Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 220:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 22.05.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Tak. Dette lovforslag handler om en forhøjelse af Landsbyggefondens ramme med 4 mia. kr. Det betyder kort og godt, at de almene boliger må blive renoveret for 4 mia. kr. mere i år end planlagt.

Venstre er glad for de ekstra renoveringer i den almene sektor, for der er et stort behov for renoveringer i den almene sektor. Pengene vil på sigt være i Landsbyggefonden, og samtidig kan vi konstatere, at der er plads i samfundsøkonomien til, at disse massive boliginvesteringer kan gennemføres. Det er altså en rigtig fornuftig aftale, som dette lovforslag udmønter.

Jeg må dog alligevel komme ind på en bekymring. Det er vigtigt, at investeringerne fordeles jævnt over hele landet. Fordelingen af midlerne bør i størst muligt omfang afspejle andelen af boliger, som har behov for renovering, fordelt over hele landet. Det vil være svært at opnå en helt lige fordeling fra år til år, men set over en årrække bør midlerne være ligelig fordelt regionalt i Danmark.

En anden diskussion er, om det altid kan betale sig at renovere boligerne. Nogle gange er boligerne af en så ringe standard, at det bliver ualmindelig dyrt at renovere dem til en fornuftig standard. Kan det i disse tilfælde bedre betale sig at rive boligerne ned og bygge dem op igen? Det er en meget relevant problemstilling.

Lad mig sluttelig komme ind på ghettodiskussionen. Her undrer det Venstre, at regeringen mener, at regeringen kan forhandle uden hele forligskredsen. Ghettoforhandlingerne hører til i boligforligskredsen. Det fremgår tydeligt af den oprindelige aftale, at den også indeholder ghettoplanen. Det må i hvert fald siges at være en ny fortolkning af forligsreglerne, at man gør det på denne måde.

Men tilbage til dette lovforslag. Venstre støtter lovforslaget om at hæve Landsbyggefondens investeringsramme.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jan Johansen som ordfører for Socialdemokraterne.

Jeg er faktisk ret glad i dag. En gang imellem når jeg har været hjemme, er jeg blevet spurgt, hvornår økonomien vendte. Netop på grund af krisen er der mange danske håndværkere, der sukker efter at få mere arbejde mellem hænderne. Med vækstplanen sætter vi gang i hjulene, og med boligaftalen skaber vi tusindvis af arbejdspladser til netop håndværkerne. Med forhøjelsen af Landsbyggefondens investeringsramme kommer de 4 mia. kr. ikke bare de almene boliger til gode, vi skaber også vigtige arbejdspladser. Set med mine øjne er det vejen ud af krisen. Derfor er jeg glad for, at vi endnu en gang sætter arbejdspladser øverst på dagsordenen.

Allerede i 2013 vil renoveringsordningen for de almene boligselskaber skabe mere end 250 arbejdspladser, og i årene efter bliver det til op mod 750 nye kollegaer i arbejde. Det er jeg stolt over. Specielt er jeg glad for, at det giver arbejdspladser i hele landet og ikke kun i hovedstaden. Med den store sum penge til boligrenovering skal vi selvfølgelig også huske på den fremtidige generation af håndværkere. Vi skal med andre ord sørge for, at der kommer lærlinge og praktikpladser, når vi bruger skattekroner. BL og Dansk Byggeri har i 2011 indgået en partnerskabsaftale om at skabe praktikpladser og lærepladser ved store byggerier og renoveringsprojekter. Det skal vi selvfølgelig holde dem op på nu, når boligerne igen skal renoveres.

Med de tre boligaftaler på i alt 13,6 mia. kr. løber den samlede ramme op på hele 29 mia. kr. for 2011-2016. Det giver omregnet 84.000 renoverede boliger og ikke mindre end 20.000 arbejdspladser. Det er et resultat, der er til at tage at føle på, og derfor bakker Socialdemokraterne varmt op om forhøjelsen her.

Jeg skal meddele fra De Radikale, at de også tilslutter sig. Tak.

Der er en enkelt bemærkning. Hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Jeg vil spørge, om ordføreren har bemærket, at der i det sidst udkomne nummer af Boligen er en artikel, som handler om, at man i de almene boligselskaber ikke har været særlig opmærksomme på sociale klausuler i forbindelse med byggeri. Er det noget, som ordføreren vil prøve at inddrage i processen frem mod en god lovgivning?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er vigtigt, at der indgås aftaler mellem parterne, og her gælder det selvfølgelig Dansk Byggeri og BL. Jeg synes, at vi skal gøre alt mulig reklame for, at de sociale klausuler også kan være en del af de frivillige aftaler, de laver. Selvfølgelig synes jeg det. Det gør jo, at vi f.eks. får et mere rummeligt arbejdsmarked, og det gør sandelig også, at vi får de praktikpladser og lærepladser, vi skal have.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Jeg vil da lige starte med at sige, at det lød, som om hr. Jan Johansen var positiv. Det var da ikke sådan lige helt det, vi kunne komme igennem med i forhandlingerne.

