L 225 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar.

Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af SU-loven, lov ombefordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om be-fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 24.april 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante insti-tutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort på Hø-ringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 15. maj 2013 er der indkommet 54 høringssvar.I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslagetog de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.Overordnede bemærkninger:En række høringsparter er positive over for initiativerne.Danske Universiteterersåledes positive over for de initiativer, der indfører incitamenter til, at de studeren-de øger studieaktiviteten, og de forventer derfor, at lovforslaget vil resultere i kor-tere studietid. En rækkefaglige organisationerer overordnet set enige i lovforsla-gets prioriteringer.Dansk Magisterforening (DM)bemærker dog, at man generelter modstander af beskæringer af SU.Danske Studerendes Fællesråd (DSF)er ne-gativt stillet over for lovforslaget, da man ikke mener, de aftalte ændringer stem-mer overens med princippet om lige og fri adgang til uddannelse i Danmark. Imodsætning til dette menerDansk Erhverv,at lovforslaget ikke går langt nok, og atman gerne så en kraftigere beskæring af for eksempel SU til hjemmeboende og deekstra klip til studerende på videregående uddannelser.Derudover er der en række kommentarer til de enkelte initiativer i lovforslaget,som gennemgås nedenfor.En række høringsparter udtrykker bekymring vedrørende ændringen af reglerne omSU til gymnasiale suppleringskurser (GSK). Høringsparterne udtrykker særligtbekymring over muligheden for tilrettelæggelse af turbokurser i forhold til de gæl-dende eksamensterminer og for, at der sker en centralisering af udbuddet af turbo-kurser i de store universitetsbyer.Vedrørende forslaget om ændring af støttetiden for studerende, der påbegynder envideregående uddannelse mere end to år efter at have bestået en adgangsgivende

eksamen henviserDanske Regioner, LO, FTF, Rådet for de grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser(REU), Danske Erhvervsskoler – Lederne (DE-L), Han-delsskolernes Lærerforening (HL), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Kø-benhavns Erhvervsakademi (KEA)ogAarhus Maskinmesterskoletil, at forslagetkan vise sig at have en uhensigtsmæssig virkning for studerende på erhvervsud-dannelserne. Ifølge høringsparterne skyldes det, at flere studerende på erhvervsud-dannelserne har været ude på arbejdsmarkedet i en periode, inden de vælger at læsevidere, og at de derfor bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af forslaget om at be-skære støttetiden, hvis man påbegynder en videregående uddannelse mere end to årefter den adgangsgivende eksamen.Danske Handicaporganisationer, Sammenslutningen af Unge med HandicapogDanske Studerendes Fællesrådudtrykker bekymring for, at forslaget om ændringaf støttetiden og de øgede krav til studiefremdrift for studerende på videregåendeuddannelser kan få særligt negative konsekvenser for studerende med handicap, dader ikke i lovforslaget er taget særskilte hensyn til denne gruppe.Danske UniversiteterogProfessionshøjskolerneanfører desuden, at man forventer,at lovforslaget samlet set vil føre til øgede udgifter til administration og systemud-vikling.Enkelte høringsparter, herunderKøbenhavns Universitet (KU),har udtrykt kritik afden korte frist for afgivelse af høringssvar.

Særlige bemærkninger:1. SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deresvideregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamenOvergangsmønstre fra en erhvervsuddannelse til videregående uddannelseEn række høringsparter gør på forskellig vis opmærksom på, at reformens initiati-ver ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de aspekter, der gør sig gældende om-kring overgang til videregående uddannelse, hvis man bygger oven på en erhvervs-uddannelse.REU, DE-L, Danske Regioner, LOogAarhus Maskinmesterskoleer bekymredeover effekten af et generelt forslag om at ændre støttetiden for studerende, der star-ter senere end 2 år efter adgangsgivende eksamen. De gør opmærksom på, at per-soner med en erhvervsuddannelse, som vælger at starte på en videregående uddan-nelse, har et særligt overgangsmønster til videregående uddannelse, hvor de er påarbejdsmarkedet i en årrække, hvorefter de måske ønsker at videreuddanne siginden for deres felt og dermed kombinere den erfaringsbaserede faglighed, de haropnået, med en teoretisk videreuddannelse.REUhenviser til, at det i 2007 kun var 4 pct., der inden for 15 måneder efter fuld-førelsen af en erhvervsuddannelse gik i gang med en videregående uddannelse.REUpåpeger, at en af årsagerne er, at der eksisterer en spordeling i det danskeuddannelsessystem, der tvinger de unge til at vælge spor enten i retning af en er-hvervsuddannelse eller i retning af en videregående uddannelse. Og da erhvervsud-dannelserne i almindelighed ikke giver direkte studiekompetence, er ansøgere tilSide2/18

videregående uddannelse (inkl. erhvervsakademierne) henvist til at søge via kvote2 og indsamle den tilstrækkelige erfaring etc., der kan sikre dem optag.LOfore-slår, at det løbende vurderes, om den foreslåede ændring opstiller uhensigtsmæssi-ge barrierer for denne målgruppe. Endvidere mener de, at der skal etableres endispensationsadgang for studerende, der forsinkes uforskyldt i deres uddannelse.DE-Lopfordrer til at lempe, snarere end stramme, vilkårene for elever i erhvervs-uddannelserne, der ønsker en videregående uddannelse.FTFdeler ovenståendegrundholdning og foreslår, at der skal laves en undtagelsesbestemmelse for uddan-nelsessøgende, hvis adgangsgrundlag til en videregående uddannelse er en er-hvervsuddannelse, så de altid får de 12 ekstra klip.HLdeler denne opfattelse.KEAgør opmærksom på, at bestemmelsen rammer deres mulighed for at tiltrækkestuderende med en erhvervsfaglig baggrund, idet det bliver økonomisk mere usik-kert at starte uddannelse.Ministerenoplyser, at intentionen bag bestemmelsen generelt er at reducere ud-dannelsespauserne for alle studerende, så flere studerende tidligere end i dag afslut-ter deres videregående uddannelse. Det gælder også studerende fra de erhvervsfag-lige uddannelser. Ministeren henleder opmærksomheden på, at reglerne for at fåtillæg af klip som følge af sygdom, rådsarbejde eller andre særlige forhold ikkeændres. Det vil gennem den løbende statistik på området være muligt løbende atvurdere, om den foreslåede ændring opstiller uhensigtsmæssige barrierer for men-nesker med en erhvervsfaglig baggrund, som det foreslås i høringssvaret.Særligt om eux-uddannelsenDE-L, GLogHLgør opmærksom på, at bestemmelsen rammer elever på eux-uddannelsen. Den uddannelsespolitiske intention bag etableringen af eux-uddannelsen er, at eleverne kan vælge at prøve sig selv af i håndværksfaget nogleår for senere at vende tilbage til et videregående uddannelsesforløb. Hvis de f.eks.gerne vil videreuddanne sig efter 2½ år, har de forpasset muligheden for at få 12ekstra SU-klip.Ministerenoplyser på grundlag af bidrag fra børne- og undervisningsministeren, ateux-studenter reelt opnår en dobbeltkvalificering med deres eksamen, idet de bådeopnår en erhvervskompetence og en studiekompetence.Der er endnu ingen færdige eux-studenter, hvorfor der ikke foreligger nogen videnom deres adfærd i form af erhvervsbeskæftigelse og videreuddannelse.De påtænkte ændringer af SU-bestemmelserne stiller ikke eux-studenter anderledesend andre studerende. De vil få samme vilkår som øvrige studenter og med andrepersoner med en erhvervsuddannelse i forhold til at få SU til videregående uddan-nelse – enten med 12 ekstra SU-klip eller til normeret tid.Eux-studenter vil i kraft af deres dobbeltkvalificering være bedre stillede end al-mindelige studenter, idet de kan vælge mellem videreuddannelse og faglært be-skæftigelse. Såfremt de vælger beskæftigelse i flere år efter deres eux-eksamen, mådet forventes, at de i kraft af deres kombination af erhvervserfaring og studiekom-petence vil være mere end almindeligt godt stillet i forhold til på normeret tid atkunne gennemføre et studie, der forventeligt ligger i forlængelse af deres erhvervs-Side3/18

