L 222 - 2012-13 - Bilag 3: Henvendelse af 21/5-13 fra Danske Slagtermestre

Høringssvar – j.nr. NST-4400-00021Danske Slagtermestre takker for høringsskrivelsen vedrørende forslag til lov om ændring af lov ombetalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., og skal hermed fremkomme med voreskommentarer og bemærkninger til det fremsendte lovforslag.Danske Slagtermestre er en brancheorganisation, der organiserer små og mellemstorefødevarevirksomheder inden for kødbranchen. Vi organiserer ca. 100 virksomheder inden forslagteri og produktion af kødprodukter og desuden 300 private detailslagterbutikker. Se eventueltyderligere oplysninger på www.danskeslagtermestre.dk.Indledningsvis vil Danske Slagtermestre gerne kvittere for, at der tages fat om disse afgifter, der istor grad påvirker den danske konkurrenceevne. Vandafledningsbidrag er et væsentligtkonkurrenceparameter for alle virksomheder uanset størrelse.Slagteribranchen er en branche, hvor der bliver brugt meget vand (både i produktionen og tilrengøring) og dermed afledt store mængder af spildevand. Derfor er omkostninger til denne post afstor betydning for virksomhederne. Dette gælder såvel de største slagterier som de små slagtehuse,og det gælder også kødforarbejdende virksomheder og slagterbutikker.En meget stor andel af vandforbruget i disse virksomheder er relateret til hygiejne og er som sådan ividt omfang lovbefaletNødvendigheden i lettelse af spildevandsafgiften er ikke større hos de store end hos de små. Derforer det med meget stor forundring, at vi i lovudkastet må konstatere, at der lægges op til en megetbetydelig afgiftslettelse hos de helt store slagterier og en decideret fordyrelse hos vore medlemmer iden modsatte ende af skalaen. Hos de mellemstore virksomheder vil afgiftslettelsen være megetbeskeden i forhold til ”storskalavirksomhederne”.Dermed vil loven medføre en alvorlig konkurrenceforvridning mellem små og store virksomheder –til de stores fordel.Vores største bekymring vedrørende lovforslaget går således på trappemodellen. Som vi ser det,kommer modellen kun ganske få virksomheder inden for slagteribranchen til gode. Vores skøn er, atalene Danish Crown, Tican samt 2-3 private slagterier får den fulde effekt af trappemodellen

(øverste trin). De resterende virksomheder, der ikke har et forbrug på over 20.000 m3, vil tabekonkurrencekraft til de nævnte virksomheder, da de hver dag er i konkurrence med netop dissevirksomheder specielt på hjemmemarkedet. Dette kan illustreres ved at fordelevandafledningsbidraget pr. slagtedyr, og nedenstående viser forskellen i procent mellem et lilleslagteri/slagtehus og et stort slagteri (ikke Danish Crown), hvor det alene er det store slagteri, dervil kunne opnå fuld fordel af rabatordningen i trappemodellen.NuværendeFremtid u. stig.Fremtid 10% stig.4,25

Eksemplet viser, at vandafledningsbidraget er ca. 2,50 kr. højere pr. slagtedyr på et mindre slagterived indførelse af den foreslåede trappemodel.I lyset af de mange og brede politiske erklæringer om at ville hjælpe især små og mellemstorevirksomheder, må den her foreslåede model simpelt hen være en fejl. Det bemærkes herved, atlovudkastet baseres på en rapport fra ”Spildevandsudvalget”, som bestod af DI, Landbrug &Fødevarer, DANVA, KL, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, EjendomsforeningenDanmark og Parcelhusejernes Landsforening. Der har således ikke været repræsentation i udvalgetaf organisationer, som primært varetager små og mellemstore virksomheders interesser – nærmesttværtimod. Dette kan måske være en del af forklaringen på den klare skævvridning i lovudkastet.Alternativt forslagDanske Slagtermestre har etalternativt forslagtil, hvorledes Miljøministeriet kan sammensætte enmodel, der ikke påvirker en branches indbyrdes konkurrenceforhold, men bringer alle virksomhederlige vilkår. Nemlig efter samme princip som benyttes inden for eksempelvisarbejdsskadeforsikringer. Her gradueres præmien efter hvilken branchekode (Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens branchekoder), virksomheden er omfattet af. På den måde vil loven ikke forvridekonkurrencen mellem store og små konkurrerende virksomheder, således som lovudkastetstrappemodel lægger op til..

