Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelseA. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelseRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) ogVenstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance erenige om, at der er brug for en veluddannet arbejdsstyrke og et velfungerendeuddannelsessystem, hvis vi skal styrke dansk økonomi, konkurrenceevne ogjobskabelse. Dette skal understøttes af et velfungerende og effektivt SU-system,som samtidig sikrer, at unge har mulighed for at en uddannelse uanset opvækst,social baggrund og forældrenes økonomiske situation.Aftalen omfatter ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet:1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deresvideregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen2. Øgede krav i SU systemet til de studerende om fremdrift på videregåendeuddannelser3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)4. Højst fem ungdomsuddannelser med SU5. Ændret SU til hjemmeboende6. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 20217. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeretstudietid9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse10. Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.B. Bedre rammer for en aktiv studiegennemførelseI forlængelse af aftalen i SU-forligskredsen er partierne bag universitetsloven -regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),Venstre og Det Konservative Folkeparti - endvidere enige om, at der skal stillesklarere krav både til de studerende og til universiteterne for at sikre en hurtigerestudiegennemførelse.En hurtigere studiegennemførelse fordrer for det første en aktiv studiekultur samtgode rammer og færrest mulige barrierer for de studerendes uddannelsesforløb.For det andet skal universiteterne sikre tilrettelæggelsen af uddannelserne sådan,at de studerendes muligheder for at gennemføre på normeret tid understøttes.Aftalen omfatter fire initiativer:11. Fremme af en aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag ogprøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for atmelde fra til de enkelte prøver1

12. Etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på anden institutioneller studieskift, øget brug af vinterstart samt bedre overgange mellembachelor- og kandidatuddannelser13. Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3måneder frem mod 202014. Mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser,som den studerende har to forsøg til at beståDer er enighed om, at en række af de nye initiativer skal gælde for allevideregående uddannelser. Det er derfor hensigten at justere reguleringen for deøvrige videregående uddannelser tilsvarende for så vidt angår initiativerne omobligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (11), meritved studieophold på anden institution eller studieskift (12a), øget brug afvinterstart (12c) og studiestartsprøve (14). Initiativet om større fleksibilitetmellem bachelor- og kandidatuddannelser gælder desuden for de kunstneriskeuddannelser.Aftalen ændrer i øvrigt ikke ved eksisterende forligskredse vedrørende devideregående uddannelser.Alle initiativer gennemføres inden for institutionernes nuværende økonomiskeramme.De administrative omkostninger ved reformen på ca. 15 mio. kr. i 2014 og ca. 20mio. kr. i de efterfølgende år finansieres indenfor reformen.Forbedring af de offentlige finanser i 2020Mia. kr. (2013-pl)SU begrænses til normeret tid ved studiestart mereend 2 år efter adgangsgivendeEksamenØgede krav til studerende om fremdrift på studiernepå de videregående uddannelserNye rammer på de videregående uddannelser, derstøtter en aktiv studiegennemførelseØgede krav til universiteter om forbedringer istudietidenMålretning af SU til gymnasiale suppleringskurserHøjst fem ungdomsuddannelser med SUFribeløb, bonus og kilometerpengeÆndret SU til hjemmeboendeAfdæmpet regulering af SU i perioden 2014-2021

