Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 216:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven. (Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 17.05.2013).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo velkendte temaer, som det her lovforslag berører, nemlig boligjobordningen, som den tidligere regering indførte. Det var en ordning, der blev indført af en række årsager, først og fremmest for at stimulere dansk økonomi, ved at sikre, at familierne fik en håndsrækning til at gøre øget brug af håndværkere i hjemmet, til at få løst nogle af de opgaver, som hjemmene har trængt til rundtomkring, ikke kun i form af rene håndværkeropgaver, men også i form af rengøring og andre elementer, som kan være med til at gøre hverdagen lidt lettere for danskerne. Og så har det jo også en klart positiv effekt i forhold til at begrænse sort arbejde. Meldingen fra de håndværkere, jeg har talt med, har i hvert fald entydigt været, at når danskerne har efterspurgt håndværkerydelser, så ville man være sikker på, at alt gik efter bogen, så man kunne få sit håndværkerfradrag. Det har været en succes.

Det var som sagt VK-regeringen, der indførte ordningen. Desværre kunne vi ikke fortsætte den. Vi havde fra Venstres side her i Folketinget sidste år et forslag om at fortsætte ordningen, men det var regeringen ikke enig i; regeringen havde i øvrigt også bebudet en energirenoveringspulje, som man så også fortrød. Vi havde diskussionen her, jeg tror, det var i oktober eller november, men da var der altså ikke opbakning fra regeringen til at fortsætte med boligjobordningen. Det syntes vi i Venstre var en rigtig dårlig idé, for det har været en succesfuld ordning. For boligjobordningen skabte gang i ordrebøgerne, da den blev indført, og ordrebøgerne blev meget tyndere, da ordningen ophørte den 1. januar i år.

Så vi er glade for, at regeringen har lyttet til den kritik, der har været, og at man nu er kommet med forslaget om, at boligjobordningen genindføres, og vi glæder os fra Venstres side i allerhøjeste grad også over, at boligjobordning udvides til også at omfatte sommerhuse. Det er ikke noget ukendt ønske fra Venstres side, for det var faktisk også et af de elementer, som VK-regeringen fremlagde tilbage i august 2011. Vi synes, at boligjobordningen er med til at give familierne en hjælpende hånd. Den sikrer, at håndværkerne har ordrebøgerne fulde, og det er også en effektiv måde at begrænse sort arbejde på.

Et andet velkendt element er skattekreditter på forsknings- og udviklingsaktiviteter, som også blev lanceret under den tidligere regering, men som nu er trådt i kraft. Det er en ordning, som har til formål at sikre, at virksomheder, der investerer i forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvis de har underskud, så kan få skatteværdien af deres underskud tilbage, således at virksomhederne har likviditet til deres forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er med til at fremme et erhvervsvenligt klima, det understøtter, at Danmark er et vidensamfund, og det giver bedre vilkår for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ordningen har indtil nu haft et loft på 5 mio. kr., og det øges. Det er en fornuftig udvidelse. Det er et fornuftigt tiltag, som vi også forventer kan være med til at trække Danmark i den rigtige retning.

Så det støtter vi selvfølgelig også. Det er to velkendte tiltag, som har deres udspring i den tidligere regering. Det er nu ikke kun derfor, de er gode; de er rigtig gode, også selv om det nu er en socialdemokratisk ledet regering, der så har set den samme fordel. Vi glæder os over, at vi kan være med til at sikre, at der er arbejdspladser i Danmark, og at det, som håndværkerne har efterspurgt, nemlig en fastholdelse af boligjobordningen, nu bliver en realitet.

Det glæder vi os over. Det er vi fra Venstres side helt sikre på er med til at holde hånden under beskæftigelsen og er med til at sørge for, at lidt flere får ringet lidt oftere efter en håndværker, og at det får sat lidt mere gang i hjulene. Det synes vi er positivt. Det er et godt element i vækstpakken. Vi støtter naturligvis forslaget i Venstre.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Frank Aaen, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Der lå jo et andet forslag på bordet fra den nuværende regering, nemlig at der skulle laves en grøn boligjobordning, hvor man altså skulle kunne gå ind og stille krav til, at det, der blev givet støtte til, var at lave energiforbedringer eller andre ting, der er til gavn for miljøet.

