L 227 - 2012-13 - Bilag 17: Samtlige svar på lovforslaget (1-94)

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 11 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).Spørgsmål nr. 11:”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. juni 2013 fra Gunver Lille-vang, Roskilde, jf. L 227 - bilag 13.”Svar:Jeg kan i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 10 (L 227), og vilher alene særskilt kommentere et par af de problemstillinger, som borgeren,der er alment praktiserende læge, herudover rejser:Det anføres bl.a. i henvendelsen, at lægerne af hensyn til deres mulighed forlægefaglig og driftsmæssig forsvarlig drift af lægepraksis har brug for en sik-kerhed for, at de ikke uden forhandlinger kan pålægges nye opgaver, en størremængde opgaver eller en udvidelse af omfanget af eksisterende opgave, og atder ikke, hverken via sundhedsaftaler eller andet, må kunne ændres i læger-nes forpligtelser, uden at lægerne indgår i ligeværdig forhandling herom.Den foreslåede bestemmelse i § 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til atfølge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd:”Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer,jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelsemed de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunal-bestyrelserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbsprogrammerm.v.”I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.:”De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed errammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virkerinden for overenskomsten, jf. § 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggen-de aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse.”Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskom-sten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følgedenne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et for-løbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsafta-ler.

I henvendelsen fra borgeren anføres desuden, at lovforslaget lægger op til atvidereføre en økonomi som i den seneste overenskomst, dog med et 0-loft.Lovforslaget regulerer ikke den økonomiske ramme for almen praksis, udover iovergangsperioden frem til senest den 1. september 2014. Økonomien i for-bindelse med fremtidige overenskomster vil også inden for de nye regule-ringsmæssige rammer være en del af aftalekomplekset imellem parterne.Med lovforslaget videreføres den eksisterende overenskomst til senest den 1.september 2014 med henblik på, at parterne får god tid at indgå en ny aftale.Tilsvarende vil det økonomiprotokollat, som parterne aftalte i forbindelse medden sidste fornyelse af overenskomsten, gælde, indtil der er indgået en ny af-tale imellem parterne, dog senest den 1. september 2014.Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomi-protokollat, der var enighed om imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævnog PLO, og som med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået enny aftale.Det fremgår således, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parterkan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordi-nær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge aflovgivning.

Spørgsmål nr. 12:”Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvor de praktiserende lægers ind-flydelse på praksisudviklingsplanen har givet negative virkninger?”Svar:Spørgsmålet er identisk med SUU spørgsmål nr. 638 alm. del, hvorfor jeg vilgengive min besvarelse af denne.”Jeg har bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.Danske Regioner har oplyst følgende:”Ordningen med, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har vetoretover praksisplanlægningen i de regionale samarbejdsudvalg, skaber vanske-ligheder for regionernes og kommunernes mulighed for at tilrettelægge etsammenhængende offentligt sundhedstilbud med patientens behov i centrum,og udgør en barriere for at opnå mest mulig sundhed for pengene.PLO’s primære opgave som brancheorganisation for de selvstændigt praktise-rende læger og klinikejere er at varetage medlemmernes interesser, herunderde økonomiske interesser. Det indebærer, at når der træffes afgørelser ompraksisplanlægning i de regionale samarbejdsudvalg, kommer lægernes be-hov i centrum.Regionerne har til opgave at varetage patienternes interesser og hensyn tilden overordnede sundhedsplanlægning i samarbejde med kommunerne, så-dan som regionens forpligtelser er beskrevet i sundhedsloven. Det giver enindbygget interessemodsætning.Regionerne har gennem de seneste år i en række situationer oplevet, at løs-ninger, som regionen har fundet nødvendige for at sikre lægedækning, kvalitetog sammenhæng på tværs af sektorer, er blevet forsinket eller blokeret pågrund af kravet om enighed i de regionale samarbejdsudvalg. Der er også enrække eksempler på, at det er lykkedes at nå til enighed, men at den endeligeløsningsmodel i regionens øjne er blevet dyrere eller ringere for patienterneend den mest ideelle løsning.