I alt

1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende der starterderes videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamenDe væsentligste årsager til, at danske unge afslutter deres uddannelse i en relativthøj alder sammenlignet med unge i andre lande er, at mange holder flere års pausemellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, og at debruger ekstra studietid udover det, uddannelserne er normeret til.Partierne er enige om, at studerende, der starter på deres videregåendeuddannelser inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SUop til 12 måneder ud over normeret studietid. Studerende, der påbegynder deresvideregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vilkun kunne modtage SU svarende til normeret studietid. Ved studieskift gives derdog også for denne gruppe mulighed for op til i alt 12 måneders ekstra SU. Destuderende, der fremover alene kan få SU i normeret tid, vil samtidig få udvidetadgang til SU-lån ud over den kortere SU-periode. De nuværende regler fordispensation samt tillægsklip fastholdes for alle studerende.Der gives mulighed for dispensation til ansøgere, som af væsentlige grunde ikkehar haft mulighed for at påbegynde deres videregående uddannelse senest 2 årefter adgangsgivende eksamen, herunder:1. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår2. Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvaretsinternationale operationer3. Adoption eller barsel4. Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap5. Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende6. Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som enElite- eller Verdensklasseatlet udpeget af Team DanmarkEndelig kan der være helt særlige optagelsesforhold på enkelte uddannelser, somkan give anledning til dispensation for personer, der uforskyldt bliver ramt. Detkan være krav om en mindstealder for optagelse (politiuddannelsen) eller småuddannelser, der alene har optag hvert 2. eller 3. år.For de enkelte videregående uddannelser, hvor der ikke er et formeltoptagelseskrav om en adgangsgivende eksamen, anvendes samme regel, hvisansøgerne har gennemført en adgangsgivende eksamen. Hvis ikke, vil reglen istedet være, at den studerende skal starte på en videregående uddannelse inden forseks år efter afslutning af folkeskolen.Reglerne træder i kraft for de studerende, der starter første gang på envideregående uddannelse efter 1. juli 2014. Som en overgangsoverordning vilstuderende med en adgangsgivende eksamen fra 2011 kunne søge optagelse i2014 efter de eksisterende regler.Partierne er enige om, at den nuværende 1,08-regel fastholdes.

2. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregåendeuddannelserSU gives til studerende, der er studieaktive, og hvor der er fremdrift i studierne.Med de nuværende regler får studerende, der er forsinkede eller inaktive, førststoppet udbetalingen af SU efter 12 måneder. Opfølgningen og vurderingen ogkontrollen af studieaktiviteten er i dag manuel.Partierne er enige om, at studerende fremover kun kan være 6 måneder forsinket,før SU-udbetalingen stoppes.Samtidig skal vurderingen af studieaktivitet fremadrettet ske automatisk. Dennuværende studieaktivitetskontrol på uddannelsesstederne afløses af en ordning,hvor udbetalingen af SU sker på baggrund af optjente ECTS-points. Udbetalingenaf SU stopper således automatisk, hvis der ikke er registreret et tilstrækkeligt antalopnåede ECTS-points.På visse uddannelser er der studieforløb med fag, der strækker sig over mere endet semester, hvilket medfører, at ECTS-optjeningen ikke falder jævnt overstudieforløbet. Dette gælder også i forhold til kandidatstuderende på fleksibleph.d.-forløb. Partierne er enige om, at der skal tages højde for dette ved denkonkrete udformning af den nye ordning.Reglerne træder i kraft med virkning for studerende, der starter på envideregående uddannelse efter 1. juli 2016.

3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)Mange unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse med gymnasialesuppleringskurser, og siden 2006 er både aktiviteter og udgifter steget markant.Partierne konstaterer, at mange ikke vælger muligheden for kort intensivsupplering med turbokurser på 3-6 uger. Dermed kommer flere senere i gang medderes videregående uddannelse, og der udbetales SU til unødigt lange forløb.Partierne er derfor enige om, at det fremadrettet kun skal være muligt at modtageSU til GSK på de korte forløb. Samtidig afskaffes muligheden for SU tildeltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasialuddannelse.Kursisterne oppebærer stadig ret til SU til den supplering, de har behov for medhenblik på at opnå adgang til den ønskede videregående uddannelse, hvissuppleringen afholdes som turbokurser. Samtidig oppebæres ret til SU tilturbokursets fulde varighed.Reglerne træder i kraft for GSK-forløb igangsat efter 1. juli 2014.

4. Højst 5 ungdomsuddannelser med SUDer er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de ungekan påbegynde med SU. Der er dermed ikke et klart incitament til fremdrift oggennemførelse.Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til 5ungdomsuddannelser. Loftet gælder også optagelse af et eventuelt SU-lån.Det tilskynder unge til at foretage et mere velovervejet studievalg samtidig med,at loftet fortsat giver mulighed for at foretage nødvendige omvalg.Partierne er endvidere enige om, at unge, der har påbegyndt 5ungdomsuddannelser med SU og herefter omfattes af uddannelsespålæg ikontanthjælpssystemet, skal kunne få dispensation til fortsat at modtage SU.Partierne er desuden enige i målsætningen om at styrke elevernesuddannelsesparathed og om, at flere unge skal vælge og gennemføre enerhvervsuddannelse efter grundskolen, bl.a. via en målrettet vejlednings- ogfastholdelsesindsats og et øget fokus på uddannelsesvalg i folkeskolens udskoling.Reglerne om et loft på SU til højst 5 ungdomsuddannelser skal gældefra1. januar2015. I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannelser indgår allepåbegyndte ungdomsuddannelser pr. 1. januar 2015.Den nye ordning berører ikke SU’en på igangværende ungdomsuddannelserpåbegyndtfør1. januar 2015.