Det skrottede man åbenbart og tog i stedet for den gamle ordning, hvor der gives støtte, lige meget om det er til en carport eller et køkken, eller det måske endda er til noget, der er med til at øge forureningen fra den pågældende bygning. Hvorfor valgte man ikke den grønne ordning? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Er det ikke ret uklogt, at man har lavet en støtteordning, der giver mulighed for, at man også kan få renoveret sit sommerhus i Frankrig?

Tak. Ordføreren.

Til den sidste del vil jeg sige, at jeg tror, det står i lovforslaget, at man vurderer, at det vil være i meget, meget begrænset omfang. Men i forhold til at der i forbindelse med fradraget ikke må gøres forskel på boliger, som danskere har, hvad enten det er i Danmark eller i andre EU-lande, så er det en sideeffekt, og jeg kan da sagtens give hr. Frank Aaen ret i, at det havde været rart, hvis vi helt entydigt kunne målrette indsatsen mod Danmark. Det kan vi ikke, men jeg kan forstå på bemærkningerne til lovforslaget, at det vurderes, at det vil være i yderst, yderst beskedent omfang.

Til det første spørgsmål, hr. Frank Aaen stillede, må jeg sige, at det forstår jeg simpelt hen ikke. For hvis ikke jeg husker meget galt, var det en del af finanslovsaftalen med Enhedslisten, hvor man ikke gennemførte det, der stod i regeringsgrundlaget om, at man ville lave sådan en grøn pulje. Jeg tror, at læren fra de her renoveringspuljer er, at det let bliver meget bureaukratisk, bøvlet og papirtungt, og at det kan give en stop and go-effekt på grund af spørgsmål om, hvor hurtigt man skal søge, og hvad der sker, når puljen er opbrugt.

Men jeg tror, hr. Frank Aaen skulle rejse spørgsmålet over for sig selv, for jeg mener, det var en del af en finanslovsaftale, at regeringen valgte ikke at gennemføre det.

Tak. Hr. Frank Aaen.

Det er korrekt, at vi besluttede, at man skulle ændre ordningen. Men det ændrer ikke ved, at der lå en gammel ordning, som blev lavet i VK-regeringens tid, og så lå der et forslag om en ny ordning, som var mere målrettet det grønne.

Når man nu vil genindføre en boligjobordning, hvorfor tog man så ikke den grønne variant i stedet for at tage den gamle? Det forstår jeg ikke. Og så må vi jo undersøge det der med sommerhuse i Frankrig i løbet af udvalgsarbejdet.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg tror, at det er hr. Frank Aaen, der må huske tilbage på forhandlingerne, som hr. Frank Aaen har haft med finansministeren om finansloven. For det var der, at regeringen valgte ikke at oprette ordningen, og jeg har i hvert fald ikke set en helt færdig model for, hvordan regeringen havde tænkt sig at gøre det.

Det ved jeg ikke om hr. Frank Aaen har, men hr. Frank Aaen kan vel ikke være overrasket over, at en ordning, som vi selv indførte og har rost til skyerne, synes vi var en rigtig god idé at få genindført.

Jeg tror, vi alle har mødt masser af håndværkere, masser af små og mellemstore virksomheder, der har sagt, at boligjobordningen har været rigtig, rigtig god. Vi har også modtaget det klare budskab, at ordrebøgerne blev meget, meget tynde efter den 1. januar, hvor ordningen ophørte.

Så derfor er vi jo glade for, at boligjobordningen genindføres, og at det er meddelt, at det er med tilbagevirkende kraft, så der ikke er nogen, der skal gå og vente. Folk skal bare gribe knoglen og få bestilt en håndværker, og så kan fradraget rulle ind. Det vil selvfølgelig være med til at sikre flere arbejdspladser i Danmark, og derfor synes vi, det er en god aftale.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Jensen, Socialdemokraterne, værsgo.

