L 218 - 2012-13 - Bilag 4: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

BemærkningerAkademikerne har modtaget oven-nævnte udkast til lovforslag i hø-ring fra Skatteministeriet og harfølgende bemærkninger:Nedsættelse af selskabsskattenBlandt fagfolk er der meget deltemeninger om, hvor virkningsfuldtdet er at sænke selskabsskatternemed det formål at øge produktivitet,vækst og beskæftigelse i de kom-mende år. Set i det lys finder Aka-demikerne, at den foreslåede sæn-kelse af selskabsskatten er relativtdyr i forhold til, at effekten er tvivl-som.Det angives i bemærkningerne tillovforslaget, at en lavere selskabs-skattesats vil øge afkastet efter skataf investeringer foretaget i Dan-mark. Dette vil ifølge bemærknin-gerne gøre det mere attraktivt forvirksomhederne at placere deres in-vesteringer i Danmark.Det forekommer dog usikkert, ihvilken grad der faktisk vil kommeøgede danske investeringer, da et afproblemerne i dansk økonomi netoper, at danske virksomheder i forve-jen har en meget stor opsparing,som i den aktuelle situation ikke itilstrækkelig grad omsættes i øgedeinvesteringer. Selskabsskatten erfaldet væsentligt over en længereårrække, men investeringsniveaueter faldet samtidigt, så der er ikkenødvendigvis den i lovbemærknin-gerne påpegede sammenhæng.Samlet set vurderes det i lovbe-mærkningerne, at aftalerne om

Vækstplan DK vil øge den privatebeskæftigelse med 6.000 i 2014 sti-gende til 17.000 personer frem mod2020. Men som det også fremgår afbemærkningerne, så skyldes detstrukturelle løft i den private be-skæftigelse hovedsageligt de re-former af SU og kontanthjælp, somfinansierer aftalerne om VækstplanDK.Desuden er det oftest de virksom-heder, som er store og veletablere-de, som betaler selskabsskat, mensde nye og/eller små virksomhedertypisk ikke betaler selskabsskat. Ogdet er oftest i disse virksomheder,at de nye job skabes. Alt i alt kanjobeffekten af at sænke selskabs-skatten således blive ringe, og Aka-demikerne finder det tvivlsomt, omnedsættelsen af selskabsskatten isig selv bidrager til at skabe nye ar-bejdspladser i noget væsentligt om-fang.Det angives endvidere i bemærk-ningerne til lovforslaget, at det ernødvendigt at sammenligne vilkå-rene omkring selskabsskatten forfremstillingsvirksomheder i Dan-mark med vilkårene i andre lande,fordi størrelsen på selskabsskatte-satsen er blandt de faktorer, somhar betydning for, om det er attrak-tivt at investere i og drive virksom-hed i Danmark. Det påpeges, at dendanske selskabsskattesats i dag lig-ger lidt over gennemsnittet i EU, ogat lande som Sverige og Storbritan-nien allerede har besluttet at sænkeselskabsskattesatsen til et niveauunder det danske, og at Danmarksåledes er nødt til at følge med ned.Akademikerne finder ikke, at det erden rigtige strategi at blive ved medat nedsætte selskabsskatten i forsø-get på at opnå en midlertidig fordel.For det første driver den ovenstå-ende logik blot de enkelte europæi-ske lande ud i et ufrugtbart ”race tothe bottom”, hvor selskabsskatten iDet er ikke regeringens ønskeat deltage i international kon-kurrence om laveste selskabs-skat, men det er nødvendigt atforholde sig til udviklingen ide lande, Danmark konkurre-rer med. Medaftaler omSide 3

de enkelte lande skiftevis sænkes ien indbyrdes kamp om at opnå enkonkurrencefordel. Det giver blotdet resultat, at selskabsskatten pålængere sigt mister sin betydningsom beskatningsmulighed.For det andet forekommer det usik-kert, om Danmark kan bygge enbæredygtig vækst på virksomheder,der primært vælger at placere sig iet land på grund af en lav selskabs-skat. I lande med lav selskabsskater der risiko for, at virksomhederneikke placerer deres produktion, menkun deres hovedsæde der. De sør-ger så for at kanalisere deres over-skud dertil, således som det bl.a.sker, når store selskaber, der haropereret i Danmark i mange år, al-tid har underskud her i landet og istedet kanaliserer deres overskud tilandre lande med lavere selskabs-skat.For det tredje er selskabsskattenkun én af flere faktorer, der har be-tydning for, om virksomhedernevælger at placere nye investeringerog arbejdspladser i Danmark. Virk-somhederne lægger også vægt påen lang række andre parametre så-som velkvalificeret arbejdskraft, of-fentlig forskning, samarbejdsmu-ligheder med universiteter, et inte-ressant marked at afprøve nye pro-dukter på, infrastruktur og fysiskelokaliteter.Alt i alt skal Akademikerne anbefa-le, at selskabsskatten bevares på detnuværende niveau på 25 pct. I ste-det anbefales det, at virksomheder-ne i højere grad får mulighed for atafskrive deres investeringer i forsk-ning, udvikling, maskiner og ud-styr.

efter samme principper som detgældende investeringsvindue. Derkunne således - inden for visse af-stukne rammer - gives et midlerti-digt nedslag i selskabsskatten tilvirksomheder, der har en nettofor-øgelse af antallet af fuldtidsårs-værk.Lempelse af reglerne for forskereog nøglemedarbejdereDet er positivt, at reglerne i for-skerskatteordningen løbende for-enkles og tilpasses i takt med denye ændringer, som sker i regelsæt-tet. Således også i dette tilfælde,hvor det foreslås at slette den over-flødige regel om, at man ikke indenfor 3 år før og 1 år efter ophør aftidligere skattepligt må have væretansat i den virksomhed, hvor mannu skal ansættes. Det afgørendebliver nu reglen om, at man ikkeinden for de seneste 10 år må haveværet skattepligtig i Danmark.Fradrag for selvstændiges syge-og arbejdsskadeforsikring.Det er også positivt, at der givesfradragsret for selvstændigt er-hvervsdrivendes udgifter til frivil-ligt tegnede syge- og arbejdsskade-forsikringer vedrørende egen per-son og for udgifter til præmiebeta-linger til syge- og arbejdsskadefor-sikringer vedrørende medarbejden-de ægtefælle.

bruge ordningen mere fleksibelt; delsfor (danske) virksomheder, der øn-sker at bringer personer ansat i ud-landet til Danmark under ordningen,og dels med hensyn til at opdele pe-rioden på 60 måneder i mindre bid-der, således at det er muligt at mid-lertidigt træde ud af ordningen i for-bindelse med f.eks. kortvarig udstati-onering, hvor skattepligten i Dan-mark også er suspenderet.I forslaget vurderes det, at ændrin-gerne vil berøre 40 personer. Vi me-ner, at tallet vil blive lidt højere pålængere sigt, efterhånden som de sto-re danske internationale virksomhe-der bliver bedre til at indhente talen-ter fra deres afdelinger i udlandet ogbenytte dem i hovedkvarteret.Som repræsentant for det internatio-nale erhvervsliv i Danmark er Am-Chammeget positivover for dissejusteringer, og ser frem til at det vilblive en lille smule lettere at brugereglerne. Vi betragter først og frem-mest ændringerne som et udtryk foren politisk vilje, der tilsiger, at når vinu har en særlig ordning for at til-trække visse personer, skal denne og-så indrettes sådan at den faktisk kanbruges af de personer og virksomhe-der, den er tiltænkt, nemlig højt ud-dannet og talentfuld arbejdskraft fraudlandet, der ønsker at arbejde påforskningsinstitutioner og virksom-heder i Danmark.Imidlertid vil ændringen næppe fåden store betydning for virksomhe-der, der benytter Danmark til f.eks.innovations- og udviklingsaktiviteter.De udenlandske talenter man gernevil tiltrække til denne type arbejde,kommer ikke ind under ordningensom den er skruet sammen pt. De op-fylder nemlig ikke kriterierne om en-ten at være (godkendt) forsker ellerat få en månedsløn over 70.000 kr.Der er typisk tale om personer medhøje uddannelser, der kun har få årpå arbejdsmarkedet, og som ansættessom specialister snarere end i leder-stillinger, og det er præcis denne typeSide 6

arbejdskraft, der er allermest kampom på globalt plan. Samtidig er deten relativt mobil gruppe, et land somDanmark burde kunne tiltrække istørre mængder, end man gør i dag.Såfremt forskerordningen frem-over skal kunne bruges til at til-trække denne type arbejdskraft, erdet nødvendigt at udvide ordnin-gen. Dette kan mest enkelt gøresved at sænke indtægtsgrænsen(i§48 E, stk. 3, pkt. 5 (der ændres tilpkt.3))fra det nuværende ca.70.000 til omkring 50.000kr./måned.Dermed vil man – i lighed med detfremsatte forslag – fjerne en barrierefor ordningens udbredelse.Udgiftsmæssige konsekvenserEn ændring af indtægtsgrænsen vilgivetvis medføre et større træk påordningen – ellers ville det jo ikkevære relevant at gennemføre ændrin-gen – og dermed en formodning omet større tab af skatteindtægt. Detteforudsætter imidlertid, at alternativeter ”normal” skattebetaling, men daændringen givetvis vil medvirke til attrække flere personer til Danmarkend ellers, vil nettotabet mindskesbetydeligt. Man kunne således argu-mentere for, at skatteprovenuet nettofaktisk ville stige, men det kan for-modentlig ikke dokumenteres, og etmere konservativt bud ville derforvære en omkostning på 10-15 millio-ner kr. om året.Samtidig vil en forbedret mulighedfor at tiltrække denne persongruppebåde gøre danske virksomheder merekonkurrencedygtige og samtidig givemulighed for at internationale virk-somheder vil placere flere udvik-lings- og innovationsaktiviteter i de-res danske afdelinger – der ellersgodt kan have svært ved at konkurre-re mod virksomhedens egne innova-tionscentre i andre dele af verden.Der er således ikke nogen tvivl om,at en nedsættelse af indtægtsgrænsenvil være en tydelig gevinst for detSide 7