5. Ændret SU til hjemmeboendeI dag er der forskellige regler og støttebeløb for studerende, som bor hjemme,f.eks. afhængig af, om man er i gang med en ungdomsuddannelse eller envideregående uddannelse og afhængig af alder og forældres indkomst. Samtidig erydelsen for 18-19-årige på en ungdomsuddannelse, der bor hjemme, højere endden børne- og ungeydelse, som forældrene modtager, indtil deres barn fylder 18år. Endelig afspejler de nuværende regler for unge, hvis forældre er fraskilte, ikkede reelle indkomstforhold, som gælder for husstanden f.eks. i forbindelse med nyeægtefæller mv.Partierne er enige om, at reglerne for SU til hjemmeboende påungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser harmoniseres svarende tilbørne- og ungeydelsen, så de studerende fremover får et SU-grundstipendium på893 kr. svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige og etforældreindkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau). Reglerne forhjemmeboende bliver dermed ens, uanset om de studerende går på enungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.Partierne er desuden enige om, at forældreindtægten, som SU-stipendiet erafhængigt af, også skal omfatte indtægten fra en ny ægtefælle eller registreretpartner hos den forælder, hvor den unge bor. Indkomstaftrapningen udvides til atomfatte samlevere, i det omfang der kan udvikles en afgrænsning, som kanhåndteres administrativt og understøttes systemmæssigt.Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det maksimale SU-tillæg, forhøjesfra ca. 314.000 kr. til 325.000 kr. (2011-niveau). Samtidig ændres aftrapningen afforældretillægget fra tidligere 670.000 kr. til 550.000 kr. (2011-niveau), således atSU-tillægget aftrappes i indkomstintervallet ca. 325.000-550.000 kr. (2011-niveau).Betingelserne for, hvornår man betragtes som henholdsvis hjemmeboende ellerudeboende, ændres ikke.De ændrede regler træder i kraft for hjemmeboende, som starter på en nyuddannelse fra 1. juli 2014.Af hensyn til udviklingen af den systemmæssige understøttelse af den ændredeSU til hjemmeboende er partierne enige om, at der fra 1. juli 2014 til 1.juli 2015etableres en overgangsordning, hvor de nuværende satser for grundstipendiet forhjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes fra 1.274 kr. pr. måned til 893kr. pr. måned (2013-niveau) og satsen for hjemmeboende på de videregåendeuddannelser sænkes fra 2.860 kr. pr. måned til 2.479 kr. pr. måned (2013-niveau).Harmoniseringen af reglerne for SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserneog de videregående uddannelser, ændringerne i opgørelsen af forældreindtægtensamt ændret aftrapning træder i kraft 1. juli 2015.

7. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagereStuderende på videregående uddannelser kan i dag modtage SU sideløbende med,at de har en indkomst på op til 9.043 kr. pr. måned (2013-niveau). Overstigesdenne grænse for fribeløb, vil den studerende efterfølgende få ettilbagebetalingskrav.Partierne er enige om at forhøje satsen for det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr.måned for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr.måned fra 2015 og frem. Dermed får de studerende frihed til at tjene ekstra penge,men inden for en ramme, hvor omfanget af erhvervsarbejde ikke forventes at øgesså meget, at det i sig selv medfører forlængelse af studietiden.Forhøjelsen skal ses i sammenhæng med reformens øvrige initiativer, der fremmeren aktiv studiekultur og træder i kraft 1. januar 2014.

