L 222 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forslag til lov om ændring om lov om betalingsregler forspildevandsforsyningsselskaber m.v.(Betalingsstruktur for vandafledningsbidrag, bemyndigelse om opgørelse afsærbidrag for behandling af særligt forurenet spildevand m.v.)Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 30. april 2013 med frist for at afgive høringssvar den 21. maj2013. Den 13. maj 2013 afholdt Naturstyrelsen informationsmøde for interesserede høringsparter.Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen harmodtaget i alt 25 høringssvar, hvoraf 2 oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:KL, DANVA, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Miljøteknologi, FredericiaSpildevand A/S, Gribvand Spildevand A/S, VandCenter Syd, samlet fra Esbjerg Forsyning A/S, RandersSpildevand A/S og Aalborg Forsyning, Kloak A/S, FVD, FSR - danske revisorer, Danske Slagtermestre,Grundfos Biobooster, BL – Danmarks almene boliger, HORESTA, Forbrugerrådet, Advokatrådet,Bryggeriforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Danske Havne, Datatilsynet.Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslag:Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Boligadvokater.Svarene har berørt følgende punkter:a) Lovforslagets formålb) Ændret betalingsstruktur1) Byrdefordeling, kostægthed, markedsvilkår2) Økonomi3) Beregning af bidragets størrelse4) Effektivisering og indfasningc) Øvrige betalingsprincipperd) Særbidrage) Øvrige forholdForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre indholdsmæssige ændringer oglovtekniske justeringer i lovforslaget.

a) Lovforslagets formål(KL, Landbrug & Fødevarer, DANVA, Dansk Miljøteknologi, DI, Gribvand Spildevand A/S, HORESTA,Danske Slagtermestre, Bryggeriforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Danske Havne)Landbrug & Fødevarer bemærker, at der med dette lovforslag er taget et vigtigt skridt mod en mere kostægtebetaling for spildevandet, der vil gøre spildevandsregningen hos danske virksomheder mere rimelig.Landbrug & Fødevarer kan derfor varmt støtte initiativet i vækstpakken og dermed også dette lovforslag.HORESTA er enig i, at der skal være større sammenhæng mellem pris og omkostninger vedspildevandshåndteringen. Danske Slagtermestre kvitterer for, at der tages fat om disse afgifter, der i stor gradpåvirker den danske konkurrenceevne. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation mener umiddelbart,at lovforslagets formål er hensigtsmæssig varetagelse af såvel erhvervets som forbrugernes interesser, underforudsætning om, at der stilles krav om effektivisering. Danske Havne er positivt indstillet over for forslaget.DANVA mener, at trappemodellen giver en mere retfærdig betaling for store vandforbrugende virksomheder.KL har som udgangspunkt ingen kommentarer til selve trappemodellen og dermed den ændrede fordeling afomkostninger mellem virksomheder og private husstande. Bryggeriforeningen kan generelt støttelovudkastet.DI og Gribvand Spildevand A/S bemærker, at store vandforbrugere efter de gældende regler betaler formeget. DI mener, at det i sprogbruget bør fremgå, at omlægningen af spildevandsafgiften, med udgangspunkti spildevandsudvalgets arbejde, ikke handler om lettelser for de store spildevandsudledere, men om at skabeen spildevandsbetalingsmodel, der bedre lever op til forureneren betaler princippet. Gribvand SpildevandA/S bemærker, at lovforslagets formål om, at skabe en mere kostægte afregning af de store forbrugere iforhold til gruppen af mindre forbrugere, anses for at være nået.Dansk Miljøteknologi støtter en mere kostægte betalingsstruktur for vandafledningsbidraget, men menersamtidig, at det skal sikres, at der stilles krav til de store vandforbrugende virksomheder om, at de fremoverfortsat skal lægge vægt på udvikling og anvendelse af vandeffektive teknikker og processer af hensyn til mereeffektiv brug af vandressourcerne. Samtidig vil Dansk Miljøteknologi opfordre til, at den igangværenderevision af vandsektorloven under alle omstændigheder færdiggøres, uden at der træffes beslutninger som vilvære meget hæmmende for udviklingen af innovative og vandeffektive teknikker i Danmark.Naturstyrelsens bemærkningerAf høringsparternes bemærkninger fremgår det tydeligt, at lovforslagets budskab om lettelser til storevandforbrugere samt kostægthed er blevet forstået. Naturstyrelsen har noteret sig, at der således er bredtilslutning til lovforslagets formål. Af Aftale om en vækstplan fra april 2013 fremgår det netop, at regeringen isamarbejde med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har besluttet at søgespildevandsbetalingen lettet for de store vandforbrugende virksomheder.Med hensyn til Dansk Miljøteknologis forslag om at inddrage vandeffektivitet og innovation skalNaturstyrelsen bemærke, at dette ikke er en del af Aftale om en vækstpakke. Som det fremgår nedenfor underpunkt e) arbejdes der sideløbende med dette område.2

