L 213 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeriet for Børn og UndervisningMarts 2013HøringsnotatForslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov(Justering af uddannelsens rammer)I. IndledningLovforslaget blev den 6. marts 2013 med høringsfrist den 22. marts 2013 sendt i høring hos 35 forenin-ger og organisationer m.v. og offentliggjort på Høringsportalen.Af de 35 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 19 afgivet høringssvar. 8 foreninger m.v. haruden for høringslisten afgivet høringssvar.Der vedlægges en oversigt over de foreninger og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget1. Generelle bemærkningerKvalitet i den individuelle uddannelsesplan og udbytte af STUDanske Handicaporganisationer (DH), Ligeværd, LEV, DL, Consentio og Socialpædagogernes Lands-forbund påpeger, at lovforslaget ikke sikrer højere kvalitet i og større udbytte af tilbuddene til de unge.Lovforslaget forholder sig ikke til kvalitative og indholdsmæssige aspekter af uddannelsen.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerSTU skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelteunges udvikling. Uddannelsesplanen for den enkelte unge er et vigtigt redskab til at sikre dette og til atsikre, at den unges STU-forløb følger det aftalte. Den skal indeholde en beskrivelse af, hvordan pro-gressionen i uddannelsen er tilrettelagt. Reglerne fastsætter allerede i dag ret præcise krav til uddannel-sesplanens indhold og til den løbende justering af uddannelsesplanen, hvis der er behov for det. Hertilkommer, at ministeriet har udarbejdet en vejledning, der udfolder regelgrundlaget, og udarbejdet enskabelon til uddannelsesplan som bilag til vejledningen. Der er imidlertid også behov for, at uddannel-sesplanen kan tage højde for den enkelte unges forudsætninger, behov og ønsker, hvilket er STU’s sær-lige kendetegn.Ministeriet for Børn og Undervisning vil derfor for at sikre kvaliteten i uddannelsesplanen og i STUsom sådan tage spørgsmålet op om, hvordan den enkelte unges uddannelsesplan kan styrkes bl.a. i for-hold til at sikre progression i uddannelsen, og hvordan kvaliteten i og udbyttet af STU kan højnes.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Sagsnr.: 002.66P.351Udskyde lovrevisionenLigeværd, DL, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Consentio, Socialpædagogernes Landsforbund, FrieFagskoler, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark og Foreningen af Folkehøjskoler finder, at lov-forslaget alene tilgodeser staten og kommunernes ønske om, at tilbuddene skal tilrettelægges mere hen-sigtsmæssigt og ønsket om økonomisk styring. Lovforslaget foreslås derfor udsat til efter, at der er fore-taget en grundig evaluering, hvori der også inddrages kvalitative og indholdsmæssige aspekter.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerRegeringen fremsatte den 28. marts 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov (L 127) med det formål at ændre revisionsklausulen vedrørende loven, såloven tages op til revision i folketingsåret 2012-13 frem for i 2011-12, jf. lov nr. 468 af 29. maj 2012.Udskydelsen skete, da det var vurderingen, at der ikke primo 2012 var tilvejebragt et analyse- og erfa-ringsgrundlag til at vurdere et eventuelt reelt behov for en justering af uddannelsens retlige rammer ogindhold. Ministeriet for Børn og Undervisning igangsatte derfor evalueringsaktiviteter for at tilvejebrin-ge et mere solidt og fyldestgørende grundlag for overvejelser om eventuelle ændringer i 2012-13. For-målet med nærværende lovforslag er en opfølgning på revisionsklausulen vedrørende lov om ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov, jf. lovens § 17.Regeringen og KL har i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2013” aftalt at se nærmere på, om ud-dannelsen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forbindelse med den kommende lovrevision, her-under på om kommunernes styring af uddannelsen kan styrkes.Ministeriet for Børn og Undervisning ser ikke behov for at udskyde lovrevisionen yderligere. Detteudelukker naturligvis ikke, at der efterfølgende kan gennemføres andre ændringer af loven, hvis deropstår et behov herfor.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Afgrænsning af målgruppen for STUKL finder, at der udestår en opblødning af retskravet, da nogle unge ikke er i stand til at opnå personli-ge, sociale og faglige kompetencer gennem et STU-forløb.DH og LEV finder ikke, at der hverken kan eller skal fastsættes en nedre grænse, da alle mennesker kanlære og udvikle sig. DH finder i øvrigt, at visitationen til et STU-forløb bør baseres på en helhedsvurde-ring af den unges særlige behov og de uddannelsesmæssige muligheder, der er til stede.Uddannelsesforbundet finder, det er nødvendigt at præcisere, at der skal være tale om undervisning ogikke pasningstilbud.Consentio ønsker, at det tydeliggøres, at kriteriet for afgræsningen opadtil er det mere komplekse sam-mensatte funktionsniveau, og at det dermed er den unges personlige barriere, der er afgørende.