beskæftigelse, f.eks. en elektriker, der vil videreuddanne sig til elektroingeniør,eller en tømrer, der ønsker at videreuddanne sig til bygningsarkitekt.Supplerende optagelseskravMarstal Navigationsskolehar gjort opmærksom på, at der er et krav om 18 måne-ders effektiv fartstid som skibsassistent for at kunne blive optaget på Navigations-skolen (som kystskipper/sætteskipper/skibsfører). Dette krav betyder, at de stude-rende normalt ikke vil blive optaget på Navigationsskolen, så de vil kunne opnåtillægget på 12 klip til den normerede studietid. Kravet om18 måneders effektivfartstid er internationalt fastsat, og optjeningsperioden vil typisk være op mod detdobbelte, dvs. 2½-3 år.Marstal Navigationsskoleønsker en præcisering af loven eller alternativt en fastfortolkning, som medgiver, at deres studerende kan få de ekstra klip, selv om deoptages på navigationsuddannelserne mere end to år efter deres skibsassistentud-dannelse.Ministerenoplyser, at der er hjemmel i loven til at dispensere fra reglerne om,hvornår at støttetiden svarer til den normerede uddannelsestid, herunder hvis der ersærlige optagelseskrav til en uddannelse, der betyder, at det ikke er muligt at søgeom optagelse senest 2 år efter adgangsgivende eksamen. Det vil blive præciseret ilovbemærkningerne, at supplerende optagelseskrav som f.eks. erhvervserfaring,kan give anledning til at se bort fra reglen om, at der højst må være 2 år mellemden adgangsgivende eksamen og optagelse på den videregående uddannelse.Dispensation for 2-årsreglen for handicappedeSammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)er positive over for, at handi-cap indgår som en af dispensationsårsagerne i forbindelse med 2-årsreglen.Danske Handicaporganisationer (DH)mener derimod, at dispensationsadgangenbør erstattes af en generel undtagelse fra 2-årsreglen.DHforeslår endvidere, attildeling af 12 klip ud over normeret uddannelsestid til studerende med handicapsker på baggrund af den faktiske evne til at kunne studere, og at SU tildeles til helestudieperioden.Ministerenoplyser, at muligheden for dispensation på grund af forsinkelse somfølge af særlige forhold i relation til et handicap indgik i forliget bag SU-reformen,og at der ikke vurderes at være grund til at indføre en generel undtagelse fra 2-årsreglen for handicappede uddannelsessøgende.For så vidt angår studerende med handicap, er der efter SU-reglerne fortsat mulig-hed for at tage individuelle hensyn ud fra en konkret vurdering, f.eks. i form afmuligheden for tildeling af ekstra klip ved sygdom. For studerende, der har brugfor yderligere fleksibel tilrettelæggelse, henvises til revalideringssystemet.Rekrutteringsgrundlag til professionsuddannelserneProfessionshøjskolerneogVIA University Collegegør opmærksom på, at de har enstor andel af voksne studiestartere og voksne studerende med familieforpligtelser,hvilket betyder, at de starter senere på deres videregående uddannelse. Hertilkommer, at en række af professionsbacheloruddannelserne kræver en større mo-denhed ved studiestart, og at nogle studerende er usikre på egne boglige færdighe-der efter ikke at have været i uddannelsessystemet i mange år. Alt i alt oplevesreformen som en stramning for studerende med forsørgerpligt.Professionshøjsko-Side4/18

