L 225 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring afSU-loven mv.Akademikerne har fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ud-dannelsesstøtte modtaget udkast til forslag om ændring af SU-loven mv.til høring. Akademikerne har udsendt lovudkastet til høring i medlems-organisationerne og skal på den baggrund fremkomme med bemærk-ninger.Akademikerne noterer sig, at der med SU-aftalen ikke er ændret på dengrundlæggende konstruktion af SU-systemet, der således også efterreformen har stipendium som grundkomponent med mulighed for sup-plerende studielån. I betragtning af, at ændringerne i SU-systemet ersket ud fra en politisk præmis om at finde besparelser, kan Akademiker-ne tilslutte sig de overordnede prioriteringer i SU-aftalen.Det er positivt, at forligskredsen netop har taget den omfattende evi-dens fra nationale og internationale studier ad notam. Studier der viser,at en omlægning af SU-systemet fra stipendium til studielån vil have enindbygget social skævhed og ville følgelig medføre en forringelse af densociale mobilitet i uddannelsessystemet.Akademikerne er således glad for, at et bredt folketingsflertal har ønsketat bevare princippet om, at alle med evner og motivation skal kunneuddanne sig uafhængigt af økonomisk og social baggrund.Det er derfor også med en vis bekymring, at Akademikerne erfarer, atdet af aftaleteksten fremgår, at forligspartierne forpligter sig til, i tilfæl-de af at antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU udvikler sig istørre omfang, i sidste ende forpligtes til – om nødvendigt – at omlæggeSU-systemet. Akademikerne skal på det kraftigste advare mod, at manlader sig friste til et opgør med et af de mest fundamentale velfærds-principper, nemlig princippet om lige adgang til videregående uddannel-se, af hensyn til udefrakommende forhold.Udover at bidrage med besparelser, har reformen ligeledes til hensigt attilskynde de studerende til hurtigere studiegennemførelse, herunder at

skabe incitament hos universiteterne og de andre videregående uddan-nelsesinstitutioner til at understøtte de studerende i hurtigere studie-fremdrift.Akademikerne må desværre konstatere, at det meget gennemgribendetiltag om, at den studerende fremover kun kan være seks måneder for-sinket før SU-udbetalingerne ophører, endnu ikke er udfoldet, hverken ilovudkast eller i aftaleteksten.Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at det øgedekrav til de studerendes studiefremdrift ikke kræver lovændring, mengennemføres ved ændring af SU-bekendtgørelsen. Akademikerne skalderfor tage et generelt forbehold for denne del af reformen, og advaremod en udmøntning, der fører til øget risiko for frafald og niveausænk-ning af uddannelserne.I det hele taget er der tale om en ganske kompleks reform af SU-systemet, herunder rammerne for studiegennemførelse. Akademikerneskal derfor anbefale, at effekterne af SU-reformen, herunder de ændre-de rammer for studiefremdrift og -gennemførelse, bliver genstand for engrundig evaluering tre år efter lovens ikrafttrædelse. Særligt i forhold tilat få afdækket effekterne i forhold til frafald og social mobilitet, menogså en evaluering af konsekvenserne for kvaliteten og niveauet af ud-dannelserne som konsekvens af de ændrede rammer for studiegennem-førelse.Med venlig hilsenBirgit BangskjærD: 22495855E: [email protected]

Til lovforslagets § 1, nr. 1 (og til bemærkningerne s. 20).Nævnet har tidligere behandlet en sag, hvor nævnet fandt, at der var tilstrækkelig hjemmel i SU-loven til at træffeafgørelse om SU i ferieperioden. Den uklarhed, der måtte have været, bliver nu præciseret ved en udtrykkeligbestemmelse i loven.Til bemærkningerne til lovforslagets § 1, pkt. 10 (udkastets s. 29 øverst).Ankenævnet skal bemærke, at det må være uddannelsessøgende, som får SUinden forklippekortet, som omfattesaf bestemmelsen i SU-lovens § 17, stk. 1.Til lovbemærkningerne s. 14:Ankenævnet bemærker til lovforslagets § 1, pkt. 18, at nævnet i to principielle sager har truffet afgørelse om, at SU-lovens § 25, stk. 2, skal forstås således, at det er en forudsætning ved anvendelsen af bestemmelsen, at forældrenehar haft forsørgerpligten over den studerende. Nævnet afgjorde i sagerne, at de studerende, som før det fyldte 18.år ikke var blevet forsørgede af deres (stadig levende) forældre, ikke falder ind under reglerne om forældreindkomstved beregning af tillæg.Til lovforslagets § 1, pkt. 31.Nævnet bemærker, at det falder inden for nævnets kompetenceområde at træffe afgørelse i sager, hvor der erklaget over fastsættelsen af sådanne gebyrer. Ankenævnet forudsætter, at der ved lovændringen ikke tilsigtesnogen ændring heri.Til lovforslagets § 1, pkt. 27.Ankenævnet bemærker, at præcisering heraf vil medvirke til at gøre retsgrundlaget mere gennemskueligt.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende iungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen tilStatens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende,ændret statsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar.Danmarks Vejlederforening finder overordnet de foreslåede ændringer udmærkede. Dels er derstrammet op i forhold til evt. udnyttelse af SU-systemet, og dels er der taget hensyn til de eleversom måtte bo langt fra en ungdomsuddannelse og har udgifter til transport.Vi finder det også fornuftigt, at det fremover bliver muligt at få SU til højst femungdomsuddannelser.Stramningerne giver selvfølgelig anledning til at pointere, at det er vigtigt at der finder enprofessionel vejledning sted både før og under den unges uddannelsesforløb, da den unges valgkan få uheldige økonomiske konsekvenser for dem.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videre-gående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddan-nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser har frem-sendt forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til stude-rende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannel-sessøgende i ungdomsuddannelser i høring.Lovudkastet er en opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem regeringen(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om reform afSU-systemet og rammerne for studiegennemførelse.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter forslaget om SU til højst fem ung-domsuddannelser.Derudover har DA ingen bemærkninger til lovforslaget, idet det i øvrigt falderuden for det område, som DA dækker på uddannelsesområdet.Med venlig hilsenDANSK ARBEJDSGIVERFORENING13. maj 2013SNHDok ID: 25793

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lovom befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lovom befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til StatensUddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjem-meboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til be-fordringsgodtgørelse m.v.)Generelle bemærkningerSU-aftalen har til formål at få de studerende hurtigere gennem systemet, og det er der hårdt brugfor, da danske studerende er blandt de langsomste i OECD og samtidig bruger mindst tid på stu-dier og studiejob sammenlignet med resten af EU.Den brede aftale er et vigtigt og anerkendelsesværdigt politisk opgør med verdens dyreste SU-system, selvom Dansk Erhverv havde håbet på, at der var blevet skåret endnu dybere i verdensmest generøse studiestøtte – eksempelvis ved at afskaffe ”cafépengene”, ”fjumreåret” og adgangentil SU til mere end 3 ungdomsuddannelser. Vi kvitterer dog for, at partierne har fundet yderligere200 millioner kr. i SU-systemet via fremrykket dæmpet satsregulering i forhold til regeringensoprindelige udspil.Dansk Erhverv hæfter sig ved, at aftalen er indgået af en bred kreds af partier, hvilket borger foren langtidsholdbar aftale, som dog ikke bør sande fuldstændig til. Gratis uddannelse og høj SU erlangt fra hvermandseje i de lande, vi til daglig konkurrerer med, så af hensyn til erhvervslivetsvækstmuligheder på lidt længere sigt opfordrer Dansk Erhverv til, at SU-systemet om få år igenunderkastes et kritisk eftersyn.Med venlig hilsen

DM (Dansk Magisterforening) har med tak modtaget udkast til revision af diverse love som følge af de politiske forligom revision af SU, ændrede regler om eksamenstilmelding m.v. i høring.Foreningen har følgende kommentarer til de modtagne lovforslag:For det første er DM modstander af beskæringer af SU. Danmark har hidtil været et land, som har været langtfremme i forhold til at have et studiestøtte system, som har reduceret de økonomiske forhindringer for allekvalificerede til at starte på en videregående uddannelse. Det er ikke længere siden en ved regeringens tiltræden, atbl.a. Uddannelsesministeren karakteriserede SU som en stor succes, som ikke skulle røres. Dette er en karakteristik,som DM er enig i, og derfor kan foreningen ikke anbefale, at den påtænkte revision gennemføres. Danmark harstadig brug for en så veluddannet befolkning som muligt, og regeringens mål om, at 60 % af en ungdomsårgang skalgennemføre en videregående uddannelse vil blive sværere opnåeligt, hvis den påtænkte reform afuddannelsesstøtten gennemføres.Dette vil også være til stor skade for en mere ligelig social rekruttering og dermed i direkte modsætning til deintentioner i Bologna-samarbejdet, som regeringen har tilsluttet sig, om at arbejde for mere ligelig socialrekruttering. Målsætningerne i det seneste ministerkommuniké fra Bukarest i 2012 understreger den socialedimension af videregående uddannelser som en vigtig målsætning og prioritering indtil den næsteministerkonference i 2015. Lovforslaget her går direkte imod denne europæiske målsætning.For det andet, er DM heller ikke tilhænger af, at der gennemføres centrale regler for eksamenstilmelding,studieaktivitet og meritoverførsler. Der er her tale om en ensretning af studieaktiviteten efter kun én mulig model,hvilket ikke er fremmende for indførelse af øget fleksibilitet i uddannelsessystemet. Samtidig er der tale om enunderminering af institutionernes muligheder for selv at tilrettelægge rammerne for studieaktivitet ogeksamensafvikling, så der er den bedste sammenhæng mellem undervisningsforløb og den efterfølgendeeksamination.Der kan således udpeges en hel del uhensigtsmæssigheder, hvoraf følgende skal fremhæves:Kravet om obligatorisk tilmelding til fag og prøver begrænser de studerendes muligheder for selv at præge deresstudium f.eks. gennem praktik og udlandsophold.Det står hen i det uvisse, hvad den studerende skal gøre, når vedkommende dumper, og dermed ikke har mulighedfor at fortsætte på fag, som kræver bestået eksamen i et andet fag. Der er trods alt ikke sikkerhed for, at en hurtigom-eksamination vil kunne løse dette problem.Kravet om, at man skal være 100 % studieaktiv, kan i sig virke kontraproduktivt i forhold til at fremmestudieafslutning tættere på normeret tid. En deltidsstuderende er trods alt stadig er mere studieaktiv end enstuderende på orlov, og som deltidsstuderende bevarer man desuden tilknytningen til universitetet.Med en stærkt øget differentiering i studenterpopulationen er en ensretning og “one-size-fits-all" tænkning i direktemodstrid med ønsker om fleksible uddannelser og størst mulig hensyn til de studerende og deres behov - underhensyn til paradigmet om øget studenter centreret undervisning.For det tredje, er der ikke forskningsmæssigt belæg for antagelsen om, at øget strømligning, hurtigere studiestartm.v. har en positiv effekt på gennemførelse og den samlede studietid - endsige på kvaliteten af uddannelserne.1

Tværtimod er der forskning, som viser, at sandsynligheden for hurtigere gennemførelse øges betydeligt, hvis der eren pause på et par år mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. desuden er en overskridelse afden normerede studietid ikke altid et udtryk for at den studerende “fjumrer”, men kan være en mulighed for fagligfordybelse og/eller ønske om øget fleksibilitet i forhold til studier i udlandet. Dette vil ikke længere være muligt, hvislovforslagene gennemføres uændret.Konkluderende kan DM støtte, at der er så stor fleksibilitet i de videregående uddannelser, som det fagligt kanforsvares, og at studiestøtten også fremover skal være på et niveau, så det ikke er økonomi, som afskærerkvalificerede studerende fra at starte på et studium, som deres evner kvalificerer dem til.DM er modstander af reduktioner af institutionernes selvbestemmelse og indførelse af ministerielle bestemmelser,som i høj grad kan forudses at medføre et øget bureaukrati på de videregående uddannelsesinstitutioner. F. eks. kandet forudses, at den obligatoriske tilmelding vil generere langt flere dispensationsansøgninger og kræve en stærktforøget sagsbehandlingsindsats.På denne baggrund vil DM befale, at de fremsendte lovforslag ikke gennemføres i den foreliggende form.

I Danske Erhvervsskoler har vi med interesse fulgt regeringens oplæg til en reform af SU-systemet,og vi er generelt helt enige i den målretning af systemet, der lægges op til. Tilsvarende kan vitilslutte os ambitionen om at flytte rundt på ressourcerne, så der bliver bedre mulighed for, atvores børn og unge bliver den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.Som bekendt beskæftiger de danske erhvervsskoler sig både med erhvervsuddannelser og medgymnasiale uddannelser, som i væsentlighed er uddannelser med adresse til den private sektor, ogsom derfor er centrale for udviklingen af det danske samfund. Oplægget til SU-reformen berørerbegge uddannelsesområder, dog med væsentlig forskellig effekt.Det er fint, at eleverne fra hhx og htx tilskyndes til at tage en mere direkte vej til videreuddannelse,og her er vores gymnasiale uddannelser allerede godt på vej.Men det bekymrer os, at forslaget om at unge, der kommer sent i gang med deres videreuddannelsefår strammet deres SU-vilkår over en kam. Forslaget tager tilsyneladende udgangspunkt istudenternes vej til videreuddannelse, men man rammer samtidig eleverne fraerhvervsuddannelserne og deres vej til videreuddannelserne fx på erhvervsakademierne. Der tagesheller ikke hensyn til erhvervsuddannelseselever med EUX og deres eventuelle beskæftigelse indenvidereuddannelse.En elektriker, der efter 3 – 4 år på arbejdsmarkedet vil videreuddanne sig til el-installatør, vil kunnekombinere en dyb og erfaringsbaseret faglighed med en teoretisk videreuddannelse. Han vil ikke havespildt sin tid, og han vil være meget attraktiv i en virksomhed, fordi han kan kombinere teori ogpraktik. Derfor syntes vi, at det er urimeligt at han får forringet sine videreuddannelsesmuligheder.Vi foreslå derfor, at der etableres en fremtidig SU-ordning, hvor der tages udgangspunkt i, atdet danske samfund har brug for at understøtte erhvervsuddannelserne, herunder EUX, og atvilkårene for elever fra erhvervsuddannelse, der ønsker videregående uddannelse lettes frem forstrammes, som det fremgår af SU-udspillet.Med venlig hilsenPeter AmstrupFormand for Danske Erhvervsskoler-Lederne

Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings svar til’’Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lovom befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat tiluddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger iadgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende,ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)Generelt om reformenI Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi i mod besparelser på uddannelse og kæmper for en SU,der er til at leve af. Den SU-reform, der blev vedtaget i april 2013 er en kontant besparelse på elever ogstuderendes levevilkår. Det vil have alvorlige konsekvenser for alle de unge, der i dag og fremover skalgennemføre en uddannelse i Danmark.Regeringens har en række målsætninger på uddannelsesområdet, heriblandt målet om at 95 % skal have enungdomsuddannelse, at vi skal være den bedst uddannede generation nogensinde og at uligheden iuddannelsessystemet skal fjernes.For at sikre, at de målsætninger kan opfyldes, er det nødvendigt, at der er en klar sammenhæng mellemmålsætningerne og de midler der bliver afsat til uddannelse. For det betaler sig, at investere i uddannelse.Danmarks investeringer i uddannelse giver resultater. Højtuddannede undgår i højere grad ledighed ogforbliver beskæftiget under den økonomiske krise. Det viser OECD’s publikation Education at a Glance2012.1I Danske Gymansieelevers Sammenslutning mener vi ikke, at der er sammenhæng mellem regeringens SU-reform og regeringens uddannelsesmålsætninger. Endvidere stiller vi os kritiske overfor den generelletendens til, at uddannelse bliver økonomisk underprioriteret i en tid hvor ledigheden er høj. Som det ogsåpåpeges i ovenstående afsnit, viser adskillelige undersøgelser, at uddannelse er vejen ud af krisen.Det kan derudover vække undren, at regingen og uddannelsesministeren ikke har lyttet mere til de, afministeren selv, nedsatte rådgivende organer i forhold til SU-spørgsmål. Allerede inden reformforslagetblev fremlagt, udtrykte SU-rådet følgende i sit indspark til en hurtigere-igennem-reform: ’’SU-rådetopfordrer til ikke at skære i SU-satserne og ej heller skære i det antal år, de studerende har mulighed for atmodtage støtte.’’ Senere, d. 8. marts fremgår det af referatet af et møde i SU-rådet at ’’rådet er stadigbekymret for, at reformen vil risikere at få en social slagside.’’Både ministerens rådgivende organer, bl.a. SU-rådet og Gymnasierådet samt elev- ogstudenterorganisationer, er bekymrede for, hvilke konsekvenser SU-reformen vil have for elever ogstuderende. Det er vores opfattelse, at SU-reformen ændrer væsentligt i det nuværende SU-system ogderudover berører en række områder ikke blot økonomisk, men også fagligt. Dette gælder i særdeleshedforslaget om at ændre i reglerne for GSK-kurser.Ændring i reglerne om støttetidForslaget om, at fjerne det sjette SU-år for studerende, der bruger over to år om at komme fra deresungdomsuddannelse til en videregående uddannelse, vil ramme socialt skævt. Derudover vil forslaget vilmedvirke til at presse de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Hvilket må siges, at være en dårligprioritering i en tid, hvor det økonomisk set, er bedre at fastholde unge i uddannelse, i stedet for at deender på overførselsindkomster.Det er vigtigt, at de unge, har gode forudsætninger for at søge ind på en videregående uddannelse. I stedetfor at straffe de elever, der starter på en ungdomsuddannelse mere end 2 år efter afsluttet

ungdomsuddannelse, skal der sættes ind med mere og bedre studie- og overgangsvejledning og bedremuligheder for brobygning og studiepraktik. Dette vil sikre, at flere unge starter hurtigere på envideregående uddannelse samt, at frafaldet og omvalget i de videregående uddannelser mindskes.Forslaget vil især ramme de uddannelsesfremmede unge hårdt. Unge hvis forældre ikke har envideregående uddannelse, har større tendens til heller ikke selv at få en lang uddannelse. 39 % af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, har heller ikke selv har fået det.2Samtidig kommer knap hver fjerde studerende på de lange videregående uddannelser fra hjem, hvormindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse.3Vi er derudover bekymrede for, at udsigtentil at skulle stifte gæld i tilfælde af forsinkelser i de videregående uddannelser, vil bidrage til at afskrækkeen gruppe unge fra at starte på en lang videregående uddannelse.Det er vigtigt, at vi sikrer at unges uddannelse ikke bestemmes af forældrenes uddannelsesniveau. Hvis viskal bryde med den sociale arv i uddannelsessystemet, er vi nødt til at sikre at alle unge har lige vilkår atsøge ind på. Økonomisk og tidsmæssigt pres, vil have alvorlige negative konsekvenser for en stor gruppeuddannelsesfremmede unges valg af og mulighed for at gennemføre en uddannelse.Desuden vil forslaget presse de unge, der er tvunget til at tage suppleringskurser. De ændrede regler forGSK-kurser betyder, at kursister fremover vil være et helt år eller mere om at tage tre manglende niveauer,idet de vil kunne tage ét niveau i forbindelse med hver eksamenstermin (vintertermin og sommertermin).De unge, der ikke direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse, er afklarede med deres valg af videregåendeuddannelse, vil derudover i høj opleve et øget tidspres, hvis supplering er nødvendig for at de kan søge indpå en videregående uddannelse.Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)I dag er mere end 11.000 studenter tvunget til at tage suppleringskurser, før de kan starte på envideregående uddannelse. Dette skyldes i høj grad den manglende sammenhæng mellem de fag ogstudieretninger der udbydes samt indførelsen af specifikke adgangskrav i 2008/2009.Derfor mener vi i Danske Gymnasielevers Sammenslutning, at man i stedet for at straffe eleverne for atsystemet er usammenhængende, burde sikre at der er sammenhæng mellem de gymnasiale uddannelserog adgangskravene på de videregående uddannelser.Forsalget vil ramme især de socialt og bogligt svage elever. Disse vil ikke have samme forudsætninger for atgennemgå pensum i et suppleringsfag på 3-6 uger, som elever der er fagligt stærke. Det er vigtigt ateleverne ikke blot presses igennem kurserne for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, menat de faktisk har mulighed for at arbejde dybdegående med stoffet, så de bliver dygtige til faget.Det er især HF-kursister, der rammes af reglen, idet der på HF er færre, der har højniveaufag, matematik bsamt 2. fremmedsprog. For denne gruppe elever, kan det blive meget problematisk at skulle gennemførederes supplering som turbokurser. Dette gælder eksempelvis elever, der skal læse 2. fremmedsprog 0-b pået turbokursus. Vi ser det som en faglig forringelse, at de unge tvinges til at lære fag på 2-6 uger, dernormalt tager et helt år. Det er ikke optimalt i forhold til det faglige udbytte, hverken for eleverne, lærerneeller de uddannelsesinstitutioner, der modtager eleverne.I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er vi meget bekymrede for, at de nye regler for GSK vil haveden modsatte effekt end ønsket. Vi tror ikke, at det vil få de unge hurtigere igennem, specielt grundet, atder kun er 2 eksamensterminer årligt (udover sygeeksamen). Derudover frygter vi, at elever der har fagligeudfordringer, vil falde fra undervejs eller helt undlade at søge ind på GSK.

Vi tror på, at bedre vejledning i de gymnasiale uddannelser, en øremærkning af studieretningerne i STXsamt en gennemgang af de specifikke adgangskrav, vil kunne få de unge både hurtigere og bedre igennem.Dette bekræftes i en rapport om GSK-ansøgernes valg fra 2011 foretaget af Rambøll forundervisningsministeriet. Resultaterne af denne rapport taler sit tydeligt sprog, og bekræfter at antallet afGSK-kursister kan minskes bl.a. ved at vejlede eleverne bedre, mens de er i de gymnasiale uddannelser.SU til højst fem ungdomsuddannelserLige nu mangler ca. 11.000 elever en praktikplads, og har derfor ikke mulighed for at gennemføre denuddannelse de er startet på. Det betyder, at mange unge er tvunget til at skifte uddannelse eller helt atfalde fra. Samtidig er studievejledningen mangelfuld og mange unge har aldrig mødt deres vejleder. Det erabsurd at regeringen vælger at straffe de unge, der gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse, fordiregeringen endnu ikke taget hånd om praktikpladsproblematikken.Derudover vil forslaget ramme de unge, der har sociale eller psykiske problemer. Hvis ikke der bliver tagethånd om den gruppe unge, vil forslaget bidrage til, at en gruppe unge, der i forvejen har stor risiko for ikkeat gennemføre eller falde fra, aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse.At sætte en begrænsning på, hvor mange ungdomsuddannelser, unge kan påbegynde, kan blive englidebane. Venstre foreslog under SU-forhandlingerne, at grænsen skulle være 3 påbegyndteungdomsuddannelser. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er vi bekymrede for, at grænsen på sigtvil blive nedsat, således at den vil ramme endnu flere unge.Endelig er det skræmmende, at et enkelt fag på HF, tæller som en påbegyndt ungdomsuddannelse, såfremtder er mere end 23 ugentlige undervisningstimer med SU. Dette betyder, at man lynhurtigt kan rammeloftet for 5 ungdomsuddannelser, selvom man blot har taget et enkelt eller to fag som HF-enkeltfag.Det er derudover vigtigt at understrege, at den gråzone der er i forhold til, hvorvidt et skift fra etgymnasium til et andet (uden afbrydelse) tæller som ny påbegyndelse. Her er det DGS’ klare holdning, at etskoleskift ikke skal tælle som en ny påbegyndelse, idet eleven ikke forlænger uddannelsen ved at skifteundervejs.I stedet for at skabe barrierer for de unge, skal vi sikre at der er ordentlig vejledning til alle og at der er etrelevant uddannelsestilbud til alle. I dag er der en del unge, som efter folkeskolen bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, er funktionelle analfabeter eller har andre udfordringer, der gør det svært atgennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Disse unge ender med at cykle rundt i systemet, fordi derikke er et relevant tilbud til dem. Det er vores håb, at regeringen i forbindelse med den nye FLEX-uddannelse, vil have denne gruppe unge i tankerne.Ændret SU til hjemmeboendeForslaget om at skære i SU’en for de hjemmeboende, forringer levevilkårene for alle hjemmeboende eleverog studerende. Samtidig med, at der skæres i SU’en har brugerbetalingen på ungdoms- og videregåendeuddannelser de sidste par år været stødt stigende. SU’en er i forvejen den laveste overførselsindkomst iDanmark og derfor betyder selv mindre besparelser meget for elever og studerendes levevilkår.Besparelserne på den hjemmeboende SU vil ramme socialt skævt. Børn af forældre der har en lavindkomst, har ringere mulighed for at gennemføre en uddannelse end børn med forældre, der har en højindkomst, ifølge Danmarks Statistik. Desuden vil elever og studerende, der er fagligt udfordrede, havestørre risiko for at falde fra, fordi det økonomiske pres øges og de dermed kan have svært ved at betale forbasale nødvendigheder derhjemme og i forbindelse med uddannelsen.

Desuden ved vi, at mange unge betaler husleje for at bo hjemme, bl.a. for at bidrage til, at familiensøkonomi kan hænge sammen.4Når børnepengene frafalder, er mange familier afhængige af at deres børnbidrager økonomisk til husholdningen. Samtidig står mange voksne uden job pga. krisen og det er med til atskabe et yderligere pres på de familier, der i forvejen har mindst.Når alle hjemmeboende elever og studerende får mindre i SU, vil flere skulle bruge mere tid påerhvervsarbejde, og vil derfor have mindre tid til at koncentrere sig om deres uddannelse. Desuden er derstor mangel på studiejobs og derfor vil rigtig mange unge blive ramt meget alvorligt af en kontantbesparelse på SU’en. Økonomisk pres gør hverken elever og studerende hurtigere eller dygtigere, menskaber til gengæld en social skævvridning i vores uddannelsessystem.Afdæmpet satsregulering af SUEn afdæmpet statsregulering af SU’en vil have stor økonomisk betydning for elever og studerendeslevevilkår. Hvis SU’en fremover stiger mindre end i dag, vil elever og studerende blive endnu mereøkonomisk pressede. Det betyder, at flere skal tage erhvervsarbejde ved siden af studierne, hvilket er en afde væsentlige årsager, til at studerende i dag forsinkes. Hvis SU’en udhules og forskellen mellem SU-beløbet og almindelige lønninger øges, mister SU’en sin købekraft, og studerende får endnu sværere ved atbetale for husleje, mad, brugerbetaling på uddannelsen osv.KonklusionAfslutningsvis er det Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings holdning, at vi er i mod enhver forringelseaf SU’en, da vi ser det som en forringelse af det samlede uddannelsessystem. Vi ærger os over, atregeringen med SU-reformen bryder med sine egne målsætninger. Vi ved, at uddannelse er vejen frem ogdet der skal sikre det danske samfund i fremtiden. Derfor er det helt essentielt, at elever og studerende harmulighed for at gennemføre en uddannelse.Vi ser det som en nødvendighed at investere i uddannelse, frem for at spare. De investeringer vi foretagernu, vil have positive effekter fremadrettet og et positivt økonomisk afkast på længere sigt. Det er vigtigt, atvi har en veluddannet ungdom i Danmark og det får vi kun, hvis vi sikrer, at vi har et uddannelsessystem derer sammenhængende og af høj kvalitet.Vedhæftet kan I finde elevorganisationernes bud på, hvordan vi skaber et bedre uddannelsessystem oghvordan vi i stedet for at skære i elever og studerendes levevilkår, kan sikre et system, der er effektivt oggør elever og studerende så dygtige som muligt. Forslaget er fremlagt for både uddannelsesministeren ogundervisningsministeren samt ordførerne på ungdomsuddannelsesområdet.Kildehenvisninger:1234

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. forslagtil lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat tilstuderende mv.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at afgive bemærkninger tildenne høring.Begrænsninger i mulighed for 12 måneders ekstra SU-klipDH har påpeget, at forslaget om at give mulighed for at få 12 måneders ekstra SU kunnevære problematisk ift. personer med handicap, der som følge af handicap eller forhold irelation til handicap ikke har mulighed for at påbegynde en videregående uddannelse indenfor de to år. DH mener som udgangspunkt, at man skal være påpasselig med at forsøge atsikre lige muligheder gennem dispensation som redskab. Dispensationsordninger kan væreforbundet med manglende ligeværdighed på studiet og kan give anledning til betydeligusikkerhed hos den studerende med handicap. Derfor vil DH opfordre til, at man i stedet fordispensation,kan give mulighed forundtagelsefra reglerne, for den gruppe af personer medhandicap, der kan dokumentere, at de på grund af længerevarende sygdom, herunder særligeforhold i tilknytning til et handicap og kronisk sygdom ikke har haft mulighed for atpåbegynde uddannelsen inden for de to år.Det er udmærket, at andre handicaprelaterede omstændigheder, som eksempelvismanglende hjælpemidler, nævnes i bemærkninger til loven som årsag til dispensation. Dogfinder DH også her, at personer med handicap skal kunne undtages fra denne begrænsningaf antallet af SU-klip, frem for at de skal kunne få dispensation.Regel om højst 6 måneders forsinkelse på studiet giver bagslagDette lovudkast skal ses i sammenhæng med udkastet til ændring af lov om ændring afuniversitetsloven, mv. som DH ligeledes har afgivet høringssvar til. Kravet om fremdriftbetyder, at muligheden for at melde fra til prøver afskaffes, og at den studerende misterretten til SU. Forslaget betyder, at alle studerende fremover skal kunne tage 30 ECTS-pointpr. semester, og at studerende automatisk er tilmeldt alle prøver/eksaminer. Hvis enstuderende melder fra til prøve/eksamen, mistes et forsøg ud af de tre forsøg, den studerende

har. Det kan ende med, at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen, hvis denstuderende ikke kan gennemføre uddannelsen i dette tempo.DH er ikke i tvivl om, at dette forslag vil få meget negativ indvirkning på studerende medhandicap, der netop på grund af deres handicap bruger længere tid på at studere. Mange erikke i stand til at holde den kadence på studiet, som de øvrige studerende følger, og måderfor eksempelvis fravælge et fag eller en eksamenUanset hvor meget den studerende gerne vil øge studiehastigheden for at kunne gennemførestudiet på normeret tid – og endda kunne ønske at gennemføre studiet hurtigere – vil detvære uden for rækkevidde for en stor gruppe studerende med handicap. Det kan hverkenrigide regler om fremdrift eller udsigt til en rar bonus ændre på.Afledt af dette krav om fremdrift kan uddannelsessøgende fremover højst være seksmåneder forsinket, før udbetaling af SU stoppes. Denne regelændring gennemføres vedændring af SU-bekendtgørelsen. DH vil dog her advare mod at gennemføre denne ændringaf SU systemet. DH anser det for overvejende sandsynligt, at der vil være studerende medhandicap, der vil blive forsinket i mere end 6 måneder som følge af handicap eller forhold irelation hertil, fx forværring af helbredstilstanden, hospitalsindlæggelse, genoptræning ellerkontrol. Såfremt SU-udbetalingen standses som følge af forsinkelser i studiet, kan det iværste fald betyde, at personer med handicap må opgive at gennemføre en videregåendeuddannelse, som følge af rigide regler om fremdrift. Det kan ingen have en interesse i. DHmener derfor, at det er helt afgørende, at personer med handicap og kroniske sygdommeundtages fra dette krav om fremdrift.SU på baggrund af den faktiske evne til at kunne studereFor nogle studerende med handicap er muligheden for 12 måneders ekstra SU oven i dennormerede studietid end ikke tilstrækkeligt for at kunne komme igennem uddannelsen. Vived, at nogle studerende med handicap har et meget stort tidsforbrug på medicinering,hospitalskontrol og jævnlige hospitalsindlæggelser i forbindelse med behandlingen afhandicap/sygdom. Alt dette tager tid og kræfter fra studietiden og giver derfor oftestforsinkelser i studiet.Studerende, der kan dokumentere, at deres funktionsnedsættelse giver et begrundet behovfor yderligere tid, skal selvfølgelig ikke forhindres i at tage en videregående uddannelse.DH vil derfor opfordre til, at der med denne SU reform gives mulighed for at giveyderligere tid til de studerende med handicap, der har behov herfor. Tildeling af antallet afSU-klip skal ske på baggrund af den faktiske evne til at kunne studere, og der skal være SUtil hele studieperioden. Derfor må den nye lovgivning indeholde de nødvendigedispensationsmuligheder, så der kan dispenseres med baggrund i den studerendes handicap.Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurserIfølge HF-bekendtgørelsen kan lederen på HF-kurser tillade, at kursister, der på grund afhandicap ikke har mulighed for at følge et ordinært toårigt forløb, udstrækker det toårige

Målgruppen for SU-handicaptillæg skal justeresEndelig vil DH opfordre til, at denne reform af SU systemet benyttes som anledning til atjustere målgruppen for SU handicaptillæg, så studerende, der ikke kan have eterhvervsarbejde som følge af deres handicap, bliver sikret ret til SU-handicaptillæg. I daggiver følgevirkninger af et handicap, som fx nedsat læsehastighed og udtrætning ikke ret tilat modtage handicaptillægget, selvom det betyder, at den studerende med handicap ikke kanpasse et arbejde ved siden af studiet, fordi han/hun bruger længere tid på at læse og studereend andre og har behov for hvile i løbet af dagen. Et eksempel her på er personer medhørehandicap, der sammenlignet med andre studerende bruger ca. 30 pct. mere energi på atkoncentrere sig om at følge med, når nogle taler.Andre studerende, der har problemer med udtrætning som følge af deres handicap ereksempelvis personer med epilepsi, ordblindhed, gigt, visse former for hjerneskader ogADHD. På samme vis har studerende, der som følge af deres handicap/kroniske sygdombruger meget tid på medicinering, hospitalskontroller og indlæggelser, og som derfor ikkekan have et studiejob, heller ikke mulighed for at få et handicaptillæg til SU’en. Jeg mener,at tiden er inde til at få rettet op på denne skævhed.Venlig hilsen

Høringssvar vedr. ændring af SU-loven mv.Danske Regioner sender hermed høringssvar vedr. høring over udkast tilforslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til stude-rende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddan-nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.Der tages forbehold for politisk godkendelse.Danske Regioner har kun få bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås, atSU’en gives i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgen-de, der starter deres videregående uddannelse inden for to år efter adgangs-givende eksamen. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at ud-dannelsessøgende med erhvervsuddannelsesbaggrund typisk har været påarbejdsmarkedet i en årrække, hvor de har gjort brug af deres uddannelse.Her vil erhvervsuddannelsen være den adgangsgivende uddannelse til denvideregående uddannelse, men der er altså tale om personer, som har væretaktive på arbejdsmarkedet i den mellemliggende tid, og hvor der ikke nød-vendigvis er behov for incitamenter til en start på en videregående uddan-nelse inden for to år. Et eksempel er social- og sundhedsassistenten, som ikraft af sin uddannelse har adgang til sygeplejerskestudiet.Mvh.Thomas I. Jensen

14. maj 2013Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov ombefordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdoms-uddannelser m.v.Overordnet set er DSF negativt stillet overfor de samlede lovændringer, da de ikkestemmer overens med princippet om lige og fri adgang til uddannelse i Danmark ogDSF frygter, at reformen kan føre til øget frafald. Netop derfor er DSF overraskedeover, at regeringen og Dansk Folkeparti støtter forslagene, da særligt disse partier harudtalt, at ændringer i SU-loven ikke må forringe netop dette princip. DSF frygter, atlovændringerne særligt vil ramme de studerende, som har mest behov foruddannelsesstøtten, enten fordi de er fagligt udfordrede eller kommer frauddannelsesfremmede hjem og har behov for ekstra støtte for at klare sig både godtog hurtigt igennem studierne.DSF’s holdninger til størstedelen af reformforslagene er velkendte blandtforligspartierne, hvorfor dette høringssvar omhandler de forslag og elementer, hvortilDSF fortsat håber på, at der kan ske forbedringer i forhold til det præsenteredelovudkast.Ændring i reglerne om støttetidArgumentet for den allerede eksisterende 1,08-regel er, at der skal være incitament tilat studerende starter tidligt på deres videregående uddannelse. Med denne reformindføres en 2-årsregel, der skal reducere tiden yderligere ved at regulere antallet afSU-klip.DSF finder at bedre vejledning hele uddannelsesforløbet igennem er en bedre løsningtil at undgå uhensigtsmæssige forsinkelser. DSF er dog af den klare overbevisning, atder kan være gode årsager til, at studerende er mere end to år om at påbegynde envideregående uddannelse, og flere undersøgelser viser, at studerende der har tagetsabbatår har lavere frafald og generelt klarer sig bedre på deres studier. Enkombination af både 1,08-reglen og den nye 2-årsregel betyder, at det fremover bliversværere for disse studerende at påbegynde og gennemføre en videregåendeuddannelse.DSF finder det uhensigtsmæssigt, at de studerende, der vælger mere end 2 sabbatår,skal stilles relativt dårligere end deres medstuderende både hvad angåreksamensgennemsnit fra adgangsgivende eksamen, samt adgangen til ekstra SU-klip.Fremfor at få studerende hurtigere i gang med en videregående uddannelse, risikererman at forslaget afskærer unge fra at påbegynde en.

Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift påvideregående uddannelserHandicap som dispensationsårsagDSF er stærkt bekymrede over, at reglen om, at SU-udbetalingen stoppes ved mereend 6 måneders forsinkelse, kan få store konsekvenser for studerende med handicap.For studerende med handicap gælder det, at flere har svært ved at kunne gennemførederes uddannelse på normeret tid. Det er nødvendigt at det ekspliciteres, at handicaptæller som et forhold, der kan begrunde tildeling af ekstra klip, således at studerendemed handicap fortsat kan påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse, påtrods af at de forsinkes lidt mere end 6 måneder på enten bachelor- ellerkandidatuddannelsen.Deltagelse i studentersociale aktiviteter som dispensationsårsagDe færreste betvivler, at et godt og velfungerende socialt miljø har positiv virkning påfastholdelse og gennemførsel af studerende. Det gode studiemiljø er typisk båret afstuderende, der frivilligt bruger deres tid på at forbedre forholdene for deresmedstuderende. Som følge heraf kan disse studerende have svært ved at studere påfuld tid i et semester eller to. For at sikre, at det ikke bliver set som værende for storen risiko at engagere sig i studiets sociale aspekter, foreslår DSF, at studentersocialtarbejde skal kunne begrunde tildeling af ekstra klip på linje med rådsarbejde.Forhåndsgodkendte kurser som dispensationsårsagStuderende venter ofte i mange måneder på at få meritoverført praktikophold ellerkurser taget på andre universiteter i ind- eller udland. DSF foreslår, at der vedfratagelse af studerendes ret til at modtage SU dispenseres for ECTS som denstuderende har fået forhåndsgodkendt, men ikke som endnu ikke er meritoverført.Dette skal sikre, at studerende ikke mister retten til at modtage SU på grund aflangvarig sagsbehandling i forbindelse med overførsel af merit.

Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurserDispensationsårsag: Tilgængeligheden af turbokurserDSF mener, at der skal kunne dispenseres for reglen om, at SU kun tildeles tilsupplering, der foregår på såkaldte turbokurser, i tilfælde hvor turbokurser ikkeudbydes i tilgængelig afstand fra elevens bopæl. I dag er der flere steder i landet, hvorelever ikke har mulighed for at tage de nødvendige kurser som turbokurser, ogforslaget risikerer derfor at få utilsigtede konsekvenser, i form af at eleversmuligheder vil variere væsentligt, afhængigt af hvor i landet de befinder sig.Dispensationsårsag: Supplering i mere end ét fagområdeFor elever, der har behov for at tage mere end ét suppleringskursus for at kunnekomme ind på den ønskede videregående uddannelse, finder DSF det nødvendigt, atder kan tildeles dispensation til at halv- eller helårlige suppleringskurser kan berettigetildeling af SU. Der vil være mange elever der ikke kan gennemføre, og slet ikke fåfagligt udbytte af, to eller flere turbokurser, hvorfor det er nødvendigt meddispensationsmuligheder fra reglen om, at SU kun tildeles til deltagelse i turbokurser.SU til højest fem ungdomsuddannelserSkift mellem ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutionerDSF er stærk bekymrede over, at der lægges op til, at det skal tælle som en nypåbegyndt ungdomsuddannelse, når elever, fx pga. flytning eller mobning, skifter tilen ny uddannelsesinstitution, uden at det medfører studietidsforsinkelse. Forslagetstemmer heller ikke overens med begrundelserne for indførsel af grundforløb i degymnasiale ungdomsuddannelser, hvilket netop skulle muliggøre skift på tværs afungdomsuddannelserne i løbet af uddannelsens første halve år.DSF mener, at det ikke skal tælle som en ny uddannelse, hvis elever skifteruddannelseelleruddannelsesinstitution,nårskiftetikkemedførerstudietidsforlængelse.Hf-enkeltfagDet fremgår af forslaget, at der kan ydes SU til hf-enkeltfag, hvis det ugentlige timetaler på minimum 23 timer. Forslaget kan dog læses som om, at hvert enkelt fag tællersom en påbegyndt ungdomsuddannelse i sig selv, hvilket DSF ikke tror kan væreintentionen bag forslaget.

DSF er stærkt bekymrede over for forslaget om, at en forældres nye ægtefælle ellerpartners indkomst skal indgå i udregningen af den studerendes SU-tillæg. For detførste er der risiko for, at forælderens nye ægtefælle eller partner ikke kan eller vilunderstøtte den studerende økonomisk, og for det andet kan forslaget medføre, atforældre af økonomiske årsager fravælger at indgå ægteskaber.Fribeløb, bonusstipendium og befordringsgodtgørelseOptimistisk udregning af forslagets omkostningerForhøjelse af det laveste fribeløb anslås ifølge Finansministeriet at medføremerudgifter på 100 mio. kr.DSF er overrasket over, at dette forslag ”kun” ventes at forringe de offentlige finansermed 40 mio. kr. i 2020, da Tina Nedergaard den 8. oktober 2010 anslog, at enafskaffelse af fribeløbet i 2009 ville have medført merudgifter på op mod 1 mia. kr.Der er naturligvis forskel på fuldstændigt at afskaffe fribeløbet og på at hæve denlaveste sats med 2500 kr., men DSF finder det sandsynligt, at udgifterne til forslagetkan medføre merudgifter på mere end de 40 mio. kr.. DSF er bekymret for, hvordanforligspartierne forventer at finansiere eventuelle meromkostninger, hvis forslagetviser sig at koste væsentligt mere end de anslåede 40 mio. kr.DSF mener at det bør ekspliciteres, at uforudsete merudgifter ved en forhøjelse af detlaveste fribeløb finansieres ved at der tilføres ekstra midler til SU-området.Fornuftig anvendelse af SU-midlerneDSF finder det tvivlsomt, at studerende bliver dygtigere eller hurtigere ved atfribeløbets laveste sats hæves eller ved at bonusstipendier indføres.

Københavns Universitets høringssvar til forslag til lov om ændring afSU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-dannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-domsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsnin-ger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser,nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)Københavns Universitet (KU) takker for muligheden for at afgive hørings-svar til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til ud-dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støt-tetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdoms-uddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i pe-rioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) Der henvisestil Styrelsens for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes høringaf 24. april 2013.Lovforslaget er en udmøntning af de ti initiativer fra den politiske aftale omreform og målretning af SU-systemet:1. Ændring af i reglerne om støttetid2. Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdriftpå videregående uddannelser3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)4. SU til højst fem ungdomsuddannelser5. Ændret SU til hjemmeboende6. Afdæmpet satsregulering af SU7. Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU modtagere8. Indførelse af bonusstipendium9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats10. Opfølgning på EU domstolens dom i sag C-46/12, L.N.

