L 227 - 2012-13 - Bilag 11: Henvendelse af 30/5-13 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Notat vedrørende regeringens lovforslag mod almen praksis.Indledningsvist bemærkes, at det er faktuelt forkert, når lovforslaget henviser til, at derer peget på behov for lovgivning vedrørende almen praksis i Rigsrevisionens beretningom praksissektoren fra august 2012, rapporten fra Udvalget om evaluering af kommu-nalreformen og rapporten fra OECD af den 16. april 2013. Ingen af de tre rapporter pe-ger på behov for lovgivning på området.Særligt for så vidt angår Rigsrevisionens beretning bemærkes, at PLO har søgt aktindsigti grundlaget, og PLO’s gennemgang af sagsakterne dokumenterer, at der ikke er sam-menhæng mellem anbefalingerne i Rigsrevisionens beretning og det tilgrundliggendedokumentationsmateriale. PLO’s Hvidbog dokumenterer, at der foregår en saglig korrektsagsbehandling i samarbejdsudvalgene vedrørende almen praksis.Hovedpunkterne i PLO’s kritik af lovforslaget om almen praksis er følgende:a) Ifølge lovforslaget tillægges de praktiserende læger aftaleret i relation til opgaver,som er beskrevet i praksisplanen. Der skal imidlertid blot udarbejdes én praksisplan ihver valgperiode, og det må derfor forventes, at praksisplanen ikke vil kunne rumme allede opgaveudflytninger, der løbende sker i forhold til almen praksis. Det kan derfor for-udses, at der løbende vil ske en omfattende opgaveudflytning til almen praksis, som ikkevil være dækket af de praktiserende lægers aftaleret.b) De praktiserende læger tillægges tilsyneladende ikke aftaleret i forhold til alle de op-gaver, som sundhedsaftalerne måtte påføre almen praksis. Alene forløbsprogrammer eromtalt i lovforslaget som et område, hvor der skal indgås aftaler med de praktiserendelæger. Også sundhedsaftalerne er fireårige og vil derfor i lighed med praksisplanerne (jf.ovenfor) ikke kunne opsamle alle de opgaveudflytninger til almen praksis, som kommu-ner og regioner løbende beslutter.c) Med de foreslåede bestemmelser i § 204 stk. 2-4 gør ministeren op med det hidtidigesamarbejds- og planlægningssystem for almen praksis, som indebærer et ligeværdigtsamarbejde mellem region og repræsentanter for almen praksis. Almen praksis tildeles 3ud af i alt 11 pladser i praksisplanudvalget, men regionsrådet har den endelige beslut-

ningskompetence.d) Regionsrådet kan ensidigt beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimeligmåde kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis. Overenskom-stens hidtidige værn mod dette er fjernet med lovforslaget.e) Lovforslaget bemyndiger ministeren (§ 57 c., stk. 3) til at fastsætte nærmere reglerom kodning og datafangst. Dette åbner mulighed for, at de praktiserende læger på lidtlængere sigt pålægges omfattende nyt registreringsarbejde. Da almen praksis har knapt37 mio. patientkontakter årligt, vil selv et lille ekstra tidsforbrug pr. kontakt medføre, atlægerne får mindre tid til at beskæftige sig med patienterne.f) Lovforslaget bemyndiger ministeren til at forpligte lægerne til at stille de data, som ertilvejebragt på baggrund af kodning og datafangst, til rådighed for regionerne (s. 21, 1.sp.). Overtrædelse vil være bødebelagt. PLO finder det afgørende, at de data, der ind-samles via datafangst, alene skal anvendes til at søge læring for den enkelte læge. An-vendes data til kontrolformål, hvor man søger at identificere den enkelte og ”dårligste”læge, viser udenlandske erfaringer entydigt, at værdien af data forringes. Dermed for-ringes mulighederne for kvalitetsudvikling i almen praksis til skade for hele sundhedsvæ-senet. Ingen andre steder i det danske sundhedsvæsen gennemfører man kvalitetsmoni-torering rettet mod den enkelte læge. Kvalitetsmonitoreringen på hospitalerne omfatterafdelinger, ikke individer.g) Ministeren får i § 57 c, stk. 2 bemyndigelse til – ensidigt og uden forudgående dialogog aftale med almen praksis - at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger omden enkelte læge. Af bemærkningerne (s. 20, 2. sp.) fremgår, at det bl.a. vil dreje sig omoplysninger om lægernes efteruddannelse og om obligatoriske patienttilfredshedsun-dersøgelser.h) Ministeren vil i medfør af en myndighedsbestemmelse gøre det muligt for borgerneat vælge en læge udenfor 15/5 km grænsen mod, at borgeren fraskriver sig ret til hjem-mebesøg af den valgte læge (s. 21, 1. sp.). Konsekvensen vil være øget ulighed i sund-hed. Når de