8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeretstudietidPartierne ønsker at give alle studerende en tilskyndelse til at yde en særlig indsatspå uddannelsen.Partierne er derfor enige om at indføre en kontant bonus til hurtige studerende påde videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium på 2.877 kr. -svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser(5.753 kr. i 2013) - for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere endnormeret tid.Ordningen træder i kraft 1. januar 2016.

9. Øget støtte til befordringsgodtgørelseStuderende kan i dag søge om befordringsgodtgørelse efter en kilometersats, hvisder ikke er offentlig transport på hele eller dele (mindst 24 kilometer) afstrækningen mellem bopæl og uddannelsessted, eller hvis rejsetiden blivervæsentligt forlænget med offentlig transport.Godtgørelsen udbetales månedsvis og kun ved strækninger over 24 kilometer –dog udbetales der også godtgørelse til de første 24 kilometer, men der er enegenbetaling på 587 kr. pr. måned. Kilometerpenge er skattepligtig indkomst.Partierne er enige om at justere ordningen på tre måder, så der bliver bedre adgangfor flere:Egenbetalingen på 587 kr. fjernesDer udbetales kun godtgørelse til den rejsedel, som overstiger 24 kilometerdagligtKilometersatsen øges fra 13,59 kr. til 17,22 kr.Når der ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der fortsat sigesat være egenbetaling. Denne svarer til ca. 413 kr. og er således mindre end denuværende 587 kr.Den nye ordning giver lettere adgang for dem med kortere afstand til uddannelsen,da den gældende egenbetaling kræver mindst 43 kilometer daglig transport.Ordningen træder i kraft 1. januar 2016.Dette ændrer ikke ved eksisterende forligskredse på transportområdet.

10. Opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 L.N.EU-Domstolen har afsagt dom i sag C-46/12, L.N. Konsekvensen af dommen er,at EU- og EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål atstudere, i modsætning til den hidtidige praksis og den danske opfattelse, har ret tilSU, hvis de samtidig har status som arbejdstagere.Partierne lægger til grund, at den gældende praksis i Danmark er, at denstuderende som udgangspunkt skal have beskæftigelse i mindst 10-12 timerugentligt for at opnå status som arbejdstager. Der er dog altid tale om en konkretvurdering.Danmark har under skiftende regeringer forfulgt en aktiv politik i relation til sagervedrørende studiestøtte ved EU-Domstolen. Danmark har således gennem desenere år støttet bl.a. Tyskland i en række sager om studiestøtte ved EU-Domstolen for at sikre muligheden for at kunne opretholde et krav om tilknytningtil betalerlandet som betingelse for studiestøtte i tilfælde, hvor den studerendeønsker at medtage SU til studier i et andet EU-land end betalerlandet. Danmark vilfortsætte en sådan aktiv linje fremadrettet.OpfølgningPartierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager tilefterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efterskat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følgeudviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- ogEØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifternehertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med forligskredsen.Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sigtil i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætterelevante værnsinitiativer.I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisksammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværendedanske SU-system.I sidste ende forpligter partierne sig om nødvendigt til at omlægge SU-systemet.Partierne tager til efterretning, at kravet til de videregående uddannelsers relevansfor det danske arbejdsmarked er skærpet med det nye akkrediteringssystem.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil endviderefølge udviklingen i de videregående uddannelsesinstitutioners udbud ogoptagemønster med henblik på politisk opfølgning, hvis der viser sig at opstå enutilsigtet adfærd hos institutionerne som konsekvens af dommen. Forligskredsenvil blive orienteret som led i den årlige status.Administration og kontrolPartierne er enige om, at der som led i opfølgning på dommen indføres en skærpetadministrativ praksis, der har til formål at undgå misbrug. Der etableres en12

11. Aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøversvarende til fuldt studieår (60 ECTS-point)Universiteterne får fremover pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieårbliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point. Iforbindelse med tilmelding til fagene bliver den enkelte studerende automatisktilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag. For kandidatstuderende påfleksible ph.d.-forløb kan ph.d.-aktiviteten indgå i aktivitetskravet.Som noget nyt afskaffes de studerendes mulighed for at foretage afmelding fra deenkelte prøver, medmindre der foreligger usædvanlige forhold, f.eks.dokumenteret sygdom, barsel eller lignende. Dispensation gives efter ansøgningfra den studerende.For at styrke mulighederne for at indhente forsinkelser eller tage yderligere ECTSønsker partierne en væsentlig forøgelse af universiteternes udbud af sommerkurserpå alle institutionernes hovedområder frem mod 2020. Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser vil følge udviklingen i universiteternessommerkurser og årligt udarbejde en oversigt over de udbudte kurser. Iforlængelse heraf forpligter Ministeriet sig til at følge op i forhold til de enkelteuniversiteter, hvis der måtte være behov herfor.Partierne lægger desuden vægt på, at der som en integreret del af den fagligevejledning på alle niveauer indgår information og vejledning omkarrieremuligheder, så de studerende ikke bliver forsinket på grund af tvivl omjobmuligheder mv.Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne12a. Ny meritpraksis for at undgå dobbeltuddannelseNæsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftetuddannelse i løbet af studietiden. Studerende har i dag ikke pligt til at søge meritfor allerede beståede fag, hvor dette er muligt, når de søger om studieskift, ellernår et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, der skifter studie ellergenoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til at gennemføre fag, somallerede er bestået.Partierne finder, at dobbeltuddannelse bør undgås. Det koster både tid og pengefor den studerende og for samfundet.Partierne er derfor enige om, at alle, der søger optagelse på en videregåendeuddannelse som følge af studieskift eller genoptagelse af tidligereuddannelsesforløb mv., fremover skal oplyse, hvilke fag de tidligere har bestået påsamme niveau. Universiteterne forpligtes til at vurdere, om fagene kan erstatte eteller flere fag på den nye uddannelse.Partierne er enige om at indføre automatisk merit for alle forhåndsgodkendtestudieophold, herunder projektorienterede forløb, i Danmark eller i udlandet. Hvisder er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fåetaf hjemuniversitetet, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyderdet eller de forhåndsgodkendte fag, skal den studerende sammen medhjemuniversitetet forpligtes til at finde et eller flere alternative fag svarende tilomfanget på de forhåndsgodkendte fag, der ligeledes kan meriteres ind i densamlede uddannelse. Dette forudsat, at den studerende består fagene.Universiteterne skal løbende offentliggøre statistik for meritafgørelser på dereshjemmesider.Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne12b. Supplering efter optagelse på kandidatuddannelseDer har efter partiernes opfattelse udviklet sig en uheldig praksis påuniversiteterne, hvor suppleringsaktiviteterne for at opfylde adgangskrav tilkandidatuddannelserne har fået et utilsigtet og for stort omfang.Supplering mellem bacheloruddannelser, herunderprofessionsbacheloruddannelser, og kandidatuddannelser afskaffes, sådan at det ihøjere grad end i dag bliver muligt at blive optaget på en kandidatuddannelse udenkrav om faglig supplering, hvis den pågældende ansøger har en beslægtetbachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Universiteterne kanundtagelsesvist stille krav om supplering i enkelte vigtige fag. Forudsætningen er,at suppleringen finder sted sideløbende med, at den studerende har påbegyndt sitkandidatforløb.Universiteterne fastsætter som hidtil selv adgangskravene til dereskandidatuddannelser og vil dermed fortsat være garant for fagligheden iforbindelse med optagelse. Universiteterne skal hver for sig og i fællesskab i deresopbygning af bacheloruddannelserne blive bedre til at give de studerende flerevalgmuligheder, sådan at uddannelsen giver direkte adgang til flerekandidatuddannelser, også på andre universiteter.Partierne lægger vægt på, at en afskaffelse af supplering ikke må begrænseoptaget på kandidatuddannelserne. For at sikre den størst mulige gennemsigtighedskal Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser følge oppå optaget på kandidatuddannelserne, samt sikre offentliggørelse af oplysningerom antal ansøgere, optagne og afviste på kandidatuddannelserne.Universiteterne skal udvikle flere kandidatuddannelser, der er mere målrettedeprofessionsbachelorer, sådan at professionsbachelorer kan optages direkte og udensupplering. I udviklingsarbejdet er det afgørende, at universiteterne,professionshøjskolerne og erhvervsakademierne indgår i et tæt samarbejde for atskabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne, herunder også i forholdtil en eventuel tilpasning af professionsbacheloruddannelserne.Initiativet har virkning for studerende, der optages på en kandidatuddannelse frastudieåret 2014-2015 eller senere.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne12c. Mulighed for vinteroptag og øget brug af vinterstudiestart på devideregående uddannelserVinteroptag og -studiestart giver den studerende mulighed for at begynde på enuddannelse et halvt år tidligere, end hvis der kun er optag og studiestart omsommeren.De videregående uddannelsesinstitutioner skal derfor have en generel mulighedfor vinteroptag, og institutionerne opfordres til øget brug af vinterstudiestart på deuddannelser, hvor det er relevant og passer ind i uddannelsernes opbygning.Partierne forventer en væsentlig forøgelse af det samlede antal studerende medvinterstart i de kommende år.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil årligtfølge udviklingen.

12. Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne12d. Større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse(bachelorhegn)Partierne vil sikre, at der er den størst mulige fleksibilitet mellem overgangen frabachelor- til kandidatuddannelse. Det skal medvirke til, at de studerende kangennemføre deres uddannelse på kortere tid. I dag venter noglebachelorstuderende et halvt eller et helt år på at starte på en kandidatuddannelse,selvom de kun mangler få ECTS-point i at have afsluttet bacheloruddannelsen.Partierne er enige om, at en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse erselvstændige uddannelser, men at det for bachelorstuderende skal være muligt attage fag på op til 30 ECTS-point på den tilsvarende kandidatuddannelse, uden atder er særlige omstændigheder.Initiativet træder i kraft 1. juli 2014.

13. Krav til universiteter om nedbringelse af den gennemsnitlige studietidStudietiden på universitetsuddannelserne var i 2011 i gennemsnit på 6,1 år. Det ermere end 1 år længere end den normale normerede tid. Der er samtidig storeforskelle i studietid på sammenlignelige uddannelser på forskellige universiteter.Partierne er derfor enige om at gennemføre en ændring af den del afuniversiteternes uddannelsesbevilling, der gives som færdiggørelsesbonus.Formålet er at give universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe dengennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020 som et led i processenhen imod, at en universitetsuddannelse i udgangspunktet gennemføres pånormeret tid.Det er aftalt, at en andel af universiteternes færdiggørelsesbonus på 930 mio. kr. i2020 gøres betinget af studietidsforbedringer. Hvis universiteterne samlet nårmålet, vil de få udbetalt hele den andel af færdiggørelsesbonussen, der gøresbetinget studietidsreduktionen. Hvis universiteterne omvendt ikke opnårstudietidsforbedringen på 4,3 måneder, vil det udløse mindre bevilling.Universiteterne får dermed en økonomisk tilskyndelse til at prioritere godeuddannelsesforhold og bedre studietilrettelæggelse.Hvert universitet får et måltal afhængig af deres niveau i 2011, hvor studietidernevarierede fra 6,6 år til 5 år. Ordningen indfases gradvist fra 2015, så hvertuniversitet får tid til at gennemføre relevante studietidsreducerende tiltag.Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye instrumenter, som universiteternefår.Den øvrige andel af den hidtidige færdiggørelsesbonus udbetales efter sammeprincipper som hidtil.

14. StudiestartsprøveNogle studerende melder sig ind på studier uden reelt at påbegynde dem. Devideregående uddannelsesinstitutioner skal have de nødvendige instrumenter til atfremme en aktiv studiekultur og imødegå eventuelt SU-snyd.Partierne er derfor enige om at give de videregående uddannelsesinstitutionermulighed for at indføre en studiestartsprøve ved uddannelsens begyndelse, hvorden studerende har to prøveforsøg til at bestå. Studiestartsprøven afholdes påuddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, derer indskrevet, reelt har påbegyndt uddannelsen. Ministeren for ForskningInnovation og Videregående Uddannelser fastsætter de nærmere regler for,hvornår prøven skal være bestået, idet partierne er enige om, at prøven skal værebestået tidligt på 1. semester. Hvis prøven ikke bestås, udskrives den studerende afuddannelsen. Studiestartsprøven optræder ikke på eksamensbeviset.Institutionen kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanligeforhold.

I alt

2,2