Derudover er der en række administrative og tekniske ændringer af SU-loven.Her følger KU’s generelle og specifikke bemærkninger til de 10 elementer.HøringsprocessenSamlet set har de to lovforslag store konsekvenser for hovedparten af uni-versitetet, såvel studerende, undervisere og administrationen. Som hørings-svaret indikerer, kan konsekvenserne være forskellige afhængig af størrelsenog strukturen af uddannelserne mv.For at kunne udarbejde et fyldestgørende høringssvar har KU ønsket at ind-drage så store dele af universitetet som muligt. Den meget korte høringspro-ces på kun knapt 3 uger af et så omfattende lovforslag har desværre kompli-ceret udarbejdelsen af høringssvar, herunder særligt at få inddraget alle rele-vante interessenter og organer på KU tilfredsstillende. Hvilket desværre harsom konsekvens, at dele af KUs bemærkninger kun er af en overordnet ogprincipiel karakter.KU finder på den baggrund, at høringsprocessen har været for kort, hvilketer uhensigtsmæssigt for den samlede lovgivningsproces.Generelle bemærkninger (enslydende med høringssvar vedrørende æn-dring af universitetsloven)De generelle bemærkninger skal ses i sammenhæng med den parallelle hø-ring over forslag til ændring af SU-loven, hvortil KU udarbejder selvstæn-digt høringssvar.KU ser dog de to lovforslag som så sammenhængende, at de generelle be-mærkninger er beskrevet enslydende.KU finder overordnet, at de fremsatte lovforslag samlet set vil medføre atden samlede studietid vil falde. Lovforslagene vil også understøtte den nu-værende udvikling, således at studerende vil være yngre ved studiestart,samt at alderen ved afslutning af uddannelserne vil falde.KU finder samtidig, at konsekvenserne af lovforslagene vil være et størrefrafald på universiteternes uddannelser.KU finder, at konsekvenserne af lovforslagene kan være begrænsninger i destuderendes mulighed for individuel tilrettelæggelse af det samlede uddan-nelsesforløb.KU finder at en række af forslagene har modsatrettede konsekvenser, hvor-efter den samlede effekt er vanskelig at vurdere.I forlængelse heraf skal KU bemærke, at lovforslagene har store administra-tive konsekvenser, der vil medføre et markant større studieadministrativtressourceforbrug på universiteterne.

1 - Ændring i reglerne om støttetidMed forslaget reduceres støttetiden med 12 klip, men samtidig gives uddan-nelsessøgende, der søger inden for to år efter afsluttet gymnasial eksamen,12 ekstra klip.KU finder, at den foreslåede lovændring vil øge incitamentet til at kommehurtigere i gang med en videregående uddannelse. KU forventer derfor, atalderen ved studiestart falder yderligere.KU forventer, at forslaget vil øge frafaldet blandt de studerende, der startersenere end to efter afsluttet gymnasial eksamen, da forsørgelsesgrundlagetindskrænkes. Forslaget kan også få den effekt, at denne gruppe af studeren-de slet ikke vil påbegynde en videregående uddannelse.KU finder det positivt, at slutlånsmulighederne for de studerende, der kunfår SU til normeret tid udvides. Det giver dem muligheden for at få finansie-ret leveomkostningerne under deres uddannelser og dermed reduceres til enhvis grad risikoen for frafald.KU skal dog gøre opmærksom på, at ca. 75 pct. af vores BA studerende al-lerede i dag starter inden for to år efter afsluttet gymnasial eksamen.KU forventer dog en række større administrative udfordringer ved de fore-slående ændringer, herunder en markant stigning i antallet af dispensations-ansøgninger i SU systemet.Lovforslaget vil stille store krav til de eksisterende it-løsninger, herundersærligt til ministeriets US2000 system. KU har en klar forventning om, atUS2000 vil styre langt de fleste ansøgninger om SU ud fra registrerede ud-dannelsesoplysninger indberettet fra uddannelsesinstitutionerne i forhold til,om den studerende har ret til 12 ekstra klip, og hvornår en studerende månøjes med SU i normeret tid.Derudover kan der være visse systemmæssige udfordringer med at håndterede undtagelser fra højst to års-reglen, her tænkes særligt på stand-by undta-gelsen og de små uddannelser med optag hvert andet eller tredje år.Alternativt skal KU og andre videregående uddannelsesinstitutioner selv-stændigt udarbejde egne (og dermed ukoordinerede) løsninger, der vil bliveen meget stor administrativ udfordring for KU.Ansøgninger fra studerende, der kommer med en udenlandsk studenterek-samen/adgangsgivende eksamen findes ikke i US2000. Her udestår en ræk-ke administrative og tekniske udfordringer, der ikke umiddelbart er håndte-ret i lovforslaget. Konsekvenserne af EU-dommen på området (jf. pkt. 10)er heller ikke gjort klare i lovforslaget.

2 - Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdriftpå videregående uddannelserKU noterer, at studerende kan fremover kun kan være seks måneder forsin-ket i forhold til forbrug af SU, før SU-udbetalingen stoppes, hvilket er enskærpelse fra de nuværende 12 måneder.Forslaget vil få en markant påvirkning af studerende på KU. Ca.30 pct. afKU’s studerende er aktuelt mere end et halvt år forsinket i studierne, og vilblive ramt af denne stramning i aktivitetskravet. Dermed vil markant flerestuderende på KU få stoppet deres SU, som følge af denne foreslåede æn-dring.Forslaget har modsatrettede konsekvenser, der reelt gør det svært at vurdereeffekten. Dels vil potentielt og reelt forsinkede studerende få et incitamenttil at tage flere prøver for fortsat at kunne modtage SU, hvilket vil nedbringestudietiden. Dels må forslaget antages at medføre en stigning i frafaldetblandt forsinkede studerende, når SU stoppes. Endvidere må det forventes atøge omfanget af erhvervsarbejde blandt gruppen af forsinkede studerende.Det må antages at forlænge studietiden.Forslaget vil med sikkerhed medføre øgede administrative omkostninger foruniversiteterne.KU vil få flere henvendelser fra studerende om tillæg af SU-klip. I dag harKU ca. 1.200 dispensationsansøgninger om året. Dette tal forventes at stigemarkant.KU forventer, at de studerende vil få et øget behov for vejledning om SU ogstudieaktivitet, en stigning i antallet af ansøgninger om tillægsklip og flereklager over aktivitetskravet, når de studerende kun må være 6 måneder for-sinket i forhold til forbrug af SU-klip mv.KU forventer, at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelses-støtte fra juli 2016 overtager opgaven med at standse for udbetaling af SU,og informere den enkelte studerende. Styrelsen gennemfører aktivitetskon-trollen til den tid ud fra oplysninger fra STADS om beståede prøver.Den automatiske kontrol af beståede prøver vil øge presset på at få registre-ret resultater og prøver hurtigere end i dag for at imødegå, at studerendefejlagtigt får stoppet SU.KU bemærker, at udenlandske universiteter ofte har en sagsbehandlingstidpå to-fire måneder og helt op til 1 år for fremsendelse af transcripts. Det kanmedføre, at den endelige meritoveroverførsel til KU i visse tilfælde kankomme så sent, at de studerende kan få vanskeligt ved at opfylde frem-driftskravet med maksimalt seks måneders forsinkelse og dermed miste ret-ten til SU. KU foreslår at der indføres regler, der kan imødekomme dette.KU indgår gerne i dialog herom.

Endelig bemærker KU at studerende, hvis adgangsgivende eksamen er un-der to år gammel, ifølge reformen får SU i normeret tid + 1 år. Kombineretmed kravet om, at de studerende kun må være 6 måneder forsinket, medfø-rer det, at studerende først i forbindelse med bachelorprojektet eller specialefår en mulighed for at udløse deres sidste halve års SU. Det er først der,hvor kravet om højst at være seks måneder forsinket, automatisk vil væreopfyldt, og dermed kan de ikke længeremålesat være forsinket.Som konsekvens af begge lovforslag bliver studiemiljø og andre forhold,der omgiver uddannelsen i endnu højere grad vigtige for at sikre studie-fremdriften og for at minimere frafald. KU skal henstille til, at ministerietovervejer at udvide universiteternes eksisterende muligheder for at tildeleekstraklip i begrænset omfang.3 - Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurserMed forslaget målrettes SU kun til GSK supplering og SU afskaffes til an-den gymnasial supplering for studerende, der allerede har en gymnasial ek-samen.Forslaget kan få en regional skævvridning. Det vil formentlig kun være iStorkøbenhavn, at der vil være kunne skabes kursistunderlag til et bredt ud-bud af turbokurser (GSK). Dermed kan forslaget få den utilsigtede konse-kvens, at uddannelsessøgende i Storkøbenhavn favoriseres på bekostning afuddannelsessøgende i provinsen.I 2012 havde 579 studerende (svarende til syv pct.) af KUs optag på bache-loruddannelserne GSK- suppleret.Det er KU’s opfattelse, at forslaget om målretning af SU til gymnasiale sup-pleringskurser ikke medfører nogen ændringer i SU til propædeutik. KUbemærker, at fortsat SU til propædeutik er afgørende for at kunne oprethol-de SU til en lang række sprogfag og teologi. KU foreslår, at fortsat SU tilpropædeutik præciseres i lovforslaget.4 - SU til højst fem ungdomsuddannelserForslaget vurderes kun at have en begrænset betydning for KU.Dette vil have en begrænset indvirkning på KU’s klinikassistenter, hvorafnogle har haft flere ungdomsuddannelser. Det vurderes, at det er en megetlille gruppe, der vil blive berørt af dette initiativ.5 - Ændret SU til hjemmeboendeForslaget vurderes ikke at have nogen videre konsekvenser for KU.KU har en ungdomsuddannelse (klinikassistent). Her bliver SU’en forældre-afhængig. Medregningen af en stedforælders økonomiske forhold ved be-

regning af SU kan føre til flere henvendelser om støttebeløb, herunder til atfå dispensation til at få et større beløb som udeboende.KU finder dog, at studerende på videregående uddannelser typisk har storeudgifter til bøger og andet materiale. Det bør afspejles i SU til hjemmebo-ende studerende.6 - Afdæmpet satsregulering af SUMed forslaget bliver den fremtidige automatiske regulering af SU mindreend i dag. KU noterer sig, at en tredjedel af den samlede budgetforbedringenved SU-reformen svarende til 700 mio. kr. tilvejebringes alene ved dette ini-tiativ.I 2020 vil denne afdæmpede regulering af SU’en betyde, at KU’s studeren-de vil modtage ca. 140 mio. kr. mindre i SU end de havde fået, hvis regule-ringssatsen ikke var ændret.Dette betyder, at de studerende på KU i 2020 vil opleve en reallønsnedgangpå ca. 300 kr./måned sammenlignet med den nuværende reguleringsprocent.Såfremt de studerende i 2020 vælger at kompensere reallønsnedgangen medøget erhvervsarbejde, vil det svare til yderligere ca. 2.3 timer arbejde pr.måned.Den afdæmpede satsregulering vil medføre, at de studerende vil tage mereerhvervsarbejde, som kan forlænge studietiden. For andre studerende vil in-citamentet til at færdiggøre uddannelsen og få et job blive større. En tredjegruppe vil øge låneoptag.Det er svært at konkludere entydigt på effekten af initiativet og på konse-kvenserne for de studerendes adfærd. Samlet finder KU, at initiativet alenemå ses som et budgetforbedringsinitiativ og ikke et uddannelsespolitisk ini-tiativ.7 - Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagereKU bemærker, at der frem til 2015 vil ske en forhøjelse af satsen for fribe-løb for den studerende. En studerende må i 2015 tjene 2.500 kr. mere ommåneden Det svarer til, at de studerende i 2015 må arbejde ca. 21,4 timerom ugen mod ca. 16,8 timer i dag uden at det vil påvirke SU’en.KU forventer, at de studerende vil udnytte muligheden for at arbejde mereved siden af uddannelsen. Forventningen er, at det isoleret set vil øge studie-tiden, men samtidig også øge gennemførelsen. Når forslaget ses i sammen-hæng med stramningerne af studiegennemførelse (automatisk eksamenstil-melding), kan det medføre større frafald, når studerende øger erhvervsarbej-det og dermed får mindre tid til at studere.

8 - Indførelse af bonusstipendiumMed forslaget indføres en bonus for at gennemføre uddannelsen under nor-meret tid.Det bemærkes, at KU tilstræber at tilrettelægge alle uddannelser som fuld-tidsstudier, således at de studerende kan færdiggøre uddannelserne på nor-meret tid. Studiestrukturen (eksamener mv.) er tilrettelagt efter at de stude-rende kan gennemføre på normeret tid. Det kan derfor være særdeles kom-pliceret at tilrettelægge uddannelsesforløb, så de studerende eksempelvisbliver færdige 1 eller 2 måneder under normeret tid.Set i forhold til den studerendes potentielle indtjening på arbejdsmarkedet,er det tvivlsomt, om den relativt beskedne belønning kan få et større antalstuderende til at afslutte deres uddannelse på under normeret tid.9 - Øget støtte til befordringsgodtgørelse efter en kilometersatsLangt hovedparten af KU’s studerende bor inden for 24 km. fra KU – derforvil forslaget kun have en meget begrænset betydning for studerende på KU.10 – Opfølgning på EU domstolens dom i sag C-46/12, L.N.Dommen kan evt. få betydning for i hvilket omfang udenlandske EU stats-borgere kan få SU i Danmark.KU har ingen bemærkninger og afventer den videre udvikling.Administrative og tekniske ændringer af SU-lovenUdfordringer med forældelsesfrist, gebyrer og renteberegning af studielån ersagsområder, som VUS og Statens Administration skal varetage administra-tionen af. Det har KU derfor ingen bemærkninger til.KU finder, at de estimerede øgede administrative omkostninger ved SU lov-givningen på i alt 7 mio. kr. i 2013 stigende til 18,2 mio. kr. i 2020 gælden-de for hele staten er udtryk for et urealistisk forsigtigt skøn.Med venlig hilsenPeter BøcherSekretariatschef

Danske Universiteter har ved e-mail af 25. april 2013 anmodet universitetet om evt.bemærkninger til ovenstående høring.Syddansk Universitet har følgende bemærkninger:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændringen af SU-loven m.m., at ændringenfra 12 til 6 måneders tilladt forsinkelse ikke kræver lovændring, men kan gennemføres vedændring af SU-bekendtgørelsen.Ændringen fra 12 til 6 måneders tilladt forsinkelse skal dog ses i sammenhæng med forslaget tilændring af universitetsloven (bemærkningerne, 2.1.1.2,), hvorefter studerende fra 1. juli 2014skal være tilmeldt 30 ECTS pr. semester. I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser iuniversitetsloven (s. 19 øverst) fremgår det, at ministeren tillige vil fastsætte regler om, atuniversitetet kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver i de tilfælde,hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkreteforhold.Universitetet har erfaring for, at studienævnenes definition af ”usædvanlige forhold”, somgrundlag for at dispensere for kravet om forlængelse af fristen for beståelse af 1.-årsprøven,adskiller sig fra den definition af ”andre særlige forhold”, som danner grundlag for tildeling aftillægsklip (ifølge SU-bekendtgørelsens § 16, stk. 3). Således kan studerende ikke forstå, at debliver erklæret SU-inaktive, når de netop har fået dispensation i studienævnet til at fortsætte påuddannelsen. Det forventes derfor, at denne problematik inddrages i fastlæggelsen af defremtidige retningslinjer, og at forskellene i regelgrundlagene tydeliggøres for de studerende.Den automatiske aktivitetskontrol efter 6 måneder skal træde i kraft 1. juli 2016, hvilket iudviklingsperioden vil kræve et tæt samarbejde med institutionerne. Kontrollen forventes atbetyde, at studerende kontrolleres efter hver eksamenstermin og skal have bestået 60 ECTSefter at have læst i 3 semestre (studiestart i september). I modsat fald vil SU’en blive stoppetefter vintereksamen og formentlig tidligst kunne reaktiveres, når eksamensresultaterne erregistreret i marts måned.

Forslaget indebærer, at de studerende skal tage større ansvar for deres studiefremdrift og SU-forbrug.Vi oplever, at mange studerende har svært ved at forstå sammenhængen mellem de beståedeECTS (studiefremdriften) og antal forbrugte SU-klip og målepunkterne i den aktuelle kontrol,som primært ”fanger” studerende lige efter en eksamenstermin.Det er derfor altafgørende, at der i minSU udvikles et modul, hvor de studerende kan få etoverblik og følge deres egen ”udvikling” og simulere, hvornår det evt. kan gå galt. Modulet skalindeholde konkret vejledning og kunne vises grafisk.2.1. Ændring af reglerne om støttetidDet fremgår, at uddannelsessøgende, der skifter studium, fortsat vil have 70 klip til rådighed,men få beregnet en støttetid, der afhænger af, hvornår de begyndte på den første videregåendeuddannelse, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Samtidig nævnes seksvæsentlige grunde, som vil kunne give dispensation fra reglerne.Det er uklart, om denne regel vil blive administreret i Styrelsen eller på institutionen, men detanbefales, at dette skøn foretages centralt i forbindelse med tildelingen af SU-rammen.2.2. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurserGSK og adgangskursusFremover vil studerende med en adgangsgivende eksamen ikke kunne få SU til at supplere medfag på adgangskursus, men henvises til turbo-kurserne. Universitetet bemærker, atadgangskurset ikke er omfattet af reglerne omkring turbo-kurser, men vil gerne gøreopmærksom på, at turbokurserne ikke i alle tilfælde vil kunne sikre den nødvendige progressionog faglighed.Generelt forventer Syddansk Universitet en betydelig øget arbejdsbyrde i forlængelse afreformen. Dette omfatter opgaven med at vejlede om og administrere ændringerne samt etøget antal ansøgninger om tillægsklip pga. andre særlige forhold og især pga. sygdom medbegrundelse i stress og depression. Antallet af ansøgninger begrundet med sygdom (herundermange komplekse sygdomsforløb) er i øvrigt steget markant (ca. en fordobling) gennem deseneste par år på Syddansk universitet.På rektors vegneJørgen SchouKontorchef, Juridisk Kontor, LedelsessekretariatetTlf.MobilFaxEmailWebAdr.6550 10406011 10406550 1090[email protected]http://www.sdu.dk/ansat/jsCampusvej 55, 5230 Odense M

Universitetet støtter forslaget om enmere fleksibel overgang fra bachelor- til kandidatuddan-nelsen.Derimod er man skeptisk overfor en de facto afskaffelse af supplering i forbindelsemed indskrivning på en kandidatuddannelse, herunder at suppleringen ikke er ressourceud-løsende. Forslaget vil hæmme indskrivningen af professionsbachelorer og af egne ”ikke-tilpassede” bachelorer.Universitetet kan se det gode formål med atsikre merit for relevante studieaktiviteter,som ergennemført på en anden uddannelse, eller som er gennemført under et studieophold i ud-landet. Men er dog nervøs for, at der herved påføres universitetet og ikke mindst universite-tets lærere (studienævnsformænd) et betydeligt merarbejde, idet det fastslås som en pligt atgennemgå ansøgeres tidligere aktiviteter og i tilfælde af udlandsophold at hjælpe studerendemed at finde erstatningskurser i forbindelse med aflysninger.Selvom den gennemsnitlige faktiske studietid ved AAU allerede er 5,0 år og ikke vil kunnereduceres yderligere, går man ud fra, at universitetet får del i den skitseredebonus for hurti-ge studietider.Universitetet foreslår, at finansieringen heraf ikke sker gennem en reduktionaf summen til færdiggørelsesbonus, da denne også understøtter den politiske målsætningpå området

Bemærkninger til ændring af SU-lovenUniversitetet noterer med tilfredshed, at det erlykkedes at bevare det ekstra støtteår(”fjum-reåret”) for studerende, der starter senest 2 år efter den adgangsgivende eksamen. For øvri-ge studerende tildeles et ekstra støtteår i tilfælde af studieskift. For AAU, der har et stort op-land med mange studerende for hvem offentlig transport er besværlig, er det godt, at befor-dringsgodtgørelsen forbedres.Vi går ud fra, at der fortsat kan opnås SU som elev påadgangskursus,hvis man ikke i forve-jen har en adgangsgivende eksamen.Universitetet håber, at det lykkes at fastholde niveauet i den danske støtteordning, selvomden omtalte EU-dom formentlig medfører en øget tilstrømning af EU-borgere, som også erarbejdstagere gennem 11 timers beskæftigelse pr. uge. Man vil finde dethelt uacceptabelt,hvis danske studerendes støtteordning af denne grund bliver markant forringet.Et centralt element i ændringen af SU vil være afgørelsen af, hvornår en studerende ansesfor støtteberettiget. Den studerendesforsinkelse må højst være på ½ år.Man går ud fra, atforsinkelsen først tæller fra det tidspunkt, hvor den studerende dumper eller ikke møder op tilde foreskrevne prøver i det nye ½-årlige tilmeldingssystem (30 ECTS). 6 måneder efterdumpningen ophører SU, hvis prøverne ikke inden da er bestået. Af hensyn til mulighedenfor opdatering af resultater i en travl termin, bør tælletidspunktet formentlig rykkes til 8 må-neder efter seneste prøve.2

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.2., fremgår det, at:”Ministeren vil endvidere fastsætte regler, der giver mulighed for at se bortfra reglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og den videre-gående uddannelse, hvis det af væsentlige grunde ikke er muligt at påbegyndeden videregående uddannelse senest 2 år efter adgangsgivende eksamen, her-under som følge af:–Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.–Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets interna-tionale operationer.–Adoption eller barsel.–Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et han-dicap.–Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.–Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege somen Elite- eller Verdensklasse-atlet udpeget af Team Danmark.For så vidt angår særlige forhold i tilknytning til et handicap er det hensig-ten, at der vil kunne ses bort fra reglen om højst 2 år mellem den adgangsgi-vende eksamen og den videregående uddannelse, hvis ansøgere med handicapikke er i stand til at påbegynde uddannelsen som følge af omfattende behand-ling, forværring af tilstanden, hospitalsindlæggelse, genoptræning, eller andresærlige handicaprelaterede omstændigheder, eksempelvis manglende hjælpe-midler. Ved ansøgning om dispensation skal der vedlægges relevant dokumen-tation. Det er ikke hensigten at se bort fra reglen om start senest 2 år efter ad-

Datatilsynet bemærker, at der ved anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsensom anført i bemærkningerne gives adgang til at behandle følsomme person-oplysninger, herunder helbredsoplysninger, som omfattet af persondatalo-vens1§ 7.Datatilsynet går ud fra, at styrelsen har vurderet, at den behandling af person-oplysninger, herunder af følsomme personoplysninger, der vil kunne findested i medfør af bestemmelser udstedt i medfør af § 17, stk. 4, kan ske indenfor rammerne af persondataloven, og gør opmærksom på, at bestemmelser ombehandling af personoplysninger i bekendtgørelsen ikke må fravige personda-taloven. Fravigelse af persondataloven kan således kun ske ved lov, og detskal i den forbindelse fremgå af lovforslaget, at der tilsigtes en fravigelse afpersondataloven.Datatilsynet skal anbefale, at styrelsens vurdering i henhold til persondatalo-ven indsættes i bemærkningerne til lovforslaget.2.Af lovforslagets pkt. 33 fremgår det, at:”I§ 39, stk. 1, 1. pkt., affattes således:»Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister, andremyndigheder og uddannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den ud-dannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forældreeller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, der er nødvendigefor tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder op-lysninger om indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlage for uden-landske statsborgere, antallet af ansøgers og denne forældres eller den eneforældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år,samt uddannelsesoplysninger herunder indskrivningsoplysninger for uddan-nelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikkehar søgt SU.« ”

Af de særlige bemærkninger til forslaget, fremgår det bl.a., at:”Med forslaget i § 1, nr. 18, vil det som noget nyt være muligt at medtage ind-komsten fra den ene af den uddannelsessøgendes forældre og dennes ægtefælleeller registrerede partner i indkomstgrundlaget for beregning af tillægget tilgrundstipendiet, jf. nærmere under bemærkningerne til § 1, nr. 18.Som en konsekvens heraf vil det være nødvendigt for styrelsen at indhente op-lysninger om denne ægtefælles eller registrerede partners indkomst fra skat-temyndighederne.Med forslaget opdateres SU-lovens § 39, stk. 1, tillige, så bestemmelsen brin-ges i overensstemmelse med den måde, hvorpå styrelsen indhenter oplysningerom den uddannelsessøgendes indskrivningsforhold, så den uddannelsessøgen-de har mulighed for at søge om SU gennem styrelsens elektroniske selvbetje-ningssystem, minSU. Uddannelsesinstitutionerne sender automatisk indskriv-ningsoplysninger på alle uddannelsessøgende til styrelsen, uanset om den ud-dannelsessøgende har søgt SU. I det øjeblik den uddannelsessøgende søger SUhentes indskrivningsoplysningen fra styrelsens egen database og den uddan-nelsessøgende kan søge om SU til uddannelsen.”

Datatilsynet forudsætter, at behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel 4vil blive iagttaget ved indhentelse af personoplysninger.Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på persondatalovens §29, hvorefter en dataansvarlig som udgangspunkt har en oplysningspligt over-for den registrerede, når den dataansvarlige indsamler oplysninger om denregistrerede hos andre end den registrerede.For så vidt angår indhentelse af uddannelsesoplysninger, herunder indskriv-ningsoplysninger for uddannelsessøgende, der er indskrevet på en støtteberet-tigende uddannelse, men ikke har søgt SU, skal Datatilsynet gøre opmærksompå bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 2 og 3 om formålsbestemthed ogproportionalitet mv.Lovens § 5, stk. 2, indeholder bl.a. et krav om, at indsamling af oplysningerskal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål. Lovens § 5, stk. 3, inde-holder et krav om, at oplysninger, der behandles, skal være relevante og til-strækkelige og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af deformål, hvortil oplysningerne indsamlet, og de formål, hvortil de senere be-handles. Ifølge § 5, stk. 5, må indsamlede oplysninger ikke opbevares på enmåde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids-rum end det, der er nødvendigt at hensyn til de formål, hvortil oplysningernebehandles.

Det står i øvrigt ikke Datatilsynets klart om der med bestemmelsen i § 39, stk.8, vil skulle ske samkøring i kontroløjemed. Tilsynet skal anbefale, at detteovervejes nærmere i det videre arbejde med lovforslaget.Datatilsynet skal i tilknytning til etablering af hjemmel til registersamkøringbemærke, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myndigheder i forbindelsemed sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utve-tydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolord-ningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. person-datalovens § 5, stk. 1.Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemedsvarer således til den praksis, som var gældende før persondatalovens ikraft-træden, og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet iRetsudvalget i betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring aflov om offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myn-dighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utve-tydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolord-ningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør siggældende. Flertallet lagde vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrol-ordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til atforetage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at sam-køringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kon-trollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysnin-ger til myndigheden.Datatilsynet kan i øvrigt henvise til den kommenterede persondatalov (vedKristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben, 2. udgave fra 2008) s. 170ff.Afsluttende bemærkningerDet bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57,at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede generelleretsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelsemed behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatil-synet.Kopi af dette høringssvar er sendt til Justitsministeriets lovafdeling til oriente-ring.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven mv.Djøf har gennem Akademikerne modtaget udkast til forslag om ændring afSU-loven mv. til høring fremsendt af Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte Djøf bifalder til fulde Akademikerneshøringssvar og skal hermed blot fremsætte supplerende bemærkninger tildette.Djøf ønsker at understrege betydningen af, at SU-aftalen ikke ændrer veddet grundlæggende og principielle forhold i SU-systemet, idet der fortsathviler på stipendium som grundkomponent med mulighed for supplerendestudielån. Dermed ændrer forslaget ikke grundlæggende ved SU-systemetsvigtige funktion med om ikke at skabe positiv social mobilitet iuddannelsessystemet, så dog skabe en afgørende forudsætning for, atdenne sociale mobilitet fremover kan sikres yderligere. Djøf bifalder klartdenne prioritering.I forlængelse heraf deler Djøf Akademikernes bekymring over, atforligspartierne med dette forslag forpligter sig til, i tilfælde af at antallet afEU- og EØS-borgere, der modtager SU udvikler sig i større omfang, i sidsteende forpligtes til – om nødvendigt – at omlægge SU-systemet. Djøf måkraftigt modgå sådanne perspektiver, idet de vil indebære et opgør medtanken om, at alle har lige ret til uddannelse uanset social og økonomiskbaggrund. Dette vil ikke alene være fatalt for den enkelte unge, men vilogså modarbejde det danske samfunds behov for et uddannelsesniveau,der sikrer den videre velfærd og velstand.Lovforslaget hviler på to grundpræmisser, idet det både skal skabebesparelser og bidrage til at de studerende kommer hurtigere igennemstudierne. Med denne forudsætning taget ad notam skal Djøf herfremsætte kommentarer til nogle af de foreslåede tiltag til hurtigere

gennemførsel. Som generel kommentar kan det dog fremføres, at Djøfanser det for en svaghed ved lovforslaget, at det i vid udstrækning anserspørgsmålet om øget studiehastighed ud fra et enkelt parameter, der erbundet op på økonomiske incitamenter. Konsekvensen er, at en del aftiltagene ganske vist kan nedsætte studietiden, men det er samtidig risikofor, at det vil ske på bekostning af studieudbyttet og kvaliteten afuddannelsen. Djøf vil derfor anbefale, at netop spørgsmålet omuddannelseskvalitet for alvor prioriteres i kommende uddannelsespolitiskeprioriteringer.I forlængelse heraf noterer Djøf, at SU i op til 12 måneder ud overnormeret tid bortfalder for studerende, der starter deres videregåendeuddannelse mere end for to år efter adgangsgivende eksamen. Djøfbeklager denne ændring, da den tiden mellem adgangsgivende eksamen ogpåbegyndelse af uddannelsen i vid udstrækning beror på indsigt i bådeegne evner og præference, og den ’jungle’ af uddannelsesmuligheder, somdet enkelte unge menneske står overfor. Forslaget lægger derfor ettidspres på den enkeltes uddannelsesvalg, som må modsvares af, atvejledningen til studievalget antager et både passende omfang og niveau.Djøf må derfor anbefale, at man fra politiske side sikrer den enkeltesadgang til uddannelsesvejledning, der både er tilgængelig, kvalificeret ogindsigtsfuld, og Djøf ser gerne, at vejledningsindsatsen særligt rettes modunge, der har et særligt vejledningsbehov. Det kan fx være unge ihandlingslammende tvivl, unge, hvis adgangsgivende eksamen ikke har etniveau, der giver adgang til den umiddelbare ønskeuddannelse og/ellerunge, som grundet sociale og økonomisk baggrund har vanskeligere ved atorientere sig på det vidtforgrenede uddannelsesmarked.I lighed med Akademikerne bemærker Djøf, at det meget gennemgribendetiltag til om, at den studerende fremover kun kan være seks månederforsinket, før SU-udbetalingerne ophører, endnu ikke er udfoldet, hverken ilovudkast eller i aftaleteksten. Da Djøf finder denne ændring af SU-systemet substantiel benyttes denne anledning til at kommentere den ikkedesto mindre. Djøf anerkender, at logikken bag forslaget er oplagt, da detjo beror på en tanke om, at man som studerende følger studietsnormering. Denne tankegang skal dog ses i sammenhæng med etuniversitetsuddannelsessystem, der i høj grad hviler på en tro på egetansvar for læringsudbytte og -fremdrift og den tilhørende identitet somstuderende (fremfor ’elev’). Djøf finder derfor, at forslaget om automatisktilmelding til eksaminer og nedsat muligheder for at framelde sig disseigen, bør være genstand for en evaluering af konsekvenserne foruddannelseskvalitet, frafald og studiekultur. Djøf anbefaler, at denneevaluering indgår i den evaluering af effekterne af reformen i forhold tilfrafald og social mobilitet blandt de studerende og konsekvenser for

uddannelsernes kvalitet og niveau, som AC foreslå i sit høringssvar tilhøring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov omerhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov ommaritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).Forslaget indebærer også en forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere. Djøf bifalder ikke denne forhøjelse, da den modgår dengrundlæggende præmis om, at studerende først og fremmest erstuderende, og at langt størstedelen af en studerendes arbejdsindsatsderfor skal gå til studierne. Dette harmornerer ikke med, at der fremoverkan tjenes flere penge ved siden af studiet. Tiltaget skal derfor mødes meden stor ansvarlighed hos både den enkelte studerende og dennesarbejdsgiver, således at arbejdstiden tilrettelægges efter studiet – og ikkeomvendt, og at timerne lagt på studiejobbet ikke tager overhånd.Undersøgelser viser entydigt, at det optimale kobling mellem uddannelsensteori og studiejobbets praksis fås ved ca. 15 timers studiejob om ugen, ogdet er derfor også Djøfs klare anbefaling.Endvidere rummer forslaget en mulighed for udbetaling af bonus tilstuderende, der bliver færdige på under normeret studietid. Djøf har hervanskeligt ved at følge motivationen bag forslaget: Der er intet galt med atmotivere til gode præstationer, men i en tid, hvor der spares på alle andreydelser, fremstår det paradoksalt at afsætte en del af de meget knappemidler til studerende, som består sine eksaminer hurtigere enduddannelsen er normeret tid. Djøf vil mene, at alene udsigten til enordinær arbejdsindtægt efter endt studie er økonomisk motivation nok.Dertil kommer, at hvis man fra politiske side ser det som en oplagtmulighed at gennemføre uddannelsen på kortere tid end normeret, såskulle der måske være mere indhold i uddannelsen. I forlængelse heraf kandet anføres, at Djøf længe har og fortsat efterlyst flere timer og merevejledningpådesamfundsvidenskabeligeoghumanistiskeuniversitetsuddannelser.Endelig skal det bemærkes, at Djøf klart støtter forslaget om øget støtte tilbefordringsgodtgørelse. Djøf havde dog gerne set, at også fradrag forstudiemateriale var tænkt med, da netop denne udgift er en meget dyrt oguafviselig post på mange studerendes budget.Med venlig hilsenWenche Marit QuistForsknings- og uddannelsespolitisk chef

Ændring af reglerne om støttetid:FTF er grundlæggende enig i målsætningen, om at flere unge skal starte tidligere på deresvideregående uddannelse, og det konkrete forslag vil sandsynligvis have en vis effekt i forholdtil en del unge, der i dag udskyder uddannelsesstarten til tre eller fire år efter adgangsgivendeeksamen.FTF finder det dog problematisk, at forslaget rammer visse personer, der påbegynder deresuddannelse senere end 2 år efter adgangsgivende eksamen. Forslaget gør det mere økono-misk usikkert at påbegynde en uddannelse efter en årrække på arbejdsmarkedet, og vil derforbetyde at færre får en videregående uddannelse. Det er særligt et problem på de erhvervsret-tede videregående uddannelser, hvor knap halvdelen af de studerende i dag starter senereend 2 år efter en adgangsgivende eksamen. En del af disse uddannelser giver praktikere medarbejdsmarkedserfaring en teoretisk overbygningsuddannelse. Andre giver mulighed for vide-reuddannelse efter en årrække på arbejdsmarkedet.FTF vil derfor foreslå følgende ændring til10.I § 17 indsættes efter stk. 1. som nyt stykke –(ændringen med kursiv):” stk. 2. For uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse, der giver støtte til inden forklippekortet, senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse,eller som har

Styrelsen for VideregåendeUddannelser ogUddannelsesstøtteBredgade 431260 København KSendt som e-mail:[email protected]8. maj 2013UdkastGL’s svar til udkast til ”Forslag til lov om ændring af SU-loven, lovom befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser oglov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannel-ser m.v.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har bedtom GL’s eventuelle kommentarer til ”Udkast til lov om ændring af SU-loven”med svarfrist senest 15. maj 2013.Generelt advarer GL mod, at uddannelsessektoren bruges som mål for kortsig-tede økonomiske besparelser. Gode uddannelser og medarbejdere med stærkefaglige, personlige og sociale kompetencer er afgørende for et samfund, hvoralle deltager aktivt, og hvor der ikke er voldsomt store økonomiske forskellemellem forskellige befolkningsgrupper.Det er væsentligt, at alle børn og unge i Danmark - uanset social baggrund ogforældres økonomiske formåen - har mulighed for at påbegynde og gennemfø-re en god og relevant uddannelse. Denne politiske målsætning genfinder GL iindledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger. Men samtidig ser viogså i dele af lovforslaget tendenser til, at der kan opstå misforhold mellemerklærede politiske målsætninger og konkrete handlinger udmøntet i lovfors-lagets bestemmelser.SU til gymnasiale suppleringskurserGL ser med bekymring på den foreslåede ændring af SU-lovens § 13, stk. 1,nr. 3, der begrænser muligheden for at få SU til gymnasial supplering. Æn-dringen betyder, at der alene gives SU til suppleringsforløb, tilrettelagt somintensive kurser af 3-6 ugers varighed (turboforløb). Samtidig afskaffes mu-ligheden for at få SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursistermed gymnasial uddannelse.GL’s bekymring går på, at ændringen vil ramme kursister, der læringsmæssigtikke er rustet til at følge turboforløb. Disse kursister har i dag mulighed for atbenytte sig af SU-bekendtgørelsens oplistning af suppleringsfag i bilag 1 medSU. Suppleringen skal omfatte mindst 16 ugentlige undervisningstimer, og derer ingen regler for maksimal varighed af suppleringskurser eller et maksimaltantal af suppleringskurser, der kan gives SU til.Dertil kommer, at ændringen alvorligt vil svække mulighederne for at oprettehold og fag på især små og mindre VUC’ere i udkantsområder.Set i det lys anbefaler GL, at partierne bag SU-aftalen overvejer, hvordan mankan imødekomme kursister, der har behov for faglig supplering med SU i til-rettelæggelser, der tidsmæssigt strækker sig længere end turboforløbene. Imodsat fald underminerer de foreslåede SU-regler de erklærede politiske mål-sætninger om, at alle børn og unge i Danmark skal kunne tage en relevant ud-dannelse.