Sagsnr.: 002.66P.351Ledersamrådet for STU & VSU i Danmark og Landsforeningen Autisme påpeger, at unge med sværebevægelseshandicap, unge med ADHD, ASF eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervethjerneskade ofte vil være normalt begavede.Institut for Menneskerettigheder finder, at det bør fremgå udtrykkeligt af loven, at der ikke er en nedregrænse i forbindelse med målgruppevurderingen.Peter Gulstad finder, at der er behov for at beskrive målgruppen og dennes lovfæstede ret til uddannel-se på en ny og positiv måde.KL, DH, LEV, Consentio, Institut for Menneskerettigheder og Spastikerforeningen er enige om, at alleunge, der med den relevante støtte overhovedet kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, hø-rer hjemme i det ordinære ungdomsuddannelsessystem og ikke på et STU-forløb. Der er derfor behovfor at arbejde yderligere med inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDer er ingen planer om at fastsætte en nedre grænse for, hvornår en ung er i målgruppen for STU, her-under stille krav om, at den unge skal have forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte. Alleunge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et uddannelsestilbud, hvis de ønsker det.Den unge kan således efter lovforslaget ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagtfungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Uddannelsens målsætning, indhold ogtilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå iden samlede uddannelsesplan.Det følger af den gældende lov, at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed forat gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og at unge udviklingshæmmede og andre unge med sær-lige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde disse unge en3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.2. præciseret, atvisitationen til et STU-forløb skal baseres på en helhedsvurdering af den unges særlige behov og deuddannelsesmæssige muligheder, der er til stede. Lovens udgangspunkt er, at alle uanset fysisk ellerpsykisk handicap kan lære og udvikle sig.Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.2. præ-ciseret, at alle unge, der med den rette støtte overhovedet kan gennemføre en ordinær ungdomsuddan-nelse, skal uanset deres fysiske eller psykiske handicap inkluderes i det ordinære ungdomsuddannelses-system og ikke visiteres til et uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov. Det er således ikke et spørgsmål om den målte intelligens. Der kan være andre karakteristika veden funktionsnedsættelse, der indebærer, at den unge uanset specialpædagogisk støtte ikke kan gennem-føre en ordinær ungdomsuddannelse, og som derfor skal have tilbudt uddannelse efter lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov.

Sagsnr.: 002.66P.351Ændringen af visitationsrækkefølgen med større fokus på den unges muligheder for at kunne gennem-føre en anden ungdomsuddannelse vil kunne understøtte dette.Målgruppen for STU er ikke entydigt afgrænset, og der er derfor tilfælde, hvor unge, der henvises tilSTU, mere relevant skulle have været vejledt til en anden ungdomsuddannelse. Der er en gråzone mel-lem de bedst fungerende i målgruppen og de unge uden for målgruppen. Ca. 15 pct. af de STU-elever,der afbryder uddannelsen, starter på en anden ungdomsuddannelse.Klagenævnet for Specialundervisning er via sin praksis med til at fastlægge målgruppen. Der kan derforvære behov for at gennemgå klagenævnets praksis m.v. i forhold til at afgrænse målgruppen, samt om atder opstilles mere tydelige dokumentationskrav for målgruppen fremover. Ministeriet vil derfor analyse-re gråzonen mellem STU og andre ungdomsuddannelser, herunder praksis i Klagenævnet for Special-undervisnings behandling af sager om STU og se på, hvordan kvalitet og udbytte af de unges uddannel-sesforløb i STU kan højnes inden for de eksisterende rammer. Analysen vil bl.a. kunne omfatte, hvadder anvendes som dokumentation for, at den enkelte unge er i målgruppen og ikke kan gennemføreanden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Analysen vil kunne afdækkebehovet for eventuelle ændringer i regelgrundlaget og i kommunernes opgavevaretagelse fx i forhold tilat sikre en mere ensartet praksis.Fælles forsørgelsesgrundlagKL, DH, Ligeværd, Uddannelsesforbundet, Consentio, Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udvik-lingscenter (UUUC), Frie Fagskoler, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Institut for Menne-skerettigheder, Spastikerforeningen, Dansk Erhverv, Selveje Danmark, Egmont Højskolen og PeterGulstad opfordrer til, at der i forbindelse med lovrevisionen etableres en forsørgelsesordning for ungepå STU, herunder at man fjerner forskelsbehandlingen af unge med kontanthjælp som forsørgelses-grundlag, der er tvunget til at bruge en eventuel børneopsparing/formue for at få kontanthjælp.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning er opmærksomt på interessen om spørgsmålet om de unges for-sørgelsesgrundlag. Ligesom andre uddannelseslove på ministeriets område regulerer STU-loven imidler-tid ikke de unges forsørgelse under ungdomsuddannelsen.Regeringen har ingen aktuelle planer om at foreslå fælles regler om forsørgelse for unge i ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov (STU).Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget fra 2007 til STU-loven, at ungdomsuddannel-sen ikke erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. I Uddannelsesudval-gets betænkning om lovforslaget er anført, at det har været forudsat, at unge, der deltager i ungdoms-uddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det forsørgelsesgrundlag, som de unge hav-de, var bl.a. forældreforsørgelse (unge under 18 år), førtidspension, kontanthjælp under forrevalideringog revalideringsydelse.Ungdomsuddannelsens målgruppe er meget sammensat. Den spænder fra unge med store funktions-nedsættelser til unge, der er på grænsen til at kunne tage en almindelig ungdomsuddannelse. Et fælles