lernepåpeger, at gennemsnitsalderen for deres studerende har været faldende indenfor de sidste 10 år, og at de studerende på professionshøjskolerne i højere gradgennemfører på normeret tid.Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)gør opmærksom på, at mange studerende på de mellemlange videregående uddan-nelser ikke kommer direkte fra gymnasiet, men har været i arbejde og fx vælger atvidereuddanne sig på grund af nedslidning. Nogle har endvidere indlæringsvanske-ligheder og har behov for at forlænge deres studie.Ministerenanerkender, at udviklingen går i den rigtige retning og oplyser, at inten-tionen bag bestemmelsen er generelt at reducere uddannelsespauserne for alle stu-derende, så flere studerende tidligere end i dag afslutter deres videregående uddan-nelse. Det gælder også studerende på professionsuddannelserne. Hvad angår be-tragtningen om, at forsørgerne bliver særligt ramt af reformens tiltag, henlederministeren opmærksomheden på, at forholdene for forsørgere i uddannelse medpraktik som følge af kontanthjælpsreformen får et løft i form af et nyt børnetilskudtil uddannelsessøgende i elev- og praktikperioder. Et initiativ, der har været efter-spurgt længe.Optag på baggrund af optagelsesprøveKulturministeriets Rektorer (KUR)understreger, at Kulturministeriets videregåen-de uddannelser alene optager på baggrund af optagelsesprøver og ikke på baggrundaf en afsluttet adgangsgivende uddannelse.KURmener derfor, at stramningen vilramme Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser hårdere end ho-vedparten af de øvrige videregående uddannelser.Ministerenoplyser, at 2-årsreglen gælder for ansøgere, der har gennemført en ad-gangsgivende eksamen selvom optagelse ikke sker på baggrund af den adgangsgi-vende eksamen. For ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen gælder, atden uddannelsessøgende skal optages på en videregående uddannelse inden for 6kalenderår efter afslutningen af folkeskolen for at kunne få de ekstra 12 klip. Be-gyndelsesalderen på de kunstneriske uddannelser er i gennemsnit 24 år, hvilketsvarer til gennemsnitsalderen for studerende, der påbegynder en uddannelse påprofessionshøjskolerne. Den gennemsnitlige begyndelsesalder er desuden kun lidtlavere på de øvrige videregående uddannelser.StudieskiftereStudievalgscentrenefremfører, at lovforslagets bestemmelse ikke er i overens-stemmelse med forligsteksten for så vidt angår studieskiftere, idet lovforslaget ikkelægger op til, at disse studerende vil få tillagt 12 måneders ekstra SU.Aarhus Uni-versitet (AU)beder om, at det i udmøntningen af reglerne præciseres, hvornår stu-dieskiftere har ret til ekstra SU-klip, ogSyddansk Universitet (SDU)skriver, at deter uklart, om reglen skal administreres i Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte eller på institutionerne.Ministerenoplyser, at rammen på 70 klip ikke foreslås ændret, og uddannelsessø-gende, der skifter studium fortsat vil have 70 klip til rådighed, uanset hvornår dehar påbegyndt den første videregående uddannelse. Forslaget medfører såledesalene, at uddannelsessøgende, der påbegynder den første videregående uddannelsemere end 2 år efter opnåelse af en adgangsgivende eksamen, fremover får en støtte-tid, der svarer til den normerede uddannelsestid. Lovforslaget er i overensstemmel-se med aftaleteksten, og betyder, at studerende, der én gang har fået en støttetid,der beregnes som den normerede uddannelsestid plus 12 klip, fortsat vil have denSide5/18

ret ved studieskift. Da det er den optagende institution, der kender optagelses-grundlaget, herunder i praksis tager stilling til 1,08-reglens bestemmelser og rettentil tillæg til støttetiden, vil det være institutionen, der første gang optager den stude-rende på en videregående uddannelse, der træffer afgørelse om uddannelsen erpåbegyndt senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen. Styrelsenfor Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vil sikre, at den af institutio-nen trufne afgørelse registreres og videreføres ved eventuelt studieskift.Social skævhedDanske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)anfører, at bestemmelsen vilramme socialt skævt og ramme uddannelsesfremmede unge hårdt. Unge, hvis for-ældre ikke har en videregående uddannelse, har større tendens til selv ikke at få enlang uddannelse.DGShenviser til, at 39 procent af de 25-årige, hvis forældre ikkehar en uddannelse efter folkeskolen, heller ikke selv får en. Samtidig kommer knaphver fjerde studerende på de lange videregående uddannelser fra hjem, hvor mindsten af forældrene har en lang videregående uddannelse.Ministerener opmærksom på, at der på de videregående uddannelser er en overre-præsentation af studerende, hvis forældre har en videregående uddannelse. Til gen-gæld er ministeren ikke bekendt med undersøgelser el.lign., der peger på, at enopstramning af studiestøttesystemet, så der gives SU til normeret tid, hvis manpåbegynder sin uddannelse senere end 2 år efter adgangsgivende eksamen, skullehave større betydning for studerende med forældre, der har ingen eller kort uddan-nelse end for studerende med højtuddannede forældre.

2. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på videregåendeuddannelserEksamensterminer og studiefremdriftskontrolAalborg Universitet (AAU)foreslår, at SU-udbetalingerne først stoppes, når denstuderende er otte måneder forsinket frem for seks måneder af hensyn til mulighe-den for opdatering af eksamensresultater i en travl termin.Ministerenoplyser, at det er hensigten, at der i udmøntningen af forslaget tageshøjde for, at eventuelle mindre forsinkelser i forbindelse med opdatering af de stu-dieadministrative systemer ikke er årsag til, at SU-udbetalingerne stoppes.MeritoverførselKUbemærker, at der ved meritoverførsel fra udlandet ofte kan være en sagsbe-handlingstid på udenlandske universiteter på to-fire måneder og i nogle tilfælde optil et år.KUforeslår derfor, at der indføres regler, der imødekommer dette.DSFbemærker, at studerende ofte må vente i måneder på at få meritoverført prak-tikophold eller kurser fra uddannelsesinstitutioner i og uden for Danmark. For atundgå at SU-udbetalingerne stoppes på grund af lang sagsbehandlingstid, foreslåsderfor, at der kan dispenseres for ECTS-point, der er forhåndsgodkendt, men endnuikke er meritoverført.DSFforeslår desuden, at det er studienævnene, der får kom-petence til at foretage afgørelser om dispensation fra de øgede studiefremdriftskravsom følge af forslaget.

