L 226 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar.

Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven,lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lovom videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime ud-dannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 24.april 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante insti-tutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort på Hø-ringsportalen.Efter høringsfristens udløb den 15. maj 2013 er der indkommet 58 høringssvar.I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslagetog de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.Overordnede bemærkninger til lovforslagetHøringssvarene har en overvægt af positive tilkendegivelser i forhold til initiativer-ne i SU-reformen og lovforslaget om studiefremdrift.Danmarks Vejlederforening, FTF, Gymnasieskolernes Lærerforening – GL, AarhusMaskinmesterskole, Dansk Erhverv, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Svend-borg International Maritime Academy – SIMACogDanske Regionertilslutter siggenerelt lovforslagets initiativer.IDA, DI, Djøf, Danske Erhvervsakademier, IT-UniversitetetogAarhus Universiteter overordnet positivt stemt over for de fore-slåede ændringer.Danske UniversiteterogDanmarks Tekniske Universitetanerkender intentionenbag SU-reformen og behovet for effektivisering af studietiderne.Den øgede fleksibilitet hilses velkommen afDanish Students Abroad.Herudover erAkademikerne (tidligere AC), Foreningen af Statsautoriserede revi-sorer, Akademisk ArkitektforeningogUngdomsuddannelsernes Vejlederforeningerligeledes positive over for tiltagene i lovforslaget.De overvejende kritiske høringssvar kommer primært fra studenterorganisationerog handicaporganisationer.StatsRådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universiteter samlet setkritiske over for reformudspillet, idet man finder, at de studerendes fleksibilitet og

selvstændige tilrettelæggelse af studieforløb forringes væsentligt. Herudover forud-ser man administrative problemer som følge af den forventede store mængde afdispensationsansøgninger.DSFer positive overfor lovforslagets intentioner om atfjerne de barrierer, der forsinker de studerende, men er dog særdeles skeptiske overfor en række af de foreslåede tiltag, da de finder, at de på mange punkter mindskerfleksibilitet i uddannelsessystemet og forringer mulighederne for, at studerendeselvstændigt kan tilrettelægge deres uddannelse.Danske Handicaporganisationerer bekymrede for, at der er en alvorlig slagsideved lovforslaget, der særligt rammer studerende med handicap.Sammenslutningenaf Unge Med Handicapudtrykker også bekymring.Generelle bemærkninger til lovforslagetStatsRådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universitet, RoskildeUniversitet, DSFogKøbenhavns Universitetanfører, at høringsperioden har væ-ret for kort, hvilket bl.a. medfører, at der ikke er tilstrækkelig tid til at inddragestudienævn, kollegiale råd og nævn. Dette påvirker kvaliteten af høringssvarene.Der forudses, bl.a. afRoskilde Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Uni-versitet, Dansk Magisterforening, DIogStatsRådet - Studenterrådet på Stats-kundskab ved Aarhus Universitet,en betydelig forøgelse af administrationenforbundet med initiativerne i lovforslaget.FTFforeslår, at der afsættes ressourcer til et følgeforskningsprojekt, der kan do-kumentere styrker og svagheder ved de ændrede regler og eventuelt også på be-hov for nærmere regler. OgsåRoskilde Universitet, Akademikerne, DSFogDjøfønsker en form for evaluering af lovforslagets tiltag.Københavns Universitet, Professionshøjskolernes Rektorforening, StatsRådet -Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus UniversitetogDSFforventer størrefrafald som følge af, at de studerende træffer forkerte beslutninger bl.a. som følgeaf reformens økonomiske konsekvenser.For så vidt angår finansiering anførerAkademikerne,at forslagene samlet set vilmedfører øgede administrative