Tak.

Den økonomiske krise har været hård ved muskelkraften og selve nerven i dansk erhvervsliv, nemlig vores mange små og mellemstore virksomheder. Det har kostet arbejdspladser. Det kalder på politisk handling. Derfor er det også et rigtig godt signal, at et bredt flertal i Folketinget står bag dette lovforslag, der helt enkelt skal understøtte udviklingen og skabe nye arbejdspladser i landets små og mellemstore virksomheder, især håndværks- og servicevirksomheder.

Med lovforslaget lancerer vi håndværkerfradraget for at fastholde arbejdspladser for tømrere, murere og malere, som alle har været hårdt ramt af krisen. Det betyder allerede nu, at håndværksmestre igen ser positivt på fremtiden. Samtidig forhøjer vi skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i danske virksomheder, så vi styrker deres muligheder for at satse på forskning og udvikling til gavn for vækst og innovation og fremtidige arbejdspladser.

Omkring håndværkerfradraget er det jo sådan, at det med den store vækstplan er lykkedes os at finde penge til at genindføre håndværkerfradraget. Det gør, at vi i en svær periode kan være med til at løbe aktiviteten i gang for de små håndværks- og servicevirksomheder, indtil økonomien kommer op i gear igen. Jeg skal da være den første til at indrømme, at der tidligere har været luftet en del skepsis i forhold til virkningerne af ordningen, men til trods for, at man må regne med en såkaldt dødvægt, har det vist sig, at håndværkerfradraget har været et fint redskab til at skabe nye arbejdspladser og give nye ordrer i ordrebøgerne. Og så siger erfaringerne fra tidligere, at en betydelig del af fradragene er blevet brugt, når folk har energiforbedret og klimatilpasset deres boliger.

Samtidig kan håndværkerfradraget have den sideeffekt, at det kan vende sort arbejde til hvidt af den simple årsag, at flere vil hyre fagfolk til at udføre vedligeholdelse og serviceydelser i hjemmet, og det er jo slet ikke så ringe endda.

Så i forhold til skattekreditterne er investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter jo med til at skabe arbejde til en række forskellige faggrupper, men forskning og udvikling tager tid, før det kan ses positivt på bundlinjen, og derfor har det også været svært for små og mellemstore virksomheder at satse på udviklingsaktiviteter her under krisen. Det er så baggrunden for, at vi med lovforslaget udvider skattekreditterne for forsknings- og udviklingsaktiviteter. I dag har selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at få udbetalt skattekreditter, dvs. 25 pct. af underskuddet, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter, og med lovforslaget udvider vi ordningen, så loftet på de 5 mio. kr. forhøjes til 25 mio. kr. På den måde styrker vi især små og mellemstore vækstvirksomheders likviditet i de perioder, hvor forskning og udvikling endnu ikke har givet indtægter.

Socialdemokraterne er stolte af, at vi med vækstplanens mere end 90 mia. kr. så ambitiøst styrker vilkårene for danske virksomheder og skaber et solidt grundlag for nye danske arbejdspladser. De små og mellemstore virksomheder er Danmarks store vækst- og beskæftigelsespotentiale og er ikke mindst arbejdspladser for tusindvis af hårdtarbejdende danskere. Derfor er vækstplanen en tiltrængt kickstart for dansk erhvervsliv i en tid, hvor vi har brug for håndgribelige løsninger, der skaber arbejdspladser, udvikling og ny optimisme. Vi skaber arbejdspladser, og Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Det ligger lidt i forlængelse af det, jeg spurgte til før. Altså, når der nu lå en aftale om at lave en grønnere ordning, hvorfor holdt man så ikke fast i den i stedet for så at sige at springe tilbage til den gamle ordning? Jeg forstår ikke, at man ikke brugte den mulighed for trods alt at lave noget, der forbedrede miljøet og klimaet. Kan jeg ikke få en forklaring på det?