Men dette lovforslag er en del af vækstpakken og omhandler en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013. Som led i boligaftalen i 2012 blev renoveringsrammen forhøjet med 4,1 mia. kr., og nu bliver den yderligere forhøjet for at sætte gang i flere renoveringer. Dansk Folkeparti erklærer sig tilfredse med den nye brede aftale om en forhøjelse af Landsbyggefondens renoveringsramme, som vil give flere arbejdspladser og vil give en masse nyrenoverede boliger. Vi havde så meget gerne set, at det i aftalen blev sikret, at disse arbejdspladser i udpræget grad kom på danske hænder, eventuelt i form af sociale klausuler. Det var der desværre ikke flertal for på daværende tidspunkt, men jeg kan da høre her, at der er opbakning både fra Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Dansk Folkeparti glæder sig til gengæld over, at Dansk Folkeparti fik sikret, at udviklingen af praktikpladser i forbindelse med renoveringen løbende skal følges, og at der også er iværksat en undersøgelse af dette. På den måde kan vi følge med i, hvordan de frivillige samarbejdsaftaler fungerer. Samtidig har vi mulighed for senere at øge indsatsen på området, såfremt det viser sig, at renoveringsarbejdet ikke kaster nok praktikpladser af sig til vores unge mennesker.

Høringssvarene er også rigtig positive, og jeg lægger særlig vægt på et af dem, nemlig det, der kommer fra Ældremobiliseringen, og det er det, der handler om foranstaltninger for mennesker med handicap i forhold til delrammen på 2 mia. kr. Her svarer ministeren, at rammen for tilgængelighed er forhøjet, og at der givet tilsagn om knap 2,5 mia. kr. til handicapforanstaltninger. Det kan da kun glæde en handicapordfører, at rammen er øget. Men dertil vil jeg også sige, at vi hele tiden skal følge, om der er brug for at iværksætte yderligere tiltag i forhold til handicapforanstaltninger og i forhold til tilgængelighed for mennesker med handicap.

Dansk Folkeparti bakker selvfølgelig op om den aftale, vi har indgået, og vi siger tak for samarbejdet. Vi nåede et stykke ad vejen, og næste gang når vi måske hele vejen. Men samtidig må jeg også lige, men jeg står på talerstolen, sige i forhold til det, fru Louise Schack Elholm sagde om ghettoforhandlingerne, at vi jo ikke i Dansk Folkeparti har fået nogen indbydelse til yderligere forhandlinger. Jeg vil da bakke fru Louise Schack Elholm op og sige, at der er et forlig på området. Det mener vi da i hvert fald i Dansk Folkeparti, og derfor undrer det os ret meget. Desuden vil jeg også bakke fru Louise Schack Elholm op i det, hun siger om, at vi selvfølgelig skal holde øje med, hvordan de her midler bliver fordelt, så flere regioner får glæde af midlerne i Landsbyggefonden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

SF støtter det her lovforslag meget varmt. Arbejdsløsheden er nu 156.000, og det svarer til, at mere end to gange hele Esbjergs befolkning – fra det yngste spædbarn til den ældste indbygger – er arbejdsløs . Det er utrolig mange mennesker, og det er dybt alvorligt.

Det er også meget hårdt at være arbejdsløs. Der er en række undersøgelser, der viser, at arbejdsløse er meget stressede. Det er der sikkert mange mennesker, der vil blive forbavset over, for man tror umiddelbart, at det nok især er folk, der arbejder mange timer og meget intenst, som er stressede. Men der er altså flere undersøgelser, der viser, at arbejdsløse hører til blandt de allermest stressede.

Hvorfor det? Jo, det skyldes jo simpelt hen, at man er usikker på sin fremtid: Ender det med, at jeg bliver ved med at være arbejdsløs, eller ender det med, at jeg får et job? Det er et meget hårdt pres at leve under; det er meget vigtigt, at det også indgår i den offentlige debat. Jeg kan give et meget konkret eksempel på det:

Jeg kender en, der arbejdede som chauffør. Han var arbejdsløs et år, og så lykkedes det ham at få et nyt job. Han fortalte mig, at der var mange af dem, som han mødte, som tænkte, at han holdt bare noget ferie, mens han så gik arbejdsløs. Men han var så netop i den situation, at det for ham var yderst stressende, fordi hele hans fremtid stod på spil. Og han fortalte mig meget illustrativt, at det eneste tidspunkt, hvor han oplevede det som ferie, var de sidste 14 dage, for da vidste han, at han skulle tiltræde et nyt arbejde.

Sådan er det, og derfor er det en af grundene til, at det for SF er meget vigtigt, at vi gør en kæmpe indsats for at skaffe job. Men det er klart, at det også er vigtigt, at vi benytter krisen til at få udført noget arbejde, som vi under alle omstændigheder har gavn af. Og begge de formål kan opnås gennem det her lovforslag, der som nævnt giver mulighed for, at Landsbyggefonden kan give penge til renoveringer af almene boliger for yderligere 4 mia. kr.