og undervisningsmæssige ressourcer, hvorfor manhenstiller, at der udvises politisk vilje til at finde finansiering til de nye aktivite-ter. OgsåDanske UniversiteterogDIforventer, at det samlede forslag vil føre tiløgede udgifter.Roskilde Universitetfinder det uklart, hvordan universiteterneforventes kompenseret for de øgede udgifter.Ministerenoplyser, at der ikke indsættes bestemmelser om evaluering i lovforsla-get, men at ministeriet vil følge området tæt.Ministeren bemærker, at det er en forudsætning for det politiske forlig, at alle initi-ativer gennemføres inden for institutionernes nuværende økonomiske ramme. Deroverføres på finansloven for finansåret for 2013 § 45. Bevillingsparagraffen fra §35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 7,0 mio. kr. De 7,0 mio. kr. forde-les med 1,1 mio. kr. til § 20. Ministeriet for Børn og Undervisning og 5,9 mio. kr.til § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Deadministrative omkostninger ved reformen på ca. 15 mio. kr. i 2014 og ca. 20 mio.kr. i de efterfølgende år finansieres inden for reformen og bevillingerne overføres

til § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bort-set fra omkring 1 mio. kr., der årligt overføres til § 20. Ministeriet for Børn og Un-dervisning.Fremme af aktiv studiekultur – øgede krav til studerende om fremdrift påstudierne – krav om tilmelding til 60 ECTS-pointKøbenhavns Universitetfinder, at da de humanistiske uddannelser består af etgrundfag og et tilvalg uden for eget grundfag, kendes de studerendes valg af tilvalgikke på forhånd, så universitetet foreslår, at den obligatoriske tilmelding kun gæl-der for grundfaget.Akademikerne, DSF, Københavns UniversitetogAarhus Universitetanfører, atvisse uddannelser, fx autorisationsgivende uddannelser, har mere faste rammer forstruktur og tilrettelæggelse og ofte kræver, at fag bestås i en bestemt rækkefølge(fagprogression). Ud fra et samlet hensyn til de studerendes vilkår foreslås, at derindføres bestemmelse om, at studerende ikke kan pålægges prøver for mere end 60ECTS-point årligt. Studerende, der tidligere i studieforløbet ikke har bestået enprøve, skal have mulighed for inden for et studieår at aflægge prøver for mere end60 ECTS.Ministerenoplyser, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at forslagetbetyder, at den studerende hvert år skal tilmeldes nye fag og dertil hørende prøversvarende til mindst 60 ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå prø-ver fra det foregående studieår. De studerende må kende fagene for de 30 ECTS, deskal tilmelde sig pr. semester og universitetet skal selvfølgelig sikre, at fagudbud-det er kendt.Ministeren bemærker, at det er i tråd med reformens sigte, at de studerende skalindhente det forsømte, og at de derfor kan tilmeldes mere en 60 ECTS-point pr. år.Det bemærkes, at universitetsstuderende har krav på omprøve i august og februar.DSF, Københavns Universitet, Syddansk UniversitetogAarhus Universitetgøropmærksom på nødvendigheden af en fleksibel praksis for eksamenstilmelding, fxen opsplitning på semestre eller 4 gange årligt. En fleksibel praksis kan også tagehøjde for specialer på op til 60 ECTS-point.Ministerenoplyser, at institutionerne selv beslutter, hvordan tilmeldingen til deenkelte fag inden for 60-point-rammen fordeles over et studieår.DSF og Københavns Universitetforeslår, at den studerende, der dumper en prøve iet valgfrit element, bør have mulighed for at vælge et andet valgfrit element.Ministerenoplyser, at der vil blive taget højde for problemstillingen i forbindelsemed udmøntning på bekendtgørelsesniveau efter yderligere dialog med universite-terne.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, CBSogDansk Erhvervgør opmærk-som på, at forslaget medfører særlige problemer på revisorkandidatuddannelsen(cand.merc. aud.). Mange studerende på uddannelsen er reelt deltidsstuderendesom følge af fuldtidsarbejde i revisionsfirmaerne, og derfor udstrækkes det 2-årigestudium til 3-4 år.