Danmarks Rederiforening har ikkeumiddelbart kommentarer til ne-denstående høring ud over at kvitte-re for smidiggørelsen af ”forsker-skatteordningen”, der vil være tilgavn for alle danske virksomheder,der tager del i det globale arbejds-marked.Dansk Aktionærforening finder detvigtigt at stimulere initiativer ogvækst i dansk erhvervsliv og støtterderfor forslaget om at nedsætte sel-skabsskatten.Dansk Aktionærforening finder detforkert at forhøje lønsumsafgiftenfor finansielle virksomheder.Afgiftsforhøjelsen vil blive lagtover på kunderne og dermed med-føre højere omkostninger for både-virksomheder og private.Dansk Aktionærforening finder detpositivt at forlænge perioden medden særlige rabatordning for kapi-talpensioner m.v. Det har vist sigvanskeligt for forbrugerne at fåkvalificeret rådgivning og tilbudom, hvordan de skal forholde sig tilændringen af kapitalpensioner.Forslaget om udvidet fradragsretfor efterfølgende aktietab i perso-ners exitskat finder Dansk Aktio-nærforening er en relevant tilpas-ning til EU-Domstolens praksis.Dansk Aktionærforening har ingendetailbemærkninger til udkastet tillovforslag.Der henvises til kommentarentil Forsikring & Pension.

24. april om Vækstplan DK.Samlet set rummer Vækstplan DKbetydelige forbedringer i erhvervs-livets og servicesektorens ramme-vilkår, idet der både er målrettedeinitiativer rettet mod hjemmemar-kedet på kort sigt – såsom afgifts-lempelser på grænsehandelsføl-somme varer, videreførelse af Bo-ligjobordningen, forbedre moms-afløftning på turismeområdet samtforbedringer for SMV´er bl.a. iform af forlængede momskreditti-der – samt på længere sigt, især vialavere selskabsskat, men også vedbortfald af den ellers planlagte kør-selsafgift på lastbiler.Også finansieringen af VækstplanDK trækker i erhvervsvenlig ret-ning, idet reformerne af kontant-hjælp og SU bidrager til strukturel-le forbedringer og et øget arbejds-udbud. Dansk Erhverv bakker ogsåop om en lidt lavere offentlig for-brugsvækst end planlagt frem mod2020, hvilket vi vurderer, er reali-sabelt uden at det hæmmer sam-fundsøkonomien for meget. Endeligbemærkes det positivt, at afgifts ogskattelettelserne ikke finansieresved at hæve andre skatter og afgif-ter. Dermed videreføres det positivespor, der blev lagt ud med sidste årsskattereform, der ligeledes for før-ste gang i mange år indeholdt reelleskattelettelser og ikke blot skatte-omlægninger.Generelle bemærkninger, sel-skabsskat og tillægsselskabsskatSelskabsskat er en skat på afkastetaf kapital og dermed på investerin-ger, produktivitet, realløn og ska-belse af arbejdspladser. Selskabs-skatten er en væsentlig parameterfor udenlandske virksomheders be-slutning om etablering af virksom-hed i Danmark samt for, hvor inter-nationalt opererende virksomhederplacerer deres overskud. En sænk-ning af selskabsskatten vil fremmeSide 9

vækst og produktivitet, og den er ihøj grad selvfinansierende. En ge-nerel nedsættelse af selskabsskattenhar i en årrække haft høj prioritetfor Dansk Erhverv, og det er vigti-gere at forbedre de generelle ram-mebetingelser end at støtte via se-lektive støtteordninger og særligeskattebegunstigelser, der gives afmere eller mindre historiske og til-fældige grunde.Til trods for, at kapital er det mestmobile skattegrundlag overhovedet,gik de to seneste skattereformerstort set udenom selskabsbeskat-ningen. Det har medvirket til atsætte Danmark under pres interna-tionalt, jf. de seneste ændringer iSverige og Storbritannien m.fl.Derfor hilser Dansk Erhverv detsærdeles velkommen, at selskabs-skatten nu sænkes fra 25 til 22 pct.Det er i vores optik tilstrækkeligtmed en gradvis sænkelse, idet alenesignalværdien overfor omverdenenhar stor betydning.Endelig skal sænkningen af sel-skabsskattesatsen ses i sammen-hæng med sidste års stramning afreglerne for underskudsfremførsel,der indebærer et bredere skatte-grundlag. Den aktuelt foreslåedesænkede selskabsskattesats fra 25til 22 pct. følger således de senestemange års trend i både person- ogselskabsskat med at brede skatteba-sen ud, men til gengæld at sænkeselve satsen.Dansk Erhverv finder principielt, atden foreslåede tillægsselskabsskat,der neutraliser selskabsskattelettel-sen for kulbrinteskattepligtige, eren knopskydning og et unødigtkomplicerende element i skattesy-stemet, som udelukkende er politiskbetinget og kun bør være midlerti-digt.Generelle bemærkninger, for-sker-/ekspertskatDet bemærkes, at der medindførelsen af tillægssel-skabsskatten alene er tale omen lovteknisk udformning affastholdelsen af selskabsskat-tesatsen for kulbrinteind-komst. Forslaget ændrer såle-des ikke på, hvor meget derbetales i selskabsskat af kul-brinteindkomst, eller hvordandenne indkomst opgøres ogSide 10

selvangives.Ekspertskatteordningen har til for-mål at forbedre virksomhedernesmulighed for at tiltrække og fast-holde udenlandske forskere, specia-lister og nøglemedarbejdere. Øgetbeskæftigelse af højt uddannetudenlandsk arbejdskraft forøger ar-bejdsudbud, beskæftigelse og sam-let skatteprovenu. Af den grund erforskerskatteordningen reelt enoverskudsforretning for statskassen.Ordningen blev med virkning fra2011 både forenklet og kraftigt for-bedret, idet det nu er muligt at værepå ordningen i 5 år med betaling af8 pct. arbejdsmarkedsbidrag + 26pct. indkomstskat af resten af ind-komsten (reelt svarende til en fladskat på 31,9 pct.).Dansk Erhverv støtter varmt forsla-get om, at der rettes op på den dis-krimination, der består i, at en med-arbejder først efter en ny karantæ-neperiode på 3 år kan benytte ord-ningen ved jobskifte indenfor sam-me koncern.Generelle bemærkninger, selv-stændiges syge- og arbejdsskade-forsikringDansk Erhverv støtter forslaget, dersikrer, at selvstændige og medar-bejdende ægtefæller får mulighedfor at fradrage præmiebetalinger tilsyge- og arbejdsskadeforsikringersom et ligningsmæssigt fradrag ilighed med det, der gælder for selv-stændiges indbetalinger til person-ligt medlemskab af en A-kasse.Generelle bemærkninger, aktie-tab i forbindelse med exit-skatDansk Erhverv støtter forslaget omudvidet fradragsret for efterfølgen-de aktietab i personers exitskat.Dermed sikres det, at dansk lovgiv-ning på dette punkt i højere gradend tidligere lever op til den prak-sis, EU-domstolen har fastlagt.Dansk Erhverv opfordrer til, at detsikres, at når lovforslaget er vedta-

get, så lever exit-skatten på samtli-ge punkter op til EU-kravene.Specifikke bemærkninger, for-sker/ekspertskatDen nuværende forskerskatteord-ning omfatter specialister og nøg-lemedarbejdere, der som udgangs-punkt ikke har været skattepligtige iDanmark i de seneste 10 år, og somansættes til en månedsløn på gen-nemsnitligt mindst 69.300 kr. (brut-to).Dansk Erhverv foreslår, at man iforbindelse med det aktuelle ser-viceeftersyn af for-sker/ekspertskatteordningen sænkerindkomstgrænsen for at kunne be-nytte sig af ordningen til eksempel-vis 60.000 kr.Danske Advokater