Så vi skaffer altså både job til arbejdsløse bygningshåndværkere, og vi skaffer forbedrede boliger. Jeg kan kun karakterisere det med et ord, og det er ordet strålende.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Dohn fra Enhedslisten som ordfører.

Tak. Denne fremrykning er en del af »Vækstplan DK«, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten ikke bakker op om »Vækstplan DK«. Nogle gange kan man i et navn tillægge noget nogle egenskaber, som det ikke lever op til, og ligesom der ikke er russere i russisk salat, er der altså heller ikke vækst i vækstplanen. Det er i hvert fald så lidt, at man må sige, det er temmelig oversolgt. Nu hørte vi i nat, hvordan man fablede om 150.000 nye arbejdspladser, men det er altså en steg i himlen, der er tale om der.

Fremrykningen af renoveringen af de almene boliger kan vi støtte, ligesom vi har støttet de tidligere fremrykninger. Det er beskæftigelsesmæssigt helt rigtigt, det er grønne arbejdspladser, det er arbejdspladser i den private sektor, og det er med til at nedsætte vores energiforbrug og give bedre boliger. Det er dog sådan, at der altid er et men, et aber dabei, og det er i den her sammenhæng jo, at antallet af betalelige boliger formindskes. Vi kunne læse i Boligen, at man i København ikke længere kan levere det lovede antal billige boliger på under 3.000 kr., så det her er selvfølgelig også med til presse den situation. Men da der i regeringsgrundlaget står, at regeringen har sat sig for at skaffe flere billige boliger, er det jo den vej, man skal gå, altså at regeringen på det punkt skal stile mod at indfri løfterne i sit regeringsgrundlag.

Spørgsmålet om sociale klausuler er også meget vigtigt for os, og måske vil ministeren i sin replik lige fastslå, at det med denne fremrykning er sikret, at der indgår sociale klausuler i det. Der har været en artikel i Boligen, som kunne skabe noget tvivl om, om det er behæftede med sociale klausuler. Der skal være ordnede forhold, når vi laver det her.

En anden problemstilling er, at i forhold til mange af de ting, der går i svang på boligområdet, f.eks. boligjobordningen, så må man sige, at det her trækker i den rigtige retning, mens boligjobordningen helt klart trækker i den forkerte retning. Det er en ordning, som tilgodeser ejerne af boliger i alle former – også sommerhuse og endda visse sommerhuse i udlandet. Ja, den sociale profil er da til at se i boligjobordningen. Lejerne fik stort set intet ud af den tidligere boligjobordning: 103.000 ejere fik støtte, 3.000 lejere fik støtte, og nu ser det altså ud til, at man vil videreføre en ordning, hvor lejerne bliver stillet ringere. Det er lige sådan med hensyn til ghettoplanen. Der er der helt afgjort ting, som Enhedslisten slet ikke mener trækker den rigtige vej. Derfor er det her forslag et lille lyspunkt i boligpolitikken.

Vi vil opfordre regeringen til at læse sit eget regeringsgrundlag igennem, for der står altså nogle rigtig fornuftige ting med hensyn til de almene boliger. Der står f.eks., at alle kommuner skal bidrage til at løse boligsociale opgaver. Den ligger lige til højrebenet, og det vil jo være en demokratisering af boligpolitikken her i landet, så jeg vil opfordre ministeren til at trække i arbejdstøjet og komme i gang med at iværksætte forhandlinger med de kommuner, det drejer sig om. Det er nok nogle kommuner, som ligger lidt nord for København – nogle af dem i hvert fald.

Der er også i regeringsgrundlaget lovet en garanti for energibesparelserne i den offentlige sektor. Jamen lad os da se at komme igang. En model for det ville være med til at trække huslejeniveauet ned i den offentlige sektor, og det er jo noget af det, der er brug for, når de billige boliger forsvinder. Lige såvel er der et løfte om, at man skal se på finansieringen og huslejefastsættelsen i den almene boligsektor, og det kan man da heller ikke komme for tidligt i gang med. Det er jo meningsløst, hvis der er lejere, der betaler for høje huslejer i den sektor, for det er ikke overklassen, der bor alment. Det er vist ret så velkendt.

Med de ord vil jeg sige, at vi støtter forslaget, men vi vil gerne have en forsikring om, at de sociale klausuler er sikret heri. Og så må man sige, at det er en gratis omgang for ministeren. Det er lejerne, der betaler gennem deres bidrag til Landsbyggefonden. Så vi skal passe på, at vi ikke tror, det er den store statskasse, der er ude at dele penge ud, for det er det ikke.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, som ordfører.