Ministerenoplyser, at revisorkandidatuddannelsen er en heltidsuddannelse, og atder ikke kan udarbejdes særlige regler for visse studerende. Hvis de studerende pådenne uddannelse eller andre uddannelser reelt er deltidsstuderende som følge af fxerhvervsarbejde, må uddannelsen udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, jf.universitetslovens § 5, stk. 2.Team Danmarkudtrykker stor tilfredshed med, at det følger af bemærkningerne tiluniversitetsloven, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan dispenseres frareglerne i relation til fx elieidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller lignende.Aarhus Universitetpåpeger vigtigheden af, at lovforslaget tager hensyn til stude-rende med dysleksi, psykiske lidelser eller øvrige dokumenterede forhold, der gør,at studerende ikke har forudsætningerne for at fuldføre en uddannelse på normerettid. Ligeledes er der behov for fleksibilitet for at imødekomme forskningsaktivite-ter for studerende, der ikke har afsluttet en kandidatuddannelse.Ministeriet for Forskning,

Sammenslutningen af Unge Med HandicapogDanske Handicaporganisationererkritiske over for særlig forslaget om fremdrift i studierne, som de vurderer, vil få enmeget negativ indvirkning på studerende med handicap, der netop på grund af de-res handicap bruger længere tid på at studere. De stiller forslag om enten undtagel-se fra reglerne om fremdrift eller alternativt om mulighed for dispensation.Ministerenoplyser, at det er vigtigt for regeringen løbende at have fokus på atsikre lige muligheder og lige rettigheder for alle, der studerer i Danmark.Det indgår ikke i den politiske aftale, der ligger bag lovforslaget, at bestemte grup-per af studerende undtages fra lovforslagets initiativer. Studerende, der fx på grundaf handicap, ikke kan imødekomme de foreslåede krav om studiefremdrift, måderfor søge om dispensation fra reglerne.Afgørelser om dispensationer til studerende beror på en vurdering af den enkeltestuderendes konkrete, dokumenterede forhold. I forbindelse med behandlingen afen dispensationsansøgning vil disse konkrete forhold indgå i vurdering af, om derfor den enkelte studerende foreligger usædvanlige forhold.Det gældende regelsæt rummer flere muligheder for at sikre, at personer med han-dicap har mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse på lige fod medpersoner uden handicap. Bl.a. giver lov om specialpædagogisk støtte ved videregå-ende uddannelser (SPS-loven) mulighed for at yde specialpædagogisk støtte tilstuderende med funktionsnedsættelse, f.eks. i form af it-hjælpemidler, tegnsprogs-tolkning, særligt udformede studiematerialer og støttetimer. Endvidere er der påbekendtgørelsesniveau særlige regler for studerende med funktionsnedsættelsevedr. prøvevilkår m.v.Det gældende regelsæt bidrager dermed til at sikre, at Danmark lever op til FN’shandicapkonvention.Ministeriet er sammen med de videregående uddannelsesinstitutioner meget op-mærksomme på eventuelle barrierer i systemet, som kan medføre, at studerende

med handicap eller funktionsnedsættelser ikke har mulighed for at gennemføre enuddannelse på lige fod med andre studerende.FTF og DSFstiller forslag om dispensation pga. studiepolitisk arbejde.Ministerenoplyser, at de studerende har generelt mulighed for at søge dispensa-tion, men der indføres ikke særlige dispensationsadgang på dette område.Kulturministeriets Rektorernoterer sig, at Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser og Kulturministeriet vil fastsætte enslydende regelsætunder hensyntagen til de forskellige vilkår for uddannelserne under de to minister-områder.Ministerenoplyser, at Kulturministeriet bemærker, at ministeriet vil udarbejderegler, der tager hensyn til specifikke problemstillinger på uddannelserne underKulturministeriet, under hensyntagen til den overordnede lovgivningsmæssigeramme og intentioner.Fremme af aktiv studiekultur – automatisk tilmeldt til prøver og afskaffelse afmulighed for framelding til prøverIT-Universitetetforventer, at forslaget vil medføre, at flere studerende udebliver fraprøven og går op ved en senere lejlighed, med spildte administrative omkostninger(lokaler, eksamenstilsyn etc.) til følge. Set i sammenhæng med initiativet om atudbetaling af SU sker på baggrund af optjente ECTS, anbefaler IT-Universitetetderfor, at man bevarer muligheden for at framelde sig prøver.Ministerenoplyser, at det ikke er i