Sagsnr.: 002.66P.351forsørgelsesgrundlag vil derfor næppe være hensigtsmæssigt for alle i målgruppen, og det vil kunne be-tyde en forringelse af de økonomiske vilkår for nogle unge, særligt den andel af de unge, som er på før-tidspension.Reglerne om kontanthjælp hører under Beskæftigelsesministeriet.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Opblødning af det årlige timetalKL finder, at der udestår en opblødning af de 840 årlige timer, da ikke alle unge kan opfylde kravetherom.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDer er ingen planer om at ændre det årlige timetal, der skal stilles til rådighed for den unge.For at sikre et ensartet tilbud er undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ung-domsuddannelsen, fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inkl. afklaringsforløb og vejledningssam-taler i Ungdommens Uddannelsesvejledning.Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte un-ges kvalifikationer, modenhed og interesser.Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der skal tilrettelægges, så der er sammenhæng og progression iforløbet, og så eleverne sikres en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling over en3-årig periode.Uddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer aftræning og sociale aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Uddannelsens forankringLigeværd, Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at STU på samme måde som andre ungdomsud-dannelser forankres i staten med et relevant taxameter til finansiering af de enkelte uddannelsesmodu-ler.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning har ingen planer om at ændre på den kommunale forankring afuddannelsen. Ungdomsuddannelsen er et kommunalt ansvarsområde. Det er kommunalbestyrelsen, derhar finansieringsansvar for uddannelsen. Intentionen bag placeringen af myndighedsansvaret hoskommunalbestyrelsen har været at sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder for-sørgelsesmæssige foranstaltninger og eventuelle andre sociale ydelser.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

FTF har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserKommunalbestyrelsens mulighed for at afbryde uddannelsen (§ 2, stk. 1, 1. pkt., og § 8, stk. 4)KL tilslutter sig forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan afbryde et STU-forløb, hvis den unge ikkemøder frem til tiden.DH fraråder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at afbryde den unges STU-forløb. Det er ikketilstrækkeligt at give den unge en klageadgang, og det tager lang tid at få afgjort en sådan klagesag. Istedet for at afbryde uddannelsesforløbet, er der behov for at gå i dialog med den unge og dennes for-ældre og eventuelt på baggrund heraf justere uddannelsens indhold.Ligeværd finder, at hvis kommunalbestyrelsen afbryder uddannelsen, skal det ske ud fra en konkretvurdering af den enkelte elev og ikke ud fra en generel vurdering af ungegruppen.LO ønsker uddybet, hvad ”som udgangspunkt” betyder, når det er anført, at almindeligt sygefraværsom udgangspunkt ikke medfører, at uddannelsen kan afbrydes.Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC) finder, det er udmærket, at kommu-nalbestyrelsen får mulighed for at afbryde uddannelsen, hvis den unge ikke møder frem.Consentio påpeger, at der ikke er angivet (tidslige) rammer og parametre for, hvad der kan udløse etafbrud af uddannelsesforløb fra kommunens side.Ledersamrådet for STU & VSU i Danmark finder, at det bør være det pågældende uddannelsessted, derbør tage beslutning om den enkelte unges afbrud af uddannelsestilbuddet.Landsforeningen Autisme kan ikke støtte forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan afbryde den ungesuddannelsesforløb.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerUngdomsuddannelsen for unge med særlige behov er en dyr uddannelse, hvorfor det også er vigtigt, atde midler, der investeres i uddannelsen, bruges målrettet til at sikre den unge en så god uddannelse somoverhovedet muligt. Det er derfor også afgørende, at den unge møder frem til tiden i det tilbudte STU-forløb, som er udarbejdet efter samråd med den unge og forældrene.Kommunalbestyrelsens beslutning om at afbryde uddannelsen er en alvorlig og indgribende beslutning.I bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 4, er der derfor beskrevet den proces, som DH efterlyser, ogsom netop lægger op til dialog med den unge og dennes forældre og eventuelt på baggrund heraf juste-ring af uddannelsens indhold. Hvis det imidlertid viser sig, at det ikke er muligt at få den unge til at mø-de frem, må det kunne få den konsekvens, at den unge kan udmeldes af uddannelsen.