Reduktion i støtteperiodenMed lovforslaget lægges der også op til at begrænse støttetiden til en uddan-nelsesnormeret studietid. For uddannelsessøgende, der søger ind på den vide-regående uddannelse senest 2 år efter afslutningen på den adgangsgivende ud-dannelse, svarer støttetiden dog til den nugældende; dvs. den normerede stu-dietid med et års tillæg, svarende til 12 ekstra SU-klip.GL gør opmærksom på, at bestemmelsen – formentlig utilsigtet – rammer ele-ver på eux-uddannelsen. Her er den politiske målsætning bl.a., at eux-eleverneopnår en dobbelt uddannelse i form af en erhversuddannelse med et svende-brev og et gymnasialt uddannelsesbevis, der sikrer, at eleverne har en brederemulighed for at læse videre efter fuldført uddannelse. Uddannelsespolitisk erdet bl.a. intentionen, at eleverne kan vælge at prøve sig selv af i håndværksfa-get nogle år – fx som tømrer – for senere at vende tilbage til et videregåendeuddannelsesforløb, hvis det er målet for den enkelte. Antager vi, at eux-elevenvender tilbage efter 2½ år og gerne vil videreuddanne sig, har vedkommendeforpasset muligheden for at oppebære 12 ekstra SU-klip. Det er en uhensigts-mæssig konsekvens af de foreslåede regler, som er i modstrid med det uddan-nelsespolitiske motiv og argumentet for etableringen af eux-uddannelsen. Detbør der rettes op på i lovforslaget.Nedsættelse af grundbeløb og reduceret satsreguleringsprocentGL noterer sig, at SU-aftalen reducerer grundstipendiet til alle hjemmeboendeuddannelsessøgende og minimerer satsreguleringen af SU’en efter bestemmel-ser om afdæmpet regulering af skattepligtige overførselsindkomster i skattere-formen fra juni 2012. Det får naturligvis økonomiske følger for først ogfremmest hjemmeboende. Derudover foreslås det, at tillæg til grundstipendietfor hjemmeboende fremover også inddrager indtægten hos den ene forældersægtefælle eller registrerede partner, hvis de bor sammen. På længere sigt erdet hensigten, at indkomstaftrapningen udvides til at omfatte samlevere i detomfang, der kan udvikles en afgrænsning, som kan håndteres administrativtog understøttes systemmæssigt.GL peger på, at en udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte samlevere,kræver grundige overvejelser og analyser, idet en udvidelse kan få en langrække uhensigtsmæssige juridiske konsekvenser i definitionen af, hvad derskal forstås ved begrebet samlever. I sidste ende kan udvidelsen svække denøkonomiske formåen hos den hjemmeboende og husstanden i et omfang, derkan underløbe den politiske målsætning om at sikre mulighed for, at alle børnog unge kan tage en uddannelse i Danmark.Med venlig hilsenGorm LeschlyFormand

Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK):HL vil pege på, at nogle elever kan have svært ved at gennemføre et GSK som turbo forløb, og sermed bekymring på om denne ændring kan betyde, at nogle unge skal bruge længere tid på atkvalificere sig til en videregående uddannelse, eller at de i værste fald helt bliver forhindret i atpåbegynde en videregående uddannelse.Ændringer i regler om støttetid:HL skal gøre opmærksom på, at denne bestemmelse formentlig utilsigtet vil ramme elever med eneux-uddannelse. Intentionen med eux er netop, at eleven skal kunne få faglige kvalifikationer ogsenere (også efter 2 år), være kvalificeret til at påbegynde en videregående uddannelse. HL ønskerderfor, at denne del af lovbestemmelsen tilpasses til de uddannelsespolitiske motiver, der ligger tilgrund for eux. Ligeledes gælder, at studerende på de erhvervsrettede videregående uddannelserbør have mulighed for at gennemføre et studie uden begrænsning af deres adgang til SU efter2 årpå arbejdsmarkedet

Høringssvar ad udkast til forlag til lov om ændring af SU-loven mv.Ingeniørforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.Uddannelse er over en bred kam en særdeles profitabel investering for samfundet, men derer samtidig en klar samfundsmæssig gevinst ved, at de studerende bliver hurtigere færdige.En ansvarlig SU- og uddannelsespolitik skal fastholde fokus på det langsigtede perspektivved investeringen.De tekniske uddannelser er blandt de uddannelser, der skaber mest værdi, både for denenkelte og samfundet, og fremskrivninger viser, at samfundet selv i et lavvækstscenarium vilmangle 13.500 ingeniører i 2020. Ingeniørerne har nogle af de hurtigste gennemførelsesti-der, men vores analyser viser, at det ekstra SU-år er en af de afgørende faktorer for, at destuderende harmod på at startepå en af de mest krævende videregående uddannelser.Ingeniørforeningen ønsker derfor med dette høringssvar at udtrykke sin tilfredshed med, atdet også fremover vil være muligt for den studerende at få udløst 12 ekstra SU-klip vedomvalg og hvis man starter på sin videregående uddannelse senest 2 år efter opnåelse afadgangsniveauet.Ingeniørforeningen kan også bakke op om begrænsningen i adgang til SU i forbindelse medgymnasiale suppleringskurser.En konsekvens af den begrænsede adgang til GSK-supplering på SU bør medføre at vej-ledningskulturen forbedres, så de unge på de gymnasiale uddannelser tidligt og løbendeinformeres om adgangskrav på næste uddannelsestrin. Samtidig bør det være muligt for deunge at supplere med relevante valgfag under deres ungdomsuddannelse, lige som det børvære muligt at tage eventuel nødvendig supplering sideløbende med studiestart.14. maj 2013

IT-Universitetets svar på høring om ændringer i SU loven m.fl. som følge af SU-reformen.IT-Universitetet i København har med mail af 24. april 2013 fra Uddannelsesministeriet,Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, modtaget høring overudkast til forslag til lov om ændring af SU-loven m.fl. som følge af SU reformen.IT-Universitetet er generelt meget positiv overfor initiativerne til at fremme en aktivstudiekultur og gennemførelse til gavn for de studerende, universiteterne og samfundet.IT-Universitetet har nedenstående kommentarer til de foreslåede ændringer.IT-Universitetet mener, at følgende initiativer medfører et betydeligt merarbejde foruddannelsesinstitutionernes SU-administration:SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgende, der starterderes videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamenØgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift påvideregående uddannelserUdbetaling af bonus til uddannelsessøgende, der bliver færdige på under normeretstudietid

15. maj 2013Høringssvar vedr. SUKøbenhavns Erhvervsakademi har med mail af 24. april modtaget høring overudkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til ud-dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støtte-tid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsud-dannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perio-den 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.).KEA har følgende bemærkning:Af høringsbrevet fremgår (jf. §17 nyt stk. 2):”Ændring i reglerne om støttetid, så der til den enkelte uddannelse som ud-gangspunkt alene gives SU et antal måneder, der svarer til den normeredestudietid. For uddannelsessøgende, der søger ind på en videregående uddan-nelse senest 2 år efter afslutningen på den adgangsgivende uddannelse, svarerstøttetiden dog til den nugældende; dvs. den normerede studietid med et til-læg på 12 klip.”Begrænsningen ift. at kunne få et ekstra års SU, hvis man begynder senest 2år efter adgangsgivende uddannelse rammer desværre vores mulighed for attiltrække studerende med en erhvervsfaglig baggrund. Det er problematisk ift.denne målgruppe, der jo bruger disse år på arbejdsmarkedet og dermed fårnogle kompetencer, som de har stor glæde af i deres videre studier på en vide-regående uddannelse.Studerende med en erhvervsfaglig og videregående uddannelse er i dag megetattraktive for erhvervslivet, men deres motivation til at starte på en videregå-ende uddannelse risikerer at blive påvirket i negativ retning af denne stram-ning. Konsekvensen kan blive, at færre EUD-uddannede starter på en videre-gående uddannelse, fordi det bliver økonomisk mere usikkert. En del af demhar allerede familie og har været i banken for at aftale lån mv. for at få det tilat hænge sammen.På denne baggrund finder KEA det uhensigtsmæssigt, at de faglærte skal straf-fes for at bidrage til produktionen i den private sektor, inden de går videre iuddannelsessystemet. Der er en væsentlig forskel mellem de faglærte, somhar bevis på erhvervskompetence og studenterne, hvor man måske i højeregrad kunne forlange, at de straks går i gang med en kompetencegivende vide-regående uddannelse.Med venlig hilsenCharlotte LundsgaardKøbenhavns Erhvervsakademi

Kulturministeriets Rektorer (KUR) – Høringssvar vedr. udkast til forslag tillov om ændring af SU-loven m.v.Kulturministeriets Rektorer (KUR) takker for det fremsendte udkast, modtaget i hø-ring d. 24. april 2013. Udkastet har været sendt i høring hos Kulturministeriets vi-deregående uddannelsesinstitutioner.KUR noterer sig, at udkastet stiller forslag om en ændring i reglerne om støttetid, såder til den enkelte uddannelse som udgangspunkt alene gives SU til det antal måne-der, der svarer til den normerede studietid. For uddannelsessøgende, der søger indpå en videregående uddannelse senest 2 år efter afslutningen på den adgangsgiven-de uddannelse, svarer støttetiden til den normerede studietid med et tillæg på 12klip.KUR noterer sig, at for de enkelte videregående uddannelser, hvor der ikke er etformelt optagelseskrav om en adgangsgivende eksamen, anvendes samme regel, hvisansøgerne har gennemført en adgangsgivende eksamen. Hvis ikke, vil reglen i stedetvære, at den uddannelsessøgende skal begynde på en videregående uddannelse in-den for 6 kalenderår efter afslutning af folkeskolen for at kunne øge støttetiden med12 klip.KUR noterer sig endvidere, at ministeriet i lovforslaget er opmærksomt på, at derkan være særlige optagelsesforhold på enkelte uddannelser, som kan give anledningtil at se bort fra reglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og opta-gelse på den videregående uddannelse. Det kan fx være uddannelser, der alene haroptag hvert 2. eller 3. år.KUR finder det positivt, at man i lovforslaget har taget højde for en række af de sær-lige vilkår, der gør sig gældende på Kulturministeriets videregående kunstneriskeuddannelser.KUR vil dog gerne understrege, at Kulturministeriets videregående kunstneriskeuddannelser alene optager på baggrund af opnået bedømmelse ved de enkelte insti-tutionernes optagelsesprøver og ikke på basis af en afsluttet adgangsgivende uddan-nelse. Der stilles meget høje krav ved optagelsesprøverne, og de optagelsessøgendebruger som en konsekvens af dette ofte flere år på at forberede sig til optagelsesprø-verne og anvender ofte mere end et forsøg på at blive optaget. KUR mener derforgrundlæggende, at den foreslåede stramning af SU-reglerne vil ramme Kulturmini-steriets videregående kunstneriske uddannelser hårdere end hovedparten af de øvri-ge videregående uddannelser.På KUR-formandskabets vegneKristoffer Nilsson(KUR-sekretariatet)

1: SU til gymnasial supplering gennem HF-enkeltfag og GSKLovforslaget indebærer, at SU til gymnasial supplering via hf- og gymnasieenkeltfag afskaffes for kursister,der i forvejen har en gymnasial uddannelse (§1, nr. 7 og 8). Derudover lægges der op til, at SU til GSK kungives til korte, intensive kurser på 3-6 uger.Til dette har vi følgende kommentarer:-Forslaget om at afskære studenter fra gymnasial supplering via hf-enkeltfag er langtfrauproblematisk.Gymnasial supplering bliver mange steder tilrettelægt, så GS-kursister går på samme hold som hf-kursister. Den forringede mulighed for at modtage SU til gymnasial supplering kan føre til, at der bliveroprettet færre hold, til skade for alle. Dette er ikke mindst en risiko i randområderne, hvorkursistgrundlaget er begrænset. Derved kan initiativet forringe muligheden for at tage hf-enkeltfag forflere end de personer, der er målgruppen for lovforslaget. Det er generelt set en uheldig signalværdi atmuligheden for at blive uddannelsesparat – og derigennem øge sin employability på sigt – på den mådebliver forringet.Ved at afskære personer med en gymnasial uddannelse fra at få SU til HF-enkeltfag, er der risiko for, atman etablerer en uddannelsesmæssig blindgyde for personer, med et meget lavt karaktergennemsnitfra deres gymnasiale uddannelse. Dermed kan forslaget forhindre ”ufaglærte” med en gymnasialuddannelse fra at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.

til at komme ind på MVU, fx til at leve op til kravet om et b-niveau i forhold til læreruddannelsens liniefag.Med en centralisering af suppleringsmulighederne kan reformen betyde en svagere søgning tilprofessionsuddannelserne uden for universitetsbyerne. På sigt kan dette skade uddannelsesniveauet ogrekrutteringsmulighederne for velfærdssektoren uden for de store byer.Samlet finder vi, at forslaget rammer geografisk og socialt skævt, fordi uddannelsesmulighederne bliverforringet i randområderne – og dermed rammer 60-procent-målsætningen. Vi vil anbefale, at mulighedenfor at modtage SU til gymnasial supplering foreløbigt forbliver som hidtil. Derimod er der efter voresopfattelse god grund til at lave en egentlig analyse af suppleringsordningerne, som lider under enuhensigtsmæssig parallelopbygning i sin grundstruktur, således at systemet kan blive indrettet bådeorganisatorisk og økonomisk hensigtsmæssigt. Den foreslåede ordning vil ikke være hensigtsmæssig.Derudover er vi i tvivl om forslaget om turboforløb indeholder en hensigt om flere eksamensterminer på hf.Hvis mundtlig og skriftlige eksaminer fastholdes til at ligge i december og maj, så vil det turboforløbenevære begrænset til at starte to gange om året. Hvis der skal være flere opstartstidspunkter vil det ogsåkræve mulighed for flere eksamensterminer, men det fremgår ikke af forslaget, om dette er hensigten.2: SU til højest fem ungdomsuddannelseI Lederforeningen anerkender vi behovet for at sætte grænser i SU-systemet på ungdomsuddannelserne,ikke mindst for at bekæmpe såkaldte ”SU-ryttere”. Men det er vigtigt at snittet bliver lavet præcist, så denye tiltag ikke bliver en barriere for reelt uddannelsessøgende og dermed underminerer regeringens 95-procent-målsætning.Ud fra lovforslaget er vi usikre på, hvordan det vil blive defineret, at en ungdomsuddannelse er påbegyndt(§1, nr. 8). Om det er ved optagelse, uddannelsesstart eller fx tælledato. Vi vil derfor foreslå, at påbegyndtuddannelse bliver defineret, som en uddannelse, på baggrund af hvilken, kursisten har modtaget SU. Detsikrer intentionen i forslaget om at bekæmpe SU-rytteri.Derudover foreslår vi, at der sikres adgang til at genoptage en tidligere uddannelse med mulighed for atmodtage SU, i hvert fald inden for hf-enkeltfagssystemet. Dels er fleksibiliteten en del af kernen i systemetog dels, så vil tidligere beståede fag kunne tages med over, så den forbrugte tid på uddannelsen (med SU)ikke har været forgæves, men reelt afkorter den samlede uddannelsestid.

LO har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov ombefordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. i høringLO vil gerne som generel kommentar udtrykke støtte til intentionerne bag deforeslåede ændringer, men vil gerne påpege tre konkrete, utilsigtede effekter afenkelte dele af lovkomplekset, som kan modarbejde disse intentioner:1) Forslaget indeholder en ændring i reglerne om støttetid, så der til den enkelteuddannelse som udgangspunkt alene gives SU et antal måneder, der svarer til dennormerede studietid. For uddannelsessøgende, der søger ind på en videregåendeuddannelse senest 2 år efter afslutningen på den adgangsgivende uddannelse,svarer støttetiden dog til den nugældende; dvs. den normerede studietid med ettillæg på 12 klip.LO finder, at dette forslag har en uheldig bivirkning: Personer, der søger ind på envideregående uddannelse på baggrund af en erhvervsuddannelse vil som oftest havemere end to års ”forsinkelse” og dermed være stillet dårligere efter lovforslag end iden nuværende situation. LO vil derfor foreslå, at det for det første løbende vurderesom den foreslåede ændring opstiller uhensigtsmæssige barrierer for netop dennemålgruppe, som der i øvrigt er bred politisk enighed om skal have øgede mulighederfor en videregående uddannelse, og for det andet, at der etableres endispensationsadgang, således at personer, der uforskyldt forsinkes i uddannelsen ikkerammes.

2) Forslaget indeholder desuden at satsen for, hvor meget der må tjenes ud overSU’en, hæves.LO finder, at dette forslag, der – bl.a. i sammenhæng med nogle af de øvrigeskærpelser omkring støttemulighederne - vil øge omfanget af erhvervsarbejde understudierne, kan have de utilsigtede effekter, at det dels kan modvirke intentionen omhurtigere gennemførelse af studieforløb og det dels kan skade engagement og kvaliteti uddannelsen.3) Forslaget indeholder en ændret, ensartet (dvs. uafhængig af om det er ungdoms-eller videregående uddannelse) SU til hjemmeboendeLO er enige i intentionerne i forslaget, men finder at det bør sikres, at børn af enligeforsøgere med lav indkomst ikke stilles ringere som følge af forslaget.Samtidig kan denne tilskyndelse til mere erhvervsarbejde have uhensigtsmæssigekonsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor der allerede ses tendenser til, at deltidsansattestuderende fortrænger ordinære fuldtidsansættelser – dette gælder således f.eks. påbutiksområdet og studenterstillinger i staten.Endelig vil LO afslutningsvis opfordre til, at den digitale selvbetjeningsløsning ogarbejdsgangene i forbindelse med bestilling af hypercard og uddannelseskortunderkastes et serviceeftersyn med henblik på at sikre større brugervenlighed ogfærre tekniske fejl. Der bør desuden afsættes de nødvendige ressourcer både centraltog på uddannelsesstederne til vejledning af de studerende om såvelbefordringsgodtgørelse som SU.Med venlig hilsenEjner K. Holst

§17Stk. 2.For uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet,senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse, svarer støttetiden til den normeredestudietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterføl-gende uddannelser, der givesstøtte til inden for klippekortet.«4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, hvornårstøttetiden beregnes efter stk. 2.«Vi ønsker i forhold til § 17 stk 2 at gøre opmærksom på de særlige forhold for vore studerende påNavigatøruddannelserne.Disse studerende kan normalt først optages på Navigationsskolen efter 18 måneders effektiv fartstid somskibsassistenter. Dette betyder at de normalt ikke vil være optaget på skolen inden for 2-årsrammen idet den”adgangsgivende eksamen” er deres uddannelse som ubefaren skibsassistent, der ligger før den omtalte fartstid.De studerende er altså ikke ude i noget ”fjumreår”, men er ansat i stillinger, som er en forudsætning for deresvidereuddannelse.Marstal Navigationsskole ønsker en præcisering af loven – eller alternativt en fast fortolkning iht stk 4, sommedgiver, at vore studerende kan få tillægsklip – også selv om de optages mere end to år efter deresskibsassistentuddannelse.

Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af SU-lovenm.v.Hermed fremsendes Professionshøjskolen Metropols bemærkninger ianledning af høring over kast til forslag til lov om ændring af SU-lovenm.v.Professionshøjskolen Metropol har ingen direkte bemærkninger tilforslaget, idet vi finder reglerne omkring ændring i støttetid, målretning afSU til GSK, SU til højest fem ungdomsuddannelser, ændret SU tilhjemmeboende, afdæmpet statsregulering af SU, forhøjelse af satsen forfribeløb for SU-modtagere, indførelse af bonusstipendium samt øgetstøtte til befordringsgodtgørelse positive.Vi ønsker dog ved denne høring at gøre opmærksom på det særligeproblem der er i, at SU fortsat udbetales forud.Dette er modsat stort set samtlige andre offentlige ydelser og medføreren række administrative udfordringer. Dette f.eks. ved påbegyndelse afuddannelser samt overflytning mellem uddannelser, hvor denforudbetalte ydelse betyder at der ofte skal fremsendestilbagebetalingskrav til studerende der alligevel ikke lever op til kravene tilat modtage SU.Vi så således gerne, at SU i lighed med andre offentlige ydelserudbetaltes bagud.I øvrigt ingen bemærkninger.:\Dokumenter\dokumenter\Høringssvar - SU-loven m.v..docx

Høringssvar over udkast til SU-reform, herunder forslagtil lov om ændring af SU-loven og loven om erhvervs-akademi- og professionsbacheloruddannelserProfessionshøjskolernes Rektorkollegium takker for indkaldelsen til høringover udkast til forslag til love om ændring af SU-loven, uddannelseslovenm.fl.Rektorkollegiet har valgt at give et samlet svar på de to høringer over hen-holdsvis ændringer i SU-loven m.fl. og ændringer i uddannelseslovenem.fl., da ændringerne i de forskellige love hænger tæt sammen og tilsam-men skal fremme et fælles overordnet mål om hurtigere studiegennemfø-relser.Rektorkollegiet har forståelse for, at der også må ske reformer af SU-systemet. Vi har dog følgende bemærkninger til udkastene:A.Risiko for uhensigtsmæssige sideeffekterHvis reformens sigte om at få de studerende hurtigere igennem skalrealiseres, og vi samtidig skal undgå frafald og barrierer for regeringens60 pct. målsætning, er det vigtigt, at der tages højde for, at de stude-rende har forskellige profiler på de forskellige videregående uddannel-ser.Professionshøjskolerne har en stor andel af ældre studerende og en be-tydelig andel studerende med børn. Det er ikke et udtryk for, at de stu-derende har holdt ”sabbatår”, men udtryk for senere valg, og at enrække af professionshøjskolernes bacheloruddannelser kræver størremodenhed for nogen.Indenfor de sidste 10 år er gennemsnitsalderen for studerende ved stu-diestart generelt faldet på alle videregående uddannelser - også profes-sionshøjskolernes, men studerende på professionshøjskolerne er stadigtre år ældre, når de påbegynder deres uddannelse i forhold til stude-rende, der begynder på universiteterne. Og andelen af studerende, derer 25 år og derover ved studiestart på professionshøjskolerne er 30 %på de ni største uddannelser (kilde: KOT).Til gengæld gennemfører de studerende på professionshøjskolerne i hø-jere grad uddannelsen på normeret tid (kilde: Databanken, UVM).

Det er dog ikke alle studerende, der afslutter deres uddannelse plan-mæssigt. Betragter man de studerendes status et halvt år efter plan-mæssig fuldførelsestidspunkt (4 år efter optagelse på uddannelsernormeret til 3,5 år), fremgår det, at over 10 % stadig er i gang meduddannelsen (kilde: Databanken, UVM).19 % af de studerende ved professionsbacheloruddannelserne har børn,mens tallet på universitetsuddannelsernes bacheloruddanneler kun er 4% (kilde: FTF-Stud). Reformen vil naturligvis især kunne opleves somen stramning af de studerende med forsørgerpligt.Den reducerede mulighed for ekstra SU-klip ved forsinkelser for stude-rende, der begynder studierne mere end to år efter adgangsgivendeeksamen, og de skærpede krav om eksamenstilmelding og reduktioneni tilladte studieforsinkelser fra 12 til 6 måneder vil skabe en risiko for atMarginalisere de voksne studiestartere og de voksne studerendemed familieforpligtelser. Der er tale om et segment af studerende,som der er en stor andel af på professionshøjskolerne, og som viværdsætter: Et segment, som i høj gad gennemfører uddannelsernepå normeret tid, som bidrager fornuftigt og nyttigt til regeringens60 pct. målsætning, og som bidrager til mobilitet og udvikling i ar-bejdsmarkedet.At skræmme potentielle studerende fra at påbegynde en videregå-ende uddannelse, da der ikke er nogen indtægt, såfremt uddannel-sen tager længere tid end den normerede. Dette kan blive forstær-ket af, at nogle af de potentielle studerende, som overvejer en ud-dannelse, ikke har været i uddannelsessystemet i mange år og erusikre på egne boglige færdigheder.Kunne fremme en kultur, hvor de studerende vælger ’sikkert’ ogfravælger læringsmuligheder, hvis de opleves at kræve en størreindsats eller udfordring, som fx studieophold i udlandet ofte oplevesat gøre.Ramme studerende forskelligt afhængigt af uddannelsernes opbyg-ning, som fx struktur for eksamener.Have betydning for opfyldelsen af regeringens 60 pct. målsætningfor gennemførelse af en videregående uddannelse.B.Bedre meritmulighederRektorkollegiet hilser ambitionen om øget meritgivning og bedre mulig-heder for overgange og studieskift mellem professionshøjskolernes ud-dannelser og universitetsuddannelser velkommen. Herunder er det po-sitivt, at krav om faglig supplering ved professionsbacheloruddannedesoptagelse på en beslægtet kandidatuddannelse afskaffes, da det redu-cerer unødige studietidsforlængelser.Intentionen om at give automatisk merit for forhåndsgodkendte opholdog fag, der er taget i udlandet, er god, da automatisk merit vil kunnefremme internationaliseringsbestræbelserne på uddannelserne.Administrative forholdVi skal som uddannelsesinstitutioner være fleksible i forhold til de stu-

Høringssvar vedrørende: -·‐Udkast til forslag til lov om ændring af SU-·‐loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-·‐2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) Hos Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) mener vi SU-·‐systemet er et tilkæmpet velfærdsgode, der gennem generationer har været med til at sikre, at uddannelse ikke kun er et privilegium for de rigeste i samfundet. Derfor er SU-·‐systemet et væsentligt aktiv i en samfundsstruktur, der betragter uddannelse som en ret for alle samfundsborgere -·‐ og ikke som en handelsvare til fordel for de rigeste. Studerende må ikke blive taberne i velstandsudviklingen, fordi deres økonomi ikke følger med den økonomiske udvikling i resten af samfundet Ændring i reglerne om støttetid Mange studerende på de mellemlange videregående uddannelser kommer ikke direkte fra gymnasiet. Mange har haft et studierelevant arbejde, eller har gennemført andre uddannelser tidligere som de på grund af for eksempel nedslidning, ikke kan gøre brug af længere. PLS mener at disse mennesker er en resurse for uddannelserne, da de ofte vil kunne bidrage med anden relevant viden og en faglig forståelse som kan gavne i undervisningen og for deres medstuderende. Derfor mener PLS at mennesker der påbegynder en videreuddannelse 2 år efter afslutningen af en adgangsgivende uddannelse, skal have samme mulighed for at blive forsinket som deres medstuderende. Vi medgiver at forsinkelse i uddannelsesforløbet aldrig må blive et mål i sig selv, men der kan opstå situationer eller man kan som individ have behov for længere tid grundet eksempelvis indlæringsvanskeligheder, som gør at man får behov for at forlænge sit studie. Dette skal kunne lade sig gøre uden at man bliver økonomisk udfordret. I de værste tilfælde kan mange mennesker ikke gennemføre deres uddannelse fordi de mangler de økonomiske ressourcer og sikkerhed, som en SU giver dem. Derudover er vi bekymrede for om nogen påbegynder uddannelser med intentioner om ikke at færdiggøre, for ikke at miste retten til de ekstra SU-·‐klip. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser Alle borgere i Danmark skal have mulighed for at starte på deres drømmeuddannelse. Dette kan i nogen tilfælde kun gøres muligt hvis man gennemfører et gymnasialt suppleringskursus. Vælger man kun at yde SU til GSK

på 3-·‐6 uger vil en del studerende miste denne mulighed, da ikke alle suppleringskurser tilbydes som turbokurser. Derfor mener vi i PLS at alle skal have mulighed for få SU både på de korte og lange suppleringskurser. SU til højest 5 ungdomsuddannelser I PLS ser vi altid med åbne øjne på tiltag der kan mindske uddannelsesskift. Det kan for eksempel være bedre vejledning og hjælp til de unge, som skal vælge uddannelse. Vi mener dog ikke at man ved at straffe de unge økonomisk opnår færre uddannelsesskift. Derimod har forslaget en social slagside. Mange ressourcesvage unge bruger erhvervsuddannelserne til at afprøve forskellige muligheder, som giver dem et bedre grundlag for at vælge en fremtidig uddannelse og karriere. Denne mulighed bliver stærkt begrænset med dette forslag. Ændret SU til hjemmeboende Selvom man er hjemmeboende på en videregående uddannelse, er der stadig høje økonomiske omkostninger i forbindelse med studiet, for eksempel til køb af bøger, kopiering, studieture og meget andet. Desuden betaler hjemmeboende ofte husleje for at bo hjemme. Derfor mener PLS at sænkningen af SU’en til hjemmeboende vil ramme studerende, der ikke har velhavende forældre der kan yde økonomisk støtte til deres uddannelsesforløb. Afdæmpet regulering af SU’en Med den dårligere regulering af SU’en vil mange studerende få mindre at leve for i fremtiden. Når priserne på madvare, husleje og bøger stiger så vil de studerende ikke kunne bevare deres købekraft. Studerende har i forvejen ikke mange penge at gøre godt med og med dette forslag vil de i fremtiden blive endnu dårligere stillet økonomisk. Reguleringsændringen vil kunne betyde at flere skal have arbejde ved siden af studiet. Det vil for mange studerendes tilfælde betyde at de vil få forlænget deres studie. Noget som Regeringen udtalt gerne vil til livs. Forhøjelse af satsen for fribeløb Regeringen har som mål, at de studerende skal hurtigere igennem studiet. Derfor undrer det PLS, at man har valgt at sætte fribeløbet op. Dette kan PLS kun se som et tegn på, at man ønsker at flere studerende skal tage jobs, som kunne have gået til de arbejdsløse i Danmark. De studerende vil ofte være et billigere alternativ, da de skal have en lavere løn. Det faktum er med til at presse lønningerne, da de arbejdsløse skal konkurrere på unfair vilkår med studerende, som er tvunget til erhvervsarbejde for at kunne overleve hverdagen. PLS mener at erhvervsarbejde I et begrænset omfang er godt for de studerende men det skal ikke være så meget at det går ud over studiet. Denne balance mener vi ikke er I dette forslag. Indførelse af bonusstipendium PLS mener at dette tilbud kun tilgodeser de studerende, der kan få massiv hjælp fra forældre, såvel økonomisk og fagligt. Vi mener at det er en helt forkert retning og kan på ingen måde støtte forslaget. For pædagogstuderende er det desuden ikke relevant, da vores uddannelse er sammensat så det ikke kan lade sig gøre at komme hurtigere

Høringssvar: Lovforslag om ændring af uddannelseslove, herunder lov om vide-regående kunstneriske uddannelser, samt lovforslag om ændring af SU-lovenMed dette høringssvar svarer RKU på både høring om ændring af flere uddannelseslove, herunderlov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, samt om ændring af SU-loven:Om ændring af bl.a. lov om videregående kunstneriske uddannelserDe kunstneriske og kulturelle uddannelser under Uddannelsesministeriet noterer sig, at forslag tillovændringer udmønter politisk forlig om tværgående ændringer for alle videregående uddannel-ser for at fremme, at de studerende påbegynder og gennemfører deres uddannelser hurtigere – tilgavn for dem selv og for samfundet.Vores uddannelser har, som andre videregående uddannelser, i flere år arbejdet målrettet på attilrettelægge undervisning og studievejledning m.v. på at udvikle en aktiv studiekultur, hvor destuderende er motiveret til at gennemføre til normeret studietid. Vi har herunder forvaltet reglerom merit under skyldige hensyn til vores faglighed som elitære kunst- og kulturuddannelser.De følgende bemærkninger gælder alene de ændringer, der kan have betydning for vores uddan-nelser:Om øget fremdrift på studierne:På vores uddannelser har de studerende hidtil automatisk til-meldt sig prøver og bedømmelser på de undervisningselementer, de tilmeldte sig – med mulighedfor at afmelde sig en prøve og bedømmelse, normalt med den hensigt at tilmelde sig prøven ellerbedømmelsen det følgende semester. Vi tager til efterretning, at lovforslaget ophæver de stude-rendes mulighed for at framelde sig.For de kunstneriske og kulturelle uddannelser er det afgørende, at denne ændring har den tilsig-tede motiverende effekt. Vi forudsætter således, at en studerende, der ikke består, kan tilmeldesig undervisningsforløbet det efterfølgende studieår og dermed gå til omprøve efter gældenderegler – uden at dettei praksisforlænger sådanne studerendes studietider i forhold til i dag.Vi noterer os endvidere, at loven vil skabe hjemmel for at vores institutioner får mulighed for atbeslutte at indføre studiestartprøver – således at forstå, at det helt er op til den enkelte institutionat beslutte, om sådanne studiestartprøver vil være hensigtsmæssige.Om merit ved studieophold og ved studieskift, vinteroptag og vinterstartVi er bekendt med diskussionen om studerende, der undlader at søge fuld merit for uddannelses-elementer, de har bestået ved anden dansk eller international uddannelsesinstitution.De kunstneriske og kulturelle uddannelser kan ikke selv genkende dette problem. Vi har tværti-mod en klar og velfungerende sammenhæng mellem studerende, der tager sådanne elementer,og den merit, de opnår for disse. Vi forudsætter derfor alene, at den foreslåede ordning med en-delig merit for forhåndsgodkendte uddannelseselementer ikke påfører vores uddannelser admini-strative meropgaver i forhold til den nuværende administration af merit.

Vi forvalter i dag merit ved studieskift med den klare hensigt at godkende fagligt relevante ud-dannelseselementer, således at studerende ikke mister relevante elementer eller bliver pålagt atgentage elementer, de allerede har gennemført.De kunstneriske og kulturelle uddannelser forvalter merit ved studieophold og ved studieskift udfra den helt afgørende præmis, at vores kandidatuddannelser udgør et sammenhængende 5-årigtuddannelsesforløb. Det er derfor vores klare forståelse, at en hjemmel for ministeren til at fast-sætte regler for sagsbehandling m.v., der skal optimere procedurer for merit, ikke påvirker voresinstitutioners klare ansvar for kun at godkende merit, der understøtter vores uddannelsers faglig-hed.Om fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser:De kunstneriske og kulturelle uddan-nelser har ikke principielle indvendinger imod, at vores bachelorstuderende – mens de stadig erved at gennemføre bacheloruddannelsen – får mulighed for at tilmelde sig uddannelseselementerpå kandidatdelen. Vi har således forståelse for hensigten at give de særligt motiverede studeren-de mulighed for at øge fremdriften i deres uddannelse.De kunstneriske og kulturelle uddannelser er tilrettelagt med undervisningsforløb, og undervis-ningsformer, der sikrer en klar faglig progression. Det er vores vurdering, at denne mulighed vilfinde begrænset anvendelse.De kunstneriske og kulturelle uddannelser noterer sig med tilfredshed, at tidligere fremsatte over-vejelser om at indføre vinterstart eller et koordineret vinteroptag som supplement til den det årli-ge koordinerede sommeroptag ikke indgår i lovforslaget. Vi henviser til tidligere høringssvar, hvorvi klart har taget afstand fra sådanne tiltag på vores uddannelser.Om ændringer af SU-lovenDe kunstneriske og kulturelle uddannelser har ingen bemærkning til forslag til lov om ændring afSU-loven.Vi ser således ikke, at ændringer i SU-regler for at motivere de studerende til at gennemføre de-res uddannelser til normeret tid har betydning for vore institutioners forvaltning af vores uddan-nelsesvirksomhed eller mulighed for at varetage vore øvrige opgaver inden for forskning ellerkunstnerisk udviklingsvirksomhed.Med venlig hilsen

Faktuelt notat om adgang fra erhvervsuddannel-serne til de videregående uddannelserBaggrundTil REUs orientering har Kontor for erhvervsfaglige uddannelser udar-bejdet et faktuelt notat om adgang fra erhvervsuddannelserne til de vide-regående uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem (er-hvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne) ogvoksenuddannelsessystemet (videregående voksenuddannelser).Overgang fra erhvervsuddannelserne til erhvervsakademiuddan-nelserne og professionsbacheloruddannelserneErhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan grun-det deres praksisorienterede tilgang være en mulighed for unge,der ønsker at videreuddanne sig men ikke ønsker at tage en aka-demisk uddannelse.Der er som hovedregel adgang fra erhvervsuddannelser af mindst3 års varighed til en eller flere erhvervsakademiuddannelser ellerprofessionsbacheloruddannelser. Der er dog også en række er-hvervsuddannelser af mindre end 3 års varighed, der giver ad-gang til en videregående uddannelse(se samlet oversigt i bilag1).Blandt de erhvervsuddannede, der fuldførte en erhvervsuddan-nelse i 2007, har 4 pct. inden for de efterfølgende 15 månederbenyttet mulighederne for at gå i gang med en videregående ud-dannelse. Denne andel er stort set uændret, hvis man ser 10 årlængere tilbage. (Kilde: UNI-C).Af de erhvervsuddannede, der begynder på en videregående ud-dannelse, vælger de fleste at tage en erhvervsakademi- eller pro-fessionsbacheloruddannelse. Af de 4 pct. tager 1,5 pct. således en

2kort videregående uddannelse, 1,9 pct. tager en professionsba-cheloruddannelse, mens de resterende 0,6 pct. tager en ’øvrigmellemlang videregående uddannelse’ eller en universitetsbache-loruddannelse(Kilde: UNI-C).En procentvis fordeling af optagne på erhvervsakademiuddan-nelserne i 2009 fordelt på adgangsgrundlag viser, at samlet set har52 pct. af de studerende, der optages på en erhvervsakademiud-dannelse en gymnasial uddannelse som adgangsgrundlag og 16pct. en erhvervsuddannelse. Hvis man ser på forskellen på ad-gangsgrundlaget for henholdsvis demerkantileog detekniskeer-hvervsakademiuddannelser, viser tallene, at 57 pct. af de stude-rende, der optages på enmerkantilerhvervsakademiuddannelse,har en gymnasial uddannelse som adgangsgrundlag og 8 pct. enerhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Tilsvarende har 25pct. af de studerende, der optages på entekniskerhvervsakade-miuddannelse, en gymnasial uddannelse som adgangsgrundlag,mens 58 pct. har en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag(Kilde: UNI-C).

Overgang fra erhvervsuddannelserne til de videregående voksen-uddannelser (akademiuddannelserne)Akademiuddannelserne er som en del af videre- og efteruddan-nelsessystemet et uddannelsestilbud på erhvervsakademiniveaufor voksne på arbejdsmarkedet, der har en erhvervsuddannelse,en anden ungdomsuddannelse eller en grunduddannelse forvoksne.Halvdelen af de studerende på akademiuddannelserne er løn-modtagere i job på grundniveau, fx personer der udfører almin-deligt kontorarbejde. Relativt mange deltagere på akademiuddan-nelserne har dog en videregående uddannelse, inden de begynder(EVA, 2009).Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring eftergennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfa-ring, der er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddan-nelse, medregnes dog ved optagelse på akademiuddannelsen.Ansøgere optages efter individuel kompetencevurdering.Bekendtgørelsen om videregående voksenuddannelser er netopblevet revideret, formålet har blandt andet været at styrke over-gangen fra erhvervsuddannelserne til akademiuddannelserne.Den nye bekendtgørelse træder i kraft pr. 1. april 2012 og har

IndholdsfortegnelseProjektets formål og undersøgelsesspørgsmål......................................................................................................4Oversigt over projektets resultater og anbefalinger.............................................................................................. 5Design og metodeoversigt................................................................................................................................... 8Litteraturstudie/review..................................................................................................................................... 8Kortlægning af uddannelsesforbindelser......................................................................................................... 8Oplevelser af overgange og valg i relation til vejene mellem erhvervsuddannelse og videregående................. 9Litteratursstudie: Fra EUD til en videregående uddannelse – de hidtidige erfaringer.......................................10Forsøg på samordning af de erhvervs- og studierettede uddannelser.............................................................11Forsøg på brobygning: studiekompetence i EUD..........................................................................................12Forsøg på brobygning med voksenuddannelser............................................................................................14Hvorfor fortsætter så få faglærte i videregående uddannelse?.......................................................................15International inspiration................................................................................................................................17Kortlægning af uddannelsesforbindelserne mellem erhvervs- og videregående uddannelse 1991-2010............19Registerdataudtræk og undersøgelsespopulation...........................................................................................19Første delanalyse: Livsforløb og erhvervelse af videregående uddannelse.....................................................20Overgange til videregående uddannelse efter fem år.....................................................................................21Overgange til videregående uddannelse efter ti år.........................................................................................22Overgange til videregående uddannelse efter femten år................................................................................23Overgange til videregående uddannelse efter tyve år.....................................................................................24Anden delanalyse: Familie, arbejdsliv og videregående uddannelse..............................................................26Geometrisk analyse af 1991-kohorten med fokus på 1996............................................................................27Geometrisk analyse af 1991-kohorten med fokus på 2006 og 2010..............................................................28Geometrisk analyse af 2006-kohorten med fokus på 2010............................................................................30Tredje delanalyse: Fag og videregående uddannelse som sporskifte.............................................................32Opsummering uddannelsessociologiske betragtninger og anbefalinger.........................................................35Oplevelser af overgange og valg mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse..............................37Kendskab til videre uddannelsesmuligheder.................................................................................................37Elevernes kendskab.......................................................................................................................................38Lærernes påvirkning.....................................................................................................................................38Vejledningen som brobygning.......................................................................................................................39Praktikpladsen..............................................................................................................................................39Det primære og sekundære kendskab til videregående uddannelse..............................................................40

Kendskab til de reelle økonomiske barrierer ved videre uddannelse............................................................40Information...................................................................................................................................................41Motivationsproces fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse.......................................................41Elevernes selvtillid i relation til boglighed......................................................................................................41Spordeling i det danske uddannelsessystem..................................................................................................42Erhvervsuddannelsernes status......................................................................................................................43Erhvervsuddannedes optagelse på de videregående uddannelser..................................................................43Skævvridning i optagelsesprocedurer............................................................................................................44Personer med hybride kompetencer i høj kurs på arbejdsmarkedet.............................................................44Studiekompetence........................................................................................................................................45Videreuddannelse på arbejdspladsen............................................................................................................46Erhvervsuddannelseselever med store boglige kompetencer........................................................................46Rollemodeller...............................................................................................................................................46Studerende med en erhvervsuddannelse.......................................................................................................46Tilfældigt uddannelsesvalg............................................................................................................................47Forestillingsbarrierer i relation til videre uddannelse.....................................................................................47Fordomme om stærke/svage elever...............................................................................................................48Større synliggørelse af veje til videregående uddannelse................................................................................48Anbefalinger på baggrund af undersøgelsen..................................................................................................49Forestillinger som barrierer...........................................................................................................................50Litteraturliste ....................................................................................................................................................51Bilag..................................................................................................................................................................53Tabeller over overgangsfrekvenser med populationstal.................................................................................54Tabeller over egenværdier og akkumuleret varians for de tre geometriske analyser.....................................64Modaliteter, bidrag og koordinater for de første fem akser...........................................................................67

Projektets formål og undersøgelsesspørgsmålFormålet med dette projekt er at bidrage til at udvikle de grundlæggende erhvervsrettede uddannelsersmuligheder for at give adgang til videregående uddannelse.De foreliggende statistiske oplysninger om elevernes bevægelser er forholdsvis udifferentierede, og giver ikkemulighed for at se hvilke ”stier” mellem uddannelser der er veletablerede, hvilke nye stier eleverne træder – oghvilke blindgyder der eventuelt findes.Dette projekt kortlægger derfor uddannelsesforbindelserne og deres udvikling i nyere tid, og vil på denbaggrund udvikle forslag til hvordan erhvervsuddannelses-elevers muligheder og forudsætninger for videre-gående uddannelse kanstøttesogudvikles, gennem nye forbindelsesveje, eller styrkelse af eksisterendeforbindelsesveje. I diskussionen af styrkelse af eksisterende forbindelsesveje indgår analyser af hvilke struktu-relle barrierer, der har betydning for uddannelses-mulighederne; hvilke elever og hvilke fagområder der i sær-lig grad rammes af disse barrierer; og endelig forslag til hvordan betydningen af disse barrierer kan reducereseller ophæves.Projektet vil således tilstræbe at besvare følgende tre undersøgelsesspørgsmål:1. Hvilke forbindelsesmønstre eksisterer i elevernes bevægelser og overgangsfrekvenser fra erhvervsuddannelsetil videregående uddannelse?2. Hvilke forudsætninger og rammebetingelser støtter erhvervsuddannedes overgang til videregåendeuddannelse, og hvilke forhold vanskeliggør denne proces?3. Hvilke konkrete forhold i uddannelsen understøtter elevernes valg og gennemførsel af videregåendeuddannelse, og hvilke forhold hindrer denne proces?På den baggrund vil projektet bidrage til at støtte og udvikle erhvervsuddannelsesudbuddets forbindelser til devideregående uddannelser. Støtteforslagene vil understøtte eksisterende veje fra erhvervsuddannelser til videre-gående uddannelse, eksempelvis i form af nye eller ændrede forberedelseskurser eller adgangsveje.Udviklingsforslagene identificerer hvor der savnes forbindelser til videregående uddannelse: erhvervs-uddannelser, hvorfra meget få elever går videre til videregående uddannelse, eller videregående uddannelsemed meget få erhvervsuddannede studerende. Forslagene består i at foreslå justeringer af uddannelsesforbin-delserne, hvor der kunne etableres institutionelle broer mellem uddannelser, samt at pege på måder hvorpåeleverne kan støttes i at etablere uddannelsesforbindelser selv, med afsæt i deres konkrete livssituation. Det erhensigten, at resultaterne af projektet skal bidrage til at give grundlæggende erhvervsrettede uddannelser bedremuligheder for adgang til relevant videregående uddannelse, ved at udpege muligheder for nye uddannelser;særlige opmærksomhedspunkter for undervisere og vejledere eller udækkede behov for sammenhæng og for-bindelse mellem erhvervsrettet og videregående uddannelse. Besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål og anbefa-linger i denne rapport er dog i meget høj grad afhængig af hvilket tidsperspektiv der anlægges på spørgsmåletom overgang til videregående uddannelse, hvorfor projektets analyser lægger særlig vægt på at oparbejde en be-skrivelses af hvordan eleverne konkret færdes i uddannelsessystemet over en lang tidshorisont, og på at udar-bejde overordnede beskrivelses af de elevernes faglige mobilitet.Projektet er opbygget i tre dele: et indledendelitteraturstudie og reviewaf forskningen på området, enkort-lægning af uddannelsesvejenebaseret på registerdata, og en analyse afoplevelser af overgange og valgi relationtil vejene mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, baseret på en række interviews.

Oversigt over projektets resultater og anbefalingerRapportenskortlægningaf forbindelsesvejene mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse pegerpå en række vigtige forhold: Det kan tage lang tid, før erhvervsuddannelseselever videreuddanner sig. Om degør det, afhænger især af ledigheden indenfor deres arbejdsområde, af deres forældres uddannelsesniveau, ogaf deres private familieforhold. En række erhvervsuddannede uddanner sig via uddannelsesforbindelser der erformaliserede -broer- eller velkendte i branchen -trådte stier. Dissefagligt sammenhængendeuddannelsesforløb er lettest tilgængelige, fordi de baserer sig på viden, der i princippet er, eller kunne være,ligeligt tilgængelig i uddannelse og arbejdsfelt. Men disse forbindelsesveje er også skrøbelige i perioder medøkonomisk eller beskæftigelsesmæssige trange kår. Andre forbindelsesveje mellem erhvervsuddannelse ogviuderegående uddannelse erikke fagligt sammenhængende: det er bl.a.blindgyder,dvs. forbindelser, derknytter sig til erhvervsuddannelser, hvorfra der ikke er faglige videreuddannelsesveje- og det ersporskift; dvs.uddannelser, der af forskellige årsager kan optage mange studerende med divers baggrund, og hvortil de stude-rende søger, når deres hidtidige beskæftigelse er under pres. Disse forbindelsesveje er mindre pressede af ud-sving i arbejdsmarked og økonomi, men kræver til gengæld en anderledes, generaliseret og strategisk præcisuddannelsesfornemmelse; en fornemmelse, langt fra alle erhvervsuddannede besidder. På den baggrund førerkortlægningen til følgende anbefalinger:

Der skal tænkes i konkret uddannelsestilrettelæggelse for studerende med familieforpligtelser.Endelig spiller private familieforhold en væsentlig rolle, som hæmmende faktor for at få videregående uddan-nelse. Her er det vigtigt at se på i hvilket omfang det er økonomisk, tidsmæssigt og praktisk muligt at følge ud-dannelserne som forsørger. Mange af velfærdsuddannelserne er allerede i færd med at eksperimentere medhvordan uddannelsesforløbene kan gøre mindre tilstedeværelseskrævende, og disse arrangementer kan medfordel opsamles og udvikles mellem uddannelserne. Tilsvarende er der både for folkeskolelærer og pædagogsærlige merit-forløb, hvor studerende med forskelligartet erhvervsbaggrund kan følge uddannelsen i en særligttilrettelagt form. Andre merit-uddannelsesvarianter har tidligere været diskuteret og undersøgt (Pilegaard 2010),men behovet for merituddannelser til sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut eksisterer i hvert faldblandt de erhvervsuddannede.Rapportens analyse afoplevelser af overgange og valgi relation til vejene mellem erhvervsuddannelse og vide-regående, udmunder i en række anbefalinger. Dels er det væsentligt at forøge det primære kendskab hos ele-verne til videreuddannelsesmulighederne. Dette forstået således, at de videregående uddannelser skal ”tæt på”eleverne via forskellige kanaler. Rapportens kortlægning af forbindelsesvejene mellem erhvervsuddannelser ogvideregående uddannelser viser, at mange erhvervsuddannelseselever ikke har forældre der selv har tagetvideregående uddannelse. Derfor må det primære kendskab formidles ad andre veje, og især under elevenserhvervsuddannelsesforløb.