Ministerenoplyser, at der ved fastlæggelse af de nærmere regler om studieaktivitetskal være mulighed for at tage højde for situationer, hvor den studerende uforskyldtmangler registrering af opnåede ECTS-point, f.eks. hvis en meritansøgning er un-der behandling i et studienævn.Dispensation for studerende, der får støtte fra Team DanmarkTeam Danmarkspørger, om der kan dispenseres, således at elitesportsudøvere kanblive op til 12 måneder forsinket i uddannelsen frem for seks måneder. Man mener,at dispensationsmuligheden i universitetsloven for Team Danmark-støttede stude-rende ikke vil have den ønskede effekt, med mindre de også kan blive op til 12måneder forsinket, før SU'en stoppes.Ministerenoplyser, at elitesportsudøvere, der får Team Danmark-støtte, på lige fodmed alle andre studerende har mulighed for at fravælge SU og dermed undgå at fåudbetalingerne af SU stoppet. Det er således ikke hensigten at give elitesportsudø-vere mulighed for at være op til 12 måneder forsinket, før SU-udbetalingerne stop-pes.Dispensation for studerende med handicapDHogSUMHudtrykker bekymring for, at forslaget betyder, at studerende medhandicap må opgive at gennemføre en videregående uddannelse.DHforeslår der-for, at studerende med handicap undtages fra fremdriftskravet, mensSUMHfore-slår mulighed for tillæg af klip ved forsinkelse i uddannelsen som følge af handi-cap.Ministerenoplyser, at det i forbindelse med indførelsen af handicaptillægget i2004 blev præciseret, at studerende, som modtager handicaptillæg, forventes atkunne gennemføre uddannelsen på almindelige SU-vilkår. Det betyder, at de kanopfylde kravet om at fuldføre uddannelsen på samme tid og være fuldtidsstuderen-de som andre SU-modtagende studerende. Studerende med så omfattende handi-cap, at de ikke kan gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår, har mulighedfor at søge revalidering, hvor der i højere grad kan tages individuelle hensyn foreksempel ved forlængelse af studietiden. Det bemærkes desuden, at studerendemed handicap allerede i dag har mulighed for at søge tillæg af klip ved konkretsygdom som følge af deres handicap. Disse regler ændres ikke.Ekstra klipDanske Universiteter, AU, SDU, IT-Universitetet (ITU), KU og Studenterrådet påStatskundskab på Aarhus Universitet (Statsrådet)bemærker, at de øgede krav tilstudiefremdrift vil føre til flere ansøgninger om ekstra klip.DSFbemærker, at deltagelse i studentersocialt arbejde skal kunne begrunde tilde-ling af ekstra klip på linje med rådsarbejde.Ministerenoplyser, at der allerede i de eksisterende SU-regler er mulighed for attildele ekstra klip på grund af rådsarbejde, sygdom og andre særlige forhold. Der erdesuden i de eksisterende SU-regler i et begrænset omfang mulighed for at tildeleekstra klip til studerende, der deltager i arbejdet med de studerendes sociale elleruddannelsesmæssige forhold. Det er derfor ikke hensigten at ændre reglerne om,hvornår der kan tildeles ekstra klip. De skærpede studieaktivitetskrav kan isoleretset føre til flere ansøgninger om ekstra klip, men det må samtidig forventes, at stu-Side7/18

3. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)Begrænsningen af SU alene til GSK-turbokurser har faglige omkostninger og soci-al slagsideHL, DGS, SDU, Lederforeningen for VUC, DSFogGLgiver udtryk for, at turbo-kurser kan have nogle faglige omkostninger og kan i øvrigt have social slagside.Synspunkterne går bl.a. på, at turboforløb generelt indebærer en risiko for, at det påden korte tid er vanskeligt at opnå den ønskede progression i faget, ligesom det kuner de stærkeste studenter, der har mulighed for at gennemføre forløbene med etpositivt resultat. På denne baggrund kan man stille spørgsmål ved det faglige ud-bytte af den gymnasiale supplering. Tilsvarende kan de foreslåede regler medvirketil, at de svageste unge opgiver at gennemføre supplering og dermed ikke opnården nødvendige specifikke studiekompetence.Ministerenoplyser på grundlag af bidrag fra børne- og undervisningsministeren, atder ikke er grund til at antage, at turbokurser giver vanskeligere forhold for kursi-sterne. Af to svar til Børne- og Undervisningsudvalget i marts 2013 fremgår detsåledes, at dumpeprocenten i 2011/2012 var en anelse lavere på turbokurser end pålængerevarende kurser, samt at karakterresultaterne for de to typer kurser ikke visernævneværdige forskelle mellem de to kursustyper. Det kan forventes, at GSK-kursusudbyderne vil ændre tilrettelæggelsen af deres kursusudbud som følge af denye regler, f.eks. i form af tilrettelæggelse af turbokurser i umiddelbar forlængelseaf hinanden og med afsluttende eksamen i begge forløb i samme eksamenstermin.Begrænsningen af SU alene til GSK-turbokurser indebærer en uhensigtsmæssigcentralisering af udbuddetStudievalgcentrene, HL, KU, Lederforeningen for VUC, DSF, GLogRådet forGymnasiale Uddannelsergiver udtryk for, at begrænsningen, hvorefter SU kungives til GSK tilrettelagt som turboforløb, vil betyde en kraftig centralisering afGSK-udbuddet til kun de allerstørste byer. F.eks. vil unge, der følger GSK på tom-pladsordningen (indplacering på hold fra de almindelige gymnasiale uddannelses-forløb) ikke længere kunne modtage SU. På den måde kan forslaget utilsigtetkomme til at øge restgruppen af unge, idet mange vil opgive at tage gymnasialsupplering.Ministerenoplyser på grundlag af bidrag fra børne- og undervisningsministeren, atGS-systemet som udgangspunkt er placeret i de fire store universitetsbyer, jf. GS-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 914 af 7. juli 2010) § 24, da suppleringenbetragtes som optakten til den videregående uddannelse. Derfor vil de fleste GSK-hold også blive oprettet i de store byer, hvor der er volumen til det. For så vidtangår mulighed for henvisning af kursister til tompladsordninger, afskaffes mulig-heden for tompladsordning ikke, men disse kursister kan ikke længere modtageSU. Ca. 85 pct. af GSK-kursisterne supplerer kun i ét eller to fag. Såfremt dennesupplering sker på en tompladsordning, og dermed strækker sig over ½-1 år, kanSide8/18