Lovforslaget øger Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 mia. kr. Vi har det i Liberal Alliance sådan, at når boligselskaberne gerne vil have nogle af pengene fra Landsbyggefonden, så deltager vi gerne i at give dem pengene. Vi betragter Landsbyggefondens penge som boligselskabernes penge; det er jo en fond, som kommer ud af, at boligselskaberne har afdraget deres lån, og nu tager man så lejernes husleje og putter den ind i Landsbyggefonden, nu, hvor den ikke længere skal bruges til at afdrage lån og betale renter med. Så vi deltager gerne i det her. Men man kan jo på længere sigt diskutere, om den her umyndiggørelse af boligselskaberne overhovedet er nødvendig, og hvad den skal gøre godt for.

Hvorfor ikke bare overdrage Landsbyggefonden til boligselskaberne eller faktisk gøre det sådan, at boligselskaberne ikke behøver at indbetale til Landsbyggefonden af det overskud, som kommer ud af deres huslejer? Det synes vi ville være det rigtige at gøre. Det er en del af vores boligpolitik, at boligselskaberne skal have lov til at beholde deres huslejer i stedet for at sende dem videre til Landsbyggefonden. Til gengæld bør man jo så fratage boligselskaberne den offentlige støtte; den andrager gennemsnitligt ca. 4 mia. kr. om året, og dertil kommer et par skattefritagelser.

Men det synes jeg er et rimeligt bytte: Boligselskaberne får Landsbyggefondens penge, som jo egentlig er deres egne penge, så de ikke længere skal spørge Folketinget om lov for at få pengene, og til gengæld ophører så den offentlige støtte til boligselskaberne. Det må være den langsigtede boligpolitik i Danmark, at vi får normaliseret boligselskaberne, så de ikke udgør sådan en særegen enklave i boligmarkedet, men opererer på samme vilkår som alle andre.

Så vi støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Vil ordføreren, når der tales om subsidier til den almene boligsektor – der nævnes et beløb på 4 mia. kr. – så oplyse: Hvor meget udgør rentefradragsværdien for ejerboligsektoren?

Ordføreren.

Det tal har jeg ikke på stående fod. Men oven i de 4 mia. kr. kommer jo det, at boligselskaberne ikke betaler ejendomsværdiskat og de ikke betaler skat af det overskud, de får ind via huslejen, i forhold til deres udgifter. Så det kan vel sådan cirka opveje hinanden, ville jeg gætte på.

Hr. Lars Dohn.

Det er jo sådan, at ejerboligsektoren er markant større, og at tilskuddene pr. bolig er langt højere, så der er for mig at se ingen tvivl om, hvem det er, der modtager de største tilskud. Hvad mener ordføreren om, at lejerne i den almene boligsektor f.eks. betaler ekstra for de krav om tilgængelighed, som man stiller til boligerne, altså krav om elevatorer, speciel tilgængelighed, netop fordi samfundet stiller krav om, at den del af boligerne kan benyttes som almene, f.eks. af handicappede borgere? Hvad mener ordføreren om, at lejerne i den almene boligsektor betaler for boligsociale opgaver, der løses i området? Ville ordføreren finde det rimeligt, at man i et parcelhuskvarter skulle betale for f.eks. opgaver i tilknytning til noget boligsocialt i området som en lovmæssig pligt?

Ordføreren.

Jamen altså, vores politik er, at de almennyttige boligselskaber skal betales for de boligsociale ydelser, de stiller til rådighed for kommunerne. Så i stedet for, at kommunerne har en anvisningsret til 25 pct. af boligmassen i den almennyttige boligsektor, skal kommunerne betale det, det koster, hos dem, der tilbyder at løse de boligsociale problemer; det kan være almennyttige boligselskaber, eller det kan være private udlejere. Vi synes, det er fint, hvis de boligsociale problemer bliver spredt lidt mere ud og de ikke alle sammen bliver placeret i den almennyttige boligsektor. Så derfor er vores forslag, at man i stedet for at give støtte til almennyttige boliger så betaler udbydere af lejemål for at tage sig af konkrete boligsociale problemer.

Tak til ordføreren. Så er det Benedikte Kiær som ordfører for De Konservative.

Tak for ordet. Ja, det er et dejligt forslag, vi står med her i dag, for det betyder jo, at der er endnu flere almene boliger, som kan komme i gang med at blive renoveret. Det er jo et rigtig godt tidspunkt, både fordi der er behov for det – der er almene boligområder, der har meldt ind til Landsbyggefonden, at de har behov, og de er sådan set godkendt til at være støtteberettigede – og fordi der også er rigtig gode muligheder i øjeblikket for at kunne få foretaget rigtig meget renovering for pengene. Så derfor er det jo et rigtig godt forslag, vi står med i dag, hvor vi sørger for, at der er flere boliger, der bliver renoveret og gjort mere moderne, og samtidig med det kan vi også se en masse arbejdspladser blive skabt rundtom i landet.