raske, ressourcestærke borgere vælger læge nær ved arbejdspladsen, fårlægen i lokalområdet udhulet sit patientgrundlag og kan blive tvunget til at lukke ellerflytte. Det vil betyde, at de ældre og syge – som reelt er dem med størst behandlingsbe-hov – får længere til en praktiserende læge.i) Efter lovforslaget skal andre private aktører kunne drive almen praksis-klinikker. Der eringen hindringer for, at eksempelvis kapitalfonde eller forsikringsselskaber kan kommetil at drive lægepraksis. Ændringen begrundes med, at det er vanskeligt for regionerne ialle egne at løse lægedækningen med alment praktiserende læger, men reglerne er ud-formet sådan, at en region kan vælge at benytte udbud blandt andre private aktører,selv om der ikke foreligger lægemangel. . Det vil gå udover den kvalitet, der hidtil harværet et kendetegn for almen praksis. Hidtidige erfaringer med regionsdrevne klinikkerviser en hyppig udskiftning i bemandingen og dermed manglende kontinuitet i patient-behandlingen. Hertil kommer (s. 29), at der ikke stilles samme uddannelseskrav til læ-gerne hos de private aktører som til de alment praktiserende læger. Hvis en privat aktør

driver en klinik med flere læger, er det nok at én af disse har en almenmedicinsk special-lægeuddannelse.j) Lovforslaget indeholder en hjemmel til, at en læge kan eje op til 6 ydernumre (svaren-de til 6 lægekapaciteter, jf. s. 28, 3. afsnit) opkøbt af regionen. Der lægges altså op til, atén praktiserende læge kan eje og drive 6 klinikker, hvoraf de 5 klinikker er bemandetmed en ansat læge. Der vil være betydelig risiko for, at man giver køb på stabilitet ogkontinuitet samt svækker kvaliteten i patientbehandlingen, da der er risiko for hyppigudskiftning i kredsen af ansatte læger.k) Som en nyskabelse skal regionerne til at drive forretning med salg af ydernumre(§227, stk.2). Det er uklart, hvornår en region skal benytte henholdsvis salg af yder-nummer, henholdsvis sædvanlig vederlagsfri tildeling af ydernummer til læger, der øn-sker at praktisere efter overenskomsten (s. 23, 2. sp.)l) Selv om lovforslaget lægger op til, at § 1 først skal gælde fra 1. september 2014, kanministeren beslutte, at alle bestemmelser i § 1 skal have virkning på et tidligere tids-punkt. Ministeren har således mulighed for umiddelbart at ændre vilkårene for drift afalmen praksis. Samtidig kan ministeren beslutte, at overenskomsten ikke længere vide-reføres. Det er derfor ikke korrekt, når ministeren gentagne gange har udtalt, at manmed lovforslaget blot har forlænget nuværende overenskomst et år.m) Ifølge lovforslaget skal den første praksisplan foreligge den 1. maj 2014. Ministerenvil således sætte minimum den del af § 1 i kraft før dette tidspunkt. Det vil kunne van-skeliggøre mulige nye forhandlinger mellem PLO og RLTN om indgåelse af en ny over-enskomst om almen praksis, hvis der parallelt med overenskomstforhandlingerne gen-nemføres en tidsmæssigt forceret praksisplanlægning i hele landet.n) Hvis overenskomsten videreføres i perioden 1. september 2013 til 31. august 2014 vildet økonomiprotokollat, som udløb 31. marts 2013, ved lov blive sat i kraft igen. Læger-ne pålægges et økonomiloft af samme størrelse som for perioden 1. april 2012 til 31.marts 2013. Det betyder, at fx opgaveflytninger fra sygehusvæsenet til almen praksis ogflere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014, skal løses af de prakti-serende læger uden, at der følger ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale.o) Ministeren får med den nye formulering af § 229 udvidede beføjelser til under eneventuel overenskomstløs periode at fastlægge vilkårene for udbetaling af ydelser, såle-des at det alene bliver de praktiserende sundhedspersoner, der kommer til at bære deøkonomiske konsekvenser af en konflikt. Hermed forskydes den hidtidige balance mel-lem aftaleparterne på praksisområdet, og man fjerner i realiteten den frie aftaleret, bl.a.for PLO.p) Det er uklart, hvad samarbejdsudvalgenes fremtidige rolle bliver, og om regionernetildeles en ensidig kompetence til at sanktionere. Det fremgår af lovbemærkningerne (s.12), at samarbejdsudvalgene forventes fastholdt som en del af en ny overenskomst. Detindebærer ”f.eks. også, at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørendeenkeltlæger, skal håndteres inden for rammerne af det system, som overenskomstenforeskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten.” Formuleringerne kan