørende denye reguleringsmæssige rammer for almen praksis’ anvender betegnelsen"lægernes vetoret" om den nuværende paritetiske styreform i almen praksis?Kan man ikke lige såvel tale om "regionernes vetoret?"Svar:Bemærkningerne om lægernes vetoret skal ses i sammenhæng med det for-hold, at det efter sundhedsloven er regionerne, der har myndighedsansvaretfor at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger.Med venlig hilsen

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 46 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 46:”I notatet ’Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige ram-mer for almen praksis’ fremgår det, at "det skal undersøges, om der ud fra for-brugerbeskyttelseshensyn kan fastsættes regler, der regulerer/sætter loft overegenbetalingen". Vil ministeren oplyse om resultatet af denne undersøgelse?”Svar:Der er ikke foretaget en nærmere undersøgelse af ovenstående spørgsmål,som alene refererer til nogle overvejelser, som man som ansvarlig myndighedevt. kan blive tvunget til at gøre sig, hvis lægerne i et større antal – som etkampskridt – vælger at opgive deres ydernumre.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de praktiserende lægers formand påtidspunktet for udarbejdelsen af ovennævnte opsummering havde truet med,at lægerne kollektivt ville opsige ydernumrene.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 47 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 47:”I notatet ’Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige ram-mer for almen praksis’ fremgår det, at "I det øjeblik, det signaleres, at PLO ikkelængere betragtes som forhandlingspart, vil Konkurrencelovgivningen som ud-gangspunkt sætte grænser for PLO's virke og lægernes mulighed for at handlekollektivt." Vil ministeren uddybe sine synspunkter, herunder fremlægge uddy-bende redegørelse for Konkurrencelovgivningens muligheder for at fjernePLO's forhandlingsret?”Svar:Ovenstående bemærkninger refererer til en potentiel meget alvorlig situation,hvor der f.eks. har været iværksat dramatiske konfliktskridt, som når et niveau,hvor de truer sundhedsvæsnets bæredygtighed og stabilitet i betydeligt om-fang, og hvor det af hensyn til befolkningens sikkerhed for behandling kunneblive nødvendigt at iværksætte alternative behandlingstilbud. Det skal i denforbindelse bemærkes, at PLO´s formand på tidspunktet for den samlede op-summerings udarbejdelse ved flere lejligheder havde truet med, at et størreantal læger – som et kampskridt – ville opsige deres ydernumre../.Med hensyn til eventuelle konkurrenceretlige aspekter i forbindelse med even-tuel opsigelse af ydernumre, og dermed ophør med at virke efter overens-komst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, er jeg bekendt med, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen i brev af 31. maj 2013 til formanden for PraktiserendeLægers Organisation (kopi vedlægges til udvalgets orientering) har redegjortfor de overordnede konkurrenceretlige forhold, som PLO og de praktiserendelæger skal være opmærksomme på, hvis en sådan situation måtte opstå.I brevet, hvis indhold jeg går ud fra, at alle PLO´s medlemmer på nuværendetidspunkt er bekendt med, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrerformanden for PLO til at gøre medlemmerne bekendt med indholdet i brevet,anføres bl.a., at de praktiserende læger i konkurrenceretlig henseende vil væ-re selvstændigt erhvervsdrivende på lige fod med andre virksomheder, hvis deikke længere er tilknyttet sygesikringsordningen.