Derudover er det her med klausuler, sociale klausuler osv., blevet fremhævet gang på gang. Der er det jo dejligt, at vi kan se, at både den almene boligsektor og Dansk Byggeri faktisk sammen har indgået en rigtig glimrende aftale. Jeg var sådan set selv til stede, da de skrev under på den her aftale, og det er noget, som man går meget op i fra begge parters side, nemlig at det her virkelig er noget, der skal føres ud i livet. Og bare det, at det også bliver nævnt og beskrevet i bladet Boligen, fortæller jo netop, hvor meget man har fokus på det her område, og hvor vigtigt man synes det er, at alle kender til de muligheder, der er i den her aftale, og hvor vigtigt det er, at den her aftale også bliver realiseret.

Så blev der nævnt noget fra den tidligere ordførers side om Landsbyggefonden og det, at vi står her og fordeler midler, og jeg ved ikke hvad, men jeg kan glæde den tidligere ordfører med, at der sker en ændret fordeling af de midler, man betaler ind, så det nu ikke bare er Landsbyggefonden, man betaler til, men man betaler også til egne muligheder for at kunne renovere på sigt via dispositionsfondene. Så der er også mulighed for, at man kan beholde pengene lokalt til de boligområder, hvor der er behov for renoveringer på et eller andet tidspunkt. Men selve ideen om, at man samlet set også hjælper hinanden, hvor man ikke kan løfte det selv, er sådan set det, der er ånden i den almene boligsektor. Derfor er jeg ikke parat til at sige farvel til Landsbyggefonden.

Men som sagt er jeg meget positiv over for det her lovforslag. Vi er enige, og vi kan støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Først vil jeg glæde mig over den meget brede tilslutning. Det er jo meget sjældent, at vi kan se, at samtlige partier i Folketinget støtter op om et lovforslag, og det vil jeg have lov til at glæde mig over i dag. Så kunne jeg høre, at en af ordførerne, hr. Lars Dohn, sagde, at vi skulle trække i arbejdstøjet. Når nu jeg lige har hørt hr. Lars Dohns partifælle, hr. Per Clausen, stå og rose et lovforslag, der var før, og hvor vi jo også har bidraget i forhold til solcelleproblematikken, så må jeg sige, at i dag er en god dag for den almene sektor. Det viser også, at denne regering har arbejdstøjet på. Min kollega, klima- og energiministeren, og jeg har virkelig knoklet med begge dele. Så jeg kan berolige hr. Lars Dohn med, at vi har arbejdstøjet på, og så vil jeg rose hr. Lars Dohn for at have sat sig så godt ind i regeringsgrundlaget. Jeg glæder mig til de videre diskussioner.

Så vil jeg sige, at jeg også tager det som et tegn på, at der er enighed om regeringens overordnede hensigt med forslaget, nemlig at det på en og samme gang skal sikre de holdbare finanser uden offentlige udgiftsstigninger og understøtte jobskabelsen så meget, som vi kan. Jeg hørte hr. Eigil Andersen fra SF virkelig lægge vægt på det med jobbene, men også på renoveringen af den almene sektor, og det er jo fuldstændig korrekt, at vi også her holder hånden under beskæftigelsen. Jeg tror, at det var hr. Jan Johansen, der nævnte tallene. Det er jo ca. 3.700 årsværk, der nu kommer i spil, deraf allerede 250 i år, og det er en rigtig god ting i det.

En forøgelse af Landsbyggefondens renoveringsramme vil stimulere beskæftigelsen særlig på bygge- og anlægsområdet, uden at det belaster de offentlige udgifter. Bare med den her fremrykning er det altså 1.100 boliger, vi forventer får gavn af forhøjelsen, og som jeg nævnte, giver det 3.700 arbejdspladser, så i virkeligheden er der jo tre gode ting på en gang. Jeg ser egentlig frem til et hurtigt udvalgsarbejde, så Landsbyggefonden til gavn for beskæftigelsen og servicen i den almene sektor og kvaliteten kan komme i gang med at dele ud af midlerne.

Så har jeg et par enkelte kommentarer til ordførerne. Der vil jeg godt nævne, at hr. Lars Dohn rejste spørgsmålet om sociale klausuler. Det er sådan, at der i tilskudsvilkåret for Landsbyggefonden faktisk bliver nævnt, at arbejdet skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår, altså det, der står i ILO-konventionen nr. 94, nemlig at det skal ske efter de lokale overenskomster. Så det, Boligen beskriver, så vidt det er blevet mig oplyst, er i virkeligheden, når det enkelte boligselskab udbyder nye byggeopgaver, som ikke er finansieret af Landsbyggefonden. Som jeg forstod det på artiklen, vil man også gerne her i dialog med de enkelte boligselskaber om det og sikre, at det foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er jeg blevet oplyst om, og jeg oplyser gerne nærmere om det vilkår, hvis det er.