Konkret kan det eksempelvis dreje sig om et lokalområde med lægemangel,hvor regionen har vurderet, at problemet mest hensigtsmæssigt kunne løsesved at give en praktiserende læge tilladelse til at etablere en satellitpraksis, til-dele et ”ydernummer på licens” eller ansætte en speciallæge i almen medicintil at arbejde som praktiserende læge. Det har ifølge Region Midtjylland ek-sempelvis været situationen i Lemvig.En anden typisk situation er, hvor regionen - eventuelt i samarbejde medkommunen - har etableret et sundheds- og akuthus som led i den samledesundhedsplanlægning, og hvor man har ønsket at få sikkerhed for, atsundhedshuset vil være bemandet med praktiserende læger. Det har ifølgeRegion Syddanmark eksempelvis været en udfordring i Bogense, hvor læger-ne i området ikke har vist særlig interesse for at flytte ind i sundhedshuset.Endelig er der også eksempler på, at regionen ikke har kunnet komme igen-nem med at realisere politiske ønsker til praksisplanlægningen, eksempelvis iRegion Hovedstaden, der ønsker at styrke handicaptilgængelighed.Regionen har i flere tilfælde måttet opgive at komme igennem med sit oplæg tilselve praksisplanen, både i Region Sjælland og i Region Midtjylland.Det er i praksis et begrænset antal sager om praksisplanlægning, som rentfaktisk kommer til afstemning i samarbejdsudvalgene, men falder på uenighedmellem medlemmerne. Det skyldes, at administrationen sagsbehandling ogforberedelse af møderne finder sted under den præmis, at der kun kan skabesløsninger, hvis der er enighed. Det vil derfor i dag være spildtid at udarbejdeløsninger, som det på forhånd kan forventes vil blive vetoet. I sager, hvor mankan være usikker på dette, sker afklaring ofte på sekretariatsplan, dvs. indenden overhovedet kommer i udvalget.Det er regionernes oplevelse, at lægernes repræsentanter i det nuværendesystem generelt ikke ser det som deres ansvar og opgave på medlemmernesvegne at vedtage ændringer, der kan være til ulempe, indebære meromkost-ninger for nogle af medlemmerne, eller begrænser den enkelte selvstændigeklinikejers frihedsgrader, f.eks. i forhold til at sikre bedre kvalitet, øget tilgæn-gelighed, eller obligatoriske, indholdsmæssige krav til de praktiserende lægerstilbud til patienterne.Det kan eksempelvis resultere i, at samarbejdsudvalget indgår en honore-ringsaftale om opfølgende hjemmebesøg efter sygehusindlæggelse, men læ-gerne stiller som betingelse for at godkende aftalen, at det bliver frivilligt forden enkelte læge at udføre opgaven.Opgaveløsningen i almen praksis indgår også som en vigtig del af praksisplan-lægningen med henblik på at realisere regionens samlede sundhedsplanlæg-ning. Flere regioner har problemer med at implementere forløbsprogrammer fxfor demens, fordi lægerne kræver ekstra honorar som betingelse for at delta-ge, selvom regionen vurderer, at der er tale op arbejdsopgaver, som lægerneløser og bliver betalt for i forvejen.”

Som det fremgår, så oplever regionerne altså udfordringer i forhold til plan-lægningen af almen praksis. Med lovforslaget er der givet en ny lovgivnings-mæssig ramme, der vil bidrage til en mere effektiv og fleksibel planlægning,hvor regionerne i samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne fårbedre muligheder for at opfylde det myndighedsansvar, regionerne har. Detskal her understreges, at økonomien fortsat skal aftales mellem parterne, somdet også sker i dag, og at regionerne ikke vil kunne tvinge lægerne til at flyttepraksis. Samlet vil lovforslagets indhold altså bidrage til en mere dynamisk al-men praksis i Danmark, som følger med sundhedsvæsenets udvikling, og hvisrolle i sundhedsvæsenet samtidig styrkes.”