”Større ligestilling i de videregående uddannelsers optagelsesprocedurer”. Erhvervsuddannelserne har, i nogletilfælde, ikke den samme status som STX i de videregående uddannelsers optagelsesprocedurer. Det anbefalesat styre mod større uddannelsesmæssig ligestilling, i forhold til flere videregående uddannelser. Dette kan bl.a.fungere som måde at forbedre erhvervsuddannelsernes status. Herunder kunne der undersøges forhold om-kring dannelsen af en mere skolebaseret erhvervsuddannelse, og samtidig ses på, hvorvidt eksempelvis efterud-dannelseskurser på arbejdsmarkedet i højere grad kunne indgå i uddannelsessystemet formelle meritsystemer,og samlet set være adgangsgivende til videregående uddannelser - så som eksempelvis diplomingeniør el. lign.Det handler, kort sagt, ikke bare om mere information og om at lave flere foldere og hjemmesider, men sna-rere om at etablereet reelt primært kendskabhos eleverne til videregående uddannelse, samt om en størresynliggørelse af vejene. Dette kan medvirke til hindre af en spordeling i erhvervsuddannelserne, og i højeregrad gøre erhvervsuddannelserne til fuldt ud lige så farbare veje mod videregående uddannelse, som andreungdomsuddannelser. Arbejdsmarkedet efterspørger personer med kombinationer af erhvervsuddannelse ogvideregående uddannelse, og de faglærte er ligeledes efterspurgte på de videregående uddannelser, idet debesidder en høj grad af praksiskendskab.

I denne del af projektet følger vi fire årgange færdiguddannede erhvervsuddannelseselever, for at se om desenere tager en videregående uddannelse, hvilke elever, der tager hvilke uddannelser, og hvordan disse forholdændrer sig som tiden går.Den registerbaserede analyse er derfor designet som et registerudtræk på fire årgange af elever, (elev-kohorter)der følges i op til 20 år. Kohorterne følges både hvad angår uddannelsesforhold, arbejds- og beskæftigelsesfor-hold og andre relevante sociale forhold, herunder forældrenes væsentligste socioøkonomiske karakteristika.Disse data analyseres tabelbaseret og geometrisk, og sættes afslutningsvis ind i en mere uddannelsessociologiskkontekst.Designet er begrundet i en række konkrete forhold. De udvalgte data giver mulighed for at etablere sammen-hænge mellem de erhvervsuddannedes sociale baggrund, og deres uddannelsesvalg senere i livet. Disse sam-menhænge kan efterfølgende sammenlignes for de forskellige kohorter. Denne sammenligning over tid giveros mulighed for at undersøge i hvilket omfang udvikling på arbejdsmarkedet, eller strukturelle ændringer iuddannelsessystemet har betydning for de erhvervsuddannedes brug af uddannelsessystemet. Fordi alle deundersøgte kohorter i et vist omfange erhverver sig videregående uddannelse iheledet undersøgte tidsrum,kan der i nogen grad skelnes mellem forskelle der knytter sig til den enkelte elevårgang(kohorte-effekt), tiludviklinger på arbejdsmarked/uddannelsessystem(periodeeffekt) eller til forhold, der hverken kan forklaresmed perioden eller kohorter(strukturelle effekter)(Gundelach 2009). Det er formålet med kohorte-analysen atundersøge om der kan findes egentlige strukturelle barrierer, eller særlige effektivt muligheds-skabende forbin-delser, mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.Udover kohorteanalyser, giver registerdataene også mulighed for at følge den individuelle erhvervsuddannedesstrategiske brug af uddannelsessystemet, og sammenholde dette med individuelle baggrundsforhold, eksempel-vis deres beskæftigelseshistorie, familieforhold, økonomi, m.v. Det er et veldokumenteret forhold i uddannel-sessociologien (Thomsen 2007, Lidegran 2009), at forældrebaggrund er en væsentlig forklaring på forskelligedeltagelsesformer i uddannelse, og på hvad der opfattes som mulige og realistiske valg i uddannelsen.Dataudtrækkene er således designet så der kan søges efter sammenhænge mellem de individuelle strategier ierhvervsuddannede elevers valg af videregående uddannelse, og deres forældres baggrund: økonomisk, er-hvervsmæssigt, og uddannelsesmæssigt. Tilsvarende er elevernes personlige familieforhold inddraget i ana-lysen, da økonomi og bolig- og familiesituation er væsentlige faktorer i forhold til uddannelsesvalg for personeri beskæftigelse(Frederiksen 2010). Dette forhold er væsentligt, da særligt de studerendes forestillinger om øko-nomiske og sociale omkostninger ved at videreuddanne sig viser sig vigtige i den næste analyse: oplevelsen afvalg og muligheder for videreuddannelse.

Disse data analyseres alene ved hjælp af deskriptive statistiske teknikker: tabelanalyse og geometrisk dataana-lyse. Konkret er analysen af registerdataene opdelt i tre delanalyser: en longitudinal (dvs. fremadskridende overtid) analyse af overgangsfrekvenser fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse; en geometrisk analyseaf hvilke sociale forhold der har betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse; og en longi-tudinal analyse af hvilke fagområder der leverer elever til hvilke videregående uddannelser.Populationen rummer fire fuldstændige kohorter af erhvervsuddannede, hvorfor spørgsmål om analysernesgyldighed i forhold til andre kontekster end den undersøgte(generalisering til andre kohorter, til andre speci-fikke uddannelser end de undersøgte, eller de forskellige analyserede effekters signifikans) ikke kan besvaresalene ved hjælp af analytisk statistik. Sådanne spørgsmål må i stedet besvares uddannelsessociologisk, hvorfordesignet afrundes med en analyse, hvor analysernes fund diskuteres i forhold til klassiske uddannelsessociologi-ske forklaringer på ulighed i adgang til uddannelse.Oplevelser af overgange og valg i relation til vejene mellem erhvervsuddannelse og videregåendeDer er i denne analysedel foretaget 11 enkeltinterviews med uddannelses- og studievejledere på erhvervsaka-demier, sygeplejerskeskoler, pædagoguddannelse, PAU, ingeniørhøjskoler, SOSU, tekniske skoler, det mer-kantile område samt Studievalg. Der er prioriteret en geografisk spredning, sådan at såvel Sjælland som Fyn ogdet sydlige og nordlige Jylland er repræsenteret (Københavnsområdet, Odense, Århus, Sønderborg, Vestsjæl-land). Interviewene er lavet telefonisk eller face-to-face, og havde en varighed på 33 min. til 48 min. Interviewe-ne er optaget digitalt, og interviewguides er tilpasset den enkelte informant i relation til vedkommendes job-funktion. Der henvises til de pågældende interviews som følger: Interview nr. 1: Pædagoguddannelse. 2:Erhvervsakademi. 3: Ingeniørhøjskole. 4: Sygeplejerskeuddannelse. 5: Ingeniørhøjskole. 6: Pædagogisk assi-stent. 7: SOSU. 8: Sygeplejerskeuddannelse. 9: Teknisk skole. 10: Teknisk skole. 11: Studievalg.Rapporten bygger ligeledes på 4 gruppeinterviews med hver 4-5 erhvervsuddannelseselever: Et interview påSOSU, et på det merkantile område og to interviews på teknisk skole. De 4 gruppeinterviews blev foretaget påforskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner på Sjælland. Alle interviewpersoner er lovet fuld anonymitet. Afformidlingsmæssige årsager er citater fra projektets interviews rettet til sådan at de fremstår så læselige som mu-ligt. Dette naturligvis kun såfremt der hermed ikke er opstået meningsforvridninger. Der henvises til de pågæl-dende gruppeinterviews som følger: Gruppeinterview nr. 1: SOSU. 2: Teknisk skole. 3: Teknisk skole. 4:Merkantil.Udvælgelsen af informanter er bl.a. foretaget på baggrund af undersøgelsens statistiske analyser af, hvilkeerhvervsuddannelser som hhv. videresender mange/få elever til videregående uddannelse efter endt erhvervs-uddannelse (kortlægningen af forbindelsesvejene). Der blev udvalgt interviewpersoner på ”begge sider” af over-gangene mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, og altså både foretaget interviews med stu-dievejledere på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Dette gav mulighed for at indsam-le viden om erhvervsuddannelseselevernes intentioner, viden og forudsætninger vedr. videregående uddannel-se, mens de opholder sig på en erhvervsuddannelsesinstitution, sammenholdt med de videregående uddannel-sers perspektiver vedr. erhvervsuddannelseselever. Der er foretaget tematiske meningskondenseringer af inter-viewene, som dermed er grundlag for formidlingen af projektets analyse. Projektets interviews udpeger en ræk-ke klare hovedtræk, om end de samtidig, på visse måder, peger i forskellige retninger og indeholder relativtkomplekse analytiske aspekter. Der har vist sig, at være flere interessante faktorer omkring såvel de trådte stiersom blindgyder i overgangene mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

Litteratursstudie: Fra EUD til en videregående uddannelse – de hidtidige erfaringerDette afsnit giver en kort oversigt over udviklingen i forbindelserne mellem erhvervsuddannelserne og de vide-regående uddannelser og de tidligere politiske tiltag for at bygge bro mellem dem. Desuden sammenfattes fralitteraturen en række forklaringer på at der ikke hidtil er skabt bredere veje fra erhvervsuddannelserne til devideregående uddannelser ud over de ’trådte stier’ som historisk er etableret på enkelte områder (installatør,bygningskonstruktør, maskinmester, merkonom).Endelig gives en kort introduktion til internationale erfarin-ger fra lande med duale systemer (vekseluddannelser) som det danske.I Danmark er problemet med at opnå adgang til en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelsestørre end i de øvrige nordiske lande. Det skyldes at det danske uddannelsessystem har en større adskillelsemellem de studieforberedende ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne, og at det tvinger unge til atvælge mellem de to spor på et tidligere tidspunkt. Den halvdel af de unge som vælger en erhvervsuddannelse,vælger dermed i de fleste tilfælde en videregående uddannelse fra.Siden starten af 1980erne er der i Danmark sket en fordobling af den andel af en ungdomsårgang, som gen-nemfører en videregående uddannelse – og det ser ud til at fortsætte. Regeringen har forøget målet om, hvorstor del af de unge der skal gennemføre en videregående uddannelse fra 50 % til 60 % (Regeringen 2011). Menden voldsomme ekspansion af de videregående uddannelser de seneste 30 år ergået udenomerhvervsuddan-nelserne, i stedet for at gåigennemdem. Erhvervsuddannelserne fremstår i stigende grad som et sidespor iforhold til hovedsporene i uddannelsessystemet: folkeskole – gymnasium – videregående uddannelse.I forskningslitteraturen udpeges denne spordeling som et problem, på flere måder: Det strider mod den over-ordnede politiske målsætning om at gøre uddannelsessystemet mere åbent og tilgængeligt ('permeability '), såman alle steder kan bevæge sig både opad og på tværs uden hindringer, som det blandt andet ligger i EU'spolitik for livslang læring (EU 2000). Desuden bidrager det til at fastholde skævheder i den sociale rekrutteringtil de videregående uddannelser, hvilket er et problem i forhold til princippet om at give alle lige adgang tiluddannelse. Over en tredjedel af eleverne i de gymnasiale uddannelser har forældre med en videregåendeuddannelse, mens det kun gælder for godt en tiendedel af de unge i erhvervsuddannelserne (Jensen & Larsen2011). Den halvdel af en ungdomsårgang som starter på en erhvervsuddannelse har ringe udsigt til at fortsætte ien videregående uddannelse, fordi erhvervsuddannelserne normalt ikke giver studiekompetence. Det betyderat unges valg efter afslutning af den obligatoriske grundskole i en alder af 16-17 år har livslange konsekvenserfor deres chancer for at få en videregående uddannelse.Barriererne for overgang til videregående uddannelse er også et problem i forhold til samfundets interesse i atudnytte potentialerne i de opvoksende generationer bedst muligt på tværs af sociale klasser og lag. Barrierernefor en overgang til de videregående uddannelse og den ringe gennemtrængelighed er også et problem i forholdtil arbejdsmarkedet, fordi det begrænser uddannelsernes tilpasning til udviklingen på arbejdsmarkedet. Det erfor eksempel påpeget at personer med dobbelt-kompetencer (hybride kompetencer) er i høj kurs på arbejds-markedet, især personer med en erhvervsfaglig baggrund som tager en videregående uddannelse (Jørgensen &Lindvig 2011). De kan fungere som brobyggere internt i virksomhedernes mellem planlægnings- og udviklings-afdelinger og produktionsafdelinger.Endelig er det et problem for erhvervsuddannelserne, at de i stigende grad opfattes som enblindgydeaf deunge, fordi erhvervsuddannelserne afskærer unge fra de muligheder som en videregående uddannelse giver(Brown m.fl. 2011). I takt med at andelen af unge med en videregående uddannelse forøges, så fremstår envideregående uddannelse i stigende grad som hovedvejen til de attraktive job med status og udviklingsmulig-heder. Det er en af årsagerne til det kraftige fald de seneste ti år i andelen af unge der får en erhvervsuddannel-se – og den fortsatte stigning i andelen der får en gymnasial uddannelse (Uni-C 2011). Det er et problem, nårprognoserne for arbejdsmarkedet forudsiger en markant mangel på faglært arbejdskraft, og når hver syvende afde unge der gennemfører en gymnasial uddannelse ikke kommer videre i uddannelsessystemet (AE-rådet

2011). Trods disse mange væsentlige problemer har der ikke hidtil været nogen forskning i overgangen fraerhvervsuddannelse til videregående uddannelser i Danmark.Forsøg på samordning af de erhvervs- og studierettede uddannelserDet er interessant at kaste et blik tilbage på problemets historie. Det viser at det i over 40 år har været et klartønske fra politisk side at der skabes et større ’hul igennem’ fra erhvervsuddannelserne til de videregåendeuddannelser. Men den faktiske udvikling viser at hullet er blevet mindre: Færre unge tager en videregåendeuddannelse efter en erhvervsuddannelse (Jørgensen 2012) og færre unge får både erhvervsuddannelse ogstudiekompetence (figur 1; UNI-C 2011). Det er lidt af et paradoks.Det mest omfattende forsøg på at løse problemet fandt sted i forbindelse med EFG-reformen i 1970erne. Herønskede stærke kræfter at integrere erhvervsuddannelserne med de øvrige ungdomsuddannelser (Christensen1978). De to spor i ungdomsuddannelserne skulle samordnes og bringes tættere på hinanden. Det skulle gøredet lettere at skifte mellem sporene og at fortsætte fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse.Det var på den ene side udtryk for et ønske om at reducere klassedelingen i ungdomsuddannelserne i lighedmed det som var sket i folkeskolen. Her blev den traditionelle opdeling i etfagligt ogbogligtspor erstattet afenhedsskolen i 1975. På den anden side var årsagen, med en parallel til situationen i dag, at tilgangen tilerhvervsuddannelserne faldt og frafaldet steg til over 30 %, mens tilgangen til gymnasiet var blevet fordoblet fra1960 til 1970 (Undervisningsministeriet 1998; Ørum 1974). Det resulterede i en reform, hvor erhvervsuddan-nelserne indledtes med en bred et-årig basisuddannelse med 40 % almene fag, som blandt andet skulle gøredet lettere at skifte til en gymnasial uddannelse og at fortsætte i videregående uddannelse (Christensen 1978).Da de erhvervsgymnasiale uddannelser blev reformeret og HTX blev introduceret i 1986, blev de placeret iregi af erhvervsskolerne. Hensigten var at udvide rekrutteringen til de videregående uddannelser ved at tilbydeen erhvervsfagligt tonet uddannelse med studiekompetence. Hensigten var også at erhvervsskolerne skullefastholde nogle af de bogligt stærke unge, som ellers søgte til det almene gymnasium. Det var således i startenmuligt for eleverne at starte på en erhvervsuddannelse (EFG-basisåret) og først efter seks måneder beslutte, omde ville vælge den gymnasiale vej via HTX eller om de ville fortsætte i et hovedforløb i en praktikplads. Derskulle være flere broer på tværs i systemet og færre blindspor. Det blev set som en forudsætning for at realiseremålet om at gøre livslang læring til en mulighed for alle. Hertil bidrog også den to-årige hf og studenterkurser-ne, som var tilbud om en’second chance’til de unge og voksne som ønskede at få adgang til en videregåendeuddannelse og som ikke havde opnået studiekompetence tidligere.De vidtgående planer om et integreret system af ungdomsuddannelser i Danmark havde paralleller til deuddannelsespolitiske reformer i Norge og Sverige, der begge i 1970erne etablerede integrerede ungdomsud-dannelser. I Sverige resulterede det i enhedsgymnasiet, hvor de erhvervsfaglige uddannelser blev til yrkeslinjer(senere yrkesprogrammer) side om side med de almene linjer. Alle elever skulle i princippet gives studiekom-petence via ungdomsuddannelserne – selvom det har vist sig vanskeligt at realisere (Olofson & Panican 2008). INorge blev der i 1974 etableret en samlet lov omkring ungdomsuddannelserne (’videregående oplæring’), ogmed reform 94 blev den såkaldte to-plus-to model etableret, så eleverne normalt går sammen de to første år afen ungdomsuddannelse inden de vælger enten et erhvervsfagligt eller et studierettet spor de to sidste år.Sådan gik det ikke i Danmark, hvor reformerne i 1991 og 2000 videreførte erhvervsuddannelserne som etselvstændigt spor med en særlig styringsform, det faglige selvstyre, og en særskilt lovgivning, skolekultur,rekrutteringsbase og krav til lærerkompetencer, m.v. Det skyldtes især pres fra arbejdsmarkedets parter somfrygtede at en integration af de to spor og et øget fokus på almene fag ville svække erhvervsuddannelsers profilog værdi på arbejdsmarkedet (Christensen 1978; Juul 2005). Der var også frygt for at parternes stærke indfly-delse på uddannelserne ville gå tabt. Og dermed også at virksomhedernes ansvarlighed og forpligtelse til attilbyde praktikpladser ville blive tabt, hvis ikke arbejdsgiverne oplevede ejerskab til uddannelserne. Den poli-tiske løsning i Danmark blev derfor, i modsætning til vores nordiske nabolande, at udvikle og forbedre

erhvervsuddannelserne som et separat spor. Den strategi kalder Lasonen & Young (1998) for en strategi forforbedring (enhancement) - til forskel fra de andre landes strategier for enhedsuddannelser (unification),gensidig berigelse (mutual enrichment) eller etablering af broer (linkages).Resultatet var at opdelingen blev fastholdt, så det ene spor i ungdomsuddannelserne har et klart sigte modarbejdsmarkedet, mens det andet spor har sigte mod de videregående uddannelser. Hertil hører også deerhvervsgymnasiale uddannelser, som over tid har fjernet sig fra tilknytningen til erhvervsuddannelserne ogsærligt med reformen i 2005 er blevet en ligeværdig del af det gymnasiale uddannelsestilbud. Dermed har detdanske uddannelsessystem fastholdt en tidlig opdeling af de unge i to hovedspor, som fører den ene del ud påarbejdsmarkedet og den anden del til de videregående uddannelser. De politiske intentioner har dog ogsåværet at bygge broer fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser.Forsøg på brobygning: studiekompetence i EUDTilbage fra deres etablering har de tekniske højskoler og handelshøjskoler optaget faglærte direkte som stu-derende. Uddannelsen til teknikum-ingeniør var placeret i regi af de tekniske skoler og lå i forlængelse af enfaglært uddannelse indenfor det tekniske område. Med de stigende krav til teoretisk viden i efterkrigstiden blevdet direkte optag vanskeligt, og der blev derfor stillet øgede krav om forudgående teoretisk uddannelse (Be-tænkning 0238/1959). Adgangskravene blev i 1965 øget til realeksamen samt en særlig adgangsprøve, og des-uden blev der som alternativ til lærlingeuddannelsen indført et års værkstedskursus plus et års praktik som enny adgangsvej. Det indvarslede et skifte i rekrutteringsvejene til de korte videregående uddannelser (KVU). Itakt med at stadig flere unge får en studentereksamen, er studenter kommet til at udgøre en stigende andel afde studerende på de KVU´er, som traditionelt har været videreuddannelser for de faglærte.Ved revision af tekniker- og ingeniøruddannelserne i midten af 1980erne noterede udvalget betænkningen:"At

så relativt få går videre fra en faglært uddannelse er i sig selv både forklarligt og forståeligt nok, og noget tilsva-rende gælder en række af de grundlæggende teknikeruddannelser.”(Betænkning 1074 1986 side 62).Forklaringen på at så få ’læste videre’ var i betænkningen at erhvervsuddannelserne”retter sig mod anvendel-sesorienterede færdigheder og en (praktisk) specialisering i disse og kun i mindre grad mod fortsat (teoretiskpræget) uddannelse.”(ibid). Den konstaterede at selvom det var hensigten med EFG at den også skulle værestudieforberedende, så virker den ikke sådan i tilstrækkelig grad. Der blev også peget på at teknikeruddannel-serne var for ukendte og usynlige, og at der er økonomiske barrierer som hindrer faglærte i at videreuddannesig (forskellen mellem faglært løn og SU). Betænkningen anbefalede at der skabtes bedre muligheder for atopnå studiekompetence i erhvervsuddannelsen, og at eleverne tilskyndes til at bruge dem (side 63). Betænk-ningen var også udgangspunkt for en revision i 1987 af loven om de videregående teknikeruddannelser, somskulle bygge bro fra erhvervsuddannelserne til teknikeruddannelserne på videregående niveau.Da lærlinge- og EFG-uddannelserne blev samlet ved reformen i 1991 konstaterede den forudgående betænk-ning:” Generelt er de reelle muligheder for videreuddannelse umiddelbart efter afsluttede grundlæggendeerhvervsuddannelser forholdsvis begrænsede.”(Betænkning 1112, del 1, 1987:16). Andelen af unge som efteren erhvervsuddannelse fortsatte i videregående uddannelse (helt overvejende KVU) lå i de fleste fagområder på5-7 % (Tabel 3.9.). Blandt årsagerne pegedes på: ”For mange af de nuværende grundlæggende erhvervsuddan-nelser har - bl.a. fordi de er for smalle - intet modstykke blandt de videregående teknikeruddannelser.”(side92). Derfor var der også stor politisk interesse i at forbedre mulighederne for adgang til videregående uddan-nelser ved reformen i 1991. Det blev indskrevet som ét af de fire overordnede formål med erhvervsuddannel-serne at de skulle give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse. Der var da også i løbet af 1990-erne en mindre stigning i andelen af unge med en erhvervsuddannelse som også fik studiekompetence, mensiden er andelen faldet.Ved reformen af de merkantile uddannelser i 1995 blev det påpeget at viften af muligheder for videregåendeuddannelse var begrænset og der i stigende grad krævedes en studentereksamen for at få adgang til videre-

gående uddannelse. Der var derfor behov for tiltag så de merkantile erhvervsuddannelser ikke kom til atfremstå som enblindgyde(Betænkning nr. 1283/1994, side 18). Derfor skulle der skabes bedre muligheder forsupplerende kurser med henblik på at opnå studiekompetence. Der blev dog også peget på at mere end hvertredje elev som starter på en merkantil erhvervsuddannelse havde en gymnasial baggrund i 1992. En senereundersøgelse viser at det var tilfældet for lidt over hver fjerde elev i 2004, hvilket er betydeligt mere end påtekniske erhvervsuddannelser bortset fra det grafiske område (Juul & Jørgensen 2010). Der har således på detmerkantile område været flere som havde studiekompetence forud og som efterfølgende fortsatte i en kortvideregående uddannelse (Korup 2003). Derimod blev muligheden for at få direkte adgang til handelshøjsko-len med en merkantil erhvervsuddannelse afskaffet i 1995 og erstattet af et krav om en gymnasial uddannelse.Tilsvarende blev der i forbindelse med reform 2000 lagt stor vægt på at tilrettelægge erhvervsuddannelsernemed udgangspunkt i den enkelte elevs interesser, herunder også at give bedre muligheder for at kunne fort-sætte i videregående uddannelser. Ved fremlæggelsen af lovforslaget forklarede Undervisningsministeren omhensigten: ”… de mere bogligt stærke elever får mulighed for at supplere deres uddannelse med fag, der

forbedrer deres studiekompetence. Der vil også blive bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne ogde erhvervsgymnasiale uddannelser med mulighed for, at eleverne kan erhverve en egentlig dobbeltkompeten-ce, d.v.s. både erhvervskompetence og studiekompetence.” (Vestager 1998) Der blev fastlagt rammer forudbud af ’studierettet påbygning’ som tilbud til de mere ambitiøse elever.Der har således i alle de store reformer af erhvervsuddannelserne været en erklæret politisk interesse i at byggebroer fra erhvervsuddannelse til de videregående uddannelser – og at få flere til at bruge dem. Men disse inten-tioner er ikke blevet opfyldt. Muligheden for at få studiekompetence i forbindelse med en erhvervsuddannelsehar formelt eksisteret i mange årtier, men er kun i ringe grad blevet brugt. Undervisningsministeriet har ikke talfor omfanget af studierettet påbygning, men interviews med erhvervsskoler og nøglepersoner viser at omfangeter meget begrænset (Jørgensen & Lindvig 2011). Tal fra UNI-C viser at andelen af unge som har både enerhvervsuddannelse og studiekompetence har været faldende de seneste 20 år fra den toppede med 14 % afungdomsårgang i 1995 til 9% i 2010 (figur 1).Tilsvarende gælder, når man ser på udvikling indenfor KVU.Andelen af de studerende med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund på uddannelsen til diplom-ingeniør(som afløste teknikum i 1993) faldt fra omkring 30 % i 1980 til blot 7% i 2004 (VTU 2005). Tilsvarende erandelen af studerende med en erhvervsuddannelse på DTH/DTU faldet (A4 2009). Til gengæld er andelen afstuderende med en erhvervsgymnasial baggrund på disse tekniske uddannelser steget. Det indikerer at ungemed planer om at tage en videregående uddannelse (også KVU) i stigende grad har valgt en erhvervsgymnasial

uddannelse frem for en erhvervsuddannelse, selvom muligheden for at opnå studiekompetence i erhvervsud-dannelsen formelt er til stede.Forsøg på brobygning med voksenuddannelserEn af barriererne for faglærtes adgang til videregående uddannelser er manglen på studiekompetence. Hvisstudiekompetence ikke opnås i erhvervsuddannelsen, kan den opnås senere via en voksenuddannelse. Siden1960erne har der været en stærk udbygning af voksnes muligheder for efter- og videreuddannelse. Hf, højereforberedelseseksamen, som startede i 1966, har været en oplagt vej for faglærte som ønskede videre uddan-nelse, og er ofte omtalt som tilbud om en ’second chance’ til de som tog et tidligt erhvervsvalg og som ønskedeat skifte spor eller at læse videre. Det skyldes den måde hf er tilrettelagt på, hvor der er mulighed for at tageenkeltfag som aftenundervisning i et studiemiljø med andre voksne. Hf giver med gymnasiereformen princi-pielt adgang til de videregående uddannelser på lige fod med de øvrige gymnasiale uddannelser – afhængigt afden enkeltes valg af fag og niveauer. Men undersøgelser viser at hf kun i begrænset omfang er blevet en bro fraerhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser. Kun 5 % af eleverne i hf har en erhvervsuddannelsesom baggrund (Klewe 2007). Det kan forklares med hf´s historie og placering i uddannelsessystemet. Hf blevetableret for at skabe en bredere rekruttering til de nye velfærdsuddannelser (lærer, pædagog, sygeplejerske,m.v.) i forbindelse med at adgangskravene til disse uddannelser blev øget til at være en studentereksamen. Hfvar derfor i mange år domineret af kvinder og anvendtes blandt andet af husmødre som søgte ud på arbejds-markedet i 1970erne, mens de nu i stigende grad domineres af unge som er droppet ud af gymnasierne.Læringsmiljøet på hf har derfor haft svært ved at tiltrække de typisk mandlige faglærte som søgte videregåendeuddannelse. Faktisk er der en større andel som anvender hf som indgang til en erhvervsuddannelse. Omkringhver femte elev på hf gennemfører efterfølgende en erhvervsuddannelse typisk på det merkantile område ellersocial- og sundhedsområdet (Klewe 2007).Et andet initiativ var etableringen af et system af videregående voksenuddannelse (VVU) med en lov i 2000.intentionen var at skabe en særlig uddannelsesvej for voksne som kunne give adgang til alle niveauer afuddannelsessystemet. Over en tredjedel af de studerende på VVU har en erhvervsuddannelse som højesteuddannelse. Men en undersøgelse (EVA 2009) viser at de fleste bruger det til at bevæge et trin op aduddannelsesstigen, og at få personer anvender det til efter en erhvervsuddannelse at gennemføre en fuldvideregående uddannelse. Erhvervsakademiuddannelserne omfatter dog nogle af de’trådte stier’til devideregående uddannelser som mest hyppigt anvendes af personer med en erhvervsuddannelse: installatør,markedsføringsøkonom, jordbrugs-, service-, design- og produktionsteknolog, o.l.. Da mange uddannelser overtid har skiftet position, indhold og titel er der nogen usikkerhed i forbindelse med sammenligninger over tid.Men der er klare tegn på at disse korte videregående uddannelser, KVU, ikke er vokset i nær samme omfangsom de øvrige videregående uddannelser. Siden 1980 er andelen af en ungdomsårgang, som gennemfører enKVU kun er steget med omkring 2 procentpoint, mens de tilsvarende tal for MVU er en stigning på godt 8procentpoint og for LVU er stigningen på 10 procentpoint1.

En ikke ubetydelig andel af de unge tager to ungdomsuddannelser. Det hænger sammen med at skellet mellemungdomsuddannelser og voksenuddannelser er mere uklar, blandt andet fordi en stor del af eleverne i degrundlæggende erhvervsuddannelser er over 20 år, så gennemsnitsalderen ved afslutning af en erhvervsud-dannelse nu er oppe er på 28 år (Undervisningsministeriet 2010:69). Dobbelt uddannelse er mest hyppigindenfor det merkantile område, hvor hver fjerde af de der afslutter en erhvervsuddannelse har en gymnasialuddannelse forud. Årsagen er blandt andet at dette indenfor nogle områder, blandt andet bank- og forsikring,er en reel forudsætning for at få en praktikplads.En dobbelt ungdomsuddannelse kan også være affødt af ønsket om at få adgang til en videregående uddannel-se efter en erhvervsuddannelse, som suppleres med for eksempel et studenterkursus eller en hf. På den eneside kan det være en udmærket mulighed for at skifte spor, men dobbelt uddannelse kan også være problema-tisk. Det indebærer typisk længere uddannelsestider i forhold til at få dobbeltkompetence i en integreret ud-dannelse, som den nye eux. Det kan også indebære gentagelser af det samme lærestof. Det er også proble-matisk hvis dobbelt uddannelse er et resultat af en øget konkurrence på praktikpladsmarkedet, da unge meddobbelt uddannelse fortrænger unge, som tager den ordinære vej i uddannelsessystemet. Endelig indebærerdet for staten ekstra udgifter til forlængede uddannelsestider og senere ankomst på arbejdsmarkedet.Strukturkommissionen (2004) pegede for eksempel på at dobbelt uddannelse og uddannelsesskift reducererarbejdsstyrken med 40.000 personer hvert år. Desuden pegede den på at 44% af eleverne i hhx fortsætter i enanden ungdomsuddannelse, typisk en merkantil erhvervsuddannelse. Det er tegn på enuddannelsesinflationmed stadigt højere krav om uddannelse, som mere er begrundet i at udbuddet af uddannet arbejdskraft erstigende og mindre i at uddannelsen er nødvendig for at udføre arbejdet.Hvorfor fortsætter så få faglærte i videregående uddannelse?Analysen ovenfor af årtiers reformer af erhvervsuddannelserne viser at der har været et udtalt ønske at byggebedre broer fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelser og at få flere til at bruge dem. Men at denfaktiske udvikling er gået i modsat retning, så færre går fra EUD til videregående uddannelser (Jørgensen2010). Det er derfor relevant at spørge hvad årsagerne er til dette. Følgende årsager nævnes i den danske oginternationale litteratur:Spordeling(’tracking’)Først og fremmest er det et resultat af ungdomsuddannelsernes stærke opdeling i tospor, en opdeling der er bådeinstitutionel(skolerne er adskilte),politisk(forskellige styringsformer),social(rekrutterer fra forskellige sociale grupper) ogkulturel(forskellige værdier dominerer). Det indebærer at deterhvervsfaglige spor rekrutterer de unge som er mindst akademisk orienteret, og som heller ikke i erhvervs-uddannelsen får stimuleret en interesse for videregående uddannelser eller udviklet deres studiekompetencer.Det skyldes ikke kun fraværet af tilbud om almen undervisning, men også at kulturen i erhvervsuddannelserneer orienteret mod arbejdsmarkedet. Hverken blandt faglærerne i erhvervsskolerne eller blandt oplærere i prak-tikvirksomhederne møder eleverne normalt faglærte med en videregående uddannelse, som kunne fungeresom rollemodeller. Det gælder især de tekniske erhvervsuddannelser, mens eleverne på det merkantile ogsocial- og sundheds-områderne møder flere lærere med en videregående uddannelse.Stærke og svage?Siden 1993 har det været et centralt politisk mål at få 95 % af en ungdomsårgang til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Det har sammen med den aktive arbejdsmarkedspolitik (aktivering) trukketflere bogligt svage unge ind i erhvervsuddannelserne og påvirket erhvervsskolernes image. Det politiske mål omat øge overgangen fra erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse står i nogen grad i modsætning til 95% - politikken. Selvom der formuleres en strategi for erhvervsuddannelser med tilbud til både stærke og svageelever, så trækker de to mål i hver sin retning. Det betyder at den stærke fokus på de bogligt svage elever kanhave bidraget til at færre unge med planer om en videregående uddannelse har valgt erhvervsuddannelserne til.

Særligt de erhvervsgymnasiale uddannelsers store succes tyder på, at en del af de målrettede unge, som tidli-gere ville vælge en erhvervsuddannelse, i dag tager den direkte vej til videregående uddannelse via htx og hhx.Vekseluddannelser og partsstyre. Hovedparten af uddannelsestiden i erhvervsuddannelserne er forlagt tilvirksomhedspraktikken. Det gør det vanskeligere at opnå studiekompetence i uddannelserne i sammenligningmed rent skolebaserede uddannelser som i Schweiz, Holland og Østrig. Fremskaffelsen af praktikpladser hardesuden historisk været betinget af at arbejdsmarkedets parter havde stor indflydelse på erhvervsuddannelser-ne. Parterne har ønsket at holde erhvervsuddannelserne adskilt fra de øvrige ungdomsuddannelser og parternehar samtidigt prioriteret de erhvervsfaglige kompetencer over studiekompetencerne. Parterne har primærtforfulgt en strategi for udviklingen af erhvervsuddannelser på højere niveau (enhancement) samt i mindre gradbrobygning (linkages) frem for en strategi for integration af ungdomsuddannelserne (unification).Hurtigt i job.Det er også et resultat af erhvervsuddannelsernes styrke: at de meget gode til at bringe unge ud påarbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Det er især virksomhedspraktikken der som en indbygget del afuddannelsen, giver de unge en god forankring på arbejdsmarkedet. Omkring halvdelen af eleverne fortsætter ibeskæftigelse i den virksomhed, hvor de er uddannet, og ofte oplever de ikke overgangen som noget problem(Jørgensen 2009). Erhvervsuddannelserne fører eleverne effektivt ud af uddannelsessystemet og ind på arbejds-markedet. Det betyder at de nyuddannede skal ændre retning i forhold til deres hidtidige karrierevej og vendetilbage til uddannelsessystemet, hvis de skal fortsætte i en videregående uddannelse.Høj beskæftigelsesfrekvens. Det er også et resultat af gode beskæftigelsesmuligheder for faglærte.Beskæftigelsesfrekvensen for unge med en erhvervsuddannelse ligger næsten på linje med de højtuddannede.Selvom den aktuelle arbejdsløshed rammer de nyudlærte hårdere end de beskæftigede, så kommer de nyud-lærte i Danmark kommer hurtigere i job i Danmark end i de fleste andre europæiske lande (Gangl 2001;Gangl & Müller 2003). Arbejdsløsheden for unge, nyankomne på arbejdsmarkedet er i Danmark kun lidthøjere end arbejdsløsheden for erfarne arbejdere, mens nyankomne i de fleste andre lande har langt højerearbejdsløshed (Dieckhoff 2008). Det er markant forskelligt fra situationen i lande med rent skolebaseredeungdomsuddannelser, som giver unge store vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, ogdermed større interesse i at fortsætte i videregående uddannelse(Saar & Unt & Kogan 2008).God livsløn. Det er også et resultat af den begrænsede lønspredning på det danske arbejdsmarked. Fleregrupper af faglærte (elektriker, mekaniker, bankuddannet) har en livsindkomst på samme niveau eller højereend personer med en professionsbachelor-uddannelse (pædagog, sygeplejerske, lærer) (Dalskov 2006; DØR2001 tabel II.21). For de fleste faglærte er der ikke nogen stor økonomiske gevinst ved at fortsætte i videre-gående uddannelse, mens der er betydelige omkostninger ved at skifte en faglært løn ud med SU i en årrække.Desuden er mange unge i en livssituation efter afslutningen af deres erhvervsuddannelse, hvor de etablerer sigmed familie, bil og ejerbolig, som giver dem økonomiske forpligtelser, der ikke tillader at vende tilbage tiluddannelsessystemet på fuld tid (Bowers-Brown & David 2005).Arbejdsbaserede karriereveje. Den relativt gode livsløn for faglærte hænger sammen med at de har gode mulig-heder for mobilitet både horisontalt og vertikalt. Faglærte i Danmark har i internationale sammenligninger enhøj grad af selvstændighed (autonomi) i arbejdet (Gallie 2009). Det må blandt andet tilskrives den store fagligebredde i uddannelserne, den historisk stærke organisering i fagforbund og den stærke tradition for konsensusmellem parterne omkring uddannelserne. Faglærte har, særligt på det private arbejdsmarked, gode mulighederfor læring i arbejdslivet, jobskifte og karrieremuligheder – selvom der også her er blindgyder og glaslofter(Christensen m.fl. 2009). Kvalificering til disse funktioner på højere niveau opnås typisk i kraft af læring iarbejdslivet suppleret med kortere kurser og efteruddannelser – mere sjældent via videregående uddannelse.Erhvervsuddannelsernes styrker.Gennemgangen her identificerer en række forskellige årsager til at det ikke erlykkedes at få en større andel af unge fra erhvervsuddannelserne til at fortsætte i videregående uddannelse –trods mange års politiske bestræbelser. Det må på den ene side betragtes som et væsentligt problem medbetydning både for erhvervsuddannelsernes status somblindgyde, den sociale skævhed i rekrutteringen til de

videregående uddannelser og uddannelsessystemets åbenhed og tilgængelighed. På den anden side er det vig-tigt at fremhæve at denne svaghed er en konsekvens af erhvervsuddannelsernes styrker: at de effektivt sikrer enovergang til arbejdsmarkedet og bringer de unge hurtigt i beskæftigelse, at de tilbyder arbejdsbaserede karriere-veje som alternativ til de videregående uddannelser - og generelt giver god løn og beskæftigelse. Den lave andelaf en ungdomsårgang der fortsætter fra en erhvervsuddannelse til videregående uddannelse skyldes ikke kunbarrierer, men også de godemulighedersom erhvervsuddannelserne giver i sig selv. Det skyldes altså i mindregrad at erhvervsuddannelserne opleves som en blindgyde, og mere at andre karriereveje er åbne og oplevessom mere attraktive.Set i det lys er det nok et større problem at omkring 8 % af en ungdomsårgang tager en gymnasial uddannelseuden at gennemføre nogen videregående uddannelse – eller nogen anden erhvervsrettet uddannelse efterføl-gende. De er generelt dårligere stillet på arbejdsmarkedet end unge der gennemfører en erhvervsuddannelse(AE-rådet 2011). Den gruppe udgør et væsentligt potentiale for at tiltrække flere unge til en erhvervsuddannel-se med studiekompetence som giver adgang til videregående uddannelse.International inspirationAnalysen ovenfor har vist at problemet om overgang fra EUD til videregående uddannelse er tæt knyttet tilstrukturen og kulturen i det danske uddannelsessystem. Det knytter sig særligt til spordelingen og det dualesystem (vekseluddannelserne). Det er derfor mest relevant at kigge på andre europæiske lande med dualesystemer, hvis vi skal finde inspiration til at løse problemet i Danmark. På grund af den begrænsede plads her,bliver det kun nogle helt korte eksempler, som er beskrevet mere udfoldet i en række rapporter fra eteuropæisk forskningsprojekt,Hybrid Qualifications(http://hq-lll.eu/) samt en bog som udkommer i foråret2012 (Deissinger, m.fl. 2012). Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for hvor stor en del afeleverne i de erhvervsuddannelser som giver studiekompetence som faktisk fortsætter til videregåendeuddannelser og gennemfører dem.