Så vil jeg godt i lighed med fru Karina Adsbøl fra DF glæde mig over, at når vi renoverer, er der et meget, meget stor fokus på, at der skal være adgang for handicappede, og det store fokus ses også af de mange midler, der bliver bygget om for, når man renoverer. For der er en del af de her boliger fra 1960'erne og 1970'erne, der virkelig ikke er særlig handicapvenlige.

Til bemærkningen fra hr. Ole Birk Olesen om, at man skal være selvfinansierende, vil jeg sige, at det i virkeligheden er det, der er sigtet med den måde, man har opbygget fonddannelserne på. Det, vi gør nu, er i virkeligheden, at vi tager af fremtidens indtægter og renoverer nutidens boliger med dem, så de bliver mere konkurrencedygtige. Lige i øjeblikket er der jo ikke en bøjet femøre i Landsbyggefonden, men fra 2027 kommer der faktisk rigtig, rigtig mange penge ud fra lån, der bliver udamortiseret. For de huse, der er bygget efter 2000, er det faktisk sådan, at lånene er udamortiseret i 2030 og 2040. Der er det sådan, at der går en tredjedel af pengene ind i ny byggerifond.

I dag er det jo sådan, at det er staten, der sammen med kommunerne giver en del af tilskuddet, når man opfører boligerne, nemlig op til de 10 pct., som vi har fastsat i aftalerne for finansloven. Så der skal man selv være med til at finansiere det. Det er en del af det. En anden del ryger i Landsbyggefonden til renovering, og en tredjedel ryger så i den lokale dispositionsfond til udbedringer og fornyelse. Så i virkeligheden er systemet med en selvfinansiering opfundet, dog via en fondsdannelse, som vi regulerer her i boligforligskredsen og i Folketinget.

Så jeg vil glæde mig over opbakningen og også takke for det konstruktive og gode samarbejde, vi har haft i boligforligskredsen. Jeg synes faktisk, at vi her selvfølgelig med de spørgsmål, der er stillet, har kunnet komme igennem det.

Så var der et enkelt spørgsmål, som fru Louise Schack Elholm nævnte, nemlig det med den regionale fordeling. Det har vi meget fokus på, og vi kigger også på det. Men når vi kigger på tallene, som vi også har sendt over – og jeg har dem også med i dag, men jeg vil ikke remse dem op her fra talerstolen – vil jeg faktisk sige, at der jo tilstræbes en rimelig regional fordeling, for det er også vigtigt, at man får nogenlunde efter, hvor mange almene boliger man har. Men jeg vil dog sige, at nogle steder kan man have renoveret meget og andre steder knap så meget. Så der vil være en lille skævhed, men på længere sigt synes jeg faktisk at tallene er pænt fordelt. Jeg er enig i, at vi skal have et stærkt fokus på det, for det er vigtigt, at vi har alle egne af landet med her.

Tak. Der er foreløbig en enkelt kollega, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på det med de sociale klausuler, for så vidt jeg forstod det, så lå der ikke nogen. I forhold til det notat, vi har fået, hvor jeg har spurgt ind til det, svarer ministeren: Der foreligger ikke oplysninger om fordelingen af beskæftigede i forbindelse med renovering af almene boliger i forhold til danske eller udenlandske statsborgere. I forhold til hvor mange arbejdspladser det her også giver, skal jeg bare sikre mig et tilsagn fra ministeren om, at der ligesom bliver et kvalitetstjek af, hvor mange arbejdspladser det reelt har givet, når arbejdet er færdigt.

Når nu jeg har ministeren på talerstolen, så vil jeg egentlig godt høre, om han kan give Dansk Folkeparti et klokkeklart svar på, om Dansk Folkeparti er smidt ud af de andre forhandlinger, der kører i øjeblikket, om ghettoproblemet. Det har jeg haft svært ved at få et klart svar fra ministeren på, så det kan han jo passende give fra talerstolen nu.

Ministeren.

Vi har jo i de forhandlinger, vi har haft med hinanden, diskuteret det med de sociale klausuler, og det er der meget forskel på hvordan man vurderer. Men det her er jo ikke vores penge, det er nogle penge, som Landsbyggefonden giver, og vi regulerer så, hvor meget man kan tage af nogle penge, der så sige ikke er der, men bliver en fremtidig indkomst.

Når det er sagt, så ved jeg, at det er et tilskudsvilkår fra Landsbyggefonden, at det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår, men det er jo ikke det samme, som at alle job bliver besat af danske lønmodtagere. Det er det samme, som at der i hvert fald ikke bliver en ublu konkurrence imellem de forskellige arbejdspladser. Det synes jeg er et rimeligt vilkår. Det kan man se forskelligt på, men det er altså et tilskudsvilkår i forhold til de projekter, som Landsbyggefonden finansierer.