Dernæst er vi bekymrede for finansieringen af dette lovforslag. Der gives rabatter på 700 mio. kr. tilde store virksomheder via trappemodellen. I lovforslaget er der ikke klarhed over, hvorledes disse700 mio.kr. skal finansieres. Det foreslås, at finansieringen kommer gennem en effektivisering hosvandforsyningsselskaberne. Men alt andet lige kan denne effektivisering, hvis den kangennemføres, ramme vilkårligt fra forsyningsselskab til forsyningsselskab – og dermed kan dervære steder, hvor der ikke kan effektiviseres – og dermed virksomheder der kan imødese enstigning på grundtaksten i stedet for en effektivisering af deres forsyningsselskab. I det hele tagetsætter Danske Slagtermestre spørgsmålstegn ved muligheden for at kunne effektivisere sig til 700mio. kr. over fem år.Danske Slagtermestre repræsenterer mange virksomheder, der har et spildevandsforbrug på under500 m3, og vi forudser desværre en prisstigning på grundtaksten, såfremt de 700 mio. kr. skalfinansieres gennem spildevandsforsyningsselskaberne. Dette vil ramme de små virksomheder rigtighårdt, og nedenstående viser et eksempel på en slagterbutik i Fredericia. Der henvises tiloplysninger fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, som oplyser over for Danske Slagtermestre,at forbrugerne i Fredericia kommune med stor sandsynlighed kan se frem til en ekstraregning på 40-50 %, når lovforslaget er fuldt implementeret.NuværendeFremtid u. stig.

Det er derfor foruroligende, at lovforslaget ikke stiller konkrete forslag til finansieringen gældendefor alle spildevandsforsyningsselskaberne, da det som beskrevet vil være katastrofalt, hvis de storevirksomheders rabat bliver væltet ned på de små virksomheder.Desuden vil der for mellemgruppen med et forbrug på 500 m3-20.000 m3også være en konsekvens,hvis finansieringen sker i form af øgede grundtakster. Vi kender ikke niveauet overalt i Danmark,men nedenstående eksempel viser, hvorledes en forhøjelse af grundsatsen kan påvirke den rabat, derellers skulle være til mellemgruppen.ForskelNuværendeFremtid u. stig.Fremtid 20% stig.

Figuren viser med al tydelighed, at selv om en virksomhed tilgodeses af trappemodellen, er det ikkeensbetydende med, at det er en økonomisk fordel, hvis vi som i eksemplet antager, atgrundtaksterne stiger med 20 %. Nulpunkt (break-even) ligger på et forbrug på lige omkring 5.000m3årligt..Danske Slagtermestre har været i dialog med Dansk Vand- og Spildevandsforening samt noglespildevandsforsyningsselskaber, og her bekræftes det, at det ikke er på alle områder samt i alleselskaber, at der kan effektiviseres i den størrelsesorden, der er lagt op til i lovudkastet.Såfremt det skulle lykkedes totalt set effektivisere for 700 mio. kr., står spørgsmålet altså tilbage:Hvad så med den kommune, hvor det ikke lykkes at effektivisere – de små virksomheder i denkommune, hvor grundtaksterne øges, kan jo ikke bruge til noget, at der i nabokommunen ermulighed for effektivisering og derved for at fastholde grundtaksten.

Omkostning kr.

Forbrug m3

Forbrug m3

Omkostning kr.