Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 219:

Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO 2 -afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 17.05.2013).

Jeg giver ordet til den første ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen for Venstre.

Verden er heldigvis ikke statisk, så jeg skal lade være med at sige, at det her er vækstpakkens sidste skatteforslag, for rækkefølgen er lidt anderledes, end hvad jeg tog højde for, da jeg sad og skrev min ordførertale. Men det er så vækstpakkens andet skatteforslag, og det forslag indeholder en række lempelser af de energiafgifter, som jo nok er verdens højeste, nemlig de danske.

Vi bryster os alle sammen af at have grønne hensigter, men vi må også konstatere, at disse afgifter har svækket danske virksomheders konkurrenceevne, og for Venstre er det centralt, at en grøn omstilling går hånd i hånd med gode konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv. Hvis grønne afgifter bare sender arbejdspladser ud af landet, er vi dårligere stillet. Derfor var det også, som jeg har sagt tidligere, et centralt krav fra Venstre, at vi med vækstpakken skulle lempe de meget høje energiafgifter, som jo som sagt risikerer at koste arbejdspladser i Danmark.

Der er en række elementer på energiområdet, som berøres med dette forslag. Jeg skal ikke stå og nævne dem alle sammen. Det afgørende for Venstre er, at vi får virksomhedernes omkostninger til energiafgifter lempet, for det nytter ikke noget, at vi kører med energiafgifter i Danmark, der er så høje, at vi flytter arbejdspladser ud af landet og måske endda til andre lande, hvor de miljømæssige og energimæssige forhold ikke er på niveau med de danske. For så risikerer vi bare at stå over for den dobbelte udfordring og det dobbelte problem, at vi skubber produktion og arbejdspladser ud af landet og måske også til en produktion, der ikke er så energieffektiv og miljøvenlig som den, vi kan levere herhjemme. Så tingene skal gå hånd i hånd, og der er en række lempelser. Som sagt kunne vi fra Venstres side godt have ønsket os et højere ambitionsniveau, også på dette punkt i vækstpakken, men igen er der tale om et skridt i den rigtige retning.

Jeg vil også gerne fremhæve, at forslaget lemper kreditvilkårene for en lang række små og mellemstore virksomheder i forhold til afregning af moms. Vi ved, at det er en af de store vækstudfordringer for danske virksomheder, at kreditterne er presset, at likviditeten er beskeden, og særlig set i forlængelse af det sidste lovforslag, hvor den lavere selskabsskat følges op af en stigning i lønsumsafgiften, så er der en risiko for, at det vil kunne føre til, at en række pengeinstitutter vil blive presset på deres udlån. Derfor har det også været vigtigt for Venstre at sikre, at vi modsvarer det med bedre kreditvilkår i forhold til afregning af moms for små og mellemstore virksomheder. Vi regner med, at denne del af vækstpakken kan give en hjælpende hånd til de virksomheder, for hvem det er adgangen til kapital, der er en af de store hindringer for deres vækst. Dem giver vi en hjælpende hånd. Det er næsten 0,5 mia. kr. ekstra, virksomhederne kan beholde. Det skulle gerne være med til at sikre bedre likviditet og bedre rammer for investeringer.

Lad mig tage et helt konkret element i lovforslaget, som er et skridt i den rigtige retning, men nok desværre ikke nok. Det drejer sig om de lempeligere regler for farligt affald. Af hensyn til EU-regler og statsstøtte er reglerne tidligere blevet strammet for at sikre, at vi levede op til EU-reglerne på området. Jeg er med på, at lovforslaget her indeholder en lempelse, men meldingerne fra shredderbranchen i Danmark er, at vi ikke er kommet langt nok. Jeg er ked af, at det ikke er lykkedes at finde en bedre model. Andre lande har fundet løsninger på problemet, og jeg håber virkelig, at idérigdommen fortsat kan leve på det her område. Jeg har selv været helt nede i maskinrummet i denne sag, men jeg må stadig væk sige, at jeg har en ambition og et håb om, at vi kan finde en bedre løsning, at vi kan finde en løsning, så vi ikke kun får løst en smule af problemet, men får gjort noget mere.

Der er også midler i den aftale, vi har lavet, til investeringsstøtte til shredderbranchen, og jeg håber, at alle hjørner bliver afsøgt endnu en gang for at sikre, at vi ikke står med et afgiftssystem, som gør det vanskeligt at fastholde mange hundrede arbejdspladser i Danmark. Jeg kan garantere, at vi fra Venstres side her vil stå helt bag regeringen. Hvis regeringen finder veje, er det stensikkert, at vi fra Venstres side bakker op.

Som sagt er det et lovforslag, der er med til at udmønte vækstpakken. Igen kunne ambitionsniveauet have været højere, men det er et skridt i den rigtige retning, og for Venstre er det afgørende, at vi skaber vilkår, som sikrer, at virksomhederne finder det attraktivt at investere i Danmark, så vi kan skabe arbejdspladser og dermed sikre fundamentet for fremtidens velfærd

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Torsten Schack Pedersen kunne bekræfte, at det, vi er i færd med nu, er at betale regningen for Venstres skattelettelser, da Venstre havde statsministerposten. Da man gennemførte skattelettelser primært for de rigeste danskere, sagde man jo, at der var råd til både velfærd og skattelettelser, og dengang var velfærd vist en vækst på mindst 0,8 pct. om året. Skattelettelserne finansierede man så ved dels at udskyde finansieringen, dels ved afgiftsforhøjelser på bl.a. energiområdet. Er det ikke de ting, som Venstre nu ruller tilbage, sådan at Venstres skattelettelser til de rigeste danskere nu bliver betalt af en lavere vækst i den offentlige sektor og af kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere?

Ordføreren.

Da VK-regeringen lavede skatteaftalen i 2009, var det en historisk skatteaftale. Det var den største nedsættelse af skatten på arbejde, siden indkomstskatten blev indført i 1903. Det var et helt entydigt ønske fra dansk erhvervsliv, at vi fik gjort noget ved skatten på arbejde. Det gjorde vi ad tre omgange og i størst omfang i 2009.

Jeg indrømmer blankt, at vi ikke fik meget opbakning til det fra de nuværende regeringspartier, men ikke desto mindre mente regeringen jo, at det var en god idé at fortsætte i sporet med at sænke skatten på arbejde. Det lavede vi så en aftale med regeringen om sidste år. For det er et vigtigt konkurrenceparameter; det er vigtigt, at danskerne får lov at beholde nogle flere af deres egne penge.

Den skattereform, som hr. Per Clausen ikke var en del af, og som de nuværende regeringspartier klandrede os for, var fuldt finansieret. Det er der ikke nogen tvivl om. Jeg ved godt, at vi har haft mange diskussioner herom. Men det var en skattereform, som var med til at gøre Danmark mere konkurrencedygtig, og som var med til at sikre bedre vilkår for virksomheder, fordi skatten på arbejde kom ned. For det var helt afgørende problem, da vi lavede skattereformen i 2009, og det var det, vi løste med den skattereform.

Per Clausen.

Spørgsmålet var i grunden en del enklere, nemlig om det ikke er sådan, at de afgifter, vi nu sænker, var afgifter, som Venstre hævede, med henblik på at de skulle bruges til at betale skattelettelser til de rigeste danskere. Der var åbenbart ikke råd til de skattelettelser på den måde, som Venstre finansierede dem, så nu finansierer man dem på en anden måde, nemlig ved at angribe velfærden og tage pengene fra de økonomisk dårligst stillede danskere. Det er endt med, at Venstre får finansieret sine gamle ønsker om at sænke skatten for de højestlønnede der, hvor man måske også helst vil have dem finansieret, nemlig ved en sænkelse af de offentlige udgifter og ved at tage pengene fra de fattigste.

Ordføreren.

Det vil jeg egentlig betegne som en indrømmelse fra Enhedslistens side. For med det, som hr. Per Clausen siger nu, kan jeg forstå, at når Enhedslisten tidligere beskyldte skattereformen fra 2009 for at være en champagnefest, og hvad ved jeg, var det forkert, fordi den var finansieret. Det er da rart, at Enhedslisten er kommet til den erkendelse, synes jeg.

