Emne: L222: Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Parcelhusejernes Landsforening fremsender hermed nogle bemærkninger tilL222: Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.Med sit nye lovforslag om ændring af betalingsreglerne for spildevand kommer regeringen efterPL’s vurdering i konflikt med to af de hidtil gældende, grundlæggende principper omspildevandsbetaling - solidaritetsprincippet og princippet om at forureneren betaler. Endviderevurderes forslaget at ville medføre en uheldig social slagside.
Solidaritetsprincippet
Solidaritetsprincippet har været bærende for lovgivningen på området siden den store reform i1987, hvor de mange, vidt forskellige kommunale regler, der ofte havde karakter afrabatordninger, blev afløst af en ny og grundigt gennemarbejdet lov om betalingsregler forspildevand. De nye regler havde bl.a. til formål at tilgodese en solidarisk fordeling af udgifterne oggive incitament til vandbesparelse.Solidaritetsprincippet kommer blandt andet til udtryk ved, at tilslutningsbidraget er ens over helelandet, og ved at spildevandsbidrag for ensartede grupper af tilsluttede eller tilknyttede brugere erde samme, uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset hvilke omkostninger,der er forbundet med den pågældende ejendoms tilslutning til den offentlige kloakforsyning. Derskal også opkræves den samme betaling pr. m3 spildevand uanset udledningens størrelse. VejleKommune havde i 1990 givet slagteriet Tulip en mængderabat på 50 % af spildevandsbidraget,men blev af Tilsynsrådet pålagt at bringe denne rabat til ophør.I forbindelse med det fremsatte lovforslag har man indført et nyt begreb: ”Kostægte”, og man vilarbejde hen imod en mere kostægte fordeling af omkostningerne ved behandlingen af spildevand.Det lyder jo umiddelbart besnærende, men kostægthed er ikke foreneligt med det grundlæggendeParcelhusejernes Landsforening, sekretariatetKirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 VærløseTlf. 70 20 19 77 (9-15), [email protected]
princip om solidaritet – tværtimod. Jo mere ”kostægte” en betalingsmodel er, jo mindre solidarisker den.Spildevandsforsyningerne skal jo økonomisk hvile i sig selv, så hvis en gruppe får lavere takster, mådette nødvendigvis modsvares af højere takster for resten af den pågældende forsynings kunder.I sin nuværende form vil forslaget give betydelige takstnedsættelser til ganske få meget storespildevandskunder på de øvrige kunders bekostning. Et sådant system, hvor ganske fåvirksomheder får tjenesteydelser på særligt gunstige vilkår, kan efter vores vurdering kunbetegnes som statsstøtte – uanset at støtten ikke kommer direkte fra staten, men indirekte fraspildevandsforsyningens øvrige kunder. Det fremgår også direkte af bemærkningerne tillovforslaget, at ”Formålet med lovforslaget er at skabe mere konkurrencedygtige vilkår for storevandforbrugende virksomheder.”Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger, at takstnedsættelsen til de store kunder helt ellerdelvist påregnes dækket af en rationaliseringsgevinst, men det er nok tvivlsomt, om det er muligtat rationalisere i det nødvendige omfang. Og da en rationaliseringsgevinst – uanset størrelsen -normalt vil komme alle den pågældende forsynings kunder til gode, ændrer dette forhold intet vedforslagets usolidariske skævdeling af betalingen til fordel for ganske få storeerhvervsvirksomheder.
Forureneren betaler
Princippet med, at forureneren betaler, er indarbejdet i EU-retten og fremgår bl.a. afVandrammedirektivet, der forpligter medlemsstaterne til inden 2010 at sikre, at alle omkostningeri forbindelse med forsyningspligtydelser bliver dækket – i overensstemmelse med princippet om atforureneren betaler. Denne forpligtelse anser regeringen opfyldt gennem den eksisterende lov ombetalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.Princippet om, at forureneren betaler, kommer bl.a. til udtryk ved lovens ufravigelige regel om, atalle, der benytter forsyningens net, skal betale samme pris pr. m3 vand. Hvis denne regel fraviges– som foreslået i lovforslaget – må det være vanskeligt at konstatere, at EU-rettens princip om, atforureneren betaler, stadig er opfyldt.
Social slagside
Regeringen har i den senere tid gjort en stor indsats for at få kloakeret det ”åbne land”, men erher stødt på problemer af økonomisk art. Mange af de ejendomme, der efter planen skalkloakeres, har ikke en tilstrækkelig god økonomi til at kunne betale de ekstra udgifter, der erforbundet med en kloakering, og ejerne kan i værste fald være tvunget til at gå fra hus og hjem.Miljøministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter har den 23/3 2012 været i åbentsamråd om problematikken, og ministrene har senere udgivet en rapport om hjælpemulighederfor grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land.En omfordeling af spildevandsbetalingen for at yde støtte til ganske få, meget storeerhvervsvirksomheder, og lade de mange små forbrugere betale regningen, vil utvivlsomt forværredenne situation.Hertil kommer, at placeringen af disse meget store virksomheder ikke er fordelt jævnt geografisk,hvilket i praksis vil betyde, at de borgere, der tilfældigvis måtte bo i sådanne områder, vil oplevedette som en skævvridning af omkostninger og dermed som en straf for at bo tæt på sådanneproduktionsvirksomheder.
PL ser ingen som helst årsag til at danske parcelhusejere eller andre forbrugere for den sags skyldskal finansiere omkostningslettelser som Folketinget måtte ønske at give til andre ”kunder”.Naturuligvis skal en sådan beslutning finansieres over finansloven og ikke som så mange andreomkostninger, der pålægges parcelhusejere, være en skjult afgift og en politisk ”nulbon”.Efter PL’s vurdering kan det næppe undgås, såfremt regeringen fastholder sit forslag i nuværendeform, at elementet af statsstøtte samt ændringen i princippet om ”forureneren betaler” vil blivegenstand for en nærmere vurdering i EU-regi. Skulle det mod forventning væres således, atFolketinget vedtager denne omfordeling eller lignende, vil PL om nødvendigt involvere sig i ensådan EU-sag.Med venlig hilsen