Danske Advokater har følgendebemærkninger til lovforslaget:I lovforslaget § 7 foreslås det atindsætte en ny bestemmelse i lig-ningsloven, § 13 A, hvor selvstæn-digt erhvervsdrivendes udgifter tilpræmiebetalinger til frivilligt teg-nede syge- og arbejdsskadeforsik-ringer for egen person og medar-bejdende ægtefælle kan fradragesved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst. Fradraget foreslås alene iform af et ligningsmæssigt fradrag ilighed med, hvad der gælder forindbetalinger til personligt med-lemskab af en A-kasse. DanskeAdvokater finder det mere korrektat anse udgiften for en driftsom-kostning på samme måde som ar-bejdsgiverens præmiebetalinger forvirksomhedens medarbejdere. Lov-forslaget foreslås derfor ændret pådette punkt.Selvstændigt erhvervsdriven-des betalinger til frivillige sy-ge- og arbejdsskadeforsikrin-ger er ikke en driftsomkost-ning og kan derfor ikke eftergældende regler fradrages iden personlige indkomst. Påden anden side anerkendesdet, at der er der tale om enudgift, der afholdes som engrundlæggende forudsætningfor, at den selvstændigt er-hvervsdrivende og den med-arbejdede ægtefælle kan udfø-re deres arbejde på et økono-misk trygt grundlag. Derforforeslås det at give fradragetsom et ligningsmæssigt fra-drag svarende til de gældenderegler for selvstændigt er-hvervsdrivendes indbetalingertil en A-kasse.

ske omkostningsniveau og bringerDanmark nærmere DI’s vision omet velstående land i vækst og balan-ce. De politiske aftaler er således itråd med den konkurrenceevnepak-ke, DI præsenterede tidligere pååret, og dermed også med DI’soverordnede 2020-strategi. Særligtvil DI kvittere for, at det med afta-lerne er lykkedes at skabe bred po-litisk opbakning bag at finansierenødvendige skattelettelser via tilba-geholdenhed i de offentlige udgif-ter. Aftalerne lægger dermed sporetfor yderligere ansvarlige lempelserfremover.I forhold til de specifikke elementeraf nærværende udkast til lovforslagskal DI bemærke følgende:Gradvis nedsættelse af selskabs-skattesatsen og virksomhedsskat-ten fra 25 pct. til 22 pct., tillægs-selskabsskat for kulbrinteindvin-ding og forhøjelse af lønsumsaf-giften i den finansielle sektorDI kvitterer for den aftalte lempelseaf selskabsskatten til 22 pct. og no-terer sig, at regeringen har indgåeten aftale med DUC-selskaberne,hvorefter disse frivilligt giver af-kald på den kompensation, de harkrav på, idet der indføres en til-lægsselskabsskat vedrørende over-skud ved kulbrinteindvinding, såden samlede selskabsskattesats forsådan indkomst forbliver 25 pct.DI kan imidlertid ikke støtte denDer henvises til kommentarenaftalte forhøjelse af lønsumsafgif-til Forsikring & Pension.ten for den finansielle sektor, derset under ét skal neutralisere sekto-rens gevinst ved selskabsskattelet-telsen. Sammen med tidligere ved-tagne forhøjelser vil denne senesteforhøjelse resultere i en dramatiskstigning i den finansielle sektorslønsumsafgift på få år. DI skal i denforbindelse bemærke, at omkost-ningerne i den finansielle sektor imeget høj grad må forventes at bli-ve overvæltet på sektorens kunder,Side 13

hvilket i dette tilfælde bl.a. vil sigeden del af det private erhvervsliv,der ikke har adgang til internationallånekapital.I forhold til den konkrete reduktionaf selskabsskatten til 22 pct. i 2016,skal DI ikke undlade at bemærke, atdette på blot lidt længere sigt måanses for utilstrækkeligt i forhold tilat forbedre Danmarks evne til at til-trække og fastholde investeringer ikonkurrence med alternative inve-steringslande. Således gennemførerog planlægger nogle af Danmarksnærmeste konkurrenter i disse årselskabsskattelettelser, der – igen –vil sætte den danske sats underpres. DI har som pejlemærke, atden danske selskabsskattesats til enhver tid bør kunne matche gennem-snittet blandt de øvrige små og mel-lemstore økonomier i det indremarked, samt at satsen bør liggeunder, hvad der tilbydes i hver af defem største økonomier. I den for-bindelse bemærkes, at gennemsnit-tet blandt de øvrige små og mel-lemstore økonomier i det indremarked allerede i dag er faldet tilunder 22 pct.; samt at UK i disse årgennemfører lempelser, som vil re-ducere satsen dér til blot 20 pct. fra2015.Endelig skal DI bemærke, at i detomfang, reduktionen af selskabs-skatten giver anledning til økono-misk kompensation til kommuner-ne, bør dette ske via en forhøjelseaf kommunernes andel af selskabs-skatten fra de nuværende 13,41 pct.Dermed bevares kommunerne øko-nomiske incitament til at fastholdeog tiltrække arbejdspladser.

Ejendomsforeningen er genereltpositiv over for Vækstplan DK. Deter af afgørende betydning for danskøkonomi, at der skabes gode ram-mer for fremtidig vækst i danskøkonomi.Ejendomsforeningen Danmarkhavde dog gerne set, at der havdeværet en fjernelse af særskatten påerhvervsejendomme: Dækningsaf-giften. Dækningsafgiften er enunødvendig belastning for anven-delse af erhvervslokaler, og dæk-ningsafgiften belaster det danskeerhvervsliv unødvendigt.Kommunalbestyrelsen harkompetencen til at træffe be-slutning om, hvorvidt enejendom er dækningsafgifts-pligtig eller ej. Dækningsaf-giftspligten er ikke en del afaftaler om Vækstplan DK.

Finansrådet vil gerne benytte lejlig-heden til at rose regeringens vækst-initiativer, som kan være med til atpåvirke økonomien i positiv ret-ning.Forslaget indeholder dog et enkeltDer henvises til kommentarenelement, som Finansrådet findertil Forsikring & Pension.særdeles beklageligt, idet den fi-nansielle sektor belastes med enstor stigning i lønsumsafgiften. Detdanske samfund og ikke mindst er-hvervslivet har i høj grad brug foren stærk finansiel sektor, som kanskabe vækst i sig selv, men som og-så kan være med til at understøttevæksten i resten i samfundet. Denindbyggede øgning af lønsumsaf-giften vil utvivlsomt være med til athæmme den danske finansielle sek-tor i konkurrencen med udenland-ske aktører, ligesom den vil have ennegativ påvirkning på sektorensmulighed for at virke som katalysa-tor for væksten i det øvrige sam-fund.Dertil skal Finansrådet påpege, atniveauet for lønsumsafgiftssatsennu er så højt, at sammenhængenmed momsfritagelsen for finansiel-le tjenesteydelser og det potentielleprovenu herved bør overvejes nær-mere. Efter Finansrådets mening ogi modstrid med de oprindelige in-tentioner med lønsumsafgiften erder sandsynlighed for, at provenuetfra lønsumsafgiften bliver så stort,at det overstiger skatteudgiften vedmomsfritagelsen af finansielle tje-nesteydelser. Finansrådet mener, atdette emne bør belyses nærmere ogdeltager meget gerne i et arbejdemed at fremskaffe et mere korrektsammenligningsgrundlag, end detder foreligger i dag, idet de eksiste-rende beregninger efter Finansrådetopfattelse er baseret på en rækkefejlagtige antagelser.

Forsikring & Pension kommentererneden for forslagene i L 218 om atforhøje lønsumsafgiftssatsen forden finansielle sektor og om fra-drag for selvstændiges syge- og ar-bejdsskadesforsikring. Vi har ikkebemærkninger til forslagets øvrigeelementer.Vi anerkender lovforslagets over-ordnede intention om at gøre detmere attraktivt at investere i danskevirksomheder og arbejdspladser.Men vi må konstatere, at denne in-tention ikke udstrækkes til den fi-nansielle sektor.Den foreslåede forhøjelse af løn-sumsafgiften vil medføre dyrereforsikrings- og pensionsprodukter,og medføre en vis udflytning af ar-bejdspladser fra DK.Forhøjelsen af lønsumsafgif-ten for den finansielle sektormå isoleret set forventes atmedføre dyrere produkter.Forhøjelsen af lønsumsafgif-ten kan dog ikke anskues iso-leret set, da formålet med for-højelsen af lønsumsafgiften erat neutralisere den fordel, somden finansielle sektor får vednedsættelsen af selskabsskat-ten. En lavere selskabsskatøger afkastet efter skat, og enalmindelig konkurrence på definansielle produkter vil der-for presse prisen ned.

