Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
L 225 Bilag 18, L 226 Bilag 18
Offentligt
Til
Ministeriet for Børn og UndervisningDokumenttype
RapportDato
December, 2011
RAMBØLLUNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
RAMBØLLUNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
INDHOLD1.2.3.3.13.23.34.4.14.25.5.15.26.6.16.26.36.47.7.17.28.8.18.2ResuméSammenfatningIndledningBaggrundUndersøgelsens formålLæsevejledningGenerelle forholdHypotese 1 (flere elever)Hypotese 2 (oplysning og vejledning)Strukturelle forhold i de gymnasiale uddannelserHypotese 3 (studieretning)Hypotese 4 (valgfag)Strukturelle forhold i de videregående uddannelserHypotese 5 (skærpede adgangskrav)Hypotese 6 (kendskab til adgangskrav)Hypotese 7 (tidligere årgange)Hypotese 8 (bonus og 2-års-regel)Strukturelle forhold i GSK-systemetHypotese 9 (særlige hold for lærerstuderende)Hypotese 10 (udvidelse af optagelsesberettigede)Individuelle forhold blandt målgruppenHypotese 11 (uafklarede studenter)Hypotese 12 (økonomi)1255667791111141818202122232323242426
Bilag 1
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
1
1.
RESUMÉRambøll har på opdrag fra Ministeriet for Børn og Undervisning gennemført en undersøgelse afudviklingen i GSK-ansøgernes valg. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvilke faktorer derhar særlig betydning for den dokumenterede stigning i GSK-systemet. Rambøll har via kvantitati-ve og kvalitative data undersøgt en udvalgt vifte af generelle, strukturelle forhold i de gymnasialeuddannelser, i de videregående uddannelser og i GSK-systemet samt individuelle forhold blandtmålgruppen som mulige forklaringer på stigningen i GSK-systemet. En mere detaljeret beskrivel-se af dataindsamlingsaktiviteterne fremgår af metodebilag.Samlet set peger undersøgelsen på, at der ikke er en enkeltstående faktor, der isoleret set kansiges at være årsag til stigningen i GSK-systemet. Dertil er problematikken for kompleks. Dertegner sig dog et billede af, at et samspil mellem det stigende antal elever og de skærpede ad-gangskrav udgør en central forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere. Således er der ensamstemmende udvikling i antallet af dimittender fra de gymnasiale uddannelser og det stigendeantal ansøgere i GSK-systemet, der ligeledes stemmer overens med indførelsen af de skærpedeadgangskrav i 2008, hvor tilgangen til GSK er særlig høj.Effekten af det stigende antal elever og de skærpede adgangskrav på udviklingen i GSK-systemeter dog betinget af en række andre forhold af betydning. Det stigende antal elever og de skærpe-de adgangskrav kan således ikke isoleret set forklare udvikling i GSK-systemet, idet studenterinden for den eksisterende ramme for de gymnasiale uddannelser teoretisk set kan imødekommede skærpede adgangskrav. Undersøgelsen peger dog på, at GSK-ansøgerne i deres valg af stu-dieretning (stx, hhx og htx) og valgfag ofte foretager beslutninger, der ikke matcher deres vide-regående uddannelse, hvorfor de efterfølgende må supplere. Uhensigtsmæssige valg af studie-retning i forhold til videregående uddannelser handler om, at gymnasieelever udvikler sig i løbetaf gymnasietiden. Selvom elever i løbet af gymnasietiden finder ud af, hvilken videregående ud-dannelse de vil starte på, er deres muligheder for at leve op til de specifikke adgangskrav pådette tidspunkt ret begrænsede. Dertil kommer, at GSK er etableret som en pålidelig supple-ringsmulighed blandt gymnasieelever.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
2
2.
SAMMENFATNINGRambøll har på opdrag fra Ministeriet for Børn og Undervisning gennemført en undersøgelse afGSK-ansøgernes valg. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvilke forklaringer der er cen-trale for den løbende stigning i tilgangen til GSK-systemet. Rambøll har i undersøgelsen tagetafsæt i 12 hypoteser om årsager til stigningen i antallet af GSK-ansøgere. I den endelige vurde-ring af hypoteserne skelnes der mellem:•••Hypoteser, der vurderes at udgøre en central forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgereHypoteser, der vurderes at udgøre et forhold af betydning for stigningen i antallet afGSK-ansøgere, men som typisk er betinget af en anden central forklaringHypoteser, der ikke vurderes at udgøre en forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere.
Vurderingen af de enkelte hypoteser fremgår af det følgende.Hypotese1. Flere eleverØget tilgang til de gymnasiale ogvideregående uddannelser medfø-rer, at flere vælger/er nødt til atsupplere i GSK-systemet.KonklusionJa, flere elever i de gymnasiale og videregående uddan-nelser udgør en central forklaring. Der er de seneste årsket en stigning i antallet af studenter, hvilket kan forkla-re en del af stigningen i antallet af GSK-ansøgere (isærblandt stx-studenter). Stigningen i GSK-systemet over-stiger dog den tilsvarende stigning i tilgangen til de gym-nasiale uddannelser og stemmer ikke overens med møn-stret i udviklingen på de videregående uddannelser. Så-ledes forklarer den generelle stigning af studerende ikkehele stigningen i GSK-systemet.Ja, øget oplysning og vejledning vurderes at udgøre etforhold af betydning.Interviews peger på, at der er øget kendskab til GSKblandt gymnasieelever, og GSK betragtes som en pålide-lig suppleringsmulighed. Studievalgsvejlederne oplyser ogvejleder i højere grad end tidligere om GSK, men det erpga. de skærpede adgangskrav, og fordi eleverne selvefterspørger det.
2. Oplysning og vejledningØget information og vejledning omgymnasial supplering medfører, atflere vælger at supplere i GSK-systemet. Den målrettede og bre-de indsats har skabt opmærksom-hed om GSK. Dertil kommer denløbende vejledning, der udgør envigtig understøttelse af elevernesovergang fra ungdoms- til videre-gående uddannelser.3. StudieretningManglende match mellem studie-retningsvalg og valg af videregå-ende uddannelse medfører, at flerevælger/er nødt til at supplere iGSK-systemet. Gymnasieelevernesovervejelser i forbindelse med valgaf studieretning har direkte betyd-ning for deres valg af valgfag ogderes efterfølgende muligheder forat imødekomme adgangskravenetil de videregående uddannelser.
Ja, manglende match mellem valg af studieretning ogvalg af videregående uddannelse udgør et forhold af be-tydning. Det er særlig problematisk med de skærpedeadgangskrav.Langt de fleste elever får den studieretning, de gerne vilhave. Faglige interesser er vigtigst ved valg af studieret-ning, men kun et fåtal ved inden ungdomsuddannelsen,hvilken videregående uddannelse de vil starte på. Mangevælger derfor en studieretning, der ikke matcher deresvideregående uddannelse, hvorfor de efterfølgende måsupplere. Uhensigtsmæssige valg af studieretning i for-hold til videregående uddannelser handler om, at gymna-sieelever udvikler sig i løbet af gymnasietiden.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
3
Hypotese4. ValgfagForhold omkring valgfagsmulighe-derne medfører, at flere vælger/ernødt til at supplere i GSK-systemet. Gymnasieelevernes valgaf valgfag og eventuelle begræns-ninger i den forbindelse har direkteindflydelse på deres efterfølgendemuligheder for at imødekommeadgangskravene til de videregåen-de uddannelser.
KonklusionJa, manglende match mellem valg af valgfag og valg afvideregående uddannelse udgør et forhold af betydning.Det er særlig problematisk med de skærpede adgangs-krav.Mange elever oplever ifølge studievalgsvejledere proble-mer, fordi valg af valgfag i den nye gymnasiereform ermeget begrænsede (ofte kun 0-2 valg efter valg af stu-dieretning). Selvom elever i løbet af gymnasietiden finderud af, hvilken videregående uddannelse de vil starte på,er deres muligheder for at leve op til de specifikke ad-gangskrav på dette tidspunkt ret begrænsede.Ligeledes oplever flere GSK-ansøgere, at de ikke får devalgfag, de gerne vil have. Mange elever bliver overra-skede over, at valgmuligheder efter valg af studieretninger meget begrænsede (mulighed for 0-2 valgfag). Betyd-ningen er betinget af uddannelsen.