Spørgsmål nr. 13:”Ministeren oplyste i Deadline den 3. maj 2013, at der kan realiseres produkti-vitetsgevinster i almen praksis svarende til 2 pct. Ministeren bedes konkretise-re sine udtalelser.”Svar:Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 649 alm. del, hvorforjeg vil gengive min besvarelse af denne.”Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at spørgsmålet omkring økonomi og pro-duktivitetsgevinster er et spørgsmål, som er diskuteret og formentlig vil blivediskuteret ved overenskomstdrøftelserne mellem PLO og Regionernes Løn-nings- og Takstnævn. Det er altså ikke et spørgsmål, som lovforslaget omændring af sundhedsloven forholder sig til.Jeg har derfor bedt Danske Regioner om et bidrag til besvarelsen af spørgs-målet. Danske Regioner har oplyst følgende:”Rigsrevisionen skriver i sin ”Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissek-toren” (august 2012)Der er generelt ikke foretaget en justering af honorarsatserne i takt med pro-duktivitetsudviklingen og tilrettelæggelse af en mere rationel drift i praksissek-toren. Dermed adskiller praksissektoren sig fra sygehusene, som gennem enårrække har skullet sikre en produktivitetsfremgang inden for det givne budget.Det er generelt også sådan, at eventuelle produktivitetsgevinster, der opstårsom følge af ny teknolog og faldende enhedsomkostninger, heller ikke med-regnes ved fastsættelse af honorarerne. Alle produktivitetsgevinster er typisktilfaldet yderne.Det er i et vist omfang blevet udbredt at lade medhjælp i praksis udføre og fo-retage forskellige undersøgelser, prøver mv. I honorarsystemet bliver der dogikke skelnet mellem, hvilke faggrupper der udfører ydelsen. Det medfører, at

den økonomiske gevinst, der følger af at lade arbejdskraft til lavere omkost-ninger udføre opgaverne, tilfalder yderne.På den bagrund har Statsrevisorerne følgende bemærkning til Rigsrevisionensberetning.Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres,og derfor er det fx ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissek-toren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug afhjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne.Allerede i november 2008 skrev Praksiskommissionen i sin rapport ”Almenpraksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen”Et fravær af et krav om produktivitetsforbedringer overfor praktiserende lægervil alt andet lige medføre, at almen praksis bliver relativt dyrere i forhold til sy-gehusvæsenet. Dertil kommer, at almen praksis’ ydelser er offentligt finansie-ret. Den nuværende honorarstruktur og fraværet af produktivitetskrav indebæ-rer, at gevinsten fra stigninger i produktiviteten overvæltes i de praktiserendelægers indtjening, mens det offentlige som køber ikke får del i gevinsten. Deter derfor naturligt at stille samme produktivitetskrav til almen praksis.Der er foretaget flere studier som viser at særligt bedre anvendelse af perso-nale i almen praksis kan føre til mere effektiv drift og bedre produktivitet i al-men praksis.I DSI rapporten ”Effektiv organisering af almen praksis” fra (august 2008) re-degøres der for at der i både England og Holland er der mere praksispersona-le og at personalet har flere opgaver end hos danske alement praktiserendelæger.DSI følger siden dette op i rapporten om ”Kapacitet i fremtidens almen praksis(marts 2010), hvor de blandt andet skriver:De lægehuse, der bedst udnytter deres stordriftsfordele, er de, hvor der erfunktionsopdelt personale, uddelegering samt en formel ledelsesstruktur ogorganisation.Samlet set er konklusionen, at der er stordriftsfordele i almen praksis, men atdet kræver ledelse og meget arbejde at realisere fordelene ved et stort læge-hus.Derudover bemærker DSI at flere studier indikerer:at praksispersonale kanfrigive lægelig tid, men kun hvis praksispersonalet løser opgaverne selvstæn-digt og med minimal indblanding fra lægen. Stram styring og koordinering afbrugen af praksispersonale til klinisk arbejde er derfor nøglen til at øge kapaci-teten i almen praksis.Og at:Der helt klart er mulighed for stordriftsfordele, men også at det er megetforskelligt, i hvilket omfang de enkelte praksis realiserer disse.Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin Aar-hus Universitet har i den såkaldte KOS rapport om kontakt- og sygdomsmøn-