Det anføres, at konkurrencelovens § 6 indeholder et forbud mod konkurrence-begrænsende aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder.Det anføres bl.a., at forbuddet skal forstås bredt, og at det således også om-fatter den blotte udveksling af oplysninger mellem eksempelvis læger, der dri-ver selvstændig virksomhed, hvis oplysningerne (fx om priser, omkostningereller planlagt afsætning) er egnet til at mindske den usikkerhed, der ellers villevære om centrale konkurrenceparametre mellem konkurrenter.Det anføres, at det vil være en meget alvorlig overtrædelse af dette forbud,hvis de praktiserende læger indbyrdes fx indgår aftaler om priser på deresydelser. Dette gælder også, hvis en branche- eller fagforening kommer medudmeldinger eller opfordringer til medlemmerne i forhold til priser, herunder fxanbefaling om fortsættelse eller justering af det hidtidige prisniveau.Det anføres, at der er indført mulighed for fængselsstraf i op til 1 år og 6 må-neder for såkaldte kartelaftaler, hvis forholdet er af ”grov beskaffenhed” – og isærligt grove tilfælde op til 6 års fængsel. Ved en kartelaftale forstås bl.a. afta-ler mellem virksomheder i samme omsætningsled, der direkte eller indirektefastlægger den endelige pris på en vare eller tjenesteydelse, som virksomhe-derne ellers burde konkurrere om.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at erfaringerne fra andre rets-områder viser, at der i retspraksis normalt ikke stilles strenge krav til, hvornåret forhold kan karakteriseres som værende af ”grov beskaffenhed”.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at en eventuel samordningaf priser m.v., der finder sted inden de praktiserende lægers tilknytning til sy-gesikringsordningen ophører, men som tager sigte på en situation efter, ogsåer omfattet af forbuddet og de tilknyttede sanktioner.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 48 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 48:”Hvordan forbedres regionernes mulighed for at opdage og gribe ind over fortilfælde, hvor der sker misbrug af det afregningssystem som bruges i dag?”Svar:Den foreslåede bestemmelse i § 195, stk. 2, pålægger de alment praktiseren-de læger at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug forplanlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. For-pligtelsen – som ifølge lovforslaget vedrører kodning og datafangst vedrøren-de diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel-skeletlidelse, knogleskørhed,osteoporose, hjerte-karsygdomme, cancer, diabets og ikke-psykotiske lidelser- gælder ifølge bestemmelsen ikke oplysninger, der identificerer eller gør detmuligt at identificere den enkelte patient, men vil omvendt kunne identificereden enkelte læge eller praksis.Det vil således ikke være muligt – på baggrund af de oplysninger, som de al-ment praktiserende læger skal give til regionsrådet – at kontrollere, om enydelse til en konkret identificeret eller identificerbar patient er afregnet korrekt.Derimod vil oplysninger som noget nyt godt kunne anvendes til at kontrollereafregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på et aggregeret niveau.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 49 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 49:”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. juni 2013 fra Frantz Vogel,København, jf. L 227 - bilag 14.”Svar:Borgeren anfører bl.a. i henvendelsen, at Region Hovedstaden vil organiserelægevagtsordningen uden inddragelse af PLO, hvilket borgeren bl.a. mener vilføre til uensartet kvalitet. Borgeren opfordrer derfor til, at lægevagten inddra-ges i den ny lovgivning med PLO som aftalepart.Det kan hertil oplyses, at lovforslaget ikke regulerer lægevagtsordningen. Der-for er det også fortsat regionernes ansvar at sikre lægehjælp uden for dagti-merne – sådan som det allerede er det i dag.

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 50 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.))

Spørgsmål nr. 50:”PLO har udgivet en hvidbog(http://www.laeger.dk/nyhed/download/docs/F7851/Hvidbog%20om%20Rigsrevisio-nens%20beretning%20om%20praksissektoren%20version%20290413%20DOK763437.pdf)med en kritisk analyse af Rigsrevisionens beretning. Hvad erministeren kommentarer til kritikpunkterne i hvidbogen, herunder, at PLO varenig med regionen i de 13 kontrolsager?”Svar:Jeg kan bemærke, som jeg også tidligere har gjort, at jeg ikke har en holdningtil PLO’s hvidbog, ligesom jeg ikke har indflydelse på Rigsrevisionens arbejde.Herudover kan jeg tilføje, at Danske Regioner til brug for mit svar på spørgs-mål nr. 44 (L 227) har redegjort for eksempler på kontrolsager, hvor ”tilstede-værelsen af praktiserende læger i samarbejdsudvalgene har medført, at sags-behandlingen er trukket i langdrag”. Jeg kan derfor supplere mit svar med athenvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 44 (L 227).