overensstemmelse med den politiske aftale, atden studerende får mulighed for at framelde første ordinære prøve.I dag er studerende på erhvervsakademi-, professionsbacheloruddannelser automa-tisk tilmeldt prøver i de tilmeldte uddannelseselementer, herunder også evt. omprø-ver. For de maritime og kunstneriske uddannelser er dette på studieordningsniveauogså hovedreglen. De nuværende afmeldingsregler gælder i dag også for både or-dinære prøver og omprøver.Med forslaget fjernes den studerendes mulighed for at framelde sig eksamen, uan-set om der er tale om ordinær prøve eller omprøve. Ingen af ovenstående uddannel-sesinstitutioner har haft indvendinger imod muligheden for, at de studerende ikkelængere skal kunne framelde sig prøver og omprøver, hvorfor forslaget ikke ønskesændret for så vidt angår disse uddannelser.Ministerenoplyser, at lovforslaget vil blive ændret, så studerende på universiteter-ne også automatisk vil blive tilmeldt den første omprøve (hurtig omprøve), hvis deikke har deltaget i den første ordinære prøve eller ikke har bestået denne. Hvis denstuderende ikke deltager i den første omprøve eller ikke består denne, har den stu-derende brugt to af de tre prøveforsøg. Herudover oplyser ministeren, at det erhensigten i bekendtgørelse at udstede regler om automatisk tilmelding til omprø-ve(r) for de maritime og kunstneriske uddannelser.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelserforudsætter, at enstuderende der ikke består, kan tilmelde sig undervisningsforløbet det efterfølgendestudieår og dermed gå til omprøve.Ministerenoplyser, at det er hensigten, at en studerende på en kunstnerisk uddan-nelse, der ikke består en prøve eller får en negativ bedømmelse, kan fortsætte pånæste semester på samme måde som i dag.Københavns Universitetforeslår at ændre førsteårsprøven på bacheloruddannelsen,således at universitetet kan stille krav om, at studerende skal bestå 60 ECTS pointdet første år.Ministerenoplyser, at lovforslaget vil blive ændret, så de videregående uddannel-sesinstitutioner kan stille krav om, at studerende på bacheloruddannelsen skal beståprøver svarende til 60 ECTS-point inden udgangen af den studerendes første stu-dieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.Bedre merit ved studieopholdKøbenhavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Uni-versitet, Danmarks Tekniske Universitet, CBSogIT-Universitetetbifalder forsla-get, men finder dog, at det bør præciseres, at hovedansvaret for at finde et nyt kur-susudbud bør være den enkelte studerendes ansvar.Københavns UniversitetogDSFforeslår endvidere, at studienævnsformandenskompetence kan delegeres.Ministerenoplyser, at det i lovteksten tydeliggøres, at det er den studerende, derhar hovedansvaret for at finde et nyt alternativt kursusudbud. Det er også den stu-derende, der har ansvaret for at dokumentere de beståede prøver ved studieophold iudlandet, mens institutionen kun får en forpligtelse, hvis den studerende ikke selvkan dokumentere dette.Desuden tydeliggøres det i bemærkningerne til lovforslaget, at opgave med at vej-lede den studerende med at finde alternative kurser kan delegeres, men at studie-nævnsformanden på studienævnets vegne skal godkende alternative kursusudbudså hurtigt som muligt.Djøfbemærker, at meritgodkendelser alene bør bero på en fagfaglig beslutning,som tages af de lokale studienævn.Ministerenoplyser, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende regler om, at me-ritafgørelser er fagfaglige afgørelser, og at kompetencen til at træffe disse afgørel-ser ligger hos studienævnet.Professionshøjskolernes Rektorkollegiumbemærker, at intentionen om at giveautomatisk merit for forhåndsgodkendte ophold og fag i udlandet er god.Bedre merit ved studieskiftKøbenhavns Universitet, CBS, DSF, Akademikerne, Djøf, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, FTF, Danske RegionerogCensorformandskabet for de er-hvervsøkonomiske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser)er overordnet posi-tive overfor forslaget.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Købehavns Universitet og Roskilde UniversitetogDSFbemærker, at forslagetbegrænser studieskiftende studerendes mulighed for at sammensætte den ønskedeuddannelse, navnlig uddannelser med valgfag (f.eks. gymnasietilvalg), idet ram-men for valgfagene ifølge forslaget forudsættes anvendt til merit.Danmarks Tekniske Universitet, DSF, Djøf, StatsRådet - Studenterrådet på Stats-kundskab ved Aarhus UniversitetogFTFbemærker, at merit er en faglig vurde-ring, der bør forblive hos studienævnene.Roskilde Universitetfinder, at forslaget vil betyde mange grundløse meritansøg-ninger, navnlig hvis forslaget også omfatter ansøgninger via Den KoordineredeTilmelding. Roskilde Universitet finder videre, at sanktioner må være en sag forpoliti og domstole.Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Uni-versitetogIT-Universitetetbemærker, at forslaget vil medføre øgede administrati-ve omkostninger.Roskilde UniversitetogIT-Universitetetbemærker, at omkostningerne ved forsla-get ikke står mål med resultatet.FTFfinder, at institutionerne bør kompenseres for de øgede udgifter.DSFer stærkt bekymret for studerendes risiko for disciplinære sanktioner.Ministerenoplyser, at der ikke i den politiske aftale er lagt op til, at studerende ogansøgere til bestemte uddannelser eller bestemte uddannelseskategorier skal undta-ges fra forslaget. Målsætningen om at undgå dobbeltuddannelse gælder for stude-rende på alle uddannelser. Det er ikke hensigten med forslaget at begrænse stude-rendes muligheder for at ændre valgfag.Forslaget lægger op til, at derskalske en merit vurdering, men der er ikke tale om,at derskalgives merit, hvis ikke faget kan indpasses i den pågældende uddannelse.Afgørelser om merit er en faglig afgørelse, der træffes af studienævnet, hvilket erfastlagt i universitetslovens § 18, stk. 4, nr. 4. Forslaget ændrer ikke på dette.De fleste ansøgere og studieskiftere forventes at søge merit for tidligere beståedeuddannelseselementer. En konsekvent understøttelse af forslagets formål forudsæt-ter dog, at institutionerne også kan anvende de disciplinære sanktioner, som institu-tionen har til rådighed, over for studerende, som f.eks. afgiver urigtige eller man-gelfulde oplysninger om tidligere beståede uddannelseselementer på samme ni-veau.Forslaget forventes gennemført inden for institutionernes eksisterende økonomiskerammer.Professionshøjskolernes Rektorkollegium, FTFogDIhilser ambitionen om øgetmeritgivning og klarere bestemmelser for merit velkomment som et vigtigt skridt.Finanssektorens Arbejdsgiverforeningstøtter forslaget, men anfører samtidigt, atlovforslaget ikke indeholder krav i retning af at sikre en mere ensartet og gennem-

sigtig meritpraksis.ACbemærker, at de støtter et systematisk og formaliseret sam-arbejde mellem institutionerne om uddannelses- og meritveje.Ministerenoplyser, at merit gives på baggrund af en konkret og individuel fagligvurdering, hvorfor der ikke kan opstilles ensartede retningslinjer for vurderingen.Med forslaget fastsættes det, at institutionerne skal offentliggøre deres meritprak-sis, hvilket vil øge gennemsigtigheden.FTFanfører, at det kun er professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, somskal inddrage både erhvervserfaring og uddannelse, hvorimod universiteterne kunskal foretage meritvurdering på baggrund af uddannelse.IT-Universitetetanfører,at ministeren tilsyneladende ikke på professionsbachelor- og erhvervsakademi-uddannelserne skal fastsætte regler om, at en uafsluttet uddannelse erstatter dele afen ny uddannelse.Ministerenoplyser, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne udbyderprofessionsrettede uddannelser med obligatorisk praktik som et uddannelsesele-ment. Erhvervserfaring vil derfor i disse uddannelser kunne give merit for ud-dannelseselementet praktik. Der vil for professionsbachelor- og erhvervsakade-miuddannelserne blive fastsat regler om merit for gennemførte og beståede ud-dannelseselementer. Ved fastsættelsen skelnes der ikke mellem merit for tidligeregennemførte uddannelseselementer på en uafsluttet uddannelse og merit i øvrigt.UC VIAstiller spørgsmålstegn ved, om de studerendeskalhave merit for tidligeregennemførte uddannelseselementer, idet der er bekymring for den faglige håndte-ring af dokumentationen samt det faglige og administrative arbejde, som vil væreforbundet med en obligatorisk meritvurdering. Der stilles forslag om, at den stude-rende kun får merit, hvis pågældende anmoder herom og kan dokumentere sinekompetencer og kvalifikationer.Ministerenoplyser, at de studerende ikkeskalhave merit, idet tildeling af meritfortsat skal bero på en faglig vurdering af relevant uddannelse og beskæftigelse.Lovforslaget lægger som noget nyt op til, at de studerende forpligtes til at oplyseom tidligere