steret i almen praksis i 2008 (publiceret november 2010) bemærket, at i 16procent af de undersøgte konsultationer svarede lægerne at konsultationenkunne have været foretaget af en konsultationssygeplejerske. Derudover harde fundet at blodprøvetagning, vaccinationer, livsstilssamtaler og spirometrivaretages helt eller delvist af personale i 88 procent af alle praksis. Det fremgår ligeledes, at de fleste profylaktiske opgaver som f.eks. p‐pillekontrol ogbørneundersøgelse, foretages af personale hos under 20 procent af lægerne.Der er således potentiale for yderligere produktivitetsgevinster i almen praksisDeloitte konkludere dog i deres studie ”Tilrettelæggelse af flerlægepraksisser”(september 2008) at:Det forudsætter samtidig en bevidst tilrettelæggelse afpatientforløb, arbejdsdeling og arbejdsgange i praksis, hvis det for alvor skalvære afsætte for, at de samme lægelige ressourcer skal kunne håndtere etstørre antal borgere.Herudover ser Danske Regioner et betydeligt potentiale i forhold til at realisereproduktivitetsgevinster i de enkelte behandlingsforløb i almen praksis. Det kanf.eks. ske ved i højere grad at behandle flere problemer på samme konsultati-on, bruge email og telefon i stedet for fremmøde hvor det er relevant, og i dethele taget have mere fokus på det samlede ressourceforbrug (både hos lægenog hos patienten) i forhold til hvert enkelt behandlingsforløb.Det er således i høj grad op til lægerne selv om de potentielle produktivitets-gevinster skal indhentes eller ej.”

Spørgsmål nr. 14:”Ministeren oplyste i Deadline den 3. maj 2013, at almen praksis skal løse flereopgaver i de kommende år. Samtidig udtalte ministeren: ”Nye opgaver til al-men praksis skal følges af nye penge.” Hvordan vil ministeren sikre, at der føl-ger nye penge med, hvis der pålægges almen praksis nye opgaver i periodenfrem til den 1. september 2014?”Svar:Det foreslås i lovforslagets § 4, at de vilkår for lægehjælp i almen praksis, somi dag fremgår af Overenskomst om almen praksis, herunder de gældende ho-norarer med aftalte reguleringer, varsler og Profylakseaftalen, videreføresuændret, indtil overenskomstens parter har indgået en ny aftale inden for denye reguleringsmæssige rammer, dog senest den 1. september 2013.Tilsvarende følger det af overgangsbestemmelsen, at den økonomiske rammem.v., som fremgik af det økonomiprotokollat, som parterne blev enige om i for-bindelse med den sidste fornyelse af overenskomsten, skal være gældende iperioden fra lovens ikrafttræden den 1. september 2013, indtil der er indgåeten ny aftale, dog senest den 1. september 2014.Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomi-protokollat, der var enighed om imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævnog PLO, og som nu med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgåeten ny aftale.Det fremgår dog, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan af-tales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinærsygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lov-givning.Afslutningsvist skal bemærkes, at parterne selv har indflydelse på, hvor langtid den nævnte økonomiske ramme skal være gældende, idet den bortfalder,før den 1. september 2014, hvis en ny aftale imellem parterne træder i kraft førdette tidspunkt.

Spørgsmål nr. 15:”Mener ministeren (jf. Deadline den 3. maj 2013), at de praktiserende lægerskal tilføres flere ressourcer, såfremt nye kliniske retningslinjer, forløbspro-grammer og opgaveudlægninger fra sygehusene skaber merarbejde i almenpraksis?”Svar:Økonomien i forbindelse med fremtidige overenskomster inden for de nye re-guleringsmæssige rammer vil også fremover være en del af aftalekompleksetimellem parterne.Parterne vil i den forbindelse skulle vurdere den samlede opgavevaretagelse ialmen praksis, herunder evt. nye opgaver, som skal varetages, og opgaver,som evt. ikke skal løses længere eller skal løses andetsteds.Parterne vil herefter skulle nå til enighed om, hvilken honorering der skal følgemed den aktuelle opgavevaretagelse.

Spørgsmål nr. 17:”Ifølge lovforslaget skal private aktører fremover have mulighed for at drivealmenepraksis-klinikker. Hvordan vil ministeren sikre, at kontinuiteten og kvali-teten i almen praksis kan opretholdes, når private aktører fremover kan drivepraksisklinikker?”Svar:Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i hen-hold til lovforslagets § 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etable-rer i henhold til § 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at:”Regionsrådet skal sikre – både ved udbud af drift af praksis og ved etableringaf et midlertidigt tilbud – at den sundhedsfaglige virksomhed er i overens-stemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding meden læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sik-re den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på mid-lertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i al-men medicin.”Det forudsættes således, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de kli-nikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund afdet personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den stan-dard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. § 227,stk. 1.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordninger mulighed for, at de enkelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdetlæge/antal tilmeldte patienter.