Tak. Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at håndværkerfradraget ikke forhindrer folk i at lave nogle ting i deres boliger, som også kan være fremmende for grønne løsninger, altså energibesparende tiltag. Så på den måde skal man jo ikke male en vis herre på væggen og sige, at det her bare er sort. Det, der har været vigtigt, har bl.a. været, at med den ordning, der lå, lå der også nogle systemer bagved, som vi med det samme kunne sætte i værk igen. På den her måde har vi sat den gamle ordning i gang igen lynhurtigt, og det gør, at man allerede nu ude i de små håndværksvirksomheder kan se resultatet, nemlig at der er kommet en masse bestillinger ind på at udbedre folks boliger. Jeg synes jo, at det, vi også skal holde os for øje, er, at det først og fremmest er for at sikre beskæftigelsen i Danmark, at vi gør det her tiltag.

Skulle man så tage de grønne briller på og se på vækstplanen med det fokus, kan man se, at der også er andre steder, hvor vi gør noget for at gøre Danmark til et grønnere sted. F.eks. er der jo området med energirenovering af statslige bygninger. Det er et sted, hvor der ligger et stort, stort besparelsespotentiale i forhold til energiforbrug og dermed også CO 2 -udledning. Så vi har bestemt fokus på både arbejdspladser og også noget af det grønne.

Der er en ny kort bemærkning fra hr. Frank Aaen. Værsgo.

Nu har der lige været en behandling af et forslag, der gør, at virksomhederne kan få lov til at svine mere, end de gjorde i forvejen, og slippe billigere fra det, men lad det nu være. Når nu man indfører en ordning, som man selv har sagt koster 1,5 mio. kr. pr. arbejdsplads, og som dermed er en enorm kostbar beskæftigelsesindsats, hvorfor tog man så ikke og strammede kravene til, hvad der kunne gives støtte til, herunder strammede kravene, så der kun kunne gives støtte til ting, der forbedrede klimaet og miljøet? Det forstår jeg stadig væk ikke.

Ordføreren.

Hovedformålet med at genindføre håndværkerfradraget har været at skabe arbejdspladser her og nu. Det er en velkendt ordning, og der ligger også noget andet i de her ordninger. Det er jo ikke første gang, vi her i Folketinget laver nogle ordninger, der har det her beskæftigelsesfremmende aspekt. Der var jo ordningen med renoveringspuljen tilbage i 2009. Der synes jeg at det er væsentligt at se på, at teknikken bag ordningerne, når man tager sådan nogle redskaber her i brug, også er på plads. Den her ordning med, at man går ind og giver det her skattefradrag, har faktisk rent administrativt vist sig at være langt bedre og mere anvendelig end den ordning, vi havde i 2009.

Som jeg sagde før – og det vil jeg godt gentage – stiller den her håndværkerordning ikke hindringer i vejen for, at folk også godt kan bruge den til at sikre, at man også laver noget, der hjælper med til at nedbringe energiforbruget, og som på den måde medvirker til, at vi får et grønnere Danmark.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det her forslag er den del af vækstpakken, som Dansk Folkeparti er med i, så jeg kan allerede nu afsløre, at vi godt kan støtte lovforslaget.

Den første pind i lovforslaget er genindførelsen af boligjobordningen, som jeg synes er super god. Det er en ordning, der er med til at fylde ekstra i ordrebøgerne ude hos de små tømrermestre og murermestre osv., og det er kun godt, at vi i en krisetid understøtter beskæftigelsen på den måde. Men jeg må sige, at jeg synes, det var rigtig ærgerligt, at regeringen nåede at afskaffe den her gode og populære ordning, og det er jo udtryk for en vis slingrekurs, når man fra den 1. januar i år nåede at afskaffe ordningen og så allerede nu har valgt at sige, at den skal genindføres. Det synes jeg er ærgerligt, når man nu har sådan en dag som i dag i Folketinget, hvor vi snakker om, hvordan vi kan forbedre konkurrenceevnen, skabe bedre vilkår for vores virksomheder, skabe arbejdspladser, at man så på den måde slingrer frem og tilbage, og jeg vil i hvert fald sige, at det ikke ligefrem gavner erhvervslivet. Men det gode ved boligjobordningen er jo, som det også er nævnt af nogle af de andre ordførere, at den holder hånden under beskæftigelsen, og det er jo super godt i en krisetid, hvor det kan være svært at få tingene til at løbe rundt derude, specielt i håndværkerbranchen.