5. Skærpede adgangskravSkærpede adgangskrav medfører,at flere vælger/er nødt til at sup-plere i GSK-systemet. En grund-læggende forklaring på den stigen-de tilgang til GSK-systemet er deskærpede uddannelseskrav til devideregående uddannelser.
Ja, de skærpede adgangskrav vurderes at udgøre en cen-tral forklaring.Der var en markant stigning i tilgangen til GSK i2008/2009, hvilket stemmer overens med indførelsen afde skærpede adgangskrav.Dertil kommer, at alle de interviewede GS-koordinatorer,studievalgsvejledere og rektorer peger på de skærpedeadgangskrav som værende den vigtigste forklaring. Deter især specifikke fagniveauer, kursisterne har behov for.Ja, kendskab til adgangskrav udgør et forhold af betyd-ning.Størstedelen af eleverne kender først til adgangskraveneforholdsvis sent eller efter endt ungdomsuddannelse.
6. Kendskab til adgangskravStudenternes manglende kendskabtil og forståelse af adgangskravenemedfører, at flere vælger/er nødttil at supplere i GSK-systemet. Enanden relevant hypotese er, ateleverne ikke har den nødvendigeforståelse af adgangskravene,hvorfor de ikke har taget de nød-vendige fag som en del af deresgymnasiale uddannelse.7. Tidligere årgangeIndførelsen af de skærpede ad-gangskrav har gjort det sværerefor tidligere årgange (før 2008) atsøge ind på de videregående ud-dannelser, hvilket medfører, atflere vælger/er nødt til at supplerei GSK-systemet.8. Bonus og 2-års-regelIntroduktionen af færdiggørelses-bonus og 2-års-regel medfører, atflere vælger/er nødt til at supplerei GSK-systemet inden for 2 år afden afsluttende gymnasiale ud-dannelse.
Nej, tidligere årgange udgør ikke en forklaring.Andelen af GSK-ansøgere fra årgange før 2008 liggerstabilt i perioden fra 2006-2010. Interviews med GS-koordinatorer og vejledere peger på, at det handler omen mindre gruppe, der ikke kan begrunde den store stig-ning.
Nej, bonus og 2-års-regel udgør ikke en forklaring.Således er der ikke flere, der tager GSK inden for to årefter afsluttet studentereksamen efter indførelsen af reg-len i 2009. De fleste studenter gik også før reglen i gangmed en videregående uddannelse inden for 2 år.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
4
Hypotese9. Særlige hold for lærer-studerendeOprettelsen af særlige GSK-holdfor blandt andre lærerstuderendefør linjefaget medfører, at flerevælger supplering i GSK-systemet.
KonklusionNej, nye hold for lærestuderende udgør ikke en forkla-ring. Til gengæld peger interviews på, at andre typer holdkan have betydning.Det er ganske få hold for lærerstuderende, der oprettesårligt. De fleste lærerstuderende kan være på de almin-delige GSK-hold. Behovet har ikke været så stort, somman havde forventet. Dertil kommer, at GSK-systemetover en årrække har fået tilføjet kurser fra eksempelvisingeniørhøjskoler og kurser fra VUC.Nej, udvidelse af optagelsesberettigede til GSK udgørikke en forklaring.Udvidelsen af optagelsesgrundlaget er ikke slået igennemendnu. Det handler om en mindre gruppe, der ikke kanbegrunde den store stigning.
10. Udvidelse af optagelses-berettigedeUdvidelsen af potentielle ansøgeretil GSK med inklusion af unge meden erhvervsuddannelse plus mindstét fag på C-niveau medfører, atflere vælger/er nødt til at supplerei GSK-systemet.11. Uafklarede studenterFlere vælger mere end ét supple-ringsfag, fordi de er studiemæssigtuafklarede.
Nej, uafklarede studenter udgør ikke en forklaring.Cirka en fjerdedel af GSK-ansøgerne har taget GSK-fag tilmere end én videregående uddannelse. Der er dog godoverensstemmelse mellem de fag, som kursister, dervælger mere end ét fag, vælger (fx matematik A og fy-sisk B). Omfanget af uafklarede studerende vurderes ikkeat have været stigende i perioden og kan derfor ikke for-klare stigningen i antallet af GSK-ansøgere.Nej, SU-incitament udgør ikke en forklaring.Kun ganske få GSK-ansøgere valgte GSK-supplering pågrund af muligheden for SU. Ligeledes er det ganske få,der vælger flere fag for at få SU.
12. ØkonomiØkonomiske forhold forstået somSU-incitament medfører, at flerevælger flere fag i GSK.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
5
3.3.1
INDLEDNINGBaggrundDer har over en årrække været en løbende stigning i antallet af GSK-ansøgere. Som det fremgåraf figur 3.1 nedenfor, var stigningen særlig markant i 2008-2009, hvor antallet af ansøgere stegfra 6.106 til 9.423. Det svarer til en stigning på 3.317 ansøgere. Yderligere analyse indikerer (sefigur 3.2), at stigningen i ansøgere var særlig høj på forårs- og sommerholdene i 2009. Endeligvar stigningen særligt høj blandt hf-dimittender i 2009.Figur 3.1 Antallet af GSK-ansøgere i perioden 2006-2011
14.00012.00010.84210.0009.4238.0006.0004.0002.00002006Kilde: GSK-statistik
11.503
6.1064.1252.385
GSK
2007
2008
2009
2010
2011
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
6
Figur 3.2. Fordeling af GSK-ansøgere på henholdsvis forår, efterår og sommer hold
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%2006-07Kilde: GSK-statistik.
1.443
1.841
2.797
3.462
3.220
3.1011.6431.6982.443
3.536
ForårEfterårSommer
3.5257429841.822
3.844
2007-08
2008-09
2009-10
2010-11
Det er hovedsageligt naturvidenskabelige fag, GSK-ansøgere søger om optagelse på. Såledesudgjorde ansøgerne, der gik til eksamen i fagene matematik, fysik og kemi i året 2009/2010samlet set 78 pct. af de tilmeldte GSK-ansøgere. Næsten halvdelen (44 pct.) af alle GSK-ansøgere læser matematik på højere niveau.3.2Undersøgelsens formålFormålet med nærværende undersøgelse er at afdække, hvad der ligger bag den løbende stig-ning i antallet af GSK-ansøgere. Undersøgelsen er struktureret i forhold til to faser:1.Den hypotesegenererende fase,hvor Rambøll med afsæt i udbudsmaterialet og interviewsmed udvalgte ressourcepersoner udviklede en liste af hypoteser om de individuelle og sy-stemrelaterede forhold, der har særlig betydning for stigningen i GSK-ansøgere. I alt 12 hy-poteser indgik i undersøgelsen.2.Den hypoteseafprøvende fase,hvor Rambøll afprøvede og udforskede de udviklede hypoteserved hjælp af kvalitative og kvantitative datakilder:oSpørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra GSK-systemetoTelefoninterviews med GS-koordinatoreroTelefoninterviews med uddannelsesvejledere på 3 studievalgscentreoTelefoninterviews med rektorer på udvalgte gymnasier.En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsaktiviteterne i undersøgelsen fremgår af bilag1.3.3LæsevejledningI analysen har vi struktureret rapporten i forhold til fem kapitler: Generelle forhold, strukturelleforhold i de gymnasiale uddannelser, strukturelle forhold i de videregående uddannelser, struktu-relle forhold i GSK-systemet og individuelle forhold blandt målgruppen. Kapitlerne indeholderindledningsvist afsnittets hovedpointe, mens den resterende del af afsnittet går mere i dybdenmed baggrunden for afsnittets hovedpointe.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
7
4.4.1
GENERELLE FORHOLDHypotese 1 (flere elever)En mulig forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere er, at der generelt er en øget tilgangtil de gymnasiale og videregående uddannelser. Med henblik på at belyse hypotesen har Rambøllundersøgt:••I hvilket omfang modsvarer den nominelle stigning blandt elever på de gymnasiale ud-dannelser den tilsvarende stigning i GSK?I hvilket omfang modsvarer den nominelle stigning blandt ansøgere til de videregåendeudannelser den tilsvarende stigning i GSK?