Man må bare sige, at da vi lavede en skatteaftale og en skattereform i 2009, var det oven på et skattestop. Siden er der jo kommet nye skatter og afgifter fra den her regering. Der har været en energiaftale, som også har gjort det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det lykkedes Venstre ved at være en del af aftalen at begrænse regningen. Men tingene hænger jo sammen, og der er ingen tvivl om, særlig når vi nu ser, at forudsætningerne for energiaftalen skrider, at virksomhederne er udfordret.

Derfor er det fornuftigt, at en række energiafgifter bliver rullet tilbage. For det nytter ikke noget, at vi kører med så høje energiafgifter i Danmark, at det ikke kan betale sig at producere i Danmark, for så flytter virksomhederne ud, så flytter arbejdspladserne ud, så flytter væksten ud. Og spørgsmålet er, om der ikke også er en risiko for, at noget af den produktion flytter til steder i verden, hvor man ikke udnytter energien nær så godt, som vi gør herhjemme, og ej heller nær så skånsomt for miljøet.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt slå fast, at Venstres skattereformer i 00'erne ikke var fuldt finansierede, de var ikke fuldt finansierede. Man prøvede at finansiere noget af forårspakke 2.0 og andre tiltag ved at pålægge dansk erhvervsliv en masse skatter og afgifter, bl.a. sådan, at der stadig væk er en belastning på 24 mia. kr. om året. Og det er noget af det, som den nuværende regering så er ved at rydde op i, bl.a. med det her lovforslag, hvor vi går ind og lemper nogle af energiafgifterne.

Det er meget svært at finde ud af, hvad Venstre egentlig mener, men fra talerstolen her i dag har vi lige hørt hr. Torsten Schack Pedersen sige, at man gerne vil gå endnu længere med at lempe de her energiafgifter.

Nu er ordet hr. Torsten Schack Pedersens, så det, jeg godt vil spørge om, er: Hvilke af de afgifter, som hr. Torsten Schack Pedersen selv har været med til at sætte op, vil han og Venstre i fremtiden sætte yderligere ned eller helt afskaffe?

Ordføreren.

Se, hvis man ser på det udspil, regeringen kommer med, og så det, vi kunne aftale, kan man se, at der er lavet en række yderligere lempelser på energiområdet. Og jeg er glad for, at regeringen er enig i, at det var et rigtigt skridt at tage for at fremme virksomhedernes konkurrenceevne.

Vores ambitionsniveau var højere. Derfor lavede vi en aftale, der gik videre, end regeringen lagde op til. Og uden at jeg skal stå og sætte kommaer og decimaler på hver evig eneste energiafgift, er det politisk for mig det helt afgørende – det helt afgørende – at slå fast, at vi er nødt til hele tiden at have fokus på at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Derfor siger vi fra Venstres side klart, at det er vigtigere, at skatter og afgifter skal sættes ned, end at verdens største offentlige sektor skal vokse yderligere. Derfor er det vores ambition og vores politik at sænke skatter og afgifter, i takt med at vi finder finansiering til det, fordi det er forudsætningen for, at der er arbejdspladser i Danmark, at der er virksomheder og dermed skattegrundlag til at sikre fremtidens velfærd.

Thomas Jensen.

Det må Venstres ordfører kunne gøre noget bedre. Altså, Venstre indførte NO x -afgiften, Venstre indførte den her afgift på farligt affald, som vi også har behandlet i det her lovforslag.

Venstre har indført en lang række afgifter, og nu står hr. Torsten Schack Pedersen ligesom sin formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, og siger, at man vil gøre alle mulige store ting med store reformer – og her i dag handler det om, at man godt vil gå endnu hårdere til de her energiafgifter.

Men når det kommer til et konkret svar, kan vi ikke få noget som helst at vide. Vil Venstre afskaffe NO x -afgiften? Sig det nu bare ærligt: Vil Venstre gå endnu hårdere til nogle af de afgifter og

afskaffe nogle af de her afgifter, man selv har indført? Kan vi ikke bare få et konkret svar?

Ordføreren.

Hr. Thomas Jensen glemte en ting i sin opremsning. Hvis jeg husker min politiske historie, eller i hvert fald har læst nok på den, var Venstre også med til at indføre indkomstskatten i 1903. Det er ikke ensbetydende med, at alting så er godt.

Derfor har vi også, som jeg har redegjort for tidligere, sænket skatten på arbejde, for vi syntes, at det var rigtigt.

Jeg synes også, at det hører med til billedet, når hr. Thomas Jensen nævner NO x -afgiften, at der i min optik er en relativ stor forskel på at have en NO x -afgift på 5 kr. og en på 25 kr. Der kan jeg forstå, at det bare er det, at der er en, der er væsentligt for Socialdemokraterne.

Vi er jo i en situation, hvor det ikke er lykkedes at få godkendt det bundfradrag, som var en del af lovforslaget fra regeringens side, så der ligger masser af udfordringer. Jeg står som sagt ikke og sætter decimaler og kommaer. Det politisk afgørende er: Skal skatten sættes ned i Danmark, eller skal skatten sættes op i Danmark?

Venstres budskab er klart. Forudsætningen for, at vi kan fastholde et samfund, som er et af de rigeste i verden, er, at vi byder vores erhvervsliv nogle vilkår, som gør, at det er attraktivt at investere i Danmark, at skabe arbejdspladser, at skabe vækst, for det er i den sidste ende kun ved indtægter fra det private erhvervsliv, at vi kan finansiere de velfærdsydelser, som der er i et velfærdssamfund.

Ydelserne kommer ikke dumpende ned fra himlen, de forudsætter, at der er et privat erhvervsliv, der kan tjene penge. Derfor er det deres rammevilkår, vi skal have fokus på.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Venstres skatteordfører siger, at Venstre gerne vil have lempet energiafgifterne yderligere, end det sker med dette lovforslag.

Jeg har en god idé til Venstre: Man kan begynde med at lade være med at stemme for energiafgiftsforhøjelser igen og igen og igen i denne sag. Så sent som i januar har Venstre stemt for, at vi skal indføre en ny forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændstoffer. Løbende gennem månederne stemmer man for opførelsen af nye offentligt støttede vindmølleparker, som forhøjer PSO-afgiften betragteligt med milliarder og atter milliarder. Senere i dette år, i efteråret, forventer Venstre at stemme for en forsyningssikkerhedsafgift på biobrændsel.

Hvis man undlader konstant at stemme for højere energiafgifter, vil det have den glædelige bivirkning, at man vil undgå anklager om hykleri, når man går og siger, at man vil have lavere afgifter.

Ordføreren.

I Venstre står vi ved de aftaler, vi indgår. Vi står også ved den energiaftale, vi har indgået. Jeg må sige, at der er noget, der tyder på, at regningen bliver større, end det var forudsat i den.

Hvis Venstre ikke havde været en del af energiaftalen, var regningen til danskerne blevet meget større. Det var vores tilgang, at vi gjorde mere gavn ved at begrænse skaderne i energiaftalen end ved at sidde på hænderne og ikke blande os og se regningen vokse endnu mere.

Man kunne selvfølgelig have valgt den tilgang, at så ville man ikke have noget med det at gøre, og så kunne man slippe for at skulle være med til nogle af de ting, som nødvendigvis ikke er så behagelige, når det gælder energiområdet.

Men vi har indgået en aftale, og det er rigtigt, at den betyder en forsyningssikkerhedsafgift, og der kommer også mere på den del – det har vi aftalt, og det står vi ved.

Ole Birk Olesen.

Hold nu op, Venstre! Forsyningssikkerhedsafgiften var jo Venstres egen idé. Den var jo en del af den energiaftale, som Venstre selv fremlagde, mens Venstre var i regering. Så lad da være med at lade, som om der er noget, Venstre har gjort mindre ved at gå i forhandlinger med regeringen.

