Tak.
Jeg synes, det er en sørgelig dag i dag, selv om solen skinner udenfor.
De foregående ordførere, der har været heroppe, har sådan set redegjort fint for, hvad de her to lovforslag indeholder, men jeg synes, vi skal være ærlige, når vi nu er her i Folketingssalen.
De her to lovforslag forringer SU og presser elever og studerende igennem uddannelsessystemet.
De her to lovforslag deler elever og studerende op i dem, der kan, og dem, der ikke kan.
Jeg synes, at i denne debat om de her to lovforslag og om SU generelt er det afgørende, at vi husker, at SU blev til for at sikre, at alle får en mulighed for at gennemføre en uddannelse.
Den skal sørge for, at man bare har en lille smule at leve for, kan betale lidt husleje og få lidt pasta med ketchup til aftensmad, også selv om der ikke er penge at hente hjemme hos mor og far.
Og den skal sikre, at man kan sidde med næsen i bøgerne i hvert fald i hovedparten af dagens vågne timer i stedet for at gå på arbejde.
SU har et eneste formål, og det er ikke at presse elever og studerende hurtigere igennem.
Formålet med SU er at skabe mere lighed i vores uddannelsessystem.
Det er ikke et redskab til at få elever og studerende hurtigere igennem uddannelse.
Når den bliver brugt til det, som jo er udgangspunktet for de lovforslag, vi behandler i dag, ender vi med et uddannelsessystem, der ikke er for alle.
Det er i hvert fald det, vi er bekymrede for i Enhedslisten.
Når man skal beslutte, om man støtter de her to lovforslag, synes jeg, man skal overveje, hvad det er for et uddannelsessystem, man gerne vil have.
Vil man gerne have et system, hvor det er de stærkeste, der overlever, og hvor det er dem, der er vokset op med bugnende checkhæfter og lange bogreoler, der kan gennemføre en uddannelse, eller mener man, som vi gør i Enhedslisten, at det er vigtigt, at uddannelsessystemet er til for alle, også lagerarbejderens og sosu-assistentens børn?
Mener man det sidste, er det altså en meget dårlig idé at forringe SU, som man gør med de her to forslag.
Jeg tror ikke, at det kommer bag på nogen, at Enhedslisten ikke støtter de to lovforslag, vi behandler i dag.
Lovforslagene mener vi heller ikke tager højde for bredden, der er i vores uddannelsessystem.
Vi er jo heldige at have et uddannelsesystem med mange forskellige uddannelser.
Det tager det her lovforslag ikke højde for.
De her to lovforslag er lavet med udgangspunkt i universitetsstuderende og gymnasieelevers situation.
Det synes jeg er meget, meget tydeligt og har også været det i den debat om SU, vi har haft tidligere.
I lovforslaget beskrives det, at hvis der er væsentlige grunde til, at det ikke er muligt at starte på en uddannelse inden for 2 år, kan der laves undtagelser.
Men hvad er en væsentlig grund til ikke at kunne starte på ens uddannelse?
Der er listet en række ting op i lovforslaget.
Det er rigtig fint, men er det ikke også et væsentligt hensyn at tage, om man overhovedet er klar til at starte på en videregående uddannelse, eller om man er klar, men bare ikke er sikker på, hvilken uddannelse man skal vælge?
Det er jo en stor beslutning at vælge videregående uddannelse, fordi det lægger retningen for, hvad man skal lave resten af sit liv.
I Enhedslisten mener vi, at der også skal være plads i vores uddannelsessystem til dem, der ikke vælger at gå den lige vej, og til dem, der er i tvivl.
Det her lovforslag betyder, at dem, der i forvejen har svært ved at finde vej igennem uddannelsessystemet, nu vil få endnu sværere ved det, eftersom 1 år af deres SU vil blive kappet, hvis de starter senere end efter 2 år.
Vi mener ikke, det nytter noget at straffe dem, der vælger forkert eller ender med slet ikke at vælge noget.
Vi skal i stedet for hjælpe dem med at finde vej igennem uddannelsessystemet.
Jeg hørte godt Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis ordførere snakke om vejledning, men jeg savner de lovforslag, som følger de fine intentioner op.
Jeg kan ikke se dem i de her to lovforslag.
En af de grunde, der listes op som væsentlig for at få dispensation, er, at man har et handicap.
Det har vi også diskuteret meget her i salen.
Man kan få dispensation, hvis det er i forværring, man skal i behandling, have hjælpemidler osv.
Men hvad nu, hvis man har et handicap, der gør, at tingene bare er lidt sværere – at det er sværere at stå op om morgenen, sværere at læse, hvis det ikke er i forværring, men så at sige bare er der.
Burde man så ikke få dispensation?
Jeg synes, man bør lytte til Danske Handicaporganisationer, som foreslår, at folk automatisk får dispensation.
Lovforslaget indeholder også et element om, at man mister sin SU, hvis man bliver mere end et ½ år forsinket.
Men igen vil jeg sige, at der er mange årsager til, at man kan blive forsinket.
En af de ting, der er listet op i lovforslaget, som flere ordførere har været inde på, er handicap, som jeg lige har nævnt.