b) Ændret betalingsstruktur1) Byrdefordeling, kostægthed, markedsvilkår(DANVA, Fredericia Spildevand A/S, Gribvand Spildevand A/S, VandCenter Syd, Esbjerg Forsyning A/S,Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Landbrug & Fødevarer, KL, Dansk Miljøteknologi,Danske Slagtermestre, BL – Damarks Almene Boliger, Forbrugerrådet, AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation)Fredericia Spildevand A/S, Gribvand Spildevand A/S, VandCenter Syd og Danske Slagermestre gøropmærksom på, at det bliver de små forbrugere i de specifikke forsyninger, der kommer til at yde rabat til destore forbrugere, og lokalt kommer til at betale for rabatterne. AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation mener, at det vil få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser for deres medlemmer,hvis der sker prisstigninger på op til 80 %, som det har været fremme i pressen.VandCenter Syd bemærker, at nok er det opkrævede vandafledningsbidrag ens for almindelige borgere (småvandforbrugere) og virksomheder (storforbrugere), men at virksomhederne kan få refunderet moms ogafgifter, ligesom virksomhederne har mulighed for at trække udgiften til vandafledning fra, før der betalesselskabsskat (25 %) af overskuddet. Borgerne derimod skal betale indkomstskat, før de betaler for vand.VandCenter Syd gør derfor opmærksom på, at når det derfor fremgår af lovforslaget, at de storevandforbrugere betaler en uforholdsmæssig stor andel af den samlede spildevandsregning, så bør det ogsåbemærkes, at den økonomiske belastning pr. m3er betydeligt mindre for erhvervsvirksomhederne end forborgerne.KL og Dansk Miljøteknologi frygter, at der kan opstå en uheldig skævvridning i de kommuner og/ellerforsyningsområder, hvor der findes store vandforbrugende virksomheder og et mindre antal forbrugere, oghvor det fremover vil blive dyrere for den enkelte husstand og erhvervsvirksomheder med et ”normalt”vandforbrug. KL mener derfor, at konsekvenser bør analyseres nærmere. AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation opfordrer til, at lovforslagets økonomiske konsekvenser for borgere angivesudtrykkeligt i bemærkningerne. Forbrugerrådet foreslår, at der sikres en udjævning mellem områderne, såforbrugerbeskyttelsen fortsat er intakt. Gribvand Spildevand A/S foreslår herunder, at byrdefordelingen ihøjere grad gøres mere landsdækkende, da det jo er i alles interesse, at væksten i Danmark øges.DANVA og Forbrugerrådet foreslår, at der bør gives dispensation til, at man kan indfase trappemodellen overen længere tidshorisont end 5 år med henblik på at afbøde virkningerne heraf. DI foreslår, at det bør fremgåaf lovbemærkningerne, at indfasningen af trappemodellen foregår lineært over 5 år.Danske Slagtermestre bemærker, at nødvendigheden i lettelse af spildevandsafgiften ikke er større hos destore end hos de små virksomheder. Foreningen konstaterer derfor med meget stor forundring, at der læggesop til en meget betydelig afgiftslettelse hos de helt store slagterier og en decideret fordyrelse hos deresmedlemmer i den modsatte ende af skalaen. Danske Slagtermester og BL – Danmarks Almene Boliger mener,at loven dermed vil medføre en alvorlig konkurrenceforvridning mellem små og store virksomheder – til destores fordel. Danske Slagtermestre har et alternativt forslag, som ikke påvirker en branches indbyrdeskonkurrenceforhold, hvorefter betalingen gradueres efter branchekode.KL, VandCenter Syd og Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, Kloak A/S,påpeger, at der behov for klare definitioner og beskrivelse af, hvordan forskellige forbrugsgrupper håndteres,bl.a. fordi afgrænsningen af, hvilke virksomheder der skal være omfattet af trappemodellen ikke forekommerklar og vil kunne give anledning til fortolkning. VandCenter Syd mener endvidere, at det er nødvendigt meden meget klar definition, såfremt vandselskabernes omkostninger forbundet med administrationen aftrappemodellen skal holdes på et rimeligt lavt niveau.Landbrug & Fødevarer opfordrer i denne forbindelse til at afsøge mulighederne for at anvende eksisterendevelfungerende IT-systemer, når virksomheder, der opererer på markedsmæssige vilkår, skal afgive3