ning) fra det nuværende niveau på12,3 pct. (slutvirkning).Dermed vil den nuværende regeringsiden sin tiltrædelse i efteråret 2011have forhøjet satsen fra 10,5 pct. til15,3 pct. (slutvirkning). Hertilkommer et ”administrativt initiativ”gennemført med virkning fra 1.marts i år, hvor lønsumsafgifts-grundlaget skønnes øget med i stør-relsesordenen 5 – 10 pct., svarendetil at satsen forhøjes yderligere med0,75 – 1,5 pct. point til 16 - 17 pct..Forhøjelserne ligger i forlængelseaf den tidligere regerings forhøjelseaf lønsumsafgiftssatsen fra 9,13 til10,5 pct. med Forårspakke 2.0 gen-nemført med virkning fra 2011.Samlet set ligger der nu så betyde-lige forhøjelser i ”pipelinen” fremtil 2021, at den finansielle sektorslønsumsafgiftsbelastning nærmersig en fordobling set i forhold tilniveauet i 2010.Den fremsatte forhøjelse af løn-sumsafgiftssatsen skønnes at ind-bringe et provenu på ca. 1,3 mia.kr. (slutvirkning) – svarende til denfinansielle sektors andel af prove-nuet af den foreslåede nedsættelseaf selskabsskattesatsen. Begrundel-sen for at øge lønsumsafgiftssatsener netop regeringens politiske ønskeom at neutralisere den finansiellesektors andel af denne lettelse.Forhøjelsen vil få negative konse-kvenser for beskæftigelsen i den fi-nansielle sektor, uanset at selskabs-skatten nedsættes, og strider derforimod lovforslagets erklærede inten-tion om at øge beskæftigelsen.Forhøjelsen vil ramme tværgåendepensionskasser og arbejdsmarkeds-pensionsselskaber hårdere, da deikke er selskabsskattepligtige, meni stedet betaler pensionsafkastskataf deres finansielle overskud.I disse selskaber vil lønsumsafgif-Påvirkningen af den finansiel-le sektor er overordnet neu-tral.Neutraliseringen er beregnetpå grundlag af den finansiellesektors samlede lønsumsaf-Side 18

ten på sigt blive overvæltet somøgede administrationsomkostningerog derigennem reducere pensions-udbetalingerne.I de selskabsskattepligtige livsfor-sikringsselskaber vil der væresamme virkning i det omfang, atafgiftsforhøjelsen ikke reducererselskabernes overskud (og kunder-nes betaling for administration altsåikke hæves fuldt ud med den øgedeafgift).I skadesforsikringsselskaberne vilafgiften på tilsvarende vis bliveovervæltet på forsikringspræmier-ne.Forsikring & Pension skal advareom, at de meget store forhøjelser,der er vedtaget eller gennemførtadministrativt på ganske få år, harskabt en forventning om yderligereforhøjelser.Hertil kommer nu en forventningom afgiftsforhøjelser særskilt be-grundet i selskabsskattenedsættelseri forlængelse af skattesatsens ned-adgående globale trend, og dermedstigninger udover afgiftens hidtil”officielle” maksimum – nemlignulstilling af skatteudgiften af sek-torens momsfritagelse.Denne forventning vil motivere denfinansielle sektor til at flytte opga-veløsning til det momsfritagne mil-jø i andre lande, hvis selskabsskatfølger den nedadgående trend, mensom ikke har lønsumsafgift, oghvor lønniveauet før afgift matcher- eller måske allerede er lavere end- Danmarks.Når disse arbejdspladser først erflyttet, vender de næppe tilbage.Lønsumsafgift – Hvad er skatte-udgiften?Den finansielle sektors besparelseved at være momsfritaget er gen-stand for en del politisk bevågen-

hed i DK, såvel som i EU.Fritagelsen er begrundet i såvel teo-retiske som praktiske problemerved at gennemføre momspligt forsektorens ydelser.I Danmark er lønsumsafgiften ind-ført som en delvis erstatning formomsbelastningen. Sektorens be-sparelse - skatteudgiften – vedmomsfritagelsen har gennem en år-række tjent som argument og der-med politisk løftestang for de efter-hånden hyppige forhøjelser af afgif-ten, der har reduceret denne forskel.Skatteministeriet beregnede i 2006første gang skatteudgiften til ca. 2,6mia. kr., og siden hen i 2010 til11,6 mia. kr. jf. Folketingets skat-teudvalg, 2010-11 (1. samling), L23, endeligt svar på spørgsmål 2.Beregningerne er ikke offentlig-gjort i en form, der muliggør eks-tern validering i form af efterprøv-ning af beregninger og forudsæt-ninger på de anvendte data.Det seneste skøn må anses for fejl-behæftet på sine egne præmisser,således at dette korrekte tal på dissepræmisser er ca. 7,3 mia. kr.Hertil kommer, at skøn over skatte-udgiften er særdeles usikre, bådemetode- og datamæssigt, og at al-ternative beregningsmetoder kanføre til andre konklusioner. Derforskal skønnets usikkerhed også vur-deres.Efter vores opfattelse indikerer be-regninger foretaget af EU-Kommissionen i forbindelse medforslaget om skat på finansielletransaktioner, at skatteudgiften iEU er lavere end Skatteministerietsaktuelle skøn; også selv om DK haren højere momssats end EU-gennemsnittet og muligvis en rela-tivt større finansiel sektor.I L 218 er anført, at Skatteministe-

riet med baggrund i de seneste årslønsumsafgiftssatsforhøjelser harigangsat en revurdering af den ak-tuelle størrelse af skatteudgiften. Viser derfor frem til, at spørgsmåletafklares; gerne i forbindelse medFolketingets behandling af L 218.Fradrag for selvstændiges syge-og arbejdsskadesforsikringDet foreslås at indføre et lignings-mæssigt fradrag for præmiebetalingaf syge- og arbejdsskadeforsikrin-ger for selvstændige erhvervsdri-vende og medhjælpende ægtefæller.Ændringen er motiveret med en li-gestilling mellem selvstændige ogansattes skattemæssige behandlingaf præmier på denne type forsikrin-ger.Forsikring & Pension foreslår, atder sker en tilsvarende ligestillingfor så vidt angår arbejdsrelateredesundhedsforsikringer. Som vi serdet, vil det være naturligt også atindføre et ligningsmæssigt fradragfor præmiebetalinger til sundheds-forsikringer, der dækker omkost-ninger til forebyggelse og behand-ling af arbejdsrelaterede skader forden selvstændige og dennes med-hjælpende ægtefælle.I dag kan en arbejdsgiver fradragepræmiebetaling til arbejdsrelateredesundhedsforsikringer, der dækkeransatte - ligesom den ansatte ikkebetaler skat af arbejdsgiverenspræmiebetaling efter praksis i med-før af Statsskatteloven. Arbejdsrela-terede sundhedsforsikringer dækkerudelukkende forebyggelse og be-handling af arbejdsrelaterede ska-der og skal således ses som fore-byggelse af netop sygefravær og er-statningskrævende arbejdsskader.En selvstændig og dennes medar-bejdende ægtefælle kan derimodikke trække udgift til arbejdsrelate-rede sundhedsforsikringer fra, nårforsikringerne dækker dem selv.

Forsikringsmæglerforeningen hartidligere gjort opmærksom på og vilgerne gentageatde i den senere tid gennemførteforhøjelser af lønsumsafgiften er istrid med de hensyn, som regerin-gen har ønsket at tage, nemlig atafgiftsstigningen på lønsum ikkebør ramme erhvervsvirksom-hed, som enten ikke - eller kun iringe omfang - er omfattet af inter-national konkurrence,atdenne forudsætning ikke holderfor så vidt angår forsikringsmæg-lerne, bl.a. fordi reglerne er såledesved forsikring af større offentligearbejder, at den forudgående mæg-leropgave skal i udbud,atingen mæglere i England, Tysk-land, USA eller andre steder (bort-set fra Frankrig) betaler lønsumsaf-gift, hvorfor konkurrencesituatio-nen på dette område allerede nu ersærdeles vanskelig,atmæglerne ved en yderligere for-højelse af den danske lønsumsaf-gift, vil stå i en endnu dårligerekonkurrencesituation, hvorfor detikke kan påregnes, at mæglerne vilfå glæde af den skattemæssige lem-pelse, selv om deres udgifter tillønsumsafgift bliver større,atden i forvejen bestående situati-on vil koste arbejdspladsen, idet vivurderer, at ca. 50 personer ud af ialt 1.000 ansatte vil være i risikofor tab af deres job,atdette tal kan blive væsentligtstørre, hvis udflagning af virksom-heder bliver aktuel ved en fortsatstigning i den sats, som forsik-ringsmæglere underlægges, hvilketSide 22

er nærliggende, idet de største for-sikringsmæglervirksomheder vur-derer, at eventuel udflagning vil be-tyde en reduktion i Danmark på 125medarbejdere, svarende til en re-duktion på 12,5 % af den samledesarbejdsstyrke i mæglererhvervet,atmæglererhvervet derfor bør ud-skilles fra gruppen af finansiellevirksomheder og overføres til enanden gruppe i lov om lønsumsaf-gift, hvilket ikke vil være proble-matisk af lovtekniske grunde.Det skal understreges, at en sådanudskillelse til en anden gruppe ikkevil få særlige konsekvenser af pro-venumæssig art for staten, og vihenstiller derfor, at Skatteministeri-et i forbindelse med det aktuelle lovkompleks tager initiativ til den fo-reslåede flytning af forsikrings-mæglererhvervet til en anden grup-pe.FSR – danske revi-sorerFSR - danske revisorer har gen-nemgået forslaget og har følgendekommentarer hertil:§ 2: Henstandssaldo på aktier vedfraflytningFSR kan tilslutte sig den påtænkteændring af fraflytterskattereglerne,hvorved muligheden for at nedskri-ve henstandssaldoen med tab udvi-des.Den foreslåede udvidelse i adgan-gen til nedsættelse af henstandssal-doen vil ifølge høringsudkastet fåvirkning for afståelser, der findersted på datoen for lovens ikrafttræ-den eller senere. Hertil bemærkesdet, at lovændringen efter FSRs op-fattelse bør få virkning med tilba-gevirkende kraft og med genopta-gelsesadgang tilbage til den 30. maj2008, hvor de nugældende fraflyt-terskatteregler blev indført, idetreglerne i alle årene har været istrid med EU-retten. I det mindsteDet er opfattelsen, at der ikkeer grundlag for at tillægge denudvidede adgang til nedskriv-ning af henstandssaldoen til-bagevirkende kraft.Danmark beskatter ikke vær-distigninger opstået efter flyt-ning fra Danmark. Der opgø-res en exitskat på fraflyt-ningstidspunktet, og det erdenne exitskat og kun den,der skal betales. Ud over dekildeskatter af udbytter, somDanmark er berettiget til atopkræve, beskatter Danmarkheller ikke udbytter. I regler-ne om exitbeskatning er detdels angivet, hvornår der kanblive tale om betaling af af-Side 23

