L 215 - 2012-13 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 26. april 2013

Forslag til lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster ogaftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 41 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 10, 15, 18,21, 25, 30, 35 og 41. Dansk Folkeparties medlemmer af ud-valget har stillet ændringsforslag nr. 3, 5-7, 12, 13, 16, 19,22, 23, 26-28, 31-33, 37 og 38. Enhedslistens medlemmer afudvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 8, 9, 11, 14,17, 20, 24, 29, 34, 36, 39 og 40.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. april 2013 og var til 1.behandling den 25. april 2013. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.Dispensation fra bestemmelserne i § 8 a, stk. 2, og § 13, stk.1. i Folketingets ForretningsordenUdvalget (med undtagelse af Enhedslisten) indstiller, atFolketingets behandling af lovforslaget gennemføres hur-tigst muligt, og at der dermed dispenseres fra bestemmelseni Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skalgå 2 dage fra omdeling af betænkningen, til lovforslagetkommer til 2. behandling. Udvalget (med undtagelse af En-hedslisten) indstiller endvidere, at der dispenseres fra be-stemmelsen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, så-ledes, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end30 dage efter lovforslagets fremsættelse, og at 3. behandlingfinder sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget1 skriftlig henvendelse fra Danmarks Lærerforening, og be-skæftigelsesministeren har kommenteret den skriftlige hen-vendelse til udvalget. Udvalget har endvidere modtaget 1udtalelse fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden.DeputationerEndvidere har Danmarks Lærerforening og Dansk Syge-plejeråd, Kreds Hovedstaden mundtligt over for udvalget re-degjort for deres holdning til lovforslaget.SamrådUdvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren og 1spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besva-relse, som disse har besvaret i et samråd med udvalget den25. april 2013. Ministrene har efterfølgende sendt udvalgetdet talepapir, der lå til grund for ministrenes besvarelse afspørgsmålet.Udvalget har endvidere stillet 1 spørgsmål til beskæfti-gelsesministeren og 3 spørgsmål til finansministeren tilmundtlig besvarelse, som disse har besvaret i et samråd medudvalget den 26. april 2013.Udvalget har yderligere stillet 4 spørgsmål til børne- ogundervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som for-ventes besvaret inden 2. behandling i et samråd med udval-get den 26. april 2013.SpørgsmålUdvalget har stillet 95 spørgsmål til beskæftigelsesmini-steren, 2 spørgsmål til finansministeren og 3 spørgsmål tilbørne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse.Ved betænkningsafgivelse var spørgsmål nr. 94-101 ikkebesvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af beskæfti-gelsesministeren under nr. 10, 15, 18, 21, 25, 30, 35 og 41stillede ændringsforslag.

Socialdemokraternes, Radikale Venstres og SocialistiskFolkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det havdeværet at foretrække, hvis arbejdsmarkedets parter havdekunnet forhandle sig frem til en løsning.Konflikten på skoleområdet har varet i næsten 4 uger, ogder er ingen tegn på, at parterne nærmer sig hinanden. Sam-tidig har børnene og de unge ikke fået undervisning i næsten4 uger, og de ældste elevers afgangsprøve er i fare. Derforfinder S, RV og SF, at det er rigtigt, at regeringen griber indi konflikten nu, så børnene og de unge kan komme i skoleigen. Regeringen fremsætter i det lys et forslag om lovind-greb.Der foreligger ikke et mæglingsforslag eller en skitse tilmæglingsforslag fra forløbet i forligsinstitutionen, som rege-ringen i sit lovforslag har kunnet bygge på. I lovforslaget erdet tilstræbt at imødekomme ønsker og bekymringer frabegge parter.Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer afudvalget havde gerne set, at konflikten var blevet afsluttetmed, at parterne var blevet enige. V og KF kan dog konsta-tere, at KL og Danmarks Lærerforening desværre ikke harkunnet nå til enighed om en ny overenskomst, og at regerin-gen på den baggrund har valgt at foretage et lovindgreb.V og KF bakker op om det af regeringen fremsatte lov-forslag, som udmønter lovindgrebet.For det første finder V og KF det positivt, at børnene nukan komme tilbage i skolen, og at landets 9. klasser nu bli-ver sikret, at de kan gå til afgangseksamen. For det andetstøtter V og KF, at der gennemføres en modernisering af læ-rernes arbejdstidsaftale. Det er nødvendigt for at skabe engod og moderne folkeskole, der ruster vores børn til fremti-den. For det tredje betyder indgrebet, at der nu kan skabesfremdrift i forhandlingerne om folkeskolereformen. V ogKF konstaterer, at regeringen har valgt at skrive en ændringaf lærernes arbejdstidsaftale ind i sit folkeskoleudspil. Den-ne sammenblanding af folkeskoleforhandlingerne og over-enskomstforhandlingerne forekom ikke i det fuldt finansie-rede folkeskolereformforslag, som VK-regeringen fremlag-de i 2010. Det må desværre konstateres, at S-RV-SF-rege-ringens