oplysninger herom i et IT-system. Reglerne bør ligeledes indrettes således, at det ikke kommer virksomhedentil skade, hvis IT-systemet ikke virker efter hensigten.KL og Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, Kloak A/S mener, atdokumentationen for de virksomheder, der søger om at blive omfattet af den degressive takst, bør vedlæggesen underskrevet bekræftelse fra en revisor på, at de faktuelle oplysninger er korrekte, såforsyningsselskaberne ikke skal bruge tid på kontrol heraf i deres sagsbehandling af ansøgningen.Naturstyrelsens bemærkningerFor så vidt angår bemærkningerne om, at indførelsen af en trappemodel vil betyde stigninger for mindrevandforbrugere, kan Naturstyrelsen oplyse, at lovforslagets formål er lettelser for store vandforbrugendevirksomheder ved at gøre betalingen mere kostægte. I bemærkningerne er det dog præciseret, at som følge afde forventede effektiviseringer er virkningen for de mindre vandforbrugere alt andet lige ved fuld indfasningneutraliseret på landsplan. Endvidere bemærkes, at de gældende takster varierer forsyningerne imellem, ogat de mindre vandforbrugere, der vil opleve de største stigninger, ikke nødvendigvis vil have de højeste priserefter indførelsen af den ændrede betalingsstruktur. Det skyldes, at bl.a. sammensætningen af vandforbrugereinden for en forsyning har betydning for priserne. Priserne i forsyninger med en stor andel storevandforbrugere vil med den gældende betalingsstruktur derfor alt andet lige være lavere end i forsyningermed en lille andel store vandforbrugere.Til VandCenter Syds bemærkning om, at vandafledningsbidraget allerede i dag er lavere for virksomhederneend for de almindelige forbrugere, kan Naturstyrelsen oplyse, at nok kan virksomhederne trække momsen fraog betaler udgifterne til spildevand før skat, men at det er den selskabsstruktur, som findes i Danmark, ogden gælder såvel betaling for spildevand som for andre ydelser eller indkøb. Spildevandsudgifterne forvirksomhederne overgår i dag generelt de udgifter som rensningen af deres spildevand påfører forsyningerne,og et af formålene med lovforslaget er at skabe en større kostægthed i betalingen.Naturstyrelsen kan endvidere oplyse, at takster fastsættes lokalt med henblik på, at spildevandsforsyningenhviler i sig selv, dvs. at taksterne efter den til enhver tid gældende takststruktur skal fastsættes, så der opnåsdet ønskede samlede provenu. Takstniveauet vil også efter indførelse af trappemodellen skulle fastsætteslokalt, men der forventes med den udmøntende bekendtgørelse at blive fastsat nærmere regler om forholdetmellem taksterne på de tre trappetrin. Det er ikke formålet med dette lovforslag at ændre ved den lokalebeslutning om, hvordan det enkelte spildevandsforsyningsselskab skal drives.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at trappemodellen indfases over 5 år. Foreningernes forslag om,at der skabes en dispensationsordning eller længere indfasning af reglerne med henblik på at afbødevirkningerne heraf, følges ikke. Dette på baggrund af, at lovforslaget er en del af vækstaftalen. Det er nu,virksomhederne har brug for lettelser, hvorfor indfasningen ligger fast. Den nærmere model for indfasningover de fem år vil blive fastlagt i forbindelse med den udmøntende bekendtgørelse.Lovforslaget har som formål bl.a. at skabe en mere kostægte betalingsstruktur for spildevandsafledning. Somdet fremgår af bemærkningerne, er ca. 80 % af udgifterne til spildevandsbetaling faste, hvorfor den sidstafledte kubikmeter spildevand er billigere end den første. I forlængelse heraf kan Naturstyrelsen bemærke, atstore virksomheder ofte har stordriftsfordele. Lovforslaget har ikke til hensigt at skabe udligning internt i enbranche, hvorfor forslaget fra Danske Slagtermestre ikke følges.For så vidt angår ønsket om klare definitioner og forklaring på begrebet markedsvilkår, kan det oplyses, atdet vil blive endeligt fastlagt i den udmøntende bekendtgørelse.Naturstyrelsen er enig i, at IT-systemer skal være velfungerende. Lovforslaget giver ministeren mulighed forat fastsætte krav om digital afgivelse af oplysninger i bestemte IT-systemer. Det er ikke hensigten, atspildevandsforsyningsselskaberne skal kontrollere rigtigheden af de afgivne oplysninger. Derfor følges KL’sforslag om underskrevet revisorpåtegning ikke.