Samlet set tegner der sig et billede af, at den øgede tilgang til de gymnasiale og videregå-ende uddannelser udgør en central forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere.Der er de seneste år sket en nominel stigning i antal studenter, hvilket kan forklare en delaf stigningen i antallet af GSK-ansøgere (især blandt stx-studenter). Den øgede tilgang iuddannelsessystemet generelt kan dog ikke isoleret set forklare hele stigningen i GSK-systemet. Således overstiger stigningen i GSK-systemet den tilsvarende stigning i tilgan-gen til de gymnasiale uddannelser og stemmer ikke overens med mønstret i udviklingenpå de videregående uddannelser.
Antallet af GSK-ansøgere, studenter og ansøgere til de videregående uddannelser fremgår affigur 4.1 nedenfor. Figuren viser, at antallet af studenter er steget fra 31.333 til 37.554 i perio-den fra 2006 til 2010, hvilket svarer til en stigning på 6.221 personer. Ligeledes er ansøgere tilde videregående uddannelser steget fra 43.966 til 53.932 personer i samme periode. I sammeperiode er antallet af GSK-ansøgere steget med 8.457 personer.Figur 4.1: Antallet af GSK-ansøgere, studenter og ansøgere til videregående uddannelser
60.0005393250.0004456640.0004396631.33330.00032.1624031537.55435.26732.803StudenterAnsøgere til videregåendeuddannelser10.8429.4232.385020062007200820092010Kilde: GSK-statistik og Statistikbanken.
48500
GSK
20.000
10.0004.1256.106
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
8
Som det fremgår af figur 4.2 nedenfor, er der i perioden 2006-2010 en større nominel stigningblandt GSK-ansøgere end blandt studenter. Dertil kommer, at den nominelle stigning blandtGSK-ansøgere ikke umiddelbart følger den nominelle stigning blandt ansøgere til de videregåendeuddannelser. Således kan den øgede tilgang til de gymnasiale og videregående uddannelser ikkeentydigt forklare hele stigningen i antallet af GSK-ansøgere.Figur 4.2. Nominel stigning i GSK-ansøgere, studenter og ansøgere til de videregående uddannel-ser i perioden 2006-2010 (basisår for beregning af stigning 2006))
14.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000-2.000-4.000-6.000Kilde: GSK-statistik og Statistikbanken.
11816
8.4576.221GSKStudenterAnsøgere til videregåendeuddannelser020062007200820092010
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
9
4.2
Hypotese 2 (oplysning og vejledning)En mulig forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere er, at der generelt er en øget infor-mation og vejledning om gymnasial supplering. Hypotesen går på, at den målrettede og bredeinformationsstrøm om GSK har skabt opmærksomhed om GSK. Dertil kommer den løbende vej-ledning, særligt via studievalgscentre, der udgør en vigtig understøttelse af elevernes overgangfra ungdoms- til videregående uddannelser. Med henblik på at belyse hypotesen har Rambøllundersøgt:••Hvor ansøgerne er stødt på information om GSK?Hvornår ansøgerne har fundet ud af, at det var nødvendigt at supplere?
Samlet set tegner der sig et billede af, at oplysning og vejledning om GSK i forhold tilvideregående uddannelser udgør et forhold af betydning.Interviews peger på, at der er øget kendskab til GSK blandt gymnasieelever, og GSK be-tragtes som en pålidelig suppleringsmulighed. Studievalgsvejlederne oplyser og vejleder ihøjere grad end tidligere om GSK, men det er pga. de skærpede adgangskrav, og fordieleverne selv efterspørger det.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af GSK-ansøgerne er blevet bekendt medgymnasial supplering via andre studerende, venner eller kæreste (41 pct.) eller via en hjemme-side (fx uddannelsesguiden eller GSK-hjemmesiden) (52 pct.) Herudover er 34 pct. blevet be-kendt med GSK via en vejleder og 13 pct. via et familiemedlem. Således er de fleste kilder til atstifte bekendtskab med GSK-muligheden nogle, der ligger uden for uddannelsessystemet,og/eller nogle de studerende selv aktivt skal søge.Interviews med studievalgsvejledere og GS-koordinatorer peger på, at studerende ved ungdoms-uddannelserne (her særligt hf-studerende og gymnasieelever) og studenters kendskab til GSK erøget de senere år. Mange kender én eller flere, der har taget GSK, og betragter det som et påli-deligt tilbud. Samtidig vejleder og oplyser Studievalgsvejledere i højere grad end tidligere omGSK. Dette skyldes dog hovedsageligt og naturligt de skærpede adgangskrav, og at elevernesikkert af samme årsag selv efterspørger denne viden. Der er intet der tyder på, at oplysning ogvejledning i sig selv har ført til et øget antal ansøgere til GSK. GSK er dog ifølge studievalgsvejle-derne noget de systematisk informerer de studerende i ungdomsuddannelserne om. Nogle stude-rende hører dog allerede om muligheden for GSK hos UU-vejlederne i folkeskolen eller indenoptag på en ungdomsuddannelse.Dette ændrer dog ikke ved, at de studerende har taget GSK til sig som ”en del” af deres ung-domsuddannelse på vejen mod de videregående uddannelser, som det peges på af flere GS-koordinatorer. Hvor informationen om GSK konkret stammer fra er svær med sikkerhed at pegepå. Informationen om GSK kommer fra mange sider, herunder den tidligere undervisningsmini-ster, der to gange har udsendt brev til alle unge, der har taget en gymnasial uddannelse indenfor de sidste fire år, men som ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse, hvorimuligheden for GSK figurerer. GSK er blevet en offentlig kendt mulighed. En GS-koordinator ud-taler:"Deter i de unges bevidsthed, at de altid kan supplere. Det er svært at sige, hvor viden om GSKkommer fra. Der er flere forhold, der her gør sig gældende.”Tilsvarende udtaler en studievalgsvejleder:"Ja,vi vejleder mere om GSK end tidligere, fordi det er vigtigt for mange. Mange finder ud af, atdet godt kan lade sig gøre at supplere og komme ind på drømmestudiet (…) Der er færre og fær-re, der ikke ved, at det er nødvendigt at supplere. De kommer ikke til os for at få det at vide,men for at få viden om, hvordan de skal supplere."
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
10
Desuden peger flere GS-koordinatorer på, at GSK bliver opfattet som et pålideligt og fleksibelttilbud. Der er stor sandsynlighed for, at det kursus, der skal suppleres i, bliver oprettet, og tilforskel fra andre tidligere suppleringsmuligheder er GSK fleksibelt i den forstand, at det er muligtat tage GSK i sommerferien, således at det er muligt at starte på sin videre uddannelse umiddel-bart efter sommerferien og dermed ikke forsinke studiestart med et halvt til et helt år. Statistik-ken viser ligeledes, at en rigtig stor andel af de afholdte kurser afvikles som intensive kurser isommerferien (se figur 3.2 ovenfor).Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at langt hovedparten af GSK-ansøgerne først fandtud af, at det var nødvendigt for dem at supplere med GSK efter afslutningen af deres ungdoms-uddannelse (60 pct.). Generelt tegner der sig et billede af, at jo tættere på afslutningen af ung-domsuddannelsen de studerende kommer, desto flere er der, der finder frem til, at de har brugfor at supplere gennem GSK.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
11
5.
STRUKTURELLE FORHOLD I DE GYMNASIALE UDDAN-NELSERHypotese 3 (studieretning)Gymnasielevernes1overvejelser i forbindelse med valg af studieretning har direkte betydning forderes valg af valgfag og deres efterfølgende muligheder for at imødekomme adgangskravene tilde videregående uddannelser. Manglende match mellem studieretningsvalg og valg af videregå-ende uddannelse kan således medføre, at flere vælger/er nødt til at supplere i GSK-systemet.Med henblik på at belyse hypotesen har Rambøll undersøgt:•Hvad har været afgørende for valg af studieretning i den gymnasiale uddannelse? Fagligeinteresser? Vennernes valg af valgfag? En specifik videregående uddannelse? Var der enklar kobling mellem dit valg af studieretning og videregående uddannelse?Har den forventede eksamenskvotient spillet en større rolle end fag og niveau ved valg afstudieretning i den gymnasiale uddannelse?Hvornår har ansøgerne vidst, hvilken uddannelse de ville søge ind på?