Der er også en anden super god ting ved den, nemlig at den minimerer andelen af sort arbejde, og det er en af de store og vigtige effekter, og det er også noget af det, man har kunnet se i Sverige, hvor de har en udvidet ordning, der stort set har udryddet sort arbejde. Så det kunne jo være, at man på et senere tidspunkt skulle kigge lidt på den svenske ordning for at se, om man kunne lave en udvidelse af boligjobordningen.

Derudover er det rigtigt, som andre også har sagt, at den nu også udvides med sommerhusene, og det synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig godt. Det er ikke alene, fordi det er en god, hjælpende hånd til yderområderne, men også fordi det er rigtig godt i forhold til turismen. Når folk bruger den her boligjobordning og håndværkerfradraget til at få istandsat deres sommerhuse, stiger standarden af dem også, og dermed bliver det mere attraktivt for bl.a. tyskere og andre turister at komme og leje dem, så det er også et rigtig initiativ for at blive mere konkurrencedygtig på turismeerhvervet fremadrettet.

Så vil jeg også nævne en ting, som de andre ordførere desværre ikke har været inde på, men som vi i Dansk Folkeparti specielt synes er rigtig godt, og det er, at det her jo betyder en genindførelse af hjemmeserviceordningen, som tidligere blev afskaffet, for at man så kunne bruge boligjobordningen. Det havde regeringen sådan set også tidligere sagt de ville have genindført, altså noget, der ligner en hjemmeserviceordning, hvis ikke man skulle have en boligjobordning. Men jeg tror, man var lidt for hurtig, da man afskaffede den, at man havde glemt den del, og det er trods alt positivt, at man nu får en hjemmeserviceordning genindført, så vores ældre medborgere i større grad har mulighed for at få hjælp til bl.a. rengøring og andre ting.

Så vil jeg kort nævne, at jeg synes, man godt kunne kigge på en ting, man kunne få med i boligjobordningen, og det er i forhold til at få fradrag for de graveomkostninger, man har ved installering af hurtigt bredbånd. Det er et forslag, vi fra Dansk Folkepartis side tidligere er kommet med her i Folketingssalen, og jeg synes, det er noget, der kunne være positivt i forhold til ikke alene befolkningen, men også i forhold til virksomhederne. For hvad angår virksomhedernes og borgernes vilkår for at arbejde hjemme og sådan noget, betyder det altså noget, at vi har en god it-infrastruktur. Så det synes jeg er noget, vi skulle prøve at kigge på i udvalgsarbejdet, altså om man kunne få den del med ind under boligjobordningen.

Den anden del i lovforslaget er, som det også er nævnt af de andre ordførere, at man har en udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter, og det er en udvidelse, som vi i Dansk Folkeparti støtter, for det er med til at gøre det mere attraktivt at bruge penge på forskning og innovation, og hvis der er noget, vi skal kunne leve af fremadrettet, er det, at vi, når krisen er vendt, har nogle gode solide produkter, og at vi er foran de andre lande i forhold til udvikling af nye innovative løsninger, og så vil vi have nogle gode varer på hylderne, der gør, at vi kan få en god vækst senere hen. Så jeg synes, det er rigtig godt, at man tager sådan et initiativ.

Som sagt fra starten af kan Dansk Folkeparti støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Nærværende lovforslag, L 216, handler om boligjobordningen og skattekreditter. Boligjobordningen er indtil videre blevet kommenteret livligt af de øvrige ordførere, og jeg skal lægge mig i slipstrømmen af de positive tilkendegivelser, idet jeg finder, at der er rimelig meget ræson i at genindføre og videreføre boligjobordningen, som jo giver muligheden for at booste beskæftigelsen i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder. Det er der brug for, især i en krisetid, hvor det stadig halter med at få gang i økonomien.