2) Økonomi(DANVA, KL, VandCenter Syd, DI, Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning,Kloak A/S,)DANVA og KL påpeger, at implementeringen af lovforslaget vil have væsentlige administrative ogøkonomiske konsekvenser for både spildevandsselskaberne og kommunerne. DANVA bemærker, atspildevandsselskaberne har meget forskellige administrative og økonomiske forudsætninger for atimplementere lovforslaget. Ligeledes vil det give anledning til øget administration at afregne kunderne efterdifferentierede takster og få afklaret, hvilke kundegrupper, der kun må afregnes på den højeste takst uansetforbrug, og hvilke kundegrupper der skal afregnes efter differentierede takster i forhold til deres forbrug. KLbemærker, at forslaget medfører en mere kompliceret takststruktur og dermed bl.a. en øget administrativbyrde ved godkendelse af takster.DI og Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, Kloak A/S finder det vigtigt, at derfindes en let og administrerbar metode til at differentiere mellem virksomheder, der opererer påmarkedsvilkår og andre større udledninger, samt at denne skelnen er objektiv entydig, og at det ikke bliver etskøn, det pålægges forsyningerne at forestå.DANVA og VandCenter Syd mener, at vandselskaberne i forhold til prisloftsreguleringen bør holdesskadesløse for de etablerings- og driftsomkostninger, som trappemodellen medfører, eksempelvis ved atomkostninger til etablering af de nødvendige administrative systemer kan dækkes gennem etinvesteringstillæg, mens driftsudgifterne anses som et miljø- og servicemål.Naturstyrelsens bemærkningerNaturstyrelsen kan oplyse, at det er hensigten, at der ved udmøntningen af lovforslaget tages højde for at laveså enkle og administrerbare løsninger som muligt for såvel spildevandsforsyningsselskaber, kommuner somvirksomheder. Det er i denne forbindelse blevet præciseret i bemærkningerne, at lovforslaget medføreradministrative konsekvenser i implementeringsfasen for spildevandsforsyningsselskaberne. Endvidere skaldet understreges, at kommunerne alene skal foretage en legalitetsgodkendelse af taksterne, som de gør i dag.Det er Naturstyrelsens opfattelse, at lovforslaget ikke indebærer særlige administrative konsekvenser for detoffentlige, samt at det ikke indebærer økonomiske konsekvenser for det offentlige.Generelt antages det, at spildevandsforsyningsselskabernes økonomistyringssystemer kan håndtere deløsninger, der arbejdes på. Som nævnt er det ikke hensigten, at spildevandsforsyningsselskaberne skalforetage en kontrol af de afgivne oplysninger.Desuden kan det oplyses, at spildevandsforsyningsselskabernes udgifter til implementering af de nye reglerskal håndteres efter de gældende regler om prisloftsfastsættelse. Med lovforslaget ændres der således ikkeved prisloftsreguleringen.