5.1
••
Samlet set tegner der sig et billede af, manglende match mellem valg af studieretning ogvalg af videregående uddannelse udgør et forhold af betydning. Det er særlig problema-tisk med de skærpede adgangskrav.Langt de fleste elever får den studieretning, de gerne vil have. Faglige interesser og pla-ner om en videregående uddannelse er vigtigst ved valg af studieretning. Men kun et fåtalved inden ungdomsuddannelsen, hvilken specifik videregående uddannelse de vil startepå. Mange vælger derfor en studieretning, der ikke matcher deres videregående uddan-nelse, hvorfor de efterfølgende må supplere. Det skyldes dog sjældent, at eleverne ikkekan få den studieretning, de ønsker. Uhensigtsmæssige valg af studieretning i forhold tilvideregående uddannelse handler om, at gymnasieelever udvikler sig i løbet af gymnasie-tiden.
Størstedelen af GSK-ansøgerne (91 pct.) fik deres ønskede studieretning i gymnasiet, mens cirkaen fjerdedel senere har fortrudt deres valg. Figur 5.1 nedenfor viser faktorer af betydning forderes valg af studieretning. Det er især deres faglige interesser, der er afgørende for valg af stu-dieretning. Knap 81 pct. angiver, at de faglige interesser i meget høj eller i høj grad var vigtigeved valg af studieretning. Knap 36 pct. af GSK-ansøgerne angiver, at planer om videregåendeuddannelse i meget høj eller i høj grad var vigtige for valg af studieretning. Næsten to ud af treGSK-ansøgerne havde således ikke taget eventuelle uddannelsesplaner med i betragtning. For 20pct. af GSK-ansøgerne var muligheden for at få et højt karaktergennemsnit i høj eller i meget højgrad vigtigt for deres valg af studieretning. Venners valg af studieretning samt familie og grund-skolens vejleders forslag til studieretning har kun for ganske få GSK-ansøgere haft betydning forvalg af studieretning. GSK-ansøgerne er således klar over, at det netop er eksamenskvotienten,der er afgørende ved optagelse på de videregående uddannelser. Endelig tilkendegiver 29 pct. afGSK-ansøgerne i et separat spørgsmål, at muligheden for gymnasiale suppleringskurser havdeindflydelse på deres valg af studieretning.Som det fremgår af nedenstående figur 5.2, havde 58 pct. af GSK-ansøgerne dog ikke en specifikvideregående uddannelse i tankerne, da de valgte studieretning.
1
Hypotesen gælder kun for de GSK-ansøgere, der har taget studentereksamen ved stx, htx eller hhx, og som har aflagtstudentereksamen under den nye reform, dvs. fra år 2008 og senere.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
12
Figur 5.1. I hvilken grad var følgende vigtig for dit valg af studieretning i gymnasiet? (n=669)
Faglige interesserPlaner om videregåendeuddannelseMuligheden for at få et højtkaraktergennemsnitVenners valgVejleder i grundskolen20 %6 %13 %6%9%36 %23 %
81 %25 %54 %75 %78 %75 %36 %
13 % 5 % 1 %3%3%6%8%6%I meget høj eller højgradI nogen gradI mindre grad eller sletikke
Families forslag5 %14 %
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Figur 5.2. Var der en kobling mellem dit valg af studieretning og dine planer om videregåendeuddannelse? (n=669)100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%38 %Nej, jeg havde på det tidspunkt ikkespecifikke planer om en videregåendeuddannelseJaVed ikke58 %4%
GSK-ansøgernes egen vurdering af koblingen mellem valg af studieretning og en specifik videre-gående uddannelse er begrænset. Kun godt 8 pct. af GSK-ansøgerne vidste, allerede inden depåbegyndte deres ungdomsuddannelse, hvilken videregående uddannelse de ville starte på. Det-te afspejler, at eleverne udvikler sig meget i løbet af gymnasietiden, efterhånden som de bliverældre og får kendskab til forskellige fag. Dette bekræftes af rektorer, GS-koordinatorer og stu-dievalgsvejledere. 26 pct. af GSK-ansøgerne har i løbet af deres ungdomsuddannelse fundet udaf, hvilken uddannelse de ville søge ind på, mens 61 pct. først efter afslutningen af ungdomsud-dannelsen har besluttet deres udannelsesvalg.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
13
I alt tilkendegiver 38 pct., at der var en kobling mellem valg af studieretning og planer om vide-regående uddannelse. En stor del af GSK-ansøgerne har således enten ikke vidst, hvilken videre-gående uddannelse de efterfølgende ville tage eller valgt en studieretning, der ville hjælpe demtil at opfylde adgangskravene til deres videregående uddannelse.Figur 5.3. Hvornår vidste du, hvilken videregående uddannelse du ville starte på?100%90%Efter afslutning af ungdomsuddannelsen80%70%61 %60%50%1. år på ungdomsuddannelsen40%Før jeg påbegyndte ungdomsuddannelsen30%15 %20%9%10%0%3%8%Hvornår vidste du, hvilken videregåendeuddannelse du ville starte på?3. år eller derefter påungdomsuddannelsen2. år på ungdomsuddannelsen4%Ved ikke
I de kvalitative interviews giver rektorer og GS-koordinatorer og til en vis grad studievalgsvejle-dere udtryk for, at gymnasierne tilstræber, at alle elever får den studieretning, de ønsker. Destudieretninger, der ikke oprettes, indeholder typisk studieretningsfag, som ikke er adgangsgi-vende til de fleste videregående uddannelser (fx latin og musik).Der tegner sig ligeledes et billede af, at der generelt er en holdning om, at eleverne skal vælgestudieretning "med hjertet". Det vigtigste er at få tre gode år i gymnasiet. Eleverne er megetopmærksomme på, at uddannelsessystemet er indrettet således, at karaktergennemsnittet eradgangsgivende til de videregående uddannelser, og at karaktergennemsnittet ikke kan ændresefter studentereksamenen. Derimod er det muligt at supplere sin studentereksamen med fag påspecifikke niveauer. Vejledere oplyser ofte elever om, at de altid kan supplere deres studenter-eksamen i GSK. Dette sker dog for at berolige elever, der har valgt studieretning og valg, som deefterfølgende fortryder, at det er muligt at komme ind på deres drømmestudium, hvis de supple-rer i GSK.De gennemførte interviews peger ligeledes på, at elever har begrænsede muligheder for valg afvalgfag, når det endelige valg af studieretning er truffet midt i 1.g. Dette betyder, at de flestegymnasieelever reelt kan vælge ingen, ét eller to valgfag, og ofte er disse valg yderligere be-grænsede af, at eleverne skal vælge valgfag på forudbestemte niveauer alt efter studieretningen.Elever, der udvikler sig i løbet af gymnasiets første år og eventuelt bliver bevidste om valg afvideregående uddannelse, har således begrænsede muligheder for at vælge adgangsgivende fag,der ikke er en del af den valgte studieretning.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
14
5.2
Hypotese 4 (valgfag)Forhold omkring valgfagsmulighederne medfører, at flere vælger/er nødt til at supplere i GSK-systemet. Gymnasieelevernes valg af valgfag og eventuelle begrænsninger i den forbindelse hardirekte indflydelse på deres efterfølgende muligheder for at imødekomme adgangskrav til devideregående uddannelser. I analysen af hypotesen har vi undersøgt følgende:••••Hvad har været afgørende for valg af valgfag i den gymnasiale uddannelse? Faglige inte-resser? Vennernes valg af valgfag? En specifik videregående uddannelse?Har den forventede eksamenskvotient spillet en større rolle end fag og niveau ved valg afvalgfag i den gymnasiale uddannelse?I hvilket omfang er valget af valgfag begrænset af, at specifikke fag eller fagniveauer ik-ke oprettes på grund af ringe søgning?I hvilket omfang har uddannelsens opbygning og mulighed for valgfag begrænset kursi-sternes valg af valgfag? I hvilket omfang der er særlige valgfag eller kombinationer afvalgfag, der kan være svære at gennemføre? I hvilket omfang bidrager følgende til stig-ningen:-Hf’eres begrænsninger i forhold til at få flere A-niveauer?-Hhx’eres begrænsninger i forhold til at få naturvidenskabelige fag?-Htx’eres begrænsninger i forhold til at de ikke kan opfylde adgangskravene tilhumaniora?