Sagsnr.: 002.66P.351Ministeriet for Børn og Undervisning har i lovforslagets § 8, stk. 4, præciseret, at kommunalbestyrelsenkan træffe beslutning herom efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ministeriet har ibemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at hvis kommunalbestyrelsen afbryder uddannelsen, skaldet ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte elev og ikke ud fra en generel vurdering af unge-gruppen. Et almindeligt sygefravær kan ikke være afgørende for beslutningen om, hvorvidt den ungemøder frem til uddannelsesforløbet, hvorfor ministeriet i bemærkningerne til bestemmelsen har slettet”som udgangspunkt”.Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere præciseret, at afgørelsen træffes på et sagligt og oplystgrundlag, herunder f.eks. med inddragelse af relevante oplysninger fra den unges uddannelsessted(er) m.v.og efter dialog med den unge og forældrene.

Den individuelle uddannelsesplan (§ 3)DH finder, at der skal sikres en bedre kvalitet i uddannelsesplanerne.Consentio ønsker synliggjort, at det inden for STU’ens rammer er muligt at opnå formelle kompeten-cer.Dansk Erhverv understreger, at det må være den unges forudsætninger for læring og indholdet af denunges handleplan, som er bestemmende for, hvilket uddannelsestilbud der vælges.Peter Gulstad finder, at de unge bør tilbydes mindst to forskellige uddannelsestilbud, og at de skal sik-res indflydelse på eget valg af uddannelse. Tilsvarende anbefaler Kariseuddannelsen, at den unge ogforældrene gives mulighed for frit valg af uddannelses og uddannelsessted. Kariseuddannelsen anbefalerendvidere, at der i lovgivningen gives mulighed for valg af helhedspædagogisk tilrettelagt STU-uddannelse, hvor eleven sikres relevante ydelser efter servicelovgivningen i relation til uddannelsesfor-løbet.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning vil for at sikre kvaliteten i uddannelsesplanen og i STU som sådantage spørgsmålet op om, hvordan den enkelte unges uddannelsesplan kan styrkes bl.a. i forhold til atsikre progression i uddannelsen, og hvordan kvaliteten i og udbyttet af STU kan højnes.Ministeriet for Børn og Undervisning har i lovforslagets afsnit 1.2.1. præciseret, at der kan indgå ele-menter af ordinær undervisning i uddannelsesplanen.Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder efter gældende regler sammen med den unge og for-ældrene uddannelsesplanen, herunder valg af uddannelsessted, men det er kommunalbestyrelsen, derefter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffer den endelige afgørelse. Det ændres derikke på med det foreliggende lovforslag. Intentionen bag placeringen af myndighedsansvaret hos kom-munalbestyrelsen har været at sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder forsør-gelsesmæssige foranstaltninger og eventuelle andre sociale ydelser. Dette sker i kommunens visitations-udvalg, hvor der sidder repræsentanter for de relevante forvaltninger.

Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, præciseret,at et uddannelsesforløb ikke kan påbegyndes, medmindre der foreligger en 3-årig uddannelsesplan, derer godkendt af kommunalbestyrelsen.Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere præciseret, at uddannelsesplanen er et vigtigt red-skab til at sikre, at ungdomsuddannelsen udgør et planlagt og koordineret forløb, og at den skal inde-holde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsesplanen udar-bejdes efter samråd og dialog med den unge og forældrene.Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse den unge og forældrene om de muligheder, der med ud-gangspunkt i den unges særlige behov, herunder eventuelle muligheder på tværs af kommunegrænser.Ofte vil kommunen med fordel kunne indhente flere tilbud. Fremsætter den unge og forældrene ønskeom et bestemt uddannelsestilbud, bør det tages med i overvejelserne og vurderes.Udgiftskontrol og prisniveauFrie Fagskoler og Dansk Erhverv finder, at der skal være større gennemsigtighed om pris og indhold.Dansk Erhverv finder, at der er meget store forskelle på de enkelte kommuners serviceniveau og im-plementering af reglerne.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enigt i, at det er vigtigt at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt, og at de forløb,der tilbydes, har den højest mulige kvalitet. Kommunerne er opmærksomme på spørgsmålet om hånd-tering af udbydere, hvilket også fremgår af evalueringen. Det er efter gældende regler kommunalbesty-relsen, der har det endelige ansvar for uddannelsestilbuddet og finansieringen heraf. Det forudsættes, atder foreligger en tilbudsbeskrivelse og en plan for undervisningen, som kommunalbestyrelsen godken-der som et uddannelseselement til uddannelsesplanen, i forbindelse med at aftalen indgås med udbyde-ren af uddannelseselementet. Det er i den forbindelse kommunalbestyrelsens opgave og ansvar at for-handle priser med de private udbydere. Lovgivningen hindrer ikke, at flere kommuner går sammen ogindhenter flere tilbud for at kunne forhandle fornuftige priser igennem. Epinions rapport viser også, atder er kommuner, der i egen interesse har valgt at anvende denne praksis.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.4. præciseret det-te.Den unge og forældrenes indflydelse (§ 3, stk. 5, og § 4)DH finder, at den unges synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med den ungesalder og modenhed. Der er behov for en bedre vejledning i forhold til inddragelse af den unge og pårø-rende i forbindelse med uddannelsesplanen og uddannelsens tilrettelæggelse.Ligeværd og Consentio finder, at unge i målgruppen for STU på lige fod med andre unge skal havemulighed for at vælge deres egen uddannelse og deres eget uddannelsestilbud.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger

Sagsnr.: 002.66P.351Efter gældende regler er den unge og forældrene inddraget i processen med at få etableret et individuelttilrettelagt uddannelsesforløb for den unge. Lovforslaget ændrer ikke på dette, så Ungdommens Ud-dannelsesvejledning skal indgå i en dialog med den unge og forældrene..Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til § 3, stk. 1 og 2, præciseret, at fremsætterden unge og forældrene ønske om et bestemt uddannelsestilbud, bør det indgå i overvejelserne og vur-deres nærmere.Forlagt undervisning (§ 6)DH, LEV og LO finder, at undervisningen bør kunne forlægges til et andet sted end en skole, fx på enarbejdsplads, for at gøre undervisningen nærværende og konkret, men dog uden at der er tale om prak-tik. Det bør beskrives som en mulighed.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet er efter loven muligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at undervisningen kan foregå fx på enarbejdsplads.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, præciseret,at kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan beslutning om forlagt undervisning.Optag af eleverKL tilslutter sig forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan oprette halv- eller helårlige optag af elever.Ligeværd, Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der er fornuft i at anvende halv- eller helårligeoptag af unge, der starter uddannelsen efter grundskolen, men for unge, der starter senere, er løbendeoptag at foretrække. Det anbefales derfor at optagelsesvilkårene tilpasse de forskellige aldersgrupper ogmålgruppens behov.LEV finder, at det giver god mening at standardisere optagelsesstart.Uddannelsesforbundet er tvivlende over for forslaget om at indføre halv- eller helårlige optag.Consentio påpeger, at det er vigtigt, at der tilbydes den unge et alternativt meningsfuldt tilbud i tidenfrem til STU’ens start.Daghøjskoleforeningen er imod forslaget om halv- eller helårlige optag af elever, da det kan betyde enuoverskuelig planlægningshorisont for mange i målgruppen.Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC) påpeger med udgangspunkt i AalborgKommune, at det fungerer fint med løbende visitation. UUUC forudser, at der vil være unge, somkommer i karambolage med ”pligtbekendtgørelse”, hvorefter unge mellem 15 og 17 år skal være i gangmed uddannelse, uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Den gruppe af unge kan være særligsvær at finde andre tilbud til, som opfylder pligten til uddannelse mv.