denne aktivitet allerede nu - i al fald ikke uden at øge timetallet med enkeltfag, somikke er nødvendige i forhold til optagelse på videregående uddannelse - ikke beret-tige til SU på grund af det lave ugentlige timetal. Det må derfor forventes, at dissestudenter i vidt omfang allerede nu læser gymnasial supplering med et andet for-sørgelsesgrundlag end SU.Begrænsningen af SU alene til GSK-turbokurser vil generelt forlænge den tid, derbruges til suppleringStudievalgcentrene, HL, DGS, FTF, Lederforeningen for VUC, DSF, StatsrådetogRådet for de Gymnasiale Uddannelsergiver udtryk for, at begrænsningen, hvoref-ter SU kun gives til GSK tilrettelagt som turboforløb, risikerer at modvirke formå-let om at få de unge hurtigere i gang med videregående uddannelse. Den ideellesituation er, at en student supplerer på turboforløb i sin sommerferie og dermedskaffer sig den nødvendige specifikke studiekompetence inden studiestart i au-gust/september. Mange studenter har imidlertid behov for at supplere i flerefag/niveauer.Ministerenoplyser på grundlag af bidrag fra børne- og undervisningsministeren, atlovudkastet indebærer, at der fremover kun kan opnås SU til komprimerede GSK-forløb. Det kan forventes, at der fremover overvejende vil blive udbudt turbokur-ser, der vil blive placeret tre gange om året op til de tre eksamensterminer. Det mådog forventes, at GSK-udbyderne vil tilpasse deres udbud og således lægge kurserf.eks. i september-oktober med eksamensafholdelse i vinterterminen (decem-ber/januar) eller tilsvarende i forårssemesteret. På denne måde vil kursister kunnenå to fag/niveauer på et semester. Tilsvarende må det forventes, at GSK-udbydernei almindelighed som følge af de nye SU-regler vil udvide antallet af fag, der tilret-telægges med turboforløb. Uddannelsesministeren fastsætter de nærmere regler påbekendtgørelsesniveau efter dialog med børne- og undervisningsministeren medhenblik på en så fleksibel tilrettelæggelse som muligt.Det må ligeledes forventes, at der fortsat i et vist omfang vil blive udbudt GSK-kurser af længere varighed beregnet for kursister, der har et andet forsørgelses-grundlag end SU, hvorfor det må forventes, at det vil være muligt for studenter, derhar behov for supplering i flere fag og niveauer, at tage flere fag samtidigt fremmod samme eksamenstermin.Ca. 2/3 af GSK-kursisterne supplerer kun i ét fag, 1/5 supplerer i to fag og knap1/10 supplerer i tre fag. Kun ca. 5 procent af GSK-kursisterne supplerer i mere endtre fag, så det forventes, at det er et mindretal, som ikke vil have mulighed for atfærdiggøre deres supplering på et år.Derudover må det forventes, at de ændrede SU-regler fører til adfærdsændring forså vidt angår ansøgere til de gymnasiale uddannelser og elever i de gymnasialeuddannelser. De ændrede regler vedrørende SU til GSK-kurser samt den intensive-rede indsats for at sikre et mere oplyst grundlag for valg af såvel uddannelse somstudieretning og valgfag i de gymnasiale uddannelser forventes at resultere i, atflere studenter fremover vil være direkte adgangsberettigede til de uddannelser, deønsker at søge ind på. Det kan således på længere sigt forventes, at behovet forgymnasial supplering mindskes, ikke mindst behovet for supplering i mere end etfag/niveau.Side9/18

Organisering af GSK for ordblindeDHskriver følgende i deres høringssvar:” Ifølge HF-bekendtgørelsen kan lederenpå HF-kurser tillade, at kursister, der på grund af handicap ikke har mulighed for atfølge et ordinært toårigt forløb, udstrækker det toårige forløb over tre år. Enkeltesteder i Danmark er denne mulighed organiseret, så ordblinde i hele, samlede klas-ser kan få et ekstra år til en HF-uddannelse, som følge af deres nedsatte læseha-stighed. På nogle uddannelsesinstitutioner henviser kursuslederne imidlertid ord-blinde elever til at gøre dette ved at supplere op med enkeltfag efter de to års HF-uddannelse. Danske Handicaporganisationer er bekymret for, at ordblinde nu af-skæres fra muligheden for at gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis de frata-ges SU i forbindelse med enkeltfags-HF eller gymnasiale suppleringskurser, somfølge af forslaget om fremadrettet kun at give SU til turbokurser af 3-6 ugers varig-hed.”Ministerenoplyser på grundlag af bidrag fra børne- og undervisningsministeren, atbemærkningen om GSK i høringssvaret fra DH må bero på en misforståelse. Derkan ikke etableres treårige hf-forløb for grupper af ordblinde. Alle afgørelser omforlængelse af en toårig hf-uddannelse til et treårigt forløb i forbindelse med ethandicap skal i overensstemmelse med hf-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 735af 22. juni 2010) § 70 være individuelle.En afsluttet toårig hf-uddannelse kan ikke genoptages eller forlænges. En hf-student kan supplere sin uddannelse med fag og niveauer på gymnasial suppleringpå linje med andre studenter, jf. ovenfor.Særligt om adgangskurserAAU, Studievalg Nordjylland og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt Aar-hus Maskinmesterskolehar stillet spørgsmål om, hvordan adgangskursus til ingeni-øruddannelsen påvirkes af forslaget om målretning af SU til gymnasiale supple-ringskurser (GSK).Ministerenoplyser, at det ikke med lovudkastet er hensigten at ændre på mulighe-den for at få SU til adgangskursus til ingeniøruddannelsen for uddannelsessøgende,der ikke i forvejen har en gymnasial uddannelse. Uddannelsessøgende, der allere-de har en gymnasial uddannelse, kan ikke optages på hele adgangskurset, men harmulighed for at tage enkeltfag. Med lovudkastet afskaffes muligheden for at få SUtil deltagelse i enkeltfag på hf- og gymnasieniveau for kursister, der i forvejen haren gymnasial uddannelse. Det vil også gælde enkeltfag på adgangskurset. Uddan-nelsessøgende, der har en gymnasial uddannelse, vil dog fortsat kunne få SU til etkort intensivt GSK-kursus af 3–6 ugers varighed på de uddannelsessteder, somudbyder gymnasial supplering.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Lederforeningen for VUCoplyser, at de er usikre på, hvordan det vil blive define-ret, at en ungdomsuddannelse er påbegyndt. Er det ved optagelse, uddannelsesstarteller f.eks. tælledato. De foreslår derfor, at påbegyndt uddannelse bliver defineretsom en uddannelse på baggrund af hvilken, kursisten har modtaget SU.Ministerenoplyser, at loftet med SU til maksimalt 5 ungdomsuddannelser træder ikraft den 1. januar 2015. I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannel-ser indgår alle påbegyndte ungdomsuddannelser. Den nye ordning berører ikke SUtil en igangværende ungdomsuddannelse påbegyndt før den 1. januar 2015. I for-hold til definitionen af påbegyndelse, fremgår det af lovudkastet, at der kun tællesungdomsuddannelser, som eleven har fået SU til. Det skal bemærkes, at påbegyn-delse er, når kursisterne er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver ret tilSU.Et eller flere uddannelsesforløbLederforeningen for VUCforeslår, at der sikres adgang til at genoptage en tidligereuddannelse med mulighed for at modtage SU, især inden for hf-enkeltfagssystemet.DSFbemærker, at i forbindelse med hf-enkeltfag kan forslaget læses som om,hvert enkelt fag tæller som en påbegyndt ungdomsuddannelse i sig selv, hvilketDSFikke tror, kan være intentionen bag forslaget.DSFhar foreslået, at det tyde-liggøres, at deltagelse i hf-enkeltfag tæller som én påbegyndt ungdomsuddannelse,uanset om den uddannelsessøgende læser ét eller flere fag.DGShar givet lignendebemærkninger.DSFhar i høringssvaret oplyst, at de er stærkt bekymrede over, at der lægges op til,at det skal tælle som en ny påbegyndt ungdomsuddannelse, når elever, f.eks. pågrund af flytning eller mobning, skifter til en ny uddannelsesinstitution, uden at detmedfører studietidsforsinkelse.DSFmener, at det ikke skal tælle som en ny uddan-nelse, hvis elever skifter uddannelse eller uddannelsesinstitution, når skiftet ikkemedfører studietidsforlængelse.DGSmener heller ikke, at skoleskift skal tælle somen ny påbegyndt uddannelse.Ministerenoplyser, at påbegynder man hf-enkeltfag med SU, tæller det som etuddannelsesforløb, da forløbet i sidste ende kan føre til, at man sammenstykker enhel kompetencegivende ungdomsuddannelse.Der er ikke med lovudkastet lagt op til, at skift mellem uddannelsesinstitutioner,når man læser den samme uddannelse, skal tælle som mere end én uddannelse.Skift mellem forskellige uddannelser med SU vil tælle som flere uddannelser, uan-set om det sker på samme eller forskellige uddannelsesinstitutioner.Svage grupperPLSogDGSbemærker, at forslaget om, at man kun kan få SU til 5 ungdomsud-dannelser, vil virke begrænsende og have en social slagside.DGShar desuden be-mærket, at manglen på praktikpladser betyder, at mange unge er tvunget til at skifteuddannelse eller helt falde fra.Ministerenoplyser, at hensigten med lovudkastet er at begrænse uhensigtsmæssiguddannelsesadfærd og desuden sikre, at der også på ungdomsuddannelsesområdeter krav om fremdrift og færdiggørelse. Det er samtidigt vigtigt, at elever med svageSide11/18Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