Den anden del af lovforslaget handler om skattekreditter, hvor formålet især er at styrke små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke giver indtægter. Det, der især er vigtigt at have for øje her, er både den direkte effekt og også den indirekte effekt, i og med at det gør det mere attraktivt at tiltrække virksomheder, men også at investere mere i de allerede eksisterende virksomheder.

Samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Boye, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det.

Boligjobordningen blev som bekendt indført pr. 1. juni 2011 som en midlertidig forsøgsordning med skattemæssigt fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet og sommerhuset. Den gav alle over 18 år ret til fradrag på op til 15.000 kr. årligt. Oprindelig skulle ordningen løbe til udgangen af 2013, men som led i aftalen om finansloven for 2012 blev forsøgsperioden forkortet med 1 år. Nu forlænger vi den altså endnu en gang til udgangen af 2014.

Erfaringerne har vist, at reparation og vedligeholdelse udgør langt størstedelen af de indberettede fradrag. Det giver et løft til håndværkere i en økonomisk svær tid, skaber nye job og mindsker det sorte arbejde. Familier, der skal have malet eller tapetseret, vælger nu at få en maler til at gøre det frem for at bruge den sparsomme fritid på at gøre det selv. Ordningen giver også mulighed for at udskifte vinduer, tag og isolere huset, hvilket jo også gavner miljøet. Dem, der har ønske om at få sat køkkenet i stand, gør det måske nu frem for om et par år, også selv om økonomien er stram. Nogle af de opsparinger, der trods alt er rundtomkring på de private bankkonti, kommer måske i spil.

I samspil med den grønne boligkontrakt vil ordningen desuden kunne fremme energirenoveringer. Med den grønne boligkontrakt vil boligejere nemlig i ét tilbud kunne få samlet rådgivning, projektudarbejdelse, kontakt til en finansieringsinstitution, tilbud fra byggefirmaer osv., og man sparer dermed boligejere for en masse bøvl og besvær.

Det, at der kan ydes fradrag til serviceydelser gennem boligjobordningen, kan også betyde job for en gruppe ufaglærte, der står og mangler job her og nu, eller unge, der skal tjene penge, indtil de skal videre i livet, job, der ellers ikke ville blive oprettet, fordi vi hver især ville have taget os af græsslåning, rengøring m.v. Det er altså rigtige job, der enten ikke ville være blevet oprettet eller ville være blevet udført uden om skattesystemet. Netop de flere job i en tid, hvor jobåbningerne er begrænsede, er årsagen til, at vi i SF er meget tilfredse med forlængelsen og udvidelsen af boligjobordningen.

Forslaget indeholder også et element om skattekreditter. Vi udvider den nuværende ordning om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter, så grænsen for udbetaling af skattekredit udvides. Dermed får virksomhederne bedre mulighed for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling. Det understøtter vækst og innovation. Forslaget styrker særlig små iværksættervirksomheder i en opstartsfase, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter endnu ikke har betydet flere indtægter. Netop de virksomheder er en væsentlig drivkraft bag væksten i samfundsøkonomien, men de har i dag tit svært ved at finde den nødvendige finansiering i de første svære år. Det vil forslaget ændre på, fordi det vil styrke små vækstvirksomheders likviditet og adgang til risikovillig kapital i opstartsfasen, hvor de typisk ikke har nogen indtægter.

SF kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører. Det er hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi er selvsagt i Enhedslisten også meget optaget af, hvordan man kan skabe mere beskæftigelse, og synes også, det er i orden, at man bruger offentlige midler til at opnå det. Men vi har også altid haft den opfattelse, at når man går ind med støtte, så bør man også sikre, at den er målrettet, f.eks. til at forbedre miljø og klima. Og det er det, vi kritiserer i den boligjobordning, vi diskuterer i dag – nemlig at man ikke har fastholdt den målsætning, der i virkeligheden var aftalt med Enhedslisten, om, at hvis man skulle genindføre noget, der lignede en boligjobordning, så skulle den have et meget klart, skarpt grønt sigte. I stedet går man tilbage til den gamle ordning. Der blev godt nok sagt af en ordfører, at det ikke forhindrer, at dem, der vil lave en forbedring af deres hjem, gør det for at forbedre klima og miljø, og det er jeg enig i, men det, vi kritiserer, er, at man ikke stiller som en forudsætning, at det sker.