Sagsnr.: 002.66P.351Ledersamrådet for STU & VSU i Danmark kan ikke tilslutte sig forslaget, da mange optag sker akut, nården unge står uden tilbud.Dansk Erhverv og Selveje Danmark er stærkt kritisk over for forslaget om at indføre halv- eller helårli-ge optag, som vil gøre administrationen af loven væsentlig tungere.Landsforeningen Autisme er imod indførelse af halv- eller helårlige optag, idet det er vigtigt, at ungemed ASF kan påbegynde deres STU i direkte forlængelse af afsluttet grundskole eller andet forløb ogikke skal påføres ventetid.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerEt samlet optag af elever giver de bedste muligheder for at tilrettelægge uddannelsesforløbene bedstmuligt for eleverne og under hensyntagen til ressourceanvendelsen i kommunerne. Det typiske er, ateleverne – som på andre ungdomsuddannelser – starter efter sommerferien, når de har afsluttet grund-skolen. Men ifølge Epinions evaluering af STU i 2012 er det en udfordring for kommunernes styring afkapaciteten på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), at den gældende lovgivningikke gør det muligt at oprette ventelister. Ventelister vil med fordel kunne anvendes, mens det rigtigetilbud etableres, til der bliver en plads i det rette tilbud, eller til den unge har opnået den øgede moden-hed, der vurderes nødvendig. Ventetiden skal dog begrænses til et minimum, og den unge tilbydes etandet tilbud i mellemtiden.Forslaget om halvårlige eller årlige optag af elever i stedet for løbende optag skal ses på denne bag-grund. Udgangspunkter er dog, at der fortsat skal være løbende optag af elever på STU, men at kom-munalbestyrelsen af hensyn til den kommunale styring af STU nu får mulighed for at beslutte at fravigedette.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Visitationsrækkefølge (§ 3)KL tilslutter sig forslaget om ændret rækkefølge i forbindelse med visitationen.Ligeværd finder, at den foreslåede ændring af visitationsrækkefølgen er meget bureaukratisk, og at detbør udarbejdes fælles nationale frister for sagsbehandlingen. LO og Dansk Erhverv tilslutter sig ønsketom frister for sagsbehandlingen.LEV er enig i, at man først starter med en vurdering af den unge med henblik på afklaring af, om denunge tilhører målgruppen. LEV finder, at der skal stilles krav om dokumentation for, at den unge ikkekan optages på en ordinær ungdomsuddannelse.Consentio påpeger, at det kan give en langsom proces, hvor det kan blive vanskeligt at koordinere etveltilrettelagt forløb, og det vil give ringere betingelser for afklaring af uddannelsesmæssige muligheder,end andre unge har.

Sagsnr.: 002.66P.351Daghøjskoleforeningen finder, at der er grund til at overveje, om det i alle tilfælde opleves som me-ningsfuldt set fra den unges og forældrene synsvinkel, og det må sikres, at der ikke opstår ”huller”, in-den den unge kommer i gang.Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC) påpeger, at den foreslåede todeling afindstillingsprocessen vil skabe et unødigt bureaukrati og en forhaling af processen, hvilket kan give an-ledning til bekymring hos den unge og forældrene og skabe mistillid til det kommunale system.Landsforeningen Autisme er bekymret for de konsekvenser, som opdelingen af visitationen vil have forsagsbehandlingstiden. Foreningen kan ikke se, at argumentet med skuffede forventninger opvejer for-delene ved hurtig sagsbehandlingstid.Peter Gulstad finder, at der skal nedsættes et visitationsudvalg med en uddannelsesansvarlig for bord-enden og med deltagelse af myndighedsrepræsentanter fra social- og beskæftigelsesforvaltningerne,samt at der udvikles en optimal og kvalitativ visitation.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning forventer, at forslaget kan bidrage til at gøre visitationen merepræcis og smidig i og med, at visitationsrækkefølgen ændres, så første primære fokus bliver på at mål-gruppeafklare den enkelte unge.Det forudsættes, at uddannelsesplanlægningen påbegyndes straks efter, at den unge er vurderet til athøre til målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og at der derfor ikke vilblive behov for at benytte bemyndigelsen i loven til at fastsætte tidsfrister for den kommunale sagsbe-handling.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

AfklaringsforløbKL tilslutter sig, at afklaringsforløbet gøres frivilligt.LEV finder, at er den unge inden for STU-målgruppen, tages der stilling til, om den unge er så velbe-skrevet, at det ikke er nødvendigt med et afklaringsforløb.DL er enig i, at det ikke altid giver mening, at et uddannelsesforløb skal begynde med et afklaringsfor-løb. DL foreslår dog, at ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb, hvis den unge ogforældrene ønsker det.Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC), Ledersam-rådet for STU & VSU i Danmark og Landsforeningen Autisme kan ikke støtte, at det obligatoriske af-klaringsforløb gøres frivilligt. Det er altid godt at se den unge med friske øjne, hvorved den unge kan fåmulighed for at udvikle oversete potentialer.