Det er noget, som Venstre har opfundet. Venstres oprindelige forslag til en energiaftale var dyrere for erhvervslivet end den, det endte med, da man forhandlede med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten om en energiaftale. Så vi køber den simpelt hen ikke! vil jeg sige til hr. Torsten Schack Pedersen.

Ordføreren.

Jamen jeg glæder mig over, at hr. Ole Birk Olesen bekræfter, at ved at Venstre gik med i aftalen, blev prisen billigere end i det udspil, der lå fra regeringen. Det er meget, meget simpelt. Det tog ret lang tid. Det var rimelig hidsige forhandlinger, hvor det for Venstre var afgørende at begrænse regningen.

Igen skal man huske på, at da vi kom med et energiudspil, da vi havde regeringsmagten, var det oven på et skattestop. Det var oven på en situation, hvor virksomhederne havde tryghed om skatten.

Det må jeg bare indrømme ikke har været tilfældet med den her regering. Når den har lavet finanslovsaftaler med Enhedslisten, er der kommet nye skatter og afgifter, nye byrder, for dansk erhvervsliv. Derfor gik vi ind i en energiaftale, ja, for at begrænse regningen. Og ja, det betyder, at vi også må tage ansvar for nogle af de finansieringselementer, som følger med.

Fru Mette Boye for en kort bemærkning. Nej, hun er her ikke, men havde trykket sig ind. Men det gør ikke spor. Tak til ordføreren. Næste ordfører er Socialdemokraternes hr. Thomas Jensen.

Formålet med vækstplanen er at styrke de danske virksomheder, så vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser. Så enkelt er det. Det har vi Socialdemokrater kæmpet længe for, og det har Danmark hårdt brug for. Under hr. Lars Løkke Rasmussens korte statsministertid blev der tabt 130.000 private arbejdspladser. De arbejdspladser skal vi have tilbage og flere til.

Regeringens samlede tiltag vil skabe mulighed for 150.000 nye private arbejdspladser frem til 2020. Det er i det perspektiv, vækstplanen og dette lovforslag skal ses. Regeringen er villig til at bruge de redskaber i værktøjskassen, der skal til for at sikre, at de danske virksomheder igen får fyldt ordrebøgerne op, får flere ansatte og får noget at rive i, sådan at flere danskere har noget at stå op til.

Dette lovforslag har to overordnede elementer, der vil lette byrderne og frigøre finansieringsmidler til udvikling for en lang række små og mellemstore virksomheder i Danmark.

For det første foreslår vi en række lavere energiafgifter, hvor bl.a. energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EU's minimumsafgifter, og hvor virksomhedernes betaling af energispareafgiften på elektricitet afskaffes. Det er tiltag, der direkte vil nedbringe virksomhedernes produktionsomkostninger og fjerne administrative byrder, så virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, kan afsætte flere varer og derved skabe flere nye private arbejdspladser.

For det andet vil vi med lovforslaget sikre, at virksomhederne får øget deres likviditet og dermed deres finansieringsmuligheder. Den økonomiske krise har været hård ved vores mange små og mellemstore virksomheder, og regeringen har tidligere gjort meget for at sikre små og mellemstore virksomheders likviditet, bl.a. med udviklingspakken. Med det her lovforslag giver vi endnu en håndsrækning til virksomhedernes likviditet. Konkret forlænger vi fristen for, hvornår små og mellemstore virksomheder skal angive og betale moms. Det sikrer større likviditet i de mange små og mellemstore virksomheder, og det gør, at de er bedre rustet til fremtiden.

Lovforslaget udgør endnu et kapitel i den store oprydning efter daværende statsminister hr. Lars Løkke Rasmussen og VKO-tidens mange erhvervsskadelige afgifter. Regeringen har fra dag et lagt sig i selen for at rydde op efter daværende statsminister hr. Lars Løkke Rasmussens gøren og laden på erhvervs- og afgiftsområdet. Vi har allerede afskaffet hr. Løkke Rasmussens iværksætterskat, hr. Løkke Rasmussens multimedieskat, hr. Løkke Rasmussens fedtafgift og hr. Løkke Rasmussens lastbilafgift.

Med det her lovforslag ændrer vi endnu en af hr. Lars Løkke Rasmussens uigennemtænkte afgifter, nemlig afgiften på farligt affald. Den blev indført af VKO-flertallet i forbindelse med forårspakke 2.0 fra 2009. Det var ikke en gennemtænkt afgift, og den ramte godt nok kun få virksomheder, men til gengæld ramte den så også de virksomheder særdeles hårdt.

For mig og Socialdemokraterne er det helt centralt, at vi i kampen for at genvinde titusindvis af private arbejdspladser styrker de danske virksomheders muligheder og potentialer. Det gør vi med vækstplanen, og det gør vi med dette lovforslag. Vi gør vores til, at de danske virksomheder skal være i topform og springe på det internationale opsving, når det kommer. Vi har lyttet til lønmodtagerne ude på virksomhederne og slukørede arbejdsløse i a-kasser og på jobcentre.

Vækstplanen skal bidrage til, at både virksomheder og lønmodtagere får tilliden til fremtiden tilbage. Nu har regeringen taget ansvar og forbedret virksomhedernes rammevilkår, og så er det virksomhedernes opgave at udnytte disse gunstige rammer til at kaste sig dygtigt ind i konkurrencen og skabe nye arbejdspladser.

Socialdemokraterne støtter skabelsen af nye arbejdspladser, og derfor stemmer vi for forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu har vi jo tidligere forsøgt at få svar på, hvor mange arbejdspladser den her plan i virkeligheden skaffer. Det er jo ikke mange.

Men det, jeg vil spørge hr. Thomas Jensen om, er, om han synes, det er en succes for Socialdemokraterne, at man nu sender regningen for skattelettelser til de rigeste danskere videre fra virksomhederne til en reduktion i den offentlige vækst og videre til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af SU. For det er jo det, der sker nu: Den socialdemokratisk ledede regering påtager sig ansvaret for at skaffe en finansiering af den gamle regerings skattelettelser til de rigeste danskere, hvor man helt ensidigt lægger byrden på de smalleste skuldre.

Ordføreren.

Jeg kan som socialdemokratisk ordfører kun tage ansvaret for, hvad en socialdemokratisk ledet regering gør, og det, den socialdemokratisk ledede regering gør, er at tage udgangspunkt i virkeligheden ude på mange arbejdspladser.

Jeg har været rundt at besøge forskellige arbejdspladser, hvor jeg både har talt med folk, der sidder med hovedansvaret på direktionsgangene, og med tillidsrepræsentanter og folk, som var bange for at miste deres arbejde. Med baggrund i sådan en tur rundt i Danmark synes jeg, at det er helt på sin plads, at vi har lyttet og nu sætter målrettet ind ved at fjerne nogle af afgifterne. Det gør, at Produktionsdanmark kan komme til at levere konkurrencedygtige resultater i fremtiden. Når der så igen kommer gang i verdensøkonomien, er man konkurrencedygtig og kan få nogle flere ansatte, og vi kan få folk i arbejde i Danmark. Det synes jeg også Enhedslisten burde glæde sig over.

Per Clausen.

Med hensyn til det med arbejdspladserne fremgår det jo sådan set meget tydeligt af vækstplanen og de tal, der er, hvor få arbejdspladser den her plan skaffer isoleret set, når man tænker på, hvad den koster.

Men det, som alligevel er kernen her, er, at Venstre sammen med Konservative og Dansk Folkeparti laver skattelettelser for de rigeste danskere delvis finansieret af nogle energiafgifter. Så kommer der en socialdemokratisk ledet regering til og siger: De energiafgifter kan erhvervslivet ikke betale, vi sender regningen ved at fyre mennesker og lave dårligere velfærd i den offentlige sektor, og vi sender regningen til SU-modtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Hvordan ville hr. Thomas Jensen have reageret, hvis det havde været VK-regeringens udspil, da den kom med forslag om skattelettelser til de rigeste danskere, at de skulle finansieres ved en meget lille vækst i den offentlige sektor, og ved at kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere skulle betale? Hvordan tror hr. Thomas Jensen at Socialdemokraterne havde regeret dengang, hvis det var det, der var blevet fremlagt?