3) Beregning af bidragets størrelse(DANVA, DI, KL, VandCenter Syd, FVD)DANVA og DI bemærker, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at det vandforbrug, der lægges til grund forafregningen af virksomheder omfattet af bestemmelserne om differentierede takster (trappemodellen), erden del af vandforbruget, virksomheden tilleder til kloak, fx når virksomheder kan fradrage den vand-mængde, der indgår i produkterne eller fordampes i den udledte spildevandsmængde, eller når der afledesvand til kloakken, uden der har været et vandforbrug, for eksempel vand fra en virksomhedsproduktionsprocesser. DI foreslår, at det præciseres, at det er udledningen fra den samledeproduktionsenhed. DANVA foreslår endvidere, at det præciseres, at virksomheder – herundervandforsyninger - der betaler nedsat vandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2 b, ikke skal kunne opnåreduktion efter trappemodellen også.

DANVA mener endvidere, at det skal fremgå tydeligt af lovbemærkningerne eller af bekendtgørelsen, at deter udstykningslovens ejendomsbegreb, der lægges til grund for vurderingen af vandforbruget på en ejendom.DANVA nævner som eksempel på et muligt problem, at efter udstykningsloven kan én samlet fast ejendom inogle tilfælde bestå af flere matrikler, der ligger fysisk adskilte fra hinanden. I forhold til trappemodellen kandet være et problem, at fysisk adskilte områder efter udstykningsloven kan have status som værende enejendom.DANVA, VandCenter Syd og KL mener, at der er usikkerhed om, hvilke forbrugergrupper der er omfattet aflettelserne. DANVA går ud fra, at både offentligt og privat ejede vandforsyninger vil være omfattede aftrappemodellenVandCenter Syd og DANVA bemærker, at det er uklart, hvordan trappemodellen skal administreres i forholdtil erhvervsvirksomheder, som er lejere. VandCenter Syd foreslår, at såfremt erhvervsvirksomheder på lejetgrund skal være omfattet af reglerne, bør der stilles krav om etablering af selvstændige afregningsmålere påvirksomheden (bimålere). FVD henleder opmærksomheden på, at det er vandværkerne, der er ansvarlige foropsætning, drift, registrering og vedligeholdelse af målerne hos den enkelte virksomhed og forbruger.I forbindelse med reglen i § 1 nr. 4 skal FVD understrege behovet for en samordning af disse regler samtanmode om, at dette indgår som opfølgning i lovforslaget og udmøntes i kommende bekendtgørelser.KL påpeger, at det klart skal fremgå, hvorvidt boligselskaber o. lign., som har én central vandmåler, OG somer registreret som virksomhed, er omfattet af reglerne om differentierede takster.KL nævner, at der er behov for klarhed over, hvordan håndtering af blandet byggeri (bolig/erhverv) og afoffentlige ejendomme, herunder om fx offentlig skole, hospital osv. vil blive omfattet af den degressive takstfordi der findes privat skoler, hospitaler osv. KL efterlyser i denne forbindelse en klar definition af begrebetmarkedsvilkår.DANVA bemærker, at betaling for spildevandsafledning efter de gældende regler som udgangspunkt er etforhold mellem ejeren af ejendommen og spildevandsselskabet og foreslår samtidig, at det overvejes, om derer behov for et direkte forhold mellem spildevandsselskab og lejer. I denne forbindelse mener DANVA, at detskal være spildevandsselskabet, der har kompetencen til at beslutte, om selskabet vil indføre individuelafregning med lejere. DANVA nævner endvidere, at ikke er klart, hvordan lejere i fx et butikscenter ellererhvervspark skal behandles.VandCenter Syd foreslår, at det præciseres, at det er de lokale forhold, som er afgørende for omkostningerneved behandling af spildevandet, hvorfor det må anbefales at lade det være op til vandselskaberne (ogkommunerne som skal godkende taksterne) at fastsætte den nærmere afgrænsning af trinnene itrappemodellen.Naturstyrelsens bemærkningerNaturstyrelsen er enig i betragtningerne om, at det vandforbrug, som lægges til grund for afregning afvandafledningsbidrag også fremadrettet skal anvendes. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne og vilogså blive lagt til grund ved udmøntningen af lovforslaget. Desuden er lovteksten justeret, således atmiljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ejendomme, som har nedsatvandafledningsbidrag efter betalingslovens § 2b ikke opnår reduktion efter både § 2 b og eftertrappemodellen, i lighed med den foreslåede bemyndigelse vedrørende det justerede betalingsprincip.Ligeledes er der i lovforslaget indført en bemyndigelse til fastsættelse af regler om, hvordanejendomsbegrebet forstås i forhold til trappemodel samt til fastsættelse af regler om afgrænsning af, hvemder omfattes af trappemodellen, herunder hvordan erhvervslejemål behandles. Dette er blevet nærmereuddybet i bemærkningerne. Naturstyrelsen kan i denne forbindelse oplyse, at det er hensigten, at det vil blivefastsat, at alle virksomheder, der er på markedsvilkår, vil blive omfattet trappemodellen. Dette vil blivenærmere fastlagt i de udmøntende regler, og Naturstyrelsen vil selvfølgelig inddrage interessenterne i denneforbindelse.