bør loven have virkning fra den 24.januar 2013, da Europa-Kommissionen på denne dato ori-enterede Danmark om den EU-stridige fraflytterbeskatning.FSR vil gerne påpege, at hørings-udkastet ikke adresserer det centra-le problem i de danske fraflytter-skatteregler, nemlig at henstands-saldoen ikke nedskrives med uden-landske skatter, som udløses i for-bindelse med salg af aktier eller ud-lodning af udbytte. Dette indebæreri nogle tilfælde, at Danmark fortsatikke kun beskatter de gevinster, derkunne konstateres ved fraflytnin-gen, men også gevinster, der er op-tjent efter fraflytningen. Det bety-der, at de danske fraflytterskatte-regler fortsat er på kant med bådedobbeltbeskatningsaftaler og EU’sregler om arbejdskraftens og kapi-talens frie bevægelighed.Med den foreslåede ændring anserFSR det for helt unødvendigt, atSKAT har mulighed for og i mangetilfælde benytter sig af, at de kananmode om sikkerhed i mere endde aktier, som henstandssaldoenvedrører. Falder disse aktier i værdiefter fraflytningen (og dermed efterhenstandssaldoen er beregnet ogaktierne lagt til sikkerhed), skal derefter nærværende forslag tages hen-syn til dette eventuelle tab, idethenstandssaldoen – som FSR for-står lovforslaget – skal nedsættesmed det eventuelle tab. Dermed børdet være sådan, at de aktier der erberegnet henstandssaldo på, børvære fuldt tilstrækkelig sikkerhedfor skattekravet i forbindelse medhenstandssaldoen, der falder i taktmed, at aktiernes værdi evt. falder.FSR anmoder Skatteministeriet omat bekræfte dette.

drag på exitskatten (gælden),dels hvilke principper, derskal følges ved beregning afafdragets størrelse. De uden-landske skatter indgår på denmåde, at der ved beregning afafdragets størrelse tages hen-syn til de skatter, der er betalti udlandet. Det forhold, at derskal ske betaling af afdrag, erikke udtryk for, at der sker enny beskatning. Skatteministe-riet deler således ikke FSRsopfattelse af situationen og erderfor heller ikke enig i, at dedanske regler om exitbeskat-ning af aktier ejet af personerskulle være i strid med indgå-ede dobbeltbeskatningsaftalerog EU-reglerne.Det kan ikke bekræftes. Kra-vet er, at der til enhver tidskal være stillet betryggendesikkerhed, idet sikkerhedenskal stå i et passende forholdtil henstandssaldoen. Da hen-standssaldoen udgøres af denberegnede skat, vedrører denikke nødvendigvis alle aktier iet givet selskab. Det vil væresituationen, hvor den fraflyt-tede aktionær ikke er eneakti-onær. Hvor der i sådanne si-tuationer er tale om unoteredeaktier følger det af praksis, atsikkerheden som udgangs-punkt ikke kan anses for be-tryggende sikkerhed, hvis deralene stilles sikkerhed i de ak-tier, der blev fraflytterbeskat-tet. Begrundelsen er, at detkan være vanskeligt at fåsolgt aktier i unoterede sel-skaber. Den foreslåede udvi-delse af muligheden for ned-skrivning med efterfølgendetab – konstateret som følge afen afståelse – ændrer ikkeved, at den pågældende prak-sis fortsat har en berettigetbegrundelse.Side 24

§ 3, stk. 3: Henstand med bo- ogtillægsboafgiftI § 3, stk. 3, foreslås renten på inde-frosne bo- og tillægsboafgifter samtgaveafgift reduceret fra diskontoenplus 1 % dog minimum 6 %, til mi-nimum 3 % opgjort efter sammeprincipper. Nedsættelsen gennem-føres jf. de generelle bemærkningerpunkt 2.6, idet den nuværende mi-nimumsrente er for høj i forhold tilvirksomhedernes lånerente. Ud fradette må det forudsættes, at det erintentionen, at den rentesats, somanvendes i større omfang, skal sva-re til den rente, som virksomheder-ne betaler for deres finansiering.Der er i skattelovgivningen flereforskellige rentesatser, som forven-tes at afspejle renteniveauet forvirksomhederne. Vi skal anbefale,at disse ensrettes, således at deretableres et fælles princip for fast-sættelse af rentesatsen, som brugesentydigt. Dette kunne f.eks. væreprincipperne for fastsættelse afstandardrenten i henhold til sel-skabsskattelovens § 11 B, stk. 2, jf.affattelsen i lov nr. 1354 af 21. de-cember 2012. I henhold til denneformulering er rentesatsen baseretpå den af Danmarks Nationalbankopgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månedernejuli, august og september for det tilindkomståret svarende kalenderår.Dette princip for fastsættelse af enrentesats forventes umiddelbartbedre at svare til virksomhederneslånerente end diskontoen plus 1 %med en minimumsrentesats på 3 %.I bemærkningerne til § 3 stk. 3, an-føres på side 52, at der til enhver tidskal være stillet betryggende sik-kerhed for et henstandsbeløb forbo- og tillægsafgift, og at dette ikkekun gælder på det tidspunkt, hvorder opnås henstand. Falder værdienaf de aktiver, som er stillet til sik-Det er korrekt, at der findesen række forskellige rentesat-ser, som forventes at afspejlerenteniveauet for virksomhe-derne. Det ligger dog uden forrammerne af lovforslaget atforetage en ensretning af dis-se rentesatser.Forslaget går ud på at nedsæt-te minimumsrentesatsen forforrentning af henstandsbeløbfra 6 pct. p.a. til 3 pct. p.a.Med nedsættelsen sker der iforhold til ordningens hidtidi-ge rentesats en reel tilpasningtil det aktuelle niveau formarkedsrenten. At nedsætteminimumsrentesatsen fra 6pct. p.a. til 3 pct. p.a. er enkeltog let forståeligt.Standardrenten efter selskabs-skattelovens § 11 B, stk. 2,som FSR foreslår anvendt iboafgiftslovens § 36, er forindkomståret 2013 fastsat til3,0 pct.

kerhed, kan sikkerheden ikke læn-gere anses for tilstrækkelig. Medden nuværende beskrivelse vil detvære svært både for SKAT og forskatteyder at forholde sig til pro-blemstillingerne i relation til be-tryggende sikkerhedsstillelse. Viskal derfor anbefale, at principper-ne for opgørelse af værdien af deaktiver, som er stillet til sikkerhed,beskrives nærmere ligesom det børanføres, hvornår og hvor ofte vær-dien af aktiverne skal opgøres.Herudover bør der ligeledes anføresprincipper for, hvordan skatteyderkan stille yderligere sikkerhed ogfrister herfor.

Henstanden gives på nærmerevilkår, der fastsættes i hvertenkelt tilfælde.Stilles garantien for et hen-standsbeløb i form af enbankgaranti, vil opgørelsen afværdien ikke give anledningtil usikkerhed ligesom behovfor efterfølgende regulering afsikkerhedsstillelsen ikke vilvære nødvendig.Stilles garantien i form af an-dre aktiver, skal SKAT fore-tage en konkret værdiansæt-telse heraf. Faste og skemati-ske principper for opgørelsenaf værdien og eventuel efter-følgende regulering kan hin-dre en hensigtsmæssig ogfleksibel administration afsikkerhedsstillelsen.Der henvises til kommenta-rerne til Akademikernes Cen-tralorganisation.