Ordføreren.

Som socialdemokratisk ordfører vil jeg bare anholde, at hr. Per Clausen siger, at vi skærer ned i det offentlige. Det gør vi ikke. »Vækstplan DK« giver mulighed for, at vi får skabt nogle flere private arbejdspladser, vi får skabt noget mere vækst i Danmark, vi bliver mere konkurrencedygtige, og når der kommer flere i arbejde, giver det råd til, at vi får flere skatteindtægter. Når vi får de indtægter, bliver der også råd til, at vi rent faktisk har mulighed for at udvide i den offentlige sektor, når behovet opstår i årene frem til 2020.

Det synes jeg hr. Per Clausen skulle glæde sig over, for det politiske landskab i denne Folketingssal i dag er altså det, at regeringen er fast fokuseret på, at vi skal have mulighed for at skabe en bedre offentlig sektor, og det gør vi bl.a. i dag med den her vækstplan. I den anden side af Folketingssalen sidder partier, der vil have negativ offentlig vækst, og partier, der vil have nulvækst, og det betyder nedskæringer. Men vi vil med den her vækstplan sikre, at der er råd til at have et bedre fællesskab i fremtiden, og det synes jeg virkelig også Enhedslisten skulle glæde sig over.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg synes måske, at hr. Thomas Jensen lige burde forklare lidt bedre om noget af historikken i det her. Bare for at tage den omkring farligt affald: Vil hr. Thomas Jensen ikke vedstå, at det var, fordi der lå et problem i EU's statsstøtteregler, at reglerne blev lavet, som de blev lavet, det var ikke bare noget, man fandt på for at genere branchen? Der blev også sat et analysearbejde i gang for at finde en løsning, og det er så det, der er kommet nu, og jeg håber bare, at man kan finde en endnu bedre løsning. Det håber jeg da at Socialdemokraterne også vil medvirke til.

Så bliver det sådan lidt forstemmende at skulle høre på Socialdemokraternes erhvervsvenlighed. Man gik til valg på at hæve skatter og afgifter med 17,7 mia. kr. Fedtafgiften, som Socialdemokraterne nu synes er dårlig, gik man til valg på at ville fordoble. Man ville hæve selskabsskatten, man ville lave lønsumsafgift, man ville indføre en millionærskat, man ville indføre en aktieomsætningsafgift, man ville indføre klimaafgift på fly, og man vil lægge flere afgifter på landbruget.

Jeg skal bare høre: Hvor mange private arbejdspladser og hvor meget vækst ville det skabe, hvis Socialdemokraterne havde gennemført det, man lovede danskerne forud for valget?

Ordføreren.

Det, de folk, der følger den her debat, må forholde sig til, er de resultater, den socialdemokratisk ledede regering skaber. Vi har overtaget dansk økonomi efter hr. Lars Løkke Rasmussen. Hr. Lars Løkke Rasmussen mente, at krisen var ovre, og at det hele nok skulle gå godt fremad. Vi kan bare konstatere, da vi overtog magten i oktober 2011, at krisen langtfra var ovre. Der kom også en eurozone 2-krise ind over, og vi har taget bestik af de udfordringer, der er, bl.a. at der er rigtig, rigtig mange danskere, der ikke bare er arbejdsløse, men også rigtig mange, der frygter at blive arbejdsløse, og mange erhvervsledere, som ikke er sikre på, hvis de investerer, at de kan få et ordentligt afkast af deres investering.

Hele hovedformålet med den her vækstplan er jo at give folk tilliden til fremtiden tilbage, sådan at man tror på, at der er et arbejde at få i morgen, så borgerne begynder at forbruge noget mere, og det sætter gang i økonomien, og sådan at erhvervslederne også tør investere noget mere. Når vi får sat gang i det, kommer det til at betyde, at vi får flere i arbejde, at vi får råd til mere offentlig velfærd, og på den måde får Socialdemokraterne styret Danmark i den retning, vi hele tiden gerne har villet, nemlig at vi har en velfungerende økonomi, og at vi har en god, stærk offentlig sektor.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg forstår godt, hvorfor Socialdemokraterne hellere vil bedømmes på resultater end sammenhæng i politikken. Det forstår jeg godt, for der er et stykke vej fra den vækstplan, vi står med i dag, og til det, vi hørte i sidste valgkamp. Men resultatet er betydelig bedre end det, man gik til valg på. Det har vi kvitteret for fra Venstres side.

Når hr. Thomas Jensen siger, at det er vigtigt, at der skabes en sikkerhed og en tryghed, for at virksomhederne vil investere, fordi man finder det attraktivt, så forstår jeg ikke, hvorfor Socialdemokraterne ikke synes, at det var en god idé, at vi oven på den her vækstpakke lavede et byrdestop, så vi sagde: Fint, nu er rammebetingelserne klar, nu kommer vi ikke med nye byrder ovenpå; dansk erhvervsliv ved, at det er det her, de kan regne med; der kommer ikke nye byrder. Men jeg kunne jo forstå, at det var helt umuligt for regeringen at komme med det tilsagn.

Mener hr. Thomas Jensen selv, at det så er med til at skabe tryghed, når regeringen ikke engang kan sige: O.k., nu tager vi et skridt i den rigtige retning, men vi vil ikke garantere, at vi ikke løber baglæns fra noget af det.

Ordføreren.

Nu er det jo svært, når man diskuterer med en Venstremand, at finde ud af, hvad der er en holdning, hvad der er et standpunkt. Og det er også lidt svært at finde ud af, hvad et byrdestop er.

Jeg synes, og det er jeg også sikker på at virksomhedsejerne derude tager bestik af, at vi med netop det her lovforslag rydder op i mange af de byrder, som hr. Lars Løkke Rasmussen og hr. Torsten Schack Pedersen har pålagt danske virksomheder, danske produktionsvirksomheder, nemlig nogle administrative byrder med nogle afgifter. Det vil simpelt hen betyde, nu hvor vi i den socialdemokratisk ledede regering går ind og fjerner dem – heldigvis med støtte fra Venstre, som er blevet klogere – at vores virksomheder vil få en bedre konkurrenceplacering i markedet, og vi har mulighed for, at de, når et opsving kommer, kan stige på det og få ansat nogle flere medarbejdere, så vi får flere danskere i arbejde.

Jeg håber, at det er gået op for Venstre, at vi er i gang med sådan en oprydning efter hr. Lars Løkke Rasmussens energiafgifter. Og jeg er glad for at stå her i dag og kunne præsentere noget af det her, fordi det er helt almindelige lønmodtagere ude på arbejdspladserne, som kommer i arbejde som følge af det her.

Tak til socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her er jo så, kan man sige, udmøntningen af vækstplanen, både den del, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti og V og K og Liberal Alliance, og den del af vækstplanen, som er lavet uden Dansk Folkeparti, på energiområdet. Det, som det jo primært går ud på med lovforslaget her, er at lempe nogle energiafgifter for erhvervslivet.

Der er slet ingen tvivl om, at energiafgifter på erhvervslivet er et vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheders konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder. Der må man jo sige, at vi i Danmark har nogle høje energiafgifter, som jo alt andet lige er med til at svække danske virksomheders konkurrenceevne over for virksomheder fra andre lande. Det er en problemstilling, som Dansk Folkeparti mange gange har påpeget er med til at udhule konkurrenceevnen, hæmme eksporten og flytte arbejdspladser ud af Danmark.

Derfor var det også en del af vores prioriteter, da vi gik ind til vækstplanforhandlingerne med regeringen, at få gjort noget ved energiafgifterne. Og derfor vil jeg da også sige, at vi er glade for, at det som et af de elementer i den del af aftalen, som vi har indgået med regeringen, er kommet ind, at de afgiftslempelser på procesenergi, som allerede blev aftalt i forbindelse med energiaftalen i marts 2012, bliver fremrykket med »Vækstplan DK«-aftalen, vi har med regeringen, og med dette lovforslag bliver fremrykket til gavn for dansk erhvervsliv.