Sagsnr.: 002.66P.351Consentio finder, at det bør fremgå, at afklaringsforløbet er en del af STU-forløbet, og at det ikke kansættes i gang, før den unge og forældrene er vejledt og orienteret om de forskellige udbyderes tilbud.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet har fra mange sider været et ønske, at det obligatoriske afklaringsforløb gøres frivilligt. Ministerietfor Børn og Undervisning imødekommer med lovforslaget dette ønske, men skal samtidig understrege,at kommunalbestyrelsen fortsat efter en konkret vurdering vil kunne etablere afklaringsforløb, jf. lov-forslagets § 3, stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af en indstilling fra Ung-dommens Uddannelsesvejledning, der er udarbejdet efter samråd med den unge og forældrene. Som detfremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 4 (§ 4, stk. 2), vil et sådant afklaringsforløb fortsat væreen del af det 3-årige uddannelsestilbud.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.5.5. præciseret, atvejlederne hermed får øgede muligheder for at koncentrere kræfterne om de elever, der har det størstebehov.

Placering af vejledningsopgaverneKL tilslutter sig forslaget om vejledningsopgavernes organisatoriske placering.DH, LO og Consentio er bekymret over, at kommunerne frit kan beslutte forankringen af vejlednings-opgaverne. Consentio savner en klar ramme for, hvad disse opgaver kan bestå af.LEV finder, at der kan være fornuft i at ensarte vejledningsfunktionerne, men man skal dog være op-mærksom på ikke at tabe den eksisterende specialviden i den nuværende vejledningsstruktur.Daghøjskoleforeningen påpeger, at kommunens vejledning ikke bør lægges ud til en bestemt af de loka-le STU-udbydere, hvilket risikerer at forvride indsatsen.Danmarks Vejlederforening foreslår, at man i lovteksten sikrer, at vejlederne har en vejlederuddannelse,uanset hvor de organisatorisk er placeret.Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter (UUUC) finder, at det fortsat bør være Ung-dommens Uddannelsesvejledning, der laver indstillingen til STU. Det er en styrke, at der er sammen-hæng mellem Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledning og STU vejledningen. Denne går tabt,hvis STU vejledningen placeres i andet regi i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejlednings place-ring.Landsforeningen Autisme mener, det er vigtigt, at vejledningsopgaverne fortsat ligger i UngdommensUddannelsesvejledning, som en uvildig instans.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerKommunalbestyrelsen vil fortsat også ved udlægning af opgaven være forpligtet til at sikre opfyldelse afkravene i § 2 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse

Sagsnr.: 002.66P.351m.v. om, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, og at vejledningenvaretages af personer, der opfylder kvalifikationskravene. Vejledningen skal således varetages af perso-ner, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Ministeriet for Børnog Undervisning, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.Kommunerne får med forslaget et større råderum i forhold til placering af vejledningsopgaven, så dekan sikre inddragelse af relevante fagpersoner, som fx ressource- og rehabiliteringsteam, afhængig afden enkelte kommunes organisering.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.5.6. præciseret, atvejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, og at vejledningen skal varetagesaf personer med faglig kompetence i forhold til unge med særlige behov.PraktikKL tilslutter sig ophævelse af grænsen for praktik på 280 timer årligt.Ligeværd og Dansk Erhverv finder, at en større fleksibilitet med hensyn til praktikken kan være en godidé, og at det kan give mulighed for, at nogle unge kan blive mere arbejdsmarkedsparate. Det tilføjes, atkommunerne følger op på de unges kompetenceniveau, når uddannelsen er afsluttet.Peter Gulstad tilkendegiver tilsvarende, at ungdomsuddannelsen ikke kan stå alene. Det skal sikres, atde unge også får tilbudt et relevant udviklingsforløb efter de 3 år på STU. Kariseuddannelsen anbefalertilsvarende, at der i lovgivningen indføres en skærpet pligt til etablering af efterfølgende forløb, da detikke er tilstrækkeligt, at uddannelsen afsluttes med et kompetencepapir.Consentio tilslutter sig, at STU for enkelte elever vil kunne gøres mere beskæftigelsesrettet. Frie Fag-skoler tilslutter sig, at der bliver mere praktik til de elever, der har gavn af mere erhvervsparathedstræ-ning, idet undervisningen dog bør vægte dobbelt så meget som praktik.Selveje Danmark støtter etableringen af en større grad af fleksibilitet i tilknytning til praktikophold, idetdet dog skal have relevant sammenhæng med selve uddannelsen. Selveje Danmark påpeger, at det børfremgå af bemærkningerne til loven, at kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte generelle regler ompraktikdelen.DL kan ikke tilslutte sig forslaget om at ophæve grænsen for praktik og finder i øvrigt, at mange af detilbud om praktik, som tilbydes, ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet.Ledersamrådet for STU & VSU i Danmark finder med henvisning til, at 82 pct. af de unge, der gen-nemfører STU, kommer i samme aktivitets- og plejetilbud m.v., som de ville have været i uden STU,ikke skal ud på arbejdsmarkedet, hvorfor grænsen på de 280 timer til praktik bør fastholdes.Landsforeningen Autisme er bekymret for, at en mere fleksibel ordning med hensyn til praktik, selv omden også kan indebære fordele, kan føre til en nedprioritering af den boglige undervisning.