Selskabsskattelettelsen er det bæ-rende element i Vækstpakken. Detkan undre. Da der er bred enighedom, at det har meget ringe effekt iforhold til jobskabelse, hvilket bådeOECD og de økonomiske vismændhar understreget. Selskabsskattelet-telsen skal angiveligt få virksomhe-derne til at investere mere, men fle-re investeringer kræver der er etmarked for at afsætte produkterne.Og der halter Vækstplanen. Den fårikke reelt peget på, at der kommergang i beskæftigelsen, så borgernestillid til økonomien og troen påfremtiden rettes op. Hvis borgerneøger deres i forvejen historiske højeopsparing fordi tiderne er usikre,hvem skal så købe virksomhedernesDer henvises til kommentarenprodukter? Hvis opsvinget udebli-til Forsikring & Pension.ver, vil effekten af vækstpakken ihøj grad bestå af reduktion af virk-somhedernes skat, således at detblot bliver endnu sværere at finan-siere den offentlige sektor, som el-lers kan medvirke til at skabe denbaggrund for økonomisk vækst,som er nødvendig. En mulig positivSide 26

beskæftigelseseffekt af en selskabs-skattenedsættelse vil være langt udei fremtiden og dansk økonomi risi-kerer i den mellemliggende tid at gåhelt i stå.Regeringen har valgt at lade lettel-sen i selskabsskatten for den finan-sielle sektor erstatte af en øget løn-sumsafgift.Selve forhøjelsen af lønsumsafgif-ten vil ifølge lovforslaget betyde etforøget provenu på 1,27 mia. kr.,når forhøjelsen af lønsumsafgiftener fuldt indfaset.FTF undrer sig over at øget løn-sumsafgift indgår i en vækstpakke.Øget lønsumsafgift i den finansiellesektor vil skubbe til en udvikling,hvor sektoren reducerer antallet afansatte samt outsourcer opgaver tillande, hvor lønsumsafgiften ikkefindes. Forslaget vil medvirke til atreducere beskæftigelsen i den dan-ske finansielle sektor og burde ikkevære en del af noget der refererestil som en Vækstplan.FTF havde langt hellere set, at re-duktionen af den finansielles bespa-relser ved nedsættelse af selskabs-skatten var resulteret i, at der varindført en balanceafgift i den finan-sielle sektor, idet den samlede ba-lance i den finansielle sektor er re-lativ stabil og udvikler sig normalt isamme retning som den økonomi-ske udvikling. Et forventet fald ibeskæftigelsen i den finansiellesektor vil alt andet lige formindskeprovenuet af lønsumsafgiften.Lønsumsafgiften kan som skat påarbejde virke som incitament til atnedbringe medarbejderantalletyderligere og dermed det samledeskatteprovenu. Virksomhederne harderimod intet incitament til at ned-bringe balancen for at undgå be-skatning. Beskatning af balancenbetyder omvendt, at der heller ikkeer incitamenter til at puste balancenDer vil være et betydeligt ud-viklingsarbejde forbundetmed at finde en operationelmodel for en balanceskat,som ikke har utilsigtede ef-fekter, og som samtidig ikkeer for administrativ byrdefuldfor institutterne at opgøre ogadministrere.Det kan ikke udelukkes, at enbalanceskat på hele eller deleaf de finansielle virksomhe-ders balance i et vist omfangvil kunne indrettes, så den gi-ver virksomhederne incita-ment til en mindre risikotag-ning. Et sådant incitament vilvære gunstigt i nogle situatio-ner, mens det på andre områ-der vil være en ulempe.En balanceafgift vil imidlertidSide 27

unødigt op ved fx en eksplosiv ud-lånsvækst. Dermed virker en balan-cebeskatning også regulerende iforhold til at undgå en fremtidig fi-nanskrise.En lang række af EU-lande (ca.halvdelen) har i de senere år indførten balanceskat i en eller anden formi deres finansielle sektorer, menslønsumsafgiften kun findes i få lan-de. En så markant forhøjelse af løn-sumsafgiften i den finansielle sek-tor i Danmark vil skade den danskebeskæftigelse i sektoren, mens enbalanceafgift vil få den danske be-skatning til at ligne de øvrige EU-landes.Vedr. kapitalpensionI forbindelse med Vækstpakkenøges muligheden for at fremrykkebeskatningen af kapitalpensionermv. med en skatterabat til også atgælde i 2014. FTF advarede i for-bindelse med skattereformen i 2012imod, at skatten på pension blev be-talt, før pensionsalderen var opnået.Det kunne medføre, at pengeneblev brugt før tiden, altså ikke kun-ne bidrage til den offentlige finan-siering på det tidspunkt, folk pensi-oneredes og derfor forventeligtmåtte være mere udgiftstunge forden offentlige sektor. Svaret var pådaværende tidspunkt fra regeringen,at pengene udelukkende ville blivebrugt til at reducere den offentligegæld og dermed også forbedre denoffentlige sektors økonomi frem-over. Nu vil en del af pengene altsågå til skatte- og afgiftslettelser forerhvervslivet, dvs. stik imod hen-sigten. FTF må derfor gentage sinadvarsel.

Det indbudgetterede merpro-venu fra fremrykning af be-skatningen af kapitalpensio-ner i skattereformen i 2012 på5 mia. kr. gjorde det muligt atigangsætte skattelettelsernelidt hurtigere end stramnin-gerne. Og skattereformen bi-drager samlet set til at styrkede offentlige finanser, såledesat råderummet i finanspolitik-ken på sigt bliver større - ikkemindre.Tilsvarende medfører detmidlertidige finansieringsbi-drag på 1 mia. kr., at man kangennemføre flere af de for-nuftige initiativer i Aftaler omVækstplan DK hurtigere endellers. Og samlet set gennem-føres der med Aftaler omVækstplan DK en række for-bedringer af erhvervslivetsvilkår. Det bidrager til inve-steringer her og nu og til atgøre Danmark klar til at gribeopsvinget, når de internatio-nale konjunkturer vender.

med, at regeringen sammen medpartierne bag aftalen om VækstplanDK har valgt både at sænke virk-somhedskatten og selskabsskatte-satsen fra 25 pct. til 22 pct. i 2016.Dermed følger man traditionen,hvor nedsættelse af selskabsskatte-satsen er ledsaget af en tilsvarendenedsættelse af satsen i virksom-hedsordningen.Vi opfordrer til, at man også frem-over følger den praksis.Danmark er virkelig udfordret aflav vækst og jobskabelse. Derfor erdet virkelig påtrængende at forbed-re virksomhedernes konkurrence-evne. Lavere virksomhedskatter ogafgifter er en vej, som regeringenogså bør følge fremadrettet. Isærsmå og mellemstore virksomhederskal have bedre vilkår, hvis Dan-mark skal tilbage på vækstsporet.I Håndværksrådet er vi også gladefor, at man har valgt at indføre fra-dragsret for selvstændigt erhvervs-drivendes udgifter til frivilligt teg-nede syge- og arbejdsskadeforsik-ringer vedr. egen person, og at detogså gælder medarbejdende ægte-fæller.InvesteringsFore-ningsRådetKLInvesteringsForeningsRådet har in-gen bemærkninger.

Skatteministeriet har anmodet ombemærkninger senest den 28. maj2013.Det har ikke været muligt for KL atbehandle høringerne politisk indenfor denne tidsfrist, hvorfor KL måtage forbehold for evt. politiskebemærkninger.KL har ingen bemærkninger til detmaterielle indhold af lovforslagene.I forhold til lovforslagenes kom-munaløkonomiske konsekvenserhar KL tidligere bedt Skatteministe-riet belyse de byrdefordelingsmæs-sige konsekvenser for de 98 kom-muner af regeringens skattereformfra 2012, der frem mod 2022 sæn-ker de kommunale skatteindtægtermed skønsmæssigt 4,4 mia. kr. Iforlængelse heraf vil KL bede mi-nisteriet belyse de byrdeforde-lingsmæssige konsekvenser forkommunerne af de nye lovforslagfrem til, at de er fuldt indfaset.KL noterer sig samtidig, at regerin-gen har valgt samme model forkommunerne som ved de sidstemange års ændringer i selskabsskat-ten: Det kommunale provenu fraselskabsskatten falder proportionaltmed nedsættelsen af selskabsskat-teprocenten. Det tager KL til efter-retning. KL finder det i den forbin-delse hensigtsmæssigt, at den en-kelte kommune har frem til 2019 tilat indarbejde de økonomiske kon-sekvenser af lovændringen.Skatteministeriet har over for KLSide 30

oplyst, at de kommunaløkonomiskevirkninger af lovforslagene vil væreindarbejdet i de nye skøn over væk-sten i det kommunale udskriv-ningsgrundlag, som regeringen ud-sender med Økonomisk Redegørel-se i maj 2013. KL forudsætter, atdette er tilfældet, og at de kommu-naløkonomiske konsekvenser aflovforslagene samtidig er indregneti den statsgaranti, som regeringenmelder ud til kommunerne for2014. Det har stor betydning, forkommuner som overvejer at selv-budgettere deres indtægtsgrundlag i2014, at der er klarhed om statsga-rantien og dens forudsætninger.Landsorganisationeni Danmark

LO ser skatteændringerne som etskridt i den rigtige retning til at un-derstøtte en højere vækst og be-skæftigelse.LO mener ikke, at en sænkelse afselskabsskatten har nævneværdigeffekt på vækst og beskæftigelse,men den konkrete model er ikkeden værste, hvis man ønsker at gåden vej. Der er således perspektiv iat holde den finansielle sektor ogbeskatningen af overskud fra olieog gas ude af den tildelte selskabs-skattelettelse. LO ser dog et pro-blem i den måde man håndterermerbeskatningen af den finansiellesektor på. En forhøjet lønsumsafgiftvil indebære en merbeskatning afarbejdskraft og vil mindske beskæf-tigelsen i den finansielle sektor. LOopfordrer derfor regeringen til atfinde en anden måde til at neutrali-sere selskabsskattelettelsen for denfinansielle sektor.LO havde gerne set, at Vækstpla-nen ikke indebar lavere vækst i deoffentlige budgetter. Der dog fort-sat plads til en gennemsnitlig real-vækst på 0,6 pct. om året og enstigning i den offentlige beskæfti-gelse på 10.000 årsværk. LO læg-ger vægt på, at den budgetteredevækst fremover realiseres. Derud-Side 31

