Til lovforslag nr.
L 218
Folketinget 2012-13
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum
m.v., kulbrinteskatteloven og forskellige andre love
(Aftaler om Vækstplan DK m.v. – nedsættelse af skattesatsen for selskaber, forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle
virksomheder og fastholdelse af selskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst m.v.)
[af skatteministeren (Holger K. Nielsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Dansk Folkepar-
tis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. maj 2013 og var til 1.
behandling den 11. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. maj 2013
dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 200. Den
6. og 10. juni 2013 sendte skatteministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF, LA og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk
Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af
skatteministeren og Dansk Folkeparti stillede ændringsfor-
slag.
Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at Dansk Fol-
keparti deltager i en væsentlig del af vækstpakken, da Dansk
Folkeparti mener, der er brug for at forbedre Danmarks kon-
kurrenceevne. Dansk Folkeparti kan imidlertid ikke støtte
lovforslagets del om en gradvis sænkelse af selskabsskatten
fra 25 til 22 pct. i 2016, da det kun vil have en begrænset
beskæftigelseseffekt. Dansk Folkeparti mener, det er bedre
at bruge pengene mere målrettet ved f.eks. at lempe nogle af
de afgifter, som betyder, at virksomheder i Danmark har hø-
jere produktionsomkostninger – omkostninger, der gør, at
arbejdspladser flytter ud af landet.
Dansk Folkeparti har noteret sig, at der blandt fagfolk er
meget delte meninger om, hvor virkningsfuldt det er at sæn-
ke selskabsskatterne. Hvis formålet er at øge produktivitet,
vækst og beskæftigelse, er en sænkelse af selskabsskatten
relativt dyr i forhold til, at effekten er tvivlsom.
Som det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål
1, skønnes nedsættelsen af selskabsskatten isoleret set at bi-
drage til en strukturel forbedring af beskæftigelsen med kun
ca. 1.000 personer – det for en pris i år 2020 på 4,29 mia.
kr., hvilket gør det til nogle meget dyre arbejdspladser.
Dansk Folkeparti er overbevist om, at man ville få en større
gevinst for dansk erhvervsliv og den danske konkurrenceev-
ne ved i større grad at målrette midlerne til lempelse af af-
gifter. Selskabsskatten er ikke den eneste parameter for,
hvor attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark. Mange
andre faktorer såsom afgiftsniveau, infrastruktur, uddannet
arbejdskraft, lønniveau vs. produktivitet, et lands økonomi-
ske politik og fremtidige indtjeningsmuligheder spiller ind.
Skal man forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, kan
man lige så vel kigge på nogle af de andre parametre end li-
ge selskabsskatten.
DokumentId
Journalnummer