Sagsnr.: 002.66P.351Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard finder, at uddannelsesstedet også skal inddrages i overvejel-serne om praktik.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet er Ministeriet for Børn og Undervisnings opfattelse, at det ligger uden for dette lovforslags rammerat fastsætte regler om, at kommunerne skal følge op på de unges kompetenceniveau, når uddannelsen erafsluttet og sikre, at de unge også får tilbudt et relevant udviklingsforløb efter de 3 år på STU.Det forhold, at man ophæver grænsen for praktik på 280 timer årligt, vil kunne give de unge et tilbudmed større kvalitet og udbytte.Ministeriet for Børn og Undervisning har i bemærkningerne til lovforslagets nr. 6 præciseret, at kom-munalbestyrelsen ikke kan fastsætte generelle regler om praktikdelen, og at den unge og forældrene skalinddrages.Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.5.7.præciseret, at den unges praktikandel besluttes efter grundig vejledning og ud fra den enkelte ungesevner og anlæg.Ændrede refusionsregler i forhold til STU-forløb efter LAB-loven (§ 5 b)KL finder, at lovændringen kan komme til at påføre kommunerne en væsentlig merudgift.Ligeværd finder, at det bør undersøges meget nøje, da konsekvenserne af bortfaldet af refusion vil væreen nedgang i den samlede økonomi vedrørende uddannelsen.DA deler intentionen om, at der ikke skal være dobbeltrefusion til kommunerne, men finder, at regule-ring bør foretages i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven).Dansk Erhverv støtter i princippet intentionen om, at der ikke skal være dobbeltrefusion til kommu-nerne, men frygter, at den tidligere kompensation er forsvundet i kommunernes driftsbudget, hvorforrefusionsændringen i praksis vil forringe kvaliteten og effekten af STU-forløbene markant.Selveje Danmark ser med stor alvor på omlægningen, der risikerer at forringe både kvaliteten og anven-delsen af STU-forløb.Egmont Højskolen finder omlægningen stærkt bekymrende, da kommunerne ikke mener sig kompen-seret fra statenMinisteriet for Børn og Undervisnings bemærkningerKommunerne er fuldt kompenseret for udgifterne til STU i henhold til et forudsat aktivitetsniveau ogen gennemsnitlig enhedsudgift som led i etableringen af uddannelsen. Et utilsigtet overlap mellem STUog lov om aktiv en beskæftigelsesindsats (LAB) betyder imidlertid, at kommunerne kan modtage statsligrefusion på yderligere 50 pct. af driftsudgifterne ved modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse.Kommunerne kan dermed mod hensigten opnå dobbeltfinansiering inden for gældende regler.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.Elevers mulighed for at afbryde uddannelsen (§ 8, stk. 1)LEV finder, at det giver god mening at give kommunalbestyrelsen mulighed for i højere grad at kunneplanlægge og kræve kontinuitet i uddannelsen, når der tages hensyn til den enkelte elevs særlige behovog forhold.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning understreger, at det fortsat skal være muligt for den unge at holdepause fra ungdomsuddannelse. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, godkender kom-munalbestyrelsen pausen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unge, så der tageshensyn til den enkelte elevs særlige behov og forhold. Dette har ministeriet nu også præciseret i be-mærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1 og 2. Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere ibemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.2.5.1. præciseret, at et almindeligt sygefravær ikke skal god-kendes af kommunalbestyrelsen, hvorfor man har slettet ”som udgangspunkt”. Hensigten med forsla-get er, at kommunalbestyrelsen i sin planlægning og styring kan indregne den unges pause fra uddannel-sen.KlageLigeværd er enigt i, at de ændrede vilkår også skal afspejles i klagemulighederne, men finder det samti-dig vigtigt at understrege, at kapaciteten i klagenævnet er gearet hertil.LO finder, at en klage om at afbryde en elevs uddannelse skal have opsættende virkning.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDer er ingen frist for indgivelse af klage vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særligebehov. Klagen kan indgives direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men i helt specielle tilfælde kan klagen til-lægges opsættende virkning. Opsættende virkning er en foreløbig afgørelse, der betyder, at den afgørel-se, der er klaget over, sættes i bero, indtil klagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Den unge kan bedekommunalbestyrelsen, der har truffet afgørelsen, om opsættende virkning. Hvis kommunen ikke giverklagen opsættende virkning, kan den unge bede klagenævnet om opsættende virkning.Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.