Realkreditforeningen takker forhenvendelsen vedr. ovenståendehøring og har i den forbindelse føl-gende bemærkninger.Vi finder det særdeles positivt, atregeringen er nået til enighed medet bredt flertal i Folketinget omVækstplan DK, som tager klart sig-te på at styrke vækst og beskæfti-gelse. Planen indeholder en rækkepositive elementer. Den vil, navnlighvis den suppleres med andre ini-tiativer med samme sigte, kunneskabe en større tillid og føre til, atden nuværende tilbageholdenhedhos forbrugere og virksomheder af-løses af en mere optimistisk indstil-ling.Et enkelt element i planen er dogbåde beklageligt og uforståeligt.Den betragtelige forhøjelse af løn-sumsafgiften i den finansielle sek-tor tager sigte på at neutralisere denfordel, den finansielle sektor for-modes at få ved nedsættelsen af sel-skabsskatten. På kortere sigt, hvormange finansielle institutter har be-skedne eller ingen overskud, bliverder dog tale om en klar nettobelast-ning af den finansielle sektor.Opfattelsen er tilsyneladende den,at omkostningslettelser kan skabevækst og arbejdspladser, bare ikkenår de sker i finansielle virksomhe-der. Tilsvarende vil yderligere om-kostningsbelastninger på den finan-sielle sektor ikke skade beskæfti-gelsen. Denne opfattelse anser vifor at være helt forkert. Beskæfti-gelsen påvirkes både i sektorenselv, og i andre sektorer fordi denfinansielle sektors mulighed for atfinansiere investeringer i nye ar-Når en del finansielle institu-tioner på kort sigt har besked-ne eller ingen overskud, på-virker det den fordel som denfinansielle sektor har af ned-sættelsen af selskabsskatten.Dette fremgår af de data, derer lagt til grund for beregnin-gen af forhøjelsen af løn-sumsafgiften. Profilen forforhøjelsen af lønsumsafgif-ten afspejler således, som detogså fremgår af bemærknin-gerne til lovforslaget, at definansielle institutioners over-skud i disse år ligger underdet strukturelle niveau, ogblandt andet derfor er forhø-jelsen af lønsumsafgiften be-grænset de første år. Det erderfor ikke korrekt, at kombi-nationen af den lavere sel-skabsskat og forhøjelsen aflønsumsafgiften medfører ennettobelastning af den finan-sielle sektor samlet set. DetSide 32

Vi har foretaget en teknisk gen-nemgang af lovudkastet, hvor vi harhaft fokus på den foreslåede æn-dring af selskabsskatteloven og lovom afgift af lønsum. I den forbin-delse har vi noteret, at det fremgåraf bemærkningerne, at SKAT erved at revurdere den aktuelle stør-relse af ”skatteudgiften” ved ikke athave moms, jf. punkt 4.6 på side 35med uddybning af de provenumæs-sige konsekvenser af forslaget. Itilknytning hertil skal vi bemærke,at vi gerne stiller os til rådighed foren dialog med SKAT herom.Forslaget giver ikke anledning tiløvrige bemærkninger af teknisk ka-rakter.

Med den foreslåede nedsæt-telse af renten til pt. 3 pct. p.a.er der i forhold til ordningenshidtidige rentesats tale om enreel tilpasning til det aktuelleniveau for markedsrenten.Det vurderes således, at enforrentning på pt. 3 pct. p.a.vil gøre ordningen rimeligtattraktiv for den gruppe afvirksomheder, der i generati-onsskiftesituationen måskevanskeligt kan skaffe kapitaltil en rimelig forrentning adtraditionel vej via de finan-sielle markeder.En nedsættelse af rentesatseni ejendomsavancebeskat-ningslovens § 12 ligger udenfor rammerne af lovforslaget,jf. det ovenfor anførte om, atforslaget skal løse særligelikviditetsproblemer vedoverdragelse af erhvervsvirk-somheder i et generationsskif-Side 34

ger. De foretagne mindre ændringer te.og præciseringer er alle hensigts-mæssige og tydeliggør bestemmel-sen.I bemærkningerne i forarbejdernetil § 36, stk. 1, er der i afsnittet ompræciseringer desuden en rækkebemærkninger, der dels uddyber”rimelighedskriteriet”, dels hvornårder kan stilles krav om ”betryggen-de sikkerhed”. Det fremgår ikkeklart af disse bemærkninger, om derer noget af det anførte, der ikke al-lerede er udtryk for praksis.Det er beskrevet, at det efter praksiser en betingelse for henstand, at derer et likviditetsmæssigt behov. Li-geledes er der i forhold til en er-hvervsvirksomhed angivet, at detnormalt er et vilkår, at arvingensinteresse går ud over en rent øko-nomisk interesse i virksomheden,f.eks. i forhold til beskæftigelse.Derefter angives det, at det kanindgå i vurderingen:”om virksomheden kan overtagesmed skattemæssig succession”Ligesom opfyldelse af pengetank-reglen i aktieavancebeskatningslo-vens § 34 vil medføre, at”detsom udgangspunkt ikke [vil]være muligt at sandsynliggøre, atder er et behov for henstand m.v.med betaling af afgiften for de på-gældende aktiver af hensyn til sel-skabets fortsatte beståen”,uden atdet er angivet om disse to kriterierhidtil har været en del af praksis forat få henstand.Skatteministeriet bedes oplyse, omdet allerede i dag indgår som et kri-terium i rimelighedsvurderingenved henstand ved arv og gave af enerhvervsvirksomhed, at successi-onsmuligheden er til stede, og ompengetankreglen er opfyldt?Det anførte i bemærkningernetil lovforslagets § 3, nr. 3, omrimelighedskriteriet er udtrykfor gældende praksis, jf. dognedenfor. Der har i en længe-re årrække kun været ganskefå anmodninger til SKAT omhenstand m.v., og praksis erderfor tilsvarende ganskesparsom.Der anlægges i alle tilfældeen samlet vurdering, hvor detmå antages, at muligheden forskattemæssig succession, oghvorvidt virksomheden skalanses for en pengetank, ogsåvil indgå.Der foreligger imidlertid ikketilgængelige oplysninger om,hvorvidt disse kriterier (at derkan ske skattemæssig succes-sion, og at virksomheden ikkeanses for en pengetank) harindgået i de anmodninger,som SKAT har behandlet.Muligvis har det i de konkreteanmodninger ikke været rele-vant at inddrage de pågæl-dende kriterier.Som det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger er de tonævnte kriterier ikke en abso-lut betingelse for henstand,men det er kriterier, der ind-går i vurderingen af, om derkan gives henstand m.v. Detmå i den forbindelse dog fast-holdes, at en virksomhed, deranses for en pengetank, næp-pe vil kunne sandsynliggørebehov for henstand, idet ensådan virksomhed må haverigelig likviditet til at betaleafgiften.Side 35

Uanset om kriterierne om successi-on og opfyldelse af pengetankreg-len er nye eller de tidligere har væ-ret anvendt i praksis, skal Viden-centret opfordre Skatteministeriettil at tydeliggøre, at det alene vilvære momenter, der kan tillæggesvægt, således at det ikke kommer tilat fremstå som en egentlig betingel-se for henstand, at disse forhold eropfyldt.Videncentret skal i øvrigt bemærke,at der godt kan være et behov forhenstand med bo- og gaveafgiften,selvom alle betingelser for succes-sion ikke er opfyldt f.eks. også i detilfælde, hvor der ikke er nogenavance at succedere i. Tilsvarendekan der være behov for henstandmed bo- og gaveafgift, hvor dersker overdragelse af fast ejendom,uden at kravet om egentlig virk-somhedsoverdragelse er opfyldtf.eks. ved overdragelse af land-brugsjord, der ikke i sig selv kon-kret vurderes at udgøre en er-hvervsvirksomhed.Er betingelserne for succession ikketil stede eller ønsker parterne af an-den årsag ikke at succedere, kandette også i sig selv betyde, at derer et øget behov for henstand medbo- eller gaveafgiften, da virksom-heden allerede er belastet af skatte-kravet.I forhold til, hvornår der stilles kravom betryggende sikkerhed, skalbemærkningerne om, at bestemmel-sen er fakultativt, forstås således, atdet ikke er et egentligt krav, at derstilles sikkerhed?Hvis der ikke er et egentlig kravom, at der skal stilles sikkerhed,hvorledes skal de senere bemærk-ninger, om at:”der skal til en hvertid skal være stillet betryggendesikkerhed for et henstandsbeløb”forstås?Det kan bekræftes, at det efterlovforslaget, ligesom eftergældende regler, ikke er enubetinget betingelse for hen-stand m.v., at der stilles sik-kerhed for henstandsbeløbet.Når det i bemærkningerne eranført, at der til en hver tidskal være stillet betryggendesikkerhed for et henstandsbe-løb, sigtes der forudsætnings-vis kun til de tilfælde, hvordererstillet krav om sikker-hed.Side 36

Det kan bekræftes, at det kanindgå i vurderingen af, hvor-vidt der skal gives henstandfor et afgiftsbeløb, om derkan stilles betryggende sik-kerhed for et afgiftsbeløb.Kan der stilles sikkerhed, kander lægges mindre vægt på,om henstand m.v. med beta-ling af afgiften skønnes rime-ligt af hensyn til virksomhe-dens fortsatte beståen.Hjemlen til henstand med be-taling af bo- og gaveafgift hareksisteret siden bo- og gave-afgiftslovens indførelse i1995. I sager, hvor henstandm.v. kan blive aktuel, f. eks.arv af en virksomhed, med-virker der typisk rådgivere,der må formodes at være be-kendt med gældende lovgiv-ning. Det kan dog ikke ude-lukkes, at den begrænsedeanvendelse af reglen også kanskyldes ukendskab til reglen.SKAT vil ved udgivelse ogajourføring af vejledninger ogpjecer indarbejde de fornødneoplysninger om henstandsin-stituttet.