faglige eller personlige forudsætninger fortsat har mulighed for at foretage nødven-dige omvalg for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvorfor grænsen er sat tilmaksimalt fem ungdomsuddannelser med SU. Grænsen giver desuden en passendefleksibilitet i forhold til de elever, der kan have svært ved at finde en praktikplads;de kan søge over mod andre erhvervsuddannelser med bedre praktik- og beskæfti-gelsesmuligheder. Lovudkastet giver desuden mulighed for at fastsætte regler omdispensation til fortsat at få SU, selvom grænsen for det maksimale antal ungdoms-uddannelser med SU er overskredet, i de tilfælde hvor de unge omfattes af et ud-dannelsespålæg i kontanthjælpssystemet.Afklaring og uddannelsesvalgHL, Danmarks Vejlederforening, REUogFTFoplyser, at de støtter forslaget omhøjst 5 ungdomsuddannelser med SU.HL, FTF, DGS, Danmarks VejlederforeningogPLSmener dog, at der er behov for skærpet opmærksomhed på unge, som kanhave brug for støtte og vejledning i deres uddannelsesvalg.Ministerenoplyser, at regeringen har fokus på tiltag, som kan understøtte ungesafklaring og uddannelsesvalg. Det fremgår således også af"Aftale om reform afSU-systemet og rammerne for studiegennemførsel",at partierne er "enige i målsæt-ningen om at styrke elevernes uddannelsesparathed og om, at flere unge skal vælgeog gennemføre en erhvervsuddannelse efter grundskolen, bl.a. via en målrettetvejlednings- og fastholdelsesindsats og et øget fokus på uddannelsesvalg i folke-skolens udskoling.

5. Ændret SU til hjemmeboendeÆndring af satsen for grundstipendium til hjemmeboende uddannelsessøgendeUUVF, DGSogPLSudtrykker bekymring over nedsættelsen af SU for hjemmebo-ende uddannelsessøgende. De bemærker, at de uddannelsessøgende har mangeudgifter i forbindelse med studiet, og at forslaget vil ramme socialt skævt i forholduddannelsessøgende fra hjem med lav indkomst.KUmener, det bør afspejles i SUtil hjemmeboende studerende, at de studerende på videregående uddannelser harmange udgifter til bøger og andet materiale.Ministerenoplyser, at regeringen har vurderet, at de eksisterende SU-beløb tilhjemmeboende generelt set rækker ud over, hvad der er nødvendigt, når man borhjemme, og at det i mange tilfælde betyder, at uddannelsessøgende, der bor hjem-me, kan have flere penge til rådighed end uddannelsessøgende, der er flyttet i egenbolig. Det er baggrunden for, at alle hjemmeboende uddannelsessøgende i bådeungdomsuddannelser og videregående uddannelser ifølge lovudkastet får et grund-stipendium, der svarer til satsen for børne- og ungeydelsen på 893 kr. om månedeni 2013. For så vidt angår de uddannelsessøgende fra økonomisk mindre velstilledehjem, gør ministeren opmærksom på, at der ifølge lovudkastet, ud over grundsti-pendiet, ydes et forældreindkomstafhængigt SU-tillæg til de hjemmeboende. Til-lægget vil udgøre det samme beløb som det tillæg, der i dag ydes til de 18-19-årigehjemmeboende i ungdomsuddannelser. F.eks. vil hjemmeboende uddannelsessø-gende, hvis forældres indkomstgrundlag er mindre end 325.000 kr., fremover kun-ne få det maksimale tillæg på 1.586 kr. om måneden, eller i alt 2.479 kr. om måne-den i stipendium i 2013.Side12/18

6. Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021Statsrådet, DSR, GLogPLSbemærker, at det er en reel forringelse af SU´en ogpeger på at de studerendes økonomiske vilkår dermed forringes.PLS, DSRogKUforudser, at en forringelse af studerendes økonomi kan betyde øget erhvervsarbej-de, som de mener, kan forlænge studietiden i sidste ende.FTFbemærker, at regule-ringen herefter følger reguleringen af andre skattepligtige overførselsindkomster,som for eksempel dagpenge og kontanthjælp.Ministerenoplyser, at det er korrekt, at SU’en fremadrettet opreguleres efter sam-me principper som andre skattepligtige overførselsindkomster som f.eks. dagpengeog kontanthjælp, dog således at d en ændrede regulering starter i 2014 og løberfrem til 2021. Det vurderes ikke, at den ændrede regulering i sig selv vil have be-tydning for de studerendes erhvervsarbejde i forhold til i dag.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

