Bilag 1 til DSAM’s høringssvar
Forslag til oplysninger om arbejdet i almen praksis.
Der er fra flere sider udtrykt ønske om mere kendskab til, hvad der sker i“maskinrummet” i almen praksis. Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E,kanlevere data fra Den Almenmedicinske Database (DAMD) til dette formål, men hvisfaciliteten ønskes indført i større målestok vil det kræve tilførsel af nye resurser.Overordnet skal patientnære kliniske kvalitetsindikatorer fra DAMD ikke benyttes tilkvalitetskontrol og slet ikke til "pay-for-performance", som det er sket i England.Herved forringes kvaliteten af data, der skal benyttes til kvalitetsudvikling I egen klinik.Det er imidlertid muligt at finde kvalitetsindikatorer, der kan bruges somkvalitetskontrol, uden at det skader den kvalitetsudvikling, som data i DAMD giver ude iklinikkerne.Der er et stort ønske om at kunne identificere data på ydernummer, men til mangeplanlægnings- og oversigtsformål,er det ofte bedre at have et geografisk overblik.Geografiske overblik kan gives på kommunalt niveau svarende til PLO kommunalt.Mankan også identificere praksis efter henvisningsmønster og dele praksis op i klynger efterhvilke afdelinger, de henviser til. Kvalitetsindikatorerne kan så opgøres påklyngeniveau og være et vigtigt redskab i dialog og planlægning mellem primær ogsekundær sektoren.GIS (Geographic Information Systems) er en anden metode til at få bedre oversigt overkliniske kvalitetsindikatorer. Her kobles data for den enkelte patient i anonymiseretform medet koordinatsæt, så det er muligt at se antallet af kroniske sygdomme fordeltpå geografiske områder.Hvis lægerne skal måles på praksisniveau, skal det være med procesindikatorer, somlægerne har direkte indflydelse på. Det kunne være mål som:• Diagnosekodeprocent• Hyppighed i anvendelse af kvalitetsrapporter• Tilmelding til og levering af pop-up ved årskontrol (ikke antal eller andel, da det vilafhænge af patientcompliance)