4) Effektivisering og indfasning(DI, VandCenter Syd, Dansk Miljøteknologi, KL, DANVA, Danske Slagtermestre)KL, DANVA, VandCenter Syd og Dansk Miljøteknologi bemærker, at effektiviseringskrav bør ske efter engrundig vurdering af effektiviseringsmuligheder og bør inddrages i igangværende evaluering afvandsektorloven. DANVA ser det som helt afgørende, at der ikke pålægges vandselskaberne yderligereeffektiviseringskrav, så længe evalueringen af den eksisterende økonomiske regulering af vandselskabernepågår. Det bør fremgå mere klart, om den effektivisering af vandsektoren på ca. 700 mio. kr. frem til år 2018,som er indeholdt i dette lovforslag, træder i stedet for de effektiviseringskrav, som ellers skulle indregnes i deårlige prislofter. Dansk Miljøteknologi foreslår, at der i denne forbindelse bør sikres et grundlæggendeincitament til at tænke en innovativ og bæredygtig udvikling i vandsektoren.Dansk Miljøteknologi og Danske Slagtermestre finder det ikke godtgjort i lovforslaget, at det vil være muligtat reducere udgifterne for de store vandforbrugende virksomheder med 700 mil. kr. uden at det vil medførestørre udgifter for husholdninger og mindre virksomheder. Danske Slagtermestre sætter spørgsmålstegn vedmuligheden for at kunne effektivisere sig til 700 mio. kr. over fem år og mener derfor, at det vil ramme desmå virksomheder rigtig hårdt.Naturstyrelsens bemærkningerPartierne bag vandsektorforliget har i maj 2013 indgået en rammeaftale om effektiviseringer for 700 mio. kr.På baggrund af Forsyningssekretariatets estimat om at effektiviseringspotentialet i spildevandssektoren er påca. 1 mia. kr., anser partierne bag vækstplanen at det er realistisk at opnå effektiviseringer på 700 mio. kr. iperioden 2014-2018. På den baggrund er partierne bag vandsektorforliget enige om, at gennemføreeffektiviseringer i spildevandsektoren for 700 mio. kr. i perioden 2014 til 2018.Den konkrete model for implementeringen af de øgede effektiviseringer udarbejdes i en proces der inddragerforligskredsen på baggrund af evalueringen af vandsektoren, der gennemføres i 2013. Der tilstræbes at findeen model, som tager hensyn til spildevandsselskabernes behov for nye investeringer og innovation.Forligskredsen træffer beslutning om en konkret model senest 1. marts 2014.

