L 225 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar på henvendelse af 1/6-2013 fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

I brev af 3. juni 2013 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:L 225 – spørgsmål nr. 7Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Danske Studerendes Fællesråd, jf.L 225 – bilag 12.SvarJeg henleder udvalgets opmærksomhed på, at henvendelsen fra DanskeStuderendes Fællesråd hovedsageligt vedrører indholdet i lovforslag nr. L 226.Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for Danske Studerendes Fællesrådsengagement i denne sag. Det er en omfattende reform vi står overfor, og det ervigtigt, vi er opmærksomme på alle relevante problemstillinger.Baggrunden for den politiske aftale om SU-reformen er, at alt for mange – primærtuniversitetsstuderende – er for længe om at gennemføre deres studium. Igennemsnit bruger de studerende således 6,1 år på universiteterne, dvs. mere end etår længere end et typisk universitetsstudium er normeret til.På en række uddannelser er overskridelserne af studietiden ganske store. Det erf.eks. under 20 pct. af de kandidatstuderende på samfundsvidenskab og påhumaniora, som gennemfører på normeret tid. Samtidig ved vi, at nogle af dissegrupper af studerende er dem, der bruger mindst tid på deres studier. Mange afdisse er altså ikke fuldtidsstuderende. Det ønsker vi at ændre med SU-reformen.Den nye aktive studiekultur vil fordre, at man på institutionerne indretter sig efterde nye krav, der med reformen stilles til både institutionerne selv, men selvfølgeligogså til de studerende. Det er uddannelsesinstitutionens ansvar at tage hånd omuddannelsestilrettelæggelsen, sådan at den enkelte studerende ikke forsinkes pågrund af dårlig studieplanlægning, men derimod har mulighed for at tage denødvendige kurser m.m., der kræves på uddannelsen - inden for den normeredestudietid.Tilmelding til 60 ECTSDet er allerede i dag sådan, at uddannelserne og undervisningen skal planlægges påen måde, hvor de studerende kan gennemføre 60 ECTS-point om året, hvilketSide1/4Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

svarer til et års fuldtidsstudium. Når f.eks. en bacheloruddannelse er normeret tiltre år, skal det også være muligt at gennemføre den på tre år.Kravet om tilmelding til 60 ECTS-point pr. år tager udgangspunkt i, at destuderende fremover skal følge fuldtidsnormen. Det betyder, at studerende skalfølge uddannelsesforløbet med de planlagte fag, og det gælder også for destuderende, som ikke har bestået alle prøver fra de forrige semestre.Den studerende, der måtte have dumpet et fag, skal alene deltage i en eller flereomprøver ud over de nye ordinære prøver, som den studerende er tilmeldt – ogomprøverne vil i øvrigt som hovedregel ligge i direkte forlængelse af det netopgennemførte studieforløb.Det er således min klare forventning, at kun et mindretal af studerende, når debegynder på et nyt studieår, vil mangle at bestå prøver fra det foregående studieår.Samtidig må man formode, at disse studerende har fulgt undervisningen, hvorforden ekstra arbejdsbelastning vil bestå i at deltage i omprøven.Automatisk tilmelding til omprøveDet er korrekt, at vi efter høringen har justeret lovforslaget, for så vidt angåruniversitetsuddannelserne, så de studerende også her fremadrettet automatisktilmeldes til omprøven – uden mulighed for at afmelde denne.Det skyldes flere forhold. Dels blev det i høringsfasen påpeget, at de nye regler omautomatisk tilmelding til eksamen uden mulighed for framelding ville kunnemedføre en risiko for, at flere ville udeblive fra eksamen. Det blev endvidereanført, at sådanne udeblivelser blandt andet også ville medføre administrativeomkostninger til yderligere eksamensplanlægning mv. Samtidig var der - på grundaf forskellige eksisterende regelsæt for universiteter og øvrige videregåendeuddannelser - allerede automatisk tilmelding til omprøve på andre videregåendeuddannelser.Vi er derfor ved de efterfølgende politiske drøftelser