Så er der også en del andre elementer i lovforslaget, som ikke har noget med Dansk Folkepartis aftale med regeringen at gøre, men som alligevel også adresserer den problemstilling, som det er, at danske virksomheder har ulige konkurrencevilkår på grund af energiafgifterne. Der er så en lang række elementer i lovforslaget, som sigter på at lempe energiafgifterne for danske virksomheder. Det er såmænd nogle ganske positive elementer: Det er energiafgifterne på brændsel til proces; det er virksomhedernes betaling af energispareafgiften på elektricitet; og det er eldistributionsbidraget for virksomhederne, der bortfalder.

Så er der også nogle andre elementer vedrørende momsloven. Der flyttes nogle grænser for afregningsfristerne for moms, sådan at mindre virksomheder får længere frister for angivelse af moms, og det er såmænd også noget, der er med til alt andet lige at styrke erhvervslivet.

Jeg vil sige, at de elementer, som ikke er med i Dansk Folkepartis aftale med regeringen, men som regeringen har indgået aftale med andre partier om, er elementer, som Dansk Folkeparti godt selv kunne have fundet på. Derfor generer det ikke os, at de elementer er med som vores del af »Vækstplan DK« i et lovforslag. Så jeg skal sige, at vi godt kan støtte det her lovforslag, da det udmønter en aftale, vi selv er med i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til den radikale ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jeg skal i lighed med de tidligere talere varmt tilslutte mig forslaget, som vil betyde en mærkbar lettelse for mange virksomheder.

Jeg havde i går fornøjelsen af at besøge en virksomhed, der vil få en samlet forbedring af sit resultat i det kommende år på over ½ mio. kr. som følge af den her pakke. Det er ikke meget i forhold til virksomhedens størrelse, men alligevel er det her et tiltag, der hjælper på den yderste marginal og dermed for virksomheder kan betyde forskellen på tilbagegang eller status quo eller forskellen på status quo og fremgang.

Personligt er jeg glad for, at vi får lempet elafgifterne for virksomhederne. Jeg ved godt, at det her og nu betyder et lidt højere elforbrug og dermed en lidt højere CO 2 -udledning, men på længere sigt er vi med forslaget med til at sikre, at der er en øget elektrificering i Danmark og dermed afsætning for vindmøllestrømmen, der fra 2020 vil fylde stadig mere i nettet. Så jeg synes også, at det peger fremad på en god måde.

Vi har, som det også er blevet anført, i forslaget lempet momskreditten. Det vil også være til glæde og gavn for mange.

Denne vækstplan er et godt, stort skridt i den rigtige retning mod øget beskæftigelse i det private erhvervsliv. Virksomhederne har taget godt imod det; vi er fra radikal side glade for at tage ansvar for dette.

En kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge, om det er De Radikales ærlige opfattelse, at det er en god idé at give generelle lettelser i energiafgifter, sådan at det bliver billigere at bruge energi, og give generelle lettelser i afgiften på affald, sådan at det bliver billigere at forurene. Er det rigtigt, at det er Det Radikale Venstres opfattelse, at det er en klog og miljømæssigt rigtig måde at føre erhvervspolitik på?

Ordføreren.

Jeg er absolut overbevist om, at det her forslag er et godt og fornuftigt virkemiddel i forhold til virksomhederne, og at de på energiomkostningerne er direkte konkurrenceudsatte. Der ligger ikke i forslaget, at

vi viger en tomme i forhold til målsætningen i vores klimapolitik, det vil sige, at den samlede CO 2 -udledning for Danmark sætter vi ikke nye mål for med dette.

Det er dog ultimativt i min optik og i Radikales optik at sige, at samtlige tiltag og forslag, man indfører, skal bidrage med en vej til løsning af problemet. Vi er fuldstændig parate til at sige, at der i den her pakke er nogle ting, der peger i den modsatte retning, men på længere sigt fastholder vi selvfølgelig vores samlede klimamålsætning.

Per Clausen.

Kunne man ikke forestille sig andre metoder, hvor man førte penge tilbage til erhvervslivet og forbedrede erhvervslivets konkurrenceevne, men måske også satsede på at understøtte nogle processer, hvor man faktisk reducerer sit energiforbrug, i stedet for at give generelle lettelser i forhold til at bruge energi?

Ordføreren.

Jeg er personligt ikke tvivl om, at den model, vi har valgt her, kommer til at virke. Jeg har som sagt konkret besøgt en stribe virksomheder, der er konkurrenceudsatte bl.a. på den del af deres omkostninger, der skyldes energi, hvor man kan sige, at det nu snærer så meget hos dem, at de taber i konkurrencen på det.

Man kunne uden tvivl forestille sig mange andre måder at opnå det her på, men jeg synes, den valgte model er meget fin og fornuftig og i øvrigt logisk – også i retning af at øge elektrificeringen af samfundet.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Mette Boye.

Tak for ordet. Dette forslag skal jo ses i sammenhæng med de øvrige forslag under vækstplanen, som vi diskuterer her i dag. For at forbedre især små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne foreslår regeringen, at særafgiften for elforbrug på under 15 mio. kWh, det såkaldte eldistributionsbidrag, bortfalder. Samtidig indebærer forslaget en administrativ lettelse for virksomhederne, idet virksomhederne ikke længere skal beregne særafgift for elforbrug under 15 mio. kWh.

Med de foreslåede lempelser i afgifterne på energi reduceres virksomhedernes omkostning betragteligt allerede fra 2014. Afgifterne på energi er komplicerede, og derfor fremgår det også af energiaftalen fra 2012, at behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem skal undersøges. Men en sådan analyse tager tid, og derfor vil den først være færdig i 2014. Det mener vi ikke virksomhederne skal vente på, for det er nemlig nu og her, virksomhederne har brug for at få reduceret omkostningerne og forbedret konkurrenceevnen.

Jeg har nogle få bemærkninger til de øvrige elementer i forslaget: Regeringen foreslår også at afskaffe CO 2 -afgiften på elektricitet, den såkaldte energispareafgift, for erhverv. Satsen for CO 2 -afgiften på elektricitet er i dag 6,5 øre pr. kilowatt-time. Det her forslag vil forbedre erhvervenes konkurrenceevne ved at reducere afgiftsbelastningen på erhvervenes produktionsinput.

Som et led i energiaftalen indgår også lempelser i afgifterne på procesenergi. Det er som en kompensation for, at afgifterne på energi til rumvarme og visse andre formål stiger som følge af forsyningssikkerhedsafgiften. Lempelserne indfases gradvist, i takt med at afgifterne på rumvarme m.v. øges frem mod 2020. Frem for at indfase lempelserne på procesenergi over en årrække fremrykkes lempelserne, så virksomhederne allerede i 2014 opnår den fulde lempelse. Fremrykningen af afgiftslempelsen medfører en umiddelbar omkostningslettelse på 210 mio. kr. i 2014. Det er værd at bemærke, at det især er de energiintensive virksomheder i fremstillingserhvervene, som vil få gavn af denne lempelse. Dermed bliver de danske virksomheders konkurrenceevne styrket.

Jeg har en kort bemærkning om farligt affald: Der blev som en del af den tidligere regerings forårspakke 2.0 pålagt afgift fra 2010 ved forbrænding og fra 2012 ved deponering. Fra 2015 bliver farligt affald behandlet afgiftsmæssigt som andet affald. Afgifterne på farligt affald vil belaste enkelte virksomheder relativt hårdt, hvilket medfører en risiko for, at den danske kapacitet til forbrænding af farligt affald og genindvinding af metalskrot bortfalder.

Der er også forslag om momskreditter, og der er forslag om supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker, og lige til sidst en bemærkning om det, for der er nemlig med hensyn til det sidste store miljømæssige fordele ved samproduktion af el og varme: Brændselsforbruget ved samproduktion er 30 pct. lavere end ved separat produktion, og det er derfor i vores fælles interesse at fastholde samproduktionen.