Studiekompetence i en skolebaseret erhvervsuddannelseBåde Schweiz, Holland og Østrig har interessante eksempler på at en skolebaseret erhvervsuddannelse kanfungere parallelt med det duale system (vekseluddannelserne) og give studiekompetence og samtidig giveerhvervskompetence med høj værdi på arbejdsmarkedet.ISchweizspiller de især en stor rolle i den fransktalende del af landet. Status og omdømme for de skolebase-rede erhvervsuddannelser (som kan sammenlignes med skolepraktik i Danmark) ligger på linje med eller overstatus for de ordinære vekseluddannelser med virksomhedspraktik (Zulauf & Gentinetta 2008:86). For de ungeskyldes det at uddannelserne giver lettere adgang til videregående uddannelse end vekseluddannelserne, og forvirksomhederne skyldes det at uddannelserne indeholder samme omfang af praktisk værkstedsundervisningsom vekseluddannelserne. Praktik- og skolebaserede uddannelser gennemføres udfra samme bekendtgørelse,og der aflægges samme afsluttende prøver, hvor censorerne ikke ved i hvilket regi eleverne er uddannet.IHollandhar den skolebaserede erhvervsuddannelse en højere status end den praktikbaserede vekseluddan-nelse og de to veje til arbejdsmarkedet giver stort set samme indtjening og beskæftigelse (Plug & Groot 1998).Det skyldes at den skolebaserede uddannelse i højere grad adgang til videregående uddannelser og opfattesderfor i mindre grad som enblindgyde. Den praktikbaserede vekseluddannelse tiltrækker i højere grad ungeder ikke kan gennemføre en mere bogligt orienteret uddannelse.IØstrigfindes også en skolebaseret erhvervsuddannelse som giver adgang til både arbejdsmarkedet og videre-gående uddannelse. Der er to niveauer af studiekompetence hvor det ene giver adgang til erhvervsakademierog det andet til universitetsniveau. Næsten 80 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse og af demvælger halvdelen en skolebaseret vej, som består af både en 3-4 årig erhvervsuddannelse (BMS) og en 5 årig

På hver af disse elever er der udtrukket følgende grunddata:Demografisk data(alder, køn, etnicitet)Forældredata(oprindelsesland, etnicitet, branche og hovedbeskæftigelse, og højest fuldførte uddannelse)Hvert femte år er der derefter på hele populationen udtrukket følgendeforløbsdataUddannelsesdata(Højest fuldførte uddannelse, start- og slut-tidspunkter for uddannelsen)Indkomstdata(Bruttoindkomst, disponibel indkomst, overførselsindkomst, m.m.)Socio-økonomisk status(Indkomstkilde, beskæftigelse, dagpenge, ledighed, sygedagpenge)Beskæftigelsesforhold(beskæftigelsesgruppe, branche, arbejdsfunktion)Partner/ægtefælledata(civilstand, børn, oprindelsesland, etnicitet)Boligdata(bopælskommune, boligform, udlejnings/ejerskabsforhold)Udtræksstrukturen kan skitseres som nedenforEUD afsluttet-1991- 1996- 2001- 20061991Grunddata---1996ForløbsdataGrunddata--2001ForløbsdataForløbsdataGrunddata-2006ForløbsdataForløbsdataForløbsdataGrunddata2010ForløbsdataForløbsdataForløbsdataForløbsdata

Denne struktur er væsentlig at holde sig for øje i de følgende analyser, da der for er mange dimensioner at føl-ge i analyserne af disse data. For det første bliver det for hver kohorte undersøgt hvilke af de enkelte faggrup-per blandt erhvervsuddannelserne der leverer studerende til videregående uddannelse, på hver af de op til fireår, der er udtrukket forløbsdata i. For det andet kan disse undersøgelser ikke sammenlignes direkte: hvordande erhvervsuddannede elever fra 1991 overgår til videregående uddannelse i 2001 kan ikkedirektesammen-holdes med hvordan de erhvervsuddannede fra 1996 overgår til videregående uddannelse i hverken 2001(samme år som 1991-kohorten) eller 2006 (efter samme tidsrum som 1991-kohorten). Den første sammen-ligning risikerer at overse kohorteeffekter, da den ignorerer betydningen af kohortens alder, ved at sammen-holde fem og ti års intervaller. Den anden sammenligning risikerer at overse periodeeffekter, da den ignorererat de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet kan være forskellige i de to perioder.Analyserne i det følgende sammenligner derforentenforløbet for hver enkelt kohorte, eller forløbet over tidfor hele populationen. De skal altså læses som en art livsforløbsanalyser for kohorterne. I alle analyser forståsvideregående uddannelse som alle uddannelser indenfor områderne Kort videregående uddannelse, Mellem-lang videregående uddannelse, Bachelor, Lang videregående uddannelse og Forskeruddannelse3. I de to førstedelanalyser er der kun skelnet mellem de enkelte erhvervsuddannelser på mellemniveau – dvs. at der i disseanalyser skelnes mellem sikkerhedsuddannelser og tekniske uddannelser, men ikke mellem de enkelte tek-niske uddannelser. Denne skelnen foretages dog for enkelte helt specifikke uddannelser i den tredje analyse.Første delanalyse: Livsforløb og erhvervelse af videregående uddannelseDen første delanalyse forsøger at besvare spørgsmålet om i hvilket omfang der for de enkelte erhvervsuddan-nelsesområder foregår en overgang til videregående uddannelse. Hvor den hidtidige meget begrænsede forsk-ning i denne overgang har fokuseret på omfanget af overgangen inden for de første år efter færdiggørelse aferhvervsuddannelse, ser dette projekt på denne overgang 5, 10, 15 og 20 år efter afsluttet erhvervsuddannelse.Erhvervsuddannelserne er som udgangspunkt kendetegnet ved deres nære tilknytning til et specifikt erhverv,hvorfor valget om at fortsætte videre i uddannelsessystemet ikke med selvfølgelighed præsenterer sig for ele-verne, hverken undervejs i uddannelsen, eller når de nærmer sig uddannelsens afslutning. For nogen elever vilvidereuddannelse være indenfor mulighedshorisonten, men for andre elever er den mulighed noget der præ-senterer sig gennem deres arbejdsplads, gennem bekendte eller med andre elever, og for atter andre er derikke tale om en mulighed, men en økonomisk eller beskæftigelsesmæssig nødvendighed. Endelig er der detstore flertal, for hvem muligheden for videreuddannelse fravælges, eller slet ikke er indenfor den oplevedemulighedshorisont. Disse muligheder betegnes i det følgende med nogle metaforer:- Trådte stier: Videreuddannelse, der benyttes af en række elever uden egentlig at være etableret- Broer: Videreuddannelsesmuligheder, der er institutionaliseret, i form af f.eks. overgangskurser,adgangsgivende kurser, etc.Begge disse to uddannelsesforbindelser er kendetegnet ved at forbindelsen er fagligt sammenhængende – derindgår en faglig opkvalificering i at følge disse forbindelser. Det gælder ikke for de to andre forbindelsesmu-ligheder:--Blindgyder: Uddannelser og erhverv fra hvilke der er meget lidt, og usystematisk overgang til videregåendeuddannelse.Sporskifter: Videregående uddannelse, der er mulig for en stor gruppe erhvervsuddannede, og som kanvære en mulighed for at forny sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Disse to sidste forbindelsesvarianter rummer netop ikke faglig sammenhæng – men er tværtimod knyttet til atmulighederne indenfor den hidtidige faglighed er løbet tør.Disse forskellige kombinationer af uddannelsesstrategiske overvejelser, og sociale vilkår for valg og fravalg afvidereuddannelse er det nødvendigt at kunne iagttage i analysen, og derfor er tid en vigtig faktor. Med muligundtagelse af broerne, er alle disse former for forbindelser til videregående uddannelse knyttet til perioder afvarierende længde udenfor uddannelsessystemet, enten fordi det er via arbejdslivet man opnår kendskab tilforbindelserne, eller fordi forbindelserne bliver interessante på grund af ændrede forhold på arbejdsmarkedet.Hvor især broer og trådte stier kan forventes at være noget der benyttes indenfor en kortere tidshorisont efterfærdiggjort erhvervsuddannelse, er blindgyderne kun synlige over længere tid; et kortvarigt fravær af videre-uddannelse indenfor et område kan skyldes konjunkturforhold, eller andre periodeeffekter, mens et fraværover lange tidsrum kan antages af være mere generelt. Sporskiftene er derimod netop periode-afhængige, i detde netop både kan blive nødvendige på grund af midlertidige strukturelle forhold (konjunkturbetingetarbejdsløshed) eller mere radikale strukturelle forandringer(uddøende erhverv, regional økonomi). I detfølgende betragtes de enkelte fagområders overgang til videregående uddannelse med fem års intervaller ogderefter diskuteres udviklingen for de enkelte kohorter kort.Overgange til videregående uddannelse efter fem år.FagområdeEUD:PædagogiskEUD:H&KEUD:Byg&AnlægEUD:Jern&MetalEUD:GrafiskEUD:Teknik &IndustriEUD:ServiceEUD:LevnedsmiddelEUD:Jordbrug&fiskeriEUD:TransportEUD:SundhedEUD:SikkerhedTotalSamlet overgangsfrekvensKohorte 1991(0)4,5%9,0%6,3%2,9%12,3%2,7%4,5%43,1%7,1%2,6%(0)29187,7%Kohorte 1996(0)8,5%7,1%4,5%4,6%7,5%3,7%3,0%41,1%3,8%2,7%(0)32597,9%Kohorte 200112,6%11,0%4,8%3,4%2,4%4,9%2,7%2,6%36,2%2,2%3,0%(0)30537,7%Kohorte 20063,2%10,7%3,0%1,9%3,3%4,7%2,0%2,0%30,1%4,8%3,8%(0)21046,4%

Tabellen ovenfor viser for hver kohorte, hvor stor en andel af de færdiguddannede, der fem år senere havdeerhvervet en videregående uddannelse. Antallet af individer er udeladt for overskuelighedens skyld - de medfed udhævede frekvenser repræsenterer over hundrede individer, men de med kursiv udhævede frekvenserrepræsenterer under 25 individer. Celler med(0)har så små populationer at overgangsfrekvensen ikke ud-trykker noget meningsfuldt. De samlede tabeller, med den totale population af elever, kan findes som bilag.Antallet af erhvervsuddannede, der tager en videregående uddannelse, falder samlet set fra 1991 kohorten til2006 kohorten, men ikke i et omfang, der ikke kan forklares af populationsforskellen mellem kohorterne.Dette ses også af den samlede frekvens, der først udviser et – mindre - fald for 2006-kohorten. Dette generellefald knytter sig formodentlig til de ændrede optagelseskrav på en række uddannelser i denne periode. Over-gangen til videregående uddannelse efter fem år er således forholdsvis stabil i den undersøgte periode, når manser på populationerne som helhed, men der er meget store forskelle mellem uddannelsesområderne.

Betragter man de enkelte fagområder, er der en række forskelle, der skal fremhæves. Overgangsfrekvenserneindenfor sundhedsområdet og det merkantile område er som de eneste i vækst i perioden. For Sundheds-området sløres denne øgede overgang af en øget tilgang i færdiguddannede på området – der er tale om en tre-dobling af antallet af elever der læser videre, primært til sygeplejerske og pædagog. Omvendt halveres antalletaf færdiguddannede elever på det merkantile område i perioden, og set i den sammenhæng er den øgede over-gangsfrekvens meget bemærkelsesværdig. Fire områder udviser et fald, der overstiger det gennemsnitlige fald:Bygge og Anlæg, Jern & Metal, Levnedsmiddel-området, samt Teknik & Industri. Hvor de tre sidste opleverret voldsomme fald i rekruttering, er det modsatte tilfældet for Bygge & Anlægsområdet. Jordbrug og Fiskerihar en let faldende, men meget høj overgangsfrekvens, hvilket primært handler om at en meget stor del af defaglærte landmænd efterfølgende erhverver et grønt bevis, der er klassificeret som en kort videregående uddan-nelse. Det pædagogiske område er i vækst, men analysen kan ikke her forfølges noget videre, da den pæda-gogiske assistentuddannelse (tidligere pædagogisk grunduddannelse) først blev indført i 1997. Den gøres tilgenstand for særskilt analyse i dette afsnits tredje delanalyse. Tilsvarende dækker Sikkerhedsområdet så fåindivider at analyse er meningsløs.Opsummerende må den relativt stabile overgangsfrekvens for hele erhvervsuddannelsesområdet, på trods afdet generelt faldende elevtal altså siges at dække over store forskelle: der er således tale om ét område –Sundhed hvor overgangen til videregående uddannelse øges og elevtallet øges; andre, hvor elevtilgang følges afen faldende overgangsfrekvens(Bygge & Anlæg), en tredje gruppe (Jern & Metal, Teknik & Industri), hvor bådeelevtal og overgangsfrekvens falder, og endelig Sundhedsrådet, hvor både elevtalt og overgangsfrekvens stiger.Overgange til videregående uddannelse efter ti år.

dannelsesvinduefor erhvervsuddannede må dette altså som minimum være på ti år; der sker ingen generellefald i overgangsfrekvens indenfor denne periode. Tilsvarende betyder det at den proces, der går forud for denenkelte elevs valg eller fravalg af videregående uddannelse er langstrakt og kompleks.Mange af de samme forhold som gjorde sig gældende fem år efter fuldført uddannelse, kan i øvrigt iagttagesher: Overgangsfrekvensen falder også i tiårs-perspektivet for både Jern & Metal og Teknik & Industri, og deresrekruttering svagt faldende i også denne periode. Rekrutteringen svinger lidt for Bygge & Anlæg, men over-gangsfrekvensen er faldende, når kohorterne sammenlignes. For det merkantile område er der ligesom fem årefter afsluttet erhvervsuddannelse her en vækst i overgangsfrekvensen, samtidig med et fald i rekrutteringen,mens sundhedsområdet, der har den største rekrutteringsvækst i perioden, ti år efter afsluttet erhvervsuddan-nelse udviser et mindre fald i overgangsfrekvensen. Det pædagogiske område tegner sig for en ganske eksplo-sivt øget overgangsfrekvens. Der er her tale om en række velfærdsprofessionsuddannelser, af en varighed på 2-4 år. Denne overgang til videregående uddannelse repræsenterer således en ganske omfattende investering aftid og tilsvarende indkomstnedgang for eleverne. Dette skal bemærkes, da det eneste område med højere over-gangsfrekvenser er Jordbrug og Fiskeri, hvor Grønt Bevis/driftsleder-uddannelsen – der varer 6 måneder - teg-ner sig for størstedelen af videreuddannelsen.Opsummerende er der her kun det pædagogiske område og det merkantile, der udviser en øget overgangsfrek-vens når kohorterne sammenlignes, mens den falder for de tekniske uddannelser på trods af de mange poli-tiske intentioner om at øge overgangen som omtalt tidligere. Det væsentligste fund her er således at uddannel-sesforbindelserne og overgangene efter ti år fortsætter den udvikling som kunne iagttages efter fem år.Overgangen til videregående uddannelse derfor entydigt er en proces der skal ses i et ganske langt perspektiv.Overgange til videregående uddannelse efter femten år.

ladende for de fleste områders vedkommende mere lukket efter på dette tidspunkt, femten år efter færdiggjorterhvervsuddannelse, sammenlignet med de to foregående nedslag.Den samlede tendens for de fleste af områderne er således, at der sker et fald i overgangsfrekvens fra 1991-kohorten til 1996-kohorten. Dette gælder områderne som har været nævnt tidligere: Bygge & Anlæg, Teknik &Industri, Jern & Metal, samt Levnedsmiddel. Det merkantile område er det eneste der stiger – en tendens heltsvarende til hvad dette område har udvist efter både fem og ti år. Sundhedsområdets overgangsfrekvens liggerganske stabilt i denne sammenligning, hvilket dog skjuler at der sker en numerisk tredobling af rekrutteringen,og en tilsvarende numerisk vækst i overgang til videregående uddannelse. Sundhedsområdets videreud-dannelsesvindue kan altså siges at række til femten år efter færdiggjort erhvervsuddannelse.Overgange til videregående uddannelse efter tyve år.

Den ovenstående tabel viser overgangsfrekvenserne for områderne tyve år efter 1991-kohorten afsluttedeerhvervsuddannelsen. Selvom der nu samlet set er tale om en vækst i overgangsfrekvensen på kun 1 % sam-menlignet med samme kohorte efter femten år, er der alligevel sket en vækst på næsten samtlige områder4.Denne analyses samlede billede af overgangen til videregående uddannelse er således at der i samtlige tyve år,der er kortlagt her, er store forskelle på hvor stor en andel af eleverne der fortsætter i videregående uddannelsefor de enkelte områders vedkommende. For én gruppe af områders vedkommende er denne overgang afmeget lille omfang: Service, Grafisk og Transport-områderne har lave frekvenser, men er også de områdermed færrest elever, hvorfor frekvenserne er meget letpåvirkelige.To områder skiller sig ud: Sundhedsområdet har en meget stabil overgangsfrekvens, og har både en øgetrekruttering og en stigende overgang til videregående uddannelse, mens det merkantile område er bemær-kelsesværdigt, med et stort rekrutteringsfald, og den største vækst i overgang til videregående uddannelse.Denne sammenhæng tyder på et område, der i stadig stigende grad passer på beskrivelsenblindgyde, og derforgiver anledning til at eleverne foretager en rækkesporskift. Dette må antages primært at dreje sig om detail- ogalmen kontor-områderne, hvor der ikke eksisterer broer.Endelig er de fire områder: Bygge & Anlæg, Teknik & Industri, Jern & Metal, samt Levnedsmiddel ken-detegnet ved svigtende rekruttering i forhold til populationens udvikling, og en faldende overgang til videre-4

Anden delanalyse: Familie, arbejdsliv og videregående uddannelseDen kvantitative del af projektets anden delanalyse omhandler de erhvervsuddannedes hverdagsliv, og hvilkesociale betingelser deres valg og fravalg af videregående uddannelse er underlagt. Denne analyse sammen-holder en række faktorer der er vurderet afgørende for hvorvidt det er muligt at gennemføre en videregåendeuddannelse, med kohorternes faktiske uddannelseshistorie.Modellen er således at en række faktorer til sammen udgør en sociale baggrund, og denne disponerer deerhvervsuddannede individer for at vælge eller fravælge videregående uddannelse, som skitseret nedenfor:Social baggrundUddannelsesvariableForældres herkomstVideregående uddannelse erhvervet i 1996Far uddannelsesniveauVideregående uddannelse erhvervet i 2001Mors uddannelsesniveauVideregående uddannelse erhvervet i 2006BeskæftigelsesstatusVideregående uddannelse erhvervet i 2010Ledighedsgrad i de foregående årDisponibel indkomst i de foregående årForsørgerstatusParforholdsstatusErhvervsuddannelsesområde(Køn)(Alder)Disse data er analyseret med geometrisk dataanalyse. Denne teknik tillader at et meget stort antal variableanalyseres samtidig, hvorefter de kan afbilledes som en art landkort. I modsætning til andre multivariatestatistiske analyseteknikker beskriver geometriske dataanalyseralenedet materiale der analyseres, og forsøgerhverken at bedømme sammenhængenes signifikans, eller analysens gyldighed udover de foreliggende data. Foren gennemgang af den geometriske dataanalyse, henvises til Le Roux & Rouanet 2010 og 2004.Den geometriske analyse placerer alle de analyserede forhold i et multidimensionelt rum, og det er dette rum,der fremstilles som en art landkort over dataene. Rummet, der konstrueres i denne analyse er rummet uds-pændt af de erhvervsuddannedes sociale baggrund. Konkret indgår forholdene beskrevet som social baggrundovenforaktivti analysen. At disse data indgår aktivt i analysen betyder at det er via disse data, de enkelte eleverplaceres i rummet af erhvervsuddannedes sociale baggrund. Dette rum kan så beskrives ved hjælp af kon-strueredeakser. Hver akse beskriver en forskel mellem individerne – en forskel, der er betydningsfuld.Aksernes betydning analyseres ved at sammenligne hvor stor en del af forskellene på de erhvervsuddannede(mere præcist: af variansen i data), der kan forklares med den enkelte akse. Hver akse repræsenterer en del afvariationen mellem de erhvervsuddannedes uddannelsesveje – men kun en del. Hver enkelt akse forklarer kunnogle forskelle, mens andre forskelle ikke kan ses overhovedet, og først bliver synlige når man inddrager andreakser. Måden man analyserer akserne på er netop ved at se på hvilke forskelligemodaliteter(dvs. dataka-tegorier som f.eks. Mand, kvinde, H&K-uddannet, Transport-uddannet, etc) - der bidrager mest til hver enkeltakse, for derved at beskrive hvilke forskelle imellem eleverne, aksen beskriver.Da geometrisk dataanalyse tillader at man analyserer mange variable på én gang, kan analyserne blive megetuoverskuelige. Derfor vil analyserne i det følgende kun blive fremstillet som de landkort, der er den geome-triske dataanalyses stærkeste formidlingsredskab5.Undervejs i de enkelte analyser, fjernes nogle af de ovenfor nævnte sociale forhold, efterhånden som de visersig ikke at have betydning i den pågældende analyse – dette kommer konkret til udtryk ved at de enkelte soci-ale forhold ikke bidrager til konstruktionen af rummet. I de konkrete analyser, som de fremstilles nedenfor, erder kun en mindre sæt af disse forhold, der er inddraget.5

I den første delanalyse i denne del af projektet, fremgik det, at de første ti år efter fuldført erhvervsuddannelsevar overgangsfrekvensen til videregående uddannelse ret jævn. Endvidere var der ingen voldsomme forskelle atspore i overgangsfrekvenserne for de enkelte kohorter, ud over et generelt fald. Dette fald var dog særlig udtaltfor den yngste kohorte – 2006-kohorten. Dette kunne spekulativt forklares med henvisning til ændrede ad-gangskrav på en række uddannelser. Med disse forhold in mente, vil der blive fremstillet tre geometriskeanalyser i det følgende: to for 1991-kohorten, og én for 2006-kohorten. Den første 1991-analyse fokuserer påde erhvervsuddannede, der gennemfører en videregående uddannelse indenfor de første fem år efter at havegennemført erhvervsuddannelsen, mens den anden 1991- analyse fokuserer på de, der gennemfører en videre-gående uddannelse efter femten år. 2006-analysen fokuserer selvfølgelig på de individer, der gennemfører envideregående uddannelse inden 2010.Geometrisk analyse af 1991-kohorten med fokus på 1996Den første geometriske analyse af 1991-kohorten prøver således at beskrive sammenhængen mellem en rækkesociale forhold, og hvorvidt de erhvervsuddannede besad en videregående uddannelse i 1996. De konkretesociale forhold der indgår i analysen er disse:Fars uddannelse, Mors uddannelse, Erhvervsuddannelsesområde, Var den erhvervsuddannede i et forhold i1991?, Var den erhvervsuddannede i et forhold i 1996?, Var den erhvervsuddannede forsørger i 1991?, Varden erhvervsuddannede forsørger i 1996?, Den erhvervsuddannedes ledighedsgrad i 1991?, Denerhvervsuddannedes ledighedsgrad indtil 1996?Figur 3 beskriver relationerne mellem de sociale forhold, og hvorvidt den erhvervsuddannede havde en

videregående uddannelse i 1996: hver enkelt data-kategori, ellermodaliteter afbildet som et punkt på kortet.Figur 3 skal læses således at modaliteter, der står tæt på hinanden er stærkt korrelerede – dvs., de optræderhyppigt sammen. Forhold, der er placeret på hver sin side af aksernes midtpunkt er i modsætning, og optrædersjældent sammen. Jo længere fra midten af figuren et forhold optræder, jo stærkere bidrager det til at konstru-ere rummet. Akserne har således ikke nogen enheder, eller nogen a priori betydning – de er konstruerede, ogderes betydning skal fremtolkes som en del af analysen.Det kan være et nyttigt forståelsesredskab at tænke på relationerne mellem de enkelte forhold som magnetiske– stærkt korrelerede forholde ligger tæt på hinanden fordi de tiltrækker hinanden, mens negativt korreleredeforhold er i opposition, og skubber hinanden væk.Figur 3 viser først og fremmest at der er en stærk sammenhæng mellem ledighed i 1991 og 1996, og videre-gående uddannelse i 1996. Modsætningen mellem de røde punkter, der indikerer videregående uddannelse i1996, og ingen videregående uddannelse i 1996 er alene udstrakt langs anden-aksen – hvilket betyder at demodsætninger som første aksen beskriver ikke er relateret til erhvervelse af videregående uddannelse. Denøvre del af kortet er domineret af ledighedsmodaliteter, mens den nedre del at kortet rummer modaliteter så-som at være i forhold, at være forsørger, samt en lav ledighedsgrad. Her findes også modaliteterne for erhvervs-uddannelsesområderne Sundhed og Handel og Kontor. Disse uddannelses-modaliteter står i modsætning tilJordbrug & Fiskeri, samt Teknik og Industri, der befinder sig på den øverste del af kortet.Kortet viser således at ledighed, i kombination med en erhvervsuddannelse indenfor Teknik & industri-områ-det, eller indenfor Jordbrug og fiskeri er stærkt korreleret med erhvervelse af en videregående uddannelse i1996. At være i forhold, have børn, eller være i arbejde er derimod negativt korreleret med videregående ud-dannelse. Forældrenes uddannelse spiller også en rolle her – forældre med erhvervsuddannelse er relateret tilikke at have erhvervet en videregående uddannelse, mens forældre med mellemlange uddannelser, eller kunfolkeskolen relaterer sig til videregående uddannelse. Dette viser to forskellige måde, forældrenes uddannel-sesniveau har betydning på: Forældre med mellemlange uddannelser kan i højere grad formidle videreuddan-nelse som noget vigtigt, og formår samtidig at videregive strategier, der reducerer ledighedsrisikoen – deresbørn vælger at videreuddanne sig af karrierehensyn. Forældre med lavt uddannelsesniveau formidler derimodusikrere uddannelsesstrategier til deres børn, hvorfor børnene har øget risiko for at vælge erhverv der fører tilledighed. Denne ledighed tvinger dem til sporskifte-modellen for videreuddannelse. Forældreuddannelses-modaliteternes placering i forhold til ledighedsmodaliteterne illustrerer netop denne sammenhæng.Endelig skal de to erhvervsuddannelsesområder der i den første delanalyse havde de højeste overgangsfrek-venser fremhæves: Sundhedsområdet samt Handel og Kontor er begge placeret i stærk modsætning til vide-regående uddannelse, og til ledighed. Dette skyldes at overgangsfrekvensenfor disse to erhvervsuddannelses-områder ikke er særlig høj sammenlignet med overgangsfrekvensen for de to uddannelsesområder, derbefinder sig i kortets øvre region.Opsummerende beskriver dette kort altså en stærk sammenhæng mellem ledighed, familieforhold, og adgangtil videregående uddannelse. Denne sammenhæng er tilsyneladende hæmmende for at individer med ersundheds- eller merkantil erhvervsuddannelse får videregående uddannelse, mens sammenhængen begunstigerJordbrug & fiskeri, samt Teknik & industri-uddannede.Geometrisk analyse af 1991-kohorten med fokus på 2006 og 2010Den anden geometriske analyse af 1991-kohorten prøver nu at undersøge om eleverne fra denne kohorte, derfår en videregående uddannelse i 2006 og 2010 er underlagt anderledes sociale vilkår, end de af deres jævn-aldrende der erhvervede en videregående uddannelse i 1996. De sociale forhold der indgår i analysen er disse:

Figur 4 nedenfor viser hvordan disse sociale forhold placerer sig i forhold til videregående uddannelse i 2006og 2010. Der er stadig en meget stærk sammenhæng mellem Jordbrug & Fiskeri, og videregående uddannelse– men denne forbindelse knytter sig nu også til en socioøkonomisk status som selvstændig eller leder. Densammenhæng, der ses her er en af de allermest befærdede broer mellem erhvervsuddannelserne og videre-gående uddannelse: vejen fra faglært landmand, til driftsleder, og ejer af eget landbrug. Denne sammenhængdominerer dette kort. Man kan notere sig, at ledighed nu ikke længere spiller en betydningsfuld rolle, og pådette er i modsætning til videregåendeuddannelse; ledighed er på dette tidspunkt en barriere. I den foregåendeanalyse var forsørgerforpligtelser hæmmende for videregående uddannelse, og det ser også ud til at være tilfæl-det her. At være enlig og ikke-forsørger er ganske stærkt associeret med videregående uddannelse, mens for-sørger og parforhold i 2006 er placeret i opposition til videregående uddannelse. I stærkest opposition er demedlemmer af kohorten, der er gået på pension (hvilket inkluderer efterløn, førtidspension m.v.).Kortet her viser således at for 1991-kohorten er en meget stærk forbindelse mellem Jordbrug & Fiskeri, ogvideregående uddannelse. Der er andre mere omskiftelige sammenhænge mellem ledighed, andre erhvervs-uddannelsesområder, og videregående uddannelse, og så tegner der sig et billede af familie som en væsentlighæmsko for videregående uddannelse.Det er væsentligt her at hæfte sig ved den meget stærke sammenhæng Jordbrug & Fiskeri-uddannelsen harmed videregående uddannelse. Indirekte peger dette på to væsentlige forhold, der er afgørende for hvorvidt

eleverne bevæger sig videre i uddannelsessystemet: den videregående uddannelsesvarighedog dens relation tilarbejdsmarkedet, og etableringsmulighederne for selvstændig virksomhed. Disse forhold er begge megetgunstige for Jordbrugsuddannelserne, mens andre erhvervsuddannelser har helt andre forhold. Det kan herdiskuteres om Grønt Bevis m.v. overhovedet er sammenligneligt med andre former for videregåendeuddannelse – et forhold der vil blive set nærmere på i tredje delanalyse.Geometrisk analyse af 2006-kohorten med fokus på 2010Denne sidste geometriske analyse følger 2006-kohorten. Kontrasten til de to foregående analyser er såledesskarp og giver mulighed for at kontrollere de to foregående analyser. Det kan for det første undersøges om denstore betydning, som den første analyse tillagde ledighed er et forhold der primært handler omarbejdsmarkedet i 1996, eller om det også gælder for denne kohorte fem efter uddannelse. Samtidig er detpræcis samme tidspunkt som analyse nummer to ovenfor, og derfor kan det undersøges om denne kohorte erunderlagt vilkår der knytter sig til denne periode.De sociale forhold der indgår i analysen er følgende:Fars uddannelse, Mors uddannelse, Forældres herkomst, Erhvervsuddannelsesområde, Var denerhvervsuddannede i et forhold i 2006?, Var den erhvervsuddannede i et forhold i 2010?, Var denerhvervsuddannede forsørger i 2006?, Den erhvervsuddannedes ledighedsgrad i 2006?, Denerhvervsuddannedes socioøkonomiske status i 2010?

således heller ikke nogen stærke korrelationer til dette uddannelsesområde. Derimod er der en stærk mod-sætning mellem forældre med erhvervsuddannelser og mellemlange uddannelser i kortets højreside, og foræl-dre med folkeskolen som højeste uddannelse i venstre side. I venstre side finder man endvidere en modalitet,der ikke har haft betydning i de foregående analyser: forældres herkomst. Øverst i første kvadrant er modalitetfor begge forældre udenlandsk herkomst. Denne modalitet placerer sig i det modsatte hjørne af erhvervsud-dannede med lønarbejde, med bedre uddannede forældre, og med lav eller ingen ledighed. Der tegner sigsåledes et klassisk billede af ulige uddannelseschancer knyttet til klasse, uddannelse, herkomst m.m. Som etsidste ny indslag på kortet er indkomstforhold nu også af betydning. Indkomst under 200.000 placerer sig sam-men med socioøkonomisk status som elev i 2010. Her ses for første gang i disse analyser altså en betydnings-fuld gruppe erhvervsuddannede, der studerer. Den nære tilknytning til den lave indkomst kategori skyldes atdisse erhvervsuddannede modtager SU, og førsteaksen beskriver således en modsætning mellem i højre sidede videreuddannede, med uddannede forældre og en gruppe, der selv er under uddannelse, og i venstre siderevalidenter, pensionerede lavt uddannede forældre, og ledige. Dette billede af adgangen til videregående ud-dannelse for erhvervsuddannede er således langt mere socialt struktureret end de to foregående analyser harværet. Denne forskel kan ikke forklares alene med perioden, eftersom adgangen til videregående uddannelsefor 1991-kohorten så noget anderledes ud på samme tidspunkt. Kortet må således forstås som en afbildning afen kombination af en kohorteeffekt og en periodeeffekt. Kohorte-effekten knytter sig til de erhvervsuddannel-sens alder. 2006-kohorten er underlagt en anden form for ledighedsproblematik end 1991-kohorten var. For1991-kohorten var videregående uddannelse knyttet til ledighed, for 2006-kohorten er videregående uddan-nelse i modsætning til ledighed. Det kan tyde på at ledighed for erhvervsuddannede er mere marginaliserende i2010 end det var i 1996 – og at uddannelse af politiske årsager ikke klassificeres som ledighed. Hvor videregå-ende uddannelse tilsyneladende for 1991-kohorten udgør en investering af tid og penge, har det i 2010 også ka-rakter af en foranstaltning, der nedbringer ledigheden. Dette sker således ikke ved at skaffe de erhvervsuddan-nede kortere selvstændighedsrettede uddannelsesforløb som Grønt bevis. I stedet ses den tættere relation tilSU-berettigede uddannelser, der er længere og mere krævende. De store forskelle på kortene for 1991- og2006-kohorterne i 2010 er altså udtryk for en sammenbinding af beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik.Selvom ledighed således skifter strukturel placering mellem kortene, er det stadig vigtigt: På de to første kortvar relationerne mellem familie, ledighed og videreuddannelse centrale som forhold der vanskeliggjorde ud-dannelsesinvesteringer på et privatplan, men i dette sidste kort er ledighed et forhold, der snarere åbner dørenetil sporskiftemulighederne. Det er disse muligheder, der undersøges i den tredje delanalyse af dette afsnit.Denne anden delanalyse kan opsummeres som følger: De forhold i de erhvervsuddannedes sociale baggrund,der har størst betydning for om elevernes tager en videregående uddannelse falder i tre grupper:familieforhold, beskæftigelsesforhold, og forældres uddannelsesniveau.Familiestiftelse og børnhæmmer elever i at tage en videregående uddannelse. Det kan der væremange grunde til; økonomi og tidsøkonomi er oplagte bud, men som analyserne af elevernes oplevelse afvideregående uddannelse viser senere i denne rapport, spiller forestillinger om hvilke omkostninger og kravvidereuddannelse medfører også en stor rolle.Beskæftigelsesforholdenefungerer som incitament til videreuddannelse: ledighed fører tilsporskift, mens der findes en række broer, både med retning mod selvstændig virksomhed (jordbrugsuddan-nelserne) og med retning mod opkvalificering i det oprindelige erhverv(Teknik & Industri, Bygge og Anlæg)Forældrenes uddannelsesniveaukan på den ene side betyde at eleverne er disponeret for atuddanne sig videre, men også at de er i besiddelse af en evne til at begå sig strategisk i uddannelsessystemet.Elever med relativt veluddannede forældre tager mere uddannelse, og er mindre udsat for ledighedsrisici.Elever med relativt lavt uddannede forældre er tværtimod i stor risiko for ledighed, og har mindre sikrestrategier for at videreuddanne sig.

Tredje delanalyse: Fag og videregående uddannelse som sporskifteDenne sidste delanalyse i kortlægningsdelen af projektet undersøger hvilke videregående uddannelser defærdiguddannede erhvervsuddannelseselever søger ind på. Dette er konkret gjort ved at kigge udelukkende påde elever, der erhverver sig en videregående uddannelse inden for det undersøgte tidsrum. Det er så opgjorthvilke uddannelser det er, der erhverver, og hvilken udvikling der er i uddannelsesvalget for personer mederhvervsuddannelse. De følgende fire tabeller viser en række uddannelser, der optræder over hele den under-søgte periode, fra 1991 til 2010. De angivne frekvenser viser hvor stor en del afde videreuddannedeerhvervs-uddannelses-elever, der har den pågældende uddannelse. Der er kun medtaget uddannelser, der er blandt de20 hyppigste for hele den undersøgte population, og kun uddannelser, der er blandt de 20 hyppigste i mereend et år. Det betyder at enkelte uddannelser er sorteret fra, men det giver en mulighed for at sammenligneudviklinger i de 20 undersøgte år, og identificere større linjer i denne udvikling.Tabel A: Flest erhvervede VU pr 1996UddannelseAntalDriftsleder grønt bevis670Installationsteknologi239Konstruktør230Produktionsteknologi196Økonomi/Ledelse186IT- og elektronikteknologi119Markedsføringsøkonomi98Procesteknologi93Erhvervsøkonomi HA60Driftsleder grønt diplom59Bygningskonstruktør54IT49Pædagog39Folkeskolelærer26Sygeplejerske25Tabel C: Flest erhvervede VU pr 2006UddannelseAntalDriftsleder grønt bevis1824Pædagog1607Merkonom855Økonomi/Ledelse831Installationsteknologi702Produktionsteknologi549Sygeplejerske515Folkeskolelærer486Finansøkonomi446Markedsføringsøkonomi387IT375Bygningskonstruktør360Driftsleder grønt diplom314Procesteknologi241Erhvervsøkonomi HA223Tabel B: Flest erhvervede VU pr 2001UddannelseAntal % af VUDriftsleder grønt bevis137015,9Merkonom5196,0Installationsteknologi4935,7Pædagog4915,7Økonomi/Ledelse4675,4Produktionsteknologi3884,5Konstruktør2913,4Markedsføringsøkonomi2342,7Sygeplejerske2112,4Folkeskolelærer2092,4IT2052,4Driftsleder grønt diplom1862,2Bygningskonstruktør1782,1Erhvervsøkonomi HA1732,0Procesteknologi1712,0Tabel D: Flest erhvervede VU pr 2010UddannelseAntal% af VUPædagog255712,3Driftsleder grønt bevis17128,2Økonomi/Ledelse10955,3Installationsteknologi8964,3Sygeplejerske8894,3Merkonom8324,0Folkeskolelærer7693,7Finansøkonomi7273,5Produktionsteknologi6393,1Bygningskonstruktør5512,7Markedsføringsøkonomi4922,4IT4322,1Driftsleder grønt diplom4252,0Procesteknologi2851,4Erhvervsøkonomi HA2421,2

forskellige uddannelser: Hvis frekvensen er stabil, betyder det at den pågældende uddannelse følger med dengenerelle videreuddannelsesfrekvens på erhvervsuddannelsesområdet, mens fald og stigninger altså skal forståssom relative i forhold til den totale videreuddannelsesfrekvens indenfor erhvervsuddannelserne. Den klaretendens i disse fire tabeller er, at de tekniske videreuddannelser fylder mindre over tid, mens velfærdsarbejdetfylder mere. Videreuddannelser som produktionsteknologi og installationsteknologi fylder mindre over tid,mens folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske fylder mere. Der er en lang række uddannelser der liggermere stabilt – Erhvervsøkonomi, Markedsføringsøkonomi og andre økonomiske uddannelser.Dette projekt har valgt nogle områder ud, som vil blive gjort til genstand for mere detaljerede analyser.Områderne er Pædagoguddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen, Installationsteknologi og Drifts leder - Grøntbevis. Som det ses af figur 625,0nedenfor, har efteruddannelses-frekvensen for disse uddannelserudviklet sig meget forskelligt.20,0Pædagog og sygeplejerskeuddan-Driftsleder grønt bevisnelserne er i vækst, og der er så-15,0Pædagogledes en stadigt stigende del aferhvervsuddannelseseleverne, derInstallationsteknologivælger at efteruddanne sig på dis-10,0Sygeplejerskese områder. I modsætning hertilØkonomi/Ledelseer installationsteknologi og grønt5,0Erhvervsøkonomi HAbevis for nedadgående. Der ermedtaget to økonomiske uddan-nelser for at vise deres relative,0stabilitet, og at der ikke alene er1996200120062010økonomiske/konjunkturbaseredeforklaringer på de tekniske videre-Figur 6: Videreuddannelsesfrekvenser for udvalgte uddannelseruddannelsers tilbagegang.For at kunne forklare denne udvikling – og se på hvilke uddannelsesstrategier og uddannelsesforbindelser derforklarer denne udvikling, er det nødvendigt at se på, hvilke erhvervs-uddannelser der fører til de forskelligevideregående uddannelser.For Grønt bevis og Installationsteknologi ser fordelingen således ud:Grønt bevisHandel/kontor (eud) ivuMejeristSkovbrugerIndustrioperatørSygehjælperEdb-assistentSocial- sundhedshjælperLandbrugskurser,andreLandmand faglært modul 2Landmand, Efterudd.Totalantal11122344352311321712%,1,1,1,1,1,2,22,530,566,1100,0InstallationsteknologiDetail,Tv og radioMurerSygehjælperTekn.desig.,industriLokomotivførerElektronikfagteknikerElektroteknikerAutomatikteknikerElektr.,styrings-reg.tekElektriker, øvrigeTotalFrequency Percent11112441117222264,4,4,4,4,81,51,54,26,484,1100,0

Det er et ganske forudsigeligt billede, af videreuddannelsesforbindelser af typernebroerogtrådte stier. Forbegge disse uddannelser er der tale om at de rekrutterer studerende blandt eleverne fra et ret snævertspektrum af erhvervsuddannelser, hvoraf flertallet er fagligt beslægtede med den videregående uddannelse. Deter korte videregående uddannelser, og strategierne kan knytte sig til selvstændig virksomhedsetablering, ogderfor kan udviklingen i overgangsfrekvens til disse videregående uddannelser meget vel være afhængig af depågældende branchers økonomi.Sammenlignes de nu med det tilsvarende billede for sygeplejersker og pædagoger, tegner der sig et anderledesbillede. I tabellerne nedenfor er kun medtaget en del af de erhvervsuddannelser, der leverer studerede tilpædagog- og sygeplejerskeuddannelsen – for pædagoguddannelsen er der total 177 forskelligeerhvervsuddannelser, for sygeplejerske uddannelsen, totalt 90.SygeplejerskeFrisørKontor,kom./amtskommunePlejehjemsassistentSocial/sundhed (eud) ivuTandklinikassistentDetail,tekstilHandel/kontor (eud) ivuLægesekretærKontor,administrationEdb-assistentSygehjælperKontor,all roundSocial- sundhedshjælperSocial- sundhedsass.TotalAntal71010111112121317215058235245719/886%,81,11,11,21,21,41,41,51,92,45,66,526,527,781,2

At så mange forskellige erhvervsuddannelser leverer studerende til disse to uddannelser er den første pointeher. Det illustrerer at pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne bruges som sporskifte af en lang række erhverv.Der er visse erhvervsuddannelser – pædagogisk grunduddannelse/pædagogisk assistent, social ogsundhedsuddannelserne – der fylder meget, og hvor forbindelsen til disse videregående uddannelser måkarakteriseres som broer. Men Kontor, all round er nummer tre for begge uddannelsers vedkommende.Forskellen mellem de videregående uddannelser, der er i vækst og de der er i tilbagegang hvad angårrekrutteringen af erhvervsuddannelseselever, må forstås som relateret til ledighedens betydningsfulde rolle,som den geometriske dataanalyse illustrerede tidligere. Ledighed (og konjunkturer generelt) trækker beggeveje, kan man sige: det skubber en gruppe af erhvervsuddannede ud i videregående uddannelse, på områderder er truet. Disse elever foretager sporskift, ind på velfærdsuddannelserne. På den måde øger ledighedovergangen til videregående uddannelse. Men for andre brancher bliver videregående uddannelse et mererisikabelt valg, for så vidt det er relateret til en langsigtet strategi om karriere eller selvstændighed. På dennemåde reducerer ledigheden overgangen til videregående uddannelse.