VandCenter Syd foreslår, at en reel omkostningsbestemt takststruktur for afledning af spildevand også måomfatte indførelse af et egentligt regnvandsbidrag, da afledningen af regnvand – og herunder tilpasning tilmere intensiv nedbør – udgør en betydelig driver for vandselskabernes omkostninger.Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at fødevirksomhederne, på trods af en mere kostægte betalingved indførelse af en trappemodel for spildevandsbetalingen, stadig vil komme til at betale en overpris forrensningen af deres spildevand hos et forsyningsselskab. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der arbejdesvidere med at finde en egnet betalingsmodel, som skiller betalingen for spildevand og regnvand ad, somspildevandsudvalget også har analyseret på.DANVA ønsker det justerede betalingsprincip helt afskaffet, da det har en række ulemper.Bryggeriforeningen ønsker, at ejendomme, der har tilladelse efter det justerede betalingsprincip ikke bliverundtaget fra trappemodellen. Foreningen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at en virksomhed, med sammevandforbrug som andre tilsvarende virksomheder, ikke skal have samme adgang til ”mængderabatten”,særligt når den direkte tilslutning netop gør, at den ikke belaster det øvrige kloaknet.FSR mener, at det ud fra et brugersynspunkt ville det være ønskeligt, hvis det i forslaget blev indskrevet ogpræciseret i selve lovteksten, at det justerede betalingsprincip fortsat kan anvendes, og at anvendelsen herafikke længere kræver selskabsmæssig udskillelse af renseanlæggene, men at det er tilstrækkeligt, at der skeren regnskabsmæssig adskillelse.Naturstyrelsens bemærkningerDette lovforslag drejer sig om at indføre en trappemodel for betalingen af vandafledningsbidrag med henblikpå at lette betalingen for store vandforbrugende virksomheder. Hensigten med lovforslaget er ikke en generelrevision af betalingsreglerne for spildevand. Lovforslaget indeholder derfor ikke generelle ændringer af deforskellige bidrag, men alene konsekvensændringer med henblik på at tilpasse reglerne den nyebetalingsstruktur med en trappemodel.Det faste bidrag hæves derfor ikke, ligesom det justerede betalingsprincip ikke ophæves med lovforslaget.For så vidt angår Bryggeriforeningens ønske om, at ejendomme, der er omfattet af det justeredebetalingsprincip, ikke skal kunne undtages trappemodellen, kan det oplyses, at forslaget alene er en hjemmelhertil. Bryggeriforeningens høringssvar vil blive inddraget i forbindelse med stillingtagen til en evt.udmøntning. Dog skal det oplyses, at det er hensigten med forslaget, at ejendomme ikke vil få mulighed for atfå dobbelt nedsættelse i betalingen for vandafledning.Med hensyn til forslaget om at indføre et regnvandsbidrag kan det oplyses, at det ikke ligger inden forrammerne af dette lovforslag.

d) Særbidrag(DI, Fredericia Spildevand A/S, Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, KloakA/S, Landbrug & Fødevarer, KL, Danske Regioner)DI, Landbrug & Fødevarer, KL og Esbjerg Forsyning A/S, Randers Spildevand A/S, Aalborg Forsyning, KloakA/S hilser velkommen, at Naturstyrelsen vil udarbejde nye og klare retningslinjer for, hvordan og hvornårder skal opkræves særbidrag. DI mener, at det er vigtigt at disse retningslinjer inkluderer såvel positive somnegative effekter af industrispildevand i beregningsgrundlaget, samt at det bør overvejes, om et særbidrag eranlægsspecifikt eller forsyningsspecifikt. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der indføres enklagemulighed over takstfastsættelsen ved førstkommende ændring af vandsektorloven, ligesom der generelter behov for større åbenhed og forbrugerindflydelse.Fredericia Spildevand A/S mener, at hvis der indføres rigide krav for individuel dokumentation, kan detmedføre en fordyrelse af administrationen, idet der må indhentes væsentlig konsulenthjælp for at forsøge atdokumentere udgifter individuelt, eller at særbidragsreglerne helt opgives, hvilket vil medføre et ringerevandmiljø. Fredericia Spildevand A/S må derfor stærkt fraråde at der stilles yderligere detaljeringskrav vedr.dokumentation og beregning af særbidrag.8