SF kan derfor støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Vi går straks til Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Det her lovforslag er jo bemærkelsesværdigt, ikke på grund af sit indhold, for under den tidligere regering ville det have været helt naturligt, men på grund af den regering, der fremsætter det.

Jeg synes i grunden, man skulle tænke en lille smule tilbage i tiden på, hvordan udviklingen i energiafgifter i Danmark har været. Det var jo sådan – som jeg også tidligere har sagt flere gange i den her debat – at da den daværende VK-regering støttet af Dansk Folkeparti i flere omgange gennemførte markante skattelettelser først og fremmest til de rigeste danskere, var finansieringen jo enten fraværende eller i stor udstrækning, at man satte afgifter op, som ramte erhvervslivet, herunder energiafgifter. Dengang var Dansk Industri stor tilhænger af det, roste det og sagde, at det var rigtig godt, at det skete. Vi hørte ikke mange pip fra dem om, at det var skidt, at energiafgifterne steg. Men det var dengang.

Nu behandler vi så et lovforslag, hvor man kan konstatere, at efter en omfattende kampagne, hvor energiafgifterne er blevet udråbt som det, der sammen med selskabsskatten fik virksomhederne til at fosse ud af vores land, så har den nuværende regering besluttet sig til, at det ville den gøre noget ved. Og jeg synes lige så godt, man kan sige, at det er vores nuværende regering, der bærer ansvaret, for i virkeligheden var det jo marginale ændringer, som de borgerlige partier fik igennem i forhandlingerne, i hvert fald i det her lovforslag. Vi kommer senere til den store sejr vedrørende sodavandsafgiften, men det er først under det næste lovforslag, det skal behandles.

Hvad er det så, man gør? Ja, så går man i gang med at reducere energiafgifterne, og så spørger man: Det skal finansieres, og hvordan finansierer vi så det? Ja, det gør vi ved at skabe en vækst i de offentlige udgifter, der har en sådan karakter, at det vil udløse en social katastrofe, hvis man skulle tro på, hvad Socialdemokraterne og SF'erne sagde før valget. Nu sikrer det en fornuftig og rimelig udvikling, kan vi høre på skatteministeren – lidt spændende. Det andet, man bruger som metode til at finansiere det, er så SU- og kontanthjælpsmodtagernes penge. Man gør det på en lidt indviklet og uigennemskuelig måde for at få Dansk Folkeparti til at stemme for det hele, så det ser ud, som om Dansk Folkeparti ikke helt har været med til at gøre det hele vejen igennem, men i virkelighedens verden er det jo sådan, det er.

Man kan jo stille sig det spørgsmål: Hvis det nu var så vigtigt at lette de her afgifter, ville det så ikke være logisk at drage den konsekvens, at vi hermed havde dokumentation for, at det ikke var rigtigt, da VK-regeringen sagde, at der var råd til både skattelettelser og velfærd, og sige, at man derfor måtte vælge det ene eller det andet, og at vi fastholdt velfærden – måske også fastholdt, at det var vigtigt at sikre, at virksomhederne skulle betale nogle mindre afgifter, men til gengæld sagde, at det jo så var rimeligt og fornuftigt og retfærdigt, at de rigeste danskere, som havde fået skattelettelserne, leverede de skattelettelser tilbage? Jeg tror, det ville være en politik, som man i en vis udstrækning ville kunne genkende Socialdemokraterne og SF'erne i.

Det, vi ser nu, synes jeg er meget svært at genkende. For det ender med, at man sikrer, at de skattelettelser, som den borgerlige regering gennemførte, nu bliver finansieret af mindre vækst i den offentlige sektor, og at de bliver sikret af, at kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere betaler. Det synes jeg er en rigtig, rigtig kedelig social ting.

Så kan man spørge: Jamen hvad så med den grønne dagsorden om reduktion i CO 2 -udslippet og grøn omstilling? Får man grøn omstilling af at lette afgifterne på affald og på forbrug af energi? Nej, det gør man ikke. Det fremgår klart af det her lovforslag, at det har en negativ effekt. Så siger regeringen, at det skal man ikke være ked af, for det med CO 2 -udslippet og det med at leve op til sin målsætning klarer man sammen med Enhedslisten senere. Sådan har jeg forstået det.

Men hvis det nu var sådan, at man ønskede at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, ville det så ikke være oplagt at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne ved netop at understøtte de dele af erhvervslivet, som reelt forsøger at løse fremtidens udfordringer ved at satse på energi- og miljøteknologi, ved at satse på en udvikling i virksomhederne, som handler om at reducere energiforbruget, om at reducere forureningen?

I virkeligheden kunne der såmænd hentes ganske megen inspiration i nogle af de metoder, man havde til at føre penge tilbage til virksomhederne tilbage i 1990'erne, hvor Enhedslisten sammen med den daværende socialdemokratisk ledede regering indgik nogle aftaler, hvor man på den ene side strammede reglerne, strammede lovgivningen, strammede kravene til virksomhederne og på den anden side understøttede de virksomheder, der faktisk forsøgte at gå foran. På den måde kunne man faktisk have forbedret virksomhedernes konkurrenceevne, samtidig med at man understøttede de grønne mål. Her begår man efter min mening den fatale fejl, at man sikrer en fastholdelse af en struktur i erhvervslivet, som ikke giver os nogen gode muligheder på langt sigt. Og så vælger man desværre at videreføre en skæv, asocial skattepolitik, som blev introduceret af VK-regeringen – nu altså videreført af den nuværende regering.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Med dette lovforslag, som udspringer af vækstplanen, som Liberal Alliance er forligsparti i, letter vi virksomhedernes momsbyrder. De får en forlænget momskredittid til gavn for likviditeten i virksomhederne, men det handler også og især om energiafgifter, som lettes for i omegnen af 2,3 mia. kr. Det er rigtigt godt; det er godt, at der er en erkendelse hos andre partier end Liberal Alliance om, at energiafgifterne i Danmark er blevet for høje, at de skader danske virksomheders konkurrenceevne, og at de går ud over den danske økonomiske vækst.

Men jeg bliver nødt til at påpege, at mens vi nu med dette lovforslag kommer til at vedtage en lempelse af energiafgifterne, er der andre partier i Folketinget, som sideløbende med det bliver ved med at hæve energiafgifterne på andre områder. Så sent som i januar indførte et bredt flertal i Folketinget, på nær Liberal Alliance, en ny forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler. Den vil blive fulgt op i efteråret af en forsyningssikkerhedsafgift i biobrændsler, herunder på pejsebrænde, og sideløbende med det stemmer de andre partier løbende for opførelsen af nye vindmølleparker, som finansieres med offentlige tilskud, der kommer fra den såkaldte PSO-afgift, som bliver lagt på elregningen hos alle danskere.

Så det er godt, at man med dette isolerede tiltag sænker energiafgifterne, men det ville dog være bedst, hvis de øvrige partier ikke på alle mulige andre områder blev ved med at hæve energiafgifterne hele tiden. Så det, der kommer ud af det her sammenlagt, bliver, at energiafgifterne i morgen er højere end energiafgifterne i dag, også selv om vi nu vælger at lette dem lidt. Men isoleret set vil jeg sige, at det her forslag om at lette kan Liberal Alliance støtte helhjertet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Alt hvad der trækker i retning af, at det bliver billigere at være virksomhed i Danmark, billigere at producere i Danmark og billigere at udvikle i Danmark, kan Det Konservative Folkeparti støtte. Derfor er vi også glade for den aftale, som er lavet med regeringen og de borgerlige partier, om at sænke energiafgifterne over en bred kam. Det gør, at virksomhedernes byrder bliver lettet med over 2 mia. kr. Det betyder meget for konkurrenceevnen, at man har fået kig på både procesenergien og alle de driftsomkostninger, der er hver eneste dag ved at være virksomhed i Danmark på grund af de mange skatter og afgifter, og at vi får lettet energiafgifterne en smule.