Spørgsmål nr. 18:”Kan ministeren give eksempler på private aktører, som kan byde på praksis-drift af ubesatte ydernumre (jf. § 227)?”Svar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet ved udbud afdrift af praksis skal sikre, at vinderen af udbud ikke driver eller er knyttet til envirksomhed, der har tilladelse efter § 7, stk. 1 eller § 39, stk. 1, i lov om læge-midler. Herved sikres det, at lægemiddelvirksomheder ikke kan drive klinikker,der leverer almen medicinske ydelser. Dette svarer til det gældende princip iapotekerlovens § 3, stk. 2, hvorefter den, der udøver læge- eller tandlægevirk-somhed, som udgangspunkt ikke må drive eller være knyttet til en lægemid-delvirksomhed.Lovforslaget indeholder ikke herudover en regulering af hvilke private aktører,som kan byde ind på praksisdrift, jf. lovforslagets § 227,stk. 3, men det frem-går tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet – både ved ud-bud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud – skal sikre, atden sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedi-cinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeud-dannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved iudbudsmaterialet at betinge sig dette, og på midlertidige tilbud, som regions-rådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin.Det forudsættes, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker,som regionen selv driver), at bemandingen med speciallæger i almen mediciner sammenlignelig med bemandingen i de praksis, som drives efter overens-komst, jf. § 227,stk. 1.

Spørgsmål nr. 19:”PLO har på baggrund af lovforslaget opfordret sine medlemmer til at afgivederes ydernumre med virkning fra den 1. september 2013. Hvordan vil ministe-ren sikre, at dette ikke udløser betaling for lægebesøg?”Svar:Jeg skal indledningsvist bemærke, at vedtagelsen af lovforslaget vil indebære,at Overenskomst om almen praksis fortsat finder anvendelse, indtil der er ind-gået en ny overenskomst inden for de nye reguleringsmæssige rammer, derlægges op til i udkastet til lovforslaget, dog senest den 1. september 2014.Det indebærer, at den enkelte læges rettigheder og pligter i henhold til over-enskomsten – ved lov - videreføres fuldstændig uændret i forlængelsesperio-den. Det gælder også overenskomstens regler om praksisophør, som betyder,at en læge, der agter at ophøre med praksis, uden der er udsigt til at praksisovertages af en anden læge, har pligt til at varsle dette over for regionen 6måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skallægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører.Jeg kan oplyse, at ministeriet på baggrund af, at PLO havde stillet spørgs-målstegn ved de gældende opsigelsesvarsler, har bedt Kammeradvokatenvurdere spørgsmålet. Kammeradvokaten konkluderer bl.a. følgende:”Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligterefter §§ 19 og 20 er gældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l.september 2013 og vil efter lovforslagets vedtagelse også være gældende ef-ter den l. september 2013. Det betyder, at den enkelte alment praktiserendelæge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ord-ning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis)eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens § 19 og § 20.De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisati-ons overtrædelse af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overens-komstens bestemmelser, herunder om bod og udelukkelse fra at praktisere ef-ter overenskomsten.”./.Jeg vedlægger til udvalgets orientering Kammeradvokatens brev af 31. maj2013 til ministeriet.

Jeg kan endvidere oplyse, at ministeriet ved brev af 11. juni 2013 (vedlagt tiludvalgets orientering) har informeret Praktiserende Lægers Organisation omovenstående, og anmodet om, at organisationen videresender brevet til orga-nisationens medlemmer med henblik på, at medlemmerne bliver orienteret omretstilstanden vedrørende opsigelse.Lovforslaget er som bekendt på baggrund af PLO´s høringssvar m.v. blevetjusteret og ændret med henblik på at imødekomme en række af de bekymrin-ger, som PLO gav udtryk for i forbindelse med det udkast til lovforslag, somblev sendt i høring..Jeg forventer og håber på ovenstående baggrund, at de praktiserende lægerikke længere overvejer at ophøre med at levere ydelser betalt af det offentlige.Hvis et større antal af lægerne – hvad jeg som nævnt altså ikke forventer – al-ligevel vælger at opsige ydernummeret, vil regioner og kommuner stille et be-redskab til rådighed, der sikrer patienterne vederlagsfri lægehjælp.