Så har vi diskuteret lærlinge. Med lærlinge er det sådan, at det kan vi ikke stille som en generel betingelse – det har vi også været inde over – men vi har aftalt at følge det tæt, og jeg følger også op på det sammen med Boligselskabernes Landsforening. Jeg ved, at de i en aftale med Dansk Byggeri vil følge op på den aftale, som fru Benedikte Kiær, den tidligere boligminister, jo faktisk også lavede tilbage i 2010, tror jeg det var, eller måske var det i 2011, at fru Benedikte Kiær lavede den aftale. Det er der meget fokus på, så der skal vi i fællesskab holde snor i det. Jeg tror ikke, jeg har mere at sige lige nu.

Fru Karina Adsbøl, anden korte bemærkning. Værsgo.

Næste gang, ministeren tager ordet, må han gerne svare på det om ghettoforhandlingerne, som jeg spurgte om, for det glemte ministeren.

I forhold til sociale klausuler siger ministeren, at det bliver på danske løn- og arbejdsvilkår. Men hvis vi nu forestiller os, at vi har en håndværker, som har været inden for sit fag i rigtig lang tid, så har han jo også en anciennitet. Hvis vi så forestiller os, at der er en polak, som måske kommer fra Polen, så har han måske ikke den anciennitet. I forhold til det kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren: Hvem tror ministeren så, der bliver ansat? Tit og ofte handler det vel også om, hvor meget løn man skal betale til dem, man ansætter. Og med hensyn til håndværkeren, som har en god anciennitet med, og så en, som kommer og måske vil gå for mindstelønnen, er der jo også større risiko for, at den, der går for mindstelønnen, får arbejdet.

Ministeren.

Lad mig sige, at der er rigtig mange polakker, der kommer fra Polen, det er jeg enig med fru Karina Adsbøl i. Hun sagde jo, at hun forestillede sig en polsk håndværker fra Polen.

Når det er sagt, så handler det jo om danske løn- og arbejdsvilkår. Jeg har sådan set rigtig mange tidligere kollegaer fra min tid som smedesvend på Fyn, som i dag er fyret, på grund af at Lindø-værftet lukkede, og som nu arbejder i Norge. Jeg synes, det er godt, at der er den frie bevægelighed i arbejdskraften. Det, der er helt afgørende, er, at man ikke konkurrerer på dårlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor er jeg glad for, at Boligselskabernes Landsforening i forbindelse med de midler, de har i Landsbyggefonden, og dem, de her giver som støtte, siger, at det bliver på danske løn- og arbejdsvilkår. Tættere kan vi vist ikke komme det. Som vi også har sagt, har vi ikke opgørelserne i forhandlingerne for, hvor mange der kommer fra det ene eller det andet sted, men det, der er rigtig, rigtig vigtigt her, er, at det foregår på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, at man ikke konkurrerer på det.

Tak. Der er yderligere to kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og den første er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten. Værsgo.

I den artikel, som er nævnt her et par gange i dag, i BL's blad Boligen nævnes det, at der er et ringe kendskab til det her, altså ud af 30 konkrete projekter er man i 11 af dem ikke opmærksom på, at man skal stille sociale klausuler i forbindelse med arbejdet i den almene boligsektor. Og det vil jeg gerne spørge boligministeren om. Det kunne være jeg skulle have spurgt beskæftigelsesministeren, men nu spørger jeg boligministeren: Er det tilfredsstillende, at når vi sætter arbejde i gang, som i en eller anden udstrækning er understøttet af det danske samfund, kan det vel ikke være meningen, at det bliver arbejde til polakker? Det er jo det, man har rejst tvivl om i forbindelse med vækstplanen, for nu bliver der mere arbejde til flere polakker.

Så derfor vil jeg spørge boligministeren, om regeringen eller boligministeren vil sikre, at der her i Danmark ikke er et boligselskab, som ikke er klar over, at man skal stille sociale klausuler i forbindelse med byggeri i den almene sektor.

Ministeren.

Nu tror jeg, det er rigtig vigtigt at holde sig for øje, at hr. Lars Dohn blander tingene lidt sammen og siger, at nu er det sat i gang i det danske samfund. Det er jo, som hr. Lars Dohn sagde i sin ordførertale, lejernes penge, og det er de penge, de har stående i Landsbyggefonden. Men når det er sagt, så ved jeg – det er også det, jeg har spurgt BL om: Hvad er det her for noget? – at det er et udbudsvilkår fra Landsbyggefondens side, og det har man besluttet helt demokratisk, at det, som udbydes via Landsbyggefonden, skal være på danske løn- og arbejdsvilkår. Så mig bekendt er det det, der sker.

Så er der steder, hvor man bygger uden at have kendskab til det – man behøver jo ikke at renovere et boligselskab med Landsbyggefondens midler, og det her er renoveringer, vi taler om – og det kendskab er jeg enig med hr. Lars Dohn i vi skal have udbredt. Jeg har også haft en dialog med BL's ledelse, både formand og direktion, om, at det selvfølgelig er en vigtig ting, men det er ikke noget, jeg kan og skal beslutte, at der sendes et brev ud til samtlige boligselskaber. Men jeg synes under alle omstændigheder det er rigtig godt, også fordi man som boligselskab kun kan være interesseret i, at der kommer skattepenge ind, når det bliver udført på danske løn- og arbejdsvilkår.