Så er der andre elementer i det: en lillebitte pakke til fordel for små og mellemstore virksomheder, forlængelse af momskredittiden og andre sådanne elementer, som gør, at det bliver lidt nemmere at være SMVer i Danmark. Alt det, der trækker i den retning, støtter vi også. Likviditet betyder rigtig meget for virksomheder i dag. Regeringen lægger rigtig mange byrder i vejen for den finansielle sektor og gør det vanskeligt at låne penge ud. Derfor betyder kapital og likviditet rigtig meget. Så når man forlænger momskredittiden, betyder det også, at man har flere penge til virksomheden til at investere og til at udvikle virksomheden med. Så det kan vi selvfølgelig også støtte.

Det Konservative Folkeparti kan støtte L 219.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Den konservative ordfører siger, at Det Konservative Folkeparti kan støtte alle lempelser af energiafgifterne i Danmark. Kan hr. Brian Mikkelsen bekræfte, at Det Konservative Folkeparti også har støttet alle forhøjelser af energiafgifterne i Danmark, som har været behandlet i dette Folketing siden valget i 2011?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi har lavet en energiaftale, som har som primært formål at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer.

Ole Birk Olesen.

Det var så en bekræftelse af, at Det Konservative Folkeparti siden valget har støttet alle afgiftsforhøjelser på energi i Danmark, ikke bare i forbindelse med energiforliget, der indfører en ny forsyningssikkerhedsafgift, men også i forbindelse med opførelsen af nye vindmølleparker til milliarder og atter milliarder af kroner, som hver gang øger PSO-afgiften, som betales af alle danske elforbrugere. Er det korrekt?

Ordføreren.

Jeg lægger ikke skjul på, at Det Konservative Folkeparti er et grønt parti. Vi er ikke sådan et alt eller intet parti, som ikke tænker på vores efterkommere, og som ikke tænker på, at man også sikkerhedsmæssigt skal være uafhængig af fossile brændstoffer.

Derfor er vi med i en energiaftale, som på nogle punkter betyder øgede energiafgifter, men som på sigt vil betyde, at vi bliver selvforsynende i Danmark, og på den måde får vi også energiafgifterne ned i Danmark.

Tak til den konservative ordfører. Så er det skatteministeren.

Tak for debatten og bemærkningerne. Det er jo primært positive ting, der er blevet sagt om det her lovforslag, og det har jo baggrund i, at de fleste er enige med regeringen i, at vi er nødt til at håndtere den problemstilling, der ligger i, at mange virksomheder står med meget store omkostninger, og at det er en af årsagerne til, at der bliver flyttet job ud af Danmark, og det er en årsag til, at der ikke bliver skabt så mange nye job, som der burde blive skabt. Der er energiafgifterne en del af det.

Hvis vi ser på det danske energiafgiftsniveau, vil vi se, at der i den pjece, vi fik lavet, da vi lancerede planen, er en figur, hvoraf det fremgår, at de danske energiafgifter uden sammenligning er de højeste i EU – uden sammenligning de højeste. Og det, at vi reducerer en lille smule, ændrer ikke ved det billede, for vi ligger stadig væk meget højt, hvad det angår. Derfor er der jo ikke tale om, at vi fuldstændig fundamentalt ændrer retning i vores energipolitik, for vi er stadig væk af den opfattelse, at det at komme væk fra fossile brændstoffer og over til vedvarende energi er regeringens målsætning, og vi har en meget kontant målsætning for det.

I forlængelse af det lægger vi i det hele taget vægt på grøn omstilling. Det er også derfor, at det også er en del af den her vækstplan, at vi vil ændre beskatningen i Nordsøen og bruge de penge til en togfond, der kan sikre et markant og væsentligt løft af den kollektive trafik i Danmark.

Som jeg også sagde i mit tidligere indlæg, er der tale om mange forskellige instrumenter, vi bruger i den her vækstplan. Energiafgiftslettelserne, lettelser på kreditter for moms osv., som især hjælper små og mellemstore virksomheder, er en del af de forskellige instrumenter, som vi lancerer og er blevet enige med et bredt flertal i Folketinget om i den her plan.

Så tak for behandlingen. Jeg ser frem til, at vi får behandlet forslaget yderligere i udvalget.

En kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal ikke gentage, hvad jeg har sagt, men jeg vil bare gerne spørge skatteministeren – også i forhold til de henvendelser, der er kommet, og til, at vi har foretræde i Skatteudvalget i morgen – om skatteministeren mener, at alle muligheder for at finde en bedre løsning i forbindelse med farligt affald fra shredderbranchen er udtømt, eller om skatteministeren er klar til at kigge en ekstra gang i alle hjørner for at se, om vi kan finde en lidt bedre løsning end den, vi er kommet frem til nu.

Ministeren.

Jamen det er jo en sag, som ikke mindst hr. Torsten Schack Pedersen har været meget nede i, må man sige, og jeg tror ikke, at han kan beskylde os for ikke at have været imødekommende over for at finde forskellige løsninger på det problem.

Der er nogle EU-retlige problemer i det her, og det er vi nødt til at tage alvorligt. For at sige det rent ud hænger det jo lidt sammen med, at det drejer sig om to virksomheder, der konkurrerer meget med hinanden her i Danmark, og derfor er det jo svært at tage tiltag, der i særlig grad skal hjælpe den ene af de virksomheder, uden at den anden måske føler, at den kommer til at stå i en dårlig konkurrencesituation.

Det er jo derfor, at vi er nødt til at finde nogle generelle ting, og vi mener, at den investeringsstøtte og det LIFO-princip, som vi har lanceret her, vil kunne afhjælpe det, der kan afhjælpes. Selvfølgelig er vi altid villige til at se på henvendelser, men jeg går ud fra – og det går jeg også ud fra at hr. Torsten Schack Pedersen er enig i – at vi har en aftale om det her, og at vi skal have det her igennem her i Folketinget efter planen.

Torsten Schack Pedersen.

Ja, jeg kan bekræfte over for skatteministeren, at vi har en aftale, og jeg kan også bekræfte, at der er blevet arbejdet meget på sagen. Jeg vil også kvittere for, at skatteministeren og Skatteministeriet har været lydhøre over for forskellige forslag. Men hvis vi nu bliver præsenteret for en ny vej, som vi ikke har set før, vil jeg bare i al stilfærdighed høre, om skatteministeren så vil se positivt på det, altså hvis vi kan finde en vej ud af de EU-statsstøtteregler, som skatteministeren ganske rigtigt refererer til lægger nogle begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre. Dem er jeg helt med på at vi skal holde os inden for, men jeg har blot et fromt ønske og vil spørge, om skatteministeren, hvis det viser sig, at der skulle være en vej, så vil være imødekommende.

Ministeren.

Altså, det er ikke et forslag, jeg har hørt om, men hvis hr. Torsten Schack Pedersen kan præsentere et eller andet columbusæg, som er nyt, så ser vi da selvfølgelig på det. Men jeg vil da meget nødig stå her og give løfter om, at vi så vil tage det med. Vi har været meget igennem – det vil jeg sige – men hvis det er et helt nyt columbusæg, som er lagt på det sidste, må vi jo se på det, sådan er det.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge skatteministeren, om han ikke er enig med mig i, at langt de fleste af de afgifts- og skatteforhøjelser, som Venstre tordner imod, og som er startet op her i løbet af de seneste par år, er vedtaget og gennemført under den tidligere borgerlige regering.

Det andet, jeg vil spørge ham om, er, om han ikke er enig med mig i, at en stor del af de afgiftsforhøjelser, der er sket af energiafgifterne, faktisk var nogle, som den daværende regering, Venstre og Konservative, havde planlagt at bruge til delvis at finansiere de skattelettelser, man gennemførte for de rigeste danskere, og at det derfor godt kan virke en anelse paradoksalt, at regningen nu sendes videre og går fra velfærden i Danmark og sendes videre til de økonomisk dårligt stillede danskere.