blevet enige om, at der skalgælde samme krav til studerende på universitetsuddannelserne som på de øvrigevideregående uddannelser.Automatisk tilmelding til omprøven har til formål at sikre, at de studerende beståruddannelsens fag i den planlagte takt, da en eller flere ikke-beståede ordinæreprøver bør indhentes hurtigst muligt med henblik på at undgåstudietidsforlængelse. Derfor skal universiteterne have samme regler, som deøvrige videregående uddannelser, sådan at alle studerende indretter sig ioverensstemmelse med de rammer, som skal sikre fremdriften afuddannelsesforløbet.. Dermed skal alle studerende fremover både deltage i denordinære prøve og i den førstkommende, hurtige omprøve.Valgfrie elementerDer er ikke forskel på, hvordan man gennemfører og består obligatoriske fag ogvalgfrie fag. Tilmelding til et fag eller valgfag medfører automatisk tilmelding tilundervisning og den tilhørende ordinære prøve, og den studerende har altid 3forsøg til at bestå faget.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Studerende, der har været tilmeldt et valgfag, har ikke krav på tilmelding til et nytvalgfag, uanset om den studerende har aflagt prøve i valgfaget og er dumpet, ellerden studerende endnu ikke har været til prøve i valgfaget.I hvilket omfang uddannelsesinstitutionerne skal have mulighed for at givedispensation til et nyt valgfag i disse situationer, vil vi drøfte med institutionerne iforbindelse med udmøntning af de nye regler på bekendtgørelsesniveau.Meritoverførsel i forbindelse med studieskifteReglerne om merit ved studieskifte er foreslået for at undgå dobbeltuddannelse, derkoster tid og penge for de studerende og samfundet. Det indgår ikke i den politiskeaftale, at studerende og ansøgere til bestemte uddannelser eller bestemteuddannelseskategorier skal undtages fra forslaget. Målsætningen om at undgådobbeltuddannelse gælder således for studerende på alle uddannelser.Det er en del af forslaget, at der altid skal tages stilling til merit ved studieskifte.Spørgsmålet om i hvilket omfang, institutionen skal give merit, er ikke omfattet afforslaget, fordi merit beror på en faglig vurdering. Afgørelsen om merit træffes påuniversiteterne af studienævnene og på de andre videregåendeuddannelsesinstitutioner træffes afgørelsen af institutionerne selv.Administration i forbindelse med nye kravDer er korrekt, at flere af høringsparterne har bemærket, at reformens tiltag vilkunne resultere i øget administration på institutionsniveau, f.eks. i forbindelse medbehandling af dispensationsansøgninger fra studerende.Hertil vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig er vigtigt, at institutionerne fårindrettet sig hensigtsmæssigt i forhold til den nye praksis – både når det gælderundervisningstilrettelæggelsen og i forbindelse med den administrative håndtering.Der vil formentlig være behov for, at institutionerne i et vist omfang nytænkerderes administrative procedurer, og overgangen til de nye rutiner vil naturligviskræve en ekstra indsats.Lovforslagets væsentligste elementer får først virkning fra begyndelsen afstudieåret 2014/15 bl.a. for at sikre, at institutionerne får den fornødne tid til atplanlægge og indføre de nødvendige tilpasninger af systemer og administrativeprocedurer.Ændringer i SU-lovenAfgørelsen om inaktivitet træffes efter SU-reglerne alene på baggrund af antallet afudbetalte SU-klip og den uddannelsessøgendes studiemæssige fremdrift målt imåneder. Reglerne er i hovedsagen fastsat i bekendtgørelse, hvor der til en vis gradvil kunne tages hensyn til eventuelle administrative udfordringer vedstudieaktivitetskontrollen.SU-loven giver dog ikke mulighed for dispensation, men uddannelsessøgende, derer blevet forsinket i uddannelsen på grund af rådsarbejde, sygdom eller andreganske særlige forhold, kan søge om tillæg af klip, som ikke medregnes vedafgørelsen om studieinaktivitet. Der er ikke mulighed for individuel dispensationfor studieaktivitetsreglerne. Jeg kan derfor ikke umiddelbart se, hvordanSide3/4