Opsummerende uddannelsessociologiske betragtninger og anbefalingerI denførstedelanalyse var det væsentligste fund, at selvom overgangsfrekvenserne til videregående uddannelsepå kort sigt er lave, er der en væsentlig overgang på længere sigt. Denandendelanalyse viste, at overgangen tilvideregående uddannelse især knytter sig til forældrenes uddannelsesniveau, til ledighed og beskæftigelses-for-hold, og til den potentielle studerende familiesituation. Der var her en forskel mellem de ældste og de yngstekohorter, der angik betydningen af ledighed – en betydning, der bliver klarere i dentredjedelanalyse. Herkunne det ses, at de erhvervsuddannelser der primært er forbundet til videregående uddannelse med broer ogtrådte stier oplever at disse forbindelser svækkes. Omvendt er der er en vækst i sporskifte-forbindelserne – for-bindelserne der bryder den faglige sammenhæng i uddannelsesforløbet.Disse to typer videreuddannelsesforbindelser trækker på forskellige former for beredskab hos erhvervsuddan-nelseseleverne:Defagligt sammenhængende uddannelsesforbindelsertrækker på et kendskab indenfor faget, tilmulighederne, og karrierevejene. Dette kendskab er potentielt til rådighed i arbejdet, i uddannelsen, i elev-gruppen. Dette kendskab er også tidssvarende – det vil i høj grad afspejle situationen i branchen og nært tilstø-dende områder, og derfor er det et kvalificeret kendskab til videreuddannelsesmulighederne. Kendskab tilbroer og trådte stier er således et kendskab erhvervuddannelseseleverne kan erhverve sig og anvende strategiskuden mange andre forudsætninger endnetopderes erhvervsuddannelse. Kendskab er i sig selv ingen garantifor at gennemføre en uddannelse, men det er en nødvendig forudsætning. Vilkårene for tilegnelse og strategiskbrug af sådant kendskab bliver udfoldet i langt flere detaljer i analysen af oplevelser med overgange og valg.Rettes blikket mod de fagligt brudte videreuddannelsesveje –broer og blindgyder– er situationen en anden.Her er kendskab til uddannelsesforbindelserne kun muligt i en generel forstand. Det er derfor i meget højeregrad et spørgsmål om hvorvidt den erhvervsuddannede besidder en kapacitet til at læse uddannelsesfeltetkorrekt, og tidssvarende, der har betydning for om disse uddannelsesforbindelser opfattes som muligheder.Denne kapacitet er det, der i anden delanalyse blev knyttet til forældrenes uddannelsesniveau. For at besiddeet præcist kort over det danske uddannelsessystem, for at være i stand til at afkode hvilke forbindelser der eraktuelle, relevante og strategiske at rette sin opmærksomhed mod, skal have adgang til nogen, der har en sådanrelation til uddannelse. Det er et almindeligt fund i uddannelsessociologien (Lidegran 2009, Thomsen 2007,Frederiksen 2010) at denne sammenhæng eksisterer; og den betyder at erhvervsuddannede med lavt uddan-nede forældre forfordeles med hensyn til adgangen til videregående uddannelse. I dette lys bliver de fagligtsammenhængende uddannelsesforbindelser(broer, trådte stier) altså dem, der er nemmest tilgængelige forerhvervsuddannelseseleverne, mens de faglige usammenhængende er sværere at finde. Det betyder at nårøkonomi og arbejdsmarked er i recession,vokserden ulige adgang til videregående uddannelse for erhvervs-uddannede – for svigtende økonomi betyder, som delanalyse tre viser, at de fagligt sammenhængende videre-uddannelsesforbindelser er mindre attraktive. Og det er disse uddannelsesforbindelser, der er lettest tilgæn-gelige, for erhvervsuddannelseselever med lavt uddannede forældre. De anbefalinger projektet derfor kanopstille på baggrund afkortlægningsanalyserneretter sig mod disse generelle forhold:

Oplevelser af overgange og valg mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelseDenne kvalitativt baserede analyse sætter fokus på oplevelser af overgange mellem erhvervsuddannelse ogvideregående uddannelse - inden for følgende kategorier: Fra tekniske erhvervsuddannelser til ingeniørud-dannelse og erhvervsakademiuddannelse, fra SOSU-assistent til sygeplejerske og fra PAU til pædagogud-dannelse. Vægten lægges især på de første to områder, som på flere måder illustrerer nogle eksemplariskediskussioner i relation til forskellige former for barrierer og muligheder på erhvervsuddannelseselevers veje tilde videregående uddannelser. Dette ligeledes fordi der her har vist sig at eksistere et stort potentiale for atkonsolidere samt skabe flere veje til de videregående uddannelser.Analysen har fokuseret på at danne en vidensmæssig base for iværksættelse af tiltag, der kan udvikle og/ellerstyrke erhvervsskoleelevernes videreuddannelsesforudsætninger. Dette kan skabe forligelighed mellem op-nåede kvalifikationer i erhvervsuddannelserne, og de videregående uddannelsers krav, og tilvejebringe vidensom kan styrke disse forbindelsesveje. Der er forholdsvis store differencer mellem barrierer og muligheder i deforskellige erhvervsuddannelsers veje til forskellige videregående uddannelser. Nogle veje er relativt kendte,benyttede og formaliserede, og kan karakteriseres som relativt trådte stier, mens andre veje er ukendte,ubenyttede og komplicerede, og dermed må anses i relation til diskussionen om blindgyder. Analysenkortlægger nogle fællestræk og forskelle, med udgangspunkt i erhvervsskoleeleverne samt vejledere, medrelation til såvel erhvervsuddannelser som videregående uddannelse. Kort sagt: Som demonstreret i rapportenskortlægning af forbindelsesvejene, findes der en række stier som med stor fordel kan udvikles ved at byggebroer, og samtidig kan erhvervsuddannelserne på visse måder opfattes som blindgyder, der kan bringes i langtstærkere forbindelse med de videregående uddannelser. Hvordan kan der udvikles et stærkt horisontalt ogvertikalt orienteret net af forbindelsesveje mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse?Undersøgelsen viser en række markante udfordringer med at skabe bredere veje fra erhvervsuddannelserne tilde videregående uddannelser, men også mere benyttede veje. Trods udfordringerne er der hidtil ikke blevetforsket i overgangene mellem erhvervsuddannelse til videregående uddannelser i Danmark. Der eksisterernogle relativt traditionelle overgange, så som f.eks. fra tømrer til bygningskonstruktør og fra elektriker tilinstallatør, og herudover ses ligeledes at forbindelsen fra SOSU-assistent til sygeplejerske er blevet en gængsmulighed i uddannelsessystemet, hvilket ligeledes ses i projektets kvantitative analyser.Kendskab til videre uddannelsesmulighederSom nævnt viser rapportens analytiske kortlægninger af forbindelsesveje, samt analyser af oplevelser afovergange og valg, nogle forholdsvis store differencer i vejnettet mellem erhvervsuddannelse og videregåendeuddannelse. Forklaringerne er komplicerede, og må findes i forskellige områder, hvorafkendskaber etvæsentligt område.Ud over det kendskab og de holdninger/dispositioner som eleven får via forældre og øvrig primærsocialisation, er mulighederne for at opnå kendskab i høj grad også funderet i selve elevens erhvervsuddan-nelsesforløb. Som nævnt i kortlægningen af de erhvervsuddannede fra 1991 og deres videregående uddan-nelse, er der et markant sammenfald mellem forældrenes uddannelsesniveau, og antallet af de erhvervsuddan-nelseselever som tager videregående uddannelse, men herudover synes der at være flere andre væsentligefaktorer som virker ind på elevernes valg. Gennem elevens erhvervsuddannelsesforløb grundlægges forskelligeforestillinger om videre uddannelse, dette dels i skoledelen og dels i praktikdelen. Det danske vekseluddan-nelsesprincip bevirker, at eleven både socialiseres via skoledelen og på praktikstedet, hvilket kan have noglesærlige implikationer for måden hvorpå eleven tænker og handler i relation til videre uddannelse.

På skoledelen har interaktionen med de andreelever,lærereogvejlederebetydning for, hvorvidt eleven stifteret reelt bekendtskab med mulighederne for videreuddannelse. I relationen til andre elever og til erhvervsskole-lærerne, skabes der nogle fælles forestillingsrammer som kan medvirke til at opsætte de potentielle karriere-retninger i elevernes bevidstheder. Ifølge denne undersøgelse, har dannelsen af de fælles forestillingsrammer atgøre med elever og læreres grader af kendskab til videregående uddannelse, som en potentiel karrierevej eftererhvervsuddannelsen.Elevernes kendskabEleverne fortæller hinanden historier om deres venners karriereveje, og medvirker dermed til at formidle ogskabe elementer i en samlet forestillingsramme om mulige og hensigtsmæssige karrieremuligheder. Som ek-sempel kan nævnes et gruppeinterview med 5 mekanikerelever hvor en af eleverne fortæller om en af sinebekendte der arbejder som mekaniker og ”som tjener kassen” på, og ved siden af, sit arbejde (gruppeinterview2, teknisk skole). Herudover kendte de fleste af eleverne i det pågældende interview ikke til eksempelvis auto-teknologuddannelsen (de fleste havde dog hørt navnet på uddannelsen). En elev overvejede at tage uddannel-sen efter sin mekanikeruddannelse, men var af den overbevisning, at det var et nødvendigt optagelseskrav tilautoteknologuddannelsen, først at skulle gennemføre en HF eller STX. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idetder er god mulighed for at blive optaget med en mekanikeruddannelse.Lærernes påvirkningSamtidig udtrykker nogle af lærerne på den pågældende skole, at de ”ikke har en særlig stor tiltro” til auto-teknologuddannelsen (interview 9, teknisk skole), og en elev citerer en lærer for at sige, at uddannelsen ikke eri gang på det pågældende tidspunkt pga. manglende søgning, hvilket, efter nærmere undersøgelse, viser sig ikkeat være tilfældet (jf. primærkilde: Erhvervsakademi Sjælland). Dette kan ligeledes indikere hvordan eleverneopfatter videreuddannelse, idet opfattelsen af videreuddannelse her potentielt kommer til udtryk, i deres erind-ring af hvad læreren har sagt. Under alle omstændigheder kan der altså potentielt ligge nogle barrierer i er-hvervsskolelærernes holdninger og dispositioner, set i forhold til hvorvidt lærerne formidler det som muligt, ogikke mindst hensigtsmæssigt, for eleverne at tage videre uddannelse. I denne sammenhæng således også hvor-dan eleverne opfatter formidlingen. Det kan således hænge sammen med faktorer som hvorvidt lærerne selvhar en videregående uddannelse, og om de har tiltro til den pågældende uddannelses kvalitet og de jobmulig-heder der er forbundet hermed. Erhvervsskolelærerne bruger mange ugentlige timer sammen med eleverne,og er ofte ligeledes elevernes rollemodeller. Dermed er de også rollemodeller i forhold til hensigtsmæssighe-den i at videreuddanne sig, efter endt erhvervsuddannelse. Eleverne på erhvervsuddannelserne bruger en stordel af deres uddannelsestid sammen med lærerne, og lærerne er således også formidlere af den branchekultursom er en del det pågældende fag.Det er således også vigtigt at påpege, at der er store forskelle på erhvervsuddannelser, og således også på delærere som er tilknyttet de respektive uddannelser. Elever på SOSU og det merkantile område møder ofteflere lærere med videregående uddannelse, set i forhold til de tekniske skoler, hvilket potentielt kan havebetydning for måden hvorpå lærerne påvirker og motiverer eleverne, i forhold til at tage videre uddannelse.Erhvervsskolelærerne skal kunne informere eleverne om mulighederne for videre uddannelse, idet der erkulturelle og traditionsmæssige årsager til, at mange elever slet ikke overvejer muligheden for at videreuddannesig. ”De ukendte aspekter” gør, at eleverne ikke tager videregående uddannelse, og hertil kender mange eleverikke til de reelle muligheder. Erhvervsskolelærerne skal kende til disse muligheder, og helst kunne formidledet ”indefra”. De skal ikke bare nævne videre uddannelse som en objektiv mulighed, men har derimod godemuligheder for at motivere eleverne, idet det er dem, som har den daglige omgang med eleverne.

For såvel elever som lærere på erhvervsuddannelserne er der således udfordringer og potentialer, i relation tilat forøge antallet af erhvervsuddannelseselever med de tidligere nævnte ”hybride kvalifikationer” - en kombina-tion af erhvervsfaglige kvalifikationer og studiekompetence. Disse udfordringer og potentialer kredser samletset om graden af kendskab.Vejledningen som brobygningVejledningen og vejlederne på skolerne spiller ligeledes en væsentlig rolle. I flere af de gennemførte gruppein-terviews fremgik det at vejledningen, set fra et elevperspektiv, i meget høj grad fokuserer på gennemførelse ogforhold omkring selve erhvervsuddannelsesforløbet, og i (for) lille grad på hvad eleverne skal efter dereserhvervsuddannelse (gruppeinterview 2, 3 og 4). Herudover omtaler nogle elever vejledningen som værende”for langt væk” (gruppeinterview 4, merkantil). Det er dermed et væsentligt aspekt i erhvervsuddannelsernesvejledningspraksis, at der også fokuseres på information og overvejelser om videre uddannelse samt eventuelplanlægning. Kvalificeret vejledning som foregår på skolen, og hvor der er ressourcer og muligheder for hurtigadgang til vejledning vedr. specifikke og mere subtile spørgsmål om veje til videregående uddannelse. Herud-over synes der at være behov for opsøgende vejledning og information, set i forhold til elevernes generelt me-get begrænsede kendskab til mulighederne: ”Vi vil rigtig gerne have dem men mange kender os ikke som enmulighed” (interview 5, ingeniørhøjskole). ”Jeg ved ikke nok om det der” (Gruppeinterview 4, merkantil).”Kan man starte på autoteknolog lige efter her?” (gruppeinterview 3, teknisk skole). Denne, også tidligerenævnte, elev kendte ikke til muligheden for optagelse på baggrund af mekanikeruddannelsen (og relevanterhvervserfaring). I gruppeinterview 4 var der flere som satte lighedstegn mellem videregående uddannelse ogHH, hvilket ligeledes vidner om manglende kendskab, samt om en bestemt retningsorientering. Dette kan bl.a.skyldes manglende ressourcer, opmærksomhed og kvalifikationer i relation til vejledningen. I enhver vejled-ningssammenhæng er det dog særdeles væsentligt at være opmærksom på den fine balance mellem fokus påden igangværende uddannelse og fremtidsorienteret uddannelsesplanlægning (interview 11, Studievalg). Dennebalance beskrives senere.Uddannelsesvejledere på de videregående uddannelser ser ofte først erhvervsskoleeleverne, når de er merekonkret inde i overvejelserne omkring en videregående uddannelse. Det kan være et springende punkt i ele-vens proces mod en eventuel videregående uddannelse, at få arrangeret mødet med vejlederen på den pågæl-dende videregående uddannelse (evt. sammen med elevens forældre), og få prioriteret at tage ud til uddannel-sesinstitutionen. ”Når først vi har dem inde så skal vi nok gøre alt hvad vi kan for at få dem igennem” (Inter-view 5, ingeniørhøjskole). Uddannelsesvejledere har oftest informationsarrangementer/oplæg osv. på messer,ungdomsuddannelserne osv., men træder ofte først til i forbindelse med elevens relativt konkrete tanker om atpåbegynde den givne videregående uddannelse. Det synes derfor væsentligt, at de videregående uddannelser ihøjere grad integreres i erhvervsuddannelsernes vejledningspraksis.PraktikpladsenUdfordringerne omkring kendskabet gælder ligeledes den anden væsentlige del af erhvervsuddannelsesforlø-bet, nemlig erhvervsskoleelevernes socialiseringsproces på praktikpladsen. Kulturen og de pågældende ansattepå praktikpladsen kan medvirke til at motivere/demotivere eleven til videre uddannelse: ”Man ved det i bran-chen. Svenden har måske selv taget en installatøruddannelse. Det er bare en vej man kender” (interview 10,teknisk skole). Svenden i virksomheden har måske selv taget en installatøruddannelse, og har dermed mulig-hed for at give lærlingen et nuanceret og erfaringsbaseret kendskab til uddannelsens indhold og rammer, samtikke mindst de karrieremæssige muligheder og potentialer ved uddannelsen. Her er der således tale om entrådt sti, som samtidig signalerer væsentligheden i måden hvorpå man taler videregående uddannelse frem ibranchen. En anden holdning kommer også til udtryk: ”Jeg tror det er bedre med erfaring end med uddannel-

se” (gruppeinterview 2, teknisk skole). Såvel holdninger og kendskab til videreuddannelse i branchen, hargivetvis sammenhæng med niveauet af kendskab på praktikpladsen, hvor dette videreformidles til eleverne.Dermed har holdningerne og kulturen på praktikstederne til (evt. specifikke) videregående uddannelser, sand-synligvis en grad af indvirkning på eleverne. Det kan have betydning om en eller flere af medarbejderne påpraktikstederne, evt. selv har taget en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse. Dette set i for-hold til om der et reelt kendskab til videreuddannelsesmulighederne, og hvordan dette kendskab formidles.Eleverne får en del af deres erfaringer fra praktikstedet, hvor svendene og de andre ansatte har en påvirknings-kraft. De ansattes meninger, erfaringer og viden i relation til uddannelsessystemet kan derfor også have storindflydelse på elevens tanker om eventuelt valg af videregående uddannelse. Såvel positive som negative erfa-ringer med videreuddannelse gives videre, også i de tilfælde hvor de ansatte ingen erfaringer har med videreuddannelse. Holdninger så som eksempelvis at erfaring tæller mere end uddannelse, eller at det f.eks. er merehensigtsmæssigt at tage kortere efteruddannelsesforløb i tæt relation arbejdspraksis, har dermed også indflydel-se på elevernes motivationsproces.

Det primære og sekundære kendskab til videregående uddannelseSamlet set viser undersøgelsen, at tilstedeværelsen afprimært kendskabhos eleverne, og ikke mindst omkringeleverne, er en væsentlig faktor i elevernes videre færd i det videregående uddannelsessystem. Der kan såledestilsyneladende opereres med såvel primært som sekundært kendskab. Det er her vigtigt at skelne mellem ”se-kundært” kendskab, som f.eks. kan være almen information om videreuddannelsesmulighederne, samt visseformer for ”almen vejledning”. På den anden side ”primært” kendskab i form af konkrete besøg på uddannel-sesinstitutioner, møder med personer der har taget en videregående uddannelse, brobygningsforløb på institu-tioner for videregående uddannelse osv. Dette dels i forhold til de pågældende konkrete uddannelsesmulighe-der, og dels i forhold til de forestillingsrammer vedr. videregående uddannelse som hhv. primært og sekundærtkendskab kan medvirke til at producere. Derfor peger analysen stærkt i retning af et markant behov for at ud-vikle og optimere det primære kendskab til videregående uddannelse hos aktørerne omkring eleverne. Aktø-rerne omkring eleven (lærerne, vejlederne, de andre elever og praktikstedet) har en påvirkningskraft, og der ertilsyneladende forskellige former for udviklingspotentialer der er funderet i aktørernes grad af primære erfa-ringer med videregående uddannelse – såvel på både skoledelen som på praktikdelen. Primært kendskab ersom oftest funderet i de voksnes primære erfaringer, hvad enten dette drejer sig om selv at have gennemgået envideregående, kende nogen som har gjort det, have besøgt det pågældende uddannelsessted etc. Det har betyd-ning om der er gennemsigtighed for aktørerne i elevernes uddannelsesforløb, i relation til at der er gode mulig-heder for videreuddannelse i faget. Ud over elevens forældre, har lærere, vejledere og personerne på praktik-pladsen potentielt stor betydning for elevens tanker og valg vedr. videre uddannelse.En stor del af de interviewede elever i undersøgelsen synes at de i høj grad mangler kendskab til videreuddan-nelsesmulighederne, hvilket understøttes af interviews med vejlederne. Derfor må forøgelse af det primærekendskab være et væsentligt opmærksomhedspunkt i fremadrettede initiativer på området.Kendskab til de reelle økonomiske barrierer ved videre uddannelseDet økonomiske aspekt ser ud til at være en relativt stor barriere i erhvervsuddannelseselevernes tanker omvidere uddannelse. Økonomi både i relation til praktiske forhold, i tilfælde hvor eleverne har ønske om atprioritere bil, familie, ejerbolig etc. Men herudover må økonomi i høj grad også ses som en forestillingsbar-riere: ”Eleverne kender tit ikke så meget til deres muligheder. De kender ikke de forskellige støttemulighedersom hvis man f.eks. er enlig forsørger eller andet” (interview 11, Studievalg). ”Eleverne har urealistiske

forestillinger om at økonomi er en stor hindring” (Ibid.). Mange elever er tilsyneladende ikke klar over, atøkonomien ikke behøver at være et problem, men har derimod forestillinger om at der er meget store økono-miske omkostninger forbundet med at studere videre. Der eksisterer altså tilsyneladende et spænd mellem dereelle økonomiske barrierer, og de økonomiske forestillingsbarrierer som eleverne har og skaber sammen.Modsat ses også udsagn fra eleverne om det modsatte: ”Danmark er jo et af de lande hvor det ikke kosternoget at uddanne sig og hvor man oven i købet får penge for at uddanne sig” (Gruppeinterview 4, merkantil).På denne baggrund italesætter de pågældende elever (som de eneste af de interviewede elever) ikke økonomisom en stor barriere. Dog må udsagnet bl.a. sættes i forhold til elevernes alder, idet det må forventes at denøkonomiske barriere og forestillingsbarriere stiger med alderen.InformationDet er tydeligt at graden af information og kendskab til de videre uddannelsesmuligheder skal øges. Elevernesynes de har for lidt kendskab, hvilket også er flere af vejledernes indtryk. Det er væsentligt, at kendskabetgøres så primært som muligt, hvilket kan gøres via praktikbesøg og informationsarrangementer, men i høj gradogså via forøgelse af lærernes primære viden på området. Det er givetvis vigtigt, at såvel opsøgende og let til-gængelig information bliver en obligatorisk del af undervisningen, og samtidig at det ligger et stykke inde i ud-dannelsesforløbet, således at det ikke skaber tvivl om værdien af erhvervsuddannelsen i sig selv. Ligeledes afhensyn til relevansen som er mindre, desto længere tid der er til erhvervsuddannelsen er færdig. De fleste afundersøgelsens informanter tilslutter sig dette, og flere steder praktiseres det allerede. Det kan således medfordel planlægges obligatoriske møder mellem erhvervsuddannelseselev og uddannelsesvejleder, idet mangeelever ikke kender/kan overskue vejen til videregående uddannelse. Elevens valgproces bør være i fokus påselve erhvervsuddannelsesforløbet.Motivationsproces fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelseOpdraget i denne undersøgelse har været, at analysere og forske i unges overgange fra erhvervsuddannelse tilvideregående uddannelse. Det er dog væsentligt at pointere, at den direkte vej fra erhvervsuddannelse til job påarbejdsmarkedet ligeledes kan være en fuldt legitim og tilvalgt karrierevej, på lige fod med andre karriereveje.Det har været et gennemgående træk ved undersøgelsens interviews, at der bør udvises påpasselighed med ge-nerelt at gøre det til ”det rigtigste” for erhvervsuddannelseselever at tage en videregående uddannelse. En del afde interviewede elever tænker ikke en videre uddannelse som en del af deres karriere. Dette bl.a. med begrun-delse i, at de gerne vil ud og praktisere i det erhverv som de er ved at uddanne sig i, sammen med den rækkeaf andre begrundelser og forklaringer som rapporten viser. Flere af de interviewede studie- og uddannelsesvej-ledere har ligeledes de samme typer af kommentarer, og der er således en fin balance mellem at motivere ele-verne til videre uddannelse, og samtidig fuldt ud acceptere de som tager en erhvervsuddannelse, for at prakti-sere i det erhverv som uddannelsen kvalificerer dem til. Når det er sagt, så er der en lang række uopdyrkedevidensområder omkring muligheder og barrierer på elevernes vej til videregående uddannelse.Elevernes selvtillid i relation til boglighedDet er påfaldende så mange af de interviewede, der taler barrierer frem i forhold til manglende tro på kompe-tence i de bogligt orienterede fag (kontra de mere praktisk orienterede fagområder). En del af erhvervsuddan-nelseseleverne mangler tilsyneladende troen på, at de kan honorere de boglige krav på uddannelserne, hvilketfor det første ikke behøver at være rodfæstet i realiteterne på uddannelserne. Der eksisterer tilsyneladende enstørre eller mindre kløft mellem de faktiske boglige krav på uddannelserne, og de forestillinger som mangeelever har vedr. kravene til de boglige områder i uddannelsen: ”De spørger tit til hvor mange lektier der er ogmange er bange for at det er for meget” (interview 5, ingeniørhøjskole). For det andet vokser eleverne givetvis

med opgaverne under selve studiet, og i samspil med de andre elever: ”Jeg havde ikke forestillet mig at jegskulle videre på assistenten fra hjælperen, og nu overvejer jeg faktisk at læse til sygeplejersken bagefter” (grup-peinterview 1, SOSU). Der eksisterer således nogle forestillingsbarrierer omkring niveau og krav, hvilket sam-tidig er nogle relative størrelser. Den manglende tro på egne boglige færdigheder kan tilsyneladende skabes viauddannelsesinterne ”enigheder” om at f.eks. SOSU-assistenten er krævende pga. f.eks. komprimerede teore-tiske moduler (Ibid.), og dermed forestillinger om et skel mellem det og en evt. videregående sygeplejerske-uddannelse. Forestillingsbarrierer hænger sammen med graden af selvtillid på bl.a. det boglige område, men ersamtidig noget som skabes uddannelsesinternt og uddannelseseksternt, i form af kulturelle selvfølgelighederom boglige uddannelses”niveauer”.På adgangskurset på en af ingeniørhøjskolerne har man taget konsekvensen af, at en stor del af de studerendemed en erhvervsuddannelse motiveres af, at undervisningen tager udgangspunkt i praksis: ”Vi tager meget

udgangspunkt i praktiske eksempler på vores adgangskursus. Vi tager hele tiden udgangspunkt i noget de kanrelatere til” (interview 5, ingeniørhøjskole). Dette har tilsyneladende en effekt, i relation til gennemførelses-procent, at underviserne på det pågældende adgangskursus (ingeniøruddannelse) relaterer deres undervisningtil praksis. Elever med erhvervsuddannelse motiveres mere i undervisningen, ved at underviserne kommermed eksempler fra praksis (Ibid.). Ligeledes anses det som væsentligt, at elever med erhvervsuddannelse (herprimært elektriker og smed) er på samme undervisningshold. De spejler og støtter hinanden.Hertil har man, på en af ingeniørhøjskolerne, gode erfaringer med ansættelse af studentervejledere, som selvhar primær erfaring med at gå vejen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse. Dette kan ses som enindirekte institutionalisering af de trådte stier. Det er tilsyneladende væsentligt, at der er vejledere/mentorersom har denne primære erfaring. Det nævnes både i relation til overgange mellem erhvervsuddannelse og ad-gangskursus vedr. krav, gennemførelsesstrategier osv., og i forhold til faktorer som etnicitet, alder, familie/børn.Spordeling i det danske uddannelsessystemPå visse måder tvinger det danske uddannelsessystem de unge til at vælge erhvervsretning på et tidligt tidspunkti deres tilværelse. Som tidligere nævnt, har andre af de europæiske lande en mindre adskillelse mellem dedirekte studieforberedende ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne. Samtidig synes erhvervsuddan-nelsernes status at være højere i de lande, som i højere grad sammentænker de to spor, og bevarer mulighed-erne for videre uddannelse op gennem uddannelsessystemet. Spordeling er således problematisk når erhvervs-uddannelserne opfattes som blindgyder, under indtryk af at de afskærer fra de muligheder som en videregåen-de uddannelse giver. Det danske uddannelsessystems struktur medvirker på visse måder til at fastholde de un-ge i et valg mellem vejen til arbejdsmarkedet og vejen til videregående uddannelse. I de tilfælde hvor det i forhøj grad er de mindst bogligt orienterede elever som vælger erhvervsuddannelserne, kan det være svært at un-derstøtte udviklingen af interesse mod de videregående uddannelser. Hvis udviklingen af studiekompetenceoven i købet ikke søges stimuleret som et led i erhvervsuddannelsesforløbet, kan dette medvirke til fastholdelseaf den pågældende opdeling i uddannelsessystemet. Når det tidlige til- og fravalg er taget/indtruffet, så oriente-res de unge mod at komme hurtigt i job efter endt erhvervsuddannelse, hvilket kan betyde at de nyuddannedeaktivt skal træffe et nyt til- og fravalg i relation til at ændre den karriereretning som de hidtil har haft. Lønnenog livslønnen for erhvervsuddannede er relativt god, og motiverer dermed ikke umiddelbart de nyuddannedetil at fortsætte videre i uddannelsessystemet. For mange erhvervsuddannede, vil der være relativt betydeligeøkonomiske udfordringer forbundet med et valg om at tage videregående uddannelse, især for den ældre delaf de nyuddannede. Eksempelvis går der ofte mindst 2 år fra erhvervsuddannelsen er afsluttet, til personen harindsamlet tilstrækkelig erhvervserfaring til at kunne komme i betragtning til optagelse i kvote 2 på den pågæl-dende videregående uddannelse. Som omtalt i analysens registerbaserede undersøgelse, vil der for nogles ved-kommende skabes videreuddannelsesbarrierer i relation til orienteringer mod at få ejerbolig, bil og familie,

hvilket kan besværliggøre udgangspunktet for gennemførelse af en videregående uddannelse. Kortlægningen afforbindelsesvejene viser som nævnt at en del forsørgere ikke påbegynder uddannelse.Det er ligeledes et gennemgående træk ved denne undersøgelse, at en del elever på erhvervsuddannelserneikke ser lang tid frem i forhold til uddannelse, såvel intentionelt som ikke-intentionelt. ”Nu skal jeg først ligevære færdig med denne her uddannelse, og så må vi se” (gruppeinterview 1, SOSU). En vejleder påpeger atdet, på den ene side, ville være hensigtsmæssigt med mere vejledning i muligheder for videre uddannelse, menat der, på den anden side, som tidligere nævnt, skal holdes fokus på faren for at italesætte det som utilstræk-keligt ”kun” at have en erhvervsuddannelse (interview 11, Studievalg).Erhvervsuddannelsernes statusDer er, som nævnt, foretaget gruppeinterviews med elever på såvel SOSU-området som på det merkantileområde og på teknisk skole, og der er en klar gennemgående tendens til at eleverne anser deres uddannelsesom værende en lavstatus-uddannelse, der er underlagt en hel del fordomme. I eksempelvis gruppeinterviewetpå det merkantile område, var alle enige om, at en HG var en uddannelse med meget lav status: ”Det er bun-den! det her. Vi er de laveste” (gruppeinterview 4, merkantil). Dette er et dominerende, og på flere måder ned-slående, indtryk, som understøttes af udsagn fra flere af de interviewede vejledere: ”Det er jo de svageste der ta-ger en erhvervsuddannelse – dem der har det bogligt svært” (interview 7, sygeplejerskeuddannelse). Dog sesder modsat også tegn på positive opfattelser af egen uddannelse hos eleverne: ”Mange kommer og spørger migom noget med deres bil, og så er det da fedt at kunne sige noget om det” (gruppeinterview 2, teknisk skole).Med udgangspunkt i overgange mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, som er denne under-søgelses fokus, er der nogle aspekter som bør fremhæves. De forskellige ungdomsuddannelser betragtes nem-lig tilsyneladende ikke helt på lige fod, i de videregående uddannelsers optagelsesprocedurer.Erhvervsuddannedes optagelse på de videregående uddannelserErhvervsuddannelseskulturen er generelt i høj grad rettet mod arbejdsmarkedet, og i mindre grad mod videreuddannelse. Mange unge med en erhvervsuddannelse forsætter ikke på en videregående uddannelse, hvilkethar flere forskellige årsager. Dels som følge af fagets indbyggede orienteringer og krav om at elevernes skalerhverve sig direkte erhvervskompetence, men ligeledes fordi elever med en erhvervsuddannelse står svagereend elever med studentereksamen etc. i de videregående uddannelsersoptagelsesprocedurer. Dette på trodsaf, at flere videregående uddannelser har stor glæde af at rekruttere personer med en relevant erhvervsuddan-nelse. I interviews formidler studievejlederne et særdeles positivt billede af optagne studerende, hvad enten detgælder ingeniør, erhvervsakademi, pædagog eller sygeplejerske: ”de klarer sig mindst lige så godt som deandre, og de er gode at have i klassen pga. deres erfaringer” (interview 8, sygeplejerskeuddannelse).Erhvervsuddannelserne giver ofte ikke direkte studiekompetence, og ansøgere til de videregående uddannelser(inkl. erhvervsakademier) er henvist til kvote 2, hvor de vurderes ud fra bredere kriterier i konkurrence medansøgere med andre typer af kvalifikationer. Selv på erhvervsakademierne er kvote 1 forbeholdt de gymnasialeuddannelser, på trods af, at eksempelvis en gartneruddannelse er en oplagt ansøgerbaggrund til jordbrugstekno-loguddannelsen, eller en mekanikeruddannelse anses som værende et godt adgangsgrundlag til autoteknolog-uddannelsen. På samme måde er de mellemlange videregående uddannelser ligeledes formelt præget af enstærk adskillelse mellem gymnasiel og ikke-gymnasiel baggrund i deres optagelsesprocedurer. Dette ligeledespå trods af, at der er en oplagt progression og sammenhæng fra SOSU-assistent til sygeplejerske samt fra PAUtil pædagog. Dog skal det siges, at praksis i de videregående uddannelsers optagelsesvurderinger som oftest er,at ansøgere med eksempelvis disse relevante erhvervsuddannelsesbaggrunde prioriteres højt (interview 3, 4, 5,6, 7, 9). Den pr. definition svagere konsistens og gennemsigtighed i de videregående uddannelsers optagelses-

krav i kvote 2, kan sende et signal til vedkommende, som gerne vil være bygningskonstruktør eller sygeplejer-ske, at vejen gennem gymnasiet er bedre og mere sikker i relation til opfyldelse af optagelseskravene. Ikkemindst kan det tolkes som et signal i uddannelsessystemet om, at de ”rigtigste” (studieforberedende) ungdoms-uddannelser vurderes i kvote 1 mens de resterende uddannelseskompetencer (inkl. erhvervsuddannelsesmæs-sig baggrund), er underlagt en bredere vurdering i kvote 2. På samme måde er eksempelvis gennemførelse afen PAU langt fra en sikker vej til optagelse på pædagoguddannelsen (interview 1, pædagoguddannelse).Skævvridning i optagelsesprocedurerDer er således indikationer på at der eksisterer en skævvridning i de formelle optagelseskriterier, der, som sagt,ofte kompenseres via kvote 2, idet langt de fleste videregående uddannelsesinstitutioner betragter elever mederhvervsuddannelsesbaggrund som en stærk ressource. Dette bl.a. grundet deres høje grad af praksiserfaring,og ofte høje motivation. Dog ses i undersøgelsen også at dette ikke gælder i alle tilfælde: ”Der har jo været enholdning om at SOSU-assistenterne ikke var gode nok til at læse sygeplejerske, men det er ved at vende nu”(interview 7, sygeplejerskeuddannelse). På den anden side er der tilsyneladende stadig en tendens på den på-gældende uddannelsesinstitution til at unge med gymnasiel baggrund er mere kvalificerede: ”men der er nogle

her som stadig har den gamle holdning (…) Vi har selv besluttet vores egen procent hvor mange SOSU’er vi viltage ind hvert år” (Ibid.).Erhvervsuddannelserne giver normalt ikke studiekompetence, på trods af at der i hovedbekendtgørelsen forerhvervsuddannelserne (§1 stk. 2) lægges vægt på, at en erhvervsuddannelse skal give eleverne ”studieforbere-dende” kompetencer. En vejleder siger: ”Det skal være mere smidigt at få suppleret sin erhvervsuddannelse”og ”der skal være flere gulerødder som der er med gymnasieelever” (Interview 11, Studievalg). Her omtalervejlederen de eksisterende muligheder for at gymnasieelever kan forøge deres karaktergennemsnit, såfremt derpåbegyndes en uddannelse inden for 2 år efter færdiggørelse af studentereksamen. Sådanne lignende mulig-heder eksisterer, ifølge vejlederen, i ringe grad for de erhvervsuddannede. Der er ligeledes stor forskel påadgangskriterier på de forskellige erhvervsakademier. Nogle tilbyder og kræver opkvalificeringsforløb, mensandre ikke gør det.På samme måde kan der ligeledes være skævvridninger inden for det videregående uddannelsessystem, idetgraden af merit kan være forskellig. På en bestemt uddannelsesinstitution i Jylland, er det eksempelvis muligt attage en sygeplejerskeuddannelse på 2,5 år på baggrund af en SOSU-assistentuddannelse, mens der på et tilsva-rende studie et andet sted kun gives meget lidt merit for den samme uddannelse. Hertil kommer, at der kanvære strukturelle barrierer i selve SOSU-uddannelsen, som på sigt kan hæmme mulighederne for at læse vide-re til sygeplejerske. Der er en del eksempler på at mange elever gerne vil videre fra SOSU-hjælper til SOSU-assistentuddannelsen, men stoppes af bl.a. krav om et til to års erhvervserfaring, inden de kan påbegynde stu-diet (gruppeinterview 1, SOSU), (interview 6, 7, SOSU).Personer med hybride kompetencer i høj kurs på arbejdsmarkedetDer har over længere tid været politisk interesse i at få flere unge til at gå over broer mellem erhvervsuddan-nelse og videregående uddannelse, men interessen har endnu ikke båret nævneværdige resultater med sig. Det-te kan, sammen med en række andre faktorer, skyldes at broerne er for skjulte, for komplicerede eller endogikke eksisterende. Den manglende brobygning står i skarp kontrast til den efterspørgsel der er på arbejdsmar-kedet, i forhold til at rekruttere medarbejdere med hybride kvalifikationer. Personer med hybride kompeten-cer (erhvervsuddannelse samt videregående uddannelse) er efterspurgte på jobmarkedet, uanset om dette ek-sempelvis gælder en uddannet diplomingeniør med teknisk erhvervsuddannelsesbaggrund, en sygeplejerskemed forudgående SOSU-assistentuddannelse og arbejdserfaring eller en pædagoguddannet med tidligere PAUog relevant joberfaring.

Det lyder samstemmende fra alle de interviewede vejledere, at studerende med en kombination af erhvervs-uddannelse og videregående uddannelse (ingeniør, erhvervsakademi, sygeplejerske og pædagog) generelt ermereefterspurgte på arbejdsmarkedet, set i sammenligning med kombinationen af gymnasium og videregå-ende uddannelse. Ingeniør, sygeplejerske og pædagog efterspørger grundlæggende praksiserfaring, i kombina-tion med den teoretiske uddannelse. Hertil undgår studerende med erhvervsuddannelsesbaggrund ofte detarbejdsmæssige ”praksischok”, som kan være forbundet med overgangen fra studium til arbejde. På den eneside ses der et fald i antallet af unge der både har en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse (figur1), og på den anden side synes unge med netop den profil at være meget efterspurgte på arbejdsmarkedet.StudiekompetenceDer findes forskellige muligheder for erhvervsuddannelseselever for at erhverve sig direkte studiekompetenceunder sit uddannelsesforløb, men der gøres kun i begrænset omfang brug af mulighederne. En af barriererneer, at en meget stor del af uddannelsen finder sted i praktikken på virksomheden, hvilket på nogle måder kanhæmme opnåelsen af studiekompetence. I andre europæiske lande ses der som nævnt en tættere forbindelsemellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, grundet langt mere skolebaserede erhvervsuddan-nelser. Der er tilmed en relativt stor autonomi i uddannelsesinstitutionernes optagelseskrav og optagelsespolitikog optagelsesprocedurer. På en af de medvirkende uddannelsesinstitutioner har man eksempelvis besluttet atoptage en procentvis tilsvarende andel af elever med erhvervsuddannelsesbaggrund, og elever med gymnasielbaggrund i kvote 2. Der optages således en lige stor procentdel af ansøgere med de to respektive uddannel-sesbaggrunde. Pointen er her, at de videregående uddannelser, til en vis grad, fastsætter hver deres optagelses-krav (i kvote 2), hvilket i forskellig grad kan inkludere/ekskludere erhvervsuddannelseselever.Der kunne med fordel igangsættes videre undersøgelse med henblik på at give flere erhvervsuddannelser di-rekte studiekompetence i forhold til flere videregående uddannelser, ved eksempelvis at berettige elever mednogle pågældende erhvervsuddannelser til (udover kvote 2) at kunne blive optaget i kvote 1 sammen med ele-ver med studentereksamen. Dvs. en undersøgelse af, hvorvidt eksempelvis visse erhvervsakademiuddannelserkunne optage erhvervsuddannelseselever uden de typiske 2 års arbejdserfaring efter endt erhvervsuddannelseosv. Her kunne bl.a. ses på de allerede nævnte uddannelsesbroer, så som SOSU-assistent til sygeplejerske,PAU til pædagog, mekaniker til autoteknolog, gartner til jordbrugsteknolog osv. Det kunne undersøges, hvor-vidt en større andel af skolebaseret uddannelse i det samlede uddannelsesforløb ville kunne medvirke til atlegitimere tilkendelse af en større grad af studiekompetence. Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at etrelativt stort omfang af skolebaseret erhvervsuddannelse udgør en væsentlig brik i tiltrækning af bogligt orien-terede elever, uddannelsens status samt overgange til videregående uddannelse.Derfor kan der ses på, om en form for skolebaseret erhvervsuddannelse med kortere praktikperioder evt.kunne gøres til et led i at tilkende erhvervsuddannelserne mere direkte studiekompetence. Som sidegevinstville dette således også potentielt kunne bidrage til løsning af praktikpladsproblemer. Mange virksomheder har,grundet konjunkturfølsomhed og uforudsigelighed i antallet af arbejdsopgaver, svært ved at tegne længereva-rende lærlingekontrakter. En forøgelse af skolebaseret erhvervsuddannelse ville kunne forøge muligheden forat tegne kontrakter af kortere varighed, hvilket potentielt ville kunne forøge antallet af praktikpladser. En delerhvervsuddannelseselever får forskellige former for nederlag, eller stopper måske helt deres uddannelse, pga.mangel på en praktikplads. Elever som ellers senere ville kunne udgøre en del af rekrutteringsgrundlaget på devideregående uddannelser.Ansøgere med relevant erhvervsuddannelse bør i højere grad kunne betragtes på lige fod med STX på de vide-regående uddannelser. Dette kan på sigt medvirke til at højne status, og gøre vejen fra erhvervsuddannelse tilvideregående uddannelse mere oplagt.