Til Praktiserende Lægers OrganisationVed formanden Henrik Dibbern.Vedr. opsigelsesvarsler.Ministeriet kan i dagspressen læse, at Praktiserende Lægers Organisation ved formanden fortsat er af denopfattelse, at Overenskomst om almen praksis’ varslingsregler vedr. opsigelse af ydernumre ikke ergældende efter den 1. september 2013.For en god ordens skyld vil ministeriet endnu en gang præcisere reglerne efter en eventuel vedtagelse afforslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunderstyrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematiskpatientinddragelse, erstatningspligt m.v.).Det skal indledningsvist bemærkes, at vedtagelsen af lovforslaget vil indebære, at Overenskomst om almenpraksis fortsat finder anvendelse, indtil der er indgået en ny overenskomst inden for de nyereguleringsmæssige rammer, der lægges op til i udkastet til lovforslaget, dog senest den 1. september 2014.Dette indebærer, at den enkelte læges rettigheder og pligter i henhold til overenskomsten – ved lov -videreføres fuldstændig uændret i forlængelsesperioden. Det gælder også overenskomstens regler ompraksisophør, som betyder, at en læge, der agter at ophøre med praksis, uden der er udsigt til at praksisovertages af en anden læge, har pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører.Ministeriet kan oplyse, at ministeriet på baggrund af, at PLO havde stillet spørgsmålstegn ved de gældendeopsigelsesvarsler, har bedt Kammeradvokaten vurdere spørgsmålet. Kammeradvokaten konkluderer bl.a.følgende:”Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter §§ 19 og 20 ergældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l. september 2013 og vil efter lovforslagetsvedtagelse også være gældende efter den l. september 2013. Det betyder, at den enkelte almentpraktiserende læge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ordning, hvisvedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en lediglægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens § 19og § 20.De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædelse afoverenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herunder om bod ogudelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten.”Jeg vedlægger til PLO’s orientering Kammeradvokatens brev af 31. maj 2013 til ministeriet.Det forventes, at ovenstående meddeles foreningens medlemmer.Med venlig hilsen

Ministeren for sundhed og forebyggelse har den 28. maj 2013 fremsat lovforslag L227 omændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse·net (herefter "lovforslaget")Ministeriet har anmodet mig om at vurdere, om de enkelte alment praktiserende læger efterlovens ikrafttræden vil være forpligtede til at overholde varslingsreglerne ved praksisophør i§ 19 og § 20 i den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævnog Praktiserende Lægers Organisation (overenskomst af 3. juni 1991 som senest ændret vedaftale af 21. december 20l O,herefter "overenskomsten").I den anledning bemærker jeg følgende:l.KONKLUSION

Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter§ 19 og§20 er gældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l . september 2013 og vil efterlovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l . september 2013.Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskom·sten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis(nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden atiagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens§ 19 og§ 20.De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædel·se af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herun·der om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til enny læge, er hovedreglen at den ledige lægekapacitet overgår til denide tilbageværendelæge(r) som søger atfåden ledige praksisdel besat med en ny læge inden for en fristpå et år. Senest efter et år skal den ledige praksisdel overdrages til en læge, der til·meldes denne overenskomst i overensstemmelse med reglerne i § 17 eller der skalvære ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i§ 24, stk.l . Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophørtil regionenStk. 2. [...]Stk. 3. Hvis denide tilbageværende læger ikke har udsigt til, at den ledige lægekapaci·tet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionenmed 6 måneders varsel. Varslet over for regionen afgives så snart en kompagnon overfor sine kollegaer i praksis har meddelt, at han/hun agter at ophøre. Varslet kan ogsåafgives på et senere tidspunkt, hvor den/de tilbageværende læger har afsøgt mulighe·derne for atfåden ledige praksisdel besat. Samtidig med 6 måneders varslet gives derbesked om, hvor mange patienter praksis har mulighed for at fortsætte med at havetilmeldt. Hvis den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have allepatienter tilmeldt, skal de med 3 måneders varsel give endelig meddelelse til regionenom dette. Samtidig gives afkald på den ledige lægekapacitet§20.