Det er anført i bemærkningerne, athenstandsbestemmelsen i dag:”stort set ikke benyttes”.I den for-bindelse skal Videncentret bemær-ke, at muligheden for henstand medbo- og gaveafgift ikke fremgår afSKATs vejledninger til borgerneom hverken bo- eller gaveafgift. Ejheller i den juridiske vejledning hardet været muligt at finde en gen-nemgang af muligheden. Ud over atdette er betænkeligt i forhold tilSKATs vejledningsforpligtigelse,kunne det vel også være en del afgrunden til, at reglen udover denmeget høje rentesats ikke benyttes.Videncentret skal derfor opfordretil, at der gøres en indsats for atformidle reglen om henstand tilborgerne, herunder hvilke kriterier,der tillægges vægt ved bevillingenaf henstanden.Ældre Sagens bemærkninger knyt-ter sig alene til forslagets § 10, dervedrører forlængelsen af fristen forat få udbetalt eller overføre kapital-pension til aldersopspa-ring/aldersforsikring med en redu-ceret afgift på 37,3 % indtil til ud-gangen af 2014.Efter Ældre Sagens opfattelse kandet rent administrativt være hen-sigtsmæssigt, at fristen forlænges.Det giver borgere med kapitalpen-sion bedre mulighed for at overve-je, om de vil benytte sig af mulig-heden og evt. få rådgivning, og det

giver pengeinstitutter og forsik-ringsselskaber bedre tid til at tilretteedb-systemer mm.Efter Ældre Sagens opfattelse erder behov for en opfølgning på æn-dringen af Pensionsbeskatningslo-ven, der sikrer, at alle får mulighedfor at få den skatterabat, som over-førsel til aldersopspa-ring/alderspension åbner mulighedfor, og at overføre på rimelige vil-kår.Der er i dag vidt forskellige vilkår,alt efter hvor kapitalpensionen eroprettet. Nogle kunder tilbydes sletikke mulighed for overførsel, noglekan kun overføre, hvis de giver af-kald på garantier, og gebyrerne foroverførsel varierer betydeligt. Des-uden synes tidspunktet for, hvornåroverførslen kan ske, at være stærktvarierende.Efter Ældre Sagens opfattelse børstaten sikre, at et så omfattende til-bud, som den midlertidige nedsæt-telse af afgiften fra 40 pct. til 37,3pct. udgør, gives til alle borgere pålige vilkår. Det kan fx ske ved, atErhvervsministeriet fastsætter reg-ler for overførslen.Skattelovgivningen kan ikkepålægge pensionsinstitutterneat tilbyde kunderne mulighe-den for at fremrykke afgifts-betalingen. Formelt set hvilerden enkelte kapitalpension påen civilretlig aftale mellempensionsopspareren og pensi-onsselskabet.Med skattereformen er det optil pensionsselskaberne at be-slutte, om de ville tage imodtilbuddet til kunderne omskatterabatten.Erhvervs- og Vækstministeri-et har oplyst følgende:”I forbindelse med indgåelseaf en pensionsaftale gælderder aftalefrihed for parterne,hvorfor blandt andet de eksi-sterende kapitalpensionsord-ninger er indgået på individu-elle vilkår. Mulighederne ogvilkårene i forbindelse medkonvertering af en kapitalpen-sion til en aldersopsparing af-hænger derfor af kunderneskonkrete pensionsaftaler. Iforbindelse med en konverte-ring fra kapitalpension til al-dersopsparing bør pensions-selskaberne derfor have mu-lighed for at fastsætte forskel-lige muligheder og kriterier,som afhænger af de oprinde-lige individuelle aftaler. Etkrav om, at pensionsselska-berne skulle tilbyde alle kun-der adgang til omtegning påens vilkår ville være et ind-greb i den grundlæggende af-talefrihed. Erhvervs- ogVækstministeriet kan såledesstøtte skatteministerens udta-lelse af 15. maj 2013 i BørsenSide 38

vedrørende spørgsmålet omeventuelt indgreb, hvoraf detfølger, at det er at anses somindgreb i aftaleforholdet mel-lem pensionsselskabet ogpensionsopsparerne, og athensigten med initiativet iskattereformen var at givepensionsselskaberne mulig-hed for at tilbyde konverte-ringen fra kapitalpension tilaldersopsparing til deres kun-der.Forsikring & Pension har op-lyst overfor Erhvervs- ogVækstministeriet den 4. juni2013, at efter en rundspørgeved pensionsselskaberne erForsikring & Pension ikke ble-vet bekendt med, at der skullevære selskaber, som nægter de-res kunder muligheden for påen eller anden måde at opnåskatterabatten, der er knyttet tilkonverteringen fra kapitalpen-sion til aldersopsparing.Erhvervs- og Vækstministeri-et lægger endelig vægt på, atkunderne får en ordentligrådgivning af deres selskab iforbindelse med overvejelser-ne om en konvertering af de-res kapitalpension.”Herudover har Ældre Sagen note-ret, at der med forlængelsen af tids-fristen fra 2013 til 2014 bruges 1mia. kr. af det provenu, der vedskattereform 2012 var reserveret tilnedbringelse af statsgælden.Særlige forhold i forbindelse medældrecheckÆldre Sagen påpegede i sit hø-ringssvar vedrørende skatterefor-men, at der i forbindelse med denny pensionsform aldersopspa-ring/aldersforsikring er behov foren præcisering af reglerne for opgø-Social- og Integrationsmini-steriet har oplyst følgende:”Ældre Sagen anfører, at derer behov for at præcisere i lovom social pension, at alders-Side 39

relse af likvid formue i lov om so-cial pension.Ankestyrelsen har i en afgørelsefastslået, at indestående på en kapi-talpension ikke skal medregnes iden likvide formue, der opgøres iforbindelse med helbredstillæg ogældrecheck. Efter Ældre Sagens op-fattelse er reglerne imidlertid ikkeså præcist formuleret, at man kanvære sikker på, at Ankestyrelsen vilnå frem til samme resultat for enaldersopsparing.Socialministeren har i svar til Soci-aludvalget SOU nr. 86 svaret, at enaldersopsparingsom udgangspunktikke indgår i den likvide formue,fordi aldersopsparingen ikke er etaf de formueelementer, der ernævnt i § 14 b i Lov om social pen-sion. Som svar på et opfølgendespørgsmål - S 1461 - har socialmi-nisteren dog oplyst, at ”Da den nyetype pensionsordning er indført ef-ter reglerne om likvid formue, erordningen ikke direkte reguleret afdisse bestemmelser. Social- og In-tegrationsministeriets vurdering erderfor baseret på gældende praksisog en fortolkning af gældende reg-ler.”Det viser efter Ældre Sagens opfat-telse, at der er behov for en præci-sering af loven. Præciseringen skalsikre, at pensionister, der har en ka-pitalpension og modtager ældre-check, på lige fod med alle andreborgere med en kapitalpension fåradgang til skatterabatten, uden frygtfor at miste ældrechecken fordiAnkestyrelsen fortolker loven på enanden måde end Socialministeriet.Det skal tilføjes, at Socialministeri-et i sit svar anfører, at alderspensi-on ikke er nævnt blandt de formue-elementer, der ifølge loven med-regnes ved opgørelsen af den likvi-de formue. Men en person, der har

opsparing ikke indgår vedopgørelsen af den likvideformue, som har betydningfor retten til den suppleredepensionsydelse (ældrecheck)efter lov om social pension.Social- og Integrationsmini-steriet har i svar til Folketin-get, jf. spørgsmål nr. 86 (SOUalm. del) og S 1461, anført, atde nye ordninger - aldersop-sparing og aldersforsikring,som er indført fra 1. januar2013 – efter Social- og Inte-grationsministeriets opfattelseikke er omfattet af begrebetlikvid formue i lov om socialpension.De nye pensionsordninger erikke direkte nævnt i lov omsocial pension. Social- og In-tegrationsministeriets vurde-ring er derfor baseret på gæl-dende praksis og en fortolk-ning af de gældende regler.Social- og Integrationsmini-steriet kan henvise til, at An-kestyrelsen i en afgørelse (P-16-05) fra 20. april 2005 an-fører, at kapitalpension ikkeer likvid formue efter lov omsocial pension. Afgørelsenvedrørte helbredstillæg. Densupplerende pensionsydelseydes på grundlag af sammeformuebegreb.Ankestyrelsen anfører i afgø-relsen, at da kapitalpensionikke var registreret i slutlig-ningsregistret, skulle den ikkemedregnes i den likvide for-mue. Det kan oplyses, at al-dersopsparing og aldersfor-sikring heller ikke er registre-ret i slutligningsregistret (års-opgørelsessystemet), dvs. dersker heller ikke registrering afværdien af disse pensionsord-Side 40