beskæftigelse og gennemførte uddannelsesdele med henblik på me-ritvurdering, og at uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at tage stilling til me-ritspørgsmålet.Afskaffelse af supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelseKøbenhavns Universitet, Aalborg UniversitetogSyddansk Universitetbemærker,at lovforslaget formentlig vil medføre, at færre med en professionsbacheloruddan-nelse – og ”ikke-tilpassede” studerende – optages på en kandidatuddannelse, idetsuppleringen inden optagelse skal sikre, at disse studerende får nødvendige akade-miske kompetencer. Syddansk Universitet anfører videre, at lovforslaget stillerøget krav til koordinering mellem institutionerne og kan risikere at medføre færrekandidatuddannelser at vælge imellem for bachelorer og professionsbachelorer.Akademikerne, Gymnasieskolernes LærerforeningogDjøffinder, at en generelafskaffelse af suppleringskurser er problematisk. Suppleringskurser bidrager til enbedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne netop der, hvor faglige hensyntaler for, at professionsbachelorer supplerer deres uddannelse for på den måde atforbedre deres forudsætning for at gennemføre kandidatuddannelsen. De nævnteMinisteriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

høringsparter støtter, at der udvikles kandidatuddannelser rettet særligt mod profes-sionsbacheloruddannelser, naturligvis med forbehold for de kandidatuddannelser,som ifølge lov fører frem til offentlig autorisation.Ministerenoplyser, at universiteterne skal udvikle flere kandidatuddannelser, derer mere målrettede professionsbachelorer, sådan at professionsbachelorer kan opta-ges direkte og uden supplering. I udviklingsarbejdet er det afgørende, at universite-terne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne indgår i et tæt samarbejdefor at skabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne, herunder også iforhold til en eventuel tilpasning af professionsbacheloruddannelserne.Desuden har aftaleparterne besluttet, at ministeriet skal følge op på optaget på kan-didatuddannelserne, samt sikre offentliggørelse af oplysninger om antal ansøgere,optagne og afviste på kandidatuddannelserne.Personer med en bacheloruddannelse, der ikke er fagligt beslægtet med en bestemtkandidatuddannelse, kan - som i dag - heller ikke fremover optages direkte på dissekandidatuddannelser, fordi det faglige spring er for stort. Derimod kan de optagespå en række masteruddannelser, idet der her ikke stilles samme krav til at værefagligt beslægtet.Ministeren bemærker, at universiteterne og professionshøjskolerne skal gå i dialogom at sikre bedre sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelser og kandi-datuddannelser.DIanfører, at en reduktion af muligheden for supplering før studiestart for stude-rende, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at blive optaget på en kandi-datuddannelse, er klart uhensigtsmæssigt.CBStager afstand fra forslaget om, at universiteterne selv skal finansiere den nyesuppleringsaktivitet inden for deres nuværende taxameterbevilling.IT-Universitetetstiller ikke krav om supplering ved optagelse på kandidatuddan-nelser og ser derfor ingen problemer med at afskaffe suppleringsordningen.Pro-fessionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsakademier, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Svendborg International Maritime Academy –SIMAC, UC VIA, IDAogFTFer ligeledes positive overfor forslaget.FTFbemærker endvidere, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser om opta-gelse på kandidatuddannelser af personer, som ikke har en professionsbachelorud-dannelse, men evt. en beslægtet mellemlang videregående uddannelse, og foreslårderfor, at disse personer evt. suppleret med relevant erhvervserfaring samt relevantefter- og videreuddannelse gives samme muligheder i det videregående uddannel-sessystem som professionsbachelorer. Lovforslaget tager heller ikke stilling til,hvilke suppleringsmuligheder der gives til personer, som ikke har en beslægtetprofessionsbacheloruddannelse, som fx for professionsbachelorer, der ikke har enlærer- eller pædagoguddannelse, og som ønsker optagelse på kandidatuddannelseni generel pædagogik.Ministerenoplyser, at personer med en mellemlang videregående uddannelse alle-rede i dag kan optages på en kandidatuddannelse, hvis institutionen finder, at dehar samme faglige forudsætninger som bachelorer.