Samlet set tegner der sig et billede af, at valgfag udgør et forhold af betydning.Gymnasieelever tager i højere grad end ved valg af studieretning deres eventuelle planerom videregående uddannelse i betragtning.Mange elever oplever ifølge studievalgsvejledere problemer, fordi valg af valgfag i den nyegymnasiereform er meget begrænsede (ofte kun 0-2 valg efter valg af studieretning).Selvom elever i løbet af gymnasiet finder ud af, hvilken videregående uddannelse de vilstarte på, er deres muligheder for at leve op til de specifikke adgangskrav på dette tids-punkt ret begrænsede.
På lige fod med valg af studieretning oplever størstedelen af GSK-ansøgerne (87 pct.) at modta-ge deres ønskede valgfag. Interviews med rektorer viser, at det typisk er ikke-adgangsgivendevalgfag, der ikke kan oprettes på grund af ringe søgning (fx datalogi). Cirka 22 pct. af GSK-ansøgerne vurderer, at muligheden for gymnasiale suppleringskurser havde indflydelse på deresvalg af valgfag.Figur 5.4 nedenfor illustrerer faktorer af betydning for GSK-ansøgernes valg af valgfag. Det erisær de faglige interesser, der er af betydning for deres valg af valgfag. 72 pct. af GSK-ansøgerne angiver således, at de faglige interesser i meget høj eller i høj grad var vigtige for valgvalgfag på ungdomsuddannelsen. For 44 pct. var planer om videregående uddannelse i megethøj eller i høj grad afgørende for valg af valgfag, og denne faktor har således haft større betyd-ning for GSK-ansøgernes valg end ved valg af studieretning. GS-koordinatorer og studievalgsvej-ledere fremhæver, at gymnasieelever ved valg af valgfag er mere afklarede om planer om vide-regående uddannelse, når de skal vælge valgfag, fordi de er blevet ældre og har stiftet bekendt-skab med fagene. En studievalgsvejleder udtaler:"Detgode ved valgfag er, at de først skal vælges senere. Der er eleverne blevet klogere på sigselv og er måske mere opmærksomme på, hvad de skal bruge fagene til senere."Dette understøttes af figur 5.5, der viser, at 46 pct. af GSK-ansøgerne siger, at der var en kob-ling mellem deres valg af valgfag og deres planer om videregående uddannelse. Til sammenlig-ning er det kun 38 pct., der angiver, at der var en kobling mellem deres valg af studieretning ogderes planer om videregående uddannelser (se figur 5.2 ovenfor).
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
15
For 20 pct. af GSK-ansøgerne var muligheden for et få et højt karaktergennemsnit i høj eller imeget høj grad vigtigt for deres valg af valgfag. Dette tyder på, at de er bevidste om, at de flestevideregående uddannelser optager på baggrund af eksamenskvotient. Interviews med GS-koordinatorer og studievalgsvejledere bekræfter, at en del af gymnasieeleverne på denne mådetænker strategisk. Endelig var venners valg, families forslag samt grundskolens og gymnasietsvejleders forslag til valg af valgfag kun afgørende for en mindre del af GSK-ansøgerne.Figur 5.4. I hvilken grad var følgende vigtig for dit valg af valgfag på ungdomsuddannelsen?(n=1.111)
Faglige interesserPlaner om videregåendeuddannelseMuligheden for at få et højtkaraktergennemsnitVenners valgMin studievejleder igymnasiet/hf/hhx/htxFamilies forslag
72 %
14 %11 % 3 %
44 %
19 %
34 %
3%
20 %
19 %
54 %
8%I meget høj eller høj gradI nogen gradI mindre grad eller slet ikke
7 %17 %4%7%8%3%3%2%0%20%
67 %
10 %
77 %
12 %
Ved ikke/ikke relevant
79 %
11 %
Vejleder i grundskolen
83 %40%60%80%
12 %100%
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
16
Figur 5.5. Var der en kobling mellem dine valgfag og dine planer om en videregående uddannelse?(n=1.092)
100%8%90%Ved ikke80%70%60%50%40%30%20%10%0%46 %JaNej, jeg havde på det tidspunktikke specifikke planer om envideregående uddannelse46 %
Interviews med studievalgsvejledere og GS-koordinatorer viser som tidligere nævnt, at gymna-sieelevers muligheder for valg af valgfag efter valg af studieretning er yderst begrænsede. Enstudievalgsvejleder udtaler: "Ien del studieretninger er valg af valgfag en saga blot. Man kanmåske vælge mellem to forskellige fag. Den brede valgfagspalette er der ikke mange, der mø-der."Nedenstående figur illustrerer, hvor stor en andel af GSK-ansøgerne der i høj eller i meget højgrad har oplevet begrænsninger i forhold til at få henholdsvis nok fag på A-niveau, naturfagligefag, sproglige fag, humanistiske fag og samfundsvidenskabelige fag på deres gymnasiale uddan-nelse. Det ses, at især hf'ere har oplevet begrænsninger i forhold til at få tilstrækkeligt med fagpå A-niveau. Der er få htx'ere, der har behov for at supplere, men de htx'ere, der haft behov forat supplere, mangler især historie, samfundsfag eller 2. fremmedsprog på mindst B-niveau for atkunne søge om optagelse på humanistiske eller samfundsvidenskabelige videregående uddannel-ser. Blandt hhx'ere og stx'ere er det især naturvidenskabelige fag, som kursisterne har oplevetbegrænsninger i forhold til at få.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
17
Figur 5.6: Andel af GSK-ansøgere, der i høj eller i meget grad har oplevet begrænsninger i forholdtil at få nok fag på A-niveau, naturfaglige fag, sproglige fag, humanistiske fag eller samfunds-videnskabelige fag.
hf
36 %
16 %
24 %
14 % 12 %Fag på A-niveau
3%htx10 %
Naturfaglige fag30 %35 %19 %Sproglige fag
hhx
19 %
26 %
16 % 9 % 9 %
Humanistisk fagSamfundsvidenskabeligefag
stx
15 %
24 %
11 %11 % 10 %
Note: Respondenter har forholdt sig til hver af de fem mulige begrænsninger, og tallene kan derfor summeretil mere end 100 pct. (stx: n=680, hhx: n= 94, htx: n=37, hf: n=239).
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
18
6.
STRUKTURELLE FORHOLD I DE VIDEREGÅENDE UDDAN-NELSERHypotese 5 (skærpede adgangskrav)Skærpede adgangskrav medfører, at flere vælger/er nødt til at supplere i GSK-systemet. Engrundlæggende forklaring på den stigende tilgang til GSK-systemet er de skærpede uddannelses-krav til de videregående uddannelser. Med henblik på at belyse hypotesen har vi undersøgt:•••Hvor mange ansøgere der vil forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at kun-ne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse?Hvor mange ansøgere der mangler ét eller flere fag på et specifikt niveau for at kunnesøge optagelse på en konkret videregående uddannelse?I hvilket omfang er det adgangskrav forbundet med særlige uddannelser, der typisk med-fører behov for suppleringskurser?
6.1
Samlet set tegner der sig et billede af, at de skærpede adgangskrav udgør en central for-klaring.Der var en markant stigning i tilgangen til GSK i 2008/2009, hvilket stemmer overensmed indførelsen af de skærpede adgangskrav.Dertil kommer, at alle de interviewede GS-koordinatorer, studievalgsvejledere og rektorerpeger på de skærpede adgangskrav som værende den vigtigste forklaring. Det er isærspecifikke fagniveauer, kursisterne har behov for.
Som det fremgår af figur 3.1 ovenfor, var stigningen i GSK-ansøgere særlig markant i 2008-2009, hvor antallet af ansøgere steg fra 6.106 til 9.423. Det svarer til en stigning på 3.317 ansø-gere. Dette mønster stemmer overens med indførelsen af de skærpede adgangskrav på de vide-regående uddannelser.Dertil kommer, at GS-koordinatorer og studievalgsvejledere i næsten alle de gennemførte inter-views tilkendegiver, at skærpede adgangskrav er den væsentligste forklaring på stigningen i an-tallet af GSK-ansøgere. De nævner forholdet, allerede før de bliver præsenteret for hypotesen.Som en respondent udtrykker det:”Varder ingen specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser, var der intet behov forgymnasial supplering."
Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at 90 pct. af GSK-ansøgere manglede ét eller flerefag på et specifikt niveau, mens 17 pct. af GSK-ansøgerne ønskede at forbedre karakteren i etspecifikt fag, hvilket fremgår af figur 6.1 nedenfor.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
19
Figur 6.1: Hvor enig eller uenig er du med følgende udsagn om dit valg af gymnasiale supplerings-kurser? (n=1.083)100%90%80%70%60%64 %50%90 %40%30%20%10%0%Jeg ønskede at forbedre karakteren i etspecifikt fagJeg manglede ét eller flere fag på etspecifikt niveau7%17 %Hverken ellerMeget enig/enigVed ikkeMeget uenig/uenig13 %
2%6%2%
Endelig indikerer yderligere analyse, at ansøgerne typisk søger supplering til en bred vifte af vi-deregående uddannelser. Således fordeler GSK-ansøgerne i spørgeskemaundersøgelsen sig påflere end 100 forskellige uddannelser. Der er således kun ganske få uddannelser, der kan siges atvære typiske blandt GSK-ansøgere. Tabel 6.1 præsenterer GSK-ansøgernes relative fordeling påde fem mest udbredte videregående uddannelser blandt GSK-ansøgerne. GSK-ansøgernes forde-ling er desuden sammenlignet med fordelingen blandt samtlige ansøgere til de pågældende ud-dannelser. Som det fremgår af tabellen, udgør medicin den mest udbredte uddannelse, idet 14 %af GSK-ansøgerne angiver medicin som motivation for valg af supplering i GSK-systemet. Ande-len af GSK-ansøgere der søger supplering med henblik på at læse medicin er ligeledes større endden generelle søgning til studiet, hvor medicin udgør cirka 4 % af ansøgerne. Andelen af GSK-ansøgere er ligeledes overrepræsenteret på psykologi og til en vis grad idræt.Tabel 6.1 Fordeling af GSK-ansøgere på udvalgte videregående uddannelser
GSKMedicinPsykologiIdrætBiologiRUC sambas145533%%%%%
GenerelleAnsøgere4%2%1%1%1%
Tabel note: * KOT Oversigt – Ansøgernes 1. prioritet i 2011
Interviews understøtter til en vis grad dette billede. Flere peger på, at ingen uddannelser er over-repræsenterede i forhold til, hvor mange ansøgere de forskellige uddannelser har. Der er dogmange, der supplerer til medicin, men dette studium er samtidig et af de mest søgte studier iDanmark.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
20
6.2
Hypotese 6 (kendskab til adgangskrav)Studenternes manglende kendskab til og forståelse af adgangskravene medfører, at flere væl-ger/er nødt til at supplere i GSK-systemet. En anden relevant hypotese er, at eleverne ikke harden nødvendige forståelse af adgangskravene, hvorfor de ikke har taget de nødvendige fag somen del af deres gymnasiale uddannelse:•••Hvor og hvornår ansøgerne er stødt på information om adgangskravene?Hvor og hvornår ansøgerne i første omgang er blevet vejledt i forhold til adgangskrave-ne?I hvilket omfang ansøgerne har forholdt sig til adgangskravene i forhold til valg af studie-retning og valgfag?
Samlet set tegner der sig et billede af, at kendskab til adgangskrav udgør et forhold afbetydning. Størstedelen af eleverne kender først til adgangskravene forholdsvis sent ellerefter endt ungdomsuddannelse.
I alt 60 pct. af GSK-ansøgerne blev først opmærksom på adgangskravene efter 3. år på ung-domsuddannelse eller efter endt ungdomsuddannelse. Kendskabet etableres typisk via en hjem-meside (fx uddannelsesguiden.dk eller gsdanmark.dk) eller e-vejledningen.Studievalgsvejledere informerer gymnasieelever om adgangskravene til de videregående uddan-nelser. På Fyn kommer studievalgsvejlederne eksempelvis allerede ud på gymnasierne og oplysereleverne om adgangskravene, inden de træffer det endelige valg af studieretning. Det kan dogtænkes, at nogle elever alligevel ikke fastholder viden om adgangskravene, fordi de på daværen-de tidspunkt ikke er i stand til at forhold sig til dem. Størstedelen af eleverne ved ikke inden valgaf studieretning, hvilken videregående uddannelse de vil søge ind på, hvorfor det kan være sværtat forholde sig til adgangskravene.Figur 6.2: Hvornår blev du bekendt med adgangskravene til din videregående uddannelse?(n=1.055)
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%8%14 %11 %5%9%52 %Efter afslutning afungdomsuddannelsenSenere på ungdomsuddannelsen3. år på ungdomsuddannelsen2. år på ungdomsuddannelsen1. år på ungdomsuddannelsenFør jeg påbegyndteungdomsuddannelsen
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
21
Figur 6.3: Hvordan blev du bekendt med adgangskravene til din videregående uddannelse?(n=1.047)
En hjemmeside (fx uddannelsesguiden eller GSK-hjemmesiden)E-vejledningenEn vejleder (fx UU-vejleder eller vejleder i etStudievalgscenter)Andre studerende, venner eller kæresteAndetEn informationskampagneEt familiemedlemVed ikkeEn lærerEn GS-koordinator025 %20 %13 %8%4%4%2%2%1%1020
68 %
30
40
50
60
70
80
90
100
Note: Respondenter har haft mulighed for at afgive flere svar, hvorfor procentangivelser summerer over 100.
6.3
Hypotese 7 (tidligere årgange)Indførelsen af de skærpede adgangskrav har gjort det sværere for tidligere årgange (før 2008) atsøge ind på de videregående uddannelser, hvilket således kan medføre øget tilgang til GSK-systemet. Med henblik på at afdække hypotesen har Rambøll belyst følgende spørgsmål:••I hvilket omfang dimittendancienniteten blandt GSK-ansøgere er steget?Omfang af ansøgere med dimittendanciennitet før 2008 (sammenlignet med stigningen iGSK samlet set)?
Samlet set tegner der sig et billede af, at tidligere årganges søgning til GSK ikke udgør enforklaring. Andelen af GSK-ansøgere fra tidligere årgange ligger stabilt i perioden fra2006-2010. Således er der ingen indikation på, at tidligere årgange har haft betydning forudviklingen.
Udviklingen i GSK-ansøgernes dimittendanciennitet fremgår af figur 6.4 nedenfor.2Som detfremgår af figuren, er ansøgernes fordeling på anciennitet ensartet i perioden 2006-2010. Der ersåledes ingen indikation på, at en større andel af de tidligere årgange søger GSK efter indførelsenaf de skærpede adgangskrav. Cirka 23 pct. af GSK-ansøgerne i spørgeskemaundersøgelsen gen-nemførte deres ungdomsuddannelse inden 2008.Interviews bekræfter denne tendens, idet flere peger på, at det er ganske få fra de tidligere år-gange, der har taget GSK på grund af de skærpede adgangskrav.
2
Angivelse af startår følger kalenderåret. GSK-ansøgere, der har startet GSK i år 0, har således fulgt fag i sommeren eller
efteråret umiddelbart efter afslutning af deres gymnasiale uddannelse. Tilsvarende gælder det for GSK-ansøgere, der harstartet GSK i år 1, at de har fulgt fag i kalenderåret (forår, sommer og efterår) efter dimissionsåret.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
22
Figur 6.4. Andel af GSK-ansøgere der venter 0, 1, 2 eller over 2 år med at søge ind på GSK
100%90%31 %80%70%15 %60%50%25 %40%30%20%29 %10%0%2006Kilde: GSK-statistik.
27 %
25 %
24 %
27 %
14 %
16 %
14 %Over 2 år2 år
16 %28 %27 %
24 %
27 %
1 år0 år
33 %
32 %
32 %
31 %
2007
2008
2009
2010
6.4
Hypotese 8 (bonus og 2-års-regel)En nærliggende hypotese er, at introduktion af færdiggørelsesbonus og 2-års-reglen giver etincitament til tidlig studiestart. Således kan introduktion af færdiggørelsesbonus og 2-års-regelmedføre, at flere vælger/er nødt til at supplere i GSK-systemet inden for 2 år af den afsluttedegymnasiale uddannelse. Reglen gælder i år for de ansøgere, der har afsluttet deres gymnasialeuddannelse i 2009, 2010 og 2011. Med henblik på at belyse hypotesen undersøgte vi følgende:••I hvilket omfang andelen af ansøgere, der tager supplering i GSK i umiddelbar forlængel-se af afslutningen af deres gymnasiale uddannelse, er stigende?I hvilket omfang færdiggørelsesbonus og 2-års-reglen indgik i ansøgernes overvejelse ivalget af supplering i GSK (supplering i umiddelbar forlængelse af den gymnasiale ud-dannelse med henblik på tidlig studiestart)?