Ministeren.

Sådan synes jeg ikke at man kan stille det op. Altså, beskrivelsen af de afgiftsforhøjelser, som Venstreregeringen gennemførte, er jo korrekt nok.

Vi gennemførte en indkomstskattereform, sidste år, som er finansieret. Så blev vi enige om, at der er en speciel udfordring i forbindelse med virksomhedernes konkurrenceevne, i forbindelse med det at fastholde og skabe job i Danmark, som vi som regering var nødt til at adressere lidt mere offensivt, end vi har gjort indtil videre.

Så er det rigtigt, at vi siger, at der er en mulighed for at skære lidt af den offentlige vækst og bruge den til at lette forholdene for virksomhederne. Det skal ses i sammenhæng med, at vi stadig væk mener, at der er mulighed for at få en rimelig offentlig vækst. Det skal ses i sammenhæng med, at der er sket nedskæring af de militære udgifter. Det skal også ses i sammenhæng med, at der faktisk er mange uforbrugte midler i kommunerne. Hvis man ser på 2012, er der omkring 5-6 mia. kr. i kommunerne, der ikke er brugt, og meget tyder på, at man ser lidt det samme billede i 2013.

Derfor er problemet måske ikke så meget de rammer, der er, men mere at få brugt de muligheder, der er ude i kommunerne. Og den diskussion tror jeg sådan set bliver ret aktuel.

Per Clausen.

Nu havde jeg næsten fortrængt den der skatteaftale fra sidste år; det var jo den, der blev finansieret af alle dem, som er på overførselsindkomster. Det var den skattereform, regeringen gennemførte sammen med højrefløjen.

Nu gennemfører man så et nyt tiltag, hvor man reducerer nogle energiafgifter, som blev forhøjet for at give skattelettelser til de rigeste danskere. Dem gennemfører man så ved at finde finansieringen ved mindre velfærd og ved at tage pengene fra kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere.

Jeg hørte godt, at skatteministeren tidligere i dag sagde, at nu var det hele ikke kun fordelingspolitik. Men det her er jo fordelingspolitik; det er omfordeling til de rigeste danskere fra de økonomisk dårligt stillede danskere. Og det er desværre den omfordelingspolitik, som skatteministeren står for.

Ministeren.

Det synes jeg ikke er en rimelig beskrivelse. Selvfølgelig er der altid en fordelingspolitisk diskussion, men det, som jeg synes Enhedslisten bliver nødt til at forholde sig til på et tidspunkt, er: Hvordan vil man sikre sig, at der stadig væk er produktion i det her land? Er det fuldstændig ligegyldigt, om der er job i den private produktive sektor? Det er jo et spørgsmål, som Enhedslisten går let og elegant uden om. Man har tilsyneladende en forestilling i forbindelse med partiets økonomiske politik, at alt handler om at få flere offentligt ansatte, at alt handler om fordelingspolitik, hvorimod job i den private sektor, produktionsjob, er noget, som man ikke rigtig kan diskutere.

Det synes jeg at Enhedslisten bliver nødt til at gå ind og tage mere seriøst. Det er det, vi adresserer i det her, og hvor vi siger, at det jo ikke betyder, at fordelingspolitikken bliver ligegyldig – selvfølgelig gør den ikke det – men at det ikke er det hele, altså at man også er nødt til at diskutere, hvordan vi får produktionsjob til at blive i det her land, hvordan vi får skabt investeringer i den produktive sektor, hvordan vi får skabt nye job i den produktive sektor.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet... Det er der. Hr. Per Clausen ønsker ordet i anden runde. Værsgo.

Det er jo ikke, fordi man skal trække debatten i langdrag, men jeg vil godt sige til skatteministeren, at når han forsøger at beskrive det, som om Enhedslisten ikke fremsætter forslag, som kan øge beskæftigelsen i den såkaldt produktive sektor – jeg tror, at skatteministeren talte lidt ved siden af sit eget synspunkt her, for jeg tror også, han mener, at der produceres værdi i den offentlige sektor – så passer det jo simpelt hen ikke.

Da regeringen kom med sit udspil til en vækstplan, sagde vi jo, at man faktisk ved hjælp af en målrettet anvendelse af pensionskassemidler, ved hjælp af en målrettet investering i grøn omstilling ville være i stand til at skabe i tusindvis af nye arbejdspladser, primært i den private sektor. Det er jo ikke, fordi Enhedslisten ikke har fremlagt forslag, som er i stand til at skabe andet end minusvækst i 2015.

Så det, som skatteministeren forsøger at problematisere på den måde, er ikke et synspunkt, der findes, det eksisterer ikke. Enhedslisten har ved en lang række lejligheder fremlagt konkrete forslag til, hvordan man kan øge beskæftigelsen, også i den private sektor.

Det, som vi derimod er helt uenige i, er, at det er vores opgave nu at finansiere de skattelettelser, som den tidligere regering delte ud af til de rigeste danskere, ved at tage pengene direkte op af lommen på de folk, der er på overførselsindkomst, ved at tage pengene fra den offentlige velfærd og dermed sikre, at der fortsat er færre ansatte i den offentlige sektor, end der var, da den her regering trådte til. Det er det, vi afviser.

Det er bare for at sige, at den her politik, den her diskussion altså ikke handler om, hvorvidt der skal være arbejdspladser eller mulighed for at producere. Jeg nævnte i mit indlæg de ganske gode muligheder, der er for at sikre udvikling og vækst i en række private virksomheder, hvis man vel at mærke målretter den måde, hvorpå man fører pengene tilbage. De afgifter, man opkræver som energiafgifter, kan jo målrettet føres tilbage til virksomheder, der gør en særlig indsats for at spare på energien, spare på ressourceforbruget.

Det er sådan set en politik, som en tidligere socialdemokratisk ledet regering i 1990'erne førte med en vis succes. Den indgik en række aftaler dengang med Enhedslisten om, hvordan de penge skulle føres tilbage, og var dermed medvirkende til at skabe en del af den kæmpemæssige succes, der har været inden for miljøteknologiområdet, energiområdet osv.

Så der er sådan set rigtig mange eksempler på, at der kan laves aftaler med Enhedslisten, der fører til, at der kommet øget beskæftigelse, men der er ingen eksempler på – det har skatteministeren selvfølgelig ret i – at man kan lave aftaler med os, der fører til markant større social ulighed i vores samfund, for det mener vi sådan set overhovedet ikke der er brug for.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har... Jo, skatteministeren ønsker at svare. Værsgo.

Der er mange udmærkede ting i det, som hr. Per Clausen nævner. Og der kan laves mange forskellige ting, også med pensionskasser. Men sandheden er jo, at investeringsniveauet i den her vækstplan er meget højt, det er jo det højeste investeringsniveau for offentlige investeringer i mange, mange år.

Det problem, som hr. Per Clausen så ikke vil forholde sig til, er konkurrenceevnen. Der er da noget, der hedder, at hvis danske virksomheder skal kunne overleve i en global konkurrence, skal de kunne konkurrere.

Det handler om mange forskellige ting; det handler om mange forskellige ting. Det handler om de afgifter, de skal betale. Det handler om de lønninger, de skal betale. Det handler om den viden, de har, om, hvor dygtige de er. Det handler ikke om nogen enkelt sag. Men det er dog noget, man er nødt til at forholde sig til, hvis man alvorligt mener, at der skal skabes private job i det her land.

Jeg er helt med på, at vi skal skabe investeringer, det er også det, vi gør med den her plan. Jeg er helt med på, at vi skal forsøge at skabe efterspørgsel på forskellige områder. Det er også det, vi forsøger i vores økonomiske politik.

Men stadig væk er man nødt til at komme ind til det, som er kernen i meget af det her, og den er, at der skal være et omkostningsniveau, der skal være en konkurrenceevne, som virksomhederne skal kunne leve op til.

Det synes jeg man er nødt til at tage alvorligt, mere alvorligt, end hr. Per Clausen gør.

Tak til skatteministeren.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.