e) Øvrige forhold(VandCenter Syd, Advokatrådet, DANVA, Landbrug & Fødevarer, DI, KL, Dansk Miljøteknologi, DanskeSlagtermestre, Danske Havne)VandCenter Syd mener, at revisionen af betalingsloven er en oplagt mulighed for at harmoniserebetalingsreglerne for vandforsyning og spildevandsafledning, og at det vil være hensigtsmæssigt at indføje enhjemmel i betalingsloven til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for forholdet mellem borgerne ogspildevandsforsyningen i form af et normalregulativ svarende til situationen på vandforsyningsområdet.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der sker en nærmere dialog om de udmøntende regler.VandCenter Syd ønsker det præciseret, hvem der skal have ansvaret for udvikling af de nødvendige it-systemer til digital indberetning, og at såfremt det er vandselskaberne ansvar, vil det være nødvendigt meden klar beskrivelse af funktionskrav m.v. Såfremt det er staten, skal det sikres, at systemet kan arbejdesammen med vandselskabernes indberetnings og afregningssystemer.Advokatrådet finder, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der med lovforslaget overlades så bredeog upræcise beføjelser til miljøministeren, og foreslår, at bemyndigelsesbestemmelserne nærmere afgrænsesog præciseres i loven.Flere høringsparter udtrykker ønske om vejledende skrivelser om dels tidsplanen for implementeringen afændringerne i betalingsloven, dels indholdet af bekendtgørelsen (og eventuelt ændringsloven). DANVAmener, at dette vil være en meget stor hjælp for vandselskaberne til at komme i mål med implementeringen.Flere høringsparter påpeger, at der er et ikke uvæsentligt tidspres, hvis forsyningerne skal være i stand til atstarte indfasningen af trappemodellen fra 1. januar 2014, bl.a. på baggrund af manglende opdatering i IT-systemer. Naturstyrelsen bedes derfor så hurtigt som muligt udstede de nødvendige bekendtgørelser ogvejledninger, der udfylder rammerne i lovforslaget.VandCenter Syd opfordrer i denne forbindelse til, at der etableres en overgangsordning således, attrappemodellen økonomisk har virkning fra den 1. januar 2014, men at de administrative systemer m.v. ikkenødvendigvis skal være på plads på dette tidspunkt.Dansk Miljøteknologi har svært ved at se sammenhængen mellem den foreslåede reduktion i udgifterne tilvandafledning for de store vandforbrugende virksomheder og sikringen af at de store vandforbrugendevirksomheder fremover fortsat vil lægge vægt på udvikling og anvendelse af vandeffektive teknikker ogprocesser. Dansk Miljøteknologi foreslår, at det af hensyn til mere effektiv brug af vandressourcerne børindgå i udmøntningen af lovforslaget, at der på anden måde stilles krav til de store vandforbrugendevirksomheder om, at de løbende skal sikre, at der anvendes vandeffektive teknikker og processer iproduktionen af hensyn til en mere effektiv brug af vandressourcerne i Danmark.KL og Danske Slagtermestre mener, at lovforslaget betyder, at incitamentet for at gennemførevandbesparelser og udvikle innovative miljøteknologiske løsninger i virksomhederne bliver påvirket i negativretning.9

Det er Danske Havnes klare opfattelse, at lovforslaget ikke ændrer ved eksisterende opkrævningspraksis.Naturstyrelsens bemærkningerSom nævnt ovenfor, er lovforslaget ikke en generel revision af betalingsloven, hvorfor VandCenter Sydsforslag om at harmonisere betalingsreglerne for vandforsyning og spildevandsafledning ikke er medtaget ilovforslaget. Derimod kan Naturstyrelsen oplyse om, at VandCenterSyds forslag vedrørende udvikling af IT-systemer vil blive vurderet ved udmøntningen af reglerne for så vidt angår udvikling af nødvendige IT-systemer.I forhold til Advokatrådets bemærkninger om forslagets bemyndigelser til miljøministeren kanNaturstyrelsen oplyse, at der er gennemført præciseringer i såvel lovteksten som bemærkningerne i forholdtil rækkevidden af de foreslåede bemyndigelser.Naturstyrelsen er opmærksom på, at udmøntningen af reglerne og indførelsen af trappemodellen sker underet vist tidspres for såvel spildevandsforsyningsselskaber som kommuner. Naturstyrelsen vil derfor bidragemed så megen hjælp og vejledning, som det er muligt.For så vidt angår forslagene om at sammenkæde lovforslagets formål om lettelser til vandforbrugendevirksomheder og kostægthed med en mere effektiv brug af vandressourcerne, kan Naturstyrelsen oplyse, atregeringen sideløbende med indførelsen af trappemodellen sætter fokus på større vandeffektivitet og fx øgetgenbrug af vand i industrien. Som led i Vækstplanen for vand, bio og miljøløsninger og Innovationstrategiener der sat midler af til at etablere et offentlig-privat partnerskab omkring større brug af alternative vandkilder(sekundavand). Det kan endvidere oplyses, at der også kommer fokus på bl.a.de barrierer i form af fxregulering, der i nogle brancher er for øget genbrug af vand. Samtidig har Miljøministeriet udmeldt Grønteknologi-midler til udvikling og demonstration af vandeffektive løsninger i industrielle processer.