Af lovforslagets§ 4 fremgår følgende:"§4.Loven træder i kraft den l . september 2013, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttrædel·sen af§ l . Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af§ l træder i kraft på forskelli·ge tidspunkter.Stk. 3.§ 2, nr. 4 og 5, og§ 3 træder i kraft den 15. juli 2013.Stk. 4. Indtil§ l træder i kraft finder Overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991,senest ændret ved aftale af 21. december 20 lO,fortsat anvendelse.Stk. 5. [... ]"Af de specielle bemærkninger til lovforslagets§ 4 fremgår følgende:"Det foreslås, at loven træder i kraft den l . september 2013.Det følger af stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, hvomår bestemmelser·ne, fastsat i lovforslagets§ l , træder i kraft, og at ministeren kan fastsætte, at dele af§l træder i kraft på forskellige tidspunkter.Ikrafttrædelsesbestemmelsen giver mulighed for, at parterne rar god tid til at indgå enny overenskomst, der tager højde for de nye reguleringsmæssige rammer. Ministerenvil anvende bemyndigelsen til at sætte hele§ l i kraft senest den l . september 2014.[... ]Det foreslås i stk. 4. at de vilkår for lægehjælp i almen praksis. som i dag fremgår afOverenskomst om almen praksis, herunder de gældende honorarer med aftalte regule·ringer, varsler og Profylakseaftalen. videreføres uændret. indtil loven i sin helhedtræder i kraft. Forlængelsen af overenskomsten ved lov indebærer. at de rettighederog pligter- såvel individuelle som kollektive- der følger af overenskomsten. er gæl·dende i forlængelsesperioden, herunder overenskomstens bestemmelser om varslerved praksisophør. jf.§§ 19 og 20 i overenskomsten[min.fremhævelse].

Lægeforeningen har på sin hjemmeside www.laeger.dk under overskriften "Konsekvensenaf frasigelsen af dit ydernummer" anført en række spørgsmål og svar, herunder følgendespørgsmål nr. 2:"Skal afgivelse af ydernummer ikke varsles med 6 måneders varsel?Svar: Det er PLO's vurdering, som bakkes op af eksterne advokater, at de almentpraktiserende læger ikke vil være forpligtet til at iagttage varslet på 6 måneder (jf. OK§ 19 og 20) i den foreliggende situation, hvor overenskomsten er opsagt af regioner·§ne til ophør pr. l . september 2013. Den nøje koordinerede adfærd mellem regioner ogminister, med opsigelse af overenskomst og samme dag præsentation af færdigt lov·forslag, som viderefører overenskomsten, kan ikke føre til det resultat, at lægerne fra·tages muligheden for at reagere adækvat på regionernes beslutning om opsigelse afoverenskomsten."Jeg bemærker hertil, at et lovforslag vedtaget af folketinget rar lovskraft, når det senest 30dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen, jf. grundlovens § 22.Det betyder, at lovforslaget (L 227) rar lovskraft - altså virkning efter sin ordlyd og i over·ensstemmelse med sædvanlige fortolkningsbidrag (herunder navnlig forarbejderne)- når deter vedtaget og stadfæstet.Af lovforslagets§ 4, stk. 4, (gengivet ovenfor under punkt 3.2) fremgår, at overenskomstenvil være gældende fra lovens ikrafttræden den l . september 2013, og indtil lovens§ 1 sættesi kraft af ministeren. Overenskomsten forlænges altså efter lovens ordlyd i sin helhed fraden 1. september 2013. De specielle bemærkninger i lovforslaget til § 4 (gengivet ovenforunder punkt 3.2) er i overensstemmelse hermed, idet det her anføres, at rettigheder og plig·ter i henhold til overenskomsten fortsat vil være gældende i forlængelsesperioden, herundervarslingsreglerne ved praksisophør i overenskomstens§ 19 og§ 20 (gengivet ovenfor underpunkt 3.1).Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter§ 19 og§20 er gældel)de i regionernes opsigelsesperiode frem til den l . september 2013 og vil efterlovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l . september 2013.Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskom·sten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis(nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden atiagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens§ 19 og§ 20.