På den måde ligger boligjobordningen, som den nu foreligger, i forlængelse af nogle andre tilbageskridt for miljøet. Et tilbageskridt sker ved, at man lemper nogle af de afgifter, der skulle få erhvervslivet til at spare på forureningen. Et andet tilbageskridt ligger i, at man afskaffer lastbilafgiften, som var aftalt med Enhedslisten, og hvor man skulle lægge en afgift på lastbilkørsel pr. kilometer for at sikre, at vi i højere grad fik flyttet transport fra lastbiler, der forurener, over til mere miljøvenlige transportformer som tog og skib og andre. Vi er også utilfredse med, at man gik den vej på det område.

Det er ikke sådan, at vi siger, at det absolut er en lov, vi vil stemme imod. Det har vi faktisk ikke taget stilling til endnu, men vi har det bare sådan, at vi synes, det er meget dårligt at bruge så mange penge, som tidligere er beregnet til 1,5 mio. kr. pr. job, på noget, der ikke er mere målrettet til at gøre noget for miljøet og klimaet og på den måde heller ikke er med til at give den vision, der ligger i at kunne støtte ting. Det er jo sådan, at når man støtter ting, der bringer udviklingen i en bestemt god retning, som resten af verden også skal videre i – nemlig at spare omgivelserne og verden for en masse forurening – og hvis man prøver at bruge de penge, vi har i Danmark, til at målrette den udvikling, så er vi også med til at skabe en konkurrenceforbedring i det lange løb, som gør, at vi kan producere og sælge nogle produkter, som andre også kan have gavn af og gerne vil købe. Det har man så desværre afstået fra. Det beklager vi. Men selvfølgelig er vi glade for, at der bliver skabt noget beskæftigelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Med lovforslaget, som nu er det sidste skatteforslag fra vækstplanen, vil man forlænge boligjobordningen med skattemæssige fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet, og man vil forhøje en skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne.

Vi har det i Liberal Alliance sådan, at vi altid stemmer for lavere skat i et land som Danmark, som har verdens højeste skatter. Lavere skat er et formål i sig selv, som bør tilgodeses, for at borgere og virksomheder kan få lov til at beholde nogle flere af de penge, de selv har tjent.

De her to forslag giver lavere skat. Men når det er sagt, må vi sige, at man kunne have anvendt de samme penge bedre til andre og bedre skattelettelser end dem, man nu anvender dem til. Skatter, der ødelægger strukturen i det danske samfund, skaber dårlige incitamenter til at yde en ekstra indsats og skaber dårlige incitamenter til at investere i holdbar produktion, kunne man have lettet. I stedet har man valgt nogle særlige skattebegunstigelser til en helt særlig adfærd – for forbrugernes vedkommende, hvis de istandsætter hjemmet; for virksomhedernes vedkommende, hvis de lige præcis bruger nogle penge på forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi tror ikke på, at dansk økonomi er bedst tjent med, at politikerne styrer borgernes og virksomhedernes penge hen til nogle bestemte områder i håb om, at politikerne er bedre til at skabe vækst og beskæftigelse, end borgere og virksomheder selv er.

Lad mig lige sige noget om boligjobordningen: Det, som boligjobordningen gør, er ikke, at den skaber beskæftigelse i Danmark. Den rykker beskæftigelse. Den rykker beskæftigelse fra, at borgerne så ikke bruger deres penge på nogle andre forbrugsmuligheder, men i stedet rykker dem over til boligforbrugsudgifter, fordi der dér er et fradrag modsat de andre steder. Så tabes der beskæftigelse der, hvor borgerne ellers ville have brugt pengene, men der vindes selvfølgelig beskæftigelse i byggeriet. Ordningen rykker også beskæftigelse gennem tid. Fordi boligjobordningen udvides med 2 år indtil 2014, vil der være nogle mennesker, som ellers ville have udskudt deres istandsættelse af boligen til 2015 eller 2016, som fremrykker det og istandsætter deres bolig med det samme i stedet. Det giver selvfølgelig den siddende regering en mulighed for at prale af, hvor meget den har øget beskæftigelsen, men det går jo ud over beskæftigelsen for den efterfølgende regering, hvor pengene er brugt. Jeg forstår godt, at den siddende regering smiler over det og synes, det er glimrende, at de borgerlige partier vil hjælpe den med at udvide beskæftigelsen på vegne af den beskæftigelse, som vil være, når en ny regering tager over. Men jeg synes ikke, at de borgerlige partier burde have hjulpet regeringen med det.

Men som sagt: Det er nogle hensyn, som står ved siden af et andet hensyn. Dette hensyn var hensynet til lavere skat, og det støtter vi, og derfor støtter vi det her forslag. At den lavere skat med fordel kunne have været anbragt andre steder end det her, må vi så tage med, fordi det var det, som de andre partier ville. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi støtter forslaget hundrede procent, først og fremmest fordi vi er en del af aftalen, men også fordi det er en copy-paste af et konservativt forslag, som vi selv lancerede for 4 år siden under VK-regeringen. Det var et forslag, som vi gennemførte sammen med Dansk Folkeparti, og som skabte tusindvis af arbejdspladser i byggesektoren, og som konverterede sort arbejde til hvidt arbejde. Og i den situation, vi har nu, hvor vi har så højt et skattetryk i Danmark, hvor vi har så høje skatter og afgifter, er boligjobplanen med til at sikre, at man simpelt hen får flyttet sort arbejde over til hvidt arbejde, og det giver reelt beskæftigelse for mange mennesker.

At man så kunne forestille sig en anden verden, hvor der ikke var så høje skatter og afgifter, så der ikke var brug for en boligjobplan, er så en anden ting, men i den virkelighed vi lever i i dag med det afgiftstryk, vi har, er boligjobplanen en medvirkende årsag til, at trængte håndværkere kan få ordrer ind, at man kan ansætte svende, at man kan få lærlinge og elever ind i virksomhederne, så det skaber en god fødekæde for håndværkerbranchen i Danmark.

Vi er selvfølgelig også for den anden del af forslaget om skattekreditter, men vores hovedsigte er boligjobplanen, som vil være medvirkende til, at håndværkerbranchen og byggesektoren også vil komme igennem den gevaldige krise, der har været i Danmark siden efteråret 2008.

Så Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren, der har ordet. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Det er rigtig nok, som hr. Ole Birk Olesen sagde, at når vi har lagt vægt på at genindføre boligjobordningen, hænger det meget sammen med, at vi også i den her plan ønsker at tage initiativer, der sikrer mere beskæftigelse på kortere sigt.

Tidligere i dag har vi jo diskuteret andre tiltag, som – det må vi erkende – har en virkning på længere sigt, og det er også vigtigt. Men vi har også fundet det rigtigt med initiativer, der på kort sigt løfter beskæftigelsen, og her er der tale om de offentlige investeringer, nedrivningspuljen i landdistrikterne, som også er en del af den her plan, den almene sektor, som får et løft med hensyn til investeringer, og så også boligjobordningen. Man kan selvfølgelig diskutere, om det, som hr. Frank Aaen påstod, er en meget dyr ordning. Det kan man sige at det er – det afhænger af, hvor meget såkaldt dødvægt der er i den, og det var hr. Ole Birk Olesen jo også inde på i sit indlæg.

Reaktionerne ude i samfundet på det her har været meget positive, så derfor tror jeg ikke, der er tvivl om, at det har haft en stimulerende effekt på specielt håndværkerbranchen, således at mange almindelige håndværkere, svende og lærlinge enten kan beholde deres job eller få et job. Det tillægger vi faktisk stor vægt i regeringen. Så derfor er jeg glad for den positive behandling af det her lovforslag.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.