Andre årsager til forsinkelse kan jo være faglige.
Jeg går ud fra, at vi alle herinde er interesserede i at få nogle rigtig kloge hoveder.
I Enhedslisten deler vi faktisk regeringens ambition om at få den dygtigste generation nogen sinde.
Men det forudsætter altså, at der er tid til fordybelse, at der er tid til at gå til eksamen, når man er klar til det, så vi ikke skal se studerende efter studerende, som lider nederlag ved at gå til eksamen og dumpe og derfor ender med ikke at gøre uddannelsen færdig.
Det ville jeg synes var rigtig ærgerligt.
Derfor frygter vi i Enhedslisten, at lovforslaget også vil få den konsekvens, at der vil komme faglige forringelser.
Det samme frygter vi også i lovforslag L 226, som bestemt indeholder positive elementer som ny meritpraksis, bedre merit ved studieophold og mere fleksibilitet.
Det er alle tiltag, der vil gøre det nemmere for de studerende og sikre, at de kommer bedre gennem uddannelsessystemet.
Som følge af de her ting vil forligsparterne nok også nå den ønskede effekt, der er af reformen, nemlig at de studerende kommer hurtigere igennem.
Når vi alligevel ikke støtter forslaget, er det på grund af det øgede krav om at have 30 ECTS-point pr.
halvår, altså automatisk tilmelding til eksamen.
Her gælder det samme, som jeg sagde lige før.
Vi frygter simpelt hen, at der er mange studerende, som vil knække halsen på det og gå op til eksaminer, som de ikke er fagligt rustede til.
Vi synes i stedet for, at vi skulle fokusere på, at alle studerende er fagligt rustede, når de går til eksamen, i stedet for bare at smække nogle krav i hovedet på dem, som gør, at de vil få sværere ved tingene.
En vedtagelse af det her lovforslag vil også betyde, at man nu kun vil kunne få SU til de såkaldte turbokurser på GSK.
Det synes jeg er meget problematisk.
Hvis man skal supplere med flere niveauer i et fag, kan det være rigtig svært at opnå faglig progression i faget.
Det kan altså være rigtig svært at få det faglige udbytte og blive fagligt rustet til at nå det hele, hvis man skal gøre det alt sammen med turbohastighed.
Jeg synes, at vi skal holde fast i, at det er det faglige og den faglige progression, der er det vigtigste i vores uddannelsesystem.
Suppleringskurserne betyder netop, at eleven skal have de rette faglige forudsætninger for at starte på den ønskede videregående uddannelse.
Dernæst kommer spørgsmålet om, om det overhovedet kan lade sig gøre i praksis.
Altså, hvordan skal en elev, der skal supplere kemi, fysik og matematik, som det er krævet på f.eks.
medicin, få det til at gå op, som det også bliver påpeget i høringssvarene?
Hvordan skal det kunne lade sig gøre i praksis?
Så ændrer det her forslag jo også på SU for hjemmeboende.
Den skal harmoniseres.
Nu synes jeg, at vi bitter af erfaring har lært, at når den her regering skal harmonisere noget, er det ikke med udgangspunkt i virkeligheden.
Sagen er jo den, at der er forskel i udgiftsniveau på at gå på en ungdomsuddannelse i forhold til at gå på en videregående uddannelse.
Går man på en videregående uddannelse, skal man selv betale for alle sine studiematerialer.
Det vil sige, at der er flere udgifter, brugerbetalingen er større.
Jeg tror på det bedste i regeringen, og derfor forventer jeg selvfølgelig, at det her lovforslag bliver fulgt op af en lov mod brugerbetaling, så udgiftsniveauet for elever og studerende bliver mindre, når de nu får et mindre levegrundlag.
De får også et mindre levegrundlag som følge af den ændrede regulering, som flere ordførere også har været inde på.
Det vil betyde, at elever og studerende får 300 kr.
mindre om måneden, end de ellers ville have fået.
Det lyder måske ikke af så meget for nogen, men det er mange penge, når man er studerende, som i forvejen ikke har særlig mange penge.
På 1 år er det, hvad der svarer til 1 måneds husleje.
Jeg skal ærlig talt indrømme, at jeg har svært ved at forstå, hvorfor regeringen på den ene side beder elever og studerende om at betale regningen, når riget fattes penge, altså om at finansiere billige sodavand og skattelettelser til erhvervslivet, og på den anden side beder elever og studerende om at betale regningen for den krise, vi står i.
Det har jeg meget, meget svært ved at forstå.
Til sidst vil jeg bare lige komme ind på, at det her er en SU-reform, som i den grad belønner de stærke studerende på bekostning af de studerende, som har det svært i vores uddannelsessystem, de studerende, som har svært ved at finde vej.
Det synes jeg selvsagt også er en mærkelig prioritering.
Når man f.eks.
hæver fribeløbet og bruger kræfterne på det, belønner man de studerende, der har overskud til at have et arbejde ved siden af studierne, man belønner de studerende, der i forvejen har et arbejde, og det synes jeg er en vældig, vældig ærgerlig tendens.
Jeg vil bare understrege, at Enhedslisten ikke støtter de her to forslag.