Samlet set tegner der sig et billede af, at bonus og 2-årsreglen ikke har haft nævneværdigbetydning for stigningen i GSK-systemet. Andelen af GSK-ansøgere, der tager GSK indenfor 2 år, ligger stabilt i perioden fra 2006-2010. Således er der ingen indikation på, at bo-nusreglen har haft betydning for udviklingen.
Da hovedparten af studenter også før indførelsen af 2-års-reglen påbegyndte en videregåendeuddannelse inden for to år, er det begrænset, hvor mange der tager GSK inden for 2 år, somellers ikke ville gøre det. Registerdata peger på, at andelen af kursister, der tager GSK inden forhenholdsvis 0, 1, 2 og mere end to år, har været konstant de seneste år (se figur 6.4 under hy-potese 7). Der er således ingen indikation på, at indførelsen af 2-års-reglen har haft nævnevær-dig betydning for stigningen i GSK-systemet.
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
23
7.7.1
STRUKTURELLE FORHOLD I GSK-SYSTEMETHypotese 9 (særlige hold for lærerstuderende)Oprettelsen af særlige GSK-hold for blandt andre lærerstuderende før linjefaget medfører, at flerevælger supplering i GSK-systemet.•Omfanget af kursister på GSK-hold for lærerstuderende, der ønsker at imødekomme nyekrav på læreruddannelsen om B-niveau til linjefag (sammenlignet med stigningen i GSKsamlet set)I hvilket omfang de særlige GSK-hold kan siges at tiltrække nye ansøgere?
•
Samlet set tegner der sig et billede af, at særlige hold for lærerstuderende ikke udgør enforklaring. De særlige hold vurderes at omfatte et begrænset antal GSK-ansøgere.
Ifølge interviews med GS-koordinatorer er det kun i nogle af GS-regionerne, at der oprettes sær-lige hold for lærerstuderende. Her har behovet for supplering til lærerstuderende ikke været såstort, som man indledningsvist havde forventet, hvorfor lærerstuderende ofte integreres på dealmindelige GSK-hold. Der er tale om et forholdsvis begrænset antal ekstra kursister.Flere af de interviewede peger dog på, at GSK-systemet over en årrække har overtaget kurserfra eksempelvis ingeniørhøjskoler, kurser fra VUC samt al supplering rettet mod naturvidenska-belige studier på universiteterne, hvilket medførte en ikke ubetydelig tilgang af kursister til GSK-systemet – især på sommerkurserne. Dette forhold kan være med til at forklare den dokumente-rede vækst i antallet af GSK-ansøgere, særligt i forhold til sommerkurserne. Eksempelvis harman i Århus haft cirka 644 GSK-ansøgere siden man i 2009 overtog en stor del af GSK til ingeni-ørhøjskolerne samt supplering rettet mod naturvidenskabelige studier på universiteterne.7.2Hypotese 10 (udvidelse af optagelsesberettigede)Udvidelsen af potentielle ansøgere til GSK med inklusion af unge med en erhvervsuddannelseplus mindst ét fag på C-niveau medfører, at flere vælger/er nødt til at supplere i GSK-systemet. Iforbindelse med afdækning af hypotesen har vi undersøgt:•Omfanget af ansøgere siden 2010 fra en erhvervsuddannelse (sammenlignet med stig-ningen i GSK samlet set).
Samlet set tegner der sig et billede af, at udvidelsen af de optagelsesberettigede ikke ud-gør en forklaring. Udvidelsen er ikke slået igennem endnu og kan derfor ikke have haftnævneværdig betydning for stigningen i GSK-systemet.
Blandt de interviewede GS-koordinatorer er der generelt enighed om, at udvidelsen ikke har haftden store betydning for antallet af GSK-ansøgere. Eksempelvis er der i Aarhus kun tale om 4-5personer årligt. Udvidelsens betydning for antallet af GSK-ansøgere på sigt kan ikke vurderes udfra det eksisterende datagrundlag.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
24
8.8.1
INDIVIDUELLE FORHOLD BLANDT MÅLGRUPPENHypotese 11 (uafklarede studenter)En mulig forklaring på stigningen i antallet af GSK-ansøgere er, atflere vælger mere end ét sup-pleringsfag, fordi de studiemæssigt er uafklarede.Der er dog ikke noget der tyder på at de stu-derende er blevet mere uafklarede og dermed heller ikke udgør en central forklaring på stignin-gen i antallet af GSK-kursister. Med henblik på at belyse hypotesen har Rambøll undersøgt:••I hvilket omfang flere vælger GSK, fordi de ikke ved, hvilken uddannelse de vil påbegyn-de?I hvilket omfang ansøgerne vælger supplering til mere end én uddannelse?
Samlet set tegner der sig et billede af, at uafklarede studerendes valg af GSK er megetbegrænset, og at det ikke kan siges at forklare, hvorfor flere vælger at supplere i GSK-systemet.Langt de fleste GSK-ansøgere vidste, hvilken uddannelse de ville starte på, da de ansøgteom suppleringskurset, alligevel har � af GSK-ansøgerne taget GSK-fag, der passer tilmere end en videregående uddannelse. Dette behøver dog ikke betyde andet, end at GSK-ansøgerne har et udpræget ønske om uddannelse. De interviewede peget således også på,at der er god overensstemmelse mellem de fag, som GSK-ansøgere, der vælger mere endét fag, vælger (fx matematik A og fysisk B). For at skulle kunne forklare stigningen i GSK-ansøgere skal der være en stigning i antallet af uafklarede. Dette vurderer ingen af re-spondenterne, at der er tale om.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at langt hovedparten af GSK-ansøgerne først fandt ud af, atdet var nødvendigt for dem at supplere med GSK efter afslutningen af deres ungdomsuddannelse(60 pct.). Generelt tegner der sig et billede af, at jo tættere på afslutningen af ungdomsuddan-nelsen de studerende kommer, desto flere er der, der finder frem til, at de har brug for at sup-plere gennem GSK. Således er det ikke et spørgsmål om, at de studerende ikke er afklarede, nårde vælger supplering, men at de først bliver bevidste om behovet i slutningen af ungdomsuddan-nelsen eller efterfølgende. Dette stemmer overens med en øget afklaring fra studievalget til val-get af valgfag (Hypotese 4)Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at 11 pct. af GSK-ansøgerne ikke vidste, hvilkenuddannelse de ville starte på, da de valgte suppleringskurser. Det er således ikke udbredt, atGSK-ansøgerne er uafklarede, når de vælger suppleringskurser. Til dette skal tilføjes at de stude-rende opfordres til at have flere uddannelsesprioriteter, når de vælger uddannelse, hvorfor derkan indgå flere uddannelser i vurdering af spørgsmålet.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
25
Figur 8.1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit valg af gymnasiale suppleringskur-ser? Jeg vidste ikke, hvilken uddannelse jeg ville starte på, men jeg ønskede at lave noget fagligt(n=1.075)100%10 %90%80%70%60%50%40%30%20%6%10%11 %0%73 %Ved ikke/ikke relevantMeget uenig/uenigHverken ellerMeget enig/enig
Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at en fjerdedel af kursisterne har taget GSK-fag tilmere end én videregående uddannelse. En forklaring på dette kan være, at de studerende har etstærkt ønske om at læse videre og dermed supplerer til flere forskellige uddannelser i ønsket omat komme ind på en af disse. En anden forklaring, der dog ikke stemmer overens med ovenstå-ende, er, at de er uafklarede omkring deres videre uddannelsesvalg, når de vælger supplerings-fag.Figur 8.2. Valgte du GSK-fag til mere end én uddannelse?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%27 %68 %Ved ikke/ikke relevantNejJa5%
Interviews med flere GS-koordinatorer peger på, at der er god overensstemmelse mellem de fag,som GSK-ansøgere, der vælger mere end ét fag, vælger (fx matematik A og fysisk B). En GS-koordinator forklarer:"Det typiske er, at elever, der vælger flere fag, fx vælger matematik og kemi eller fysik. Dethænger jo godt sammen med videre uddannelse (…) Der er ikke noget der tyder på, at de eruafklarede, når de søger om GSK."