Videreuddannelse på arbejdspladsen”Man får jo kurser af den virksomhed man arbejder på” (interview 10, teknisk skole). Bl.a. denne vejlederitalesætter hvad der ofte er tilfældet, at større virksomheder har deres egne kursusenheder som de sendermedarbejderne på: Specificerede arbejdsfunktioner med tilhørende specificerede efteruddannelseskurser.Derfor er det også vigtigt at pointere, at manglende formel videregående uddannelse ikke er ensbetydende medat medarbejdernegenereltmangler kvalifikationer. Efteruddannelse finder sted på mange måder og niveauer.Kvalificeringen af nogle jobfunktioner opnås derfor også via såvel formel som uformel læring i arbejdslivet (ef-teruddannelse). Det udgør derfor en form for barriere ift. det formelle videregående uddannelsessystem, at endel uddannelse foregår i selve arbejdslivet via arbejdspladsen. På den anden side må denne side af uddannel-sesområdet tages positivt i betragtning, når det gælder videreuddannelse af erhvervsuddannede. Dette kan såle-des udgøre noget af svaret på, hvorfor så få med en erhvervsuddannelse fortsætter i videregående uddannelse,idet deres videre uddannelse foregår via læring i arbejdslivet. Eksempelvis kunne der gives øgede mulighederfor at sammenlægge efteruddannelsesforløb, så de var kompetencegivende i det videregående uddannelsessys-tem. Samtidig kunne skabes mere faste og gennemskuelige meritordninger på erhvervsakademierne for gen-nemførte efteruddannelsesforløb.Erhvervsuddannelseselever med store boglige kompetencerPå baggrund af ovenstående kunne det overvejes, hvorvidt skolebaseret erhvervsuddannelse kunne være enmulighed som kunne rekruttere et større antal elever med boglige kompetencer (jf. erfaringerne fra Østrig,Holland og Schweiz). Skolebaseret erhvervsuddannelse kan forvaltes på mange måder, og elever kan lære ”påskolen” på mange måder. Ikke nødvendigvis via tavle og bøger, men i form af teori i tæt relation til de konkretepraktiske problemer i værkstedsundervisningen, som opstår ved f.eks. motoren eller det skur der skal bygges?Det er væsentligt at alle erhvervsuddannelser også kan tiltrække de bogligt orienterede elever. En vigtig vej til attiltrække denne gruppe af elever er, at disse elever, og vejledere, forældre og lærere omkring dem, kan se til-strækkelige videreuddannelsespotentialer. Dette kunne bl.a. gøres ved at lave flere valgmuligheder inden forerhvervsuddannelsessystemet, sådan at de unge (som i de nævnte flere andre lande) har mulighed for at skiftevidere til skolebaserede uddannelsesforløb.RollemodellerRollemodeller kan være et væsentligt element, og flere af de interviewede vejledere omtaler dette. Der er forøjeblikket et projekt i gang, hvor der arbejdes med at lave og formidle videoklip af rollemodeller, med eksem-pelvis kombinationer af erhvervsuddannelse og videregående uddannelse på hjemmesider og andre steder.Erhvervsskolelærerne omtales ligeledes som rollemodeller, og her spiller deres kendskab til videregåendeuddannelse som sagt ind. Det kan være oplagt at læreren ikke har det som et primært sigte, at anbefale sineelever at tage videregående uddannelse, når vedkommende ikke selv har taget en sådan. Lærere som selv hartaget videregående uddannelse kan således, på nogle måder, også fungere som rollemodeller for eleverne.Studerende med en erhvervsuddannelseUddannelsesvejlederne på de videregående uddannelser oplever ofte, at erhvervsuddannelseselever tvivler påderes egne boglige kompetencer (interview 1, 2, 3, 4, 5, 8). Samtidig fortæller vejlederne, at studerende med enerhvervsuddannelse i bagagen er gode at have på studierne. De er ofte meget motiverede, og kan eksemplifice-re og perspektivere undervisningen med deres praksiserfaringer. På sygeplejerskestudiet oplevede man, fornogle år siden, en skepsis i forhold til studerende med eksempelvis SOSU-baggrund. Det er entydigt (ifølge

vejlederne på de pågældende uddannelser), at de studerende med en erhvervsuddannelsesbaggrund genereltklarer sig lige så godt som studerende med eksempelvis gymnasiebaggrund.Tilfældigt uddannelsesvalgDet er slående, at flere interviewede elever (gruppeinterview 1, SOSU og gruppeinterview 4, merkantil) omtalerderes uddannelsesvalg som værende ”tilfældigt”. Flere af de pågældende elever fortæller, at uddannelsen tilSOSU-hjælper og HG ”bare lå lige for” (bl.a. geografisk) og derfor søgte de uddannelsen. Det viser sig dogsenere i eksempelvis interviewet på SOSU, at rationaler som gerne at ville ”arbejde med mennesker” (gruppe-interview 1, SOSU) også er til stede i valget, og i interviewet på HG er nogle er der ligeledes rationaler ift. ”no-get med handel” osv. (gruppeinterview 4, merkantil). Dog fastholder eleverne et stort tilfældighedsaspekt i rela-tion til deres uddannelsesvalg. På trods af det ”tilfældige” uddannelsesvalg, har en af de interviewede eleverovervejelser om at videreuddanne sig til sygeplejerske ”men nu må vi lige se hvordan det går” (gruppeinterview1, SOSU). Den pågældende elev er 49 år gammel, hvilket i øvrigt svarer overens med at SOSU-elever ofte haren lang erfaringsbaggrund inden de begynder deres uddannelse (interview nr. 6, 7, SOSU).Forestillingsbarrierer i relation til videre uddannelseEksempelvis SOSU-eleverne oplever markante forskelle mellem SOSU-hjælper og -assistent i relation til krave-ne vedr. omfang af læsemateriale: ”Der er rigtig rigtig meget læsestof på assistenten, så man kan kun forestillesig at det bliver endnu vildere på sygeplejerskeuddannelsen” (gruppeinterview 1, SOSU). Der kan således idenne forbindelse være tale om nogle ”forestillings-barrierer”, set i forhold til måden hvorpå eleverne anserkrav og læseomfang som værende markant større på sygeplejerskeuddannelsen. Dette står nødvendigvis ikkemål med de faktiske krav på sygeplejerskeuddannelsen. Både elever og lærere på SOSU-assistentuddannelsenoplever, at indholdet i uddannelsens skoledel er relativt komprimeret, hvilket potentielt kan producere etskævt billede hos eleverne af, at kravene på en videregående uddannelse (eksempelvis sygeplejerske) er uover-stigeligt meget større.Der kan således være tale om nogle forestillingsbarrierer der etablerer sig hos erhvervsuddannelseseleverunder deres uddannelsesforløb, som er indlejret i nogle i forvejen kulturelt etablerede forestillingsrammer.Både set i forhold til, at en erhvervsuddannelse til tider opfattes som ”nem at gennemføre” og tilsyneladendehar lavstatus hos eleverne selv, og samtidig set i forhold til, at f.eks. sygeplejerskeuddannelsen kulturelt ansessom værende ”sværere at gennemføre”. Når eleverne møder store krav og forskellige former for modstand ideres erhvervsuddannelsesforløb (som der vil være i enhver uddannelse), kan eleverne potentielt danne sigindtryk af, ikke at kunne håndtere de uddannelseskrav som vil følge med et videre uddannelsesforløb.Ovenstående understøttes af det forhold, at flere af de interviewede studievejledere og optagelsesvejledere påde videregående uddannelser (ingeniør, pædagog og erhvervsakademi) oplever, at en del erhvervsuddannelses-elever mangler tro på egne (boglige) kompetencer. Dette gælder dog paradoksalt nok tilsyneladende ikke påsygeplejerskeuddannelsen, hvor det modsatte også kan gøre sig gældende. ”Nogle SOSU-assistenter giverudtryk for at de kan det hele i forvejen” (interview 4, sygeplejerskeuddannelse). Der er således forskellige for-mer for indikationer på, at elevernes forestillingsrammer ikke altid er samstemte med de faktiske krav dereksempelvis er på det videregående studie.Studievejlederne på de ovenfor nævnte videregående uddannelser siger endvidere, at studerende med en er-hvervsuddannelse er gode at have på studierne. De er ofte meget motiverede, og kan eksemplificere og per-spektivere undervisningen med deres praksiserfaringer. På sygeplejerskestudiet oplevede man, for nogle årsiden, en skepsis i forhold til studerende med eksempelvis SOSU-baggrund (Ibid.). Det er entydigt (ifølgevejlederne på de pågældende uddannelser), at de studerende med en erhvervsuddannelsesbaggrund generelt

klarer sig lige så godt som studerende med eksempelvis gymnasiebaggrund. Hertil udtrykker studievejlederne,som nævnt, at kombinationen af erhvervsuddannelse og videregående uddannelse (Ingeniør, Sygeplejerske ogPædagog) er mere efterspurgte på arbejdsmarkedet, set i sammenligning med kombinationen af gymnasium ogvideregående uddannelse. Ingeniør, sygeplejerske og pædagog efterspørger grundlæggende praksiserfaring ikombination med den pågældende teoretiske uddannelse.Fordomme om stærke/svage elever”Der bliver set ned på mig som mand fordi de siger at SOSU’er bare tørrer røve - men det var den eneste ud-dannelse jeg kunne komme ind på, og jeg skal vise dem!” (gruppeinterview 1, SOSU). De interviewede er-hvervsuddannelseselever italesætter, hvordan de befinder sig i et uddannelsesfelt der, på forskellig vis, er præ-get af ”fordomme”. Alle elever udtrykker, at der bliver ”set ned” på den uddannelse de er i gang med, og atdette ikke er i overensstemmelse med de store krav der er på uddannelsen.Det vil være nødvendigt at nuancere af retorikken om stærke og svage elever, idet der er flere forskellige bag-grunde og overvejelser til stede blandt eleverne. På den ene side er nogle af de tilsyneladende ”stærke elever”ikke villige til at tage videregående uddannelse, idet de gerne vil have et arbejde - jf. en udtalelse fra en (efterunderviserens udsagn) engageret og dygtig elev: ”Jeg er i gang med uddannelsen til SOSU-assistent fordi jeggerne vil arbejde i faget” (gruppeinterview 1, SOSU). Omvendt er det er indtrykket, på baggrund af interviewsog analyse, at mange erhvervsuddannelseselever stort set ikke overvejer at tage en videre uddannelse, og at derer et begrænset kendskab til vejene mod videregående uddannelse. Mange med erhvervsuddannelse vil gernedirekte ud og have job – og på den anden side har mange ikke reelt overvejet at videreuddanne sig.Større synliggørelse af veje til videregående uddannelseErhvervsuddannelseselever har til tider ikke et reelt og dybere kendskab til videreuddannelsesmulighederne.De elever som videreuddanner sig efter endt erhvervsuddannelse, har oftest venner og bekendte som har gjortdet samme - som har gået vejen før dem. Der skal mere synliggørelse og formidling til, og ikke kun f.eks. viaorienteringsarrangementer om eftermiddagen med frivillig deltagelse ”hvor mange elever ikke møder op”(interview 2, erhvervsakademi). En af studievejlederne foreslår at indføre et obligatorisk møde mellem er-hvervsuddannelseselev og uddannelsesvejleder, idet mange elever ikke kender/kan overskue vejen til videre-gående uddannelse. Herudover kunne laves praktikbesøg på institutioner for videregående uddannelse, påsamme måde som der f.eks. laves brobygningsforløb til folkeskolen. Elevens valgproces skal i fokus påselveerhvervsuddannelsesforløbet. erhvervsuddannelseseleverne er til tider meget fokuserede på at færdiggøre deresuddannelse, og efterfølgende få et arbejde. Først derefter kan en videregående uddannelse komme i betragt-ning. Etablering af elevernes kendskab til videreuddannelsesmulighederne, skal tilsyneladende langt stærkereog mere markant ind i erhvervsuddannelserne.Der er forskellige tiltag som tilsyneladende er relevante i relation hertil, så som erhvervsskolelærernes mulighe-der for at kunne informere deres elever om mulighederne for videre uddannelse. Der er kulturelle og traditi-onsmæssige årsager til, at mange elever slet ikke overvejer muligheden for at videreuddanne sig. ”De ukendteaspekter” gør, at eleverne ikke tager videregående uddannelse, og hertil kender mange elever ikke muligheder-ne. Erhvervsskolelærerne skal kende til disse muligheder, og skal helst kunne videreformidle dem som mereend objektive og distancerede muligheder. Erhvervsskolelærerne har gode muligheder for at oplyse og motive-re eleverne vedr. videre uddannelse. Der kunne derfor foreslås at etablere samarbejder mellem erhvervsuddan-nelserne og de videre uddannelsesinstitutioner, idet der pt. ikke ses meget samarbejde mellem erhvervsuddan-nelserne og de videregående uddannelsesinstitutioner. Der kunne eksperimenteres med brobygningsforløb forlærere, og/eller en forøgelse af undervisernes kendskab til hinandens fagligheder.

Erhvervsuddannelsers status kan være relateret til at der er for få trådte stier fra erhvervsuddannelse til videre-gående uddannelse. En erhvervsuddannelse skal derfor kunne betragtes som enfuldt ud gangbar vejtil en vide-regående uddannelse. Her kunne fokuseres på, hvordan erhvervsuddannelse kunne blive anset som en naturligvej til videregående uddannelse, i form af mere merit som led i elevens planer om en videregående uddannel-se. Ligeledes kunne ses på graden af autonomi i de videregående uddannelsers optagelsesprocedurer. Der kun-ne iværksættes brobygningsforløb, således at eleverne får set de videregående uddannelsessteder fysik, praktiskog via primære erfaringer. Hjemmesider er kun et redskab i det samlede arbejde med at øge overgange mellemerhvervsuddannelse og videregående uddannelse, idet det kan være et væsentligt opmærksomhedspunkt, at destuderende fysisk møder en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner. En praksis som for nuværendeer mere til stede på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne.Anbefalinger på baggrund af undersøgelsenErhvervsuddannelserne skal i højere grad ses som et sted der giver lige så mange videreuddannelsesmulighedersom eksempelvis gymnasiet. Det kan i højere grad være muligt for erhvervsuddannelseseleven at kunne sige tilsig selv og andre, at den pågældende erhvervsuddannelse er første skidt i vedkommendes vej til at blive f.eks.sygeplejerske, bygningskonstruktør eller installatør, og at dette er begrundelsen for at vælge en erhvervsuddan-nelse. Dette på samme måde som gymnasieeleven der f.eks. vil være folkeskolelærer eller læge.Der kan eksempelvis udvikles forskellige former for brobygningsforløb, der kan bygges ind i erhvervsuddannel-serne, med en opmærksomhed på ikke at fremme et indtryk af, at det ”ikke er godt nok” at få en erhvervsud-dannelse. Mulighederne for videregående studievalg kan i højere grad være i fokus på selve uddannelsen, ogder kan i den forbindelse med fordel etableres samarbejder mellem erhvervsuddannelser og erhvervsakademi-er, ingeniør, sygeplejerske osv., samt sættes fokus på udvikling og forskning i sådanne samarbejdskulturer.Gode læringsoplevelser er et vigtigt element i forhold til elevernes lyst til - og mod på - at læse videre. Det ervæsentligt at eleverne motiveres til videre studie på erhvervsskolerne, via positive læringsoplevelser som giverlyst til og mod på at læse videre. I brobygningsforløbene med kunne eksempelvis laves forsøg med mere prak-sisstyrede erhvervsakademiuddannelser, som et led i at fokusere på de gode læringsoplevelser. Der er lærings-oplevelser og store pædagogiske potentialer på erhvervsskolerne, og på de videregående uddannelser.Studievejledningen kan med fordel integreres mere i erhvervsuddannelserne, med henblik på karrierevejled-ning og formidling af fremtidige uddannelsesmuligheder. Evt. kunne gøres brug af rollemodeller som selv hartaget en videregående uddannelse efter deres erhvervsuddannelse. På baggrund af et manglende primært kend-skab, får mange elever aldrig reelt tanken om videregående uddannelse, og får aldrig lavet et møde med uddan-nelsesvejlederne. Derfor er opsøgende vejledning også et område der kan overvejes.Der eksisterer nogle broer og trådte stier, så som eksempelvis tømrer til bygningskonstruktør, elektriker tilinstallatør og SOSU-assistent til sygeplejerske, men lige så mange veje er ubefærdede. Det er nødvendigt atgøre såvel de befærdede som mindre befærdede veje synlige, og samtidig at gøre alle vejene direkte og så lidtsnoede som muligt, såfremt det er ønsket er at få flere fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse.Erhvervsuddannelserne anses, på nogle måder, som værende blindgyder. Dels som retorik og som nogle for-ståelser af, at de er snævert rettet mod specifikke erhverv, uden videreuddannelsesmuligheder. Det er såledesvæsentligt at vejene rent faktisk eksisterer, forstået således, at de skal være tydelige for eleverne - samt ikkemindst for erhvervsskolelærerne og vejlederne. Nogle unge fravælger erhvervsuddannelsesvejen til en videre-gående uddannelse fordi vejen er for usikker og uigennemsigtig. Vejen til videregående uddannelse skal værelige så sikker gennem en erhvervsuddannelse som gennem en gymnasiel uddannelse, hvilket potentielt kan

bevirke at også flere bogligt orienterede elever kan blive en del af erhvervsuddannelserne. Der er brug for såvelpraktisk som bogligt orienterede elever i erhvervsuddannelserne, bl.a. for at højne uddannelsernes status.De videregående uddannelser skal kende til erhvervsuddannelseselevernes omfattende kvalifikationer i form afpraksiskendskab og erfaringer. F.eks. ses der på flere sygeplejerskeskoler en markant stigning i antal optagneSOSU-assistenter på kvote 2, set i forhold til tidligere år (interview 4, 8, sygeplejerskeuddannelse). Der er dogrelativt store forskelle på skolernes holdninger til, hvor meget merit man får på eksempelvis sygeplejerskesko-lerne i forhold til klinikmoduler/praktik. Der kan derfor være behov for at lave nogle overordnede retnings-linjer for de videregående uddannelsers optag af ansøgere med erhvervsuddannelsesbaggrund.Graden af erhvervsskolelærerens egne videregående uddannelser, kan have betydning for deres primære kend-skab til krav og reelle uddannelsesmæssige betingelser på de videregående uddannelser. Hvis ikke lærerne selvhar taget en videregående uddannelse, er det svært at formidle det primære kendskab. Det er derfor væsentligtat lærerne har en form for erfaringer med det videregående uddannelsessystem. Formidling af et primært erfa-ringsbaseret kendskab er et justerbart element. Forøgelse af erhvervsskolelevernes primære videns og -erfa-ringsbaserede kendskab til videregående uddannelse, såfremt eksempelvis elevens forældre ikke kender tilefteruddannelsesmuligheden ”indefra, eller andre elever/venner/bekendte som har gået vejen før dem. Her harerhvervsskolelærerne en væsentlig rolle i forhold til at ”se vejen” og have den i fokus.Ligeledes er det væsentligt at være opmærksom på, at erhvervsuddannelse som vej til videregående uddannelseikke behøver at være ensbetydende med ”de oplagte veje” som er nævnt i denne rapport. Erhvervsuddannelsesom vej til videreuddannelse kan lige så godt betyde, at en tømrer påbegynder en pædagoguddannelse eller enuddannelse uden for de trådte stier, set ud fra den væsentlige betragtning, at en erhvervsuddannelse netop ikkeskal være ensbetydende med et tidligt karrierevalg. Med andre ord drejer dette sig om at iværksætte nogle me-re tilbundsgående undersøgelser af mulighederne for at gøre en erhvervsuddannelse til en studieadgangs-given-de ungdomsuddannelse i højere grad end det i dag er tilfældet (via bl.a. realkompetencevurderinger). En er-hvervsuddannelse kan give mange muligheder, hvoraf videreuddannelsesmuligheder er en del, ideterhvervsuddannelserne ikke skal anses som værende blindgyder.Forestillinger som barriererAnalysen kredser overordnet set om forestillingsbarrierer – der skabes ad forskellige veje. En erhvervsuddan-nelse kan både føre til et specifikt erhverv, men i lige så høj grad også være vejen til videregående uddannelse.Til tider kan der dog tilsyneladende være tale om uddannelseseksternt og uddannelsesinternt etablerede fore-stillingskløfter mellem erhvervsuddannelser og videre uddannelse. Det er værd at få udfoldet nogle af disseforestillinger i relation til de mange og uvurderlige praksisspecifikke kompetencer, som erhvervsuddannelses-eleverne ofte har erhvervet sig under deres uddannelsesforløb. Konkluderende for denne analysedel er, at detprimære kendskab til videreuddannelsesmulighederne på samme tid udgør væsentlige muligheder og barriereri forhold til de omtalte stier og broer, og ikke mindst i forhold til de blindgyder og den spordeling som er eksis-terende i relationen mellem erhvervsuddannelserne og det øvrige uddannelsessystem. Dette gælder såveløkonomiske aspekter af et videreuddannelsesforløb, samt informationer om den reelle grad af boglige krav påden videregående uddannelse.Graden af primært kendskab er i høj grad funderet i forholdet mellem erhvervsuddannelseseleven og de andreelever, lærerne, vejledere og på praktikstedet, set i sammenhæng med hvordan dette formidles til eleven ogopfattes af eleven. At tage en erhvervsuddannelse skal både være en direkte vej til videregående uddannelse ogtil arbejdsmarkedet. Ligeværdighed i de videregående uddannelsers optagelseskrav for de forskellige ungdoms-uddannelserne er derfor et væsentligt element, i skabelsen af personer med de former for hybride kompeten-cer, som efterspørges på det danske arbejdsmarked.

Betænkning nr. 1112/1987.Betænkning om grundlæggende erhvervsuddannelser,, juni 1987, København.Undervisningsministeriet.Bowers-Brown, T. & David B. 2005. Building Pathways: apprenticeships as a route to higher education,Education &Training,Vol. 47 No. 4/5, 2005, pp. 270-282Brown, Rikke & Arnt Louw Vestergaard & Noemi Katznelson 2011.Ungdom på erhvervsuddannelserne – Delrapport omvalg, elever, læring og fællesskaber.Odense, Erhvervsskolernes Forlag.Christensen, Erik, 1978.Konflikter mellem faglærte og ufaglærte arbejdere.Aalborg Universitetscenter.Christensen, S.S. & Jørgensen, C. H., m.fl. 2009. Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser, IndustriensUddannelser og Roskilde Universitetscenter.Clematide, Bruno 2010.Robuste erhvervsuddannelser - inspiration udefra.Undervisningsministeriet.http://fagligeudvalg.dk/images/M_images/pdf_button.pngDeißinger, Th. & Ruf, M. (2006).Übungsfirmen am Kaufmännischen Berufskolleg in Baden- Württemberg.Eusl, Paderborn.Dieckhoff, M. (2008). Skills and occupational attainment: a comparative study of Germany, Denmark and the UK,WorkEmployment Society,Vol. 22: pp. 89-108DØR, Det Økonomiske Råd (2001). Dansk Økonomi. Efterår 2001. Kapitel 2, Det økonomiske Råd.http://www.dors.dk/sw1161.aspEVA Danmarks Evalueringsinstitut (2009). Videregående voksenuddannelse (VVU), Brug af VVU i forhold til job ogvidereuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut,www.eva.dkFrederiksen, J.T. 2010: Between Practice and Profession, Roskilde UniversitetGallie, D. (ed 2007). Production regimes, Employment regimes and the quality of work , Gallie, Duncan (ed 2007).Employment regimes and the quality of work, Oxford : Oxford University Press.Gangl, M. & Müller, W. (Eds) (2003). Transitions from education to work in Europe : the integration of youth into EUlabour markets, New York : Oxford University Press.Gundelach, P. 2011: Små og store forandringer- Danskernes værdier siden 1981Hans Reitzels forlagHenningsen, Inge 2007: De kønsopdelte uddannelser, København,LO dokumentationnr. 1/2007.Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010):Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler.Juli 2010, København,AKF.Ida Juul & Jørgensen, C H. 2010, Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik, KøbenhavnUndervisningsministeriet.Jørgensen C H & K. Lindvig 2011. Views and experiences of stakeholders. Second country report, Denmark.http://hq-lll.eu/presentations/second_country_report_2011.htmlJørgensen, Christian Helms 2012. Linking the dual system with higher education in Denmark – when strength becomeweakness. In Deissinger, Thomas, a.o. (red)Thomas Deissinger & Josef Aff & Alison Fuller & Christian H. Jørgensen(eds.)Hybrid Qualifications – structural and political issues in the context of European VET policy.Zürich, London. PeterLang Publisher.Juul, Ida 2005.På sporet af erhvervspædagogikken.Phd afhandling. København DPUKlewe, L. (2007). Højere Forberedelseseksamen i 40 år. København. Danmarks Pædagogiske Universitet.Kommissionen for EU 2000.Memorandum om Livslang Læring.Bruxelles.Korup Carl V. 2003. Højere handelseksamen, Uddannelse nr 10, 2003. Undervisningsministeriet161-168. University of Jyväskylä: Institute for Educational Research.

31. Le Roux, B. and H. Rouanet (1998). Interpreting axes in Multiple Correspondence Analysis. Visualization of categoricaldata. J. a. G. Blasius, Michael. San Diego, Academic Press.32. Le Roux, B. and H. Rouanet (2004). Geometric Data Analysis. Dordrecht, Kluwer Academic Publishers.33. Le Roux, B. and H. Rouanet (2010): Multiple Correspondence analysis. Sage, London.34. Lidegran, I.(2009): Utbildningskapital. Om hur det alstras, fördelas och förmedlas. Acta Universitatis, Studier i utbildnings-och kultursociologi 3, Uppsala.35. Olofsson, J. & Panican, A. (Eds.) (2008). Ungdomars väg från skola till arbetsliv, Nordiska erfarenheter, TemaNord2008:584, Nordiska ministerrådet, Copenhagen,http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2008-584/36. Pilegaard, T. 2010: Målgrupper for meritsygeplejersker, AKF37. Plug, Eric & Wim Plug 1998:Apprenticeship versus vocational education: Exemplified by the Dutch situation,38.http://www.economists.nl/files/20050824‐p04.pdf39. Regeringen 2010.Regeringsgrundlaget. Et Danmark, der står sammen.http://www.stm.dk/publikationer/-Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf40. Saar, E. & M. Unt & I. Kogan 2008: Transition from Educational System to Labour Market in the European Union.International Journal of Comparative SociologyVol 49(1): 31–5941. Thomsen, J.P 2007: Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser, RoskildeUniversitetscenter42. UNI•C Statistik & Analyse, 30. november 2011:Profilresultater 2010 – bilagstabeller,København.Uni-C.43. Undervisningsministeriet 1998:Uddannelsessystemet i tal fra 1848 til 1998,København, Undervisningsministeriet.44. Vestager, Margrethe 1998:Undervisningsministeren Skriftlig fremsættelse(13. november 1998) L 90, Forslag til lov omfornyelse af de tekniske erhvervsuddannelser.www.retsinformation.dk45. Ørum, Bente 1974.Fra skole til erhverv.Socialforskningsinstituttets meddelelser nr. 7. 1974.46. Undervisningsministeriet,(1982): Begrænsning af dobbeltuddannelse inden for ungdomsuddannelserne, København,Undervisningsministeriet,47. Undervisningsministeriet 1988.En statistisk beskrivelse af erhvervsuddannelserne udarbejdet til brug for Nordskov-Nielsen udvalget,København, Undervisningsministeriet.48. Undervisningsministeriet 2010). Tal der taler 2009, København, Undervisningsministeriet.49. Zulauf, M. & Gentinetta, P. (2008). Les écoles de formation professionnelles à plein temps, Projet VZBALD Rapportnational ‘Suisse’.

BilagFølgegruppe for CAP projektet: Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregåendeuddannelse - møder afholdt 3. november 2011, og 6. januar 2012Morten Piil Hansen, VIA - Videreuddannelse & kompetenceudvikling, Innovation & Karriere 8755 4608 –[email protected]Torben Pilegaard Jensen, Forskningsleder Anvendt KommunalForskning, Købmagergade 22, DK- 1150København K tel: dir 4333 3470[email protected]Stine Sund Christensen, Uddannelseskonsulent, Danske Erhvervsskoler, Lederne, Ny Vestergade 13, 3. sal,1471 København KDir. tlf. 333 77 884, Mobil 28 89 06 02 Tlf. 333 77 888[email protected]Jens Juul, Konsulent, Danske Erhvervsskoler, Lederne, Ny Vestergade 13, 3. sal, 1471 København K[email protected]Tlf.: 333 77 885, Mobil: 21 29 78 85Lene Poulsen, Lektor, Center for vejledning UCC, Titangade 11, 2200 København N, Tlf. +45 4189 7196, E-mail[email protected]Lene Schmidt, Projektkoordinator, EUC Nordvestsjælland, Tlf.: 21495779,[email protected]

+--------+------------+-------------+-------------+-------------------------------------------------------------|1|0.1726|6.69|6.69|***********************************************************|2|0.1347|5.22|11.91|********************************************************|3|0.1304|5.05|16.96| *****************************************************|4|0.1193|4.62|21.59| ****************************************************|5|0.1178|4.56|26.15|****************************************************|6|0.1151|4.46|30.61| ***************************************************|7|0.1098|4.26|34.86| **************************************************|8|0.1042|4.04|38.90|*************************************************|9|0.1034|4.01|42.91| ************************************************|10|0.1020|3.95|46.86| ************************************************|11|0.1008|3.91|50.77| ***********************************************|12|0.0999|3.87|54.64| ***********************************************|13|0.0998|3.87|58.51| ***********************************************|14|0.0985|3.82|62.32| **********************************************|15|0.0975|3.78|66.10| **********************************************|16|0.0954|3.70|69.80| *********************************************|17|0.0950|3.68|73.48| *********************************************|18|0.0903|3.50|76.98| ******************************************|19|0.0873|3.38|80.36| *****************************************|20|0.0849|3.29|83.65| ****************************************|21|0.0813|3.15|86.81| **************************************|22|0.0770|2.99|89.79| ************************************|23|0.0687|2.66|92.45| ********************************|24|0.0665|2.58|95.03| *******************************|25|0.0580|2.25|97.28| ***************************|26|0.0437|1.69|98.97| *********************|27|0.0075|0.29|99.26| ****|28|0.0063|0.25|99.51| ***|29|0.0057|0.22|99.73| ***|30|0.0032|0.12|99.85| **|31|0.0018|0.07|99.92| *|32|0.0011|0.04|99.97| *|33|0.0009|0.03|100.00| *|34|0.0000|0.00|100.00| *|35|0.0000|0.00|100.00| *+--------+------------+-------------+-------------+-------------------------------------------------------------

|1|0.1892|7.31|7.31|*********************************************************** |2|0.1657|6.40|13.71| **********************************************************|3|0.1475|5.70|19.41| **********************************************************|4|0.1369|5.29|24.70|**********************************************************|5|0.1337|5.16|29.87| *********************************************************|6|0.1187|4.59|34.45|***************************************************|7|0.1034|3.99|38.45| ********************************************|8|0.1015|3.92|42.37| *******************************************|9|0.1012|3.91|46.28| *******************************************|10|0.1002|3.87|50.15| *******************************************|11|0.1001|3.87|54.02| *******************************************|12|0.0991|3.83|57.85| ******************************************|13|0.0985|3.81|61.66| ******************************************|14|0.0979|3.78|65.44| ******************************************|15|0.0967|3.74|69.18| *****************************************|16|0.0946|3.66|72.83| *****************************************|17|0.0924|3.57|76.41| ****************************************|18|0.0906|3.50|79.91| ***************************************|19|0.0837|3.23|83.14| ************************************|20|0.0819|3.16|86.31| ***********************************|21|0.0688|2.66|88.96| ******************************|22|0.0679|2.62|91.59| *****************************|23|0.0511|1.97|93.56| **********************|24|0.0478|1.85|95.41| *********************|25|0.0439|1.70|97.10| *******************|26|0.0397|1.53|98.64| *****************|27|0.0165|0.64|99.27| *******|28|0.0068|0.26|99.54| ***|29|0.0061|0.23|99.77| ***|30|0.0022|0.09|99.86| *|31|0.0021|0.08|99.94| *|32|0.0009|0.03|99.97| *|33|0.0008|0.03|100.00| *|34|0.0000|0.00|100.00| *|35|0.0000|0.00|100.00| *

| NUMBER | EIGENVALUE | PERCENTAGE | CUMULATED ||||| PERCENTAGE ||+--------+------------+-------------+-------------+------------------------------------------------------------|1|0.1786|5.60|5.60|************************************************************ |2|0.1326|4.16|9.76| **********************************************************|3|0.1255|3.93|13.69| ********************************************************|4|0.1201|3.77|17.46|******************************************************|5|0.1158|3.63|21.09| ****************************************************|6|0.1130|3.54|24.63|***************************************************|7|0.1098|3.44|28.08| **************************************************|8|0.1084|3.40|31.47|*************************************************|9|0.1072|3.36|34.83| ************************************************|10|0.1048|3.29|38.12| ***********************************************|11|0.1037|3.25|41.37| ***********************************************|12|0.1016|3.19|44.56| **********************************************|13|0.1013|3.18|47.74| **********************************************|14|0.1012|3.17|50.91| **********************************************|15|0.1004|3.15|54.06| *********************************************|16|0.0996|3.12|57.18| *********************************************|17|0.0984|3.08|60.26| *********************************************|18|0.0979|3.07|63.33| ********************************************|19|0.0959|3.01|66.34| *******************************************|20|0.0944|2.96|69.30| *******************************************|21|0.0939|2.94|72.24| *******************************************|22|0.0914|2.87|75.11| *****************************************|23|0.0899|2.82|77.93| *****************************************|24|0.0887|2.78|80.71| ****************************************|25|0.0871|2.73|83.44| ***************************************|26|0.0859|2.69|86.13| ***************************************|27|0.0845|2.65|88.78| **************************************|28|0.0762|2.39|91.17| ***********************************|29|0.0744|2.33|93.51| **********************************|30|0.0711|2.23|95.73| ********************************|31|0.0612|1.92|97.65| ****************************|32|0.0449|1.41|99.06| *********************|33|0.0099|0.31|99.37| *****|34|0.0070|0.22|99.59| ****|35|0.0049|0.15|99.75| ***|36|0.0033|0.10|99.85| **|37|0.0021|0.06|99.91| *|38|0.0016|0.05|99.96| *|39|0.0012|0.04|100.00| *|40|0.0000|0.00|100.00| *|41|0.0000|0.00|100.00| *

Modaliteter, bidrag og koordinater for de første fem akserKoordinater og bidrag for alle modaliteter i specifik multipel korrespondance analyse af 1991-kohortens videreuddannelse 1996+------------------------------------------+-------------------------------+--------------------------+---------|CATEGORIES|COORDINATES|CONTRIBUTIONS|| IDEN - LABELREL. WT. DISTO |12345|12345|+------------------------------------------+-------------------------------+--------------------------+---------|3 . EUD_m1| m2- EUD:H&K3.811.62 | 0.35 -0.06 0.02 -0.27 0.43 | 2.7 0.1 0.0 2.35.9 || m3- EUD:Byg&Anlæg1.197.44 | 0.17 -0.35 -0.20 0.20 -0.87 | 0.2 1.1 0.4 0.47.7 || m4- EUD:Jern&Metal1.426.06 | 0.24 -0.46 -0.70 0.53 -0.15 | 0.5 2.3 5.4 3.30.3 || m5- EUD:Grafisk0.21 46.02 | 0.54 -0.04 0.92 -0.38 -0.17 | 0.4 0.0 1.4 0.30.1 || m6- EUD:Teknik Industri+ 0.79 11.65 | -0.25 0.96 1.11 -0.23 0.14 | 0.3 5.4 7.5 0.40.1 || m7- EUD:Service0.26 36.81 | -0.32 -0.61 0.37 -0.80 1.61 | 0.2 0.7 0.3 1.45.8 || m8- EUD:Levnedsmidd0.77 11.91 | 0.02 0.36 -0.37 -0.57 -0.18 | 0.0 0.8 0.8 2.10.2 || m9- EUD:Jordbrug&fisk0.53 17.76 | -0.58 1.37 -0.65 1.70 0.83 | 1.0 7.5 1.7 13.03.1 || m11 - EUD:Sundhed0.929.83 | -1.52 -0.37 0.68 0.04 -1.26 | 12.3 0.9 3.2 0.012.5 || 38 . UDD_mor|| m1- Førskole/grundskole/ 4.351.30 | -0.27 0.40 -0.63 -0.05 -0.10 | 1.8 5.0 13.2 0.10.4 || m4- Erhverv Grund, Prakt 3.322.01 | 0.46 -0.57 0.30 -0.32 0.07 | 4.1 8.1 2.3 2.90.1 || m6- MVU/Bachelor0.74 12.55 | 0.65 0.31 1.40 1.78 0.14 | 1.8 0.5 11.1 19.60.1 || 39 . UDD_far|| m1- Førskole/grundskole/ 3.062.27 | -0.34 0.54 -0.82 0.20 -0.02 | 2.1 6.5 15.9 1.00.0 || m4- Erhverv Grund, Prakt 4.111.43 | 0.34 -0.45 0.14 -0.38 -0.03 | 2.8 6.3 0.6 5.10.0 || m6- MVU/Bachelor0.58 16.30 | 0.84 0.10 1.78 1.79 0.27 | 2.4 0.0 14.0 15.50.4 || 48 . Ledig1991|| m1- 0-1% ledig i 19916.020.66 | 0.21 -0.28 -0.19 0.09 0.35 | 1.5 3.5 1.6 0.46.3 || m2- 1-10% ledig i 19911.237.11 | -0.43 -0.34 0.27 -0.27 -1.51 | 1.3 1.1 0.7 0.723.9 || m3- 10-25% ledig i 19911.217.29 | -0.25 0.28 0.09 -0.36 -0.47 | 0.4 0.7 0.1 1.32.2 || m4- 25-50% ledig i 19911.028.80 | -0.33 1.28 0.48 0.15 0.09 | 0.6 12.3 1.8 0.20.1 || m5- 50-90% ledig i 19910.30 31.83 | -0.25 1.49 0.52 0.26 0.56 | 0.1 5.0 0.6 0.20.8 || 49 . Ledig1996|| m1- 0-1% ledig i 19966.300.59 | 0.08 -0.26 -0.14 0.22 0.09 | 0.2 3.2 0.9 2.60.5 || m2- 1-10% ledig i 19961.346.44 | -0.22 0.13 -0.04 -0.41 -0.29 | 0.4 0.2 0.0 1.90.9 || m3- 10-25% ledig i 19960.70 13.36 | -0.06 0.45 0.16 -0.11 -0.58 | 0.0 1.0 0.1 0.1

Koordinater og bidrag for alle modaliteter i specifik multipel korrespondance analyse af 1991-kohortens videreuddannelse 2006-10+------------------------------------------+-------------------------------+--------------------------+|CATEGORIES|COORDINATES|CONTRIBUTIONS|| IDEN - LABELREL. WT. DISTO |12345|12345|+------------------------------------------+-------------------------------+--------------------------+|3 . EUD_m1| m2- EUD:H&K3.811.62 | 0.23 -0.08 0.01 -0.24 -0.19 | 1.1 0.1 0.0 1.61.0 || m3- EUD:Byg&Anlæg1.197.44 | 0.10 0.17 0.01 -0.18 0.48 | 0.1 0.2 0.0 0.32.0 || m4- EUD:Jern&Metal1.426.06 | 0.12 -0.04 -0.06 -0.02 0.57 | 0.1 0.0 0.0 0.03.5 || m5- EUD:Grafisk0.21 46.02 | 0.09 0.18 0.23 -0.97 -0.21 | 0.0 0.0 0.1 1.50.1 || m6- EUD:Teknik Industri+ 0.79 11.65 | -0.52 0.06 0.31 -0.22 -0.49 | 1.1 0.0 0.5 0.31.4 || m7- EUD:Service0.26 36.81 | -0.29 0.83 0.43 0.25 -1.36 | 0.1 1.1 0.3 0.13.7 || m8- EUD:Levnedsmidd0.77 11.91 | -0.10 -0.42 0.29 0.31 0.02 | 0.0 0.8 0.5 0.50.0 || m9- EUD:Jordbrug&fisk0.53 17.76 | 0.16 0.98 0.47 1.43 0.52 | 0.1 3.1 0.8 7.91.1 || m11 - EUD:Sundhed0.929.83 | -0.72 -0.37 -0.90 0.51 -0.16 | 2.5 0.8 5.1 1.80.2 || 38 . UDD_mor| m1- Førskole/grundskole/ 4.351.30 | 0.06 -0.20 0.08 0.72 0.24 | 0.1 1.1 0.2 16.61.9 || m4- Erhverv Grund, Prakt 3.322.01 | 0.24 0.05 -0.06 -0.80 -0.06 | 1.0 0.0 0.1 15.40.1 || m6- MVU/Bachelor0.74 12.55 | 0.21 0.72 0.06 -0.92 -0.24 | 0.2 2.3 0.0 4.60.3 || 39 . UDD_far| m1- Førskole/grundskole/ 3.062.27 | 0.12 -0.16 0.11 0.97 0.31 | 0.2 0.5 0.2 21.22.2 || m4- Erhverv Grund, Prakt 4.111.43 | 0.20 -0.04 -0.04 -0.58 0.00 | 0.9 0.0 0.0 10.00.0 || m6- MVU/Bachelor0.58 16.30 | 0.28 0.72 0.09 -1.38 -0.43 | 0.2 1.8 0.0 8.10.8 || 51 . Ledig2006| m1- 0-1% ledig i 20067.960.26 | 0.07 0.11 -0.24 0.00 0.14 | 0.2 0.6 3.1 0.01.1 || m2- 1-10% ledig i 20060.74 12.49 | 0.16 -0.72 0.53 -0.03 -0.27 | 0.1 2.3 1.4 0.00.4 || m3- 10-25% ledig i 20060.33 29.35 | -0.64 -0.55 1.79 0.13 -0.68 | 0.7 0.6 7.2 0.01.1 || m4- 25-50% ledig i 20060.29 33.47 | -1.02 -0.48 2.57 -0.03 -1.18 | 1.6 0.4 13.0 0.03.0 || 61 . enlig2010| m1- i forhold 20107.820.28 | 0.08 -0.02 -0.08 0.04 -0.17 | 0.3 0.0 0.3 0.11.8 || m2- Enlig_20102.183.58 | -0.30 0.08 0.29 -0.14 0.62 | 1.1 0.1 1.2 0.36.3 || 65 . enlig2006| m1- i forhold 20067.800.28 | 0.31 -0.05 -0.06 0.10 -0.26 | 4.0 0.1 0.2 0.64.0 || m2- enlig 20062.203.56 | -1.10 0.17 0.23 -0.35 0.93 | 14.2 0.4 0.8 2.014.4 || 69 . har_born2006

Roskilde Universitet har følgende kommentarer til de foreslåede ændringer af universitetslovenog SU-loven, som indgives samtidigt:Generelle kommentarer:Universitetet finder den korte høringsfrist uhensigtsmæssigt, da fristen ikke giver mulighed for atforetage høringer af universitetets studienævn og kollegiale råd og nævn. Da ændringsforslagenehar vidtrækkende direkte og afledte konsekvenser af både økonomisk, administrativ oguddannelsespolitisk karakter betyder den korte høringsfrist, at universitetets mulighed for atbidrage til et gennemsigtigt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag forringes.Som det fremgår af nedenstående kommentarer til de enkelte ændringsforslag, vil en lang rækkeaf de foreslåede ændringer resultere i øgede udgifter både til undervisning og eksamen, men ikkemindst til administration på universiteterne. Samtidig viser universitetets erfaring, at ændringer iregelgrundlaget for de studerende (i særdeleshed stramninger) medfører en væsentlig stigning ibehovet for vejledning - ikke blot ved reglernes indførsel og implementering, men ogsåefterfølgende.De markant øgede udgifter, der hermed pålægges universiteterne, synes ikke at fremgå afforslaget, hvilket universitet finder er en mangel i forhold til at sikre et gennemsigtigt ogtilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Det er f.eks. uklart, hvordan universiteterne forventeskompenseret for de øgede udgifter.Generelle kommentarer til de foreslåede ændringer i SU-loven:Universitetet finder det ikke underbygget og dokumenteret, at stramninger af de studerendesadgang til SU resulterer i en generel hurtigere gennemførsel. Universitetet er bekymret for, atforslagene for en del studerende vil have den modsatte effekt og resultere i højeregennemførselstid og højere frafald. Det synes endog meget sandsynligt, at studerende, hvisforsørgelsesgrundlag bortfalder, må holde pause i studiet eller helt afbryde deres uddannelse medforhøjet gennemførselstid og frafald til følge.Til trods for, at der ikke er et underbygget grundlag for at mene, at stramninger i forhold til destuderendes adgang til SU betyder en hurtigere gennemførsel, lægger forslaget alligevel til

grund, at de foreslåede ændringer vil føre til reducerede gennemførselstider, og i fald dette ikkeer tilfældet, reduceres universiteternes bevillinger. Der ligger en dobbeltstyring i, atuniversiteterne skal opfylde konkrete målsætninger for studietiden samtidig med, at man har etøkonomisk incitament i form af færdiggørelsesbonussen.For at kunne kvalitetssikre grundlaget for fremtidig lovgivning på området finder universitetetdet ønskeligt, at der foretages en evaluering af lovændringens konsekvenser forgennemførselstider og frafaldsmønstre, herunder eventuelle negative konsekvenser i form af øgetfrafald.Bemærkninger til høringsbrevetDet fremgår af høringsbrevet, at universiteterne forventes at øge udbuddet af sommerkurser(ordinære/meritgivende) væsentligt. Universitetet vil gerne tilkendegive et ønske om at udvidebrugen af sommerkurser, men ønsker samtidig at understrege, at yderligere udbud af kurser(uden for de gængse administrationsperioder) betyder øgede administrative udgifter i forhold tilat udbyde kurser i semesterperioden.

Kommentarer til de enkelte ændringsforslag til universitetsloven:§ 1, 1-3 Det fremgår af ændringsforslaget, at universiteternes mulighed for at kræve supplering iforhold til at opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse fjernes.Det er aftaleparternes opfattelse, at det nuværende suppleringsniveau er for højt. Denneopfattelse synes at basere sig på en efter universitetets mening fejlagtig antagelse om, atuniversitetet navnlig optager ansøgere franært beslægtedebacheloruddannelser, og at der afdisse ansøgere kræves supplering.Realiteten er, at universiteterne optager et stort antal studerende, som ikke kommer fra nærtbeslægtede bacheloruddannelser. Dette giver en høj grad af mobilitet og fleksibilitet iuddannelsessystemet, ligesom det er en effektiv udnyttelse af samfundets uddannelsesmidler.Hvis denne fleksibilitet skal opretholdes - uden mulighed for supplering - betyder det, enten atdet faglige niveau på kandidatuddannelser sænkes, eller at gruppen af bachelorer, der kanoptages, reduceres væsentligt.Hvis universitetet skal skræddersy kandidatuddannelser til specifikkebachelorer/professionsbachelorer i et omfang, der vil sikre, at den samme meget forskelligartedegruppe ansøgere kan optages, vil det betyde en kraftig forøgelse af antallet afkandidatuddannelser med et begrænset potentielt optag. Dette vil være væsentligt fordyrende iforhold til at opretholde det nuværende system.Universitetet udvikler naturligvis til stadighed både eksisterende og nye kandidatuddannelsermed på baggrund af både behovene i samfundet og ansøgerpotentialet, men ser det som en storsamfundsøkonomisk fordel at have mulighed for at tilbyde optag til ansøgere, der søger påbaggrund af en ikke helt nært beslægtet bacheloruddannelse – med krav om nødvendigsupplering inden studiestart.