DSFfinder forslaget problematisk for kandidatuddannelsernes mulighed for atopretholde fagligheden.Ministerenoplyser, at det fortsat er institutionerne, der fastsætter adgangskravenetil deres kandidatuddannelser – netop for at sikre kvaliteten. Derfor har dette for-slag ikke til hensigt at svække kvaliteten og niveauet på kandidatuddannelserne.Danske Erhvervsakademieranbefaler, at der gives mulighed for at lægge supple-ringsfagene på den sidste del af en professionsbacheloruddannelse for dem, somønsker en kandidatgrad.Ministerenoplyser, at de faglige krav til optagelse på en potentiel kandidatud-dannelse ikke kan fastlægges på forhånd, da en professionsbacheloruddannelsekan føre til optagelse på flere forskellige kandidatuddannelser, som ikke har enskrav til suppleringsfag.Ministeriet for Forskning,

Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelserAalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, DSF, Stats-Rådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universitet, Danske Regioner,AkademikerneogDjøfer overordnet positive overfor forslaget.Københavns Universitetstøtter intentionerne bag forslaget men udtrykker ligesomAarhus Universitet, CBSogIT-Universitetetforbehold, idet det blandt andet anfø-res, at forslaget kan udviske forskellen mellem bachelor- og kandidatuddannelse, atforslaget kan virke studietidsforlængende, og at forslaget kan være i strid med Bo-logna-processen.Syddansk Universitetbemærker, at universitetet forventer selv at skulle fastsætteregler om vurdering af studieaktiviteten på bacheloruddannelsen.DSFforeslår, at fastlæggelse af forudsætninger og betingelser for ordningen findersted i dialog med institutionerne, og at den konkrete fastsættelse af betingelser forden enkelte uddannelse finder sted i det lokale studienævn.DSFogStatsRådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universitetgiverudtryk for betænkelighed ved, at uddannelseselementer, som en bachelorstuderendegennemfører på en kandidatuddannelse, ikke tæller med ved opgørelsen af frem-driften på bacheloruddannelsen.ArkitektforeningenogRektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannel-serer positive over for de nye muligheder mellem bachelor- og kandidatuddannel-sen. Arkitektforeningen vurderer dog ikke, at den foreslåede ordning skal gældefor arkitektuddannelserne.Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskolefinder det problematisk, at detfremover vil være muligt for bachelorstuderende at tage op til 30 ECTS-point påkandidatuddannelsen, da konservatorieuddannelsen er bygget op omkring fagligprogression.Ministerenoplyser, at bachelorstuderende efter forslaget kan tage fag på op til 30ECTS-point fra den tilsvarende kandidatuddannelse ved overgangen fra bachelor-

til kandidatuddannelse. Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at enbacheloruddannelse og en kandidatuddannelse er selvstændige uddannelser.Det er ikke indeholdt i aftalen, at institutionen skal foretage en konkret vurdering afhver enkelt bachelorstuderende, der ønsker at tage fag fra kandidatuddannelsen.Institutionen skal dermed ikke – i modsætning til i dag – vurdere, om den enkeltestuderende har faglige forudsætninger for at gennemføre bacheloruddannelsen ogsamtidigt tage fag fra kandidatuddannelsen. Den enkelte studerende kan søge rele-vant vejledning hos institutionen, men det er den studerendes eget ansvar at vurde-re, om vedkommende har forudsætningerne for at gennemføre bacheloruddannel-sen og samtidigt tage fag fra kandidatuddannelsen.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om øgede krav til fremdrift påstudierne. Uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på enkandidatuddannelse, indgår således ikke i opgørelsen af den studerendes fremdriftpå bacheloruddannelsen. Uddannelseselementerne fra kandidatuddannelsen vilindgå i fremdriften på kandidatuddannelsen, når den studerende har gennemførtbacheloruddannelsen og optages på kandidatuddannelsen. Uddannelseselementerfra en kandidatuddannelse, som gennemføres af en bachelorstuderende, kan ikkeindgå i opgørelsen af studiefremdriften på både bachelor- og kandidatuddannelsen.Mulighed for at indføre en studiestartsprøveKøbenhavns Universitet, Danmarks Tekniske UniversitetogDjøfer positive over-for forslaget. Djøf bemærker dog, at det er afgørende, at en sådan prøve tilrettelæg-ges, så der alene bliver tale om en prøve af studieaktivitet og ikke en prøve, der harkarakter af stopprøve.Akademikernefinder det fornuftigt, at institutionerne får mulighed for at indføre enstudiestartsprøve.FTFer omvendt modstander heraf, da en studerende ikke bør kunne smides ud afen uddannelse, hvis vedkommende opfylder adgangskravene og er blevet optaget.DSFogStatsRådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universitetsermed skepsis på forslaget, men er dog positiv overfor, at det bliver op til universite-terne selv at bestemme, hvorvidt de vil indføre prøverne.Syddansk Universitetforeslår, at der bør skelnes mellem de studerende, der delta-ger i studiestartsprøven, men dumper, og de studerende, der udebliver fra prøven.Sidstnævnte bør udskrives med det samme.Ministerenoplyser, at hensigten med studiestartprøven er at påse, om den stude-rende rent faktisk er aktiv på uddannelsen. Uanset om den pågældende opfylderadgangskravene og er optaget på uddannelsen, så skal den pågældende også vise, atvedkommende ønsker at uddanne sig, ellers bør pladsen gives til en anden så tidligtsom muligt.Det præciseres i lovbemærkningerne, at den studerende ikke kun skal bestå denneprøve, men også skal deltage i denne ved første prøveforsøg. Institutionen kan di-spensere herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder som fx sygdom mv.