7. Forhøjelse af satsen for fribeløbØget frafald og forlænget studietidLO, FTF, KU og Roskilde Universitet (RUC)bemærker, at muligheden for øgeterhvervsarbejde ved siden af studierne som følge af, at fribeløbet forhøjes, kan føretil større frafald.Statsrådetbemærker, at man forventer, at en forhøjelse af fribelø-bet vil føre til forlænget studietid på grund af øget erhvervsarbejde.Djøfbemærker, at man ikke bifalder forslaget om at øge fribeløbet, da undersøgel-ser entydigt viser, at den optimale kobling mellem uddannelsens teori og studiejob-bets praksis fås ved ca. 15 timers studiejob om ugen.PLSudtrykker desuden be-kymring for, at et øget omfang af erhvervsarbejde blandt studerende, fører til kon-kurrenceforvridning på arbejdsmarkedet.Ministerenoplyser, at man ikke mener, at forhøjelsen vil føre til større frafald oglængere studietid, da forhøjelsen ikke giver mulighed for erhvervsarbejde markantud over ca. 20 timer om ugen. Det giver i højere grad studerende mulighed for selvat vurdere, hvor meget erhvervsarbejde de kan have ved siden af studiet og i ferie-perioder, uden at det går ud over muligheden for at gennemføre uddannelsen pånormeret tid. Forhøjelsen skal derfor også ses i sammenhæng med reformens æn-drede krav til studieaktivitet løbende i studietiden. Forhøjelsen af det laveste fribe-løb vil desuden give mulighed for at øge rådighedsbeløbet under uddannelse ogSide13/18

derved gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse – ikke mindst for unge, somikke ønsker at tage lån.Finansiering af forslagetDSFer bekymret for, om forslaget om at hæve fribeløbet vil medføre større udgif-ter end de 40 mio. kr., som de offentlige finanser ifølge Finansministeriet vil bliveforringet med. Man er således bekymret for, hvordan en eventuel merudgift vilblive finansieret og foreslår derfor, at aftaleparterne forpligter sig til, at en eventuelmerudgift finansieres ved, at der tilføres ekstra midler til SU-området.Ministerenoplyser, at skønnet over omkostningerne i forbindelse med forhøjelsenaf fribeløbet er beregnet på samme grundlag som alle øvrige forslag, og man anserdet derfor ikke for nødvendigt at stille særlige garantier i forbindelse med eventuelfinansiering af ekstraomkostninger, der knytter sig til et enkelt forslag.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

8. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdig på under normeretstudietidHvem bliver omfattet af bonus?KUbemærker, at man tilstræber at tilrettelægge alle uddannelser som fuldtidsstudi-er, således at de studerende kan færdiggøre uddannelserne på normeret tid. Studie-strukturen (eksamener mv.) er tilrettelagt efter, at de studerende kan gennemføre pånormeret tid. Man mener derfor, at det kan være kompliceret at tilrettelægge ud-dannelsesforløb, så de studerende kan afslutte på mindre end normeret tid.RUCbemærker desuden, at kun få studerende har mulighed for at få udbetalt bonussti-pendiet, og at de formentlig kun vil kunne reducere gennemførselstiden med mak-simalt 1-2 måneder.FTFbemærker, at man er skeptisk over for forslaget, da det på mange videregåen-de uddannelser ikke vil være muligt at færdiggøre uddannelsen på under normerettid. Desuden belønner forslaget en adfærd, som vil være gældende for visse stude-rende, selv om bonussen ikke indføres.PLSbemærker, at man ikke kan støtte forslaget, da det kun tilgodeser studerende,der kan få hjælp fra deres forældre, såvel økonomisk som fagligt. Man bemærkerdesuden, at det ikke vil være muligt for pædagogstuderende at få udbetalt bonussti-pendiet på grund af pædagoguddannelsens sammensætning. Man mener derfor, atdet er tydeligt, at forslaget kun er rettet mod studerende på universiteterne.Ministerenoplyser, at det er hensigten med forslaget, at bonusstipendiet udbetalesmed et beløb svarende til halvdelen af det månedlige SU-stipendium for udeboendepå videregående uddannelser for hver kalendermåned, den studerende gennemførerunder normeret tid. Uanset, at bonusstipendiet udbetales med den halve SU-stipendiesats, svarer én måneds bonusstipendium til ét klip. Det vil sige, at dertrækkes et klip fra i klippekortet, for hver måned der udbetales bonus for. Bonus-stipendiet er således et incitament til de studerende, der ønsker og formår at gen-nemføre deres studie på under normeret tid. Ministeren mener, at det sender etpositivt signal om, at man belønner studerende, der evner at færdiggøre sig og der-ved stiller sig hurtigere til rådighed for arbejdsmarkedet.

Fag ud over normering frem for bonusDanmarks Tekniske Universitet (DTU)foretrækker, at den studerende kan vælge attage fag ud over uddannelsens normering frem for at få udbetalt bonus for at afslut-te uddannelsen på mindre end normeret tid.Ministerenoplyser, at uddannelser, der er tilrettelagt som fuldtidsstudier, skal føl-ge den normering, der fremgår af universitetslovens § 4. Hvis den studerende øn-sker at gennemføre flere fag end dem, der fremgår af normeringen, kan dette ske iform af enkeltfag efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5,stk. 2. Derudover henvises der til, at der i forlængelse af ministeriets innovations-strategi arbejdes på at implementere en model, der muliggør at institutionerne kantilrettelægge forløb med øget optjening af ECTS rettet mod talentfulde studerende.Mere undervisning og vejledning frem for bonusDjøfbemærker, at det er paradoksalt at afsætte en del af de knappe midler til stude-rende, der afslutter på kortere tid, end uddannelsen er normeret til. De mener, at enordinær arbejdsindtægt efter endt studie er motivation nok. Dertil kommer, at hvisman fra politisk side mener, at uddannelsen kan gennemføres på mindre end nor-meret tid, så kan der muligvis være rum for mere indhold i uddannelsen.Djøfbe-mærker, at man fortsat efterlyser flere timer og mere vejledning på de samfundsvi-denskabelige og humanistiske universitetsuddannelser.Statsrådetpåpeger ligeledes, at der i uddannelsernes normering tages udgangs-punkt i, at uddannelsen er på fuld tid, og at det er problematisk at give de studeren-de et økonomisk incitament til at komme hurtigere igennem, end normeringen tilsi-ger.Ministerenoplyser, at studerende har mulighed for at gennemføre de fag, somindgår i uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid, hvis universitetetgiver mulighed herfor.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

9. Øget støtte til befordringsgodtgørelseDanmarks Vejlederforening, Statsrådet, FTF, AAU, VIA University CollegeogDjøfudtrykker tilfredshed med, at satsen til befordringsrabat efter en kilometersatsøges.FTFunderstreger, at det er vigtigt at transport til og fra praktik/klinikpladserfår samme status som transport til uddannelsesstedet.UngdomsuddannelsernesVejlederforeningfinder den foreslåede ordning uklar og finder det uhensigtsmæs-sigt, hvis ordningen kun gælder transport mellem hjem og skole.Forbedring af selvbetjeningssystemLOanbefaler, at selvbetjeningssystemet til bestilling af HyperCard og Uddannel-seskort får et serviceeftersyn, da systemet vurderes at være vanskeligt at anvendeog behæftet med fejl.Ministerenoplyser, at der i forbindelse med introduktionen af det nye Ungdoms-kort i august 2013 vil blive lanceret en ny bestillingsprocedure i et helt nyt selvbe-tjeningssystem, hvilket forventes at øge brugervenligheden betydeligt.

10. Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.Konsekvenser af EU-domstolens afgørelse i sag C46/12, L.N.DjøfogACudtrykker bekymring over, at forligspartierne har forpligtet sig til– omnødvendigt, at omlægge SU-systemet, hvis antallet af EU- og EØS-borgere, dermodtager SU, udvikler sig i større omfang.StatsrådetogAAUønsker, at regerin-gen sikrer, at dommen ikke får økonomiske konsekvenser for danske studerende,herunder niveauet for den danske støtteordning.KUbemærker, at der udestår ad-ministrative og tekniske udfordringer til håndtering af udenlandske studentereksa-miner/adgangsgivende eksaminer.Ministerenoplyser, at forligskredsen har taget til efterretning, at dommen medføreren merudgift til SU, samt at regeringen vil indarbejde 200 mio. kr. efter skat ogtilbageløb på de kommende finanslove. Som en del af aftalen, er forligskredsenenige om at følge udviklingen. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- ogEØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifternehertil, på den baggrund vil ministeren mødes med forligskredsen. Såfremt udvik-lingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne i forligskredsen sigtil at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitia-tiver. I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisksammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværendedanske SU-system. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser vil endvidere følge udviklingen i de videregående uddannelsesinstitutionersudbud og optagemønster med henblik på politisk opfølgning, hvis der viser sig atopstå en utilsigtet adfærd hos institutionerne som konsekvens af dommen. Dom-men medfører alene omlægning af praksis og implementering kræver ikke lovæn-dring.

Andet:Øgede udgifter til administration og systemudviklingDanske Universiteter, SDU, AU, KU, RUC og VIA University Collegeudtrykkerbekymring for, at det samlede udkast til ændring af SU-loven vil medføre øgedeudgifter til f.eks. administration og systemudvikling. De enkelte universiteter haren række forslag og konkrete bemærkninger hertil.Ministerenoplyser, at der ikke forventes en markant opgavetilførsel, der ligger udover, hvad uddannelsesinstitutionerne kan finansiere med eksisterende midler. Mi-nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser forventer atigangsætte systemudvikling fra centralt hold. Uddannelsesinstitutionerne vil bliveorienteret og inddraget undervejs i processen.

Forslag om udvidelse af handicaptillægsordningenSUMHforeslår en udvidelse af handicaptillægsordningen til også at gælde elever iungdomsuddannelser, dog med en lavere sats end for studerende i videregåendeuddannelser.DHforeslår derimod, at målgruppen for handicaptillæg udvides, såder kan gives handicaptillæg til studerende, der hæmmes af følgevirkninger af ethandicap som f.eks. udtrætning og nedsat læsehastighed, der betyder, at de ikkekan passe et studiejob, fordi de bruger længere tid på at læse og studere end andre.Ministerenoplyser, at det er korrekt, at der ikke tildeles handicaptillæg, hvis mankan påtage sig et erhvervsarbejde, men ikke har tid til det, fordi man bruger længe-re tid på at læse og studere end andre. Studerende, som af den ene eller andengrund bruger længere tid på studiet, henvises til at arbejde i ferier eller undervis-ningsfrie perioder. Det gælder for alle studerende. Det bemærkes i øvrigt, at læge-ligt dokumenteret udtrætning som følge af handicap, som har betydning for er-hvervsevnen ift. et studiejob, indgår i vurderingen af, om en studerende er beretti-get til handicaptillæg.

Datatilsynets høringssvarDatatilsynetbemærker, at anvendelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler omdispensation for 2-års reglen på grund af f.eks. sygdom giver anledning til at be-handle personfølsomme oplysninger. Datatilsynet anbefaler, at ministeriets vurde-ring af, om denne behandling kan ske inden for rammerne af persondataloven, skalfremgår af bemærkningerne til lovforslaget.Datatilsynetudtrykker endvidere bekymring for forslaget om, at Styrelsen for Vi-deregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan indhente indskrivningsoplys-ninger om uddannelsessøgende, der ikke har søgt SU. Dette under hensyn til per-sondatalovens § 5, der fordrer, at myndigheder ikke indhenter oplysninger, der gårud over det, der er nødvendigt for myndighedens sagsbehandling.Endelig spørgerDatatilsynet,om hjemlen til udveksling af oplysninger til studie-støttemyndighederne i EU- og EØS-medlemsstaterne og i Grønland og på Færøer-ne medfører, at oplysningerne vil blive anvendt til samkøring i kontroløjemed. Erdette tilfældet, kræves en klar lovhjemmel.Ministerenoplyser, at behandlingen af personfølsomme oplysninger i forbindelsemed dispensation fra 2-års reglen vil kunne ske inden for rammerne af persondata-loven. Dette er tilføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12. For så vidtangår spørgsmålet om at indhente indskrivningsoplysninger på uddannelsessøgen-de, før de eventuelt har søgt SU, er der tale om oplysninger, som er nødvendige forat tildele SU. Det er i forhold til de uddannelsessøgendes mulighed for at søge SUSide17/18

På baggrund af høringssvarene og efter drøftelser i forligskredsen (S, RV, SF, V,KF, DF og LA) er der foretaget følgende overordnede ændringer:•Bestemmelsen om, at der kan udveksles oplysninger med Grønland, Færøer-ne og EU- og EØS-medlemsstaterne er ændret, så det klart fremgår, at oplys-ningerne kan samkøres i kontroløjemed (lovforslagets § 1, nr. 34). I be-mærkningerne til bestemmelsen er det understreget, at behandlingen kan skeinden for rammerne af persondataloven.Bemærkningerne til lovforslaget er revideret, det fremgår af de specielle be-mærkninger til § 1, nr. 12, om muligheden for undtagelse fra 2-årsreglen, og til§ 1, nr. 32, om indhentning af indskrivningsoplysninger på uddannelsessøgen-de, der (endnu) ikke har søgt SU, tilføjet, at behandlingen kan ske inden forrammerne af persondataloven.Det er tydeliggjort, i bemærkningerne til bestemmelsen om, at ministeren kanfastsætte regler om undtagelse fra 2-årsreglen, at undtagelsen kan omfatte til-fælde, hvor der er supplerende optagelseskrav som f.eks. erhvervserfaring.