sammenblanding af folkeskoleforhandlingerne ogoverenskomstforhandlingerne har besværliggjort mulighe-den for at gøre fremskridt i både overenskomstforhandlin-gerne og folkeskoleforhandlingerne. V og KF står uforståen-de over for, at regeringen har valgt en sådan sammenblan-ding af de politiske forhandlinger om folkeskolen og over-enskomstfornyelsen. Med regeringens indgreb skabes derstørre klarhed om, på hvilket grundlag forhandlingerne omfolkeskolereformen skal ske. Det hilser V og KF velkom-ment. Derudover påpeger V og KF, at lovforslaget på ingenmåde har noget at gøre med heldagsskole, ligesom en vedta-gelse af forslaget ikke fører til oprettelse af en tvungen hel-dagsskole.Etmindretali udvalget (DF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af mindretallet under nr. 3, 5, 6, 7, 12,13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33, 37 og 38 stillede ændrings-forslag og de af beskæftigelsesministeren under nr. 10, 15,18, 21, 25, 30, 35 og 41 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den op-fattelse, at regeringen har flettet overenskomstforhandlingerog folkeskolereform sammen i en helt usædvanlig grad, somvi i Danmark ikke har været vidne til tidligere. Målet for re-geringen har været at finansiere en heldagsskole ved hjælpaf en arbejdstidsaftale, som lærerne skulle bidrage til gen-nem mere undervisning for de samme penge. DF vil sikre etafbalanceret indgreb efter den 4 uger lange lockout af lærer-ne. Regeringens indgreb med det foreliggende lovforslagsikrer ikke denne balance, fordi det i hovedsagen tilgodeserKL's ønsker, og fordi indgrebet afspejler, at regeringen harkørt parløb med KL fra første færd. Det er ikke acceptabelt,og derfor stiller DF et ændringsforslag, der forsøger at gen-oprette ligevægten.DF ønsker at sikre høj undervisningskvalitet i folkesko-len, men en sådan opnår man ikke gennem ændring af ar-bejdstidsaftaler. I SFI-rapporten »Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen« fra april 2013 forefindes etafsnit om lærernes arbejdstidsaftaler A2005 og A2008. SFI-forskeren har undersøgt, om der kunne spores nogen virk-ning på elevernes præstationer under A2005 og A2008. For-skerens konklusion var meget klar: »Eleverne opnår gen-nemsnitligt ikke bedre faglige præstationer, når lærerne ar-bejder efter Arbejdstidsaftale 2008 frem for Arbejdstidsafta-le 2005.« KL og regeringens hovedargument for at ændre påden nuværende aftale og for at gribe ind er, at den nuværen-de læreraftale skal ændres for at højne kvaliteten af under-visningen gennem større ledelsesrum. SFI-rapporten viser,at det ikke vil have nogen effekt for eleverne at ændre ar-bejdstidsregler. Det er helt andre ting, der er afgørende forundervisningskvaliteten. For det første er lærernes fagligeniveau helt afgørende. Jo dygtigere lærerne er uddannet, jobedre undervisning kan de levere. For det andet er det vig-tigt, at lærerne kan forberede sig til undervisningen, så dekan planlægge ugens forløb. For det tredje er dygtig skolele-delse afgørende for skolens liv og elevernes læring. Dygtigtledede skoler præsterer ganske enkelt bedre. For det fjerdeklarer lande med en stærk lærerfaglig forening, som regerin-gen samarbejder med, sig langt bedre end lande med svagelærerfaglige foreninger. For det femte betyder ro, rammer ogregler ganske meget for børnenes indlæring, hvilket før-nævnte SFI-rapport også fremhæver. Det siger næsten sigselv, men bliver til stadighed overset. For det sjette betyderpolitisk kontinuitet en del. Ifølge Andreas Schleicher fraOECD har vi i Danmark god kontinuitet i sammenligningmed andre lande.Regeringen afskaffer med lovindgrebet i realiteten lærer-nes ret til forberedelse. Erfaringerne fra professionshøjsko-len Metropol skræmmer. Man kunne godt frygte en uensar-tethed af folkeskolen, fordi der med lovforslaget åbnes opfor, at der kan blive mange forskellige indretninger af lærer-nes arbejdstid, hvilket ikke ligefrem underbygger en natio-nal skole, der tilbyder sine ansatte samme forudsætningeroveralt. Derfor ønsker DF at sikre en norm for undervis-ningstiden. I mange andre lande fastsættes undervisningsti-den, så man som lærer ved, hvor meget man skal undervise,og hvor meget tid man har til forberedelse, møder m.m. DFdefinerer undervisning som klasseundervisning, holdunder-

visning og individuel undervisning i folkeskolens fag, her-under specialundervisning, vikartimer og undervisning pålejrskoler og ekskursioner. DF ønsker, at undervisningen til-rettelægges, så der i videst muligt omfang skabes sammen-hæng i de enkelte læreprocesser. Herudover ønsker DF, atledelsen i samarbejde med lærerne fastlægger principper ogrammer for placeringen af undervisningstimerne samt udar-bejder et grundskema for undervisningstimernes placering.Desuden vil DF gerne have, at ministeren bemyndiges til atfastlægge et årligt maksimalt undervisningstimetal pr. fuld-tidsansat lærer pr. skoleår i samarbejde med KL og Dan-marks Lærerforening. En sådan norm vil sikre lærerne tryg-hed og fleksibilitet til gavn for skolen og eleverne. En sådannorm vil forhindre genindførelsen af det omfattende og bu-reaukratiske timetælleri, som man kender det fra A2005, ogsom genindføres ved dette lovforslag.Regeringsindgrebet indfører en årsnorm for lærerne. Deter DF ikke tilhænger af. DF vil erstatte den med en må-nedsnorm. Ved fuldtidsbeskæftigelse skal den normale ar-bejdstid gennemsnitlig udgøre 37 timer om ugen. Arbejdsti-den ønsker DF at beregne for en periode på 1 måned. Ar-bejdstiden for perioden skal udgøre 7,4 timer gange antalletaf kalenderdage fratrukket fridage og eventuelle søgnehel-ligdage bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage,hvor den ansatte i forvejen altid har fri. En sådan må-nedsnorm vil sikre lærerne mod store vilkårlige udsving i ar-bejdstiden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for den samledeundervisningssituation.DF opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at ind-arbejde DF's ændringsforslag i lovforslaget, så vi får en bed-re balance mellem KL og lærerne. Det vil forbedre forholdettil lærerne mærkbart og med sikkerhed fjerne noget af denbitterhed, som lærerne med rette føler oven på lockouten.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme forsamtlige stillede ændringsforslag. Hvis de af mindretalletstillede ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stemmefor lovforslaget.Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at behand-lingen af regeringsindgrebet mod lærerne sætter et grimtpunktum for en grim sag. Trods advarsler om risikoen for atbegå alvorlige utilsigtede fejl oven i de bevidste politisk be-stemte fejl, har et flertal i Folketinget insisteret på at frem-skynde behandlingen af lovindgrebet med en helt uforsvar-lig hast.Lovforslaget erstatter en række gamle overenskomsteruden at være baseret på en mæglingsskitse endsige et mæg-lingsforslag. Lovforslaget er i praksis udarbejdet af denstatslige arbejdsgiverpart Moderniseringsstyrelsen i samar-bejde med den anden arbejdsgiverpart KL. Lærernes Cen-tralorganisation eller andre repræsentanter for medarbejder-ne er slet ikke blevet inddraget. Det betyder f.eks., at prisenpå de forskellige elementer i overenskomsten udelukkendeer baseret på arbejdsgivernes beregninger. Konkret betyderdet, at lærerne reelt ikke får »betaling« for de forringelser afarbejdstidsreglerne, der gennemføres med dette lovindgreb.KL og Finansministeriet har i hele forløbet kørt efter enfælles drejebog. Man spillede ud med ultimative krav om at

fjerne ethvert element af aftaleret i forhold til arbejdstidensanvendelse og afviste ethvert forsøg på fra LC's og DLF's si-de på at nå frem til et kompromis. Man ville kun accepteretotal kapitulation. Herefter igangsatte man en lockout, hvorman forsøgte at knægte lærerne og presse dem til at overgi-ve sig. Da det ikke lykkedes, fremsatte regeringen et forslagtil et lovindgreb, som gennemførte arbejdsgivernes krav tilarbejdstiden uden nogen som helst forbehold. De såkaldteværnsregler i indgrebet har reelt ikke nogen betydning.KL og Finansministeriet har i hele forløbet været afvisen-de over for at indgå en aftale, fordi man vidste, at et rege-ringsindgreb altid kunne sikre arbejdsgiverne sejren. Der erda heller ikke tvivl om, at der igennem længere tid er blevetarbejdet på at udarbejde et regeringsindgreb. Regeringen hardog gjort alt, hvad den kunne for at mørklægge denne pro-ces.At udgangen på konflikten var aftalt spil mellem KL ogFinansministeriet, understreges af, at bortfald af lærernes ar-bejdstidsaftaler i regeringens udspil til en folkeskolereformvar en væsentlig del af finansieringen af reformen.Resultatet af at gennemføre dette regeringsindgreb er al-vorlige konsekvenser for lærernes arbejdsforhold og ar-bejdsmiljø, og det vil medvirke til at øge arbejdsløshedenblandt lærerne. Indgrebet er et angreb på den frie forhand-lings- og aftaleret for offentligt ansatte og vil derfor medvir-ke til at svække de faglige organisationer. Fremover vil fag-lige organisationer på det offentlige område vide, at regerin-gen altid vil kunne følge op på de faglige organisationers af-visning af krav om markante forringelser for de offentligtansatte med en lockout og et efterfølgende regeringsindgreb.Indgrebet betyder også et markant brud med regeringensløfter om at gennemføre en tillidsreform. Ideerne om meremedbestemmelse til medarbejderne og tro på, at de selv kanorganisere løsningen af de opgaver, de er uddannet til at ud-føre, er erstattet af managementteorier, mere ledelse og merehierarki. Moderniseringsstyrelsen har med dette indgrebheld med at genindføre en gammeldags ledelsesform, somstår i modsætning til at udvikle kvalitet og effektivitet i denoffentlige sektor.EL er enig i, at det var på tide at stoppe lockouten af læ-rerne. EL har flere gange krævet af finansministeren, at hanskulle droppe lockouten og genoptage forhandlingerne medLC, men det er hver eneste gang blevet ignoreret. På denbaggrund opfordrer EL nu regeringen til at forlænge den ek-sisterende overenskomst og til at opfordre parterne til at ind-lede nye forhandlinger om, hvordan vi kan få en bedre fol-keskole, og hvilke forandringer i arbejdstidsreglerne og an-dre regler der er nødvendige.I en situation, hvor et regeringsindgreb ikke kan baseresig på et mæglingsforslag, en mæglingsskitse eller en afgø-relse af en neutral opmand, har vi aldrig tidligere set et rege-ringsindgreb. Derfor har EL stillet ændringsforslag til lov-forslaget, som sikrer, at den eksisterende overenskomst vi-dereføres. Hvis disse ændringsforslag vedtages, stemmerEnhedslisten for lovforslaget, ellers stemmer Enhedslistenimod.Ettredje mindretali udvalget (LA) vil redegøre for parti-ets endelige stillingtagen til lovforslaget ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(EL):Til § 11)Paragraffenaffattes således:»§ 1.De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1,afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvisden 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden erindgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31.marts 2015.«[Videreførelse af nuværende arbejdstidsregler]Til § 22)Paragraffenaffattes således:»§ 2.De overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1,afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 2013, henholdsvisden 1. august 2013, uden at der inden lovens ikrafttræden erindgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31.marts 2015.«[Videreførelse af nuværende arbejdstidsregler]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):Ny paragraf3)Efter § 3 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-ling med Kommunernes Landsforening (KL) og DanmarksLærerforening nærmere regler om, hvor mange undervis-ningstimer en fuldtidsansat lærer maksimalt kan underviseinden for et skoleår.«[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om det maksi-male antal undervisningstimer inden for et skoleår]Til bilag 2Af etmindretal(EL):4)Afsnit Budgår.[Videreførelse af 60-årsregel]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):5)I det iunderbilag 2.1.foreslåede§ 3, stk. 2,ændres»år« til: »måned«.

[Årsnorm erstattes af månedsnorm]6)I den under iunderbilag 2.1,foreslåede§ 3indsættessomstk. 4:»Stk. 4.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]7)Iunderbilag 2.1.,indsættes somny paragraf»§ 5 a.Undervisning defineres som klasseundervisning,holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolensfag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervis-ning på lejrskoler og ekskursioner. Undervisningen tilrette-lægges, så der i videst muligt omfang skabes sammenhæng ide enkelte læreprocesser.Stk. 2.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne samt udarbejder et grundskema for undervisningsti-mernes placering.Stk. 3.Ministeren bemyndiges til at fastlægge et årligtmaksimalt undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer pr.skoleår i samarbejde med KL og Danmarks Lærerforening.«[Placering af undervisningstimer m.v.]Af etmindretal(EL):8)Iunderbilag 2.1.udgår i§ 6, stk. 1,», der pr. 31. juli2013 er fyldt 57 år,«[Videreførelse af 60-årsregel]9)Iunderbilag 2.1.udgår§ 6 a.[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):10)I det underafsnit C, underbilag 2.1.,foreslåede§ 6 a,stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Til bilag 3Af etmindretal(EL):11)Afsnit Dudgår.[Videreførelse af 60-årsregel]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):12)Iafsnit F, nr. 1, b, § 2, stk. 2, afsnit F, nr. 1, c, § 13,stk. 2, afsnit F, nr. 2, § 2, stk. 2, afsnit F, nr. 3, § 8, stk. 2,afsnit F, nr. 5, § 6, stk. 2, afsnit F, nr. 7, § 13, stk. 2, afsnitF, nr. 8, § 3, stk. 2, afsnit F, nr. 9, § 12, stk. 2, afsnit F, nr.10, § 10, stk. 2 og afsnit F, nr. 11, § 13, stk. 2,afsnit F, nr.12, § 7, stk. 2,ændres »år« til: »måned«. og[Årsnorm erstattes af månedsnorm]

13)I den iafsnit F, nr. 1, b,foreslåede§ 2indsættes somnyt stykke»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):14)Iafsnit F, nr. 1, b, nr. 1udgår§ 3, stk. 4,og § 3 a[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):15)I det iafsnit F, nr. 1, b, nr. 1,foreslåede§ 3 a, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):16)I den iafsnit F, nr. 1, c,foreslåede§ 13indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):17)Iafsnit F, nr. 1, c,udgår§ 14, stk. 4,og§ 14 a.[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):18)I det iafsnit F, nr. 1, c, nr. 4,foreslåede§ 14 a, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):19)I den iafsnit F, nr. 2,foreslåede§ 2indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):20)Iafsnit F, nr. 2,udgårnr. 4ognr. 5.[Videreførelse af 60-årsregel]

Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):21)I det iafsnit F, nr. 2, nr. 5,foreslåede§ 23 a, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):22)I den iafsnit F, nr. 3,foreslåede§ 8indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]23)I den iafsnit F, nr. 5,foreslåede§ 6indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):24)Iafsnit F, nr. 5, nr.. 1,udgår§ 6 b, stk. 3,og§ 6 c.[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):25)I det iafsnit F, nr. 5, nr. 1,foreslåede§ 6 c, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):26)I den iafsnit F, nr. 7,foreslåede§ 13indsættes somstk. 7:»Stk. 7.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]27)I den iafsnit F, nr. 8,foreslåede§ 3indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]28)I den iafsnit F, nr. 9,foreslåede§ 12indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-

merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):29)Iafsnit F, nr. 9, nr. 1,udgår§ 12 b, stk. 2,og§ 12 c.[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):30)I det iafsnit F, nr. 9, nr. 1,foreslåede§ 12 c, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):31)I den iafsnit F, nr. 10,foreslåede§ 10indsættes somstk. 7:»Stk. 7.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]32)I den iafsnit F, nr. 11,foreslåede§ 13indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]33)I den iafsnit F, nr. 12,foreslåede§ 7indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):34)Iafsnit F, nr. 12, nr. 1,udgår§ 8, stk. 4,og§ 8 a.[Videreførelse af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):35)I det iafsnit F, nr. 12, nr. 1,foreslåede§ 8 a, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]Til bilag 4Af etmindretal(EL):36)Afsnit Budgår.

[Videreførelse af 60-årsregel]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(EL):37)I det iunderbilag 4.1.foreslåede§ 3, nr. 2,ændres»år« til: »måned«.[Årsnorm erstattes af månedsnorm]38)I den iunderbilag 4.1.foreslåede§ 3indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Ledelsen fastlægger i samarbejde med lærerneprincipper og rammer for placeringen af undervisningsti-merne og udarbejder et grundskema for undervisningstimer-nes placering.«[Placering af undervisningstimer]Af etmindretal(EL):39)Iunderbilag 4.1.udgår i§ 6, stk. 1,», der pr. 31. juli2013 er fyldt 57 år,«.[Videreførelse af 60-årsregel]40)Iunderbilag 2.1.udgår§ 6 a.[Videreførsel af 60-årsregel]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af LA):41)I det iafsnit C, underbilag 4.1.foreslåede§ 6 a, stk. 3,ændres »50 år« til: »60 år«.[Rettelse af redaktionel fejl]BemærkningerTil nr. 1 og 2Ændringsforslagene har til hensigt at bevare lærernes nu-værende arbejdstidsregler.Til nr. 3Ændringsforslaget indfører en bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler om det maksimale antal undervis-ningstimer inden for et skoleår.Til nr. 3, 5, 6, 7, 12, 13, 16, 19, 22, 23, 26-28, 31-33, 37 og38Dansk Folkeparti ønsker et balanceret indgreb i lockou-ten, men regeringen har valgt at fortsætte sit parløb med re-geringen i stedet for at tage hensyn til begge parter. Derforvil Dansk Folkeparti med nedenstående forslag forsøge atgenoprette ligevægten i lovforslaget.De offentlige arbejdsgivere har lige fornyet overens-komsterne, og der er aftalt månedsnormer for alle andre endAC-personalet. Et af problemerne ved en årsnorm er, at deter vanskeligt og uhensigtsmæssigt at opgøre det på årsbasis.Månedsnorm er historisk en udvidelse af den oprindeligeugenorm. Der er således i forvejen en stor fleksibilitet i athave en månedsnorm. Derfor giver det god mening at haveen månedsnorm for lærerne.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S)Lennart Damsbo-Andersen (S)fmd.Magnus Heunicke (S) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV) Eigil Andersen (SF)Pernille Vigsø Bagge (SF) Jonas Dahl (SF) Per Clausen (EL) Christian Juhl (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V)Louise Schack Elholm (V) Esben Lunde Larsen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V)Ellen Trane Nørby (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF)nfmd.Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)Karina Adsbøl (DF) Joachim B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 215Bilagsnr. Titel1Udtalelse fra en gruppe SOSU-undervisere i Dansk Sygeplejeråd kredsHovedstaden2Henvendelse fra Danmarks Lærerforening3Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren4Orientering fra beskæftigelsesministeren om manglende overholdelseaf tidsplanen i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget5Udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 215Spm.nr. Titel1Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lovfor-slaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå2Spm. om at oversende alle dokumenter, notater og akter, som vedrørerbehandlingen og forberedelsen af lovforslaget, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpå3Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå4Spm. om, hvem der er de lokale parter, der i henhold til de nye ar-bejdstidsaftaler kan indgå overenskomstfravigende og overenskomst-supplerende lokalaftaler, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpå5Spm. om et bindende tilsagn om løntillæg uden for reguleringsordnin-gen på det kommunale og regionale område, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpå6Spm., om den nye normale dagsarbejdstid er kl. 06-17 eller kl. 06-19,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå7Spm. om, hvornår arbejdet med at udarbejde lovforslaget startede, oghvilke ministerier, styrelser og kontorer der har været involveret, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå8Spm. om udfasningen af 60-årsreglen, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpå9Spm. om, hvilke bevæggrunde der ligger til grund for, at regeringengriber ind i konflikten netop nu, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpå10Spm. om, hvor længe regeringen har planlagt dette indgreb, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå11Spm. om, hvorfor regeringen ikke har imødekommet lærernes ønskeom at registrere arbejdstid på månedsnorm, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpå12Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for lærernes skatteforhold,når der udbetales overtidsbetaling en gang årligt, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpå13Spm., om der er andre faggrupper, der arbejder efter årsnorm, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om antallet af undervisningstimer, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om de foreslåede arbejdstidsregler for lærerne i forhold til de nu-værende arbejdstidsregler, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor mange udgifter regeringen forventer at lægge over påkommunerne med dette lovforslag, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke særregler folkeskolelærerne fastholder i forhold tilnormale ansættelsesvilkår for offentligt ansatte, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om den »fælles forståelse« mellem Moderniseringsstyrelsen ogLærernes Centralorganisation, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om lokalaftalerne på skoleområdet, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om kontrol af lokalaftalerne på skoleområdet, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kontrol af, om lokalaftalerne er i overensstemmelse med in-tentionerne i lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om en eventuel uoverensstemmelse vil have konsekvenser forparterne bag lokalaftalen, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om centraladministrationen får redskaber, der skal sikre inten-tionerne bag loven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange kommuner der har lavet lokalaftaler på skole-området, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lokalaftalen for Aarhus strider imod intentionerne bag lov-forslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke rammer kommunerne får for at lave lokalaftaler, derpåvirker ledelsesretten, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at skolerne lever op til formu-leringen i lovforslaget: »den daglige arbejdstid skal så vidt muligt væ-re samlet«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en lokalaftale vil være juridisk bindende, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en lokalaftale vil være juridisk bindende, hvis den er iuoverensstemmelse med intentionerne, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken juridisk karakter opgaveoversigten har, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en detaljeret redegørelse for, hvordan lærerne stilles meddenne lov i forhold til gymnasielærernes nye overenskomst, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan kompensationen for udfasningen af 60-årsreglenskal finansieres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-påSpm., om kompensationen for udfasningen af 60-årsreglen skal finan-sieres gennem reduktioner i det kommunale serviceniveau, skattestig-ninger eller besparelser på andre velfærdsområder, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan anvendelsen af de 300 mio. kr. til finansiering afkompensation for 60-årsreglen harmonerer med regeringens forsigtig-hedsprincip, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen forventer, at de yderligere 300 mio. kr.til kompensation for 60-årsreglen harmonerer med konvergenskravenefra EU, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen i et lovforslag kan planlægge en kom-pensation for udfasningen af 60-årsreglen, når finansieringsgrundlagetfor denne lønstigning endnu ikke ligger fast, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om lærere, der i dag er under 50 år, kan gå ned i tid, når de fyl-der 60 år med fuld pensionsindbetaling, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor en lærer, der i dag er 49 år og ønsker at gå ned i tid,skal stilles ringere i forhold til pension end en kollega, der er 50 år, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan udfasningen af 60-årsreglen på folkeskoleområdetadskiller sig fra udfasningen af den tilsvarende regel på gymnasieom-rådet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget mere udfasningen af 60-årsreglen på folkeskole-området koster i forhold til udfasningen, der er aftalt for gymnasielæ-rerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange fuldtidsstillinger en udfasning af 60-årsreglenefter samme vilkår som på det gymnasiale område vil tilføre folkesko-len, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan udfasningen af 60-årsreglen vil påvirke fri- og ef-terskoleområdet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, at man undtager de lønkompensationer, som gives til gym-nasielærerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes forligsparterne i folkeskolereformen vil blive ind-draget i udmøntningen af den mia., der er afsat til efteruddannelse aflærerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om de 60 mio. kr. til kurser til skolelederne er afsat proportio-nalt i forhold til, at der afsættes 1 mia. kr. til kurser til lærerne, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren planlægger at inddrage lærerne og le-derne i tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den ene part kan nedlægge veto, såfremt der er uenighed iforhold til prioriteringen i kompetenceudviklingen, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om planerne for samarbejdsprojektet, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget påvirker friskolelærernes midlertidigelønpulje, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om efterskoler må lukke, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om lovforslaget medfører øgede udgifter for efterskolerne, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget påvirker tilskud til efteruddannelse forefterskolelærere og friskolelærere, herunder i forhold til inklusionsop-gaver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår finansministeren så det første udkast til lovforsla-get, og hvornår den tekniske assistance fra KL i forbindelse med ud-formningen af lovforslaget indledtes, til finansministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om lærerne på frie skoler, fagskoler og efterskoler er blandt delærere, der bliver kompenseret af puljen på 300 mio. kr., til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilken grad KL har haft indflydelse på regeringens for-slag til regeringsindgreb, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvornår arbejdet med at udarbejde lovforslaget startede, oghvilke ministerier, styrelser og kontorer der har været involveret, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for omfang og indhold af drøftelser og kon-sultationer mellem regeringen, de involverede ministerier og KL samtDanske Regioner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm., om der er andre offentlige grupper, og i så fald hvilke, der haren årsnorm frem for en månedsnorm for deres arbejdstid, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en årsnorm er mere hensigtsmæssig end en månedsnorm, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, inden for hvilke rammer skoleledelserne fremover vil fast-sætte undervisningsårsnormen, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor meget den nuværende undervisningsnorm skal sættesop, i fald regeringens »sammenhængende skoledag« skal kunne bliveen realitet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget forberedelse en lærer vil få til en undervisnings-lektion ud fra regeringens indgreb, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen vil finde de 300 mio. kr., der skal givesi kompensation, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-på

Spm. om, hvor mange kroner folkeskolelærerne kompenseres med, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, inden for hvilke regler det vil være muligt med lokalaftaler,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om regeringens forslag til folkeskolereform er fuldt ud finansie-ret med dette indgreb, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om oversendelse af beregninger, der viser, hvor meget staten,KL og regeringen sparer på regeringsindgrebet pr. år frem til 2020, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen vil tilpasse lokalerne på landets folke-skoler, så skolens lokaler er indrettet til lærernes forberedelse, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilken grad lovindgrebet fastlægger en begrænsning på,hvor mange timer lærerne kan bruge på skole-hjem-samarbejde, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan indgrebet er en »balanceret løsning« på konflikten,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke faglige årsager der ligger til grund for at afskaffe reg-lerne om forberedelse og undervisningstimer, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren mener, at flere undervisningstimer, påbekostning af forberedelsestid, skole-hjem-samarbejde og medarbej-derindflydelse, gør skolen til en bedre folkeskole, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om regeringens folkeskolereform nu - med indgrebet - er ende-ligt finansieret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om underviserne på SOSU-skolerne, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om underviserne på SOSU-skolerne kan opretholde et kvalifice-ret didaktisk niveau i undervisningen, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm., om lovindgrebet ændrer ved arbejdsmiljøkravene i folkeskolen,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oversende beregningerne for de 300 mio. kr. vedrørendekompensationen for aldersreduktionen, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen forestiller sig, at underviserne på SO-SU-skolerne kan få en årsplan, som sikrer velforberedt undervisningog ordentlige arbejdsvilkår, når optaget på SOSU-skolerne er under-lagt arbejdsmarkedets skiftende behov for arbejdskraft og arbejdermed et stærkt varierende elevoptag med kort frist, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at formuleringen »normalt« fremgår gentagne gange i rege-ringens forslag i forbindelse med tilrettelæggelsen af lærernes arbejds-tid, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om forslagets side 30, § 8, stk 5, hvoraf det fremgår at: »Hvisder i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på

indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveo-versigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren,herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer«, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., hvordan regeringen vil sikre, at underviserne på SOSU-skolernekan opretholde et kvalificeret didaktisk niveau i undervisningen, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lokalaftalerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om væsentlige ændringer i indhold eller omfang af arbejdsopga-ver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Lærerforening, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at rekvirere LC/CO's tal og beregningen heraf og dokumen-tere, hvilke beregninger der er valide, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke af elementerne i regeringsindgrebet der har været be-talt med overenskomstmidler siden 1993, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at anmode lærerne om at gennemgå grundlaget for loven ogfremsende resultatet, så udvalget har KL's og LC/CO-10's vurdering afgrundlaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25. april 2013om samrådsspørgsmål A, til finansministerenSpm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25. april 2013om samrådsspørgsmål B, til beskæftigelsesministerenSpm. om regeringen har undersøgt, om indgrebet i lærerkonfliktenoverholder de ILO-konventioner, som kræver respekt for forhand-lings- og aftaleret, og som Danmark har tilsluttet sig, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om ministerens kommentarer til vedlagte artikel fra Politi-ken: »Trods indgreb: Lockouten risikerer at lukke efterskoler«, til be-skæftigelsesministeren, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. er taget tilbageSpm. om hvordan det forventes, at arbejdstiden skal registreres på denenkelte skole, således at det kan afgøres, hvornår den enkelte lærer harnået årsnormen, til børne- og undervisningsministerenSpm. om arbejdstiden skal registreres/rapporteres på dagsbasis af denenkelte lærer, således at timerne kan opgøres ved årets afslutning, ellervil der være tale om et skøn, til børne- og undervisningsministerenSpm. om lærerne forventes at få flere overarbejdstimer, til børne- ogundervisningsministerenSpm. om konsekvenserne for De Frie Skoler, der siden OK08 har haftet midlertidigt lønsystem, som indeholder en garantilønordning for læ-

rere på slutløn for at sikre, at ingen lærere gik ned i løn i forbindelsemed skiftet fra skalaløn til basisløn, til beskæftigelsesministerenSpm. om ministeren er enig i, at det har konsekvens for De Frie Sko-lers økonomi, hvis der ikke ændres i strukturen for undervisningstil-læg, til beskæftigelsesministerenSpm. om loftet over lønsummen til lokalløn på den enkelte skole op-retholdes eller bortfalder, til beskæftigelsesministerenSpm. om det er meningen, at skolerne selv skal finansiere merudgiftentil kompensation af lærere under 57 år, som følge af afskaffelsen af60-årsreglen, til beskæftigelsesministerenSpm. om ministeren kan bekræfte, at De Frie Skolers statstilskud førstændres efter tre år som følge af f.eks. en forøget udgift i Folkeskolen,til beskæftigelsesministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 215Samråds-Titelspm.nr.ASamrådsspm. om, hvilke initiativer finansministeren har taget efterlockoutens start med henblik på at afslutte konflikten, til finansmini-sterenBSamrådsspm. om, hvorfor forslaget om at fjerne reduktionen i arbejds-tiden for lærere over 60 år er medtaget i lovforslaget, til beskæftigel-sesministerenCSamrådsspm. om ministeren vil uddybe de afgivne svar på lovforsla-get, beskæftigelsesministerenDSamrådsspm. om, hvorfor der er så stor forskel på Finansministerietsvurdering af lønkompensationsbehovet vedrørende 60-års reglen mel-lem DLF og Finansministeriet, til finansministerenESamrådsspm. om en redegørelse for frie- og efterskolers andel af de300 mio. kr. kompensation, til finansministerenFSamrådsspm. om bekræftelse af, at staten vil udbetale statstilskuddettil de efterskoler, der uforvarent er blevet ramt af lockouten og dermedgarantere, at efterskoler ikke lukker, til finansministerenGSamrådsspm. om en redegørelse for, hvordan ministeren vil sikre, atde 10 procents undervisning, som eleverne har mistet under lockout,erstattes, til børne- og undervisningsministerenHSamrådsspm. om, hvordan eksamensafviklingen skal foretages, tilbørne- og undervisningsministerenISamrådsspm. om bekræftelse på, at udmøntningen af den ene milliardtil efteruddannelse af lærerne, som det er vanlig forligsskik, beror påfuld enighed i folkeskoleforligskredsen, til børne- og undervisnings-ministerenJSamrådsspm. om, hvad ministeren mener med, at ændringen i arbejds-tidsregelsættet ikke i sig selv indebærer, at en folkeskolelærer skal un-dervise flere timer, til børne- og undervisningsministeren