Det er en opgave, som jeg synes Boligselskabernes Landsforening skal løse. Jeg er helt enig med hr. Lars Dohn, og jeg skal gerne spørge ind til det igen, så vi kan sikre, at man kender reglerne udeomkring.

Tak. Jeg har ikke noteret hr. Lars Dohn for adgang til den anden korte bemærkning, så det går jeg ud fra at vi ikke skal have. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste er fru Louise Schack Elholm fra Venstre, værsgo.

Tak. Man må sige, at boligaftalen, som foreligger her, er en forlængelse af vores boligforlig, et rigtig godt forlig, vi lavede tilbage i 2010, og som Socialdemokraterne heldigvis har tilsluttet sig, efter at de er kommet i regering. For det var en rigtig god aftale, vi lavede, og derfor kan der også kun være bred opbakning til, at vi bruger de her 4 mia. kr. ekstra på renovering af den almene sektor.

Men det er jo en fortsættelse, kan man sige, af det forlig, vi har fra 2010, og det forlig indeholder jo flere punkter. Det indeholder også hele ghettoplanen og ghettolisten med en række områder, som er på ghettolisten. Der er blevet sat en masse penge af også til målretning af initiativerne der, og der vil jeg egentlig høre, om ministeren – for det er jo inden for det samme forligsområde, inden for den samme aftale, det her er jo en forlængelse af aftalen – kan oplyse mig om, hvor mange penge man har brugt på den her ghettoindsats i de ghettoområder, man har udpeget som følge af ghettoaftalen fra 2010.

Ministeren.

Jeg har simpelt hen ikke taget den opgørelse over, hvor mange penge der blev sat af i 2010, med over, og jeg har det ikke i hovedet på stående fod. Så frem for at komme til at svare et eller andet, der ikke hænger sammen, så tror jeg i virkeligheden, det er rigtig vigtigt, at fru Louise Schack Elholm stiller spørgsmålet skriftligt, og så vil jeg gerne oplyse om, hvor mange penge der er gået fra den aftale, som blev lavet mellem Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Så skal jeg gøre opmærksom på, at selve listen, og det har vi fået bekræftet af fru Benedikte Kiær, der var boligminister på daværende tidspunkt, jo kun – i gåseøjne – blev vedtaget af Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative. Vi er trådt ind på det samme grundlag i aftalen, som De Radikale var med på. Man gjorde sig i øvrigt store anstrengelser for at holde selve kriterierne og listen ude af resten af boligaftalen, så De Radikale kunne være med, og derfor er vi selvfølgelig forpligtet af den boligaftale, vi har sammen med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, men ikke af kriterierne.

Fru Louise Schack Elholm for den anden korte bemærkning, værsgo.

Nu taler jeg om ghettoaftalen, som Radikale Venstre var med til at underskrive, og som Socialdemokraterne og SF har tilsluttet sig. Her er det bilag 2, hvor De Radikale har en undtagelse, ikke bilag 1, som ghettolisten fremgår af. Så derfor er det jo meget relevant at stille spørgsmål om det her, når nu vi diskuterer en forlængelse af boligaftalen fra 2010. Kan ministeren så bare udbrede lidt nærmere, om vi har fået helhedsplaner for alle de her områder på ghettolisten?

En anden ting, som helt klart undrer mig, er, at vi ikke har fået nogen invitation til videre forhandlinger om den fortsatte ghettoindsats, for det må jo være helt naturligt, når vi har en fælles forligskreds. Så kan ministeren fortælle mig, hvornår vi bliver indkaldt til de næste forhandlinger?

Ministeren.

Jeg synes, at vi – med formandens tilladelse – jo er langt, langt væk fra lovforslaget nu. Vi taler om nogle helt andre ting. Jeg anerkender, at Venstre også har ydet deres del i forbindelse med lovforslaget og stillet spørgsmål i forhandlingerne, og vi har haft et rigtig godt forløb, men her er vi langt væk fra det, som er indholdet i lovforslaget. Men jeg kan sige, at vi er nogle stykker, der deler den opfattelse, jeg gav udtryk for før, og hvis der er spørgsmål i en anden retning, svarer jeg gerne på det ved en anden lejlighed.

Men jeg vil sige, at vi jo har haft sonderinger, og det ved fru Louise Schack Elholm godt, i forhold til det udspil, regeringen lavede omkring kriterierne, og efterfølgende har vi fortsat sonderingerne hos de partier, som var positive over for en udvidelse af kriterierne med to nye kriterier. Sådan er det jo i politik, at man ligesom finder sammen med dem, som har en positiv holdning til det, man spiller ud med.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet i det hele taget, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)