Ændringsforslaget åbner for muligheden for, at universitet ”undtagelsesvis” kræver, atstuderende supplerer med ”enkelte vigtige fag” i august eller i løbet af 1. semester.Universitetet vil benytte lejligheden til at understrege, at de fag som universitetet stiller krav om,at ansøgere skal supplere, er af afgørende betydning for, at de pågældende ansøgere kanpåbegynde kandidatuddannelsen. Der er naturligvis altid tale om ”vigtige fag”, og der stilles ikkekrav om kompetencer, der i stedet kan opnås i løbet af kandidatuddannelsen, som det fremgårnedenfor.Universitetet benytter allerede nu muligheden for at stille særlige krav til valgfag i denstuderendes studieplan (baseret på ansøgers profil) for at sikre, at den studerende undervejs ikandidatstudiet opnår de kompetencer på kandidatniveau, som forventes af en færdig kandidat.Disse fag kan ikke sammenlignes med de krav, der stilles for at kunne påbegyndekandidatuddannelsen.Universitetet finder derfor, at suppleringskrav kun skal stilles, hvis de er essentielle foroptagelsen, og derfor ikke bør opfyldes i løbet af kandidatuddannelsen. Det er universitetetserfaring, at det er uhensigtsmæssigt at stille krav til optagelse, som først opfyldes i løbet afuddannelsen. Således er mange studerende nødt til at afbryde deres uddannelse eller forlængeuddannelsen, fordi det viser sig vanskeligt at gennemføre et fuldtidsstudium samtidig medsuppleringsfag. Det resulterer også i en øget administrativ udgift til kontrol og opfølgning.Universitetet finder derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre supplering iaugust. Dette vil dog betyde øgede udgifter til både undervisning og administration og dauniversitetet selv skal finansiere disse udgifter vil dette betyde en udhuling af universitetetsmidler.§1, 4 Merit ved studieskiftDet fremgår af ændringsforslaget, at ansøgere, der søger optagelse på en ny uddannelse, og somtidligere har bestået studieelementer på en anden uddannelse på samme niveau, altid skalfremsende oplysninger om tidligere beståede kurser, uanset om ansøger forventer at kunne fåmerit.Det synes, at lovforslaget lægger til grund, at ansøgere som udgangspunkt ikke ønsker at få meritfor tidligere uddannelser, eller at universiteterne ikke ønsker at give merit.Dette er efter universitetets mening en ubegrundet antagelse. Det er universitetets erfaring, atstuderende har et stort ønske om at få merit for tidligere studier og en god fornemmelse for,hvornår det er muligt at få merit. I de ganske få tilfælde, hvor ansøgere ikke ønsker (fuld) merit,vil der være en faglig velbegrundet årsag. Det vil være i tilfælde, hvor ansøger ønsker en særligfaglig toning af uddannelsen – via fx valgfag – i forhold til overvejelser om, hvad uddannelsenskal bruges til. Da et øget indhold af valgfrie elementer i uddannelserne, har gjort valget af dissemeget væsentlige i forhold til den studerendes mulighed for at ”tone” uddannelsens profil, ertvungen merit til frie valgfag en alvorlig begrænsning af de studerendes mulighed for atsammensætte en uddannelse rettet mod deres karrieremål.Det fremgår af den foreslåede ændring, at universitetet skal foretage en vurdering af alle tidligereuddannelseselementer på samme niveau. Da mange ansøgere har tidligere bachelor-

/professionsbachelor-uddannelser bag sig, som ofte ikke er beslægtet med den nye uddannelse,vil det betyde en meget stor merit-sagsmængde, som ofte vil være ganske grund- og resultatløs.Dette betyder en stor ekstra arbejdsbyrde i studienævn.Det er uklart, om denne ændring også gælder ansøgere, der optages gennem den koordineredetilmelding, da lovens bemærkninger kun nævner ansøgere, der søger studieskift, hvilketuniversitetet umiddelbart opfatter som ansøgere, der kan optages via adgangsbekendtgørelsens§28 stk. 2.Hvis ovenstående også omfatter ansøgere, der optages gennem den koordinerede tilmelding medtidligere beståede studieelementer bag sig, vil mængden af (grundløse) meritsager blive enorm.Universitetet finder, at den foreslåede regel vil resultere i en voldsom forøgelse af administrativsagsbehandling, en sagsmængde, der er ganske grundløs og ude af proportioner, da bådeuniversitet og studerende allerede nu har et generelt ønske om give/få så meget merit sommuligt.Lovændringen lægger endvidere op til, at ministeren skal give universiteterne hjemmel til atstraffe afgivelse af falske/utilstrækkelige oplysninger. Efter universitetets vurdering, er dette ikkeen opgave for universiteter, men hører i stedet under politi og domstole.Merit i forbindelse med studieopholdUniversitetet finder, at forslaget om, at universitetet som udgangspunkt har ansvaret for atindhente dokumentation for beståede aktiviteter i udlandet, i høj grad vil være administrativtfordyrende i forhold til de nuværende processer. Særligt i forhold til studieophold uden foreksisterende samarbejdsaftaler må det yderligere forventes, at processen i mange tilfældeforlænges snarere end forkortes, og at den endelige meritering dermed forsinkes, da universitetetsom udgangspunkt ikke har kontaktpersoner på universiteter uden samarbejdsaftale.Universitetet foreslår, at studerende bibeholder ansvaret for at indhente dokumentation forbeståede aktiviteter i udlandet, men at der gives hjemmel til, at universitetet kan indhentedokumentation, i fald det ikke er muligt for den studerende selv at skaffe dokumentationen.Universitetet finder det ikke klart beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, i hvilket omfangstudienævnsformand ansvarliggøres for at indhente oplysninger til brug for eventueludarbejdelse af ny studieplan, i fald en forhåndsgodkendt studieplan ikke kan gennemføres.Universitetet finder det derfor vigtigt, at en efterfølgende bekendtgørelse ikke fratager denstuderende ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan evt. medfaglig støtte fra studienævnsformanden. Det vil ikke være ressourcemæssigt muligt at overføredette ansvar til studienævnsformand, da rigtig mange studerende samtidigt (omkring/lige eftersemesterstart) vil stå i denne situation.§1, 4 Ændringsforslaget indebærer, at studerendes automatisk tilmeldes 30 ECTS pr. semesteruden mulighed for framelding.Universitetet må forudse en stor mængde dispensationsansøgninger i forhold til reglen om, attilmeldte eksaminer ikke kan frameldes uden brug af eksamensforsøg. Rammerne foruniversitetets dispensationsadgang fremstår uklare i bemærkningerne til forslaget, men uanset

den endelige udformning vil den foreslåede ændring betyde væsentlig øgede udgifter tilsagsbehandling og administration.Da en del studerende, der ikke meddeles dispensation, alligevel må forventes at udeblive fraeksaminerne, vil det betyde, at planlægning af eksamen vanskeliggøres, da det vil værevanskeligt at forudse antallet af deltagere. Samtidig vil en stigning i antallet af brugteeksamensforsøg betyde en stigning i antallet af studerende, der søger dispensation for yderligereeksamensforsøg i fald de tilladte eksamensforsøg er opbrugt. Dette vil ligeledes betyde øgedeudgifter til sagsbehandling og administration.Kommentarer til de enkelte ændringsforslag til SU-loven:§1, 10 Studerende, der påbegynder deres uddannelse mere end 2 år efter, de har afsluttet enungdomsuddannelse, mister de ekstra 12 måneder (med mindre de foretager studieskift).På nuværende tidspunkt kan mange studerende undgå at skulle søge tillægsklip ved sygdom el.,fordi de kan bruge de ekstra 12 måneder til dette. De studerende søger derfor pt. oftest kuntillægsklip, hvis også de 12 ekstra måneder er brugt, uanset at de har været berettiget tiltillægsklip. Når en del studerende mister de ekstra 12 måneder, må vi forvente en markantstigning i antallet af ansøgninger om tillægsklip og dermed øget sagsbehandling på universitetet.Samtidig vil denne (store) gruppe af studerendes gennemførselstids være uændret, reglen vil blotøge den administrative sagsbehandling knyttet til bevilling af tillægsklip.§1, 7 Ændringsforslaget forhøjer de studerendes fribeløb og øger dermed incitamentet tilerhvervsarbejde ved siden af studierne. Forslaget er kontraproduktivt, da det forhøjede fribeløbefter vores vurdering vil medføre, at det bliver sværere for universiteterne at få de studerendeigennem på normeret tid. Universitetet opfordrer derfor til, at der foretages en analyse af effektenfør sådanne tiltag anvendes, ikke mindst set i lyset af at universiteterne pålægges at reducerestudietiden.§1, 12 De studerende, der færdiggør deres uddannelse under normeret tid, bliver belønnet med2877 kr. pr. måned de ligger under normeret tid. Undersøgelser blandt studerende viser, at det ermeget tvivlsomt, hvorvidt dette vil have en reel effekt på gennemførselstiden. Det er vanskeligtat forestille sig, at studerende vil forkorte studietiden med fx 1 helt semester. Enkelte studerendevil måske have mulighed for at reducere gennemførselstiden med 1-2 måneder, men effekten vilvære minimal. Samtidig kan det tænkes, at det vil resultere i et pres på bedømmere om at afgivespecialekarakter i slutningen af en måned i stedet for begyndelse af den næste måned, hvis dettekan udløse bonus, men igen er det uklart, hvilken reel forbedring der er i dette.Med venlig hilsenHanne Leth AndersenProrektor

HøringssvarHøringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om befor-dringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsra-bat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.:I forbindelse med ændring 7. § 13, stk. 1, nr. 3 og ændring 8. § 13, stk. 2 og Be-mærkninger til lovforslaget punkt 2.2.2. om Målretning af SU til gymnasiale supple-ringskurser skal der gøres opmærksom på følgende:1. Rådet anbefaler, at der kan ydes SU til de såkaldte turboforløb i et omfang, så detsvarer til de relevante forløb (fag/niveauer) for de ønskede uddannelser. Begrundel-sen er, at der erfaringsmæssigt er en række unge, der har behov for supplering i flerefag. Det vil være ærgerligt at forsinke dem unødigt eller i værste fald afholde demfra at påbegynde en længerevarende uddannelse på grund af SU-reglerne.2. Den foreslåede ændring med SU til turbokurser af 3-6 ugers varighed har en ind-bygget modsætning mellem tilrettelæggelsen af disse GSK-hold og MBUs eksa-mensplanlægning.Der kan fremover kun læses ét fag som turbokursus ad gangen. De ansøgere, dermangler ét fag/niveau kan læse dette om sommeren efter endt studentereksamen.For ansøgere til de videregående uddannelser, der har brug for at supplere i mereend et niveau eller fag, vil der opstå det problem, at alle kurser kun varer 3-6 uger,men at den næste eksamenstermin er december. Det kan derfor forventes, at udby-derne af GSK vil tilrettelægge alle suppleringskurserne i ugerne umiddelbart op tileksamensterminen, da det vil være vanskeligt at realisere kurser, hvor undervisnin-gen afholdes fx i september-oktober, hvorefter deltagerne risikerer at have glemtdele af det faglige udbytte inden eksamen. Dermed vil kursister altså fremover væreet helt år om at tage tre manglende niveauer, idet de vil kunne tage ét niveau i for-bindelse med hver eksamenstermin (sygetermin, vintertermin, sommertermin). Deter et problem i forhold til målsætningen om hurtigere og bedre igennem uddannel-serne.

Høringssvar fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap vedr. forslag til lov omændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende mv.Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) takker for muligheden for at afgivebemærkninger til denne høring.Begrænsninger i mulighed for 12 måneders ekstra SUDer har fra SUMH side været et stort ønske om at man inkluderer handicap somdispensationsmulighed i dette forslag, og derfor ser SUMH positivt på, at man har valgt at følgeSUMH’s anbefaling og indføre handicap som en dispensationsmulighed, i forslaget tilregelændringen omkring ændret støttetid. I en økonomisk krise som Danmark befinder sig i, menerSUMH, at alle gruppe må bidrage. Derfor anser vi ikke kravet om studiestart inden for to år, hvismuligheden for 12 ekstra SU-klip ønskes, for urimeligt – netop idet der er blevet indføjet endispensationsmulighed omkring handicaprelaterede årsager.Regel om højst 6 måneders forsinkelse på studiet er ikke fleksibeltDette lovudkast skal ses i sammenhæng med udkastet til ændring af lov om ændring afuniversitetsloven, mv. som SUMH ligeledes har afgives høringssvar til.Kravet om fremdrift på studie, kan ramme mange studerende med handicap hårdt.Uanset hvor meget den studerende gerne vil øge studiehastigheden for at kunne gennemførestudiet på normeret tid – og sågar ønske at gennemføre studiet hurtigere for at opnå denforeslåede bonus – vil det være uden for rækkevidde for nogle studerende med handicap. Det kanhverken regler om fremdrift eller udsigt til en bonus ændre på.Udsigten til en indskrænkningen af muligheden for forsinkelse, fra 12 til 6 måneder, vil rammeutilsigtet og hårdt – medmindre der tages højde herfor. Allerede under de gældende regler, hvor enforsinkelse på 12 måneder i forholdet mellem SU-klip og opnåede ECTS-points, har vi oplevetstuderende der er blevet erklæret inaktive på deres respektive studier – dette på trods af enupåklagelig arbejdsindsats og gode karakterer. Forskellen er, at nogle studerende med handicap,grundet det selvsamme, ikke kan arbejde lige så hurtigt som deres medstuderende.Dermed risikerer man i det danske uddannelsessystem at miste mange, dygtige studerendegrundet et langsommere arbejdstempo, på trods af en høj arbejdsmoral og fine akademiskeresultater.Som i forslaget om ændret støttetid, kan man, med indførelsen af handicap som endispensationsmulighed, skabe en relativt billig og velfungerende løsning.Mere fleksiblitet i SU’enSUMH oplever af flere studerende med handicap i forvejen har sværtved at gennemføre en uddannelse på normeret tid + de nuværende 12 ekstra måneder. Med dennye SU-reform forkortes dette til 6 måneder, hvilket vil få store konsekvenser for de unge medhandicap og deres muligheder for at starte på og gennemføre en uddannelse. Hvis studerendemed handicap rammer de nuværende 12 og fremadrettet 6 måneders grænse for forsinkelse,erklæres de studieinaktive, og mister deres SU, samt handicaptillæg og/eller socialpædagogiskstøtte, i tilfælde af at de modtager sidstnævnte. For at forhindre at studerende med handicap

kommer i klemme, foreslår SUMH, at handicap skal indføres som en dispensationsmulighed i SU-lovgivningen, således at det bliver muligt for studerende med handicap at få tildelt ekstra SU-klip,hvis den studerende på grund af sit handicap, er ude af stand til at studere på fuld tid. Dereksisterer allerede dispensationsmuligheder for sygdom, studiepolitisk arbejde, og ’andre særligeforhold’. Man behøver blot at indføje ’handicap’ som et af de forhold, der kan give anledning tildispensation. SUMH forslår, at for at opnå dispensation skal man modtage enten handicaptillægeller specialpædagogisk støtte. SU-styrelsen vil på forhånd have modtaget dokumentationen i formaf tidligere bevilling og dermed smidiggøres den administrative proces. Et mere fleksibeltuddannelsessystem skaber bedre og tryggere muligheder for de studerende med enfunktionsnedsættelse, der ikke har muligheden for at studere på normeret tid. Det vil sikre, at denstuderende bliver på uddannelsen frem for i værste tilfælde at droppe ud.Uddannelsesinstitutionen skal stille vejledning til rådighed for den studerende, fx viastudevejledning, så et studieforløb kan tilrettelægges bedst muligt inden for en udvidet SU-ramme.

Statsrådets(Studenterrådet på Statskundskab ved Aarhus Universitet) høringssvar til reformaf SU-systemet og rammerne for studiegennemførelseIndledningsvist vil Statsrådet udtrykke utilfredshed med den urimeligt korte høringsfrist, der harværet til SU-reformen. En så kort høringsfrist, som vi har set i dette tilfælde, er problematisk fra etdemokratisk synspunkt, og Statsrådet ønsker at minde om, at høringsprocesser er med til at sikrerelevante parters indspil i den demokratiske proces. For fremtiden bør der i forlængelse afovenstående gives længere høringsfrister.Statsrådet stiller sig samlet set kritisk over for regeringens reformudspil. Vi bemærker overordnetflere ting:1) De studerendes mulighed for fleksibilitet og selvstændig tilrettelæggelse af deresstudieforløb forringes væsentlig med reformen. Vi stiller os kritisk over for, at de studerendeskal påtvinges ECTS-point, at der fremover ikke vil være mulighed for at framelde sigeksamen, at reformen kan tvinge de studerende til at tage mere end 30 point på et semester,samt at der vil være pligt til meritoverførsel uanset omstændighederne. Vi stiller osyderligere kritiske overfor den øget administrationstid som forslagene vil medføre.2) Der vil opstå administrative problematikker, som det vil være op til universiteterne selv atløse uden tilførsel af midler. Dette giver os en administration, der ikke vil kunne leve op tilmålene om at hjælpe de studerende igennem deres studier på bedste vis, men som vil værespidsbelastede på grund af de mange dispensationsansøgninger, klager og lignende, der vilfølge af reformen.3) I forhold til de studerendes privatøkonomi skal det bemærkes, at regeringens forhøjelse affribeløbet samt ændringen af hjemmeboendes SU kan betyde, at de studerende vælger atarbejde mere ved siden af deres studier med forlænget studietid som resultat. Når regeringensamtidig vælger at udbetale bonus til studerende, der er færdige på kortere tid end deresstudier er normerede til, indebærer det yderligere problematikker, der vil blive uddybet i detfølgende under punkt 8.Vi vil i det følgende kommentere på aftaletekstens enkelte punkter 1-14 som de er opstillet i denne.Punkt 1)SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregåendeuddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen

Når de studerende ikke har mulighed for selv at afgøre, hvornår de vil studere efter endtungdomsuddannelse af frygt for siden hen at blive straffet økonomisk, risikerer man en størrefrafaldsprocent som følge af, at de studerende træffer forkerte beslutninger i forhold til deresstudievalg. Derudover mener Statsrådet ikke, at man bør begrænse de kommende studerende i atsamle erfaringer på arbejdsmarkedet, rejser, højskoleophold osv., før de starter på en videregåendeuddannelse. Ydermere ser Statsrådet en fare i stigningen i de administrative omkostninger forbundetmed dispensation fra denne regel. Statsrådet stiller sig kritisk over for fastholdelsen af 1,08-reglenud fra samme betragtning som ovenfor, altså at de studerende ikke skal tvinges til at vælge enuddannelse, hvilket 1,08-reglen også har til formål at gøre.Punkt 2)Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelserDette punkt vil øge presset på administrationen som følge af flere klage- og dispensationssager.Studerende bliver ikke forsinkede for sjov, og når vurderingen af studieaktivitet fremover skerautomatisk, og ydermere sker alene på baggrund af samlet optjente ECTS-point, vil mangestuderende få brug for at søge dispensation, hvilket øger presset på administrationen. I dag ved vi, atmange studerende er stressede på deres studier, og dette tiltag vil øge presset på disse studerendesamt få flere ind under kategorien ’stressede studerende’. Dette øger et problem, som systemet ejheller i dag er i stand til at tage hånd om.Punkt 3)Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)For studerende med stort behov for supplering vil dette tiltag få store konsekvenser, i særdeleshedsammenholdt med kravet om, at de studerende skal påbegynde deres studier inden for to år. Hvisstuderende skal arbejde og supplere fag op samtidig, vil det betyde, at man ikke vil kunne supplerepå tilnærmelsesvis fuld tid, da man så ikke har noget levegrundlag. Dette vil trække supplerings-processen i langdrag, selv hvis sommerferien inddrages. Administrativt set vil mange studerendeikke opfylde adgangskravene på optagelsestidspunktet og dette vil øge presset på administrationen.Punkt 6)Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021Dette er en de facto nedskæring af SU’en på sigt. Dette kan Statsrådet kun modsætte sig af fleregrunde. Dels vil det betyde, at de studerende arbejder mere og følgelig bliver mere stressede ellermere forsinkede. Derudover er SU’en de studerendes levegrundlag og Statsrådet kan ikke acceptere,at de studerendes økonomiske vilkår forringes.

Punkt 8)Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietidStatsrådet mener, at man ved at opfordre studerende til at blive færdige på under normeret tidudfordrer kvaliteten af de færdiguddannede, da studerende af økonomiske årsager kan vælge atskynde sig igennem studierne eller træffe økonomiske frem for faglige valg på bekostning af deresuddannelsesniveau. Ydermere sender regeringen et signal om, at de ikke tager normeringen seriøst.At studere er en fuldtidsbeskæftigelse, hvilket regeringen underkender med et sådant tiltag.Punkt 9)Øget støtte til befordringsgodtgørelseDette tiltag kan skabe øget mobilitet og større tilstrømning af studerende, der bor i større afstandefra Aarhus Universitet. Statsrådet stiller sig derfor positivt over for tiltaget.Punkt 10)Opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 L.N.Statsrådet mener, at regeringen skal sikre, at EU-dommen ikke får økonomiske konsekvenser forstuderende i Danmark.Punkt 11)Aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til fuldt studieår (60ECTS-point)Statsrådet er særdeles kritisk over for dette tiltag. Automatisk tilmelding til fag med tilhørendeeksaminer frarøver de studerende muligheden for at tilrettelægge et individuelt og fleksibeltstudieforløb. Vælger man at tilrettelægge det således, at den studerende skal tilmeldes 60 ECTS-point pr. år, men selv må tilrettelægge disse inden for semestrene, risikerer man desuden at tvingestuderende til at tage flere end 30 ECTS-point per semester. Dette modsætter Statsrådet sigvoldsomt, da 30 ECTS-point er vurderet til at være studier på fuld tid, og man derfor under ingenomstændigheder må tvinge studerende til at tage flere ECTS-point end 30. Det bør dog stadig væreen valgmulighed. Den manglende mulighed for at framelde sig eksamen kan tvinge de studerendeud i samme situation, da det er uvist, hvordan fag, der tidligere er gennemført, men ikke bestået vedeksamen, vil figurere i denne sammenhæng. Statsrådet vurderer, at dette tiltag vil øgeadministrationsbyrden på grund af et øget antal dispensationsansøgninger og klager. Ydermererisikerer tiltaget at ensrette uddannelser af administrative frem for faglige hensyn, idet fx valgfagkan være svære for administrationen at håndtere og der derfor kan risikere at blive taget merehensyn til at gøre dette tiltag håndterbart for administrationen end at sikre de studerendes faglighed.Dette kan Statsrådet ikke acceptere.

I relation til punkt 11 har vi en række yderligere bemærkninger som udelukkende finder relevans ihenhold til Statskundskabsuddannelsen. Vi ønsker altså at påpege, hvilke utilsigtede konsekvenserpunktet har for Statskundskabsstuderende og eventuelt andre uddannelser med en lignende struktur.Da kandidaten i Statskundskab i Aarhus består af en lang række valgfag risikerer man med dettetiltag at tvinge folk til at følge bestemte fag, de ikke ønsker at have. Dette sker fordi mantvangstilmelder studerende til fag med begrænset plads, hvorfor man som studerende kan blivepålagt at følge fag, man har prioriteret meget lavt.Dette har flere meget uheldige konsekvenser. For det første mister de studerende muligheden for attilrettelægge den uddannelse, de gerne vil have og dermed skabe sig en faglig profil. For det andetbetyder tvangstilmeldingen ligeledes, at det faglige engagement på holdene falder, fordi der er færrestuderende på holdet der er interesserede i fagets indhold. Dette tiltag vil derfor medføre bådemindre engagerede og mindre kompetente studerende.

Punkt 12)Bedre rammer for gennemførelse af uddannelserne12a. Ny meritpraksis for at undgå dobbeltuddannelseStatsrådet mener, at den enkelte studerende sammen med sin studievejleder og sit studienævn er denbedste til at vurdere, om fag bestået andre steder kan erstatte fag på den studerendes nuværendeuddannelse. Vi mener ikke, at denne beslutning bør træffes af ministeren. At sikre atmeritvurderingen ligger så fagnært som muligt er også en kvalitetssikring, fordi dem, der siddermed faget, også er dem, der er bedst til at vurdere om fag fra andre steder lever op til uddannelsensstandarder. At flytte meritvurdering risikerer således at udvande kvaliteten af vores egneuddannelser. Ydermere lægger det et stort pres på administrationen, der vil skulle vurdere allestuderendes tidligere uddannelsesaktivitet.I forhold til forhåndsgodkendelser, der automatisk skal godkendes, når de er bestået, finderStatsrådet det problematisk, at man på ikke kvalitetssikrer den undervisning, den studerende harmodtaget. Har den studerende ikke fået det faglige udbytte af undervisningen, som det kunneforventes, så skal det meritoverføres alligevel. Dette vil gå ud over uddannelseskvaliteten.Statsrådet mener, at målet må være at uddanne de studerende højst muligt frem for hurtigst muligt.Vi risikerer med dette tiltag at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, men påbekostning af deres uddannelseskvalitet. Dette finder Statsrådet yderst beklageligt.12b. Supplering efter optagelse på kandidatuddannelseStatsrådet finder det jf. tidligere bemærkninger betænkeligt, at regeringen med dette tiltag presserde studerende til at tage op imod 45 ECTS-point på ét semester, selvom 30 ECTS-point regnes for

at være fuldtidsbeskæftigelse. Statsrådet finder dette kritisabelt. Tiltaget kan betyde øget frafald ogøget stress blandt studerende, ligesom det betyder at der ikke bliver tid til den faglige fordybelse ogrefleksion, som et fuldtidsstudie, 30 ECTS pr. semester, er tiltænkt at give. Dette forslag risikererderfor ikke blot at skade de psykiske studiemiljø, men udgør også en alvorlig trussel mod detfaglige.12c. Mulighed for vinteroptag og øget brug af vinterstudiestart på de videregående uddannelserStatsrådet er i udgangspunktet positive over for øget brug af vinteroptag, hvis dette ikke går ud overkvaliteten på uddannelserne. Tiltaget er opstillet som en mulighed, hvilket lægger det ud tiluniversiteterne at vurdere, hvad der kan lade sig gøre lokalt, og dette finder Statsrådet positivt. Vivil dog være betænkelige, hvis eksisterende hold skal splittes op eller hvis tiltaget bliver enøkonomisk byrde for den enkelte uddannelse. Det vil fordyre mange uddannelser, hvis de skal havestudiestart to gange årligt, og dette kan gå ud over uddannelseskvaliteten.12d. Større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse (bachelorhegn)Statsrådet har længe ønsket at fjerne bachelorhegnet, og er derfor i udgangspunktet positive over fortiltaget. Vi bliver dog betænkelige, hvis kandidatfagene, som man tager, mens man er indskrevetsom bachelorstuderende, ikke tælles som fremdrift i studierne eller hvis kandidatfagene slet ikkeberettiger til SU.Punkt 13)Krav til universiteter om nedbringelse af den gennemsnitlige studietidRegeringen vælger med dette tiltag at straffe universiteterne økonomisk, hvis de ikke nedbringerstudietiden. Dette kan Statsrådet ikke gå ind for. Fokus fjernes fra uddannelseskvalitet og udviklingaf gode, stærke universiteter til nedbringelse af studietiden. Dette mener Statsrådet eruhensigtsmæssigt.Punkt 14)StudiestartsprøveStudiestartsprøven anføres blot som en mulighed på relevante studier. Risikoen i dette tiltag er, atder vil blive brugt tidslige, økonomiske og menneskelige ressourcer på at afholde en prøve, der ikkevil blive anført nogen steder, frem for at sikre kvaliteten på uddannelserne og fokusere på atuddanne stadig flere studerende. Statsrådet er dog positive over for, at det lægges ud tiluniversiteterne at træffe beslutning om, hvorvidt de finder en sådan prøve relevant.

Aalborg 15. maj 2013Høringssvar SU-lovforslagStudievalgcentrenes høringssvar tager udgangspunkt i et ønske om at sikre de bedste muligheder foruddannelsessøgende.Herunder de uddannelsessøgende, der efter endt studieforberedende ungdomsuddannelse ender med etsuppleringsbehov, fordi de undervejs i deres forløb, bla via Studievalgs vejledningsindsats, er blevet gjortbekendt med nye og for dem interessante uddannelser eller slet og ret har skiftet interesser siden de valgtestudieretning.Høringssvaret påpeger hindringer i forslaget og giver bud på mulige løsninger.SU til videregående uddannelseDer er manglende overensstemmelse mellem forligsteksten og lovforslaget. I forligsteksten hedder det:”Studerende,der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivendeeksamen, vil kun kunne modtage SU svarende til normeret studietid. Ved studieskift gives der dog også fordenne gruppe mulighed for op til i alt 12 måneders ekstra SU. De studerende, der fremover alene kan få SUi normeret tid, vil samtidig få udvidet adgang til SU-lån ud over den kortere SU-periode.”.I lovforslaget lægges ikke op til, at disse studerende ved studieskift vil få tillagt 12 mdrs ekstra SU. I stedetlægges alene op til at disse kan få op til 24 måneders slutlån.Studievalg anbefaler at lovforslaget følger forligstekstens intentioner. Et studieskift er ikke noget enstuderende foretager uovervejet eller let, og vil i mange tilfælde kunne medføre, at der ikke er SU nok til atgennemføre den nye uddannelse. Det kan ikke være hensigten at hindre studerende, der af forskelligeårsager først starter senere, i at gennemføre en uddannelse efter de er blevet klogere og har skiftetstudium.Slutlån er en markant ringere og dyrere løsning for den enkelte, og kan i sagens natur først komme ibetragtning ifm. de sidste 12 mdr. af uddannelsen.SU til suppleringDa turbokurser af 3-6 ugers varighed alene giver mulighed for at supplere i ét fag ad gangen og hæve det étniveau, vil der være behov for at der oprettes kurser, som kan tages konsekutivt – altså flere separatekursusforløb med fag/niveauer, som kan tages efter hinanden, i de tilfælde, hvor en uddannelsessøgendehar brug for flere fag.Det er administrativt og logistisk udfordrende for institutioner at udbyde turbokurser i løbet af året. Derforvil der fmtl kun være begrænset mulighed for at oprette turbokurser andre steder end de store byer.Det vil medføre, at uddannelsessøgende med suppleringsbehov, som bor i større afstand fra udbudsstedet,vil blive udfordret på transport, afstand og økonomi. Det kommer oveni den barriere der kan ligge for demder er usikre på sig selv og deres valg og på den baggrund kan have vanskeligt ved at tage beslutningen om

at tilmelde sig nødvendig supplering. Barrieren kan, især for nogle unge, være eller opleves så stor, at manopgiver, og lovforslaget kan hermed bidrage til at øge restgrupperisikoen – især for unge i yderområder.Lovforslaget bygger på forligsteksten. Af forligsteksten fremgår ikke klart at korte kurser nødvendigvisdefineres som 3-6 uger. I lovforslagets lægges op til at ”ministeren fastsætter regler om” hvilke typersuppleringskurser (herunder varighed) der skal være SU-berettigende.Hvis man definerede forligstekstens intentioner om korte kurser, til forløb der er lidt længere end denævnte 3-6 uger, kunne dette åbne for mulighed for, at timetallet blev lavt nok til, at man kunne følge tofag sideløbende – eller tage to niveauer, inden for den samme kursus-periode. En sådan tilrettelæggelseville i betragteligt omfang øge uddannelsessøgendes mulighed for, via et sammenhængendesuppleringsforløb, at opnå de nødvendige faglige kompetencer.Studievalg anbefaler at ministeren lægger sådanne overvejelser til grund for den nærmereregelfastsættelse.Lovforslagets indeholder en yderligere begrænsning i og med forslaget om, at der kun ydes SU til kurser,udbudt efter GS-bekendtgørelsen.Det betyder i hvert fald, at adgangskursus til ingeniøruddannelsen, som flere steder i landet udbyderenkeltfags-supplering, også som turbo-kurser, ikke længere kan tilbyde SU til disse.Det foreslås at lovforslaget ændres mhp at give mulighed for at også adgangskursernes korte kurser tilansøgere, der vil søge ingeniøruddannelse, bliver SU-berettigende.Forslaget indeholder en formulering om at man skal kunne supplere til ”den ønskede uddannelse”. En deluddannelsessøgende har ikke nødvendigvis besluttet sig for kun én uddannelse, og generelt, og ikke mindsti den aktuelle situation med stærk søgning og adgangsbegrænsning, vil det også være uklogt alene at satsepå én uddannelse (hvilket uddannelsesministeren også selv har meldt ud). Supplerer man alene medhenblik på at komme ind på én uddannelse medfører det stor risiko for at man forsinkes endnu et år, somskal bruges på yderligere supplering i de tilfælde, hvor man ikke kan optages på den ønskede uddannelse.Studievalg anbefaler derfor at der gives mulighed for at give SU til supplering i fag, som retter sig mod flereuddannelsesønsker.

Lovforslaget forhindrer jo ikke, at der fortsat udbydes suppleringskurser i form af længere forløb, somhidtil, fx ½- og 1/1-årige. Men det vil være et spørgsmål om efterspørgsel og udbud (og de økonomiskevilkår for at udbyde kurser), om og i hvilket omfang kurserne opretholdes, ændres eller fjernes. Det børsikres, at det ikke gøres så besværligt for de uddannelsessøgende at supplere, at barrieren bliver for høj.Det bliver meget vanskeligt at leve – finde arbejde eller modtage kontanthjælp – hvis man somuddannelsessøgende skal ind og ud af et suppleringssystem med flere (nødvendige) korte kurser derafvikles med tidmæssige mellemrum.Lovforslaget medfører behov for ændringer i GSK-lovgivningen.Forslag: Studievalg anbefaler, at koordinatorerne forpligtes til at tilbyde suppleringsmuligheder i allerelevante fag og niveauer, i en form og rækkefølge, der gør det reelt muligt for de uddannelsessøgende atopfylde deres suppleringsbehov – herunder at der etableres tilbud i alle fag og niveauer (evt begrænset til

Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis duved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder digvenligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter voresoverbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages oglaeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som eropstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer,kan du finde information paa dette linkhttp://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx.Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake,please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system withoutmaking, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are freefrom viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipientopens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from thereceipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via thislinkhttp://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx2

Høringssvar til forslag til lov om ændring af universitetsloven og SU-lovenVi har med stor tilfredshed konstateret, at det står skrevet i bemærkningerne til universitetsloven, atministeren kan fastsætte regler om dispensation fra obligatorisk tilmelding og tvungne eksamener til60 ECTS om året, hvis der foreligger ”usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendesegne konkrete forhold…f.eks….eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller lignende."I henhold til forslag til lov om ændring af SU-loven giver det dog anledning til følgende spørgsmålvedrørende fortolkning:Kan der dispenseres fra reglen om, at udbetaling af SU automatisk stoppes ved mere end seksmåneders forsinkelse, således, at elitesportsudøvere i stedet kan blive op til 12 måneder forsinketsvarende til det maksimale antal SU-klip ud over normeret studietid?I det tilfælde, at der ved tilrettelæggelse af en individuel studieplan med studietidsforlængelse for enelitesportsudøver på baggrund af en dispensation fra obligatorisk tilmelding og tvungne eksamenertil 60 ECTS om året, vil det i vores optik automatisk indebære, at der bør dispenseres fra reglen om,at SU-udbetaling stoppes ved 6 måneders forsinkelse.Hvis ikke der gives mulighed for en samtidig dispensation fra "6 måneders-reglen", vildispensationsmuligheden i universitetsloven ikke have den tilsigtede effekt for de mangeelitesportsudøvere, som modtager SU.Med venlig hilsen

København 24. september 2012Forslag om ændring af SU-loven1. Vi foreslår, at unge, der starter på en ungdomsuddannelse, er berettiget til SU til den 1. i måneden,efter de fyldt 18 år.Begrundelse:Som ungevejledere oplever vi jævnligt, at nogle unge kommer i en urimelig klemme i forhold til denuværende SU-regler: Man kan først få SU i kvartalet, efter at man er fyldt 18 år. Hvis den unge fylder 18 åri januar, kan hun altså først få SU til sin uddannelse til april. Indtil da kan hun heller ikke få kontanthjælp,da hun jo er startet på en SU-berettiget uddannelse. Måske kan hun låne pengene i sit pengeinstitut, ogmåske kan kommunen hjælpe med enkeltydelser til fx husleje og mad. Men dette er ikke en selvfølge, ogden nuværende SU-regel rammer især unge, som ofte har det svært i forvejen. Vi oplever også tilfælde,hvor disse unge simpelthen opgiver uddannelse.Eksempler:a. Pia bliver 18 år i august. Hun har taget 10. klasse, haft lidt arbejde, men er nu blevet opsagt. Hunhar hidtil ikke været i uddannelse. Hun har en ADD-diagnose, men vil nu forsøge en uddannelse,dog kun indtil hun opdager, at hun ikke kan få SU inden d. 1.-10.b. Basrim bliver 18 år d. 24.-8. Han har indvandrerbaggrund, og hans forældre er på offentligforsørgelse. Han ville egentlig starte på HF til august, men opdager nu, at han først kan få SU fra d.1.-10. og vælger at finde et arbejde

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening har følgende kommentarer til det fremsendte forslag til revision af lovom Statens Uddannelsesstøtte m.m.Fra UUVF håber at ændringerne fører til de ønskede forbedringer i forhold til økonomi (Statens) og øgetgennmeførelseUUVF beklager dog den sociale slagside i ændringerne, i strid med andre mangeårige hensigter om at fremme socialmobilitet gennem uddannelse. Visse punkter ser vi som et skridt frem og to tilbageNedsættelsen af SU for hjemmeboende.I ungdomsuddannelserne har vii mange mønsterbrydere fra svage hjem med lav indkomst plus relativt storetransportomkostninger - de vil få det sværere! Omkostninger ved at deltage i ungdomsuddannelser er ogsåstigende, der skal deltages i studierejser, bærbar computer er et must osv.Den sociale skævvridning af nedsættelsen ser vi som et problem. En del af vore elever , især elever med andenetnisk herkomst) vil få alvorlige problemer med at fortsætte i gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse. Deres SUer en del af familiernes økonomi.Max 5 ungdomsuddannelserUUVF svaner en præcisering af om reglen om max 5 ungdomsuddannelser også gælder for elever der allerede harbrugt alle fem forsøg, eller som har brugt nogle af de fem forsøgBefordringsstøtteDet nuværende hypercard/ungdomskort er en god ordning der med sin brede geografiske dækning også udenforskoletid er et bidrag til den unges økonomi, også for unge under 18.Den foreslåede ændring er uklar og dækker tilsyneladende kun transport mellem hjem og skole og de hertil knyttedezoner. Såfremt dette er tilfældet mister man et væsentligt socialiseringsredskabMed venlig hilsenLotte KleinFormand, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Marianne Gjevert PetersenFra:Sendt:Til:Cc:Den Centrale Studieadministration i VIA (central.studieadm)<[email protected]>15. maj 2013 12:01Marianne Gjevert PetersenAnders Leth Jensen (ALJ); Anne Mette Zachariassen (AMZA); Asbjørn Christensen(AC); Birgitte Ashorn Quelle (BAQ); Britt Nyborg Chielens (BRNC); David Erichsen(DE); Elvir Maleskic (EM); Erik Hygum (EH); Eva Bjerrum Madsen (EBJM); FlemmingBridal Rasmussen (FLRA); Harald Elmo Mikkelsen (HM); Helle Doktor Simonsen(HEDS); Jette Regnarsson Jacobsen (JRJ); Jørgen Johannsen (JOJO); KonstantinLassithiotakis (KL); Lene Augusta Jørgensen (LEA); Lennart Brylle Svensson (LS);Lisbeth Katborg Bjerre (LIKB); Mads Konge Nielsen (MK); Mette Kirstine Østergaard(MEKI); Mie Svidt (MSV); Per Rye Jensen (PR); Per Steen Hansen (PH); Pernille TrunkHalling-Overgaard (PHAL); Peter Friese (PF); Rikke Nielsen (RIKN); Søren Gytz Olesen(SGO); Aase Lydiksen (AAL)Høring over udkast til lov om ændring af SU-loven (Ændringer som følge af SU-reform)Høringsbrev SU-loven.pdf; Høringsliste.pdf; Lovudkast_ændring af SU-loven.pdf

Til Styrelsen for Videregående Uddannelser og UddannelsesstøtteJ.nr: U0026-3-03-4-13VIA University College takker hermed for muligheden for at afgive et høringssvar i forbindelse med Høringover udkast til lov om ændring af SU-loven. Vi har følgende kommentarer til høringen:•Vedr. forslag til ændring af SU-loven for studerende, der påbegynder uddannelse mere end toår efter adgangsgivende eksamen, så de maksimalt kan modtage SU til uddannelsensnominerede tid:Dette kan have betydning for rekrutteringen af studerende til en række af de uddannelser VIAudbyder, da flere af disse uddannelser blandt andet appellerer til personer, som har været ude afuddannelsessystemet i to eller flere år. Ændringen af SU-reglerne kan betyde, at nogle af sådannepotentielle studerende ikke vælger at påbegynde en videregående uddannelse, da der ikke er nogenindtægt, såfremt uddannelse tager længere tid end den nominerede. Der er med andre ord ikkesamme "sikkerhedsnet" som tidligere. Dette kan skabe en usikkerhed, som afholder nogle fra atpåbegynde uddannelse.Dette kan blive forstærket af, at nogle af de potentielle studerende, som overvejer en afuddannelserne i VIA, ikke har været i uddannelsessystemet i mange år og er usikre på egne bogligefærdigheder. Nogle af disse forudser derfor, at uddannelsen kan tage længere tid end nomineringen,hvilket betyder at de mister indtægten.En ændring af SU-reglerne på dette område kan også have betydning for opfyldelsen af regeringens60 procents målsætning om, at en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.•Vedr. øget mulighed for befordringsgodtgørelse:VIA har flere studerende, der ikke er bosiddende i nærområdet til uddannelserne. VIA ser derforpositivt på den øgede mulighed for befordringsgodtgørelse, der vurderes som hensigtsmæssig ibestræbelsen på at tiltrække og fastholde studerende, som ikke er bosiddende i nærområdet.Vedr. administrative konsekvenser af ændring af SU loven:En ændring i reglerne om støttetid vil have administrative konsekvenser. Det vil således være enbetydelig administrativ opgave at sikre, at alene studerende, der har påbegyndt uddannelse mindre1

end to år efter adgangsgivende eksamen, kan modtage ekstra SU, hvis uddannelsen tager længere tid.Dette vil medføre et øget antal sager til manuel sagsbehandling. Den manuelle sagsbehandling vildog være mindre, når de studieadministrative systemer udvikles til at understøtte de nye regler.Desuden forventes der et øget behov for vejledning af de studerende samt en stigning i antallet afklagesager. Dette eksempelvis i forbindelse med afslag til ansøgning om ekstra SU og afgørelservedrørende studieaktivitet.VIA er bekymret for, at der vil være betydelige vanskeligheder i vurderingen af nogle studerendesmuligheder for at modtage ekstra SU, f.eks. for studerende, hvor optagelsen baseres på en individuelkompetenceafklaring. I den sammenhæng kan optagelsen ske på baggrund af en eller flereuddannelser samt på erhvervserfaring. Disse studerende optages således efter en helhedsvurdering,hvor det ikke er muligt at fastsætte en entydig dato for en adgangsgivende eksamen. Det vil derforvære vanskeligt at vurdere, om disse studerende er berettiget til ekstra SU.VIA University College har ikke yderligere kommentarer.Med venlig hilsenKirstine Weinholt JensenAC-fuldmægtigVIA University CollegeCentral studieadministrativ enhedSkejbyvej 18240 RisskovMobil: 87 55 39 75Mail:[email protected]