IT-Universitetetfinder det væsentligt, at studerende som udmeldes på baggrund afmanglende beståelse af en tidlig studiestartsprøve ikke tælles med i hverken opta-gelses- eller frafaldstal.Ministerenoplyser, at der ikke er forudsat en ændring af begrebet ”optag” ellerkriterierne herfor som følge af studiestartsprøven, hvilket medfører, at studerende,som falder fra efter optag, medtages i statistikker på sædvanlig vis.4,3 måneders studietidsforkortelseStatsRådet - Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universiteter imod, atuniversiteterne straffes, hvis de ikke nedbringer studietiden.DIfinder ligeledesforslaget mindre hensigtsmæssigt.DSFogAalborg Universiteter skeptiske overfor, at en del af universiteternes fær-diggørelsesbonus gøres afhængig af deres evne til at nedbringe gennemførelsesti-den. Aalborg Universitet bemærker, at den faktiske studietid på universitetet alle-rede er 5,0 år, og går derfor ud fra, at universitetet får del i den skitserede bonus forhurtige studietider.Akademikerneer ligeledes skeptisk overfor den valgte kon-struktion.IT-Universitetetgår ud fra, at de gældende udviklingskontrakter står ved magt tilog med 2014 eller at der i modsat fald indledes genforhandlinger af kontrakterne.Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske UniversitetogDanske Universiteterfinder, at det bør være en del af udviklingskontrakterne at fastsætte mål for studie-tid.Københavns Universitetfinder det ikke klart, hvordan ordningen mere præcist tæn-kes udmøntet og imødeser en snarlig afklaring af rammerne og vilkår.Ministerenoplyser, at studietidsforkortelsen på 4,3 måneder er en del af det politi-ske forlig, hvorfor der ikke ændres herved.Ministeren bemærker, at de nugældende udviklingskontrakter løber frem til 2014,og at den foreslåede studietidsforkortelse først får effekt fra 2015.VinteroptagDer har ikke været væsentlige indvendinger mod opfordringen til øget brug af vin-terstudiestart og generel mulighed for vinteroptag.

Bestemmelsen om, at institutionen indhenter oplysninger om gennemførteuddannelseselementer i udlandet ændres, så den studerende får pligt til atfremskaffe denne dokumentation. Hjeminstitutionen kan dog indhente disseoplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan frem-skaffe disse. I lovteksten i § 1, nr. 4 (§ 8, stk. 3), § 2, nr. 2 (§ 23, stk. 1), § 3,nr. 3 (§ 10, stk. 2) og § 4, nr. 3 (§ 12, stk. 2) ændres ”indhenter” til ”kan ind-hente”.Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at det er den studerende, der har ansva-ret for at finde et nyt alternativt kursusudbud. Desuden er det tydeliggjort ibemærkningerne til lovforslaget, at studienævnsformanden kan delegere sinopgave med bl.a. at vejlede den studerende med at finde alternative kurser tiladministrationen på universitetet, men at studienævnsformanden på studie-nævnets vegne skal godkende alternative kursusudbud så hurtigt som muligt.Tydeliggørelsen er foretaget i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.1.1.2,pkt. 3.2.2.2, pkt. 3.3.2.1.2 og pkt. 3.4.2.2 og i bemærkningerne til § 1, nr. 4 (§8, stk. og 3), § 1, nr. 5 (§ 18, stk. 6), § 2, nr. 2 (§ 23, stk. 1 og 2), § 3, nr. 3 (§10, stk. 2 og 3) og § 4, nr. 3 (§ 12, stk. 2).De almindelige bemærkninger til lovforslaget er præciseret, så det fremgår, atden studerende hvert år skal tilmeldes nye fag og dertil hørende prøver svaren-de til 60 ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå prøver fra detforegående studieår. Præciseringen er foretaget i pkt. 3.1.1.2, pkt. 3.2.1.2, pkt.3.3.1.2 og pkt. 3.4.1.2.De almindelige bemærkninger til lovforslaget er præciseret, så det fremgår, atden studerende ikke kun skal bestå en eventuel studiestartsprøve, men ogsåskal deltage i denne ved første prøveforsøg. Præciseringen er foretaget i pkt.3.1.1.2, pkt. 3.2.1.2, pkt. 3.3.1.2 og pkt. 3.4.1.2.