De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædel·se af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herun·der om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten.Jeg bemærker i øvrigt, at Praktiserende Lægers Organisation i sit høringssvar af 24. maj20 13 til ministeriet med følgende bemærkning selv har foreslået, at overenskomsten for·længes ved lov:"For at skabe ro og da RLTNhar valgt at opsige overenskomst om almen praksis pr.l.september 2013, vil PLO foreslå at den eksisterende overenskomst forlænges vedlov i en 1-årig periode".

Spørgsmål nr. 20:”Ministeren har i flere sammenhænge begrundet lovforslaget med ønsket om,at der skal skabes bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. I Deadline den 3.maj udtalte ministeren, at sygehusene giver de praktiserende læger rettidigeinformationer, når patienterne udskrives, men at den dårlige sammenhængskyldes de praktiserende læger. Men den nye Landspatienttilfredshedsunder-søgelse viser, at mere end hver 10. patient oplever, at sygehuset ikke har ori-enteret egen læge tilstrækkeligt i forbindelse med udskrivningen. Hvordanstemmer dette overens med ministerens udtalelser om, at manglende sam-menhæng i sundhedsvæsenet skyldes almen praksis?”Svar:Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 647 alm. del, hvorforjeg vil gengive min besvarelse heraf.”Jeg vil gerne starte med at bemærke, at jeg ikke har sagt, at sygehusene altidgiver rettidig information. Og jeg har heller aldrig sagt, at manglende sammen-hæng i sundhedsvæsenet er almen praksis’ skyld eller at almen praksis forår-sager manglende sammenhæng. Tværtimod, så fungerer almen praksis iDanmark - som jegharsagt flere gange - i store træk rigtigt godt. Det er ogsåen af årsagerne til, at jeg og regeringen ikke ønsker at ændre grundlæggendepå almen praksis i Danmark. Faktisk ønsker vi at styrke almen praksis’ rolle isundhedsvæsenet – og at sikre, at de praktiserende læger, som tovholder forderes patienter, kan bidrage til en endnu bedre sammenhæng i behandlingenaf patienterne.Derfor indeholder vores forslag til ændring af sundhedsloven også en rækkeelementer, som samlet kan styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet – ogsom understreger almen praksis’ centrale rolle i sundhedsvæsenet.F.eks. kommer det nu til at fremgå af sundhedsloven, at lægerne skal kendeog følge – når det fagligt begrundet i forhold til den enkelte patient - retnings-linjer og sundhedsaftaler mv. Retningslinjer, aftaler og pakker er med til at sik-re sammenhæng for patientens forløb. Og med til at sikre, at de sundhedsper-

soner, som er involveret i en patients behandlingsforløb, kommunikerer medhinanden.Sundhedsaftaler og forløbsprogrammer aftales i dag i de regionale sundheds-koordinationsudvalg. Her er regionen, kommunerne og lægerne repræsente-ret.I hver kommune er der i dag nedsat et kommunalt-lægeligt udvalg, der be-handler emner, der skal styrke samarbejdet mellem kommunen og de praktise-rende læger.Og med det fremsatte lovforslag nedsættes i hver region et udvalg, som skaludarbejde en praksisplan, der bl.a. beskriver almen praksis’ opgaver i et sam-menhængende sundhedsvæsen. Her deltager udover regionen og kommunenogså lægerne.Sammenhæng og kommunikation mellem sygehus, læge og kommune er så-ledes et hovedformål med vores lovforslag. Og med lovforslaget inddrager viogså patienter og pårørende i planlægningen af sundhedsområdet gennemoprettelse af et patientinddragelsesudvalg i hver region. Formålet med disseudvalg er at sikre fokus på de udfordringer og muligheder, som patienterne ogde pårørende oplever. Og det omfatter jo også – som tilfredshedsundersøgel-serne viser - sammenhæng i behandlingen. Det er derfor et element i lovfors-laget, som jeg er rigtig glad for vi har fået ind – først og fremmest for patienter-nes skyld men også for det sammenhængende sundhedsvæsens skyld.”

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer: