L 213 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-13 fra Ligeværd, til børne- og undervisningsministeren

I forbindelse med behandlingen af (L 213) Forslag til Lov om ændring aflov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Muligheder forat afbryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsfor-løb, praktik m.v.) har udvalget i brev af 14. maj 2013 stillet mig følgendespørgsmål:Spørgsmål 13:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2013 fra Lige-værd, jf. L 213 - bilag 4.”Svar:1. De unges forsørgelse:Ligeværd ønsker, at det skrives ind i loven, at der skal være en helheds-orienteret indsats, og at borgere med flere problemer skal have en koor-dinerende sagsbehandler. Ligeværd gør endvidere opmærksom på, atreformen af fleksjob og førtidspension betyder, at de unge ikke har etforsørgelsesgrundlag på førtidspension i STU, men at stort set alle frem-over vil modtage kontanthjælp.STU-loven regulerer ikke de unges forsørgelse under ungdomsuddannel-sen. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget fra 2007 tilSTU-loven, at ungdomsuddannelsen ikke erstatter forsørgelsesmæssigeforanstaltninger eller andre sociale ydelser. I Uddannelsesudvalgets be-tænkning er anført, at det har været forudsat, at unge, der deltager i ung-domsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Forsør-gelsesgrundlaget var bl.a. forældreforsørgelse (unge under 18 år), førtids-pension, kontanthjælp under forrevalidering og revalideringsydelse. Jeghar ingen planer om at foreslå fælles regler om forsørgelse for unge påSTU.Ungdomsuddannelsen er et kommunalt ansvarsområde. Intentionen bagplaceringen af myndighedsansvaret hos kommunalbestyrelsen har væretat sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder for-

2sørgelsesmæssige foranstaltninger og eventuelle andre sociale ydelser.Der er kommunalbestyrelsens ansvar at skabe sammenhængen, og jeghar tillid til, at opgaven forvaltes på tilfredsstillende vis. Jeg mener ikke,at det er hensigtsmæssigt at fastsætte centrale regler herom, men at detbør være en lokal afgørelse, hvordan man sikrer en sammenhæng.Kommunerne får med lovforslaget et større råderum i forhold til place-ring af vejledningsopgaven, så de kan sikre inddragelse af relevante fag-personer, som fx ressource- og rehabiliteringsteam, afhængig af den en-kelte kommunes organisering.Reformen af fleksjob og førtidspension ændrer ikke på allerede tilkendteførtidspensioner. Er man under 40 år, kan man som udgangspunkt ikkelængere få tilkendt førtidspension. Hvis det er åbenlyst, at man ikke kankomme til at arbejde igen, har kommunen fortsat mulighed for at tilken-de førtidspension. Det gælder fx, hvis man er så syg eller har så betydeli-ge funktionsnedsættelser, at det ikke tjener noget formål at forsøge atudvikle arbejdsevnen.Med kontanthjælpsreformen afskaffes kontanthjælpen for unge under 30år uden uddannelse og i stedet for indføres en ny ydelse, uddannelses-hjælp. De unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en ordinær ud-dannelses, de såkaldte aktivitetsparate, vil kunne få et aktivitetstillæg, ogde skal alene stå til rådighed for uddannelse. Unge på STU, der ikke til-kendes førtidspension, vil fremover kunne få uddannelseshjælp inklusiveaktivitetstillæg.2. Lige muligheder for at vælge uddannelse:Ligeværd mener, at unge i målgruppen for STU på lige fod med andreunge skal have mulighed for at vælge deres egen uddannelse og dereseget uddannelsestilbud.Jeg har i lovforslaget præciseret, at kommunalbestyrelsen skal oplyse denunge og forældrene om de muligheder, der er med udgangspunkt i denunges særlige forhold, herunder om eventuelle muligheder på tværs afkommunegrænser, og at det ofte vil være en fordel at indhente flere til-bud, så den unge kan tilbydes at vælge mellem flere uddannelsestilbud.Fremsætter den unge og forældrene ønske om et bestemt uddannelsestil-bud, bør dette ligeledes tages med i overvejelserne.Det er kommunalbestyrelsen, der indgår aftaler med uddannelsesinstitu-tioner og andre virksomheder, der skal levere uddannelseselementer tilungdomsuddannelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslut-ning om uddannelsestilbuddet og har det endelige ansvar herfor.Jeg mener, at lovforslaget i vid udstrækning søger at imødekomme øn-sker fra den unge og forældrene om uddannelsessted, men er den unge

3utilfreds med kommunalbestyrelsens uddannelsestilbud, kan kommunal-bestyrelsens afgørelse indbringes for Klagenævnet for specialundervis-ning.Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 9 til L213.3. Finansiering af uddannelsen:Ligeværd finder, at der er brug for en ensartet uddannelsesfinansiering,så de unge ikke indgår i en mere eller mindre tilfældig kommunaløkono-misk prioritering.Jeg har ingen planer om at ændre på den kommunale forankring af ud-dannelsen, hvor der er sammenhæng mellem finansieringen og ansvaretfor uddannelsen.Det følger af regelgrundlaget, at ungdomsuddannelsen i videst muligtomfang skal tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvali-fikationer, modenhed og interesser, og at der skal lægges betydelig vægtpå den unge og forældres ønsker. Kommunalbestyrelsen kan således ikkelade økonomiske overvejelser være eneafgørende for beslutningen, mendet er dog kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om uddannelses-tilbuddet og har det endelige ansvar for tilbuddet.4. Opfølgning på kompetenceniveau:Ligeværd finder, at kommunerne mere systematisk skal følge op på deunges kompetenceniveau, når uddannelsen er afsluttet.Jeg mener, at det ligger uden for rammerne af STU-loven at fastsætteregler om eller tage initiativer til opfølgning på de unges kompetenceni-veau, når de unge har afsluttet den 3-årige ungdomsuddannelse.På dette lovområde handler det om gøre uddannelsen bedre og meremålrettet, så udbyttet af uddannelsen bliver til større gavn for den enkelteunges videre muligheder. Regeringen vil derfor drøfte med KL, hvordankvalitet og udbytte af de unges uddannelsesforløb i STU kan højnes in-den for de eksisterende rammer.