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
26
En anden GS-koordinator forklarer dog, at der er en lille stigning i de ansøgere, hvis forskelligeønsker til kurser ’stritter’:"Det er måske en lille smule større end tidligere, men det er stadigvæk sådan, at langt de flesteer målrettede, og deres ansøgninger hænger fint sammen. Det er i marginalafdelingen, men derer dog flere end tidligere."I forhold til denne hypotese er det vigtigt at holde fast i, at for at skulle kunne forklare stigningeni GSK-ansøgere skal der være en stigning i antallet af uafklarede. Dette vurderer ingen af re-spondenterne, at der er tale om.8.2Hypotese 12 (økonomi)Økonomiske forhold forstået som SU-incitament medfører, at flere vælger flere fag i GSK. Medhenblik på at belyse hypotesen har Rambøll undersøgt:•I hvilket omfang kursisterne vælger flere fag på grund af muligheden for SU-støtte(mindst 16 timers undervisning om ugen i fag på positivlisten)?
Samlet set tegner der sig et billede af, at SU ikke har haft nævneværdig betydning forstigningen i GSK-systemet.
GSK-ansøgere kan i visse tilfælde være berettiget til SU.3Som det fremgår af figur 8.3 nedenfor,er det kun 5 pct. af GSK-ansøgerne, der valgte GSK på grund af muligheden for at få SU. Dertilkommer, at kun 14 pct. valgte flere fag på grund af muligheden for at modtage SU (se Figur8.4).Figur 8.3. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om dit valg af gymnasiale suppleringskur-ser? Det var ikke nødvendigt for mig at supplere, men jeg ønskede at få SU. (n=1.083)
100%10 %90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%6%5%80 %Ved ikke/ikke relevantMeget uenig/uenigHverken ellerMeget enig/enig
3
For at kunne få SU skal kursisten have”mindst16 timers undervisning om ugen og ikke have gennemført fagene på samme
niveau før. SU til karakterforbedring kan kun ske til fag og niveauer, som du har taget ud over din samlede eksamen (ekstraenkeltfag).” (www.gsdanmark.dk).
UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG
27
Figur 8.4. Valgte flere GSK-fag på grund af muligheden for at modtage SU?
100%90%80%70%60%
3%
83 %50%40%30%20%10%0%14 %
Ved ikke/ikke relevantNejJa
Interviews med GS-koordinatorer og studievalgsvejledere bekræfter, at det er få, der tager flerefag i GSK med det formål at modtage SU. En GS-koordinator siger følgende:"Deter forsvindende få, der får SU. Og tal viser, at det er få, der springer fra deres ene fag, efterde er blevet godkendt til at modtage SU. De, der tager to fag, er nødt til at gøre det i forhold tilstudiekravene."GS-koordinatorer påpeger, at de fleste GSK-ansøgere, der supplerer flere fag i GSK, har brug fordisse fag til deres videregående uddannelse (fx matematik A og fysik B til medicin).
1-1
BILAG 1Rambøll har i forbindelse med undersøgelsen indsamlet data fra en bred vifte af kvalitative ogkvantitative datakilder:•Registerdata•Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra GSK-systemet•Individuelle interviews blandt GS-koordinatorer•Individuelle interviews blandt vejledere fra Studievalg samt rektorer fra uddannelsesinsti-tutioner.En mere detaljeret beskrivelse af dataindsamlingsaktiviteterne fremgår af det følgende.RegisterdataFormålet med anvendelse af registerdata var at tegne et billede af udviklingen i ansøgningenog eventuelle ansøgningsmønstre i GSK-systemet over tid. Statistisk materiale blev indsamlet viaGS-koordinatorerne og Ministeriet for Børn og Undervisning (Statistikbanken). Følgende data blevindsamlet:•Tilgang og bestand til GSK-systemet (over tid)•Antal af dimittender fra gymnasiale uddannelser og ansøgere til de videregående uddan-nelser (over tid)•Antal og andel af GSK-ansøgere med dimittendanciennitet på (a) 1 år eller derunder, (b)2 år eller derunder eller (c) over 2 år (over tid)•Antal og andel af GSK-ansøgere med eksamen før 2008 (over tid).
Spørgeskemaundersøgelse blandt GSK-dimittender.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse dimittendernes progressionfrem mod valget af GSK, herunder hvornår de blev opmærksomme på behovetfor supplering, om de valgte GSK som supplering til én eller flere uddannelser, samthvad de vurderer som hovedårsag for valget af GSK.Rambøll gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit afden seneste årgang af GSK-kursister (kursister der tog en eller flere gymnasiale suppleringskur-ser i 2010-2011). Population blev udtrukket via GS-koordinatorernes administrative data. Deref-ter dannede Rambøll en bruttostikprøve på 2.024 personer ved tilfældig udvælgelse. Frem-gangsmåden i spørgeskemaundersøgelsen var som følger:1. Rambøll gennemførte først en pilottest blandt 5-10 udvalgte respondenter.2. Spørgeskemaundersøgelsen blev derefter gennemført med elektronisk selvudfyldelse viainternettet. Respondenterne modtog en e-mail med kort introduktion af undersøgelsensamt link til spørgeskema med personligt brugernavn og password.3. Rambøll anvendte telefonisk opfølgning til de respondenter, der ikke besvarede skemaetvia det elektroniske link4. Efter 5 uger lukkede Rambøll undersøgelsen og påbegyndte den endelige kvalitetssikringaf data.Besvarelsesprocenten fremgår af tabel 1 nedenfor. Som det fremgår af tabellen, er den endeligebesvarelsesprocent på 55,4 %. Ligeledes viser tabellen, at besvarelsesprocenten er særlig højUndersøgelse af GSK-ansøgernes valg
1-2
blandt GSK-ansøgere fra Niels Brock i København (64,2 %) og tilsvarende lavere blandt GSK-ansøgere i Odense (46,7 %). Endelig peger yderligere analyse på, at der en overrepræsentationafSTXstudenter i datasættet, mens dimittender fraHFogAndre uddannelserer underrepræsen-teret. Fordelingen af HHX og HTX dimittender i datasættet matcher fordelingen i populationen.Det vurderes dog ikke, at ovenstående overrepræsentation af respondenter fra Niels Brock ellerSTX har markant betydning for analysens hovedkonklusioner.Tabel 1. Besvarelsesprocent
BesvaretIkke besvaretI alt
KVUC ogGentofte53,6 %46,4 %662
NielsBrock64,2 %35,8 %383
Nørresundby55,0 %45,0 %251
Odense46,7 %53,4 %285
Aarhus56,2 %43,7 %443
I alt55,4 %44,6 %2.024
Interview med GS-koordinatorer.Formålet med at interviewe GS-koordinatorer var at kvalificere hypoteserne i undersøgelsen smatindsamle erfaringsbaserede vurderinger af de forhold, der har særlig betydning for antallet afGSK ansøgere. I forbindelse med undersøgelsen gennemførte Rambøll interviews med to koordi-natorer i opstartsfasen samt 5 interviews med GS-koordinatorer i selve dataindsamlingsfasen. Deindividuelle interviews blev gennemført ansigt-til-ansigt eller telefonisk og varede cirka 45-60minutter. Hypoteserne i undersøgelsen fungerede som afsæt for de gennemførte interviews.Interview med vejledere og rektorer.Formålet med at interviewe vejledere fra Studievalgscentre og udvalgte rektorer var at perspek-tivere de studerendes individuelle fortællinger om deres vej til GSK. Således kan både vejlederneog rektorerne informere undersøgelsen ved hjælp af erfaringsbaserede vurderinger af forhold ogfaktorer af betydning, herunder elevers valg af valgfag, studieretning og videregående uddannel-ser, indflydelsen af øget information og vejledning samt elevernes kendskab til og motivation forat vælge GSK. Rambøll gennemførte individuelle interview med 3 studievalgsvejledere og 2 rek-torer. På lige fod med interviews med GS-koordinatorerne blev interviews med vejledere og rek-torer gennemført ansigt-til-ansigt eller telefonisk og varede cirka 45-60 minutter. Hypoteserne iundersøgelsen fungerede som afsæt for de gennemførte interviews.
Undersøgelse af GSK-ansøgernes valg
